Nr. 1 - Februar 2021 - 18. årgang
Det særligt danske | Renovering for 24 mio. | Dansk påske i udlandet
Det særligt danske
Tekst: Anne E. Jensen, formand DSUK
Foto: Anne Meldgaard
Danske Sømands- og Udlandskirker er dansk kirke i udlandet. Men hvor vigtigt er det med det danske? Og hvad er det særlige kendetegn ved den danske folkekirke, som danskere i udlandet søger?
De fleste danskere, der rejser ud i dag, er vant til at begå sig på andre sprog og kendt med andre kulturer – om ikke andet så gennem medierne. Så det fremmede er måske ikke så fremmed endda.
Alligevel er det danske sprog i forkyndelsen, i samtaler og aktiviteter helt central. Det er derfor, vi er der.
Det sker, at der spørges til, om det nu er så vigtigt med det danske. Det kan
NYT udgives tre gange årligt af:
Danske Sømandsog Udlandskirker
Oplag | 8.500 eksemplarer ISSN 1603-6689
Danske Sømandsog Udlandskirker
Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828
E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk
gælde i emigrantmenigheder, der er etableret for mange år siden, og hvor færre og færre efterhånden er fortrolig med det danske. Men det kan også gælde, hvor der er mange familier i menigheden, og ikke alle taler dansk.
I Sydslesvig har yngre medlemmer af kirken spurgt til, om der ikke kan åbnes mere op mod familierne, som er blandede, dansk-tyske. De danske præster i udlandet kan nemt finde ud af at holde en dåb eller vielse, hvor der tages hensyn til, at ikke alle taler dansk, sådan som præster i Danmark ind imellem gør det. Et godt eksempel på, at der rækkes ud, er den dansk-tyske salmebog, der blev udgivet i 2015, hvor menigheden kan synge de samme salmer sammen på to forskellige sprog.
I dette år kan Dansk Kirke i Sydslesvig fejrer sit 100-års jubilæum. Det vil ske året efter markeringen af genforeningen af Sønderjylland med det øvrige Danmark, en markering der desværre blev hårdt mærket af begrænsningerne som flg. af pandemien. Jeg håber og ønsker af al magt at fejringen af jubi-
Redaktion
Selma Ravn, ansvarshavende redaktør
Anne Meldgaard, redaktør Tlf | +45 7026 1828
E-mail | nyt@dsuk.dk
Layout www.pernillepicherit.fr
Tryk
Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern
Annoncer
Eva Brøsted | eb@dsuk.dk
læet for Dansk Kirke i Sydslesvig, kan foregå mere uhindret og ønsker stort tillykke og opbakning til festlighederne. Det der fejres, er jo et fællesskab omkring den danske identitet, som virker i et positivt samspil med det omgivende samfund. Og det er et generelt træk ved de danske kirker i udlandet: Danske menigheder af danske og dansksindede, som virker positivt i deres samfund.
Det sagt, så er det danske sprog en vigtig del af identiteten for de danske kirker i udlandet. Det skal vi værne om.
Der er andre måder, hvorpå vi som kirke er noget særligt. Det ser man mere tydeligt, når man er i et andet land. Ikke kun sproget, men også gudstjenestens liturgi, markering af højtider, og de store begivenheder i livet ved dåb, konfirmation, vielser og bisættelser rummer en vigtig genkendelighed for danskerne i udlandet. Vi skal holde fast i vor identitet som evangelisk-luthersk kirke og som dansk kirke. Det er den, der gør, at kosmopolitiske danskere og dansksindede søger den danske kirke i udlandet.
Forsidefoto
Inga Rasmussen
lnformation
Danske Bank
Reg. nr | 4400
Konto | 4525 2100 49
SWIFT-BIC DABADKKK
IBAN nr.
DK 91 3000 4525 2100 49
MobilePay 11980
Protektor
Dronning Margrethe ll af Danmark Foto | Torben Eskerod
Foto: Grænseforeningen
INDHOLD
DANSK KIRKE I SYDSLESVIG 6-7
FYLDER 100 ÅR & 20-21
Biskop Marianne Christiansen og Sydslesvigprovst Hasse Neldeberg Jørgensen gør os klogere på de danske kirker i grænselandet.
HVAD ER DET SÆRLIGT DANSKE? 11-12
Vi forsøger at finde svarene på spørgsmålet.
RENOVERING FOR 24 MIO. 13
St Katharine’s danske kirke i London er klar til kommende generationer.
DANSK KONFIRMAND I CANADA 14-15
Villads bor i Ottawa og går til konfirmationsforberedelse hos præsten i Toronto. Læs hvad familien synes om det.
HM DRONNINGEN
BRODERER MESSEHAGEL 16-17
Danske Sømands- og Udlandskirker møder igen stor opbakning fra vores protektor.
STUDIE AF KIRKER I UDLANDET 18-19
Interview med præsteparret
Birgitte og Jesper Kragh-Engholm, som har haft studieorlov.
DANSK PÅSKE I UDLANDET 33
To sømandskirker fortæller, og du får opskriften på en gammel jødisk påskeret.
Stormen på søen, Mattæus 8;
Troels Kløvedal skriver et sted om den stemning, der kunne opstå på Nordkaperen, når besætningen efter lang tids sejlads endelig fik landkending. ”Verden er en anden, end da vi var ude på oceanet, og vi er alle meget berørte, ja, nogle begynder at tude, uden at de ved hvorfor. De kan bare ikke lade være. Alle reagerer forskelligt, nogle kan finde på at give mig et knus, som om jeg havde reddet deres liv, efter de har været i livsfare, hvad de jo ikke har. Andre vil hurtigt i land”.
Vi savner også landkending. Vi længes efter at få fast grund under fødderne. I næsten et år har vi sejlet på coronaens vilde ocean. Vi har endnu ikke land i sigte, men vi mødes af fregatfuglene og de hvide suler, som giver os en tro på, at vi er tættere på land end tidligere.
23-27
Af Sune Haubek, sømandspræst ved Benediktekirken i Hamborg
For kirken har det været en drøj rejse. Vi har alle været dybt berørte. Rejsen har atter engang vist os, at der er mange kaptajner på skuden og mange meninger om, hvordan og hvorhen skibet skal sejles. Vi har alle været i samme båd – omend hver for sig og med afstand.
Men rejsen har fremfor alt synliggjort, at kirken er et fællesskab – et fysisk fællesskab. Vel har vi kunnet synge til morgensang med Phillip Faber. Vel har evangeliet været forkyndt i tv, i radioen og på nettet.
Men det har ikke udfyldt tomrummet og de dybeste længsler. Vi har måttet sande, at kirken har været væk for en stund. Vi har længtes efter menighedens fællesskab, efter at kunne samles som vi plejer. Vi sulter efter fællesskabet omkring nadveren
og fællessangen i kirken. Vi længes efter det, som Kristus gør ved os, når vi er samlet om ham, og når vi er samlet med ham.
Helligtrekongertidens tekster handler alle om Jesus. Jesus som dreng sammen med de skriftkloge i templet. Jesus som gæst ved brylluppet i Kana. Jesus i Kapernaum hos den romerske officer med den syge tjener. Jesus sammen med sine disciple sovende midt i båden under stormen på søen.
Vel handler teksterne om de store undere og gerninger Jesus gør. Men det største under er det, han gør ved dem, han er i blandt. Han heler deres splittede sind. Han dæmper deres angst og uro. Han åbner skrifterne og deler sin tro med os. Han tager del i vort liv - vores glæder og vores sorger. Alle hans undere peger frem mod, at han har kærlighed og længsel efter at være sammen med os. At han har magt og vilje til at hele os, samle os og frelse os gennem alle farer.
