Nr. 1 - Februar 2022 - 19. årgang
Danmark i udlandet
Tekst: Anne E. Jensen, formand DSUK
Foto: Anne Meldgaard
jubilæum som regent. Det sker i løbet af året ved flere festligheder. Også i Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK, ønsker vi stort tillykke til Hendes Majestæt, som er vor protektor. Hendes bevågenhed over for de danske kirker i udlandet er af afgørende betydning, hvad enten hun besøger kirkerne – hvilket ofte sker – eller på anden vis viser opmærksomhed og opbakning. Senest har hun skabt en smuk messehagel til kirken i London. Dronningens interesse for kirkerne modtages med stor taknemmelighed hos de danske menigheder i udlandet, og det er derfor med stolt glæde og helt naturligt, at Dronningens portræt hænger i de danske udlandskirkers lokaler verden over.
NYT udgives
tre gange årligt af:
Danske Sømandsog Udlandskirker
Oplag | 8.500 eksemplarer ISSN 1603-6689
Danske Sømandsog Udlandskirker
Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828
E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk
Kirkernes opgave er først og fremmest forkyndelsen på det danske sprog. Men som i folkekirken er der mange andre aktiviteter, som præger menighedens liv og understøtter udviklingen af det kirkelige arbejde. Det gælder kulturelle arrangementer, foredrag og koncerter. Det gælder fejring af højtider og mærkedage som julen, påsken, fastelavn og Sankt Hans.
Mange kirker har udviklet særlige aktiviteter for unge danskere langt væk hjemmefra. Her kan de finde et trygt holdepunkt og møde andre i samme situation. Og ud over konfirmandundervisning, som vi kender den hjemmefra, har mange kirker en særlig rolle for børnene med at tilbyde danskundervisning. Børnehaver og legestuer er også med til at skabe kulturel og social forbindelse til det danske for de mindste.
Særligt i Sydslesvig, hvor det danske mindretal har egne skoler og gymnasium, er der et skole-kirke-samarbejde, som fint kan være en inspiration for os andre.
I emigrantmenighederne i Argentina og Canada, hvor efterkommere efter danske udvandrere fortsat holder dansk
Redaktion
Selma Ravn, ansvarshavende redaktør
Anne Meldgaard, redaktør Tlf | +45 7026 1828
E-mail | nyt@dsuk.dk
Layout
Pernille Picherit www.pernillepicherit.fr
Tryk
Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern
Annoncer
Eva Brøsted | eb@dsuk.dk
Forsidefoto
kirkelig tradition i hævd, er der i stigende grad behov for at holde tjenester på det nationale sprog og ikke blot på dansk. Alligevel føler menighederne, at de afspejler det danske, sådan som det også blev tydeligt, da H.M. Dronningen og H.K.H. Kronprinsen i 2019 besøgte danske menigheder under et statsbesøg i Argentina. De menigheder har en mere end 100-årig historie, og de værner om deres særlige dansk-argentinske identitet.
Kirkerne er også i høj grad et udstillingsvindue for dansk kunst og kultur. Gennem bidrag fra fonde og indsamlinger er det flere steder i de senere år lykkedes at erhverve udsmykning skabt af dygtige danske kunstnere. Det gælder således alterbilleder i fx Berlin, Paris og Bruxelles. Til glæde for menigheden, men også et lille stykke Danmark i udlandet.
Således afspejler de danske kirker i udlandet det bedste, Danmark har at byde på. Opbakning fra Dronningen og det officielle Danmark, fra danske kunstnere og på samme tid opbakning fra et menighedsarbejde, der hviler på en stor indsats fra lokale frivillige kræfter, uden hvilken kirkerne ikke ville eksistere.
Den Danske Kirke i Bruxelles, Vincent Rahier lnformation Danske Bank
Reg. nr | 4400 Konto | 4525 2100 49
SWIFT-BIC DABADKKK
IBAN nr. DK 91 3000 4525 2100 49
MobilePay 11980
Protektor
Dronning Margrethe ll af Danmark Foto | Torben Eskerod
INDHOLD
DANSK KUNST I BRUXELLES 6-8
Ny udsmykning indviet 1. søndag i advent med kunst af Peter Brandes. Hør kunstneren fortælle, hvordan han sætter værkerne i sammenhæng med liturgien.
DANSK PÆDAGOGIK
ER
EFTERSPURGT I KIRKERNE 10-11
Flere sømands- og udlandskirker tilbyder pædagogiske aktiviteter. I Paris er der fx børnehavegruppe og onsdagsskole. Læs hvad en forælder og en tidligere medarbejder i børnehaven har oplevet.
HIMMELSKE DAGE I ROSKILDE
DSUK skal med på den store kirkefestival i Kr. Himmelfart-weekenden.
Mød os på Mulighedernes Marked, og få et flot opskriftshæfte med hjem.
12
NÅR MAN SKAL LUKKE
SIN EGEN KIRKE 14-15
”Alting har sin tid”, siger man.
Men hvordan lukker man sin egen kirke efter 60 år?
Læs om Granly i Surrey, Canada.
#HYGGE OG OPSKRIFT PÅ BOLLER
Pastor Julie Sløk og hendes familie er eksperter i dansk hygge i omgangskredsen i New York.
Her giver hun yndlingsopskriften videre.
18
Wir schaffen das!
Af pastor Birgitte Thun, Lyksborg og omegn. Foto: Flemming Stentoft
I det forgangne år var der valg til forbundsdagen i Tyskland. Vi fulgte det tæt, her i Sydslesvig! SSW’s kandidat kom ind. Angela Merkel genopstillede ikke.
Det gav anledning til overvejelser om magt. Er magt nu godt eller skidt? Den er ingen af delene.
Det er vores brug af magt, som kan være hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig. Vi kan bruge vores magt til at dræbe en andens gode humør og slukke glæden, tage modet fra nogen. Men vi kan også bruge vores magt til at tale hinanden op, så den anden løfter blikket og måske endda smiler.
Man kan hjælpe den, som er faldet i en brønd - en søn eller en okse - eller lade være, fordi det er sabbat. Jesus er inviteret ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og selskabet holder øje med ham.
Han fortæller en lignelse, som taler til deres forfængelighed. Lignelsen om pladserne ved bordet handler om skam og hæder. Den slutter med ordene:
”Forenhversomophøjer sigselvskalydmyges ogenhversomydmygersig selvskalophøjes”
De nederstes sted.
Jesus, den ophøjede, ydmyger sig gang på gang. Han satte sig selv nederst på rangstigen, ned til de fattige, sultne og
syge. Han satte sig i deres sted, levede sig ind i deres livssituation, fik medynk. Jesus havde magt og vilje til at sætte sig selv på de nederste pladser. Han gik i døden for os og fik plads ved Gud Faders højre hånd.
Alt blev vendt på hovedet, og det er kærligheden, der gør det. Der findes ikke større kærlighed end dén, der sætter sit liv til for sine venner. Jesus gik til helvede for venner og fjender for at løfte den nedbøjede.
Han gik foran os. Han lod sig kaste i brønden, for at den som kastes i brønden - i dødsriget – ja, for at end ikke Judas skal brænde i helvedes flammer, men mærke en sval brise og høre Jesu milde stemme, som han kender så godt.
Han siger: Judas, wir schaffen das. Jeg er med dig alle dage indtil verdens ende. Du skal vide, at du er set, jeg tror på dig, jeg husker dig, og jeg elsker dig.
Dét er også dét, du og jeg har brug for at høre, om og om igen. Da finder vi fred i kirken, da bliver vi fyldt op i kirken, da bliver vi små i kirken, vi bliver set – vi bliver til.
Vores kirker fodrer sanserne
Af Selma Ravn,
udlandsprovst
Foto:
Sille Arendt
Jeg plejer at sige, at vi er gode ambassadører for folkekirken, men vi er også gode ambassadører for Danmark. Sprog, traditioner, pædagogik, kunst, musik, mad – alt sammen så åbenlyst til stede i kirkerne derude, som vinduer ind til et dansk livsrum. Danmark er hot ude i verden, og i kirkerne er vi med til at gøre oplevelsen sanselig. Det er en fornem sidegevinst ved, at danskere rejser ud og har brug for en præst, en kirke eller et fællesskab.
Det ligger dybt i kirkernes DNA, at vi repræsenterer noget tydeligt: En tro, en historie, en identitet. Vi sætter ord og
billeder og smage på, hvad vi er rundede af, til inspiration og berigelse både for dem, der kan nikke genkendende og for de nysgerrige.
Der er kyndelmisses flæsk og fastelavns tøndeslagning, Sankt Hans’ bål og decembers juleoptakter. Der er salmebogens tyngde og Højskolesangbogens bredde, danske forfatteres fortællinger, der kalder os sammen. Der er sanglege, der vækker vore egne minder, og rød-grødmed-fløde-udfordringer for både nybegyndere og øvede. Der er smørrebrød og æbleskiver og hotdogs med meget røde pølser…
Og så er der kunst i vores kirker, som vi kan være stolte af. Senest har Peter Brandes sat sit præg på Bruxelles. Han slutter sig til en flot liste af kunstnere, der har forædlet vores kirkerum. Kirke og kunst hænger uløseligt sammen som to udtryk for generøsitet og ånd. Sammen med musikken bidrager billedkunsten til den hyldest til Vorherre, der får sit stærkeste udtryk i gudstjenesten.
”Nårnogetergodt, skalmanikkeværenærigmeddet”
Vores kirker er udsmykkede af så væsentlige navne som: Bjørn Nørgaard, Erik A. Frandsen, Eske Kath, Jesper Christiansen, Maja Lisa Engelhardt og senest Peter Brandes. Deres værker hænger i Flensborg, Hamborg, Berlin, Paris, New York og Bruxelles, alle steder offentligt tilgængelige. Der er ingen tvivl om, at det tiltrækker kunstturister, og samtidig eksponerer det noget af det bedste, vi som land har fostret. I mine øjne er det et smukt og vigtigt samarbejde, godt støttet af danske fonde.
Jeg tror, det er en del af styrken i udlandskirkernes betydning, at vi favner det danske lige fra kostbar kunst til de meget røde pølser. At vi sammen med menighederne fodrer sanserne og er gavmilde med det, vi holder af. Når noget er godt, skal man ikke være nærig med det, men dele ud af det. Det er en fornem opgave at være kulturbærer, en opgave vi naturligt tager på os. Det er godt og smukt, så tak til alle, der bærer med!
Peter Brandes’ ”kup” i Bruxelles
Af Anne Meldgaard, redaktør
Fotos: Vincent Rahier
”Hvad havde du lavet, hvis du ikke var blevet billedkunstner?”, spurgte jeg en af Danmarks mest anerkendte kunstnere. ”Så havde jeg været Danmarks største kupmager med den fantasi, jeg har,” lød det overraskende svar. Fortællelyst kendetegner Peter Brandes gennem vores samtale, og han er gavmild i sine svar på både gode og mindre gode spørgsmål.
