Nr. 2 - Juni 2023 - 20. årgang
Fællesskab for alle generationer
Tekst:
Foto:
Anne E. Jensen, formand DSUK
Anne Meldgaard
Når vi fejrer fastelavn og sankthans, har vi et fortællermæssigt kristent udgangspunkt. Det har vi ikke, når vi slår katten af tønden eller afbrænder hekse på bålet – men det er traditioner, som mange vil forbinde med noget typisk dansk. En fest, hvor alle generationer samles, som man har gjort det tilbage i tiden.
Sammen med kirkelige højtider som jul, påske og pinse er sådanne danske traditioner med til at samle danskere til fest i udlandskirkerne. For danskerne ude søger genkendeligheden i det danske, og de søger et fællesskab både for den enlige og for hele familien.
Man kan sige, at kirkerne i udlandet er aktive og aktivistiske, men det fæl-
NYT udgives i marts, juni og november 2023 af:
Danske Sømandsog Udlandskirker
Oplag | 7.200 eksemplarer
ISSN 1603-6689
Danske Sømandsog Udlandskirker
Smallegade 47, 2000 Frederiksberg
Tlf | +45 7026 1828
E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk
lesskab, der rækker ud over gudstjenester og andre kirkelige tjenester, og den store indsats fra menighedens frivillige, er en afgørende del af kirkens liv, og afgørende for, at der ér en kirke. Noget, vi ofte herhjemme fascineres allermest af ved kirkerne i udlandet
I folkekirken lægger vi i stigende grad vægt på arbejdet med børn – at møde børnene i øjenhøjde. I dag har vi ikke blot konfirmandundervisning, men også babysalmesang, legestue for småbørn og undervisning af minikonfirmander.
De danske kirker i udlandet gør sig også stor umage med at invitere børnene ind, ofte i form af egentlig legestue og danskundervisning for børn, varetaget af frivillige voksne. Der etableres også børnekor. På den måde bliver kirken et sted, hvor børnene omgås andre danske børn og møder dansk kultur og sprog.
For de danske unge på rejse og ophold i udlandet laves der mange arrangementer i udlandet. Et ungdomsarbejde, vi ikke oplever på samme måde i folkekirken herhjemme, hvor man ofte synes, det er svært at nå de unge.
Redaktion
Selma Ravn, ansvarshavende redaktør
Anne Meldgaard, redaktør
Tlf | +45 7026 1828
E-mail | nyt@dsuk.dk
Layout
Pernille Picherit www.pernillepicherit.fr
Tryk
Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern
Annoncer
Eva Brøsted | eb@dsuk.dk
De unge, som kommer i udlandskirkerne, får et trygt sted at henvende sig i det fremmede, de får venner og har nogen at tale med, hvis opholdet i udlandet bliver svært.
Arrangementerne er fx brætspilshygge, mad-og musikaftener eller bare åbent hus, hvor man ved, man kan finde andre som en selv. Nogle kirker kombinerer det med netværk på sociale medier, så de unge kan finde hinanden og se, hvad der sker i kirken, også selv om de ikke bor lige om hjørnet. Det er jo karakteristisk for udlandskirkerne, at de har et stort opland og er lokale i en anden forstand end den, vi kender herhjemme.
Udlandskirkerne arrangerer på samme måde som i folkekirken i Danmark mange foredrag og koncerter, som primært tiltrækker de voksne og de ældre, der også har behov for at mødes og mindes det, de kommer af.
På den måde arbejder kirkerne ude som små kulturcentre og samlingssteder for alle generationer og er med at skabe levende og mangfoldige menigheder.
Forsidefoto
Den Danske Kirke i Vancouver
lnformation
Danske Bank
Reg. nr | 4400
Konto | 4525 2100 49
SWIFT-BIC DABADKKK
IBAN nr.
DK 91 3000 4525 2100 49
MobilePay 11980
Protektor
Dronning Margrethe ll af Danmark
Foto | Per Morten Abrahamsen
INDHOLD
SINGAPORE ER FIRKANTET,
OG DANMARK ER RUND 8-9
En 17-årig sætter ord på kulturforskelle mellem Danmark og Singapore. Han er lige nu i Danmark for at genopfriske sin danske kultur, sproget og frisindet.
KAN MAN STRIKKE
UNDER EN GUDSTJENESTE? 10-11
Ja! Det kan man, og det gør man i Sydslesvig.
Læs om initiativet, der sætter fokus på den skabende Gud.
TAG MED TIL
REPRÆSENTANTSKABSMØDE 14-15
Årets store møde, hvor alle dele af Danske
Sømands- og Udlandskirker er under et tag, finder sted lørdag 26. august. Det er igen i år
på Hotel Nyborg Strand.
EKSTRA MILLIONER 16-17
På kort tid har Danske Sømands- og Udlandskirker fået flere store bevillinger. Læs om første skridt ift. SøfartsNetværket og den ekstra bevilling på finansloven.
NYT DANSK MINDESMÆRKE
At mindes sine faldne landsmænd er universelt.
Nu kan man også gøre det ved Den Danske Kirke
i London, hvor en dansk garder tog et flot initiativ.
30-31
Ensomhed og Guds ord
Af Flemming Kloster Poulsen, dansk præst i London
Som ung oplevede jeg en stor ensomhed. Jeg boede i Århus, læste teologi på universitetet, brugte meget energi på at finde mine egne ben i alt det, der havde med tro, eksistens og sexualitet at gøre. Desuden oplevede jeg to dødsfald, som berørte mig virkelig meget, og som jeg var helt forsvarsløs overfor.
Både den gang og i dag fortæller alle undersøgelser, at ensomhed er et udbredt fænomen i moderne vestlig kultur. Vi er individualiserede og lever mere alene end tidligere.
Selv om jeg til daglig mødte mange mennesker både på universitetet, og gik til fester og i byen, var det nogle år, hvor jeg ikke rigtig havde nogen at tale med om alt det personlige. Det var en hård ensomhed, og jeg savnede at finde både en kæreste og venner, som jeg kunne være ærlig overfor.
I de år begyndte jeg at gå til gudstjeneste i domkirken søndag eftermiddag kl. 17.00. Det tidspunkt passede godt, især når jeg havde været i byen fredag og lørdag nat. Jeg nød meget at sidde der, anonym, og komme mig over mine tømmermænd og dumheder i nattelivet.
Alle kirkegængere sad i kirkens kor, vi var som regel en 30-40 stykker. Jeg søgte svar og trøst i dagens salmer og historier fra Bibelen, og nadveren var højdepunktet. At knæle sammen med de andre og modtage brød og vin var ligesom at få del i en utrolig stor kærlighed, den gjorde horisonten fantastisk,
uden at jeg kunne forklare hvordan.
Nu vil jeg ikke overdrive det. Men alligevel. At gå i kirke forandrede noget. Det var en lise for sjælen.
Langt inde mellem de mange ord hørte jeg en stemme, der sagde: Kærligheden er stor, og du kan vokse med opgaven. Det blev Guds ord til mig, og det har jeg holdt fast ved lige siden.
Tilsammen mildnede det ensomheden og gav et håb. Du er ikke alene. Der er et fællesskab både med Kristus og med andre mennesker. Det skabte både et perspektiv og et livsmod.
Jeg har siden hen i livet oplevet kortere perioder af den samme ensomhed, men heldigvis ikke så hård som dengang. Og jævnligt genkender jeg den også hos andre. Ensomhed er et eksistentielt vilkår, men bliver ofte forstærket af, at vi har en kultur, hvor vi kommunikerer så meget via skærme på sikker afstand af hinanden.
Efter en gudstjeneste for et par uger siden fik jeg en sms fra en ung dansk kvinde, som havde været i kirke. Hun skrev: “Det er godt at høre Guds ord og have fællesskab.”
Det blev for mig en bekræftelse af, at også for udlandsdanskere, der lever det spændende, internationale kultur- og storbyliv, er der brug for en almindelig dansk kirke med åndelig føde til sjæl og sind.
En kirke, hvor vi kan høre Guds ord om, at kærligheden er stor, og du kan vokse med opgaven.
Kultur er det, der lever i os...
Af Selma Ravn, udlandsprovst. Foto: Sille Arendt
I slutningen af sidste år fik vi en stor gave fra Laurits Andersens Fond: Tre millioner kroner til at understøtte vores tilstedeværelse i verden som kulturbærere. Sådan taler vi stolt om kirkerne - de bærer på den kultur, vi har tilfælles, og der arbejdes bredt og insisterende på, at kulturen bliver synlig og kan mærkes.
Kultur er ikke kun det, vi stiller til skue, det er også det, der lever i os. Det er noget, vi ikke kan komme udenom. Dét, der definerer os og
holder os på sporet. Når vi rejser ud, har vi vores kultur med i ånden og hjertet. Det er trygt og genkendeligt at møde andre med samme forestillinger, samme tilbøjeligheder og samme længsler. Det er tit slet ikke nødvendigt at forklare sig, der er dejligt meget, der giver sig selv. Det meste kan klares med fælles referencer, få billeder og endnu færre ord.
En nations kultur er ofte stærkvores er i hvert fald - derfor kan det være svært at forstå den frygt,
der hurtigt kan tage bolig i os, når vi møder det fremmede. Den frygt må ikke for alvor næres, når vi slår os ned, måske helt ved verdens ende. Her møder det, vi kommer med, noget nyt og anderledes. Og selvom vi sjældent kan slippe oprindelsen, så siver det, vi lander i, langsomt og næsten ubemærket ind under huden på os. Vi gifter os, får venner, falder til og får andre vaner og nye traditioner. Og pludselig lever det gamle og det nye side om side og supplerer hinanden på bedste vis, og vi bliver til mere, vi får perspektiv og bliver klogere på både det andet og os selv.