Kirken er Kristus med os. Kirken er os omkring Kristus. Kirken er han og os i samme båd på vej med ham mod evighedens kyst. Der er land i sigte…!
I denne tid, hvor Benediktekirken har været mere eller mindre lukket, har Sune Haubek gjort ekstra meget ud af skibsbesøgene.
Her på havnen fronten med Hamborgs nye vartegn ”Elphi” (Elbphilharmonien) i baggrunden.
Skal du med hen i kirken?
Af Selma Ravn, udlandsprovst
Skal du med hen i kirken? Sådan kan man blive spurgt i det store udland, når man søger et dansk fællesskab. Kirken? – vil nogle så svare – nej, det tror jeg ikke. Men mange af dem ender der nu alligevel, og ofte går de forandrede derfra. Det er sømandsog udlandskirkernes store privilegie og store styrke. Vi har mulighed for at favne lige lidt bredere, mange steder har vi næsten monopol på det danske, og kombineret med den lutherske grundindstilling, at vi alle er lige for Gud, har vi et helt unikt udgangspunkt for at være noget for de danskere, der opholder sig udenfor fædrelandets grænser.
Kirkerne har mange og forskelligartede tilbud. På den ene side er det folkets kirke, der rejser med ud i verden, med gudstjenester, sjælesorg, undervisning, ritualer og traditioner. Det er derfor, det giver god mening at eventyrlystne præster søger ud i en periode og tager det nyeste med sig hjemmefra. På den anden side går det kulturelle og det sociale hånd i hånd med det kirkelige. Her kan man, midt i en hel anden kontekst, tage sine venner med hen og opleve et stykke dansk kultur, smage en fastelavnsbolle og prøve kræfter med højtbelagt smørrebrød, eller nyde en skøn sommeraften til lyden af et knitrende Sankthansbål og Midsommervisen.
Vi er først og fremmest kirke, det er vores grundtanke, vores underliggende selvforståelse. Og det gennemsyrer alt, det vi foretager os i kirkerummet, men også på skibet,
i forsamlingshuset og hvor vi ellers sætter hinanden stævne. Her mødes vi som ligemænd og -kvinder, om det vi har til fælles, her er rum for det særligt danske, som rammer os så præcist og så velgørende at skuldrene falder på plads.
Jeg har aldrig tudet over I Danmark er jeg født, før jeg flyttede til Paris, og det er ikke engang særlig langt væk. Og selvom det er næsten pinligt banalt, så tuder jeg hver gang nu, ikke fordi jeg er særligt nationalt anlagt, men fordi jeg har forstået, at det er en velsignelse at høre til. Uden at skulle gå på kompromis med, at vi alle er Guds skønne skabninger, så må vi også erkende, at vi er særprægede og har sædvaner, og at al den rigdom, der ligger i mangfoldigheden, også lever af dette særlige præg og af disse særlige skikke. Og dem tager vi med os, når udlængslen flytter os, og de lever videre i os gennem mange generationer, når vi udvandrer eller landegrænser flyttes.
Skal du med hen i kirken – ja, hvorfor ikke. Du risikerer at blive både overrasket og glad, og du risikerer måske ligefrem at få et nyt syn på kirken derhjemme. Vi er gode ambassadører for det folkekirkelige, vi er med til at sænke dørtærsklen, og vi nedbryder fordomme.
Jeg håber snart verden ligger åben igen, så vi kan være det vi skal være til fulde. Så vi kan tilbyde åbne kirker og danske særligheder, gå ubegrænset ombord på skibene og få gang i samtalerne. De gør det så godt det
er muligt derude, med alle de lokale begrænsninger, og på trods af den afmatning vi alle kan tale med om. Følg endelig med på de sociale medier og deltag i deres digitale tilbud, en enestående chance for at komme lidt ud i verden og se indenfor.
100-års jubilæum for Dansk Kirke i Sydslesvig
Det er 100-års jubilæernes tid i Grænselandet. I år fejres 100-året for Dansk Kirke i Sydslesvig og næste år kommer turen til Haderslev stift, som blev dannet som følge af Genforeningen i 2020 som et kirkeligt ”integrationsprojekt” mellem Kongeriget og Nordslesvig, der nu for første gang skulle indgå i den danske kirkeordning. Hidtil havde Nordslesvig og Sydslesvig hørt sammen i Slesvigs stift.
I anledning af disse to 100-års jubilæer har Haderslev stiftsråd fået maleren Jacob Herskind til at ”kortlægge” både Haderslev stift og Sydslesvig på to store malerier, som han tilsammen har kaldt ”Centurium”.
Tilsammen giver de et billede dels af Dansk kirke i Sydslesvigs betydning som brobygger, dels af forbundetheden mellem Sydslesvig og Haderslev stift.
Dansk kirke i Sydslesvig er, som provst Hasse beskriver i sin artikel på s. 20-21, en helt særegen kirkedannelse, der er sin egen og samtidig forbundet med folkekirken gennem præsternes ansættelsesforhold i Danske Sømands- og Udlandskirker og tilsynet fra en af folkekirkens biskopper. For folkekirken er der en stadig inspiration at hente i Sydslesvig: Hvordan er man dansk kirke som mindretalskirke på ganske andre vilkår, end dem, vi har i folkekirken nord for grænsen? Hvad betyder det
Malerierne er fabulerende med utallige gådefulde og humoristiske henvisninger til historie og nutid, kirkeliv og landskab. De fremstiller Sydslesvig og Haderslev stift som adskilte og dog forbundne.
danske sprog, de danske salmer og en dansk teologisk tradition for mennesker i dag? Først når noget bliver u-selvfølgeligt, får man for alvor øje på betydningen af det. Vi kan lære af de beslægtede, men lidt anderledes
Af Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift
måder, kirkelivet leves på syd for grænsen. Og dertil kommer, at DKS udgør en vigtig brobygning til vores tyske nabo Nordkirche. Navnlig de senere år har Dansk Kirke i Sydslesvig været en del af en bevægelse fra spændingsfyldt sameksistens til venskab – synligt udtrykt i den DanskTyske Salmebog fra 2015.
Derfor og af mange andre årsager er Dansk Kirke i Sydslesvig en berigelse for hele folkekirken og forbundet med den.
Helt fra begyndelsen har Dansk Kirke i Udlandet (nu Danske Sømands- og Udlandskirker) sendt danske præster til Sydslesvig – fra 1950 og fremefter udgjorde de størstedelen af de udsendte præster. Derved var og er Dansk Kirke i Sydslesvig en sag for alle i folkekirken.
Geografisk og historisk består et særligt bånd mellem de jævnaldrende børn af Genforeningen, Haderslev stift og Dansk Kirke i Sydslesvig: Det gamle Slesvig stift havde sit eget kirkelige præg, som der findes spor af både nord og syd for grænsen. I 1921 udsendte Dansk
Værket Centurium er udført af kunstneren Jacob Herskind.
Kirke i Udlandet den første præst til Flensborg, nemlig Carl Wulff Noack, som senere blev Haderslev stifts biskop i årene 1936-1955, og i samme periode deltog i præsteansættelserne i Dansk Kirke i Sydslesvig. Senere overgik tilsynet til Dansk Kirke i Udlandets præsident, som altid var en biskop. Da man i 2006 bad om en indstilling fra Sydslesvigs Kirkeråd af, hvem der skulle overtage hvervet, pegede man på Haderslevs biskop Niels Henrik Arendt og i 2010 blev tilsynet med de danske menigheder og præster i udlandet formaliseret ved en kgl. resolution, der lagde tilsynet med Dansk Kirke i Sydslesvig hos den til en hver tid siddende biskop over Haderslev stift. I den forbindelse ønskede Dansk Kirke
i Sydslesvigs kirkeråd, at menighederne i Sydslesvig kunne sikres ”en passende indflydelse ved kommende bispevalg i stiftet”. Det ønske er dog endnu ikke blevet opfyldt.