Anledningen til samtalen var indvielsen af ny udsmykning i Den Danske Kirke i Bruxelles. Et projekt, der har været længe undervejs, og som fandt sin festlige afslutning 1. søndag i advent. I forlængelse af festgudstjenesten, ved udlandsprovst Selma Ravn og pastor Mogens Bering Rasmussen, fortalte Peter Brandes detaljeret om udsmykningen og sine tanker bag de enkelte dele og deres sammenhæng.
En altertavle, et alterbord, en døbefont og en prædikestol Peter Brandes, som har utallige kirkeudsmykninger bag sig både indenlands og udenlands, er stærkt optaget af kristendom og religion i det hele taget og ”ordet” i særdeleshed. Da kirken valgte ham til udførelsen af en ny altertavle, indledtes et samarbejde, som endte med at afstedkomme et langt større projekt end det oprindelige. Til en start kredsede projektet om en altertavle, som den mangeårige kirkegænger i Bruxelles, Nina
Paaskesen, savnede i kirken og havde doneret et stort beløb til. Brandes ønskede med sin kunst at skabe en sakralisering (helliggørelse, red.) af rummet, som, efter hans opfattelse, var for institutionelt, og det var ikke gjort med altertavlen alene. Projektet endte derfor med hele fire elementer. Det krævede et større fundraisingarbejde, og mange har bidraget til det færdige resultat. Fremover kan danskerne i Europas hovedstad glædes, ikke alene over den smukke kunst, men også over et kirkerum, der i langt højere grad fortæller om kristendommen og dermed sætter rammen om de kirkelige handlinger såvel som fællesskabet.
Peter Brandes fortæller: ”Det er altid ordet, som er det vigtigste; i begyndelsen var ordet. Hvis man er kristen, kan ethvert rum eller værk være kristent. Det er din tro, som giver værket og oplevelsen af rummet sit kristne indhold. Det er en indstilling, jeg har ændret holdning til med tiden, og min holdning er i dag, at ethvert værk, for en kristen, er et kristent værk. Billedkunsten kan bidrage til, at folk får øjnene op for forbindelsen mellem teksterne. Som kunstner kan jeg tolke på sammenhænge i de testamentelige problemstillinger. Jeg er ikke afhængig af dogmatikken, som en teolog er det, og jeg ser netop derfor sammenhænge, som andre normalt ikke ser.”
Om kirkerummet i Bruxelles siger han også: ”Jeg var på besøg i kirken og har haft flere samtaler om udsmykningen. Rummet var ikke særligt ”kirkeagtigt”; det kaldte på karakter og kontrast. Derfor har jeg valgt, at altertavle, alterbord og prædikestol er udført i mørkt valnøddetræ. Døbefonten er også i træ med støbt beton, som bærer dåbsfadet i keramik. Jeg kan godt lide, at dåben knyttes til jord, som er brændt, med
reference til de oprindelige dåbshandlinger, som kunne foregå i et ottekantet, udgravet bassin. Heraf sprang vandet som en springkilde af jorden. Dåbsfadet bliver dermed indgangen og udgangen, forbundet til vandet. Under kvinders fødsel flyder fostervandet, og liv opstår. Det er sådanne tolkninger og sammenhænge, jeg arbejder med.”
Kuppet! En frugtsommelig Kristus ”På altertavlen i Bruxelles (og på forsiden af NYT, red.) ses Kristus under Emmausmåltidet med brødet i favnen. Jeg har gjort ham frugtsommelig, for hver gang han bryder brødet, åbner han sit liv for os, så vi kan indtage hans måltid. Måltidet bliver sædekornet, som starter i kristusbarnet fra fødslen, og som hele tiden gentager sig.”
Altertavlen er lavet af træ og en glasmosaik, som konstant er oplyst indefra.
Herover: Altertavlen når den er lukket.
Den har to fløje, som kan åbnes og har motiv på begge sider. Motiverne er åbne for fortolkning for alle de danskere, der fremover vil have deres gang i kirken.
En deltager ved indvielsen og mangeårig bruger af kirken siger: ”Det er en stor glæde at være her i dag og have bidraget økonomisk til denne forandring af vores kirke – det bliver det slet ikke ringere af.” Og formand for kirkerådet, Torben Toft, tilføjer: ”Det gør folk stolte, at vi har kunnet løfte den hér opgave. Ligesom da vi købte kirken for ti år siden. Det hér sted er Danmark i Bruxelles. Her finder vi vores ekstra familie, og selv hjemvendte danskere har bidraget i stor udstrækning.”
Om alterbordet fortæller Peter Brandes, at det er et alter-spisebord i modsætning til et alter-offerbord. Disciplenes navne står alle anført langs kanten nærmest som bordkort og minder om den sidste nadver. På den måde hører
sakralisering af rummet sammen med liturgien i gudstjenester og kirkelige handlinger. Emmausmåltidet i glasmosaikken over bordet med apostlene hænger sammen. Liturgien foregår fra bestemte steder – altertavle, døbefont, prædikestol, alterbord. På prædikestolen er de fire evangelister, Mattæus, Markus, Lukas og Johannes, afbilledet i Brandes’ figurer med forskellige fødder. Fx Markus med løvefod, fordi Markusevangeliet begynder med et råb, der fører tanken hen på en løve, der brøler, og Lukas med klov som en okse, fordi Lukasevangeliet starter med fortællingen om et offer.
En livslang interesse
Kunstnerens interesse for kristendom og religion har varet hele livet. Den stammer fra hans baggrund med en jødisk far og en kristen mor. Søndagsskole og fast kirkegang prægede opvæksten, og Peter Brandes var glad for begge dele. Besøg i hans jødiske familie gav desuden introduktion til synagogen, den jødiske tro og Det Gamle Testamente. Teksterne og symbolikken kom til at fylde meget, og i dag har han et bibliotek på 48.000 bind, som indeholder en stor del bøger om religion. ”Inspirationen til mine værker kommer af at læse teksterne igen og igen og hele tiden se noget nyt. Det er en uudtømmelig kilde. Jeg ville ønske, at jeg
Peter Brandes fortalte detaljeret om sine værker ved indvielsen 1. søndag i advent 2021.
havde mange liv, for der er så meget, jeg gerne vil nå at lave endnu”, uddyber han.
Om at udsmykke en dansk kirke midt i Europa, siger Peter Brandes: ”Kristendommen eksisterer alle vegne og inde i os. Kristendommen er ikke geografisk, men jeg er meget glad for at have fået mulighed for at udsmykke en dansk kirke i udlandet”.
Nina Paaskesen, den oprindelige sponsor, nåede desværre ikke at se det færdige værk, men Peter Brandes førte telefonsamtaler med hende, hvor han fortalte om værkernes udvikling. På indvielsesdagen deltog flere af hendes efterkommere i fejringen.
Fra 0 til 100 % engagement
Af Dorte Bille Harding, DSUK-bestyrelsesmedlem
Dorte Bille Harding er senest tilkomne bestyrelsesmedlem hos
Danske Sømands- og Udlandskirker. Hun er opvokset i Svaneke på Bornholm og har boet i udlandet siden 1987. Her fortæller hun, hvordan hun gik fra 0 til 100 % kirkeligt engagement.
Min barndom var helt u-kirkelig, selvom vi boede lige ved siden af kirken. Mine forældre var venstreorienterede og mente vist nærmest, at kirken var opium for folket. I hvert fald var kristendom ikke noget, vi talte om. Det var et lidt latterligt levn fra en svunden tid, en krykke, som moderne oplyste mennesker ikke havde brug for.
Men på Bornholm var det ikke alle, der så sådan på kristendommen. Faktisk var der hele tre missionshuse med konkurrerende søndagsskoler til de 1.100 indbyggere i Svaneke. Engang forsøgte jeg at gå med i søndagsskolen over for vores hus. Jeg blev smidt ud, da jeg sang ’Lille frække Frederik’ i stedet for den religiøse børnesang, jeg ikke kendte. Det var enden på min karriere med ’de hellige’.
Alligevel var mit personlige ungdomsoprør at blive konfirmeret. I mit tilfælde var konfirmationen måske især et tilvalg af tradition og sammenhæng – men det var i hvert fald ikke for gavernes skyld, for jeg måtte bruge en god del af min børneopsparing på selv at betale for festen, den hvide kjole og andet udstyr.
Efter studentereksamen tog jeg et år til Paris for at lære fransk på Sorbonne Universitet. Jeg boede centralt i et lillebitte kammer uden andre møbler end en madras på gulvet, så jeg fandt hurtigt hen til Den Danske Kirke i Paris, hvor jeg læste lektier i timevis hver dag. Det var socialt og hyggeligt – men ikke så effektivt, for jeg blev aldrig særlig god til fransk.
Hver anden søndag bød kirken på stor, billig frokost for kirkegængerne, og det var et tilløbsstykke, der virkelig var med til at sænke dørtærsklen til kirken. På et tidspunkt opdagede jeg så, at jeg faktisk også var blevet glad for at gå til gudstjeneste, når der ikke var frokost bagefterman bliver kristen af at gå i kirke!
Som nygift tog jeg med min engelske mand, Andrew, til USA, hvor han havde fået arbejde. I Sømandskirken i New York følte vi os velkomne fra start, fandt venner og brugte flittigt det hjemlige danske anker i storbyen.
Da vi senere flyttede til Chicago, gik det op for mig, hvor meget jeg savnede den danske kirkegang. Vi var med i en aktiv international gruppe, der mødtes hver weekend, så vi manglede ikke socialt liv. Men selvom jeg forsøgte forskellige kirker, fandt jeg aldrig én, der talte til mit hjerte: Salmerne var ukendte og svære at synge, den anderledes rytme i gudstjenesten gjorde mig usikker, og selvom jeg egentlig forstod præstens ord, ramte de mig ikke. Kirkegangen fik mig til at føle mig udenfor, som en rodløs turist, og jeg holdt hurtigt op.
Tilbage i London plukkede vi fra udbuddet af Den Danske Kirkes aktiviteter, og efterhånden som jeg fik mere tid, hørte jeg flere foredrag, deltog i udflugter, studiekredse, så danske film osv. Andrew og vores to børn begyndte at lære dansk i kirkens Lørdagsskole, mens jeg blev dansklærer for andre børn. Vores familie
stod i mange år for børneboderne ved den årlige basar, og jeg overtog ledelsen af den danske bogklub.
Frivilligt arbejde skaber medejerskab. Og indflydelse på hvad der sker, og hvordan tingene foregår. Alligevel kom det som en overraskelse for mig, da jeg blev opfordret til at stille op til kirkerådet; den rolle havde jeg slet ikke set mig selv i.
Der viste sig at være nok at gå i gang med i kirkerådet. Sammen med andre har jeg arbejdet hårdt gennem de sidste 11 år på at få kirken sat i stand og den daglige drift til at hænge sammen. Jeg stoppede i kirkerådet for nylig, så friske kræfter kunne starte nye spændende aktiviteter i de færdigrenoverede lokaler. Jeg er stolt over at kunne sige, at jeg afleverede kirken i bedre stand, end da jeg startede. Nu har jeg involveret mig i Danske Sømands- og Udlandskirkers bestyrelse, så jeg er ikke helt færdig med engagement i udlandskirkerne.