Min egen kultur blev åbenbar, mens jeg boede i udlandet. Ikke fordi den jog alt andet bort, men fordi den blev skærpet af at få følgeskab. Det maner til besindelse at opdage verden og lade sig farve af den, og det kalder på en stille nysgerrighed, når mødet åbner rum, vi ikke vidste fandtes. En stærk og tydelig kultur giver mod til gå ombord i verden og tillid til at lukke den ind.
Derfor er der noget at tale om, noget at forholde sig til. For hvad gør det ved os, når vores kultur spejler sig i en anden? Hvad gør det ved os, hvis vi føler os opslugte, rodløse, hvis vi har svært ved at holde fast i vores identitet? Hvor går vi hen, hvis det, vi troede, altid skulle definere os, pludselig føles udvandet og uhåndgribeligt?
Det vil vi bruge de næste år og 3 millioner kroner på at dykke ned i og udforske. Vi glæder os allerede...
Traditioner er til for at blive brugt
Af Birgitte Grøn, dansk præst i Sydfrankrig
Foto: Jacob Nielsen
”Kommer der en fastelavnsgudstjeneste?” sagde en mor i døren på vej ud til mig; ”Mine børn har aldrig prøvet det, og jeg husker fra min egen barndom, at det var en rigtig god oplevelse.”
Hendes børn taler mest fransk og går i fransk skole, men sang dog med på de danske julesange, da vi havde juletræ til kirkens basar. Og sådan tror jeg, mange udlandsfamilier har det. Der er et behov for, at udlandskirkerne opretholder, bærer, står for – og både fornyr og vedligeholder – vores danske traditioner. For når man bor uden for Danmark i lang tid, har man typisk ønsket om at videregive dansk kultur til børn og børnebørn intakt, selv om man suges ind i det fremmede.
Og de er her jo, de børn og unge! Til julebasaren, som løb af stablen, kort efter jeg var kommet, dukkede der en del børn op. Af flere nationaliteter, men med et dansk tilhørsforhold på den ene eller anden måde.
Spørgsmålet er så, hvad der kan lade sig gøre? Jeg begyndte som ny præst i Sydfrankrig 1. oktober, og der gik selvfølgelig lidt tid, før jeg fandt ud af, hvilke muligheder der var at arbejde med. Her har mine erfaringer dels som lærer, dels som mangeårig medarbejder i Folkekirkens Skoletjeneste været en god ballast.
Sammen med kirkekomiteen har jeg nu igangsat en kirkeårets kalender med tilbud til børnefamilier for at gøre en indsats på børne-ungeområdet.
Modellen er, at vi både til fastelavn og derefter påske holdt en kort børnefamiliegudstjeneste. Palmesøndag var det en billedprædiken med påskens dramatiske fortælling som omdrejningspunkt til gudstjenesten, og så gik det ellers løs med påskeklip bagefter. En tradition, man ikke har i franske familier.
Her i maj og juni måned kommer endnu et tilbud, denne gang i samarbejde med den svenske kirke i Cagnes sur Mer. En udstilling af 42 børnetegninger, lavet af min datter Kathrine i 2-10 årsalderen, er bearbejdet til stofbilleder. Udstillingen hedder: Dronningen af Saba og den vise kong Salomon. I to dage inviterer vi til at komme og høre om billederne og nogle bibelske fortællinger. Bagefter kommer der en workshop, hvor de tilmeldte selv kan arbejde kreativt.
Herefter haster vi hurtigt videre til sankthansfesten. Det foregår – til
franskmændenes store forundring – på stranden ved Antibes med båltale og sankthansvise. Vi danskere skal jo helst se et bål for at føle, at midsommeren er over os! Og her er familierne samlede, så der inviterer vi sidst på eftermiddagen til kæphestevæddeløb for de mindste, sækkevæddeløb for større børn og unge samt fremstilling af hekse for alle børn og voksne, der har lyst til at være med.
I efteråret ønsker vi at starte en luciatradition op. Vi håber, at både børn, konfirmander og andre unge vil tilmelde sig Det kræver dog, at nogen vil købe ind til og sy luciadragter, at vi kan finde en musiklærer til at øve luciasange og selvfølgelig også de økonomiske ressourcer.
Det vil helt sikkert være et hit både til novembers julebasar og i kirkerne, når luciaoptoget kommer ind og synger.
Med verden i rygsækken
Af Anne Meldgaard, redaktør
Albert Flensted-Urech er en 17-årig efterskoleelev på Sjælland. Han er ved første øjekast som de andre unge omkring ham – og så alligevel ikke helt!
NYT er på besøg i Lundby på Sydsjælland, hvor efterskolen bebor en gammel landbrugsskole. Det er forstander Emil Rolsted, der har kontaktet Danske Sømands- og Udlandskirker, fordi han synes, der er en god historie at fortælle om Albert og hans efterskoleår.
Emil fortæller:
”At have internationale elever som Albert på efterskolen er en kæmpe gave. De kommer med andre syn på mange ting og bidrager til en større forståelse. I forhold til Albert havde vi fx en diskussion om fodbold-VM i Qatar. Her bidrog Albert til samtalen med helt andre facetter, end vi – både lærer og elever – havde for øje. Det var spændene for os alle. Den type elever kommer med verden i rygsækken.”
Albert boede de første 10 år af sit liv i Virum sammen med sin storebror, Elias, og deres forældre. En dag bad forældrene begge drenge om at sætte sig om familiens spisebord – de havde noget vigtigt at tale med dem om.
”De sagde, at min far havde fået tilbudt job i Singapore, og at de tænkte, det kunne være spændende at prøve noget nyt og bo i et andet land,” fortæller Albert.
”Jeg ved ikke, hvor meget jeg forstod på det tidspunkt, men i hvert fald gik jeg til ”lydterapi” for at blive klar til den kraftige torden, der er en hel del af i Singapore. Jeg er nemlig bange for høje lyde.”
Seks år i udlandet blev det til for Albert. Han gik i international skole og
fortæller om forskellen på dansk og singaporeansk skolegang:
”I Singapore studerer man hårdere og fokuserer meget mere på karakterer. Man konkurrerer med sine venner. Det var svært for mig, for klassen var ca. to år forud for min danske klasse rent fagligt. Til gengæld var børnene to-tre år bagud rent socialt. Vi gik med skoleuniform, og det var faktisk fint nok! Så skulle man ikke tænke over det. Ellers var vi MEGET forskellige, for der var 57 nationaliteter på skolen, og drenge og piger var ret opdelte. Hvis jeg skal forklare forskellen i billeder, vil jeg sige, at Singapore er mere firkantet, og Danmark er rund.”
Ligesom sin storebror er Albert kommet retur til Danmark for at gå på efterskole. Efter seks år i Singapore er det mindst lige så stor et kulturchok, som da familien rejste ud. Igen beskriver Albert forskellen i billedsprog: ”En sofa i Singapore har plads til to-tre unge, og den samme sofa i Danmark har plads til mindst 10. Her fokuseres på det sociale, og alle er meget åbne. I Danmark fester vi unge, drikker øl og har det sjovt. I Singapore er der mange regler, og pigerne holder sig mere for sig selv. Der er også forskel på mine venners problemer,” fortæller Albert.
”Her oplever jeg, at mine venner har flere psykiske ting at slås med end i Singapore. Jeg er meget opdraget til at hjælpe folk, hvis jeg kan, men dét er der også forskel på. I Singapore siger man tingene mere ligeud, og her i Danmark skal man hellere lytte. Det er lidt udfordrende for mig.”
Begrebet ”3. culture kid” (red: et barn af flere kulturer) passer fint på Albert. Hans tidlige erindringer fra Danmark
Forstander Emil Rolsted på skolen.
er fra fireårsalderen, og frem til han blev ti. De fylder ikke så meget ifølge ham selv.
”Jeg har begge kulturer i mig, men nok mest fra Singapore. Jeg er fx ikke ret god til at gøre noget uden at have fået besked på det, fordi jeg er vant til flere regler og retningslinjer. Her på efterskolen oplever jeg en kæmpe frihed til at udvikle mig, til gengæld behøver jeg ikke brug så meget krudt på det faglige.”
Her kommer en anden pointe fra forstander Emil Rolsted i spil omkring internationale elever. Han siger: ”Mange udlandsdanskere ønsker, at deres børn kommer hjem for at studere i Danmark, eller hele familien kommer retur efter en årrække i udlandet. Her kan et efterskoleår være rigtig gavnligt, for de unge kan have brug for at lære at indgå i fællesskaber med stor frihed og genopfriske dansk kultur og sprog. For en dreng som Albert er dette år ikke fagligt udfordrende, men han høster megen anden læring.”
Emil Rolsted har god erfaring med internationale elever, da han tidligere har undervist i dansk hos Danes Worldwide. Han har også et blik for de danske kirker i udlandets kulturbærende arbejde og har selv besøget flere. Han siger også:
”Vi forsøger at være ekstra opmærksomme på de unge, hvis forældre er langt væk. Albert har sin storebror og sine bedsteforældre i Danmark, men i hverdagen kan det godt være nødvendigt med lidt ekstra omsorg. I starten kom Albert forbi mit kontor hver morgen og fik et knus, det var herligt.”
Om at være langt væk fra sine forældre siger Albert selv:
”Det er ikke et stort problem, vi kan nemt
komme i kontakt, og jeg har min storebror, Elias, vi er meget tætte.”