I det daglige består forbindelsen hen over grænsen blandt andet ved: Fællesskab og teologisk udveksling mellem præsterne; venskabsmenigheder; Sydslesvigprovsten er en del af provstekollegiet i Haderslev stift, menighedsrådene inviteres til stiftets arrangementer, og repræsentanter for Dansk Kirke i Sydslesvig deltager i stiftsudvalg mv.
Dansk kirke i Sydslesvig bygger bro, også i de fælles mødesteder mellem de danske og tyske flertalskirker og
mindretalskirkerne på begge side af grænsen, fx i det årlige dansk-tyskepræstekonvent.
100-året for Dansk Kirke i Sydslesvig kan fejres med glæde og taknemmelighed både syd og nord for grænsen. Adskilt, men dog forbundne lever folkekirken og Dansk Kirke i Sydslesvig sammen. Og jeg kan kun opfordre alle til at besøge Sydslesvig og gå i kirke, hvad enten kirken er en skolestue, et forsamlingshus, en tysk sognekirke eller en af de fine kirkebygninger, som er blevet bygget igennem de 100 år. Landskabet er endnu smukkere end landkortet, og mangfoldigheden i Dansk Kirke i Sydslesvig er en berigelse for os alle.
Thor
kan du følge via hans hjemmeside og blog www.onceuponasaga.dk
*De Berejstes Klub kan du læse mere om på www.deberejstesklub.dk.
Et rigtigt eventyr
Af Anne Meldgaard, redaktør
For nylig tiltrådte Thor (Thorbjørn C. Pedersen) en midlertidig stilling ved sømandskirken i Hong Kong. Han er nemlig strandet i Hong Kong pga. pandemien.
Måske så du ham på TV2 i november eller har læst om hans fantastiske jordomrejse tidligere. Thor er 42 år, og i 2013 rejste han ud for at besøge samtlige lande i verden, i ét stræk vel at mærke. Thor er forlovet med Le, som har besøgt ham 21 gange undervejs på hans færd. Thor har en fortid blandt andet fra shipping branchen. I dag er han et af verdens 300 mest berejste mennesker.
DU BESØGER ALLE
VERDENS LANDE OG
HAR VÆRET UNDERVEJS
SIDEN 2013.
HVOR KOM DEN IDÉ FRA?
Jeg har altid været interesseret i eventyrere og storslåede rekorder. Det fascinerer mig med historierne om de første til at nå Syd- og Nordpolen, toppen af Mount Everest, jordomsejling og meget andet. Da jeg fandt ud af, at ingen har formået at besøge alle verdens lande helt uden at flyve, bed ideen sig fast. Her står vi nu syv år senere.
HVILKE 9 LANDE
MANGLER DU AT BESØGE?
Palau, Vanuatu, Tonga, Samoa, Tuvalu, New Zealand, Australien, Sri Lanka og Maldiverne.
HVAD ER DET SJOVESTE, VILDESTE ELLER MEST
UNDERLIGE DU HAR OPLEVET?
Der er meget, jeg kunne fortælle. Jeg har grint meget med mange mennesker over hele jorden. Og det er da ret vildt at tænke på, at tre af de skibe jeg har rejst med, i dag lig -
ger på havets bund. Noget underligt kunne være, at moderne musik fra Afrika ikke markedsføres i vesten, men at vestlig musik markedsføres i Afrika - jeg kan dårligt høre forskellen.
DU ER PÅ EN RIGTIG LANG
REJSE OG ER UFRIVILLIGT
STRANDET I HONG KONG.
HVORDAN FØLES DET?
Det føles både heldigt og uheldigt på samme tid. Havde pandemien ikke ramt os, ville jeg nok have nået det sidste land omkring oktober 2020. Jeg har siden 2015 ønsket at drage hjem, men har kæmpet videre - og jeg kæmper endnu. Men det er da super heldigt at sidde fast i Hong Kong af alle steder. Det ville have været mere sandsynligt, at jeg var strandet ombord på et skib eller en lille stillehavsø end her. Og i Hong Kong har jeg uanede muligheder.
NU HAR DU TAGET ET JOB I SØMANDSKIRKEN.
FORTÆL OM DET.
Ja, det er vist, hvad man kalder et rigtigt win-win. Jeg havde brug for et sted at være samt at ændre min immigrations situation til noget mere permanent. Og kirken havde brug for en dansktalende assistent, som kan arbejde selvstændigt og puste lidt liv i de daglige initiativer. Så det kunne snart ikke være bedre.
DU HAR ERFARING MED
SØFART. HVORDAN SPILLER
DET IND I JOBBET, DU SKAL UDFØRE?
Det kan man roligt sige. Jeg kommer fra branchen og har over 12 års erfaring med shipping og logistik. Dertil har jeg været passager ombord på 25 containerskibe. Jeg kender til livet ombord og søfolkenes dagligdag, glæder og kvaler. Oveni har jeg rig
erfaring med at levere service fra mere end 20 år på arbejdsmarkedet. Så det skal nok blive godt alt sammen.
HAR
DU FORUDGÅENDE KENDSKAB TIL DANSKE KIRKER I UDLANDET?
Ikke meget. Jeg har afholdt foredrag ved sømandskirken i Singapore og her i Hong Kong. Så derigennem er jeg blevet introduceret lidt til det. Og efter jeg blev mere involveret her i Hong Kong, har jeg således researchet og blogget om sømandskirken.
HVORDAN OPLEVER DU DANSKERE, NÅR DU MØDER
DEM RUNDT OM I VERDEN?
Det, synes jeg, kan være blandet. Ofte siger jeg, at danskere er nogle dejlige mennesker, så længe man møder dem i Danmark. I udlandet kan de være noget højrøstede. Men det er så forskelligt. Danske expats er helt anderledes end danske turister og bliver ofte en del af det samfund, de lever i. Og vi har nogle fantastiske danskere i De Berejstes Klub* som repræsenterer vores land på fineste maner.
HVAD SER DU MEST FREM TIL I FORLÆNGELSE
AF DIN REJSE?
Det bliver dejligt at gense gamle venner og ikke længere leve ud af en kuffert. Jeg ser frem til at starte en familie og vågne op, ved siden af den kvinde jeg elsker. Og jeg ser i den grad frem til at kaste det ansvar og den stress, der følger ved at være nået så langt i et ambitiøst projekt, uden at være nået i mål. På sigt ser jeg frem til, at foredrag skal være mit levebrød. Der kommer også en bog ud af dette projekt.
Påskehygge for børn og voksne
Har du prøvet at farvelægge en Mandala? Hvis ikke, får du chancen nu! Skriv en mail til os med dit navn og adresse, så sender vi et hæfte med mandalas til dig (så længe lager haves).
Der er motiver både til børn og voksne, så du kan hygge dig med børn eller børnebørn.
!”Mandala” kommer af sanskrit og betyder cirkel eller kreds. Den er et gammelt religiøst symbol, og kan fx anvendes meditativt.
Har du lyst at deltage i konkurrencen om lækker påskechokolade, kan du sende et foto* af din flotteste mandala eller af tegnesituationen til kontor@ dsuk.dk senest 22. marts. Vinderen får direkte besked.