Dorte Bille Harding blev valgt til bestyrelsen i august 2021. Foto: Anne Meldgaard.
Dansk pædagogik i Paris
Af Fie Cambell, tidl. leder af børnehavegruppen i Frederikskirken
“It takes a village to raise a child!” siger et afrikansk ordsprog. (Det kræver en landsby at opdrage et barn, red.). Den “village” fandt jeg i Den Danske Kirke i Paris. Når livet var allersværest eller allersjovest – og alt derimellem – så havde vi brug for vores danske netværk i kirken.
Mine tre piger er født forskellige steder pga. deres fars arbejde. Den ældste i Japan, den mellemste i USA og min yngste i Tyskland. Efter fire år i Strasbourg, uden et dansk netværk, fandt jeg frem til kirken i Paris. Min eksmand er amerikaner, så jeg kunne godt mærke, at jeg manglede den side af mig på udebane: Humoren i vores sprog, logikken, mentaliteten, traditionerne og smagsoplevelserne; alt det, som kirken tilbyder.
På et tidspunkt søgte kirken en medhjælper til deres pædagogiske arbejde, en erfaring jeg har med mig fra Danmark, så jeg søgte stillingen og tiltrådte i september 2017. Året efter blev jeg leder af børnehaven.
Det var fantastisk at opleve, hvordan vi alle investerede i at blive et ”community” (fællesskab, red.). Et år fløj jeg selv ind fra Antibes på ugentlig basis for at undervise børnene, der kom i kirkens tilbud. Så overnattede jeg i et af kirkens gæsteværelser, underviste hele onsdagen og fløj hjem igen. Lidt atypisk, men på den måde kunne jeg beholde mit job i Antibes og samtidigt tage del i det danske netværk.
SPROGET OG KULTUREN
Vi havde ca. 13 børn i vores gruppe. Børn af danske par, som var tilflyttet pga. arbejde i et antal år. For dem var det en prioritering, at barnet
skulle i kirkens tilbud for at bibeholde sproget, traditionerne og miljøet, så ikke for meget var gået tabt, når de flyttede tilbage til Danmark. Der var børn af dansk-franske par, som havde startet familie i Paris. Her var den sproglige stimulering vigtig. Den er ikke rigtigt til stede, når kun én forælder har danske rødder. Det gjaldt også min egen familie, hvor vi jonglerede tre sprog i hjemmet. Endelig kom der børn af anden- og tredjegenerationsdanskere. Her søgte forældrene mod kirken for at få støtte til det danske, som de ikke selv nåede i hverdagen, sprogligt, men også kulturelt. Alle familier ønskede desuden den danske pædagogiske tilgang til, at børnene skulle have et frirum under trygge rammer at lege og udvikle sig i. Det var en dejlig gruppe med forskellige kærlighedshistorier og rejser i bagagen.
Børnenes sproglige niveau var meget individuelt, nogle talte flydende dansk, andre kunne nærmest intet. Vi støttede op om det, de kunne, og prøvede blandt andet at skabe sprogstimulering gennem de mange danske bøger, kirken havde. Vi lavede et lån-en-bog-med-hjem-system.
Da det er svært at få fingrene i lækre danske bøger ellers, var det en kæmpe succes. Lars, som var assistent ved kirken, var ekspert i at understøtte hyggen, blandt andet med æbleskiver og brunsviger.
GODE SOM SVÆRE STUNDER
Vi oplevede en masse glade stunder med børnene og deres familier, fx fastelavn og Lucia, men også svære ting. En søster til et af børnene fik kræft, og et andet barn mistede en forælder. Her kunne jeg særligt
Asia, Naomi og Maliyah bor nu i Danmark med deres mor.
mærke vigtigheden og værdien i et netværk og et kulturhus. Når man er langt væk fra alt og alle, så støtter netværket op om hinanden, som en familie væk fra familien.
I dag er vi retur i Danmark efter 17 år i udlandet. Både pigerne og jeg mindes med stor glæde årene, hvor vi havde en del af vores liv i Frederikskirken.
Af Anne Luja Hansen, mor til to børn, der har brugt de pædagogiske tilbud i Paris
Inden udrejsen vidste vi, at der blev brug for kirken
Min familie og jeg boede fem år i Paris i forbindelse med en udstationering. Vi rejste ud med Tobias på et og Mikkel på fire-et-halvt år. Allerede hjemmefra havde vi undersøgt, hvordan vi kunne understøtte vores børn i at trives godt i udlandet, men også vende hjem til Danmark på en god måde. Vi var optaget af, hvordan vi skulle fastholde dansk, når nu børnene skulle være en årrække i Frankrig og gå i fransk skole.
Mikkel startede med det samme i fransk førskole og i kirkens ugentlige børnehavetilbud. Tobias måtte vente et par år. Børnehavetilbuddet er for børn i tre til seksårsalderen, og herefter kan man komme i onsdagsskolen, hvilket Mikkel fik glæde af.
Til trods for, at vi havde valgt et mindre strikt fransk førskoletilbud til Mikkel, blev børnehavegruppen i kirken et skønt frirum for ham og senere Tobias. Vi betragtede det nærmest som en blanding af børnehave og ”forkælelse hos bedsteforældre”. Vi kom fra Danmark, hvor der fx var nultolerance over for sukker, til en dag i ugen, hvor der blev kræset og hygget med pandekager og æbleskiver. Når man er langt væk fra familie og venner, giver det tryghed at have sådan et sted. Det er også rart at have et fællesskab, hvor andre kender udfordringerne ved at være hjemmefra.
Begge drenge var rigtig glade for at komme i Frederikskirken, og de har haft så mange gode oplevelser med andre børn der. Fx vandkampe på
kirkens fantastiske terrasse, hvilket var et kæmpe hit. Æbleskiver om sommeren og bål i sandkassen! Samling på det røde tæppe med danske sanglege og højtlæsning var populært, ligesom afslapning i kirkerummet med musik og tæpper. Et andet aspekt er det kulturelle. Da vi havde vores gang i kirken, oplevede børnene arrangementer som fastelavn og Sankt Hans. Det har der ikke rigtig været mulighed for siden pga. pandemien.
Børnene i gruppen var ret forskellige. Fx talte de ikke lige meget dansk eller fransk. Madpakker er også et vidt begreb. Hvor nogen bagte groft rugbrød, kom andre med hvidt sandwichbrød, hvor kanterne var skåret af, og madkassen fuld af chokolade.
Da vi kom retur til Danmark, lå Mikkel samtidigt rigtig godt fagligt. Super-
dygtig til engelsk, god til dansk og fransk. Tobias, som ikke havde meget sprog, da vi rejste ud, kom tilbage noget sprogforvirret. Han sagde sætninger på dansk, men med fransk ordstilling. Han kom heldigvis hurtigt efter det. Begge har, synes jeg, fået et bredere perspektiv på og interesse for omverden med sig.
Socialt var det svært for Mikkel at komme retur ind i en 3. klasse, som havde kendt hinanden fra start. Til gengæld skulle han ikke længere omstille sig mellem franske og danske regler. Han har savnet sine bedste venner fra Paris, og det har været vanskeligt at komme tilbage pga. corona-restriktioner.
Vi bor i Vedbæk nu og har ingen aktuelle planer om at rejse ud igen, men vi kunne sikkert godt finde på det. Man kan godt savne eventyret lidt.
Drengene Mikkel og Tobias oplevede danske kulturelle traditioner i kirken
Roskilde stiftsbestyrelse inviterer
ÅRSMØDE OG GENERALFORSAMLING
22. marts 2022 kl. 18.00 til 21.00 i Konventhuset
Domkirkestræde 10, 4000 Roskilde
FRA CHAMPS-ÉLYSÉES TIL SMALLEGADE - OM AT VÆRE DANSK I VERDEN
Ved Udlandsprovst Selma Ravn, Danske Sømands- og Udlandskirker
6 år i Den Danske kirke i Paris førte mig til Smallegade i 2020. Mine erfaringer fra Paris har lært mig, hvor stor en betydning, Danske Sømandsog Udlandskirker har for danskere, der rejser ud i verden. I en kirkelig, kulturel og social treenighed stiller vi os til rådighed med det genkendelige. Vi insisterer på nærværet og er stolte repræsentanter for det danske. Kom og hør om alt det, vi kan, når rummeligheden og frivilligheden står stærkt.
KL. 18.00 MIDDAG
90 kr.
Tilmelding til Jens Arendt på Jens.Arendt@live.dk
KL. 18.45 ÅRSMØDE
Den årlige generalforsamling i Roskilde stift for Danske Sømandsog Udlandskirker
KL. 19.30 FOREDRAG
Himmelske Dage i Roskilde
Lige nu planlægger vi vores tilstedeværelse på Himmelske Dage i weekenden 26.-28. maj. Himmelske Dage kan sammenlignes med en festival. En trosfestival, hvor der i weekendens løb er 400 events af alle mulige kalibre for børn og voksne. Fx fællessang i Palægården, eksistenssamtaler med store navne som Svend Brinkmann og Hartmut Rosa samt kirketeater for børn. Se hele programmet på www.himmelskedage.dk
Mulighedernes Marked er der, hvor du kan møde Danske Sømands- og Udlandskirker torsdag-fredag-lørdag. Omkring 100 telte med organisa -
tioner, foreninger og virksomheder med rødder i det kirkelige byder alle velkommen. Her vil være et virvar af oplæg, workshops og events.
”Viharetspændendeopskriftshæfte,vivilforæredig”
På DSUK’s stand kan du møde en række af vores gæve frivillige, som også gi’r en kop kaffe. Tidligere udsendte præster, medlemmer af vores stiftsbestyrelser og unge, som har været udsendt til en dansk kirke i udlandet, kan fortælle om deres oplevelser og engagement. Folk fra
sekretariatet er klar til at svare på spørgsmål om organisationen eller tegne dig et medlemskab af vores vigtige sag.
Desuden har vi et spændende opskriftshæfte, vi gerne vil forære dig! Så kom glad til Himmelske Dage i Roskilde. Det meste foregår omkring Stændertorvet foran Domkirken.
Finansiering til nyt projekt ”SøfartsNetværket”
Et nyt projekt skal styrke søfarendes trivsel med stærke fællesskaber under og imellem udmønstringer
HVOR SKAL VI HEN?
På baggrund af resultaterne fra en undersøgelse, er der vedtaget en ny strategi for betjening af søfolk, som munder ud i et treårigt projekt, der vil blive kaldt SøfartsNetværket. Projektet skal overordnet sikre bedre ekstern formidling af sømandskirkernes tilbud særligt til unge, nyuddannede søfolk. Desuden er bedre optimering og koordinering mellem sømandspræster, rederier og andre aktører i branchen nødvendig.
