Maker's Island

M A G A S I N E T O M B O R N H O L M S K K U N ST H Å N DVÆ R K - 2021

VELKOMMEN TIL KUNSTHÅNDVÆRKERNES Ø ”The rich tradition based originally on ceramic and glass production has led to the development of a broad rich and embedded eco- system of craft studios, museums, biennales and education facilities on the island. The standard of excellence in craftmanship across disciplines that the jury experienced is on par with the best internationally....”

Sådan begrunder juryen fra World Craft Council Europe blandt andet deres udnævnelse af Bornholm som World Craft Region.

Vi glæder os til at invitere jer til de mange oplevelser, kunsthåndværket byder på. Forhåbentlig vil I lade jer inspirere. Velkommen.

Maker Island Bornholm

Forside: Morten Klitgaard Foto: Kristoffer Linus Lauritzen

MAGASINET MAKERS ISLAND /. 01 BORNHOLM 2021 Kirkebyvej 10, 3751 Østermarie, Telefon 2422 7472 Udgivet i samarbejde med ???

Ansvarshavende: Daniel Mühlendorph Redaktion: Jon Albjerg Ravnholt, Joan Øhrstrøm, Søren Sorgenfri, Foto/grafik: Semko Balcerski Oplag: 70.000 eksemplarer

KUNSTHÅNDVÆRK ER EN DEL AF ØENS DNA Som den første region i Europa og den første ø i verden blev Bornholm i 2017 udnævnt til World Craft Region.

Af Jon Albjerg Ravnholt / Foto: Rasmus Kvist

Dermed fik det bornholmske kunsthåndværk, som har en århundreder lang tradition bag sig, officielt den internationale anerkendelse, der længe har trukket kunsthåndværkere og studerende til øen fra hele verden.

For Bornholm kan noget unikt i forhold til andre steder, hvor man arbejder med kunsthåndværk. Den historiske tradition for keramik og porcelænsproduktion, der rækker mange hundrede år tilbage, har ført til et stærkt økosystem inden for kunsthåndværk.

I dag finder man ud over åbne værksteder også udstillingsfaciliteter, museer, glas- og keramikbiennalen og Det Kongelige Akademi

– Crafts in Glass and Ceramics på øen.

Det er bredden i feltet og den høje kvalitet, der overbeviste World Craft Councils jury til at uddele den internationale hæder til Bornholm.

Det bornholmske kunsthåndværk er noget særligt – det er en del af øens DNA. Derfor har aktørerne inden for kunsthåndværket på øen indgået et samarbejde med Bornholms Regionskommune under navnet Maker’s Island Bornholm. Samarbejdet styrker og bevarer kunsthåndværkets potentiale, som en del af den samlede strategi for det bornholmske samfunds udvikling.

3

BORNHOLMS KUNSTHÅNDVÆRK VISES FREM I VENEDIG Man kan opleve et væld af skabende kunsthåndværkere, når de fremviser deres særegne og personlige teknikker på HOMO FABER-biennalen i Venedig, der i år har bornholmsk deltagelse.

Af Joan Øhrstrøm / Foto: Rasmus Kvist Selvom mennesket har en ældgammel kunsthåndværkertradition for at skabe, vedbliver de udøvende kunsthåndværkere med at overskride og overraske i deres tilgange til materialerne og deres udtryk. Homo Faber er den latinske betegnelse for mennesket som håndværker. Og til september danner Venedig igen ramme om Homo Faber-biennalen, som er en stor hyldest til kunsthåndværkets formåen. For første gang er Bornholm repræsenteret med fem kunsthåndværere fra Arts and Crafts Association Bornholm (ACAB).

Udstillingen, der er den største europæiske event i Europa inden for kunsthåndværk, var oprindeligt tænkt som en engangsevent, da den løb af stablen for første gang for tre år siden. Men fordi interessen var så enorm med 62.500 besøgende, blev det besluttet, at Homo Faber skulle fortsætte som biennale. Eventen skulle derfor have kørt for anden gang sidste år, men

4

blev udskudt på grund af pandemien, fortæller Timmi Kromann, der blandt andet er tekstilformgiver, næstforkvinde i Maker’s Island og ACAB’s repræsentant i Michelangelo Foundation.

Hun forklarer, at det er Michelangelo Foundation, som står bag biennalen og derfor også afgør, hvilke kunsthåndværkere som inviteres.

– Der er mange store europæiske kunsthåndværkerforeninger, som ikke har fået muligheden. At Bornholm er med, skyldes ikke mindst, at øen har fået den eftertragtede titel World Craft Region som første sted i Europa og første ø i verden, så det er en international anerkendelse af Bornholms unikke kunsthåndværkermiljø, siger hun.

– Derfor er det også en stor ære at blive inviteret, siger porcelænskunstneren Simon Koefoed, der sammen med Maja Frendrup og glaskunstnerparret Gerner

Jahncke (Rick Gerner og Johanne Jahncke) udgør de bornholmske deltagere ved biennalen, ligesom glaskunstneren og ACAB-medlemmet Morten Klitgaard er repræsenteret på udstillingen.

Porcelænspionér Simon Koefoed, der er kendt for sine ultratynde og ofte hvide porcelænsværker, ser frem til at fremvise sit arbejde og den teknik, han anvender, hvor materialet gøres så tyndt, at det bliver gennemskinneligt. For selvom porcelæn kan være skrøbeligt i sit udtryk, er det samtidig så stærkt, at det godt kan tillade, at man laver tynde ting med hans særlige teknik.

– Jeg har følt mig ret meget som pioner i den proces, så der kommer nogle lidt anderledes ting ud end man ellers ser, fortæller kunsthåndværkeren, der i sine skulpturelle porcelænsskåle skaber en overflade, der blandt andet kan være inspireret af naturlige strukturer med ordnet tilfældighed eller systematisk og rytmisk kaos, som man f.eks. kan se i mønstrene i barken på træer.

Det skal tale til sanserne

Naturen inspirerer også Maja Frendrup, der skaber skulpturelle unikakrukker i stentøjsler. Hun modellerer

sine krukker i hånden ved hjælp af en pølseteknik, som mange nok kender fra folkeskolens formningstimer.

Men hun arbejder på sin egen måde med værkernes overflade og udvikling af glasur.

– Det, der er lidt specielt, er, at jeg samler sand og sten forskellige steder på Bornholm på de bornholmske strande, og bruger det i overfladen. Forskellige typer sand giver forskellige udtryk, når det kommes på overfladen og bliver brændt. Det er en af de ting, jeg skal vise dernede, fortæller hun og tilføjer: – Der er andre overflader, hvor jeg arbejder med porcelæn, som jeg former i en struktur uden på den krukke, jeg har modelleret, så den får sådan nogle takker. Jeg kalder dem for stikkekrukker, siger den bornholmske kunsthåndværker, der bl.a. er inspireret af overflader på havbunden med f.eks. koraller eller vækster fra skovbunden og andet, der vokser i naturen.

– Jeg går meget efter, hvad der taler til sanserne, slutter den bornholmske kunsthåndværker, som altså til september deltager på Homo Faber-biennalen, der kommer til at foregå på sin egen lille ø i Venedig.