*Vinderfotos vil blive offentliggjort på DSUK’s forskellige kommunikationskanaler.
”Det særligt danske”?
Af Anne Meldgaard, redaktør
Er der mere end midsommervisen og mormor-mad på færde, når udstationerede, rejsende, emigranter og danske efterkommere søger de danske kirker i udlandet? ”Ja”, siger en række mennesker med personlige erfaringer.
Men hvad er det særligt danske egentligt? Kan en dansker i udlandet ikke ligeså godt gå i en lutheransk kirke eller finde en protestantisk præst og menighed? Hvorfor har vi både danske kirker og præster i det meste af verden? Og hvorfor er det vigtigt med opbakning til vores sag? Spørgsmål er der nok af, og vi gør her et forsøg på at afdække ”det særligt danske”.
Danskere er overalt. I følge Udenrigsministeriet ca. 250.000. Uanset om de bor permanent et sted, er udsendt for at arbejde, er emigreret eller på rejse, så er de alle vegne fra Bangkok til Berlin, fra Sydney til Sydslesvig.
Det er disse mennesker og deres familier, der bruger de danske kirker og præster. Det er deres behov og længsel Danske Sømands- og Udlandskirker forsøger at dække.
Susanne Freddin Skovhus siger: ”Det særligt danske, bør indkredses ud fra en bred margin. For danskerne, vi møder, er naturligvis forskellige og har hver sin årsag til at bo i udlandet. Udlandskirkens opgave og udfordring er derfor at være til stede i det krydsfelt, hvor folk mødes om en positiv tilknyt -
Det fortæller Joel Nagel, præst ved den danske kirke i Necochea gennem 4 år. Og han fortsætter: ”Et vigtigt element, som er karakteristisk ved den danske kirke, er salmerne. Hvad enten de bliver sunget på dansk eller spansk, er deres kvalitet og fælleskabsstiftende karakter helt unik. Og liturgien er vigtig. Den forbinder os med kirken i Danmark, og er en del af vores identitet, af ”vores” særpræg. Nogle af ritualerne er kortere og enklere end i andre lutherske kirker, men de har en særlig dybde.
ning til hjemlandet. For nogle bekræfter udlandskirken en tilknytning til kirken hjemmefra, for andre er mødet begyndelsen på en relation til en kirke i det hele taget. Udlandskirken er derfor lige dele traditions- og relationsbåret. Omdrejningspunktet er altså muligvis det særligt danske, som heldigvis er en dynamisk størrelse. Udlandskirken giver mening, fordi danskere og deres familie, uanset hvor velintegrerede de er i deres nye land, stadig har lyst til at være med, fordi de holder af genkendeligheden i højmesser, kirkelige handlinger, sankthans, fastelavn m.m., tilsat aktualitet”.
Og netop genkendeligheden, liturgien*, i den danske gudstjeneste viser sig at være noget særligt. Selv for efterkommere af danskere og folk i Argentina som ikke er af dansk slægt, og hvor gudstjenesten er på spansk, appellerer den danske kirke til dem.
Joel Nagel er tysk-argentiner og kom fra den tyske lutherske kirke. Derfor kan han tale med om, hvad der er særligt dansk. Joel beretter: ”Den danske kirke er et sted, hvor vi kan høre til, en kirke med åbne døre som modtager alle uden adgangsbetingelser. Her føler vi noget, der er svært at forklare, men som tiltaler og forbinder os med generationer af kirkehistorie.”
Susanne er enig: ”De åbne døre, som Joel nævner, viser sig typisk ved at danskere i udlandet meget ofte vælger at have vielse og barnedåb i netop den danske kirke. Udlandskirken er ikke udpræget kirke og kulturinstitution af national, nostalgisk karakter. Det ser vi blandt andet ved, at mange ægtefæller eller familiemedlemmer af lokal eller anden nationalitet, glæder sig over, at vores kirker har en nærhed og enkelthed over sig, som netop ikke virker fremmedgørende.”
*Red: Liturgi er betegnelsen for ritualers forløb i den kristne gudstjeneste.
Susanne Freddin Skovhus Præst v. Tårnby Kirke og rejsepræst til Rom for DSUK. Tidl. dansk præst i London samt projektleder i The Council of Lutheran Churches in Great Britain ved reformationsjubilæet I 2017.
... fortsat fra side 11
Det understøttes af den danske ambassadør i Canada, som siger i relation til hendes søns konfirmationsforberedelse hos den danske præst i Toronto. ”Når man bor på den anden side af Atlanten, bidrager det til at fastholde solide rødder i hjemlandets kultur og traditioner.”
Og en del af den kultur kommer også til udtryk i andre og meget centrale opgaver for kirkerne derude.
Susanne tilføjer: ”Den forståelse af socialt fællesskab, som i mange år er blevet betegnet som noget særligt dansk, afspejler sig også i udlandskirkerne. Præsten er til rådighed i de situationer, hvor en dansker behøver hjælp i form af samtale, rådgivning og vejledning. Ikke sjældent vil præsten i svære situationer være nærmeste pårørende. Det formaliserede samarbejde mellem udlandskirkerne, ambassaderne og Udenrigsministeriet omhandler også samarbejde ved ulykker, naturkatastrofer og terrorhandlinger. Den enkelte dansker i udlandet kan altså have tillid til, at der er et stykke Danmark til stede, hvis ulykken rammer. Og tillid fremhæves gang på gang som det særligt danske, der medvirker til, at vi scorer
Ud med girokort hvor det kan lade sig gøre! Ind med betalingsservice og automatiske træk. For hvert girokort der kan ændres til et træk via betalingsservice, sparer vi 4 kr.
HJÆLP OS med at reducere omkostninger, så vi kan bruge flest mulige af jeres donationer på kirkerne i udlandet. Faste bidrag hjælper også til bedre planlægning af vores arbejde.
”Vi er dybt taknemmelige for alle bidrag vi modtager, men vi er også meget opmærksomme på at nedbringe omkostninger, hvor vi kan, siger Eva Brøsted fra Danske Sømands- og Udlandskirker.
højt på ’verdens lykkeligste folk’ parameteret.”
Det særligt danske sat på spidsen kan formentlig findes tilsvarende i det særligt svenske eller det særligt arabiske: At vi mødes af det kendte, at vi deler ord og ritualer og er fælles om måltidet med vores hjemlands dufte og smage. Det har med vores rødder at gøre og fastholdelse af kulturen, vi har med os. Det handler om sproget - hjertesproget - og om frisindet, hvor kirkegængeren aktivt tager del i gudstjenesten. Det gør tryg, og det sætter fri.
Vi må derfor være taknemmelige for den støtte, der fortsat gives fra folketinget, folkekirken, virksomheder og folket i Danmark. Og det samme gælder for alle de danske frivillige i udlandet, som knokler i kirkerne med at inddrive midler ved en række af attraktive og meningsfulde aktiviteter.
SÅDAN GØR DU
Ring til os på 7026 1828 – så udfylder vi det nødvendige over telefonen.
Send en sikker mail via www.dsuk.dk/kontakt
Print og udfyld skemaet på www.dsuk.dk/støt/ betalingsservice og send det til DSUK, Smallegade 47, 2000 Frederiksberg
Vi skal bruge dit navn, CPR-nummer, reg.nr. og kontonr., samt evt. vennenr., hvis du er medlem. OBS! Du kan til enhver tid afmelde betalingsserviceaftalen i din netbank eller ved at kontakte os.