Alberts fremtidsplaner i forlængelse af efterskoleåret er at gå på gymnasiet i Danmark og derefter studere til astrofysiker:
”Jeg er helt vild med, hvad Niels Bohr og andre store danskere har betydet for verdens udvikling. Og jeg vil gerne
blive i Danmark, hvor uddannelse også er gratis.”
Albert og hans familie kender også til sømandskirken i Singapore. De har blandt andet deltaget i et velkomstmøde for nytilkomne, været til bingo og spist dansk mad. Albert husker også, at de fik en vigtig kontakt gennem kirken: en bager, der kunne lave danske flødeboller!
Lundby Efterskole er en almen skole med 100 elever og seks linjer (sport, ridning, teater, musik, medier og E-sport).
P.t. renoveres alle værelser på skolen, så kapaciteten kan stige til 120 elever. Et efterskoleophold varer 42 uger.
Albert har spillet teater gennem flere år. Derfor går han på teaterlinjen på Lundby Efterskole.
LUNDBY EFTERSKOLE
Skaberglæde
Af Anne Meldgaard, redaktør Foto: Lars Salomonsen, Joachim Vetter
”Nina og jeg har opdaget, at mange mødes i fællesskaber omkring håndarbejde. Derfor indbyder vi til gudstjeneste, hvor det er muligt at medbringe sit håndarbejde, og hvor prædiken, tekst og tale har skaberværket som omdrejningspunkt.”
Det fortæller Ulla Skou, som er dansk præst i Valsbøl pastorat i Sydslesvig. Sammen med Nina Vetter fra Ugle Herred pastorat sætter hun fokus på den skabende Gud.
Hun fortæller yderligere om gudstjenesten:
”Der bliver sunget fælles salmer, medens musikken i øvrigt er lagt an på lyttende fordybelse, og fordi håndarbejdet giver frihed til at lytte og opleve ro, oplever deltagerne større fordybelse.”
Ved den første strikkegudstjeneste var der flot fremmøde fra flere af de danske mindretalskirker. Det betød, at nye venskaber opstod, da man allerede havde fælles interesse for håndarbejde og kirkeliv.
Ulla Skou har desuden koblet håndarbejdet til kirkens udsmykning, og der er derfor de flotteste omvandrende strikkede alterbilleder i grænselandet – måske til inspiration for andre kirker, der mødes om det kreative.
Herunder er præstens lejlighedsbøn:
Tak Gud for det kreatives leg og lyst. Tak, at vi må tro, du er en kreativ Gud.
Jesus, du har selv gået i hjemmestrik, du spinder tråden mellem himmel og jord.
Guds ånd giver os mod til at skabe uden at blive skabagtige.
Tak for farver og former. Tak for silke og mohair. Tak for acrylgarn i neonfarver.
Tak for fællesskabet med de kreative, og tak for dem der hellere vil lave noget andet, medens vi nørkler.
Gør os milde, så vi ikke tvinger alle andre til at elske vores strik.
Gør de andre tålmodige.
Vi beder for vores kirke, vi beder for fællesskabet, vi beder for dem, vi har valgt til at lede og styre, vi beder for dronningen og hendes familie, og for os selv, og dem vi holder af.
Styrk vore hænders værk. Amen.
Efter gudstjenesten var der naturligvis kirkekaffe og derudover udveksling af strikkeopskrifter. 25 strikkende, hæklende og nørklende personer deltog, og siden har andre menigheder vist interesse for at være en del af det fælles skaberværk. Det er planen at holde to strikkegudstjenester årligt.
Herunder:
Den første strikkegudstjeneste.
Striktrøje med motiv fra kirkens mosaikvindue. Til højre:
Ulla Skou og Nina Vetter iført strikkede gengivelser af kirkens udsmykning.
Juniorassistenttræf i Hamborg
Af Anne Meldgaard, redaktør
Som et nyt tiltag mødtes assistenter fra flere kirker med HR-sekretær Margareta Bærentzen i starten af året. Det foregik i sømandskirken i Hamborg, og Margareta siger om oplevelsen:
”Endelig lykkedes det at holde et møde med de europæiske juniorassistenter –det handlede om erfaringsudveksling, midtvejsevaluering og ren hygge. Foruden Agnete, Victoria og Agnes havde vi også Anna fra Sydney, Arendse fra Bruxelles og Freja fra Hong Kong med online.”
NYT havde sendt spørgsmål med til Hamborg, og her får du nogle af assistenternes svar:
HVAD ER DET FØRSTE ORD, DU TÆNKER PÅ OM DET LAND, DU ER KOMMET TIL?
KULTURCHOK! Min idé om at det ville være ligesom i Danmark, bortset fra sproget, er faldet helt til jorden. Hele verden er her, det er så internationalt (Agnete, Berlin).
LIBERALISTISK. Sammenlignet med Danmark mærker man et stort frisind i Holland (Victoria, Holland).
MULTIKULTURELT. Det er helt vildt, så forskelligt sociale klasser lever herude. Nogle familier bor i en ”skotøjsæske”, og andre har privatchauffør (Freja, Hong Kong).
HVAD HAR INDTIL VIDERE VÆRET DET SJOVESTE?
At jeg har fået tætte venner meget hurtigt – bare ved at mødes tre gange! Derhjemme har jeg gået på gymnasiet i tre år uden at kende folk ret godt. Her knytter man hurtigere bånd, fordi der er brug for det (Agnete, Berlin).
Da jeg begyndte at få netværk og komme ud og omkring og hjem til folk privat, fx til kinesisk nytår. Jeg har mødt og spist med folk, jeg aldrig ville have mødt hjemme (Freja, Hong Kong).
HVAD VIL DU SIGE OM KULTURFORSKELLENE?
På en måde minder ”aussier” meget om danskere - og så alligevel ikke. Jeg har aldrig oplevet så meget dansk kultur som her! Fx er juleaften fuldstændig hellig for den danske menighed inkl. de unge. Aussierne ta’r bare på stranden og griller (Anna, Sydney).
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE UNDER DIT OPHOLD?
At finde ud af balancen mellem arbejde og privatliv. Jeg er overrasket over, hvor meget vi er dumpet ned i en dansk landsby. Alle kender alle med usagte forventninger og ideer (Arendse, Bruxelles).
At være en slags ”mellemmand” mellem præst, kirkeråd og kirkegænger giver god træning i at sige fra. Jeg er blevet trænet i at kommunikere godt og konstruktivt (Agnes, Hamborg).
Alle assistenter er enige om, at de gerne vil arbejde for en bedre kontakt til hinanden og overlevering til kommende assistenter. Der foreslås både kontakt med den eksisterende assistent før udsendelse af den kommende og et overleveringsværktøj, som giver forslag og beskrivelser til fx ungeaktiviteter, opskrifter og tips til selve byen.
De unge mennesker understreger også, hvor fantastisk det er at besøg hinanden – i den udstrækning, det er geografisk muligt. Indtil videre har de lavet en Messengergruppe, hvor de nemt kan være i kontakt.
Foto: Fra venstre: Victoria, Margareta, Agnete og Agnes
Fejringer og festligholdelser
Af Anne Meldgaard, redaktør
70 ÅR I GØTEBORG
Sømandskirken i Gøteborg har netop fejret sine 70 år med stort telt i forhaven, sang og festligt samvær.
Kirken ligger i dag i det idylliske Änggårdsbergen ved siden af den botaniske have, men har gennem årene haft indtil flere adresser.
Den hed oprindeligt Dansk Koloniog Sømandskirke, og den første præst var Gustav Adolf Højlund. I dag er det Lars Ulrich Kofoed, der står i spidsen for kirke- og kulturhuset sammen med en lang række flittige frivillige.
BJØRN OG BEFRIELSEN
75-ÅRET FOR DE FØRSTE KVINDELIGE PRÆSTER
Bjørn, den lille søde dreng på forsiden, er søn af vores præst i Vancouver og hans kæreste, Carsten og Camilla. De har venligt ladet os bruge det forrygende billede af Bjørn m.fl. taget ved kirkens markering af Danmarks befrielsesdag. Det er en fast tradition i sømands- og udlandskirkerne at markere dagen, måske endda i højere grad, end vi oplever i Danmark. Om dagen fortæller de: ”Kirken var dækket i rødt og hvidt i dag, da vi markerede den danske befrielse med en festgudstjeneste. Alle danske organisationer var repræsenteret med deres fane, og vi sang ”En lærke letted”.
I april fejrede man i hele Danmark 75-året for ordination af de første kvindelige præster. Sådan er det ikke i den australske lutheranske kirke og på New Zealand. Her må kvindelige præster endnu ikke varetage præsteembedet.
Det forhindrer ikke Danske Sømands- og Udlandskirker i at udsende danske kvindelige præster dertil. I 2012 sendte vi nuværende provst i Svendborg, Bente Holdgaard, og siden Anja Grønne Mathiassen, som også var dansk præst på New Zealand gennem mere end 10 år.
Anja Grønne Mathiassen siger: ”Jeg mærker faktisk intet til den diskriminering i mit arbejde, da den lutherske kirke jo ikke ønsker/kan/vil samarbejde med kvindelige præster. Jeg har til gengæld et supergodt og tæt samarbejde med mine skandinaviske lutherske præster.”
Tag med til repræsentantskabsmøde
Vi glæder os til at tage imod på Hotel Nyborg Strand, hvor alle lag af Danske Sømands- og Udlandskirker mødes: repræsentantskabet, bestyrelsen, udlands-, sømands-, og Sydslesvigpræster, stiftsbestyrelser, sekretariatet og gæster.