5

I dialog med kunst og kunsthåndværk Af Jon Albjerg Ravnholt Foto: Semko Balcerski

22 kunstnere og kunsthåndværkere med tilknytning til Bornholm har skabt nye værker til en samlet udstilling, der skal vise det, Bornholm kan lige nu. For Bornholms Kunstmuseum ligger det i forlængelse af visionen om at skabe et rum, hvor både kunstnere og gæster kan reflektere over værkerne, give adgang til kunsten og vise, hvorfor den er vigtig.

I begyndelsen af den første coronanedlukning i 2020 tog Bornholms Kunstmuseums daværende direktør, Lars Kærulf Møller, initiativ til med midler fra Brdr. Larsens Fond at foretage et markant indkøb af bornholmsk samtidskunst og kunsthåndværk. Det skete dels for at støtte kunstnere og kunsthåndværkere, der gik glip af indtægter fra salg og galleriudstillinger – deraf arbejdstitlen på projektet: ‘Hjælpepakken’ – dels for at udbygge museets samling af bornholmsk samtidskunst og kunsthåndværk.

22 kunstnere, der enten er bosiddende på Bornholm eller har tilknytning til øen, fik tilsendt en mail med lovning om et beløb, som museet ville købe værker for hos dem. De første mange værker blev valgt og hentet før anden lock-down. De sidste værker er på vej.

Hen over sommeren 2021 nedsættes en arbejdsgruppe med nogle af de deltagende kunstnere og kunsthåndværkere under ledelse af museets nytiltrådte kunstfaglige leder, Tine Nygaard.

Gruppens opgave er at skabe en udstilling

6

med alle værkerne. Den skal give et indblik i, hvad den nutidige bornholmske kunst og kunsthåndværk er og kan.

Værkerne er ikke skabt med corona pandemien eller lock-down som tema, men hvad det så er, de handler om, skal kunstnere og gæster finde ud af under vejledning af den kunstfaglige leder i en genoptagelse af de samtalesaloner, museet lige nøjagtig nåede at tage hul på i efteråret 2020, inden anden nedlukning af samfundet.

– Vi samler tre kunstnere og kunsthåndværkere og stiller de ting, vi har købt af dem, frem, og så skal jeg facilitere en dialog, hvor de fortæller om deres egne og hinandens værker. Det er faktisk en rigtig fin dialog at lytte til, hvis man har brug for at få nogle ord til at beskrive ny keramik eller samtidskunst, forklarer Tine Nygaard.

– De lukker hinandens værker op med ord, så andre bedre kan forstå, hvad der ligger bag dem og i det hele taget ligger i både den kunstneriske proces og aflæsningen af den.

Også de deltagende kunstnere har haft nytte af samtalerne, har Tine Nygaard oplevet.

– De har haft meget at tale om bagefter, selvom de ikke nødvendigvis kendte hinanden i forvejen, og på den måde kan vi være med til at få skabt nogle kunstneriske fællesskaber.

Det er noget, der ligger mig meget på sinde, understreger hun.

Da Tine Nygaard i eftersommeren 2020 tiltrådte stillingen på Bornholms Kunstmuseum, formulerede hun som sin idé med museet, at det skulle være en gave til museets forskellige brugergrupper. Udstillingen ‘Hjælpepakken’ er på én gang en håndsrækning til de udøvende kunstnere i en trængt periode og en gave til museumsgæsterne, der med udstillingen får et unikt indblik i den aktuelle bornholmske kunst- og kunsthåndværkerscene. Den idé bruger hun som pejlemærke for sit arbejde med kunstmuseet videre frem, forklarer hun, og det er samtalesalonerne en vigtig del af.

Kunstnerne og kunsthåndværkerne vil også i udstillingsperioden undervise museets gæster i ugentlige workshops på museet.

– Forskning har vist, at den allerbedste måde at komme i kontakt med kunsten er ved selv at være kreativ, og derfor vil vi gerne understøtte nogle kreative processer hos vores gæster. Det er lidt, som hvis man tager til Spanien: Man kan sagtens opleve landet ved at tage derned, men hvis man taler spansk, oplever man meget mere.

De 22 kunstnere og kunsthåndværkere, der deltager i ‘Hjælpepakken’, har hver deres unikke sprog, som publikum skal lære at tolke.

– Ved at træne sanserne og indarbejde en sproglighed i kroppen kan man åbne kunsten.

Og det er vores opgave som museum: At skabe adgang til kunsten og at vise alle andre på Bornholm, hvorfor det her er så vigtigt, slår Tine Nygaard fast. Udstillingen ‘Hjælpepakken’ åbner 5. december på Bornholms Kunstmuseum og varer frem til 14. april 2022.

7

TÆT PÅ BORNHOLMS KUNSTHÅNDVÆRKERE Bornholm kalder på kreativitet. Måske er det naturen, havet eller vinden, der tager til i træerne for så igen at blive stille. Eller skyernes evige bevægelse. Det er ikke kun indfødte bornholmere, der finder inspiration her, for kunsthåndværkere fra resten af landet, ja, hele verden, finder vej hertil. De lader sig inspirere, skaber, fremstiller, og flere af dem bliver her på trods vidt forskellige baggrunde. Vi går tæt på fire forskellige kunsthåndværkere med vidt forskellige baggrunde, der har slået sig ned – fra Norge, Japan, Vendsyssel og en indfødt, der alle har kunsthåndværket og Bornholm tilfælles.

Af Søren Sorgenfri

Frøydis Knapstad En klippeø kan sagtens være hjemsted for guld, sølv, perler og diamanter. Med udsigt til Østersøens blå for foden af Gudhjems stejle gader, har juveleren og smykkedesigneren Frøydis Knapstad sin guldsmedeforretning, hvor æstetik og stemning er i højsædet.

Norskfødte Knapstad har slået sig ned på Bornholm og udfolder sin kreativitet i de smukkeste materialer, hvilket ikke overrasker. Hun har, hvis ikke fået guld ind med modermælken, så i hvert fald de finurlige og æstetisk vellykkede ideer, da begge hendes forældre er guldsmede. Formgivning og arbejdet med ædelmetaller har hun taget med sig hjemmefra, hvilket kommer til udtryk i øresmykker, armringe, halssmykker og ringe.

Hun har studeret Jewelry Design på Sir John Cass Faculty of Arts and Design i London og hendes arbejde er udstillet over hele Europa på gallerier og hos guldsmede, men den nære bornholmske natur spiller hovedrollen i Frøydis Knapstads design. Her finder man de bornholmske åkander og kaprifolier i serierne ’Waterlilly’ og ’Kaprifol’ inspireret af naturens bløde linjer og lyse danske somre.

8

Kumiko Kimbara Asti Bornholm og keramik har i årtier gået hånd i hånd med dygtige keramikere spredt ud over hele øen. En af dem er rejst hertil langvejsfra og bygger bro mellem hjemlandets traditioner og grundig bornholmsk keramik med et særegent udtryk. Japanske Kumiko Kimbara Asti balancerer inspiration fra hjemlandets historie med dansk kultur og keramikkunst, hvor ikke mindst den bornholmske geologi er et kreativt epicenter i tilblivelsesprocessen.