Af Eva Brøsted, fundraiser
Projektet har til formål at udvikle sømandskirkernes tilbud i en differentieret model mellem fysiske og digitale tilbud, der skal imødekomme søfarendes behov. Det skal ske med tæt inddragelse af målgruppen.
Udviklingsprojektet kræver ressourcer til dækning af en kvalificeret søfartsmedarbejder til kommunikation, supervision og udvikling af materialer for den treårige periode. Da Danske Sømands- og Udlandskirker ikke har udviklingsmidler til rådighed i større omfang, vil vi derfor begynde at søge midler fra fonde og legater.
Langt ude på landet
lå et lille hus
En emigrantkirke takker af efter 60 års fornemt virke i Canada.
Her fortæller tre nøglepersoner kirkens historie.
Dystre udsigter for fremtiden i Danmark udløste den sidste og største udvandringsbølge til bl.a. Canada i 1950erne. Mange danskere sejlede med båd fra København/ Århus til Halifax, som for mange indvandrere var indgangsporten til Canada. Derfra kørte toget på tværs af Canada med endestation i Vancouver.
Danskerne var kendt som dygtige håndværkere og landmænd. Den Danske Kirke i Vancouvers centrum fungerede som arbejdsformidling, dating klub, socialt og kulturelt netværk, samt til fejring af søndagsgudstjenester og livets store fester, bryllup, dåb, konfirmation.
Pastor Arnold Vang, som var præst i Vancouver fra 1960 -1966, købte i 1962 5 tdr. land ude på landet i Surrey, hvor køerne lå på grusvejen. Et lille sommerhus m.m. lå på grunden, og stedet blev kaldt Granly pga. de store grantræer. Mange danskere, omkring 200, slog sig ned i området ved Surrey, og da turen til Den Danske kirke i Vancouver tog mindst en time, bad man Pastor Vang om at holde gudstjeneste i Granly. Det begyndte med to eftermiddagsgudstjenester om måneden.
Sommerhuset blev hurtigt for trangt til at rumme bl.a. søndagsskole med 36 børn i tre forskellige klasser. Ideen om en rigtig kirke på stedet blev født. Et stort skur blev ”rullet” nærmere huset og ombygget til kirke,med oliefyr fra et bageri, som stadigvæk udsendte duft af nybagt brød, når det blev tændt.
Af kasserer Ann Larsen, præsident for kirkerådet Manfred Hoff og pastor Ruth Wegeberg
Da samfundet blev lukket ned, holdt vi gudstjenester på den store parkeringsplads med folk siddende på medbragte stole bag bilerne.
Det kostede alt sammen penge, men kvinderne fandt hurtigt på at finansiere udgifterne ved at servere mad, kage og kaffe til enhver lejlighed.
I 1966 rejste pastor Vang til Danmark, og Granly-folkene købte stedet, som samme år blev indviet som annekskirke til Vancouver-kirken. Prisen var 11.500 canadiske dollars, som dels blev indsamlet, dels lånt af forskellige medlemmer af menigheden. Kirken blev igen for lille, så en mødesal til 90 personer samt køkken og toiletter blev tilbygget i 1981. Senere blev også en præstebolig bygget. Til at finansiere byggeriet havde man solgt noget af matriklen og endvidere modtaget donationer fra et savværk på Vancouver Island, ejet af ØK.
Uden den enorme arbejdsindsats fra kirkens medlemmer havde det ikke kunnet lade sig gøre at rejse de tre bygninger, der
i dag udgør Granly Kirke, og ejerskabet af kirken er udsprunget af dette arbejdsfællesskab. Skønt hovedparten af pionererne ikke længere er levende, så lever pionerånden i bedste velgående.
I 1978 fik vi egen præst, Olga Grening, den første i en række af populære DSUK-præster. Det var ikke altid lige nemt at finde midler til deres ophold, men DSUK trådte til med supplementer, når det var nødvendigt. Det takker vi for.
Udgifterne blev med tiden for store i forhold til medlemstallet, og siden 2008 har Granly haft pensionerede præster udsendt i toårige perioder. Arbejdsindsatsen samt udgiften er mindre.
Til trods for enorm trofasthed fra menighedens side, så er det ikke længere muligt at videreføre Granly Kirke. Anden og tredje generation er velintegreret
Præst og menighed ved gudstjeneste i sommer.
i det canadiske samfund, og kun ved højtid og fest har de brug for at mærke de danske rødder. Der er stadigvæk god tilslutning til gudstjenesterne, men alt arbejdet, som hidtil har været udført af frivillige, er menigheden blevet for gamle til. Og pandemien er ikke gået sporløst hen over menigheden.
”Vi er stolte over, atdetgiksålænge”
Det er derfor med sorg besluttet at lukke kirken i sensommeren 2022. Det er til gengæld heldigt, at Vancouver kirke blev flyttet til Burnaby og i dag er tættere på. Ny vejføring betyder, at der nu kun er 25 minutter kørsel dertil fra Granly.
De køer, som i 1962 kunne ligge på grusvejen lige uden for kirkens grund, er i dag afløst af 34.000 biler i døgnet, asfalt og fire spor.
Den gode nyhed er salgsprisen på grunden! Den er steget fra 3,5 til 11, 5 millioner canadiske dollar på bare to år. Den voldsomme stigning skyldes, at Skytrain inden for de næste 5 år bliver nær nabo, og kæmpe højhuse indtager grunden i stedet for de 40 meter høje grantræer.
Pengene skal fordeles i Canada til godgørende formål, med særligt fokus på de resterende fire danske kirker i Canada: Toronto, Edmonton, Calgary og så selvfølgelig Burnaby, Vancouver.
Grunden er solgt, og betaling får vi til august. Køberen overtager ejendommen 1. november.
Den 28. maj festligholder vi Granlys lukning med en stor afskedsfest for medlemmer, gæster og venner, der har deltaget i kirkens virke. Vi er stolte over, at det gik så længe, og at så mange fik
glæden af gudstjenester, kirkelige handlinger, basarer, bibelstudiegrupper, dansk bogklub og meget andet.
Vi takker alle, som har gjort deres til, at vi fik en god kirke i alle disse år: DSUK præster, menighed og andre, som trådte til, når vi havde brug for hjælp.
Kirkeliv i baggård og lagerrum
Af Carl Bjarkam, sømandspræst i Singapore
I de seneste to år har Sømandskirken i Singapore været ramt af en dobbelt nedlukning, som på sin egen forunderlige vis har været held i uheld. Sømandskirken holder til i en flot villa fra 1910, som kaldes “Den Gyldne Klokke”. Den blev bygget af en af Singapores filantroper Tan Boo Liat i 1910 i en karakteristisk engelskasiatisk byggestil og ligger i den jungleagtige naturpark Mt. Faber i byens sydlige del.
Da Sømandskirken i Singapore blev etableret i 1984, manglede man en kirke. Ved et tilfælde faldt stedets første sømandspræst Ronald Pedersen og hustru over villaen og kunne se
potentialet. Villaen var i mindre god stand, men der var både mulighed for at indrette køkken, kirkesal, kontor og præstebolig i villaen, så der blev indgået en lejeaftale og gået til hånde fra danskere i kolonien. I 1985 blev villaen taget i brug som dansk sømandskirke i Singapore.
Det tropiske klima er hårdt for bygninger, og over år er kirken blevet mærket af fugt, svamp og slid. Der har i mange år været en dialog med Singapore stat, som er udlejer, om en renovering af kirken. Det har trukket ud, men i 2019 besluttede Singapore stat, at kirken skulle have en kærlig hånd. Ja mere end det. Den sydlige
del af Mt. Faber, hvor kirken ligger, var blevet kategoriseret som historisk område, så kirken og de andre gamle huse nede ad junglevejen skulle restaureres og i videst muligt omfang bringes tilbage til original stand.
Der blev planlagt og slået streger og koordineret med kirkerådet, og de første arbejdere mødte op på matriklen den 1. april 2020. Syv dage senere lukkede Singapore helt ned på grund af corona.
Coronarestriktionerne har begrænset de fleste aktiviteter i Sømandskirken. Når vi derfor ikke måtte lave så meget, så har vi glædet os over, at restaure-
ringen har kunnet fortsætte. Det er en ganske omfattende restaurering, som afsluttes til april i år. Til den tid er alle vinduer renoveret, ødelagte gulvfliser er udskiftet med specialfremstillede nye fliser, der er lavet på samme gamle måde. Stukkatører fra Thailand har været inde over renoveringen af al stuk, og al fugt og svamp er blevet fjernet. De rådne træbjælker under taget er udskiftet, og enhver termit er blevet eftersøgt, fundet og sendt til termitternes himmel.
Vi glæder os meget til atter at kunne tage kirken i brug. Vi har, når det var tilladt, brugt kirkens baggård eller lager til undervisning og gudstjeneste. Det har ikke været optimalt, men man
må sno sig. Det har vi gjort. At vi har holdt gudstjeneste blandt kolli med rødkål eller under en utæt markise, har dog ikke gjort det mindre højtideligt. Højtideligheden kommer helt af sig selv, når vi først er samlet om ordet til gudstjenesten. Personligt har jeg ikke problemer med ikke at have et kirkerum. Jeg har været vant til at prædike fra vinkasser i Frankrig og sandbanker i Dubai. Eneste ulempe er fugtigheden og varmen. Og så regnen, der her i Singapore falder så kraftigt, at salmesangen overdøves.
Til april får vi atter fuld adgang til kirken. Vi ser frem til det og er meget taknemmelige for, at Singapore stat har beko-
stet denne omfattende restaurering. Vi er forpligtet på at stå for udgifter til den indvendige og brugsmæssige del af kirken så som aircondition, opgradering af køkken og inventar samt lidt el-arbejde hist og her.
Vi glæder os til atter at kunne åbne dørene for et kirkeligt, kulturelt og socialt samlingssted for de søfarende og danskerne i Singapore. Kommer din vej i det nye år forbi Singapore, så vær velkommen til den mest eksotiske af de danske sømandskirker: Den Gyldne Klokke.
Snart er det slut med gudstjenester mellem stilladser og afspærringsbånd.
Eksperter i hygge
Af pastor Julie Sløk, New York
For nogle år siden rasede hyggefeberen i New York. Som den eneste danske familie, mange af vores venner kender, blev familien Sløk i deres øjne eksperterne på, hvad ”rigtig” hygge var. Vi svarede og fortalte beredvilligt: At hygge er svært at sætte fingeren på. At det er en stemning i stuen og en åben atmosfære, hvor vi taler om væsentlige og personlige ting, som modtages uden bebrejdel -
ser eller fordømmelse, men med forstående nysgerrighed. At man ikke taler om opvask, tandlægeregninger eller dårlige karakterer. At hygge er et ”safe space,” hvor man ikke sidder og hakker på hinanden.
Hygge styrker relationer, og det er egentlig ligegyldigt, om man har uldstrømper på og stearinlys tændt, men på en eller anden måde fortæt -
tes hyggen, når man sidder med en kop te og en nybagt bolle.