Joel Nagel Præst v. Den Danske Kirke i Necochea lidt endnu. Joel rejser inden længe til Gôttingen i Tyskland for at skrive Ph. D. i kirkehistorie.
Imellem murstene og levende stene
En dansk kirke i udlandet har ikke automatisk en kirkebygning, og flere steder har de slet ikke nogen bygning, men lejer eller låner sig frem. Sådan er vilkårene, og det indebærer, at en menighed ikke kan nøjes med at fejre gudstjeneste, blive viet eller drikke kirkekaffe.
”De levende stene”, som det hedder i en af Grundtvigs salmer, altså menneskene, ja, de må lægge kræfter i og økonomi til, hvis de vil have et Guds hus at være i. Det ved man i alle danske sømands- og udlandskirker - og i denne tid - måske i særdeleshed i London.
Et enormt renoverings- og ombygningsarbejde ved St Katharine’s danske kirke i London har nemlig fundet sin afslutning. Det startede med 3 års forarbejde og efterfølgende 3 års byggeperiode.
Et kæmpe projekt til – hold fast - 24 mio. danske kroner. Et projekt de ihærdige og dygtige folk omkring kirken har hentet midler til via en ekstraordinær vellykket fundraising. Betydelige donationer er modtaget fra A.P. Møller Fonden, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Oak Foundation, Aage og Johanne
Af Anne Meldgaard, redaktør
Louis-Hansens Fond, Villum Fonden og mange andre.
Om selve projektet kan man kort sige, at det dels var bydende nødvendigt at renovere fx kirkens tårne, der var under stærkt forfald. Dels trængte kirken til en tidssvarende opvarmningskilde samt bedre plads til de mange aktiviteter, som året rundt tilbydes danskerne i regionen Greater London.
Søndag 6. december kunne præster og frivillige ånde lettede op. For på denne dag kunne de indvie den færdige kirke og de nye lokaler. Ovenikøbet med en ny og meget smuk, håndbroderet messehagel af Hendes Majestæt Dronningen. Den kan du læse mere om på side 17.
Formand for kirkerådet, Dorte Bille Harding har, sammen med mange andre frivillige, lagt uanede antal timer i ombygningsprojektet. Hun fortæller om forløsningen: Det er en stor lettelse og tilfredsstillelse, at det faktisk lykkedes at få afsluttet byggeprojektet, på trods af coronakrisen. Der har været mange benspænd og besværligheder, og rundt i byen er mange
andre projekter strandet undervejs. Så selvom projektet både er forsinket og over budget, er jeg stolt over, at det lykkedes at holde arbejdet kørende gennem de lange lock-down perioder og skrappe restriktioner, og at få det afleveret før den officielle indvielse. Specielt slutspurten har været hård, men resultatet er det hele værd. Kvalitet hele vejen igennem, med imponerende design fra CF Møller Architects, udført i gode materialer der kan holde i generationer. Nu håber vi selvfølgelig, at pandemien snart kommer under kontrol, så vi kan invitere menigheden indenfor og se herlighederne. Snart vil det forhåbentlig myldre med liv i de nyrenoverede lokaler, der vil være gang i kasseapparatet i den nye butik, og folk vil nyde solen på de nye terrasser.
!Der har været en dansk lutheransk menighed i London i mere end 300 år. Siden 1952 har man haft til huse i St Katharine’s Church i Regents Park. Kirken blev bygget i 1826 som en del af St Katharine’s hospital. Den danske menighed leaser kirken af Crown Estate (Red: Slots- og Ejendomsstyrelsen). Bygningen er fredet.
Kirkerådsformanden på stilladset allerøverst ved toppen af et af kirketårnene samt den nyrenoverede kirke i aftenbelysning. Foto Hanna Vajhøj Poulsen og Emma Bejstrup Strange.
En dansk konfirmand i Canada
Af Anne Meldgaard, redaktør
Hanne Fugl Eskjær er Danmarks ambassadør i Canada. Sammen med sin mand Mikkel og teenagebørnene Selma og Villads ankom hun til Ottawa i sensommeren 2019. Tidligere har Hanne Fugl Eskjær være udsendt til Bangladesh, Syrien, Tjekkiet og USA.
Familiens danske base er Dragør, og deres folkekirkelige tilknytning er St. Magleby Kirke, hvor Selma blev konfirmeret.
Nu er det Villads tur, og han går derfor til konfirmationsforberedelse hos den danske præst i Toronto, Simon Kangas Larsen.
Hanne Fugl Eskjær fortæller: ”Pga. Corona foregår forberedelsen virtuelt, men vi har heldigvis også kunnet deltage fysisk i en gudstjeneste. Køreturen på fem timer fra Ottawa betyder dog, at vi ikke kommer så tit forbi.”
Hvorvidt Villads skal konfirmeres i Canada eller Danmark, står lige nu hen i det uvisse på grund af pandemien.
Hanne Fugl Eskjær siger: ”Det har Villads ikke helt besluttet endnu pga. de mange usikkerheder, som Corona desværre har medført. Men vi er glade for det gode samarbejde mellem præsten i Toronto og præsten hjemme i St. Magleby Kirke, Gitte Turin, som står for konfirmationsforberedelsen af Villads’
danske skoleklasse. Det betyder, at vi har en fleksibel aftale med dem begge omkring selve konfirmationen, selvom forberedelsen foregår i Canada.”
På spørgsmålet om hvorfor det er vigtigt at modtage konfirmationsforberedelse på dansk folkekirkelig manér, svarer moderen: ”Det betyder meget for hele familien – også konfirmanden - at konfirmationsforberedelsen kan foregå på dansk vis. Når man bor på den anden side af Atlanten, bidrager det til at fastholde solide rødder i hjemlandets kultur og traditioner.”
Og med baggrund i sin ambassadørpost tilføjer hun: ”Som udsendt for Danmark og som ambassadør her i Canada og tidligere i Bangladesh, har jeg haft et fint samarbejde med danske præster og med Danmission. Det har fungeret godt - både når det drejede sig om kirkelige fejringer og mere kulturelle begivenheder.
Min fornemmelse er, at det samarbejde betyder meget for danskere bosiddende i udlandet. Vi er derfor rigtig glade for, at de danske præster rundt omkring i Canada er med til at skabe naturlige samlingspunkter for danskere og canadiere med danske rødder.
Om det generelle samarbejde mellem ambassade og kirke fortæller Hanne Fugl Eskjær: ”Udenrigsministeriet og Danske Sømands-og Udlandskirker indgik i april 2019 en formel aftale om at samarbejde med ambassader om at hjælpe danskere, hvis krisen rammer. Ambassaden har i forbindelse med corona krisen haft et godt samarbejde med de danske præster i Canada. De har fx hjulpet ambassaden med at formidle vigtig information videre i deres netværk.
I mere normale tider har ambassaden og den danske kirke i Toronto også et godt samarbejde. Vi fejrer de danske mærkedage i fællesskab, støtter op om dansk kultur og har bl.a. også afholdt valgaften i kirkens lokaler. Sidst, men ikke mindst, har kirkens nye online basar vakt stor glæde på ambassaden i Ottawa, der nyder godt af at kunne købe dansk slik og andre lækkerier.”
Hanne Fugl Eskjær fortæller derudover om ambassadens historie og arbejde i øvriget: ”De diplomatiske forbindelser går langt tilbage, men første gang ambassaden Ottawa optræder med en fysisk adresse er i Udenrigsministeriets kalender anno 1947. Der har dog været danske repræsentationer i Canada allerede i 1800-tallet pga. søfart og handel. Selvom vi havde et Generalkonsulat i Montreal fra 1901, skete formelle diplomatiske forhandlinger via London indtil efter 2. Verdenskrig. Siden da, har ambassaden været til stede for at varetage danske interesser.