Bornholms geologiske historie skal måles i millioner af år og ikke mindst i lag. Således er også Kumiko Kimbara Astis værker lagdelte med netop inspiration fra den bornholmske undergrunds lag og malet i hånden efter japanske traditioner. Hvert værk er unikt i et univers båret af visuel indsigt og forståelse, der som fremstrakte hænder mellem Japan og Bornholm forener det bedste af to traditioner, og resultatet bliver enestående keramik, som blandt andet kan ses på Galleri Asti i Rønne på Storegade 51.

Foto: Semko Balcerski

Foto: Semko Balcerski

9

Iben Birch Bech Tekstilkunstneren Iben Birch Bech er uddannet på Kunstakademiets Designskole med den eksperimenterede designproces som motor i det omfattende kreative arbejde. Hun vendte i 2016 tilbage til fødeøen og har blandt andet udstillet på Kontempo-udstillingen ’Is This Textile?’ Og netop spørgsmålstegn står centralt i hendes arbejde. For her sættes udtryk, sanselighed og samspil mellem farver, form og struktur på spil og tages under undersøgende lup i blandt andet grænselandet mellem det analoge og digitale.

Iben Birch Bech har desuden en uddannelse i grafisk tryk fra Rhode Island School of Design i USA og arbejder bl.a. med printdesign, hvor nysgerrigheden også kommer til udtryk i tekstilernes verden. Om det så ”bare” er tekstilprintet på en pude, så er der noget på spil, der kalder på nysgerrighed og undren med overskud på at fokusere skarpt på selv de mindste detaljer.

Morten Klitgaard Det ville være et passende eventyr værdigt, hvis det var Vestenvinden, der førte glaspusteren Morten Klitgaard til Svaneke. Født og opvokset i Lønstrup i Vendsyssel med udsigt til klitter og hav og mærket af vindens væsen lærte han tidligt at sætte pris på selv de mindste detaljer i barndommens barske landskab.

I dag er det Bornholm, der er hjemsted for glaspusteren, der er uddannet fra Det Kongelige Akademi – Crafts in Glass and Ceramics. Han er hædret med internationale priser for sin glaskunst, der synes at rumme en fortælling i det ofte mørke glas om natur og de mennesker, der færdes i landskabet. Hans glasværker fremstår vejrbidte, ru og sammensmelter glas, håndværk og moderne kunst, der med tilsætning af metaller og andre fremmedlegemer til glasset giver et udtryk, der er lige dele eventyrligt og forblæst.

10

Foto: Rasmus Kvist

Foto: Kristoffer Linus Lauritzen

11

DEKON sTRUERET TE-STEL

… og 14 andre unikke bud på, hvordan glaskunst og keramik kan tage sig ud i dag og hvilken rolle det spiller i det samfund, det er en del af. Afgangsudstillingen fra Det Kongelige Akademi – Crafts in Glass and Ceramics viser både, hvor forskellige eleverne er, og hvor mange udtryk, kunsthåndværket rummer.

Af Jon Albjerg Ravnholt

Fra funktionelt design over et te-stel, der er blevet dekonstrueret, til politiske værker, der diskuterer køn og relationsdiskurs: De værker, de 15 afgangselever fra Det Kongelige Akademis afdeling for Crafts in Glass and Ceramics, arbejder med frem mod deres afgangsudstilling i sommeren 2021 er som en prisme, der giver et lille indblik i, hvor forskelligt man kan gå til kunsthåndværk i 2021. Men de demonstrerer en pointe, der er vigtig, siger lederen af uddannelsen, Nina Husted Erichsen: – Der er en stor bevidsthed om, hvad det, de laver, betyder for det omgivende samfund: Hvad er det, de rækker ud til menneskerne omkring

dem? Og hvad betyder det for de mennesker, at nogen laver noget med hånden? Det er ikke en lukket klub, pointerer hun.

Og det er det ikke, men uddannelsen giver de elever, der bl.a. kommer fra Guatemala, Portugal, Japan og Kina mulighed for i tre år at foretage en dybdegående undersøgelse af, hvad de kan med det materiale, de lærer at arbejde med, og hvordan det spiller ind i samfundet.

I slutningen af juni 2021 viser de det frem på afgangsudstillingen, der siden vises flere andre steder i landet.

foto: Kirstine Autzen

12

EN LEG MELLEM KØKKENCHEFEN OG KERAMIKEREN I 13 år har Lov i Listed hver sæson lavet nye stel til Kadeau i tæt samarbejde mellem køkkenchefen Nicolai Nørregaard og keramikeren Torben Lov Af Jon Albjerg Ravnholt

Når Kadeau anretter en servering, handler det også om, hvordan den tager sig ud på servicet.

Tallerkenerne og skålene skal komplimentere retterne uden at overdøve dem. For at opnå det har Nicolai Nørregaard for 13 år siden indledt et samarbejde med Lov i Listed, der hvert år laver et komplet nyt stel til restauranten. Det foregår i tæt samarbejde, fortæller keramikerens hustru og forretningspartner, Susanne Glerup Lov. – Torben elsker det samarbejde, fordi det er en leg. Nicolai kommer over til Bornholm med en masse håndtegnede skitser på baggrund af de retter, han har i hovedet til den kommende sæson. Så sætter de sig sammen ved drejeskiven og drejer dem, og Nicolai tager dem med hjem til restauranten og ser, om de fungerer til retterne.

I år består stellet til Kadeau af 25 dele. Der er blevet drejet i alt 600 dele i to farver og tre forskellige slags ler, som får farverne til at træde forskelligt frem.

– Der er en grundtanke i alle steldele. De skal både spille sammen og fungere enkeltvis. Man kan sagtens genkende, at det er hånddrejet af Torben. Alle keramikere får deres eget udtryk i fingrene, og det giver hele stellet et fælles udtryk og en ensartethed.

foto: Mikkel Heriba

EUROPÆISK BIENNALE MED MESTERVÆRKER I GLAS Af Charlotte Jul og Susanne Jøker Johnsen

Glasset er tilbage som et potent Af Charlotte og Susanne Jøker Johnsen materiale, der Jul skaber mesterværker i kunsthåndværk og politiske, følelsesmæssige og aktivistiske udsagn. Bornholm er vært for glasbiennalen European Glass Context til september, der viser sublim glaskunst af Europas allerdygtigste udøvere.

European Glass Context 2021 er navnet på den 8. glas- og keramikbiennale på Bornholm, der i år viser eksperimenterende og nytænkende glaskunst fra 31 europæiske lande. Biennalen sætter fokus på glas som materiale, der igen nyder opblomstring i Danmark og resten af Europa.

Ripples of Time - 2, Yorgos Papadopopulos Foto: Elena Alonefti Fitikidou

European Glass Context er en markant og vigtig begivenhed på den europæiske glasscene, og to biennalepriser på hhv. 10.000 og 5.000 euro uddeles til de mest markante kunstnere fra de to hovedudstillinger.

Hvert andet år skifter biennalen fokus til keramik for at understrege Bornholms kunsthåndværkerarv og lange tradition for industri og kunsthåndværk i de to materialer. Øen er derfor ikke kun vært, men også medskaber historisk og konkret, da lokale kræfter står bag biennalen med Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, campus Bornholm i spidsen.