Hos os er favoritten ”Karinas boller”, som Karina på femte år bager til alle Sømandskirkens legestuer, som hun står for. ”Karinas boller” er blevet så populære, at opskriften har fast plads på en post-it-note i kirkekøkkenet, fordi så mange spørger efter den.
Du skal bruge:
300 g fuldkornsmel
600 g hvedemel
50 g gær
2 tsk salt
130 g kokosolie
(eller anden olie, men kokosolien giver en fin smag)
500 ml vand
50 g sukker
Dejen blandes og æltes
Hæver i 30 minutter
Rulles til boller
Efterhæver, mens ovnen varmer op til 200º C
Bagetid er 13-15 minutter
KARINAS BOLLER, 30-40 STK
Den Danske Sommerskole Lær dansk og få venner fra
hele verden
Sommerskolen
På Sommerskolen tilbyder vi undervisning i dansk sprog og kultur til børn og unge i alderen
10-17 år, som til dagligt bor uden for Danmarks grænser. Det er en enestående mulighed for at styrke kendskabet til Danmark og det danske sprog samt danne netværk med andre danske
børn i samme situation. Opholdet inkluderer
75 lektioner i dansk sprog og kultur, samt sjove aktiviteter og udflugter.
6.-22. juli 2022
Familie-Sommerskolen
Familie-Sommerskolen er for udlandsdanske børn i alderen 6-9 år og 10-13 år i følgeskab med op til to voksne.
Vi sætter fokus på dansk sprog og kultur gennem undervisning, aktiviteter og ekskursioner. I får mulighed for at hygge jer og have det sjovt, samtidig med at alle får en sproglig og kulturel saltvandsindsprøjtning.
9.-17. juli 2022
Paragraf 2-præster på vej – også til DSUK
Jeg plejer at sige, at jeg skylder DSUK mit liv. Mine forældre opholdt sig i midten af 1950’erne i London, og hvad gør purunge mennesker, der på grund af studier eller arbejde opholder sig i det fremmede? De opsøger den danske kirke. Her mødte de tilfældigt hinanden, og uden dette møde ville jeg ikke have fået min gang på denne jord.
Det tænker jeg ofte på. Også i denne måned, hvor jeg har deltaget i ordinationen af min paragraf 2-studiekammerat Charlotte Falkenberg Sloth, der under meget stramme corona-restriktioner blev ordineret i Helligåndskirken i Flensborg den 13. januar. (ref: se foto s. 31)
Charlotte og jeg har fulgtes ad gennem et par år sammen med syv andre paragraf 2-studerende. Vi har alle, i en moden alder, haft et brændende ønske om at blive præster. Nu er vi klar, og langt de fleste af os fik embede, allerede inden vi afsluttede Pastoralseminariet ved juletid.
Paragraf 2-uddannelsen er etableret på grund af præstemanglen og får i de kommende år følgeskab af den nye paragraf 1A, der udelukkende er universitetsbaseret og for akademikere. Min vej til præsteembedet gik, efter et
meget varieret arbejdsliv, via Paragraf 2. Jeg har i forvejen to akademiske uddannelser som henholdsvis mag.art. i filosofi og cand.scient.pol.
For at blive optaget på paragraf 2, skal man opsøge biskoppen i det stift, man bor. For mit vedkommende Aarhus Stift, hvor biskop Henrik Wigh-Poulsen til min store glæde gav grønt lys. Gennem en del år har alle de jyske stifter samarbejdet om et undervisningsforløb, hvor paragraf 2-studerende fra hele Jylland samles til undervisning i bispegården i Viborg en hel dag en gang om ugen. Undervisningen bliver varetaget af cand.theol. Henning Kjær Thomsen, der tidligere har været rektor på Pastoralseminariet.
Her gælder det om at have stærke briller og holde fast på hat og hår, for det går over stok og sten. Der skal virkelig læses meget, der skal afleveres adskillige skriftlige opgaver undervejs, og der forventes engagement og velargumenterede teologiske diskussioner. I forløbet kommer man igennem alle de klassiske, teologiske discipliner, dog ikke sprogfagene.
Efter 1-11/2 års intensive studier og undervisning skal de studerende til den såkaldte tentamen i deres eget stift. Med afsæt i tre skriftlige opgaver, stillet af tre universitetsprofessorer, skal man gennem en heldagseksamen med deltagelse af de tre professorer samt biskoppen. Her skal man vise, at man faktisk har fået solid, teologisk grund under fødderne.
Når dette nåleøje er passeret, får man kirkeministerens tilladelse til at søge embede i folkekirken under forudsætning af, at man gennemfører
Af Mette Bock, sognepræst, tidl. Kirkeminister, ambassadør for DSUK
Pastoralseminariet sammen med cand. theol.’erne.
Vi ni paragraf 2’ere på mit hold gennemførte i Århus sidste efterår, og det har været en fest! Nærmest som at komme på højskole igen. Vi har haft fantastiske samtaler med de helt unge, teologiske kandidater og os modne paragraf 2’ere med bred livserfaring i bagagen. Der er mødepligt hver dag gennem et halvt år, også i de sammenlagt fem ugers praktik ude i et sogn. Fagene på Pastoralseminariet peger ret direkte ud mod praksis i en menighed med alle de opgaver, en præst kan komme til at stå med – fra prædikenskrivning og salmekundskab over begravelsessamtaler, konfirmandundervisning og alt det andet. Efter Pastoralseminariet venter søgning af embede, bispeeksamen, ordination og indsættelse. Præcis som for cand.theol.’erne.
Det var en stor glæde for os, at Charlotte fik lov til at invitere os med til ordinationen i Helligåndskirken, trods de stramme corona-restriktioner. Nu er hun indsat i sit embede med udgangspunkt i Aventoft – i de særlige vilkår, der gør sig gældende i Sydslesvig. Generalkonsul Kim Andersen var så venlig at invitere os til en lille sammenkomst på generalkonsulatet inden ordinationen, så fest blev der da, trods corona.
Og sådan er det vel ofte i menighederne uden for Danmarks grænser. Man må række ud og samarbejde på tværs af traditionelle skel for at få det hele til at fungere. Velviljen er stor, og kirken rummer så mange muligheder som både kulturinstitution og trossamfund. En hjemlig havn i et hav, der kan være oprørt for den, der opholder sig uden for Danmarks grænser.
En kirke giver ikke sig selv
At Arendse Wenzel Måge, netop hjemvendt praktikant fra Benediktekirken i Hamborg
Luk øjnene og forestil dig en kirke. Hvordan ser den ud? Gå ind, stik næsen frem og fortæl mig, hvordan der dufter – lidt af fugt, måske af røgelse eller mere af gløgg? Og sig mig så, hvad du tror, der sker herinde? Skal man bede, må man bande, og er det noget med, at man skal være stille? Er det et sted med plads til alle, eller ét hvor man skal strenge sig an for at passe ind?
Jeg tror, at der i denne stund fremkaldes mange forskellige billeder, for er der noget, jeg har lært i min tid som praktikant i Sømandskirken i Hamborg, er det, at danskere har meget forskellige idéer om, hvad en kirke er for en størrelse, og forskellige forventninger til, hvad der møder og forventes af én, når man træder ind i den. Og at man, hvis man vil have flere unge til at finde en tryg base i kirken under deres udlandsophold, må gøre det krystalklart, hvad netop denne kirke står for og byder på. For hvad en kirke – og særligt én i udlandet – er, giver ikke sig selv.
IDÉHISTORIE I PRAKSIS
I september 2021 satte jeg kursen mod Hamborg, hvor jeg som led i min kandidatuddannelse i Idéhistorie skulle tilbringe 3½ måned i praktik hos sømandskirken på et projekt om at genstarte og videreudvikle dens ungdomsarbejde, som havde ligget stille i halvandet år på grund af corona. I mellemtiden var der kommet ny præst og nyt menighedsråd, hvilket betød, at ”plejer” var død, og at der var brug for at finde ud af, hvad kirken i dens nye sammensætning ville være for de unge – og om de unge havde nogen interesse i dét.
Det var her, jeg kom ind i billedet. For som idéhistoriker er jeg skrap til at afdække, hvad der betyder noget for folk, og hvad de helt præcis forstår ved det.
Idéhistorie er nemlig kort sagt studiet af, hvordan mennesker har tænkt om ting til forskellige tider – hvordan idéer er opstået, har udviklet sig og påvirker måden, vi tænker over og agerer på i verden den dag i dag. Her lærer man lynhurtigt at aflæse, hvilke forskellige forståelser, der er på spil i en situation, og spotte, hvornår de kommer på kollisionskurs, og hvordan de sætter sig igennem i praksis.
I Hamborg skiftede jeg de tykke bøger og støvede dokumenter, jeg er vant til, ud med løbende samtaler med præsten og interviews med menighedsrådets medlemmer samt unge danskere i byen, som havde forskellig grad af tilknytning til kirken. Her undersøgte og sammenlignede jeg præstens og menighedsrådets visioner for ungdomsarbejdet med de unges interesser og behov for at se, hvor der mon var konflikter, der skulle adresseres, og hvor der var overlap, som man kunne udvikle nye arrangementer og initiativer på baggrund af. På særligt ét punkt fandt jeg store forskelle; nemlig på hvad de forstod ved ordet kirke og syntes, det signalerede.
HVAD VIL ”KIRKE” SIGE?
Jeg opdagede, at der hersker mange forskellige idéer om, hvad en kirke er og skal kunne, og at usikkerheden omkring det kan være et bump på flere unges vej ind i kirken. De unge, jeg interviewede, lagde alle sammen uopfordret stor vægt på at vide, hvad der venter dem i kirken. Det var ikke noget, jeg spurgte til, men noget de selv bragte på banen, både blandt dem, der kom til kirkens ungdomsarrangementer, og dem, der ikke gjorde.
For én betød det meget for, at hun var begyndt at komme til kirkens ungdomsarrangementer, at hun havde
boet i udlandet før og dér havde stiftet bekendtskab med en anden dansk udlandskirke. Hun havde derfor allerede et billede af, at ”sådan én ikke ville ligne eller være lige så højtidelig som en kirke hjemme i Danmark, og at man ikke bad bordbøn eller overhovedet behøvede at tro”. For en anden var manglen på sådan et billede dét, der gjorde, at hun ikke kom afsted, selvom hun flere gange havde overvejet det; ”ville alle andre være meget yngre eller ældre end mig, ”mega kristne” eller kende hinanden i forvejen?” Når hun sagde sin tvivl højt, syntes hun, at den virkede så lille, at det næsten var fjollet, at den skulle have lov at stå i vejen. Men i en travl hverdag i en ny by, hvor man i forvejen bruger en masse energi på at knække kulturelle koder og leve op til nye forventninger, fik den lov til det.
Arendse på skibsbesøg med kirkens assistent, Louise.