PROGRAM
FOR
LØRDAG 26. AUGUST
Sted:
Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg
Program:
Kl. 10.00 Morgenandagt
Velkomst ved formand Anne E. Jensen
Kl. 10.30 - 12.00 Repræsentantskabsmøde
Kl. 12.00 - 13.00 Frokost
kl. 13.00 - 16.00 Repræsentantskabsmøde genoptages
kl. 16.00 Tak for i år
VI FORVENTER, AT DET FORMELLE PROGRAM KAN VÆRE AFSLUTTET I SÅ GOD TID, AT ALLE KAN VÆRE MED TIL TRE KORTE OG SPÆNDENDE OPLÆG OM OG FRA KIRKERNE UDE I VERDEN.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Godkendelse af bestyrelsens beretning for arbejdet i det forløbne år
3. Godkendelse af det reviderede årsregnskab
4. Indkomne forslag
5. Godkendelse af handlingsplan for kommende år og rammebudget
6. Valg af formand samt øvrige medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
7. Valg af statsautoriseret revisor
8. Eventuelt
På valg er: Formand Anne E. Jensen
Inge Kjær Andersen
Dorte Bille Harding
Hans Mørk Janus
Alle fire modtager genvalg.
FRIST FOR OPSTILLING AF KANDIDATER
OG FORSLAG TIL VEDTAGELSE:
Kandidatforslag til bestyrelsesvalg og til valg af formand skal indsendes til formanden senest 6 uger før repræsentantskabsmødet, dvs. lørdag den 15. juli. Kandidatforslag skal være tiltrådt af mindst 6 medlemmer af repræsentantskabet. Hvert medlem af repræsentantskabet kan kun tiltræde et kandidatforslag. Øvrige forslag skal ligeledes indsendes 6 uger før.
Af Anne Meldgaard, redaktør
VIL DU MED?
Har du lyst at blive klogere på Danske Sømands- og Udlandskirker og møde vores udsendte præster samt frivillige fra både udland og indland, er du meget velkommen til repræsentantskabsmødet lørdag 26. august.
Pris pr. person* inkl. frokost kr. 400,-
Hvis du ikke har modtaget en mail med invitation, men ønsker at deltage, så kontakt gerne:
Anne Marie Kraul Tlf.: 7026 1828 Mail: tilmelding@dsuk.dk.
*Medlemmer af DSUK deltager gratis.
Fotos:
1 Sømandspræst fra Hamborg
Sune Haubek
2 Anne Marie Kraul og Lisbeth Johansen fra sekretariatet
3 Sømandspræst Rebecca Holm og kæreste
4 Udlandspræst fra Berlin
Thomas Buelund
5 Gæve frivillige: Birgit Hjortlund, Inger og Ulf Hedemann
6 Repræsentantskabet 2022.
SøfartsNetværket
Pia Hansen tiltrådte som projektleder på sekretariatet pr. 1. maj. Herfra skal hun varetage det treårige projekt SøfartsNetværket, som vi tidligere har omtalt i NYT.
Udlandsprovst Selma Ravn siger: ”Valget faldt på Pia, fordi hun er en meget erfaren projektleder og metodestærk etnolog. Hun har tidligere beskæftiget sig med at udvikle dannende fællesskaber og ungemiljøer. Så summen af hendes fagligheder og kompetencer overbeviste os om, at hun er den rigtige person, der skal udvikle det store søfartsprojekt i de kommende år.”
Og Pia Hansen tilføjer: ”Jeg glæder mig til at undersøge, udvikle og styrke sømandskirkernes formidling til gavn for søfarende og med en særlig opmærksomhed på unge og overgangen fra søfartsskolerne til det maritime arbejdsliv.
Jeg er nysgerrig af natur og får indsigter ved at spørge. I mange år har jeg arbejdet som både projektleder og procesleder i kommunalt regi, hvor jeg været med til at skabe indsatser ud fra konkrete mål sammen med borgere. Da jeg samtidig læser til præst på en særuddannelse, er jobbet hos DSUK en enestående mulighed for at kombinere det, jeg holder allermest at gøre på en og samme tid.”
SVENDBORG SØFARTSSKOLE
Med kurs mod styrmand og maskinmester
HF-Søfart (3 år)
Ubefaren skibsassistent (20 uger)
Befaren skibsassistent (20 uger)
STCW-kurser
Grundkursus i røgdykning
Genopfriskning af røgdykning
Brandleder
Brandbekæmpelse for skibsofficerer
Pia Hansen
Af Anne Meldgaard, redaktør
Ekstra millioner
Af Anne Meldgaard, redaktør
Danske Sømands- og Udlandskirker får bevilliget fem millioner kroner ekstra igennem årets finanslov.
Med en del forsinkelse præsenterede regeringen og fire andre partier en finanslov for 2023, som rummede en stor ekstra pose penge til Danske Sømands- og Udlandskirker. Pengene skal blandt andet bruges til at styrke den sociale indsats blandt danskere i udlandet.
Næstformand Inge Kjær Andersen siger til netmediet Kirke.dk:
”Vi er meget glade for denne store engangsbevilling, som giver mulig-
hed for at understøtte DSUK’s sociale og diakonale indsats i udlandet, for eksempel i Thailand. Det er en indsats, menighederne derude selv har svært ved at løfte, og en organisation som Kirkens Korshær, der laver socialt arbejde, har ikke aktiviteter i udlandet.”
Derfor falder pengene altså på et tørt sted, fortæller Inge Kjær Andersen.
”DSUK samarbejder tæt med udenrigstjenesten lokalt med en bred vifte af forskellige opgaver. Danske præster, der besøger danskere i fængsel, hjælper socialt udsatte danskere, som er blevet alvorligt syge, eller på anden måde er kommet i nød.”
Bliv dagens helt for
Danske Sømands- og Udlandskirker
Kom godt i gang på ok.dk/lokalsporten
Støt, hver gang du tanker
Med et OK Kort og OK’s app kan du støtte din forening, hver gang du tanker. Det koster dig ikke en øre ekstra, OK giver hele beløbet.
Inge Kjær Andersen
Den oversete ressource
Interview med Michael Bach Petersen, Danes Worldwide
FORTÆL LIDT OM DIG SELV
OG DIT LIV UDENFOR DANMARK
Jeg har som både barn, ung og voksen boet i udlandet i sammenlagt 14 år i seks lande. Følelsen af at være dansker i udlandet slipper man aldrig, og det kommer mig til gode i min nuværende stilling, hvor jeg forstår vores medlemmer og deres situationer og behov. Som mange andre har jeg også haft følelsen af at være mere dansk, når jeg har boet i udlandet. I dag bor jeg i Virum med min kone og to børn, og vi er alle nysgerrige på verden og elsker at rejse og opleve. Senest var vi i vinterferien i Oman, som jeg varmt kan anbefale.
HVORDAN HAR DU TAGET
DANMARK MED DIG UD?
Jeg har altid været stolt dansker under mine udlandsophold og talt varm om Danmark, som man nu gør som henholdsvis barn, ung og voksen. Jeg har selvfølgelig suget til mig af indtryk fra andre lande og kulturer, men jeg har altid været ”ambassadør” for Danmark og danske værdier og kultur. Som barn holdt mine forældre, der var diplomater, fast i en meget dansk-orienteret hverdag i familien og danske traditioner, og da jeg selv var udstationeret på den danske ambassade i Kairo, var jeg repræsentant for Danmark, og arbejdede meget konkret for danske interesser.
HAR DINE UDLANDSOPHOLD
ÆNDRET DIG?
Mine udlandsophold har i den grad formet mig og gjort mig til den, jeg er i dag. Helt fra barnsben med min egen internationale opvækst og skolegang på internationale skoler er jeg vant til og trænet i at møde og forstå kulturer fra rigtig mange lande. Det har blandt andet givet mig en fordomsfri kulturforståelse, og jeg har et større internationalt udsyn og en større kulturforståelse, end man måske typisk har som dansker.
HVAD OPTAGER DIG MEST
SOM GENERALSEKRETÆR
HOS DANES WORLDWIDE?
Hvis jeg skal begrænse mig til nogle få emner, vil jeg pege på særligt to forhold. For det første er vi i Danmark slet ikke bevidste om den kæmpe ressource, som de globale danskeres kompetencer udgør. Og vi taler altså om ca. 250.000 danske statsborgere, svarende til Danmarks tredjestørste by. Det er til gavn for Danmark, at man tager ud, og det er til gavn for Danmark, at man på et tidspunkt vender hjem med de internationale erfaringer, kompetencer og netværk, som kan komme danske virksomheder til gode.
Et godt eksempel, som jeg kender fra min egen tid i statsadministrationen,
er, at danskere, der f.eks. har været ansat i EU-institutioner, har svært
Michael Bach Petersen er generalsekretær for Danes Worldwide og direktør for Den Danske Sommerskole. Han tiltrådte dobbeltstillingen den 1. juni 2022. Derudover er han en del af Danske Sømands- og Udlandskirkers repræsentantskab.
ved at finde job, når de flytter tilbage til Danmark. Derfor er det også enormt svært at få danskere til at interessere sig for de stillinger. De er ikke tilstrækkeligt kompetencegivende herhjemme, og det er helt uforståeligt. Ligeledes har Danes Worldwide flere ungdomsmedlemmer, der trods gode eksamener fra anerkendte udenlandske universiteter oplever, at det – trods mangel på arbejdskraft –er svært at få job i Danmark.
Det andet, jeg vil fremhæve, og som er nært knyttet til vores skepsis over for det udenlandske, er de globale danskeres manglende rettigheder i Danmark og deres oplevelse af, at Danmark ikke vil dem. Derfor er jeg meget optaget af at give dem en større synlighed og stemme i den politiske debat i Danmark.
HVAD HAR DANES WORLDWIDE FOKUS PÅ?