14

Europas glas-elite besøger Bornholm Når 62 europæiske glaskunstnere til september præsenterer deres budskaber på Glasbiennalens to hovedudstillinger, er der håndværksmæssig tyngde og politisk vægt bag værkerne. Kurateringen er båret frem af fire underliggende temaer, der dels tager udgangspunkt i ”Craft” - håndens arbejde i et fagligt fokus på kunsthåndværket, hvor materiale, teknik, form og idé i kategorien ’mesterværker’ viser nye veje for fortolkningen og opfattelsen af glaskunst. Andre tematikker sætter relevante og aktuelle dagsordener i spil som politisk aktivisme,

bæredygtighed, FN’s Verdensmål, samt stedsspecifikke metoder og værker. De fire tematiske spor krydser hinanden i de to hovedudstillinger, der fordeler sig på Bornholms Kunstmuseum i Rø og Grønbechs Gård i Hasle. Udvælgelsen af værker er foretaget af en europæisk kuratorgruppe, bestående af eksperter inden for moderne glaskunst fra 6 regioner i Europa.

Kunsthåndværk er blevet en politisk mærkesag, som politikerne går til valg på. Man er begyndt at anderkende den kulturelle kapital, der ligger i faget, og hvordan den kan skabe vækst og værdi. En værdi, der ligger langt udover den enkelte kunsthåndværkers

omsætning. Kunsthåndværket har en særlig evne til at skabe sammenhæng i menneskets liv; ikke kun i hjemmet gennem indretning og ved tilberedning og nydelse af mad, men også sammenhæng med den betydning, som kunst- og brugsgenstande kan have for vores identitet, personlige historie og lokale tilhørsforhold.

Et godt eksempel er værket, der kan ses i biennalens udstilling “Collectors Box”, af de hollandske kunstnere Nadine Sterk and Lonny van Ryswyck fra Atelier NL. I værket tager de afsæt i lokale råmaterialer 15

og traditioner i projektet ’To see a world in a grain of sand’. Det lokale sand, der er indsamlet globalt af andre mennesker, smeltes og fremstår som en lokal materiale- og mindetavle. En sættekasse med

om at se verden gennem et sandkorn. Atelier NL samlede bl.a. sand på Bornholm, da de deltog i keramikbiennalen i 2010. Siden har de to hollændere udstillet og holdt foredrag om deres materialenære, lokale og stedsspecifikke praksis i hele verden og er med dette projekt blevet pionerer inden for denne arbejdsmetode, som mange sidenhen har taget til sig og fortolket. Og til september kan du opleve dem på Bornholm under glasbiennalen.

Glassets gen-opblomstring

Foto: Mike Roelofs

information, sand og karakteristika, der med hver sin lokale historie bliver et individuelt værk i en større værkfortælling, der gennem sin materialehistorik, lokale forankring og kultur, spreder sit budskab ud

Glasset som materiale nyder velfortjent opblomstring.

Fra en skyggeplads i ly af keramikken nyder glasset nu ekstra opmærksomhed hos kunsthåndværkere, designere og arkitekter, ligesom mange danske glaskunstnere oplever stor bevågenhed nationalt og internationalt. Den danske og europæiske glasscene har gennemgået en markant forandring i de seneste år. Det industrielle brugsglas blev tidligere produceret af store nationale brands med egne fabrikker, en stolt skandinavisk tradition. De har nu måttet vige pladsen for individuelle kunsthåndværkere og mindre, omstillingsparate designfirmaer, der oplever fremgang og en øget interesse for håndværket og det personlige aftryk.

Bornholm har altid været kendt for sin keramik- og glasindustri, men de senere år er særligt glasset blevet genbesøgt. Stjernekokke og restauranter har set fordelen ved at samarbejde med kunsthåndværkere, der får det bedste frem i maden og den æstetiske iscenesættelse omkring måltidet, som kan opleves på mange high-end restauranter som Alkymisten i

16 Ophelia, Aleksandra Stencel, Foto: Juraj Starovecky

København og Kadeau på Bornholm. Stor efterspørgsel efter unikke og håndlavede stel til eksklusive restauranter er et eksempel. Maj-Britt Zelmer Olsen fra det nyåbnede Matter - House of Craft på havnen i Nexø, producerer eksklusive serier af både vinglas, tallerkner, serveringsfade og skåle til restaurationsbranchen. Her ser man hvordan individuelle kunsthåndværkere kan udkonkurrere industriens masseproduktion ved at være mere fleksible og produktudvikle i nært samarbejde med kunderne, så de præcist kan møde restaurantens behov og bibeholde kunsthåndværkets udtryk uden at gå på kompromis. Og det er som om, at kunsthåndværket og det nordiske madeventyr har fundet hinanden i et lykkeligt match. Måske fordi de interesserer sig for det samme, bare i forskellige materialer: Kvalitetsråvarer, der udfordres til det yderste og bliver til appellerende og æstetiske værker, der forenes absolut glimrende i en overflod af sanselige indtryk på bordet. Som kok og kunsthåndværker taler man igennem sit materiale og har sanseligheden og intimiteten til materialerne til fælles. Måden man arbejder med sit materiale på, hvad enten det er friske madvarer, vådt ler eller flydende glas. Materialerne udfordres for at få sanseligheden og historierne frem, så de pirrer de fleste sanser – visuelt, smags- eller følelsesmæssigt.

Således er der rig mulighed for at opleve det bedste af europæisk og bornholmsk glas i sensommeren på Bornholm, hvor museer, gallerier, talks og udøveres værksteder åbner glasset og kunsthåndværket op for publikum.

Ich liebe das Leben, Bongchull Shin, Foto: Bongchull Shin

17 Hieron af Martin Hlubuček, Foto : Jaroslav Kvíz

KERAMIKØEN Af Jacob Bjerring-Hansen / Foto H.P. Holm

Alle der støver rundt på loppemarkeder er stødt på dem. Ikke en enkelt eller to men hundrede vis: skåle, fade, vaser, askebægre, souvenirs, relieffer og meget mere fra de Bornholmske keramikfabrikker.

Rønne blev i 1800-tallet et centrum for keramikproduktion med en lang række store og små fabrikker. Hver af dem udviklede sin stil og karakteristika.

De fleste vil på loppemarkedet finde de mange stærke design-stel fra Søholm som fx ”Sonja”, ”Granit” eller ”Baltic”, de flotte apotekerkrukker og vaser i stentøj fra Hjorths Fabrik eller en jugendstil vase i farverige majolica og persia glasurer fra Michael Andersen.

18

Ved siden af fiskeriet og granitbrydningen blev keramikproduktion et af øens store erhverv. Grunden hertil var, at man her fandt alle råstofferne i undergrunden.

Leret var godt, granitten kunne indgå i glasurerne, og der var sågar det sjældne råstof kaolin, som gjorde den Kgl. Porcelainsfabrik uafhængig af udenlandsk kaolin til sin produktion. Men vigtigst af alt så var kompetencerne til stede, og fabrikkerne kappedes indbyrdes om at være først med nye teknikker og stilarter. Med fabrikkerne opstod der et kreativt og håndværksmæssigt dygtigt keramisk miljø. Det blev arnestedet for en helt ny udvikling: værkstedskeramikken. Først var søstrene Lisbeth og Gertrud Hjorth.