At de unge kan være i tvivl om, hvilken betydning de skal lægge i ”kirke”, er ikke så underligt. Det har altid været debatteret og under udvikling – Augustins kirkebegreb er ikke det samme som Luthers eller Grundtvigs – og heller ikke i menighedsrådet herskede der enighed. Her var der både dem, der så arbejdet med de unge som noget, kirken lavede på trods af, på grund af, i brud med og i forlængelse af rollen som kirke. For nogen var kirke en rød tråd igennem hele institutionens virke, mens andre så det som en tung og kluntet betegnelse, der kunne komme til at spænde ben for det, den prøver at opnå.
IKKE INDLYSENDE
Der er ikke noget at sige til, at de unge kan være i tvivl. Og er der én ting, jeg er sikker
Arendse og Hamborgs koncerthus ”Elphi”.
på, så er det, at denne tvivl aldrig vil blive bragt til ro – det kan den ikke, og det skal den ikke – så hvad gør vi så for at mindske de bump, den kan give på vejen, når unge skal stifte bekendtskab med kirken? Ved at tale højt og tydeligt tror jeg; højt og tydeligt om, hvordan tingene foregår i lige præcis denne kirke. Jeg tror, at der ude i de enkelte kirker er meget at vinde ved ikke bare at tænke i synlighed, men også i gennemsigtighed. Ved ikke bare at være reklamerende, men også deklarerende –ved ikke bare at sige ”kom og vær med”, men også med ord og billeder, mundtil-mund og på sociale medier vise, hvad arrangementerne i denne kirke går ud på. Hermed kan man måske adressere nogle af de mange forståelser af ”kirke”, som nogen ikke kan genkende sig selv i direkte: Beder vi bordbøn her? Skal alle være
med? Taler vi meget om Jesus? Skal man tro? Og kan man få sig en øl?
For svarene giver ikke sig selv. De kan måske virke indlysende, hvis man har boet i udlandet og kommet i den danske kirke dér i mange år. Men hvis man er ung og lige rejst ud på udveksling, i praktik, som au-pair eller på interrail, har man ikke de store forudsætninger for at vide det. Da jeg selv rejste ud, vidste jeg, at kirkerne ikke gav sig selv, når det kommer til økonomi og drift – hver dag knokler medarbejdere og masser af frivillige for at samle penge ind til at holde kirkerne ved lige og fulde af liv – men med mig hjem fik jeg en forståelse for, at det samme gør sig gældende på et sprogligt plan; at hvad en kirke betyder, ikke er noget, der giver sig selv. #UNGDERUDE
Radiogudstjenesten på vej til Sydslesvig, Sverige og Østen
Radiogudstjenesten på P1 er et af Danmarks Radios ældste programmer. Den første gik i luften i 1925, og om et par år kan vi fejre 100-års jubilæum. Lyttertallene svinger, men ligger fra 60.000 til 100.000 lyttere om søndagen, hvor vi sender direkte kl. 10.00. Under kirkernes corona-nedlukning blev det tydeligt, hvor vigtig en rolle Radiogudstjenesten har som en del af tros- og kirkelivet. Overalt blev vi mødt med taknemmelighed, og lyttertallene tordnede opad, da vi i begyndelsen var de eneste, der sendte en fuld højmesse i kirketiden kl. 10.00. Vi oplevede, at det var kolossalt samlende og vigtigt, at folk fik en fornemmelse af sammenhængskraft i den urolige og angstfyldte tid. Her var der brug for noget velkendt og stabilt.
Gennem hele historien har vi mennesker forsøgt at få svar på livets store spørgsmål, og gennem urgamle instinkter og ritualernes kraft har vi søgt disse svar og sandheden om os selv, blandt andet ved at samles og gå til gudstjeneste. Derfor er det en vigtig del af public service, at Radiogudstjenesten findes og afspejler kirkelivet overalt - også uden for grænserne.
Når to teknikere og en vært ved 5-tiden hver søndag morgen pakker
sendevognen i DR Byen, er det tit i buldrende mørke. Mens der trækkes kabler, sættes mikrofoner op og gøres klar til live-transmissionen, ser de solen stå op et nyt sted hver uge. Vi fortæller et lille stykke Danmarkshistorie gennem et øjebliksbillede for at gøre opmærksom på den kristne kulturarv og for at formidle den del af vores ældgamle kultur, der ligger til grund for vores samfund.
I Radiogudstjenesten kommer vi rundt til både mægtige domkirker og små landsbykirker og fortæller om stedets og befolkningens særpræg og dagligliv og sommetider også de (røver)historier, der gemmer sig i den danske muld under de 1000 år gamle kirker.
OVERSKRIFTEN ER MANGFOLDIGHED
Når jeg som tilrettelægger udvælger kirkerne, er der mange parametre at forholde sig til, men overskriften er mangfoldighed. Både i forhold til kirkelige og teologiske retninger, geografi, ligelig fordeling af mandlige og kvindelige prædikanter, store og små sogne, m.m. Og så er der den vigtige del af det danske kirkeliv: De danske kirker i udlandet.
1. maj sendes Radiogudstjenesten fra Sild Kirke, Sydslesvig
I sommerens løb planlægges transmission fra Småland med den danske præst.
Hong Kong og Singapore står på rejse-ønskesedlen.
Af Katarina Lewkovitch, tilrettelægger på P1
Hvert år bestræber jeg mig på at finde et spændende sted ude i verden, som man normalt ikke hører så meget om, men som er mange danskeres livline, når de af forskellige grunde bor uden for landets grænser. I 2021 fejrede vi 100-året for Den Danske Kirke i Sydslesvig sammen med den lille menighed i Lyksborg.
Vi har været mange steder, fra Jerusalem til Berlin og Bruxelles, men en af de mest spændende og anderledes radiogudstjenester, jeg har været med til at lave, var, da jeg for et par år siden rejste til Irak, til al-Asad-luftbasen, hvor Danmark sammen med den amerikansk ledede koalition hjalp til i kampen mod Islamisk Stat. Det er nok eneste gang, jeg er ankommet til jobbet iført skudsikker vest, hjelm og sikkerhedsbriller i et Herkulesfly!
For et par år siden fik jeg også lov at besøge Den Danske Kirke på Costa Del Sol, Margrethekirken. Den er speciel, fordi den ligger som en typisk, hvid landsbykirke midt på Solkysten, og fordi menigheden består af de danskere, der af forskellige grunde har valgt at bo dér. Når jeg er ude i de mere eksotiske egne, laver jeg gerne også en reportage, hvor jeg portrætterer stedet og dets mennesker. De hører lige så meget til
det danske tros- og kirkeliv, som menigheden i Nødebo eller Ribe.
PÅ VEJ TIL ØSTEN
Jeg arbejder på at komme til en af de danske kirker i Østen, fx Hong Kong eller Singapore. Her har præsten skibsbesøg som en del af det faste arbejde, og det ville jeg gerne fortælle om. Der er altid et kæmpe forarbejde med tilladelser, ansøgninger og tekniske udfordringer, når man skal transmittere fra udlandet, men jeg gør det som regel så ”håndholdt” som muligt og rejser uden teknisk mandskab.
Vi føler os altid meget velkomne. Kirkernes medarbejdere er glade for, at vi kommer, stolte over at vise deres kirke frem, tit også lidt nervøse. Jeg plejer at sige, at de bare skal gøre, som de plejer, at vi er en flue på væggen – en kæmpe én af slagsen! Vi er taknemmelige over, at vi må komme med alt vores habengut og sende gudstjenesten ud til hele Danmark. Når man sender live, går noget indimellem galt, men det ser jeg ikke som en katastrofe. Det understreger blot det autentiske og ikke-iscenesatte. Det må gerne lyde, som det gør hver søndag ude i de små kirker, med levende mennesker, der synger med det næb, de nu engang har.
Katarina har været tilrettelægger for Radiogudstjenesten på P1 siden 2016.
Hun er uddannet organist på musikkonservatoriet og har spillet til gudstjenester og koncerter i en årrække.
OM KATARINA LEWKOVITCH
25 år med danskerne i Hong Kong
I 1996 fik hun noderne på fax. Senere blev det til en grøn koralbog og så den blå. I 2019 viste daværende præst, Lars Emil Blot, hende Den Danske Salmebog online, og den er hun meget begejstret for. ”Nu kan jeg forsøge at synge med på dansk. Hvis jeg havde haft det redskab for længe siden, havde jeg nok talt flydende dansk i dag.”
Fan Lai – i daglig tale Fanny - er fast organist i Sømandskirken i Hong Kong, og hendes 25-års jubilæum er netop blevet fejret behørigt. Fanny er uddannet pianist og har arbejdet med musik hele sit liv. Foruden Den Danske Sømandskirke har hun også spillet til gudstjenester for den sven -
ske menighed, for nordmændene og tyskerne. I en årrække akkompagnerede hun desuden de engelske Carol-gudstjenester.
Hun har dermed et godt blik for, hvad der gør både danskerne og vores kultur særegen, ligesom hun ved uendeligt meget om musik.
Om den danske kirkemusiktradition siger hun:
”For 25 år siden var den danske kirkemusik meget ny for mig! Det mindede slet ikke om de salmer, jeg sang i min katolske grundskole eller på mit kristne gymnasium. Danske salmer er lidt folkemusik-agtige. De
Fanny er kineser, født i Hong Kong.
Foruden sine forskellige musikalske jobs, komponerer hun også.
Højdepunktet har indtil videre været, at en komposition blev spillet på Royal Albert Hall.
Fanny anbefaler os at lytte til: Herre Gud! Dit dyre navn og ære med “Phønix”.
Den kan findes på YouTube.
Fanny, pastor Margith Pedersen, sømandspræst Rebecca Holm, sømandspræst i Mariners’ Club, Kim Kee Lee og kirkerådsformand Frank Jensen.
Af Anne Meldgaard, redaktør
har et præg af noget irsk eller skotsk over sig i mine ører. Mange er ret nostalgiske med en snert af melankoli. Jo mere man lytter, jo mere elsker man dem.”
Fanny har kendt og samarbejdet med en lang række danske præster: Den første i Hong Kong, Hans Vestergaard Jensen, Hans Koller Nielsen, Iben Snell, Maria-Louize Helbo, Margith Pedersen og nu Rebecca Holm. Fanny karakteriserer danskerne som optimistiske, åbensindede, humoristiske og ligefremme. “Indimellem forsøger nogen at fortælle mig vittigheder! Men dem forstår jeg simpelthen ikke,” siger hun. “Danskerne er også meget
OM FANNY
patriotiske og har Dannebrog alle vegne ved forskellige begivenheder og ceremonier.”
”Danskerne elsker at være socialeeftergudstjenesten”
Dansk kultur i relation til ligestilling fascinerer hende:
”Jeg har hørt om hjemmegående fædre, der tager deres babyer med i kirke. Her er det kvinden, der står for familiens omsorgsarbejde. Danskerne er også meget tolerante over for børn på offentlige steder, hvor børnene får lov at kravle omkring. Kinesiske forældre ville straks have
stoppet dem, endda skældt ud.”
Svenskerne og englænderne får også et ord med på vejen:
”Svenskerne bliver hængende efter gudstjenesten for at synge noget mere. Englænderne giver hånd og måske et høfligt ”goodbye”. Danskerne elsker at være sociale efter gudstjenesten.