Det er at gøre Danes Worldwide og Den Danske Sommerskole endnu mere nyttig og relevant for danskere i udlandet med alle de produkter og services, vi har for globale danskere inden for juridisk rådgivning, danskundervisning og netværk både ude, men også i forbindelse med hjemvenden til Danmark. Derudover, og ikke mindst, at tale deres sag over for de politiske beslutningstagere og dermed skabe konkrete forbedringer inden for de områder, som optager vores medlemmer. Deres manglende stemmeret til folketingsvalg samt familiesammenføringsreglerne er blandt de mærkesager, jeg p.t. har mest fokus på.
Et centralt element i vores strategi for 2023-2025 er at nå ud til endnu
MICHAEL BACH PETERSEN
flere danskere i udlandet med vores ydelser og rådgivning. Det skal dels ske ved hjælp af en digital oprustning, men også gennem øget samarbejde med andre danske aktører som kirkerne, de danske repræsentationer, de danske handelskamre m.fl. Heldigvis oplever jeg kun stor interesse i at styrke samarbejdet mellem alle de danske aktører.
HVORDAN SER DU PÅ DE DANSKE KIRKER I UDLANDET?
Meget positivt. Under mine udlandsophold har jeg selv haft stor berøring med danske kirker i udlandet, der, udover den åndelige del, også varetager en vigtig social funktion som mødested for danskere i udlan-
det. Og mit meget positive indtryk er kun blevet yderligere bestyrket, siden jeg startede i Danes Worldwide, hvor jeg har rejst en del og haft fornøjelsen af at samarbejde med flere af kirkerne omkring fælles arrangementer for danskere på de enkelte destinationer. Jeg oplever præsterne som utrolig dedikerede og engagerede i deres arbejde – og heldigvis meget åbne over for at samarbejde med Danes Worldwide.
KAN DANES WORLDWIDE OG
DSUK VÆRE HINANDEN TIL GAVN?
I den grad! Det har de to organisationer traditionelt været, og det er udlandsprovst Selma Ravn og jeg meget enige om, ikke bare skal
fortsætte, men også styrkes til gavn for danskerne i udlandet. Danes Worldwide og DSUK supplerer hinanden og kan tilsammen gøre endnu mere til gavn for danskerne i udlandet, også i samarbejde med de danske repræsentationer. Udover alle de mange gode og vigtige aktiviteter, der finder sted i kirkerne, er det en fordel for os i Danes Worldwide, at kirkerne har fysiske lokaler, hvor vi med fælles arrangementer også kan nå ud til danskere med vores ydelser og rådgivning om alle de mange emner, der optager danskerne i udlandet i forhold til Danmark, f.eks. statsborgerskab, familiesammenføring, folkepension, skat etc.
Ude og hjemme
Af Anne Meldgaard, redaktør
SØMANDSKIRKEN I VESTER SKERNINGE
I samarbejde med menighedsrådet i Vester Skerninge, Ulbølle og Hundstrup fejrer sømandskredsen i Vester Skerninge og nørklegruppen høsten med gudstjeneste den 1. oktober i Vester Skerninge kirke kl. 10.00 og efterfølgende høstgilde i Sognehuset i Vester Skerninge.
Der bydes på frokost og kaffe med kage, og indimellem bliver der auktion og senere salg af sømandskredsens kranse samt strikkerier fra årets løb.
Se mere om pris, sted og sidste frist for tilmelding via kirkernes hjemmeside www.vesterskerningekirke.dk. Maks. 70 personer.
KJOLEPRØVNING
I sekretariatets kælder står et skab fuld af præstekjoler. Ovenpå ligger æskerne med præstekraver. Det er dels foræringer, dels nogle vi har arvet fra præster, der ikke længere trækker i ornat.
For nylig var Hans Krab Koed, hjælpepræst ved kirkerne i Berlin og Mijas, forbi for at prøve kjoler. HR-sekretær Margareta gav en hånd med knapperne imellem kælderens kasser. Med en lettere tilpasning af kjolen blev Hans klar til sin præstegerning.
PORT TANJUNG PELEPAS
I Pelepas, Malaysia er der godt gang i arbejdet for vores assistent Jørgen Hugo Jensen.
Her er han på udflugt med hhv. kaptajn George (til højre) og chefingeniør Nitin (til venstre) fra et af de store Mærsk containerskibe.
Der er ofte for travlt ombord, til at de søfarende kan gå fra borde og bruge tid på at se sig omkring. Det er des do mere velkomment, når det indimellem lykkes.
LILLE HØJSKOLE – STORT FÆLLESSKAB –
NÆRE RELATIONER
Vi har stadig pladser på efterårsholdet!
En meningsfuld og givende arbejdsplads
Af Agnes Due, assistent i Benediktekirken, Hamborg
Otte måneder som assistent i den danske sømandskirke i Hamborg er snart gået - og sikke en skøn og lærerig tid det har været, og fortsat er.
Arbejdet er enormt alsidigt og er på mange måder et atypisk job med mange yderligheder. Det kan til tider være udfordrende, men mest af alt gør det jobbet enormt sjovt og spændende.
Jeg bor på min arbejdsplads, har skæve arbejdstider og altid vidt forskellige bolde i luften. Her er mange forskellige mennesker omkring mig i alle aldersgrupper og steder i livet. Det gør, at privatliv og arbejdsliv er en mere flydende størrelse end i et normalt job - på godt og ondt. Som assistent i en udlandskirke skal man nok få lært at prioritere og sige fra.
Der er også rig mulighed for at komme ud og opleve byen på egen hånd og prøve at være en vaskeægte ”Hamburger”. Fx ved at gå til fodboldkampe (Go’ Sankt Pauli!) og andre fritidsaktiviteter såsom tyskkursus. Derudover nyder jeg selvfølgelig også de relationer, jeg har fået ved de andre nordiske kirker, som Benediktekirken deler vej med. Det er helt unikt at have de andre nordiske kirker så tæt på.
Her er arbejdet en livsstil, og grænsen mellem privatliv og arbejdsliv er ikke så tydelig. Det giver fleksibilitet og muligheden for at sætte sig selv i spil i understøttelsen af kirkens arbejde og de danske fællesskaber. Alt bliver mere personligt, når man kommer så tæt på kirkens menighed, ens kollegaer og selve huset.
Heldigvis er der et helt særligt fællesskab i kirken og et godt arbejdsfællesskab med rummelighed og omsorg for hinanden. Så hver eneste dag på arbejdet er en stor glæde, og jeg var derfor heller ikke et sekund i tvivl om, at jeg gerne ville forlænge min kontrakt med et år, da muligheden bød sig.
Vores sømandspræst i Hamborg, Sune Haubek, har en formidabel evne til at skabe et miljø, hvor man føler sig set og hørt og får muligheden for at afprøve egne idéer. Det er første gang, at jeg på nogen arbejdsplads har fået så meget frihed og ansvar.
Selve kirken i Hamborg er også et energisk og levende sted, og der er altid nye spændende initiativer i horisonten, for menigheden er aktiv,
idérig og flittig. Denne driftighed, som kirken emmer af, er enormt smittende og motiverende. Samtidig er der en vidunderlig åbenhed og nysgerrighed over for at lære andre at kende. Den åbenhed og hjertevarme er noget, selv mine venner og familie italesætter, når de er på besøg.
For at give et billede af hvor varieret et arbejde det er, og hvilke typer opgaver jobbet indebærer, kan jeg fx nævne: skibsbesøg, planlægning og afholdelse af UngAften, hjemmesideopdateringer, nyhedsbreve, opslag på sociale medier, kirketjener, indkøb, aktiviteter til familietid, plakater, oprydning, klargøring af møder, besvarelser af forskellige henvendelser samt planlægning og udførelse af kirkens store arrangementer og højtider såsom fastelavn, sankthans og julebasar.
Derudover kommer de pludselig opståede ting og de ting, som vi får lyst til at lave hen ad vejen såsom koncerter, fredagsbar, børne MGP og foredrag.
Kirken i Hamborg er en levende kirke med et åbent og varmt fællesskab. Huset er et aktivt og spændende kulturcenter og mødested for alle danskere og dansksindede og dermed også en meningsfuld og givende arbejdsplads.
Fotos fra venstre: Vandskade – alle mand til pumperne! På vej til havnen. Fastelavn. Fodboldkamp med tidligere beboere fra kirken.
VÆR MED I VORES FÆLLESSKAB
MEDLEMSKAB
Køb det i vores webshop på www.dsuk.dk
KOM MED PÅ HOTEL NYBORG STRAND 26. AUGUST
l Bliv medlem og kom gratis til repræsentantskabsmøde
l Dejlig frokost, kaffe og kage
l Mød folk fra hele verden
l Spændende fortællinger fra det danske kirkeliv i udlandet
l Andagt og fællessang
SÅDAN GØR DU
l Direkte indmeldelse og tilmelding på tilmelding@dsuk.dk eller 7026 1828
l Individuelt medlemskab 350 kr. / Parmedlemskab 450 kr.
SOM MEDLEM FÅR DU
l Vores blad tre gange årligt
l Invitation til det årlige repræsentantskabsmøde
l Invitation til foredrag og møder i vores stiftsbestyrelser
Find vores stiftsbestyrelser på www.dsuk.dk under fanen I DANMARK
SØFART
Som medlem støtter du vores indsats overfor danske søfarende. Vi besøger skibe i syv af verdens største havne.
UNGE
Støt unge danskere under uddannelse, i job eller på rejse i udlandet. Vores kirker tilbyder netværk og fællesskab, når vores unge er langt væk hjemmefra.