I forhold til danskere i Canada i dag, så yder ambassaden og konsulaterne konsulær assistance, f.eks. her under pandemien, hvor vi assisterer strandede danskere og rådgiver omkring indrejserestriktionerne. Mange har vi direkte kontakt til, og endnu flere følger udviklingen via vores hjemmeside og de sociale medier.
Derudover servicerer vi danskere som fx skal forny deres pas, afgive stemme i forbindelse med valg i Danmark, Grønland og Færøerne. Vi løser også opgaver for private virksomheder inden for eksportrådgivning og eksportfremstød, som også gavner danske datterselskaber i Canada. Der har vi haft ekstra travlt pga. corona. Sammen med canadiske partnere fokuserer vi i øjeblikket på den grønne omstilling.”
Mor og søn nyder sneen i det canadiske. Villads ved endnu ikke, om han skal konfirmeres hjemme i
Dragør eller i Toronto.
En gave fra Hendes Majestæt Dronningen
Af Anne Meldgaard, redaktør
Søndag 6. december var på flere måder en stor dag i St Katharine’s i London. Ikke alene fejredes den store ombygning og renovering, også en ny messehagel, som er skabt af Hendes Majestæt Dronningen til Den Danske Kirke i London, blev indviet ved samme lejlighed. Det er første gang, at Majestæten designer en messehagel til en udlandskirke.
På Kongehusets Facebookside kunne man på dagen læse følgende om arbejdet:
Majestætens arbejde med den nye messehagel tog sin begyndelse i december 2019, hvor Dronningen besøgte Den Danske Kirke i Lon -
don. Dronningen studerede kirkens indretning, farver og glasmosaik, og inspirationen til farvevalget er både hentet fra farverne i kirkerummet og fra farver knyttet til Danmark og England.
Det hvide kors på den røde baggrund symboliserer Dannebrog, og de røde og hvide farver er også gennemgående i glasmosaikken i det store vindue over kirkens alter. Messehagelen har blåt fór, som sammen med de røde og hvide farver hentyder til det britiske flags farver.
På messehagelens forstykke har Dronningen broderet et Kristusmonogram. Monogrammet, som er
Fotos @Inga Rasmussen. Se også billedet på forsiden af NYT.
Foto: Per Morten Abrahamsen. Taget i anledning af 80-års fødselsdagen
baseret på de tre første bogstaver i navnet Jesus på græsk, er omgivet af en tornekrone. På bagstykket ses det broderede kors med en Lutherrose i midten. Lutherrosen er et udbredt symbol for den evangelisk-lutherske kirke. De svungne ranker i messehagelens mønster antyder de gotiske linjer i kirken, som er en 200 år gammel neo gotisk kirkebygning.
Messehagelens stof er fra England, og Majestæten har i udformningen lagt vægt på, at den kan bruges i hele kirkeåret og til alle kirkelige højtider.
VIL DU OGSÅ VÆRE MED I ET
STÆRKT, FAGLIGT MARITIMT
FÆLLESSKAB?
Så meld dig ind
i LEDERNE SØFART
Til vands, til lands og altid med dig.
• Som studerende er din ulykkesforsikring med i kontingentet, og du har adgang til at søge legat fra foreningens fonde.
• Kompetent maritim rådgivning:
1. Karriererådgivning
2. Skatterådgivning
3. Juridisk rådgivning
• Skræddersyet pensionsordning i PFA med bl.a. Loss of License forsikring og helbredssikring.
• Fordelagtige forsikringer hos TJM, tre procent på indlånsrenten hos Lån & Spar.
Hos Lederne Søfart kan du være medlem, fra du starter som studerende og til efter, du er gået på pension.
Det kirkelige står stærkt
Af Anne Meldgaard, redaktør
Birgitte Kragh Engholm og Jesper Engholm har holdt studieorlov for at dykke ned i en hjertesag. De satte sig for at undersøge en hypotese, de havde om de danske kirker i udlandet.
At kirkerne i udlandet er en hjertesag, skal ses i forlængelse af deres egen udsendelse til Den Danske Kirke i Sydney. Fra midten af 2005 og 6½ år frem, oplevede de sammen med deres fire børn, blandt andet en kæmpe generøsitet og det udstrakte ejerskab, som menigheden i udlandet tager for sin kirke.
HVAD VAR DET,
I ØNSKEDE AT UNDERSØGE?
Birgitte: ”Vi ville rigtig gerne undersøge vores hypotese om, at det kirkelige og kristne står stærkere, end man ofte hører eller tror. Der tales meget om det sociale og det kulturelle omkring udlandskirkerne, som er nok så vigtigt, men værdien af det kristne, oplevede vi selv som virkelig væsentligt, og det ville vi se nærmere på for kirkerne i udlandet generelt.”
Gennem 24 interviews med kirkegængere i henholdsvis 6 europæiske og 6 oversøiske kirker, tegnede der sig et klart mønster, som afslørede, hvor vigtig den kirkelige og kristelige del er for danskerne ude i verden.
Jesper fortæller: ”Vi stillede meget åbne spørgsmål, for at få folk til at fortælle. De kunne uden undtagelse tydeligt huske deres første møde med kirken, såvel som anledningen til deres besøg ”Danskerne ude kommer til kirken, når der er længsel eller trængsel”, siger Jesper. ”Men folk har typisk ikke et teologisk sprog, for dét der er på færde”, fortsætter Birgitte. ”De bruger ord som: Det giver
dem fred i sindet og her er hjemlighed Én sagde: ”Kirken er lidt ligesom en paraply, den er god at have ved hånden, så man kan slå den ud i tilfælde af regnvejr.”
Selve kirkerummet er også af stor betydning for danskerne ude, det bliver fx beskrevet som et åndeligt kraftcenter.
De 24 udlandsdanskere parret talte med, blev bedt om at sætte 3 ord på deres forhold til kirken. Her går ord som ro og fred i sindet igen hos mange , og der er ingen tvivl om, at kirken virker som en oase i en ofte fortravlet hverdag. ”At komme ind i kirken, er som at komme hjem, jeg får følelsen af at høre til. Det er ikke bare hjem til det danske, men også til et mere eksistentielt fundament”, som en siger.
Igennem interviewene blev det desuden tydeligt, hvor vigtig præsten, den danske salmesang og den digitale tilstedeværelse er for danskerne ude.
I de kommende måneder vil Birgitte og Jesper omsætte og uddybe deres studie til artikler, som de håber at få bragt i relevante medier.
Slutteligt siger Birgitte: ”Vi er taknemmelige over, at denne studieorlov blev mulig, ikke mindst takket være vores biskop, Peter Skov-Jakobsen, og vi må sige, at vores interesse og begejstring for Danske Sømands- og Udlandskirker bestemt ikke er blevet mindre efter vores studieorlov. Og så er det vigtigt også at sige, at uden den store velvilje og opbakning fra præsterne og deltagerne ude, var vores projekt jo ikke blevet til noget, så vil rigtig gerne sende en stor tak til alle medvirkende”.
Mere
info!
Birgitte Kragh Engholm og Jesper Engholm er præster ved henholdsvis Vesterbro Sogn og Timotheus Kirke i Valby.
Birgitte har bl.a. udgivet bøgerne: Den fremtidsgodkendte folkekirke og Den fremtidsgodkendte folkekirke i tænkning og praksis.