”At besøge Danmark er på min ønskeliste, og jeg er glad for dansk mad. Fx tarteletter, smørrebrød og syltede rødbeder, som jeg aldrig havde smagt tidligere! Nu kan jeg selv lave dem. Forleden købte jeg røde pølser og remoulade i kirkens basar. Jeg forsøger også at dele min
madkultur med danskerne. Fx var jeg for nylig ude at introducere Margith Pedersen og Rebecca Holm for det Shanghai‘ske køkken.
Margith Pedersen, som opdagede, at Fanny havde 25-års jubilæum, tilføjer: ”Det er en stor fornøjelse som præst at arbejde sammen med Fanny. Det er så kompetent, professionelt og bare i orden, når Fanny sidder med musikledsagelsen til gudstjenesterne. Og hendes gode humør er ikke til at tage fejl af – heller ikke, når hun kaster sig ud i at slå katten af tønden til fastelavn! Men det er et savn, at hendes glade smil skal gemmes bag en maske i disse tider.”
Tillykke til vores protektor H.M. Dronningen
50 år på tronen og med utallige besøg ved vore kirker i udlandet. Majestæten og hele Kongehuset er flittige til at kaste glans over både sømands- og udlandskirkerne.
Det glæder alle danske langt væk hjemmefra, herunder de dansksindede i Grænselandet samt danske efterkommere verden over.
En hjertelig tak og et hjerteligt tillykke Deres Majestæt lyder fra Danske Sømands- og Udlandskirker.
Foto: Per Morten Abrahamsen
Kai som letmatros i Cape Town, 1961
Da Kai sejlede de syv verdenshave
Året rundt modtager Danske Sømands- og Udlandskirker gaver fra private. Ved juletid modtog vi en gave fra en mangeårig støtte, Kai Bundgaard Madsen. Han skrev til os:
”Som sømand holdt jeg min første jul væk hjemmefra i 1959. Det var i Rotterdam, og jeg var 16 år. Vi holdt juleaften i Den Danske Sømandskirke, og ved bankospillet vandt jeg Dronning Ingrids julegave: En bog med titlen ”Til en dansk sømand”.”
Vi spurgte, om Kai mon ville fortælle lidt mere. Og det ville han gerne. Kai er speditør og fhv. sømand gennem et langt liv, og sømandskirkerne står hans hjerte nær. Ikke kun de danske, men også svenske og norske, som han har besøgt rundt om i verden. Om julen fortæller han også:
”Når man er langt hjemmefra, tænker man på en anden måde, især d. 24. december; er far i skoven nu efter juletræ? Har mor mon sat flæskestegen i ovnen? Mon de tænker på mig? Tankerne fløj hjem, og nu, mere end 50 år efter, flyver de tilbage.”
Som 17-årig jungmand (trinnet efter dæksdreng, red.) mønstrede Kai på en norsk olietanker, hvor han var i to år uden at komme hjem. På det tidspunkt var de 14 forskellige nationaliteter ud af en besætning på 42 mand, og Kai var eneste dansker.
”Den danske sømandspræst i Antwerpen var en herlig type. Han sørgede for at sende tre kasser med et japansk 12 personers spise-, kaffe- og testel hjem til mine forældre i Hjørring ganske gratis. Han havde en aftale med DFDS, som sejlede bl.a. Antwerpen – Horsens.
Af Anne Meldgaard, redaktør
Hvorfor jeg havde købt det ude i Japan, når jeg ikke anede, hvordan jeg kunne få det hjem, står hen i det uvisse, men dengang var problemer noget, man løste, når de opstod.”
Kai har sejlet på alle verdens have, meget i Fjernøsten, Indonesien, Japan, Den persiske Golf, Australien og enkelte ture til Afrika og Sydamerika, og oplevelserne er mange, både gode og knap så gode:
”Søsyge plagede mig kun seks dage på min første tur med en gammel dansk damper på 3000 tons på rejse fra Gibraltar til Montreal, i alt 12 døgn i søen. Vi var af og til ude i voldsomt vejr, både på Atlanten og Stillehavet, og når man stod til rors og var nede i en bølgedal, skulle man kigge opad for at se toppen af bølgen, og der var dog trods alt ca. 24 meter fra vandlinjen op til styrehuset. Men jeg mindes ikke, at jeg har været bange.
På en rejse fra Indonesien til Yokohama røg vi ind i en orkan og modtog et nødopkald fra Manila Radio. Et skib lastet med logs (store træstammer, red.) havde mistet dækslasten og lå med stærk slagside ca. tre timers sejlads fra os. Vi ændrede straks kurs. Da vi nåede frem, var en anden olietanker nået frem og meddelte, at havaristen var sunket. Vi sejlede sammen hele dagen, natten og næste dag med, begge skibe med flaget på halvt, uden at finde overlevende. Den situation satte sit præg på en 18-årig knægt.”
Senere begyndte Kai at interessere sig for navigation med tanke på at komme på styrmandsskole. Skipper havde lovet at hjælpe ham til at bestå.
”Og hvis jeg ikke bestod, kunne man dengang købe en styrmandseksamen i
Panama”, husker Kai.
Sådan gik det dog ikke, for engang på Stillehavet, fire dages sejlads fra land, blev Kai voldsomt skoldet på ryggen af overophedet damp og fik samtidigt en stålsplint i venstre øje.
”Jeg kom på hospitalet i Long Beach, Californien, og fik splinten ud, ryggen måtte klare sig selv – og skibet sejlede videre!”
I stedet endte Kai med at blive selvstændig inden for shipping: Gods, toldpapirer, lasteplaner, reservedele til skibene og anden vigtig kontakt mellem skib og land. Det vidste han en masse om. I 2021 fejrede han 50års jubilæum med Vendelbo Spedition i hjembyen Hjørring.
Kai slutter sin fortælling med disse ord:
”Jeg er nu pensionist med kun ca. otte timers arbejdsdag, lørdag fire timer, og søndag kommer jeg kun i firmaet for at være social.”
Fra DSUK siger vi tak for beretningen og for julegaverne ikke mindst.
HVAD ER DIN SÆRLIGE
HISTORIE ELLER OPLEVELSE MED EN DANSK SØMANDSELLER UDLANDSKIRKE?
Har du en relevant fortælling til vores blad eller digitale platforme? Send da gerne en kort beskrivelse til nyt@dsuk.dk.
Hvis du medsender billeder, skal disse være min. 200 dpi, og der skal være accept til at bringe dem.
Økonomi og administration
I de seneste numre af NYT har vi fortalt om sekretariatets arbejde med ansættelse og udsendelse af medarbejdere, med fundraising og med de mange former for kommunikation. Her følger en kort beskrivelse af de mange andre opgaver på Smallegade 47.
I det tidlige forår udarbejder administrationschef Tommy Liechti et første udkast til DSUKs budget for det næste kalenderår – altså lige nu for 2023. Dette udkast gennemarbejdes flere gange sammen med udlandsprovsten og bestyrelsens formandskab og på to bestyrelsesmøder, inden det i august fremlægges for repræsentantskabet. I øjeblikket arbejdes der også med budgetter sammen med bestyrelsens strukturog økonomiarbejdsgruppe.
Winnie Mendahl, som er bogholder og controller, sørger for, at vi hver måned kan sammenligne det foreløbige resultat på de enkelte områder med budgettet, og Tommy udarbejder en aktuel forventning til, hvordan hele året kommer til at gå. Dette materiale drøftes på hvert bestyrelsesmøde. Når året er gået, udarbejdes en årsrapport sammen med den statsautoriserede revisor.
En vigtig baggrund for både budgettet og Winnies løbende bogføring er DSUKs aftaler med de enkelte kirker. Disse aftaler drøfter udlandsprovst Selma Ravn og Tommy med kirkerne efter behov, og de er også baggrund for Winnies kvartalsmæssige opgørelser til hver kirke. Fra tid til anden ønsker en kirke at ændre sine vedtægter, og da disse altid skal være godkendte af DSUKs bestyrelse,
Af Tommy Liechti, administrationschef
er det sekretariatets opgave at gennemgå dem, at indstille til bestyrelsen hvad der kan godkendes, og i nogle tilfælde at foreslå forbedringer, som sikrer den bedst mulige overensstemmelse med almindelig dansk foreningsret.
Det er naturligvis også en vigtig økonomiopgave, at der hver måned udbetales den rigtige løn til alle medarbejdere, og at de rigtige tal indberettes til myndighederne. Denne opgave ligger hos lønbogholder og HR-assistent Pia Frederiksen, som arbejder med både økonomi og med mere ansættelsesmæssige opgaver. Hertil hører også forskellige drøftelser med myndigheder om eksempelvis skat, social sikring i udlandet, feriepenge mv.
DSUK har en særskilt overenskomst med Præsteforeningen, og det er
Selma Ravn og Tommy Liechti, der, sammen med bestyrelsens formandskab, står for forhandlingerne hvert tredje år. Der kan også løbende være behov for at drøfte fortolkningen af overenskomstpunkter med fagforeningen.
Bestyrelsen holder møde seks gange om året, og Tommy og Selma sørger – efter drøftelser med formandskabet – for dagsorden og bilag, herunder at formalia er i orden, så årsrapporten underskrives, og de nødvendige beslutninger i forhold til repræsentantskabet bliver taget, ligesom Tommy står for referatet.
Hvert år i august holder DSUK landsog repræsentantskabsmøde, og mange medarbejdere på sekretariatet er involveret i planlægning, udarbejdelse af materiale, kommunikation og selve afviklingen.
Selma
Til- og fratrædelser
Hjertelig velkommen i Danske Sømands- og Udlandskirker og held og lykke i jeres gerning.
SYDSLESVIG
Charlotte Falkenberg Sloth er tiltrådt som præst for Nordvest danske Menighed i Sydslesvig pr. 15. januar 2022.
SYDSLESVIG
Margrethe Münster Berg er tiltrådt som præst for Slesvig og omegns danske Menighed pr. 1. februar 2022.
SYDSLESVIG
Ulla Skou tiltræder som præst for Den danske Menighed i Valsbøl, Medelby, Store Vi og Skovlund pr. 15. februar 2022.
SEKRETARIATET
Anne Marie Kraul er tiltrådt som kontorassistent og receptionist pr. 1. februar 2022.
Hjertelig tak for jeres indsats i Danske Sømands- og Udlandskirker gennem kortere eller længere tid.
SYDSLESVIG
Ronald Risvig er fratrådt sin stilling som præst for De danske menigheder i Ugle Herred pr. 31. december 2021.
SYDFRANKRIG
Karin Skovbjerg Jensen fratræder stillingen som præst for den Danske Kirke i Sydfrankrig pr. 31. marts 2022.
SEKRETARIATET
Vibeke Fenger er fratrådt sin stilling som kontorassistent pr. 31. december 2021.
Biskop Marianne Christiansen ordinerer Charlotte Falkenberg Sloth i Helligåndskirken, Flensborg.