Efter læreår på familiens fabrik - Hjorths Fabrik

side om side med hver deres udtryk. En række af disse er brudt igennem internationalt, og ringen er på den måde sluttet fra de succesfulde keramikfabrikker i Rønne i 1800-tallet til deres knopskydninger i baghuse, fabrikshaller og gårdlænger øen rundt.

og ikke mindst på Kunsthåndværkerskolen i 1933 indrettede de sig et keramisk værksted i Gudhjem.

De fik kyndig vejledning af deres far Hans Hjorth, der er en af dansk keramiks pionerer, idet han bragte stentøjskeramikken til Danmark.

Lisbeth og Gertruds værksted blev et samlingspunkt for Københavnske kunstnere som Ejler Bille, Robert Jakobsen, Hans Øllgaard og Sonja Ferlov Mancoba.

Lisbeth blev gift med maleren og digteren Gustav Munch-Petersen og Gertrud giftede sig med maleren Sigurd Vasegaard. De to regnes i dag blandt de største keramikere gennem tiderne.

Dette blev startskuddet til det der i dag kendetegner Bornholms stærke keramiske miljø: en lang række små keramiske værksteder, nogle enkeltmandsvirksomheder, men ofte med et par keramikere der arbejder

Her arbejder de fastansatte keramikere og pottemagere side om side med gæstende udenlandske keramikere og studerende fra Det Kongelige Akademi – Crafts in Glass and Ceramics i Nexø. Fabrikken producerer fortsat både det traditionsrige stentøj og udvikler parallelt hermed nye serier, bl.a. til den verdenskendte restaurant NOMA.

Hjorths Fabrik udgjorde og udgør den dag i dag et centrum for keramikken. Med et konstant højt kvalitetsniveau, der gav præmier på utallige verdensudstillinger, og salg til hele verden, blev fabrikken stilmæssigt og teknisk ledende i slutningen af 1800tallet. Fabrikken blev grundlagt i 1859, og i dag kan man besøge og opleve den keramiske produktion, som er fortsat i regi af Bornholms Museum.

På fabrikken kan man følge produktionen hele vejen fra lerets bearbejdning, over drejestuen, glasering, brænding og til butik. Alt sammen i de gamle fredede fabriksanlæg i Krystalgade i Rønnes centrum.

Her er også faste udstillinger med både Bornholms keramikhistorie, mesterværker af et udvalg af øens bedste keramikerne gennem tiderne og særudstillinger med den nyeste keramik.

19

Kvalitetskeramik made in Nexø Bornholms Keramikfabrik på Gammel Rønnevej i Nexø hitter med lokalforankret keramikproduktion.

Af Henrik Majgaard

Made in Denmark har – nærmest per definition – altid været ensbetydende med kreativt og godt design kombineret med håndværksmæssig høj kvalitet og eftertragtet af kræsne kunder. Det er samme filosofi, som folkene bag Bornholms Keramikfabrik i Nexø arbejder efter.

- Der ligger masser af faglig stolthed i hvert eneste af vores produkter, fortæller Frans Grønholdt Truelsen. Han overtog keramikfabrikken i marts 2019, og han glæder sig over, hvordan kombinationen af en kreativ proces, stolte håndværkstraditioner og fokus på salg har gjort fabrikken til det, den er i dag. Blandt andet er fabrikkens Ø-stel og Ø-kopper meget populære.

- Vi er stærkt et team, hvor arbejdsglæde, idérigdom og plads til kreative udfoldelser går hånd i hånd med en forretningsmæssig tilgang.

Vores produkter skal både skabe glæde og være til gavn. Derfor finder man vores produkter på designmuseer og hos 50 forhandlere over hele landet, siger han og tilføjer:

20

- De er ikke kun Made in Denmark, men helt specifikt Made in Nexø, og dét – synes vi selv – giver hele historien en ekstra dimension.

Fast arbejde På Bornholms Keramikfabrik kan dygtige håndværkere udvikle sig fagligt og personligt, mens et stadigt voksende forhandlernet sikrer, at deres produkter finder glade ejere langt uden for øen, ja, ofte langt uden for landets grænser, forklarer Frans Grønholdt Truelsen.

Det lokale aftryk spiller en stor rolle hos Bornholms Keramikfabrik. Få minutters gang fra fabrikken ligger Det Kongelige Akademis professionsbacheloruddannelse i glas og keramik med blandt andre øens kommende keramikere.

Her udklækkes hvert år et kuld unge, dygtige kunstnere, der kender det nære og lokale, men også har et bredt udsyn.

- Det er meget inspirerende, for her blandes den lokale forankring med tankegange og ideer

Foto: Anders Ingvartsen – Inkyong Lee

fra studerende fra hele verden. Det vil vi super gerne arbejde med i vores virksomhed, og vi håber på endnu mere samarbejde og rekruttering fra skolen i fremtiden, siger og understreger Frans Grønholdt Truelsen, at man på en keramikfabrik sagtens kan arbejde med sin passion som et helt normalt arbejde og stadig få sine ambitioner opfyldt.

- Kreativitet og kvalitet går aldrig af mode, men du skal have øje for tidens tendenser og lytte til kundernes ønsker. Derfor holder hele teamet øjne og ører åbne, og alle byder gerne ind. Det er vores fælles garanti for fortsat udvikling og succes med danskproduceret kvalitetskeramik, slutter Frans Grønholdt Truelsen.

21

er in Af Jon Albjerg Ravnholt

Nexø

KUNSTHÅNDVÆRKERNE ER RYKKET IND I DE MANGE TOMME BUTIKSLOKALER OG LAGERHALLER, SOM FISKERIET EFTERLOD SIG I NEXØ, DA DET GIK NED. I DAG ER DER IGEN LIV I HAVNEBYEN, HVOR DE VIDT FORSKELLIGE TYPER KUNSTHÅNDVÆRKERE SUPPLERER HINANDEN. Matter – House of Craft er sådan et sted, som Maj-Britt Zelmer Olsen og Sarah Oakman gerne selv ville have haft mulighed for at komme ind i, da de blev uddannet fra Det Kongelige Akademi – Crafts in Glass and Ceramics i Nexø.

Vi vil gerne give nyuddannede kunsthåndværkere mulighed for at være med i et dynamisk hus, hvor de kan få sparring, så de forhåbentlig også starter noget her på Bornholm. Sådan noget savnede jeg selv, da jeg var nyuddannet, fortæller keramikeren Sarah Oakman om én af tankerne bag Matter.

Stedet har de selv finansieret og bygget op fra bunden for at give plads til, at deres virksomheder hver især kunne vokse sig større. Her er galleri og butik og der skal indrettes pladser til nyuddannede kunsthåndværkere, og afholdes artist talks og workshops for professionelle kunsthåndværkere i den gamle lagerbygning lige ud til kajkanten.

Det er i sig selv et godt billede på, hvor langt de er nået, siden de åbnede i 2016 i de lokaler, som kunsthåndværkerparret Gerner & Jahncke nu har åbnet værksted i. De er uddannet fra Det Kongelige Akademi – Crafts in Glass and Ceramics og valgte at flytte tilbage til Nexø p.g.a. den koncentration af kunsthåndværkere i byen, som skolen sammen med Bornholms Keramikfabrik har været med til at sikre.