Danske Sømands- og Udlandskirker er en privat, støtteforening, der gør en forskel for danskere uden for Danmarks grænser, på søen og for mindretallet i Sydslesvig.
Luciaprojekt i Sydfrankrig
Vil du støtte kirken i Sydfrankrig i deres etablering af arbejde for børn og unge?
l Der skal købes ind til og sys luciadragter
l Der skal findes en musiklærer til at øve luciasange
Alle udlandskirkerne er bærere af dansk kultur. Hånd-i-hånd med dåb, konfirmationer og et dansk kirkeliv er de dét lille stykke Danmark, som betyder så meget for så mange.
Ønsket om at videregive sine traditioner til børn og børnebørn er universelt og måske endda stærkere, når man lever i en fremmed kultur.
På billedet er luciabørnene på vej ind i Den Danske Kirke i Sydney – den sydlige halvkugles sommervejr til trods.
I Sydfrankrig er det ønsket at festligholde luciatraditionen i St. Michaels kirke i Beaulieu-sur-Mer og St. George kirke i Cannes i samarbejde med den svenske og norske kirke.
STØT LUCIA PROJEKTET I SYDFRANKRIG
Kirken søger 7.000 kr. til dragter og musiker. Alle bidrag er velkomne. Mærk din gave LUCIA.
MobilePay 11 980
Netbank Reg. 4400 Konto 4525 2100 49
En 100-årig ser fremad
Af Lasse Hultberg, præst i Edmorton
Ansgar Danish Lutheran Church hedder den, kirken i Edmonton, Canada. I år fejrer menigheden sine 100 år, det vil sige efterkommerne af de emigranter, som etablerede sig i 1923.
Et stort spørgsmål, ifølge præst Lasse Hultberg, er, hvordan kirken skal fortsætte ind i sit nye århundrede? Og hvordan nye generationer kan involveres, så kirken kan bestå?
I april inviterede præst og kirkeråd til visionsdag, hvor spørgsmålet var højest på dagsordenen. Skal vi gøre, som vi har gjort i 100 år eller?
Her fortæller Lasse Hultberg om kirken og visionsdagen:
”De første danske gudstjenester i Edmonton blev holdt i efteråret 1923 i den norske kirke, ikke langt fra den nuværende danske kirke. Danske immigranter ønskede at høre evangeliet på deres eget modersmål og inviterede danske præster fra Syd-Alberta til at holde gudstjeneste i Edmonton. I de første år var det ca. en-tre om måneden. I 1928 blev DKU, Dansk Kirke i Udlandet (red: i dag DSUK, Danske Sømands- og Udlandskirker) involveret, og der har været fast dansk præst i Edmonton siden. Menigheden blev
DE DANSKE EMMIGRANTER
organiseret i 1930 som Ansgar Danish Lutheran Church of Edmonton. I mange år har kirken været samlingspunkt for danskere i Edmonton, canadiere med dansk og skandinavisk baggrund og andre, der synes om vores måde at holde gudstjeneste på. Immigrantstrømmen er tørret ud fra Europa nu. De tidligere norske og svenske kirker i Edmonton er lukkede. Takket være forbindelsen til Danmark gennem DKU og DSUK har den danske menighed som den eneste skandinaviske kirke holdt stand i Edmontons store smeltedigel af immigranter fra hele verden. Det er ikke ofte, at kirker her i Alberta kan holde 100-års jubilæum. Edmon-
De danske immigranter i Canada var en del af en enorm bølge på ca. 2,8 mio. mennesker, der imellem 1880-1920’erne fulgte den canadiske regerings opfordring til mange europæiske lande om at komme til Canada og udvikle infrastruktur og landbrug. Mange skandinaver kom fra USA, hvor de havde startet deres emigrationseventyr. I forlængelse af 2. verdenskrig kom endnu en stor gruppe danskere til landet. Mange samledes der, hvor der var en kirke og opbakning fra landsmænd.
ton er en omskiftelig by i en provins af Canada, som blev udskilt i 1905. Ansgars menighed er med rette stolte over, at kirken stadig består. Vi bygger videre på det, ivrige immigranter fik sat i gang i 1920’erne; det som arbejdsomme immigranter i 1950’erne støttede op om og fornyede; og det som immigranternes efterkommere har værdsat og bevaret. Vi er her endnu pga. medlemmernes trofasthed og støtte, villighed til at give en hånd med og til at donere til alle vores udgifter. Ansgar er fuldstændig selvfinansierende, den fulde præsteløn inkluderet. Vores kirke er også kun bevaret, fordi forbindelsen til Danmark er blevet næret af danske præster og af at være en del af folkekirken ”derhjemme” gennem DSUK og de tilsynsførende danske biskopper.
I ÅR SKAL DER VÆRE FEST I ANSGAR! I efteråret 2023 holder vi jubilæum. Lørdag den 16. september har vi åbent hus og gadefest for naboer og samarbejdspartnere. Alle er velkomne. Søndag den 17. september holder vi festgudstjeneste med menigheden og
indbudte gæster, bl.a. udlandsprovsten og de øvrige DSUK-præster i Canada. Derefter vil vi holde festmiddag.
Kirken skal også sættes i stand og fornys. Der arbejdes hårdt på at få alt dette til at falde på plads til september. Dette arbejde er blevet muligt gennem en rundhåndet gave fra den danske kirke, Granly, i Surrey, British Columbia.
Fremtiden!
Men en ting er at fejre de forgangne 100 år, noget andet er at se fremad. En kirke som vores er i høj grad præget af, at den sidste store bølge af immigranter kom i 50’erne. Kirken har altid været et trygt sted at komme for denne generation. Man vidste, hvad kirken stod for, og alle kom med den samme kulturelle baggrund. Kirken i Edmonton var også i høj grad præget af de missionske miljøer hjemmefra, og af at Alberta var og delvist stadig er en del af det cana-
diske bibelbælte. De nye generationer har dog et helt andet forhold til deres forældres eller bedste- eller oldeforældres kultur og religion. Men både det kulturelle og det kirkelige er stadig vigtigt for mange i de nye generationer. Det danske nærvær og vores hygge og særlige tilgang til det at være luthersk har betydning for de nye generationer, som knytter sig til kirken.
Vision Workshop
Vi ser derfor fremad til mange flere år i Ansgar med begge ben solidt plantet i både vores kulturelle og kirkelige rødder. For at engagere menigheden i at se fremad inviterede vi til Vision Workshop efter en søndagsgudstjeneste i april. Præsten fra vores nabokirke, St. John’s Evangelical Lutheran Church, pastor Randy Meissner, havde tilbudt sig som facilitator. Det var godt at have en udefra til at hjælpe os med at holde fokus og bevare det overordnede
blik på kirkens fremtid. Og både præst og menighedsråd blev sat fri til at lytte og lære, hvilket jo netop var formålet med workshoppen. Ca. 35 deltog i workshoppen. Deltagerne blev delt op i grupper på fire-seks personer. Ud fra et skema blev der holdt konstruktive samtaler. Idéer og stikord blev skrevet op. Til sidst blev vores tanker delt i plenum. Noter fra alle grupper blev indsamlet til inspiration for menighedsrådet. Det var ikke svært at holde samtalen i gang. Mange tanker og mange idéer blev luftet. Der er meget arbejde at se frem til for både råd og præst. Den vigtigste konklusion fra workshoppen er nok, at engagementet og glæden ved kirken er levende i menigheden. Vi kan holde jubilæum i år ikke blot i tilbagesyn på de forgangne 100 år, men også i tillid til, at vi har et godt grundlag i Edmonton til et fortsat aktivt kirkeliv i vores kære gamle Ansgar.”
”Vi laver, det vi mangler, af det vi har”
Sådan sammenfattede Sydslesvigprovst Hasse Neldeberg Jørgensen arbejdet blandt de 24 menigheder og 6.000 medlemmer i Grænselandet. Medarbejderne på kirkekontoret fik en særlig stor tak efter en lang periode med få hænder, og også pastor Thomas Hougesen fik provstens tak efter 20 år i spidsen for menighedernes børne- og ungdomsarbejde.
Dagen startede med gudstjeneste i Gottorp Slotskirke ved biskop over
Haderslev Stift, Marianne Christiansen. Biskoppen er tilsynsførende for alle udsendte danske præster i Sydslesvig.
Herefter dannede A. P. Møller Skolen ramme om samvær og generalforsamling. Traditionen tro var der en lang række talere, blandt andre, Kirkeminister Louise Schack Elholm, biskop Marianne Christiansen og Danske Sømands- og Udlandskirkers næstformand, Inge Kjær Andersen.
Af Anne Meldgaard, redaktør 1 4 5 2 3
Præst i Nordvest danske Menighed, Charlotte Sloth var naturligvis også at finde på kirkedagen. Hun siger om mødet med kollegaer og menigheder: ”Det er skønt, når mennesker møder mennesker på tværs af menigheder. Man får lejlighed til at spørge ind til hinanden og samtidig skabe nye relationer. ”
På næste side kan du læse, hvordan Charlotte har oplevet sit første år i embedet.
Tæt på og langt væk i Sydslesvig
Af Charlotte Sloth, dansk præst i Nordvest danske Menighed, Sydslesvig
Allerede inden jeg startede på teologistudiet, var jeg klar over, at jeg ville søge en stilling i Sydslesvig, hvis den mulighed opstod. Muligheden for at være kulturbærer, og gode oplevelser fra tidligere ophold i tysktalende områder, var min motivation. Jeg var så heldig, at der kort tid, inden jeg blev færdig, blev slået en stilling op i Nordvest danske Menighed, som jeg søgte og fik. Den 13. januar 2022 blev jeg ordineret i Helligåndskirken i Flensborg, den 16. januar blev jeg indsat i Aventoft Kirke og har siden fungeret som præst i Nordvest danske Menighed. Og jeg er vild med det!