Gaver hjemmefra
Der er ikke noget, der varmer mere end at modtage en gave hjemmefra, når man opholder sig langt væk.
Vil du give en gave (helt eller delvist), bedes du først kontakte Eva Brøsted på sekretariatet på 7026 1828 / eb@dsuk.dk. Herefter overføres beløbet på reg.nr. 4400 konto 45 25 2100 49. Husk at angive gavens navn (f.eks. Paris, køleskab) på indbetalingen. OBS! Du kan få skattefradrag for gaver på op til 17.000 kr. i 2021, hvis vi har dit cpr.nr.
VANCOUVER
Oblater – 4.000 kr.
Folk fra vores menighed donerer ofte oblater fra Danmark, når de har været på ferie eller haft besøg hjemmefra. Men grundet pandemien har kun meget få kunnet rejse, og det har været småt med besøgende fra Danmark. Derfor er oblater blevet en mangelvare, og vi ønsker os 20 ruller.
PARIS
Køleskab – 5.000 kr.
Da det gamle køleskab er helt udslidt, ønsker vi os et nyt til kirkens udsalgssted af drikkevarer.
Vi sælger mange drikkevarer ved forskellige aktiviteter i kirken, og det er derfor rigtig svært at undvære.
GENÈVE
Klaver - 9.000 kr.
Vi ønsker os et klaver i præstegården, så vi kan akkompagnere de danske sange og salmer til morgenkaffe, foredragsaftener, studiekreds, litteraturaften, menighedsrådsmøder, konfirmandforberedelse og alt det løse.
HONG KONG
Konfirmandmateriale - 5.000 kr. I år forventer vi op til 10 konfirmander, men vi har ikke noget undervisningsmateriale. Vi ønsker os derfor 10 konfirmandbibler og 10 tegneserier ”Menneskesønnen”, så de kan komme godt fra start.
HAMBORG
Nye højskolesangbøger – 6.045 kr. Vores store ønske er at få den danske sang og musik til at fylde endnu mere i Benediktekirken. Der har i en del år været tradition for at mødes til alsang efter gudstjenesten, og her har vi brug for at supplere med 18 stk. nye højskolesangbøger.
BRUXELLES
Kirkebøsse – 8.000 kr. Kirken havde desværre ubudne gæster forrige år, og de skruede vores gamle messing indsamlingsbøsse af muren. Vi kunne godt bruge en ny indsamlingsbøsse, som menigheden kan lægge penge i. Vi skal nok passe bedre på den.
Engageret ved et tilfælde
de kan indkøbe luftaffugtere til kirken. Giveren, Otto Bendixen, fortæller:
”Det var lidt af et tilfælde, at jeg overhovedet blev engageret i Danske Sømands- og Udlandskirker. Da man i 2004 sammensluttede Dansk Kirke i Udlandet og Sømandskirken, blev menighedsrådene i Helsingør Stift indbudt til et møde med biskop Liselotte Rebel og fhv. landssekretær i DSUK, Anders Friis Knudsen.
I menighedsrådet diskuterede vi, hvem der evt. skulle deltage. Ingen blandt medlemmerne havde nogen særlig tilknytning til hverken Dansk Kirke i Udlandet eller til søfarten. Da jeg havde aftjent værnepligt i Søværnet, spurgte man mig, om det ikke var en opgave. På den måde blev jeg engageret i arbejdet. Før jeg fik set mig om, var jeg også formand for DSUK stiftsbestyrelse i Helsingør Stift.
Her fandt jeg hurtigt ud af, at det var en både interessant, og også meget vigtig opgave. Jeg blev klar over det store arbejde, der gøres for danskere i udlandet og over, hvor glade danskerne i udlandet er for DSUKs mange kirker og deres tilbud.
Sune Haubek fra Hamborg, ambassadør Susanne Hyldelund, Thomas Buelund, Selma Ravn og Katrin Lück ved indsættelse af Thomas Buelund i Berlin.
Da jeg første gang ønskede at give en gave til DSUK, blev det Berlin, som blev modtageren. I denne forbindelse fik jeg tilsendt den meget flotte jubilæumsbog ”Levende Stene, i Krig og Fred, Dansk Kirke i Berlin gennem 100 år”.
Når min gave igen går til Christianskirken i Berlin, skyldes det også, at vi for nogle år siden var et hold fra Helsingør Stift, som var med på en tur til Berlin, arrangeret af pastor emeritus Arne Kristoffersen (tidl. præst ved Sømandskirken i Hull, red.).
Her besøgte vi kirken, deltog i gudstjenesten og senere i kirkefrokost med præsten og nogle fra menigheden. Det
var en pragtfuld tur, og vi fik en yderst venlig modtagelse i kirken.”
Katrine Lück, formand for menighedsrådet i Berlin, siger:
Det betyder alverden for en kirke som vores, at gode folk hjemme i Danmark har lyst at støtte os. Vi har jo ikke økonomi som en folkekirke til indkøb af forskellige fornødenheder eller renovering af bygningerne. Ottos gave går til en luftrenser til Christianskirken, så vi kan opnå et bedre indeklima i kirkerummet og samtidig reducere smitterisiko, når vi samles. Vi er rigtig glade for håndsrækningen.
København og Berlin
Der har været dansk kirke i Berlin siden 1912. I dag ligger Christianskirken i bydelen CharlottenburgWilmersdorf. Det er (i ikke-pandemiske år) en travl kirke med klassiske tilbud og særligt fokus på børn og unge. Menigheden er en god blanding af voksne danskere, tyske ægtefæller og unge, der er i
KØBENHAVNS STIFTSBESTYRELSE INVITERER TIL ÅRSMØDE
Søndag 6. marts kl. 11.00
Sted:
Anna Kirke, Bjelkes Allé 19-21, Nørrebro
Alle er velkomne! Tilmelding til Birgitte Grøn på mail: BG@km.dk
Vi begynder med gudstjeneste i Anna Kirke kl. 11.00 ved sognepræst Susanne Voss Pedersen.
Efter gudstjenesten spiser vi frokost efterfulgt af kaffe og kage.
Sognepræst Jonna Dalsgaard fortæller om projektet: ”Din tro, min tro…” Til slut følger Stiftsbestyrelsens årsmøde.
byen for at arbejde eller studere. Foruden præsteboligen rummer Christianskirken også et lille kollegium som lejer ud til unge danskere. Et nyt kapitel i kirkens historie er netop startet med Thomas Buelund som præst. Der er officielt ca. 3.500 danskere i byen, men det reelle tal er en del højere.
AKTIVITETER PR. ÅR for børn og unge
Brætspilscafé 7
Babysalmesang 14
Børneklub 13
Ungdomsklub 7
SÆT KRYDS!
Årets Lands- og
Repræsentantskabsmøde afholdes lørdag 20. august på Hotel Nyborg Strand i tidsrummet 10.00-16.00.
Detaljer om tilmelding m.v. kan du se i løbet af foråret på www.dsuk.dk og i næste NYT.
Vi glæder os til at møde en masse gæster, ansatte og repræsentanter.
MØD DEN DANSKE KIRKE I BERLIN
EUROPA
Belgien
BRUXELLES
Tlf +32 2 660 93 34 www.dankirke.be
England HULL www.danchurchhull.co.uk
LONDON
Tlf +44 207 935 7584 www.danskekirke.org
LONDON, DANSK DFUK*
Tlf +44 207 435 7232 www.kfuk.co.uk
Frankrig
NICE
Tlf +33 6 60 81 64 48 www.eglisedanoise.org
PARIS
Tlf +33 1 42 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk
Holland
ROTTERDAM
Tlf +31 10 714 2626 www.kirken.nl
Luxembourg
LUXEMBOURG
Tlf +352 691 325 035 www.dankirke.lu
Schweiz
GENÈVE
Tlf +41 22 798 8018 www.dankirke.ch
BERN
BASEL
CHÂTLET ST-DENIS
ZÜRICH
Spanien
ALGECIRAS
Tlf +34 601 097 034
MALAGA ØST
Tlf + 34 609 825 899
MIJAS
Tlf +34 952 587 481 www.dsuk-spanien.dk
Sverige
GØTEBORG
www.folkekirken.se
STOCKHOLM
Tlf +46 72 037 2811 www.dkig.se
SKÅNE
Tlf. +45 31 47 69 47
SMÅLAND
Tlf +45 3113 2216 www.berggrensson.dk
Tyskland
BERLIN
Tlf +49 30 873 4430 www.christianskirken.de
HAMBORG
Tlf +49 40 37 13 00 www.dankirke.de
SYDSLESVIG
Tlf +49 461 529 25
www.dks-folkekirken.dk www.praestisydslesvig.dk
MELLEMØSTEN
Forenede Arabiske Emirater
DUBAI
Mail: cb@dsuk.dk
Israel
JERUSALEM** www.israel.dk
ASIEN
Hong Kong + Kina
HONG KONG
Tlf +852 9490 8562 www.soemandskirken.org
Malaysia
PELEPAS
Tlf +6011 6127 8920 www.churchsg.dk
Singapore
SINGAPORE
Tlf +65 6274 6344 www.churchsg.dk
Thailand
BANGKOK
PATTAYA
Tlf +66 82 251 0039 www.danishchurch.in.th
OCEANIEN
Australien
SYDNEY
BRISBANE
MELBOURNE
Tlf +61 299 80 82 23 www.danishchurch.org.au
SYDAMERIKA
Argentina
BUENOS AIRES
NECOCHEA
TANDIL
TRES ARROYOS www.iglesiadanesa.com.ar
NORDAMERIKA
USA
NEW YORK
Tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org
Canada
CALGARY
Tlf +1 403 719 3832
www.danishlutheranchurch.ca
EDMONTON
Tlf +1 780 422 8777
www.ansgar.ca
SURREY
Tlf +1 604 581 0628 www.granlychurch.ca
TORONTO
Tlf +1 416 222 2494
www.danishchurchtoronto.ca
VANCOUVER
Tlf +1 604 298 6112
www.danishchurch.vancouver.
bc.ca
Her finder du danske præster og kirker.
I disse byer besøger vi danske søfarende på havnen.
Her er der en dansk menighed, og der holdes gudstjenester med fast interval.
Højtidsgudstjenester holdes desuden mange andre steder.
*Dansk KFUK i London er et hostel for unge, organiseret hos DSUK.
**Kirken i Jerusalem hører under Israelsmissionen.
STØT DANSK KULTUR I KIRKERNE
Tak fordi du gør en forskel for dansk kultur langt væk hjemmefra
DANSKE KIRKER I UDLANDET ER ET VIGTIGT VINDUE TIL DANMARK
Valgaften, landskamp, juleaften. VI ER DANSK KIRKE OG KULTURHUS
KULTUR
Dansk kunst og musik, børnehave, sprogundervisning.
DANMARK
Kulturfremstød med danske ambassader.
FÆLLESSKAB
Tilmeld dig på www.dsuk.dk
MobilePay 11 980
Netbank Reg. 4400 Konto 4525 2100 49 Få vores nyhedsmail
Foto: Vincent Rahier