Kirkehistorie fra grænselandet
Dansk Kirke i Sydslesvig: hvad og hvor? Svaret ligger i selve navnet; det er et dansk kirkesamfund i landsdelen syd for den dansk-tyske grænse ned til Ejderen. En del af det gamle hertugdømme, Slesvig, der blev delt efter folkeafstemningen i 1920. Sønderjylland nord for grænsen og Sydslesvig. Hver med sit særlige mindretal. I Sønderjylland et tyske mindretal og i Sydslesvig et dansk mindretal i delstaten Slesvig-Holsten. Det anslås, at ca. 60.000 personer kan regnes med til dette. Det er svært at gøre en lang historie kort, men her gives glimt af 100 års kirkehistorie, der var og er både ganske særegen og kompleks.
Gennem århundreder har Slesvig været præget af, at der tales flere sprog: dansk, tysk, frisisk, plattysk og sønderjysk. Rivaliseringen mellem dansk og tysk som henholdsvis folkesprog og kirkesprog går også langt tilbage. I 1588 bestemte bystyret i Flensborg, at der skulle oprettes et dansksproget præsteembede ved Helligåndskirken. Fra midten af 1800tallet blev netop det dansksprogede kirkeliv ikke alene et kirkeligt anliggende, men også en del af en sproglig-kulturel kappestrid. Særligt perioden 1864-1920 bød på mange udfordringer. Det handlede bl.a. om en balance mellem at danne egentlige danske frimenigheder, som man oplevede det i Nordslesvig/Sønderjylland og så at lade mindretallet betjene af en dansktalende præst fra den tyske Landskirke. Gennem flere årtier fungerede således en dansktalende præst, ansat som præst ved den tyske Sct. Marie kirke i Flensborg som
fast præst for mindretallet. I 1905 blev ”Kirkeligt Samfund for Flensborg og Omegn” oprettet med det formål at arbejde for flere dansksprogede gudstjenester. Dog stadig inden for rammerne af den tyske kirke. Det gik nogenlunde i nogle år. Men 1. og 2. verdenskrig kom til at ændre interes sen og rammerne for det danske kirkeliv i Sydslesvig markant!
Af Hasse Neldeberg Jørgensen, Sydslesvigprovst
I 1920 foregik der intense forhandlinger mellem det nyoprettede Dansk Kirke i Udlandet (red: nu Danske Sømands- og Udlandskirker), Kirkeligt Samfund og den tyske kirke om dannelse af frie, danske menigheder inden for de kendte rammer. Overvejelserne nåede sit højdepunkt ved et møde d. 13. maj 1921, hvor man besluttede at oprette ”Den danske menighed i Flensborg”. En fri, dansk menighed uden tilknytning til den tyske kirke, men tilknyttet Dansk Kirke i Udlandet. Og hermed var grundstenen lagt til Dansk Kirke i Sydslesvig. Gudstjenester blev afholdt to steder i Flensborg: en nyindrettet kirkesal, ”Ansgar” og Helligåndskirken. Allerede fra 1922 blev der også holdt gudstjenester i mindre byer omkring Flensborg. De fandt sted i både private hjem og forsamlingshuse. I de følgende år blev aktiviteten udvidet til at omfatte store dele af Sydslesvig, hvor bl.a. de nyopførte danske skoler også blev benyttet til møder og gudstjenester. Alter, prædikestol og døbefont var bogstavelig talt en indbygget del af skolestuen. Til daglig dækket af en skydedør eller et forhæng. Om søndagen kunne man så på kort tid omdanne skole -
stuen eller forsamlingshuset til kirkesal. En mulighed, der stadig benyttes af mange menigheder.
Tiden efter 2. verdenskrig blev en periode med en vældig opblomstring for det danske menighedsliv. Nye menigheder blev oprettet i hele landsdelen og Dansk Kirke i Udlandet oprettede en række nye præsteembeder. I dag er der 22 præster ved Dansk Kirke i Sydslesvig, hvoraf den ene tillige er provst.
Naboskabet til den tyske kirke var gennem mange år temmelig kompliceret. Det gjaldt anerkendelse af de danske præster, muligheden for at benytte tyske kirker, kirkesprog og registrering af kirkelige handlinger. Men i begyndelsen af 1960-erne begyndte der at lyde mere forsonlige toner. Det førte frem til en kirkelov i 1969 om gensidighed og samarbejde, der stadig gælder mellem den tyske og den danske kirke. En konsekvens, er for eksempel, at nye præster ved Dansk Kirke i Sydslesvig altid følges med Sydslesvigprovsten til Slesvig og bliver præsenteret for den tyske biskop. Altid en god stund for begge parter og en understregning af både inspirerende forskellighed og samliv.
Det kan være ganske svært at forklare den konstruktion og selvforståelse, som Dansk Kirke i Sydslesvig frembyder. Men lad os afslutningsvis sammenfatte hovedtrækkene:
Dansk Kirke i Sydslesvig:
• er en sammenslutning af danske frimenigheder. Sammenslutningen er organiseret efter tysk foreningslovgivning som en ”e.V.” = eingetragener Verein (red: registreret forening).
• sammenslutningens højeste myndighed er Kirkedagen. Et årsmøde, en
Forsamlingshuset i Arnis, der forvandles til kirke i et snuptag
slags generalforsamling, hvor repræsentanter fra alle menigheder deltager.
• Imellem årsmøder er det Kirkerådet, med Sydslesvigprovsten som formand, der står for beslutninger omkring drift o.a.
• forvaltes fra kirkekontoret i Flensborg
• præsterne er ansat af Danske Sømands- og Udlandskirker og dermed udsendt til tjeneste i Sydslesvig.
• er forbundet til Danske Sømands- og Udlandskirker gennem kgl. resolution af 2010 og en fælles overens-
komst, senest revideret i 2018.
• har ca. 5.500 medlemmer. Ét medlem repræsenterer ofte en hel familie. En ægtefælle er medlem af den danske kirke og den anden tilhører den tyske eller står uden medlemskab. Børn bliver ikke medlem ved dåb, da der i tysk lov er en ”religiøs myndighedsalder” på 14 år.
• gennem alle årene er økonomien helt afhængig af støtten fra Danmark, som gives gennem et finanslovtilskud, der dækker løn til præsterne m.m.
• har biskoppen i Haderslev som tilsynsførende.
Rebeccas oplevelser i Singapore
Af Rebecca Holm, tidl. assistent ved Sømandskirken i Singapore
”MAJULAH SINGAPURA”
Ligesom mange andre har jeg, grundet den igangværende pandemi, måttet lægge mit liv om. Det er nu over tre måneder siden, jeg vendte hjem til København efter at have været assistent ved Dansk Sømandskirke i Singapore. ”Majulah Singapura” er navnet på Singapores nationalsang og betyder ”Fremad Singapore”, og hvis der er noget sted i verden, hvor udviklingen er gået fremad, må Singapore være på toppen af listen. Singapore er på rigtig mange måder meget anderledes end Danmark. Straks man stiger ud af flyveren mærker man forskellen, og det tager tid at finde sig til rette næsten på den anden side af kloden. Men det er umagen værd. Enhver burde få muligheden for at bo i et fremmed land, for det giver perspektiv på ens egen kultur og samfund at opleve, hvordan et land også kan fungere. Man får ikke bare udvidet sin nationale horisont, man lærer nok også at værdsætte at være dansk, ikke mindst ved at møde danskere i en fremmed verden.
Da jeg ankom, var der meget nyt at forholde sig til, men jeg blev modtaget af venlige og hjælpsomme mennesker. Sømandskirken er båret af frivillige danskere, der oftest grundet arbejde er flyttet til Singapore. Jeg fandt hurtigt ud af, at kirken var det sted, hvor man var vant til at samles for at indånde dansk kultur midt i det fremmede. Jeg oplevede straks, hvordan danskerne holdt sammen, ikke kun når det handlede om at spise dansk mad, men først og fremmest i form af samvær.