EN EVENTYRER I MAVEN
Jeg er overbevist om, at man har en lille eventyrer i maven, når man vælger at søge embede og bosætte sig i udlandet. Derudover mener jeg, at man skal være nysgerrig på andre mennesker og deres kultur. Det er uanset, om man vælger at flytte til Singapore, London eller Sydslesvig. Når man flytter til Sydslesvig, tror jeg, at den afgørende forskel er, at man bliver en del af et dansk mindretal og et tysk flertal. Det er ikke, som i andre danske menigheder rundt om i verden, hvor det er danskere, der af forskellige årsager har valgt at bosætte sig i et andet land for en kortere eller længere periode. I Sydslesvig er det historisk betinget, og mindretallet udgør en gruppe mennesker, der er vokset op i Tyskland, og samtidig er en del af det danske mindretal. Her er man ikke tilflytter, men har ofte været en del af området i flere generationer.
En del af eventyret ved at flytte til udlandet er desuden, at man er nysgerrig og udadvendt og gerne vil
møde nye mennesker. Man er tæt på, men alligevel langt væk fra familien og vennerne i Danmark. De kan ikke komme forbi i hverdagen, og besøg skal planlægges. Den bevidsthed er vigtig at have for øje, når man vælger at bosætte sig uden for Danmarks grænser.
Sydslesvig har så meget at byde på. Jeg bor midt i et naturreservat, hvor råvildtet løber rundt i baghaven, og hvor hver dag byder på en ny og fantastisk smuk himmel her tæt på havet. Jeg har travlt og dækker et forholdsvis stort område, men jeg har et utroligt berigende og givende job, og jeg glæder mig hver dag til nye og spændende opgaver og til mødet med det danske mindretal her i Sydslesvig.
AT VÆRE PRÆST I SYDSLESVIG
Efter det første år i Sydslesvig kan jeg se tilbage på en interessant tid med mange udfordringer og med spændende og berigende møder med det danske mindretal i Sydslesvig. Jeg glædes over, at jeg i mit arbejde har gode mennesker omkring mig, herunder menighedsråd, kollegaer, provst og ikke mindst en dygtig mentor. Ud over kontakter i mindretallet inden for kirken har jeg også mødt rigtig stor imødekommenhed hos mindretallet uden for kirken, herunder hos skoler og børnehaver, som jeg har et rigtig godt samarbejde med, og som jeg ser frem til at samarbejde endnu mere med, når vi igen bliver to præster i Nordvest. Jeg har også et rigtig godt samarbejde med de forskellige foreninger i området samt med den tyske kirke, hvor vi samarbejder om forskellige økumeniske arrangementer, hvilket er både
interessant og berigende.
DET DANSKE MINDRETAL
Inden for det danske mindretal er sproget dansk, men det tyske sprog er også en stor del af min hverdag både inden for det kirkelige arbejde, men også generelt. Jeg har tidligere været bosat i tysktalende lande i flere år og kan derfor begå mig på tysk. Det er utrolig vigtigt at kunne tale tysk eller i det mindste have viljen til at ville lære sproget, når man vælger at bosætte sig i Sydslesvig.
Mit arbejde består i høj grad af relationsarbejde og formidling af dansk kultur både i kirkelige sammenhænge, men også når jeg møder det danske mindretal uden for kirken. Jeg har lært meget om det danske mindretal i det år, jeg har været bosat i Sydslesvig, og jeg forsøger til stadighed at forstå, hvad det vil sige at være en del af et mindretal. Det kan være vanskeligt helt at forstå, hvad det vil sige, når man, som jeg, et opvokset i Midtjylland i Danmark.
Jeg har dog en formodning om, at mine mange år i udlandet har givet mig en større forståelse for andre mennesker og deres måde at leve på. Jeg tror, at man bliver mere ydmyg og tolerant, når man selv er på udebane og skal forsøge at indgå i nye og anderledes sammenhænge.
1 Sydslesvigprovsten takker Thomas Hougesen
2 Departementchef Christian Dons Christensen og kirkeminister Louise Schack Elholm
3 Biskop Mariann Christiansen
4 Forsamlingen
5 Charlotte Sloth
Danskere og mindesmærkekultur
Af Anne Meldgaard, redaktør
Mindesmærker skal fastholde historiske begivenheder, heltemodige gerninger eller personer, der fortjener særlig hæder i vores fælles erindring.
De er en del af vores historiebevidsthed og viser, at vi forholder os til fortiden. I nyere tid har mindesmærkekulturen haft særlig intensitet omkring genforeningen i 1920 og befrielsen i 1945.
SØNDAG DEN 7. MAJ INDVIEDES ET NYT MINDESMÆRKE
VED DEN DANSKE KIRKE I LONDON.
En granitsten med indgraveret Dannebrog og tekst pryder fremover kirkens have. Teksten lyder: Til minde om dem der mistede livet i tjeneste for Danmark.
INITIATIVET
Amin Amirian, formand for Den Danske Garderforening i Storbritannien og initiativtager til mindestenen, fortæller:
”Jeg manglede et sted, hvor jeg kunne mindes og ære en garderkammerat, der mistede livet i Irak. Det blev klart for mig, da vi skulle fejre 75-året for Danmarks befrielse i 2020 i Den Danske Kirke. En begivenhed, der blev aflyst pga. pandemien.
Min gode ven, med-initiativtager, og tidligere oberst i den britiske hær, Wayne Harber, som nu er formand for The AngloDanish Society, fandt danske mindesmærker i Storbritannien, hvor jeg bor med min engelske hustru, men de er dedikeret til helt specifikke hændelser.
Deraf opstod idéen om en mindesten, der favner helt bredt, og som vi nu har fået takket være en masse gode folk her i UK, herunder kirken. Stenen er et minde over alle, som har mistet livet i tjeneste for Danmark – for længe siden eller i nyere tid -
også civile uden uniform. Et sted, hvor hver enkelt kan spejle sig i teksten og holde sin egen mindestund.”
SELVE DAGEN
7. maj startede med en gudstjeneste ved Flemming Kloster Poulsen, herunder danske salmer og prædiken. Efterfølgende var der en højtidelighed i haven, hvor stenen blev afsløret, og hvor der blev lagt tre kranse.
Med ved indvielsen var blandt andre: Forsvarsattaché, brigadegeneral Jan Kazimierz Toft Oberstløjtnant Henrik Schirrmacher fra Den Kongelige Livgarde og to tambourer Brigadier Chris Davies fra Princess of Wales’s Royal Regiment*
MINDESTENEN
Stenen er fundet i Cornwall og tilvirket af stenhugger Nick Johnson.
Det var af stor betydning for Amin Amirian og øvrige medvirkende i planlægningsfasen, at stenen skulle være af engelsk granit, hvilket var en udfordring for stenhuggeren.
”Det tog et helt år – og min egen stædige indblanding – at finde en sten i egnet størrelse og den rigtige facon på en landmands mark i Cornwall. Herefter tog fundraisingen fart i sommeren 2022. Mange har bidraget, og særligt én donor har været yderst generøs.
Det betyder, at vi nu og fremover vil holde en mindehøjtidelighed på den søndag, der er tættest på Danmarks befrielse. Valg af denne dag viser den stærke forbindelse til vores britiske allierede, herunder Den Kongelige Livgardes søsterregiment, The Princess of Wales’s Royal Regiment, og alle de missioner, hvor danskere og briter har kæmpet og mistet side-om-side,” slutter Amin Amirian.
*The Princess of Wales’ Royal Regiment har haft militær forbindelse til det danske kongehus siden 1689. H.M. Dronningen har i hele sin regeringstid været regimentets æresoberst. Forbindelsen markerer det lange militære samarbejde mellem Danmark og Storbritannien.
I april overrakte H.K.H. Kronprinsen, på vegne af Majestæten, en ny fane til regimentets 4. bataljon.
Amin Amirian, initiativtager til mindestenen.
Det er udfordringerne værd
Af Simon Kangas Larsen, dansk præst i Toronto
14 udlandspræster har lavet en video til deres folkekirke-kollegaer i Danmark. I videoen giver de ærlige svar på det bedste og det sværeste ved at arbejde som dansk præst i udlandet.
Folkekirkepræster har en unik jobmulighed, som ingen andre faggrupper har, nemlig at blive præst ved en af de mange danske menigheder, der er rundt om i verden.
Men det er en stor beslutning at rejse ud, som kræver mange overvejelser. Det ved de nuværende udlandspræster alt om, og derfor har de sammen lavet en video, der svarer på en lang række af de spørgsmål, de ofte bliver stillet fra danske præstekollegaer om livet og arbejdet i udlandet.
Videoen er netop lanceret af Danske Sømands- og Udlandskirker og kan ses på www.dsuk.dk under STILLINGER og via denne QR-kode.
Alle medvirkende præster vil anbefale andre at blive præst i udlandet, hvis man har interesse for at bo og leve i udlandet. Det er et eventyr for hele familien, og det giver ny energi til arbejdet som præst, som det blandt andet lyder i videoen.
Samtidig giver videoen et ærligt indblik i livet som udlandspræst, der ikke kun er en dans på roser. Det kan være kræ-
vende arbejde og med en stor indsats fra hele familien. Men meldingen er klar: Det er udfordringerne værd!
Der er mange spørgsmål, der melder sig, hvis man skal vælge at søge et embede i Australien, Asien, Amerika eller i Europa frem for et embede et sted i Danmark.