22

Foto: Semko

Foto: Sarah Oakman

– Vi er af den overbevisning, at det kun vil gavne at være mange med samme interessefelt samlet på et sted, sparringsmæssigt såvel som kommercielt: At kunsthåndværket rykker i Nexø vil betyde, at det publikum, som interesserer sig for kunsthåndværk, vil tage hertil og dermed slå flere fluer med et smæk, forklarer Rick Gerner og Johanne Jahncke.

– Ligesom Ebeltoft er et centrum for glashåndværket i Danmark, håber vi, at Nexø kunne blive en scene for mange kunstneriske udøvere på Bornholm.

Drøm stort En anden, der er vendt tilbage, er Christina Schou Christensen, der i sin tid var med til at starte Bornholms Keramikfabrik og nu har åbnet værksted i Bornholms Skibsradios tidligere bygning på havnen i Nexø. Ifølge keramikeren i sig selv et ikke videre charmerende parcelhus, men med tiden er det hensigten, at værkstedet skal åbnes som showroom for hendes værker. Hun kalder selv sine ting ”fantastisk ubrugelige”, fordi hun ikke laver kopper eller stel, som de gør i Matter, men derfor kan de stadig drage nytte af hinanden og tiltrække et publikum med overlap.

– Det er fedt at være med i det, der sker på havnen, hvor alle mulige åbner steder. Det giver en stor synergieffekt.

Inden Matter kom ned på havnen, havde Bornholms Keramikfabrik allerede åbnet en butik oppe ved Jernbanemuseet, så der er et alsidigt

kunsthåndværkermiljø at komme efter i Nexø.

Til sommer åbner endnu en butik med brugskeramik i Skuret, som Anette Leegaard og Alexandru Murar står bag. Også de er uddannet på Det Kongelige Akademi – Crafts in Glass and Ceramics og har allerede boet nogle år i Nexø, så de har set forandringen med egne øjne.

– Man kan godt mærke, at byen er på vej op, siger Alexandru Murar, der også kan se effekten af samarbejdet kunstnerne imellem, der er med til at holde dem på tæerne.

– Vi skal jo også repræsentere Bornholm som World Craft Region. Den titel skal vi passe på, og derfor skal vi fortsætte med at være gode.

Det er også det, Maj-Britt Zelmer Olsen fra Matter håber på at få ud af at invitere andre kunsthåndværkere ind i Matter: Dialog og inspiration.

– Vi bliver nødt til at blive ved med at forny os og skubbe til os selv.

Alexandru Murar har arbejdet for både Bornholms Keramikfabrik, Christina Schou Christensen og Matter, så for ham falder samarbejdet og den inspiration, man gennem det får fra hinanden, naturligt.

– Vi vil gerne gøre vores konkurrenter til samarbejdspartnere. Vi kan bruge hinandens viden og skills i stedet for at konkurrere. Det er vigtigt, at vi inkluderer hinanden, konkluderer han.

Oplev særarrangementer hos kunsthåndværkerne i Nexø under Bornholm Craft Weeks 11.sept. - 24. okt.

23

Vi arbejder naturligvis bæredygtigt Af Søren Sorgenfri

Det er oplagt at tænke klimabevidst og bæredygtigt i så naturskønne omgivelser, som Bornholm byder på. Det fortæller tre af øens kendte kunsthåndværkere, i front for hver deres firma, der på hver deres måde er blandt frontløberne for at tænke grønt og bæredygtigt.

For det gør de naturligvis, forklarer glaspuster og designer Pernille Bülow, Tyge Axel Holm, møbelarkitekt og kunsthåndværker og Timmi Kromann fra tekstilvirksomheden Kokolores.

Tyge Axel Holm har, siden han blev uddannet som møbelarkitekt og redskabsformgiver i 70’erne, tænkt bæredygtig produktion og design, ”længe før det blev moderne”, som han siger, og har blandt andet leveret Parliament of Nature-stolene til COP 15-klimatopmødet i København som

en af Danmarks mest fremtrædende trækunstnere. Han arbejder todelt med produktion af bl.a. skærebræt, borde og frugtkasser sideløbende med sit kunstneriske virke.

– Bæredygtig møbelproduktion gik i mange år under radaren og blev overskygget af masseproducerede

Foto: Semko Balcerski

24

møbler til store salgshuse som IKEA og Jysk, men klimakrisen har medført en kraftig stigning i interessen for økologi og bæredygtighed, siger han.

Tyge Axel Holm flyttede i 2001 til Bornholm og har i tidens løb modtaget legater og solgt værker

til museer og kunstforeninger, men i 2009 fik han realiseret drømmen om eget savværk, hvor end ikke det mindste stykke flis går til spilde og blandt andet bidrager til økologisk grøntsagsproduktion med et økologisk certificeret landbrug i en helhedstankegang. Den tanke bliver der flere kunder til.

– Vi kan se på efterspørgslen af vores produkter, at der sker noget positivt. Det er ikke mindst yngre kunder, der tænker bæredygtigt, også omkring produkter til hverdagen.

Vigtig nysgerrighed Timmi Kromann har produceret tøj i 20 år på Bornholm. Undervejs har hun flere gange lavet statustjek på sit firmas bæredygtighed.

– Jeg har på intet tidspunkt haft et ønske om at få fremstillet stof til tøjproduktion. Jeg har haft som kerneværdi, at de stoffer, jeg skulle bruge, skulle komme andre steder fra, som en overskudsvare. Derfor

Foto: Ty Stange

har jeg i dag en specialaftale med de store italienske modehuse om at overtage stofpartier, som i bund og grund skulle smides ud, men nu får sit eget bæredygtige liv, fortæller tekstildesigneren.

De stofrester får liv hos Kokolores som kjoler, frakker, bluser, nederdele og andet godt, men ved siden af tøjproduktionen arbejder Timmi Kromann også med kunstneriske projekter og med f.eks. genbrug af filt til støjabsorberende paneler.

– Den nysgerrighed er vigtig for mig. Hvordan kan vi give ting nyt liv i stedet for bare at producere mere og mere?

Genbrugte ampuller Den bæredygtige tankegang genkender glaspuster og designer Pernille Bülow. Virksomheden Pernille Bülow har indgået et omfattende samarbejde med Novo Nordisk, der leverer 200 tons glas fra blandt andet ampuller

til genbrug. Samarbejdet begyndte i 2019, hvor 70 tons ampulglas blev forvandlet til lamper som julegaver til medarbejderne i Novo Nordisk.

– Som glaspusteri bruger vi meget energi, så det er vigtigt for os at nedbringe CO2-belastningen, men også være med som foregangsfirma til at finde nye produkter og veje til genbrug af glas. Derfor er det helt centralt for os at tænke i så bæredygtige baner som muligt, siger Pernille Bülow.

Hos Bülow får det ellers kasserede glasmateriale fra Novo Nordisk nyt liv som bordplader, fliser, tallerkener og skåle, som afsættes til firmaer og restauranter, der ser værdi i de bæredygtige kollektioner. Og det er faktisk en grøn gevinst, der toppes op med mere grøn tankegang. Med hjælp fra regionalfondsprojektet Bæredygtig Bundlinje Bornholm bliver kollektionen til med nye energibesparende ovne, der reducerer firmaets CO2 belastning.

Foto: Rasmus Kvist

25

Foto: Semko Balcerski

Smykket er bøf på Grønbechs Gaard

26

Af Joan Øhrstrøm / Foto Dorte Krogh

Oplev bevingede grillbøffer og en bestøvlet kaktus på Grønbech Gaards nye smykkeudstilling ’Den flyvende bøf – og andre historier’ med værker af Marie-Louise Kristensen.

To steakbøffer er ved at forlade en Weber-grill bevæbnet med vinger på det smykke, som har givet navn til udstillingen ’Den flyvende bøf – og andre historier’, som Grønbechs Gaard i Hasle i øjeblikket viser med 30 værker fra Marie-Louise Kristensens fabulerende smykkeunivers.

Grønbechs Gaard har, som Bornholms Center for Kunsthåndværk, en lang tradition for at vise kunsthåndværk med vægt på både kunst og håndværk. Udstillingsstedet og Bornholms Center for Kunsthåndværk blev, for 22 år siden, sat i verden for at være platform for det lokale kunsthåndværk, primært med værker fra kunstnere fra ACAB. Siden har man, som supplement, også kunnet opleve mesterligt kunsthåndværk fra både nationale og internationale kunsthåndværkere – f.eks. når Grønbechs Gaard i samarbejde med Bornholms Kunstmuseum har været en del af rammen for øens store europæiske glas- og keramikbiennale.

Udstillingen ’Den flyvende bøf – og andre historier’, der tidligere har været vist på Museet på Koldinghus, er tænkt som et inspirerende supplement til øens egne dygtige kunsthåndværkere, for MarieLouise Kristensen, der er uddannet fra Institut for Ædelmetal på Københavns Erhvervsakademi, er blandt landets mest spændende smykkekunstnere, forklarer Grønbech Gaards centerleder, Mai Ørsted.

– Marie-Louise Kristensen har lavet 30 nye værker, som er meget atypiske for klassisk smykkekunst. For værkerne har ikke rigtig noget at gøre med ædelmetaller og sten og statussymbol. Når man normalt ser på en ring eller en broche, så kan man anerkende den for dens skønhed og dens værdi eller håndværket. Men her er det som at se på en skulptur, så man forestiller sig, hvad handlingen og fortællingen omkring den er, for det er fortællingen, der er værdien og ikke statusmarkøren, forklarer Mai Ørsted og tilføjer: – Der er en meget stærk kultur i verden og ikke kun i Danmark, at smykker er statussymboler. Det siger noget om ens placering i hierarkiet, det siger noget om ens sociale tilhørsforhold. Men de her smykker, der alle kan bæres, selvom de er store, har ikke et klassisk kapitalværd.

De siger måske meget mere om din kulturelle kapital.

Og hvis du bærer et af smykkerne, siger det noget om dig, at du har mod til at bære noget, som folk vil gå i dialog med. På den måde vil du udsætte dig selv for at være i en samtale.

Systemkritisk tilgang Med sin smykkeudstilling berører Marie-Louise Kristensen også mere samfundskritiske emner. Et af værkerne sætter for eksempel fokus på strømningen af immigranter fra Mexico til det sydlige USA. Værket ’We Will Turn You Into a Skinny Hottie’ forestiller således en mexicansk kaktus, , som står i cowboystøvler foran et spejl med Levi’s-brand og ædelsten på armene.

– Værket er underligt hybridt, for det refererer både til ideen og idealet om at være smuk i dag i en vesterlandsk kontekst. Samtidig taler smykket her også ind i en dualisme om, hvem der er de ”rigtige” og ”forkerte” mennesker i en verden, hvor de hvide mennesker står på den rigtige side af grænsen og ikke vil lukke dem, der kommer sydfra, ind. Så hun har nogle underliggende systemkritiske tilgange til verden, som hun imødegår med humor på en tegneserieagtig måde, forklarer Mai Ørsted og peger på, hvordan kunstneren ikke altid har en ideologisk eller politisk tilgang til sine værker, men blandt andet også behandler sin egen tandlægeangst i værket ’Tilbage til rødderne’, hvor tandrødderne skyder op af et slags tandtræ – fuld af nye mulige betydninger.

– Tandlægeskræk er nok et rimelig udbredt fænomen, men når værket står der i sin lille scene som en lille pink figur med en masse tænder, der er kastet ind i dens ansigt, så er det ikke sikkert, at det er det, som beskueren vil tænke ind i det. Man vil måske bare se en figur, der ligner lidt et freakshow og virker utilpasset og alene i verden. Der er lige så mange gyldige fortællinger, som der er mennesker i verden. Det er hun helt bevidst om. Og hun åbner op for, at folk selv går ned ad disse her associationslinjer og skaber deres egne historier, når de ser værkerne, forklarer centerlederen og tilføjer, at værkerne alle kan bæres som smykker i form af ringe, brocher eller halskæder, men at de altså også gerne skulle kunne bære tankerne – lidt som flyvende bøffer - til nye steder.

Oplev udstillinger og særarrangementer på Grønbechs Gård under Bornholm Craft Weeks 11. sept. - 24. okt.

27

Det bornholmske ler er så meget smukkere Inden for en radius af ti kilometer kan keramikeren Anne Mette Hjortshøj finde 50 forskellige lermasser, der giver hvert sit særlige udtryk. Det er grundlaget for udstillingen ‘Vildt ler’ skabt i samarbejde med en japansk kollega – og en hyldest til det Bornholm, hun har været med til at grave frem igen.

Af Jon Albjerg Ravnholt, foto: Kasper Agergaard Som man i gastronomien har genoplivet kornsorter, der var blevet effektiviseret over i glemmebogen, har Anne Mette Hjortshøj gjort det til en del af sit arbejde at finde ud af, hvad leret har betydet for Bornholm som centrum for keramik og glaskunst – og hvad det betyder for øens kunsthåndværk i dag.

– Det bornholmske ler er så meget smukkere end det, jeg får leveret i plasticposer fra Tyskland. Når man brænder det i en træfyret ovn, dekorerer man det i brændingen: Det er et enormt farveskel, en levende flamme giver p.g.a. temperaturforskellen og atmosfæren. For mig er det samtidig en måde at blive bornholmer på og vise respekt for den ø, jeg har boet på i snart 25 år.

At hun er del af en international bevægelse, har hun kunnet konstatere, når hun arbejder sammen med en japansk kollega, eller har talt på konferencer i USA og Tasmanien om genopdagelsen af det lokale ler.

For hende selv, har det betydet, at hun i december kunne åbne en udstilling hos den engelske gallerist Mike Goldmark, med 600 værker lavet med bornholmsk ler over tre år. Ler, som keramikeren har købt fra PL Enterprises lager, og selv har været ude at finde, hente og teste som et led i den fortsatte udforskning, hendes arbejde er.