Hvad siger børnene? Og familien? Hvordan med din ægtefælle? Hvad med økonomien? Og hvordan er arbejdet som præst?
Man kan rejse ud med sit fag og sin familie og virke som præst i en engageret menighed, der er båret af frivillighed. Der er bolig tilknyttet stillingerne og mennesker, der ønsker, at man skaber kirke og menighed med dem.
Der kommer løbende nye præstestillinger i DSUK-regi: Hold øje med DSUK’s hjemmeside og præsteforeningens blad eller følg med på Facebook og LinkedIn.
Til- og fratrædelser
Hjertelig velkommen i Danske Sømands- og Udlandskirker og held og lykke i jeres gerning.
LUXEMBOURG
Astrid Louise Agerskov tiltræder ved kirken i Luxembourg pr. 1. juni. Hun kommer fra en stilling som kirkebogsførende sognepræst i Aalborg og har forinden været landpræst i Ringkøbing samt hospicepræst i Hvide Sande.
SINGAPORE
Margith Pedersen, tidl. generalsekretær for DSUK, vikarierer ved sømandskirken i Singapore fra maj og et par måneder frem.
FREDERIKSBERG
Pia Hansen er tiltrådt pr. 1. maj som projektleder. Læs mere herom på side 16.
FREDERIKSBERG
Sisse Fynbo startede som studentermedhjælp på sekretariatet i november. På næste side fortæller Sisse, hvordan jobbet giver mening i hendes uddannelse.
Hjertelig tak for jeres indsats i Danske Sømandsog Udlandskirker gennem kortere eller længere tid.
TORONTO
Simon Kangas Larsen fratræder stillingen som præst i Toronto pr. 31. juli og vender retur til Danmark med sin familie efter 4,5 år i Canada.
Vi samler på gode historier, der relaterer sig til det vidt forgrenede arbejde, vores udsendte og frivillige udfører i udlandet, dét, danskere oplever i forlængelse af vores arbejde, såvel som fortællinger herhjemmefra fra hjemvendte, frivillige og tidligere udsendte.
Har du en fortælling til NYT, er du velkommen til at sende en mail til am@dsuk.dk og kort beskrive indholdet. Deadlines for 2023 er følgende:
NYT III 2. oktober udgivelse uge 47
Medsend gerne et foto eller to, der understøtter din fortælling.
Instagram www.instagram.com/ungderude
Få vores nyhedsmail Tilmelding på dsuk.dk
DEADLINE FOR NYT 2023
På sekretariatet
Af studentermedhjælper Sisse Fynbo
Da jeg så stillingsopslaget om en studentermedhjælper ved DSUK’s sekretariat, var jeg ikke i tvivl. Det job skulle være mit. Faktisk kunne der lige så godt have stået: “Vi søger Sisse” på stillingen, for i løbet af få dage havde både min mor og søster sendt Facebook-opslaget om stillingen videre til mig. Så jeg skyndte mig at få sendt en ansøgning. En måned efter kunne jeg hoppe på toget for at tage ind på sekretariatet til min første arbejdsdag.
Jeg har i skrivende stund lige rundet et halvt år som studentermedhjælper, og jeg er så småt ved at have styr på rutinen og de vigtigste informationer om DSUK. Jeg har haft en masse spændende opgaver, og læringskurven har været høj. Heldigvis har jeg haft en stor støtte i mine kollegaer og ikke mindst kontorassistent Anne Marie Kraul, som har haft ansvaret for at lære mig op og altid er kommet mig til undsætning, når der har været brug for det.
Men jeg er jo studentermedhjælper, og derfor bruger jeg også en stor del af min tid på at studere. Det gør jeg på Roskilde Universitet, hvor jeg læser en kombinationsbachelor i fagene psykologi og kultur- og sprogmødestudier. Måske lyder det lidt forvirrende for udenforstående, men for mig giver netop denne uddannelse rigtig god mening. Ved at kombinere disse fag kan jeg studere mennesket, og mennesket i forhold til det, der omgiver det.
De kompetencer, som jeg får ved mit studie, mener jeg er meget lig med det arbejde, som DSUK udfører. For i DSUK arbejder vi med mennesker og det, der betyder noget; tro, kultur og fællesskab. Og jeg ved, at DSUK er vigtige, for det kan jeg høre, når jeg tager imod opkald fra hele verden og ser alle de søde beskeder, vi får på diverse platforme og sociale medier. Jeg er glad og stolt over, at jeg får lov at bidrage med mine kompetencer til en så betydningsfuld organisation som DSUK.
Det er ikke kun mit studie, der er brugbart for mig her på Smallegade. Det er først og fremmest det, at jeg i syv år har været ansat ved Ringkøbing Kirke i Vestjylland. Der var jeg først kirkesanger i mange år. Jeg medvirkede ved minimum to gudstjenester om måneden og ved andre kirkelige handlinger, hvilket gav mig et indblik i, hvad det er, kirker kan og lægger rum til, både af glæde og sorg.
I 2021, under en af coronanedlukningerne, blev jeg ansat som kirketjener. Her fik jeg endnu større indblik i dagligdagen ved en dansk folkekirke. I takt med at der blev lukket mere og mere op, blev jeg den, der skulle sørge for, at den daglige drift af Ringkøbing Kirke og kirkehuset gik, som det skulle. Jeg koordinerede arbejdsopgaver mellem mine kollegaer, jeg gjorde rent, var behjælpelig ved alle slags arrangementer i kirkehuset, og ikke mindst stod jeg med ansvaret for praktik omkring gudstjenesterne og oplæring af nye kirketjenere. I løbet af tre måneder som kirketjener havde jeg været involveret i både gudstjenester, dåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser og bisættelser.
Jeg følte mig meget betydningsfuld i rollen som kirketjener, og derfor har jeg også kun ét dårligt minde fra den tid, og det var, når jeg under coronanedlukningen, pga. kvadratmeterkrav, blev nødt til at afvise nogle fra menigheden ved døren.
Det er noget af en vild opgave at få som blot 21-årig, sådan en kirketjenerrolle, men det er de kompetencer, jeg i dag kan trække på, og som giver mig mod til at kaste mig ud i de opgaver, jeg får her ved DSUK.
Tak, DSUK, for de sidste seks måneder, jeg glæder mig til flere.
Find os...
EUROPA
Belgien
BRUXELLES
Tlf +32 2 660 93 34 www.dankirke.be
England
HULL
www.danchurchhull.co.uk
LONDON
Tlf +44 207 935 7584 www.danskekirke.org
LONDON, DANSK KFUK*
Tlf +44 207 435 7232 www.kfuk.co.uk
Frankrig
NICE
Tlf +33 6 60 81 64 48 www.eglisedanoise.org
PARIS
Tlf +33 1 42 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk
Holland
ROTTERDAM
Tlf +31 10 714 2626 www.kirken.nl
Luxembourg
LUXEMBOURG
Tlf +352 691 325 035 www.dankirke.lu
Schweiz
GENÈVE
Tlf +41 22 798 8018 www.dankirke.ch
BERN
BASEL
CHÂTLET ST-DENIS
ZÜRICH
Spanien
ALGECIRAS
Tlf +34 696822 751
MALAGA ØST
Tlf + 34 609 825 899
MIJAS
Tlf +34 952 587 481 www.dsuk-spanien.dk
Sverige
GØTEBORG www.folkekirken.se
STOCKHOLM
Tlf +46 72 037 2811 www.dkig.se
SKÅNE
Tlf. +45 31 47 69 47
SMÅLAND
Tlf +45 3113 2216 www.berggrensson.dk
Tyskland
BERLIN
Tlf +49 30 873 4430 www.christianskirken.de
HAMBORG
Tlf +49 40 37 13 00 www.dankirke.de
SYDSLESVIG
Tlf +49 461 529 25 www.dks-folkekirken.dk www.praestisydslesvig.dk
MELLEMØSTEN
Israel
JERUSALEM** www.israel.dk
ASIEN
Hong Kong + Kina
HONG KONG
Tlf +852 9490 8562 www.soemandskirken.org
Malaysia
PELEPAS
Tlf +60 0193 700 645 www.churchsg.dk
Singapore
SINGAPORE
Tlf +65 6274 6344 www.churchsg.dk
Thailand
BANGKOK
PATTAYA
Tlf +66 82 251 0039 www.danishchurch.in.th
OCEANIEN
Australien
SYDNEY
BRISBANE
MELBOURNE
Tlf +61 299 80 82 23 www.danishchurch.org.au
SYDAMERIKA
Argentina
BUENOS AIRES
NECOCHEA
TANDIL
TRES ARROYOS www.iglesiadanesa.com.ar
NORDAMERIKA
USA
NEW YORK
Tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org
Canada
CALGARY
Tlf +1 403 277 5804
www.danishlutheranchurch.ca
EDMONTON
Tlf +1 780 422 8777 www.ansgar.ca
TORONTO
Tlf +1 416 222 2494 www.danishchurchtoronto.ca
VANCOUVER
Tlf +1 604 298 6112
www.danishchurch.vancouver.
bc.ca
Her finder du danske præster og kirker.
I disse byer besøger vi danske søfarende på havnen.
Her er der en dansk menighed, og der holdes gudstjenester med fast interval.
Højtidsgudstjenester holdes desuden mange andre steder.
*Dansk KFUK i London er et hostel for unge, organiseret hos DSUK.
**Kirken i Jerusalem hører under Israelsmissionen.
STØT DANSK KULTUR I UDLANDET
VI FEJRER DANSKE HØJTIDER OG TRADITIONER
LÆS OM ARBEJDET I SYDFRANKRIG PÅ SIDE 6-7
Vi er dit danske mødested, når du er langt væk
MobilePay 11 980
49