28

6 UGER MED KUNSTHÅNDVÆRK I SÆRKLASSE Af Jon Albjerg Ravnholt, foto: Rasmus Kvist

Maker’s Island arrangerer for første gang Bornholm Craft Weeks med et stort, ambitiøst program der viser mangfoldigheden og dybden af Bornholms kunsthåndværk frem i ugerne fra den 11. september til og med efterårsferien Bornholm er kendt for sine mange dygtige kunsthåndværkere langt uden for øens grænser, hvilket den prestigefyldte anerkendelse som World Craft Region fra World Craft Council også vidner om. Derfor sætter Maker’s Island i efteråret spot på øens kunsthåndværk i et seks uger langt forløb med udstillinger, workshops, master classes, tema events og meget mere, henover september og oktober.

– Formålet er at vise, hvorfor Bornholm har fået titel som World Craft Region, fortæller Dorthe Møller Paulsen fra Maker’s Island.

– Vi vil gerne skabe oplevelser for både nationale og internatio-nale kunsthåndværkerkolleger og for interesserede fra hele verden.

Rygraden i det hele, er de særudstillinger, der kører i hele perioden sideløbende med workshops og guidede ture ud i værkstederne.

Bornholm Craft Weeks begynder med European Glass Context, der åbner 11. september med udstillere og besøgende fra hele verden og fortsætter indtil efterårsferien.

– Der er mulighed for ganske særlige kunsthåndværker-oplevelser i hele perioden, siger Dorthe Møller Paulsen om grundlaget for Bornholm Craft Weeks, der således også lever op til Maker’s Islands målsætning om at bidrage til øget beskæftigelse i det lokalsamfund, kunsthåndværkerne er en del af.

Se hele programmet her: makersisland.bornholm.dk

KULTURARVEN VENDES PÅ HOVEDET PÅ HJORTHS FABRIK Af Joan Øhrstrøm, foto: Kasper Agergaard

Keramikeren og kunstneren Michael Geertsen går med en ny særudstilling i dialog med Hans Hjorths ungdomsværker, som i 100 år har været dømt ude som dårlig smag.

30

Af jord kommer vi alle. I skabelsesberetningen puster Gud liv i Adam, efter han har formet ham af ler, og senere i Bibelen bliver Gud sågar også sammenlignet med en pottemager, ligesom man har fundet antikke keramikskår, som er endnu ældre end Bibelen. Det er således et ældgammelt erhverv, man nu gennem 150 år har dyrket på Hjorths Fabrik midt i Rønne, hvor man stadig producerer stentøj efter de oprindelige principper.

Og når man træder ind på den gamle fabrik, kan man straks mærke, at her emmer det af historie.

Det var Lauritz Hjorth, der grundlagde fabrikken i 1862, og Hjorth-familien drev fabrikken videre i fire generationer. I dag ejes den gamle keramikfabrik af Bornholms Museum og fungerer som et levende stykke kulturarv, idet stedet både drives som keramikmuseum og keramikproduktion.

Det originale og unikke industrimiljø er bevaret og i brug, og i de tilstødende etager og rum kan man både gå på opdagelse i bornholmsk keramik tilbage fra 1700-tallet og i kunstkeramik fra familien Hjorths fire generationer, ligesom man også kan opleve samtidsudstillinger.

Kulturarven vendt på hovedet I øjeblikket kan man således opleve særudstillingen ’Geertsen versus Hjorth’, hvor kunstner og keramiker Michael Geertsen går i dialog med værker af Hans Hjorth, fortæller afdelingsleder Karina Skibby, der tror og håber, at udstillingen vil give folk en oplevelse af, at samtidskunst kan noget helt andet.

Michael Geertsen vender bogstaveligt talt også en del af Hjorths værker på hovedet i sine egne kunstneriske dekonstruktioner af den kulturarv, han øjensynligt rimer på – ved at skabe noget helt nyt ud af kunsthåndværktraditionen på stedet.

– Jeg springer let og elegant over grundlæggeren Lauritz Hjorth og finder Hans Hjorth, som i keramikkredse er højt værdsat som den første i Skandinavien, der laver stentøj ved at brænde ved høje temperaturer og lave flydeglasurer, som på mange måder minder om de trends, der er lige nu, forklarer Michael Geertsen. Han har dog valgt at lade sig inspirere af Hans Hjorths ungdomsarbejder, som bestod i sortbrændte symbolistiske lertøjsting med både flagermus, katte og trolde med nordiske sagn og runesten.

– Det står i stærk kontrast til den opdragelse, jeg

i sin tid fik på designskolen, som var meget mere i den funktionalistiske ånd. Men her kaster jeg mig over noget, som for hundrede år siden blev sparket til hjørne som underlødig smag. Det er kattelamper og troldekrukker fra en tid, hvor det egentlig ikke er funktionen, der betyder noget. Det er ting, der er lavet for at imponere. Men det er jo ikke anderledes end i dag, hvor man lige skal vise sin nye telefon eller sit nye lækre ur, siger Michael Geertsen og tilføjer, at man på samme måde kunne blære sig med en kattevase i 1898.

Transhistorisk bro – Det har været grossererkeramik, forstået på den måde, at det har henvendt sig mere til en velbeslået overklasse. I dag vil nogle måske rynke lidt på næsen af den stil. Hvis du kigger i et dameblad eller et boligblad i dag, så kan det jo ikke blive renset nok. Vi lever i en tid, hvor den fineste formgivning, man kan forestille sig, er en cylinder, siger Michael Geertsen, der dog med sine værker har spolet tiden tilbage til en tid, der på mange måder bliver skældt ud for at være overlæsset og dårlig smag og prøver at favne det og aktualisere den.

– Helt konkret har jeg fået lov til at gå på fjernlageret og finde de gamle formværktøjer frem, som har stået i over hundrede år og samlet støv, siger kunstneren, som ikke blot har taget de gamle forme i brug.

– Jeg laver det, som man i dag indenfor musikken kalder et mash-up, hvor du tager forskellige numre og mikser dem sammen, og så får du et tredje nummer ud af det, forklarer Michael Geertsen, som mener, at man godt kan pege ind i fremtiden ved hjælp af fortiden.

– Jeg håber, at jeg kan bygge en form for transhistorisk bro til 1800-tallet og så op til i dag, hvor vi ser Game of Thrones eller fyre, der render rundt med meget langt hår og spiller metalrock. Det, vi tror er det nye, er i virkeligheden gamle ben, der bliver kogt suppe på, som så genopstår i andre former. Historien svinger i penduler. En kattevase har måske været umoderne i lang tid, men lur mig, når jeg har lavet det her greb på det, og det bliver eksponeret, så bliver det måske moderne igen. Oplev udstillingen og Michael Geertsen under Bornholm Craft Weeks 11. sept. - 24. okt.

Se hele programmet her: makersisland.bornholm.dk

31

Køppe Contemporary er et galleri for skulpturelle objekter i krydsfeltet mellem kunst og kunsthåndværk.

Galleriet arbejder tæt sammen med en gruppe kunstnere, herunder også flere bornholmske kunstnere, der er optaget af materialers muligheder og den historie, der er forbundet med det traditionelle håndværk og teknikker.

Galleriet har både en permanent og en skiftende udstilling og holder åbent hele året.

Munch Petersens Vej 9 - 3700 Rønne - Bornholm www.contemporary-objects.com @koppe-contemporary 32