Næsten dagligt kom danskere og andre europæere fra nær og fjern: turister, forretningsrejsende, eller mennesker
på besøg hos venner og familie. På en eller anden måde fandt de frem til sømandskirken oppe på bjerget, inde i junglen, som det ellers er lidt svært at komme frem til som gående, og slet ikke uden at sveden løber. Mange gange har jeg kunnet spørge: ”Hvem er du?” - over et glas koldt vand, når nogen søgte lidt ly for solen i kirken.
Noget af det mest spændende ved at være ved en sømandskirke, var selv -
følgelig at besøge de danske skibe. Enhver, som har været i en stor containerhavn på full power, må blive fascineret. Ombord på et Mærsk containerskib kan man ikke undgå at føle sig lille, og det ikke bare hvad størrelse angår, men også lille i forhold til hvad 20-25 søfarende kan få flyttet rundt på i hele verden med det her skib. Søfolk er et helt unikt ”folkefærd”, og den åbenhed, de har vist mig i de mange samtaler, har jeg
sat stor pris på. Måske fordi jeg kom fra kirken, vidste de, at jeg var en person, der gerne ville tale med dem om stort og småt. Før mig havde andre assistenter fra kirken selvfølgelig gjort det samme, og jeg blev derfor altid mødt med venlighed og tillid. Desværre var det pga. corona ikke tilladt at gå ombord på skibene de sidste måneder, mens jeg var kirkeassistent, ligesom de søfarende ikke måtte gå fra borde. Pandemien
gjorde, at mange søfarende var ”fanget” på skibet i meget lang tid og ikke måtte gå i land og derfor heller ikke kunne tage flyveren hjem. Det var frustrerende, at meget af arbejdet måtte sættes i bero, og at jeg bare skulle være hjemme.
Det ville kræve en længere bog at fortælle om alt, hvad jeg har lært og oplevet, men jeg vil godt nævne to kvinder fra Indonesien, som er præ-
stens og kirkens hjælpere. De er ofte de første, der står op om morgenen og åbner kirken og sørger for, at der er friskbagte boller og rugbrød til kirkens ”coffeemorning”. De kommer med en helt anden kulturel og religiøs baggrund, men de gør alt, for at kirken kan fungere og de besøgende føle sig velkomne. De blev også mine meget gode venner. De viste mig byen, introducerede mig for deres venner, vi tog på ture sammen, spiste sammen og har ofte siddet i kirkens baggård og snakket til sent ud på natten. For mig betød de, at kirken var et ”helle”, et sted hvor jeg var tryg og altid glædede mig til at komme på arbejde.
Ved sømandskirken har jeg ikke kun mødt en ny kultur og lært at begå mig i den; jeg har også fået erfaring med, hvor meget der skal til for at drive en kirke, og hvor vigtigt samarbejde er. Sidst men ikke mindst har jeg mødt de mest fantastiske danskere, som ikke bare har ydet en kæmpeindsats for kirken, men som også har støttet mig personligt i tykt og tyndt. Jeg værdsætter derfor nu endnu mere at være dansker. Heldigvis fik jeg også mulighed for at få mange lokale venner, og jeg glæder mig allerede til at se dem alle igen, når det bliver muligt.
Pandemien gjorde, at jeg måtte pakke min kuffert og tage afsked. I dag står jeg så og poder på et covid 19-testcenter i København. Alt er selvfølgelig en del af livets rejse, men det er svært ikke at længes efter idyllen på Mount Faber, hvor sømandskirken ligger. Jeg er taknemmelig for, at jeg i en periode fik lov at komme ud i den store verden, hvor jeg både har fået udvidet min horisont og fået nogle gode venner.
Gaver hjemmefra
Giv en gave ved at overføre til reg. nr. 4400 konto nr. 45 25 2100 49. Angiv gavens navn på overførslen f.eks. ”alterbøger”. Der ydes skattefradrag, hvis vi har dit cpr-nummer.
Kontakt venligst Eva Brøsted fra sekretariatet inden overførslen på 70 26 18 28 eller eb@dsuk.dk.
NICE
Alterbøger
2.000 kr.
I menigheden i Sydfrankrig har vi ikke vore egne alterbøger (bibel, salmebog, ritualbog, alterbog) men låner af den præst, der er knyttet til kirken. Derfor ønsker vi os et sæt pæne alterbøger, der har deres faste plads på alteret.
Når vi holder konfirmandundervisning vil det være praktisk med en whiteboard tavle, så det bliver lettere at skrive noget op. Tavlen vil også kunne bruges til foredrag, generalforsamlingen og andet.
GØTEBORG
Varmekilder
20.000 kr.
Vi er økonomisk afhængige af årets julebasar. Skal restriktioner overholdes, kræves større social distance og nye sikkerhedstiltag. I Gøteborg udvider vi derfor udendørs, bl.a. andet kræver pavilloner og varmekilder.
HAMBORG
El-klaver og højskolesangbøger
16.600 kr.
Den danske sang og musik skal fylde endnu mere i Benediktekirken. Derfor ønsker vi at supplere med 18 nye højskolesangbøger og et nyt el-klaver, der kan gøre gavn ved korarbejde, fællessang og gudstjenester.
Til børnene i ungdomsklubben og de voksne i filmklubben ønsker kirken sig et Apple-TV og sound bar. Apple-TV kan give os noget dansk TV. Det hele skal skrues godt fast på muren, så film kan
Kirkesangbogen
20 stk. 4.500 kr. (manglende beløb)
Vores menighed er meget glad for at synge nye danske salmer og kendte danske sange. Hidtil har vi klaret os med printede sangark som indstik til salmebogen, men vi ønsker at indkøbe eksemplarer af Kirkesangbogen
CALGARY
Flagstang med indvendig hejs 19.500 kr.
Vi her i Calgary ønsker os meget en flagstang med indvendig hejs foran kirken, så vi kan hejse Dannebrog ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Det ser både festligt og indbydende ud.
TRES ARROYOS
Lydsystem
6.600 kr.
Vores menighed har et smukt kapel ved siden af kirkegården, hvor der afholdes gudstjeneste, dåb, bryllup og begravelser. Vi har ønsket et lydsystem i lang tid, da det er meget vigtigt at have en god lyd i kapellet.
Belysning
2.000 kr.
Vi forbedrer løbende kirkens kollegium og ønsker os derfor en opgradering af
stole fra Vejleå Kirke og 150 Højskolesangbøger fra kirker, høj- og efterskoler samt diakonale organisationer. Det er dyre ting at flytte, men de vil gøre en stor forskel for os som kirke.
TAK FRA NEW YORK
Industrikøleskab
En privat giver har sponseret et nyt industrikøleskab til sømandskirken i Brooklyn. Et veludbygget køkken er en grundsten i sømands- og udlandskirkernes økonomi, da sammenkomster med spisning og salg af danske specialiteter er en væsentlig indkomstkilde.
Sømandspræst Julie Sløk siger: ”Vi glæder os enormt, til vi igen kan have mange mennesker til gode måltider i kirkens fællesskab.”
Stor tak til den private giver.
DANSK KFUK I LONDON
2 havebænke
15.000 kr.
KFUK’s dejlige have er et yndet opholdssted i sommerhalvåret. Vi bruger haven til almindeligt ophold og hygge men også til fælles arrangementer. Vi håber at kunne erstatte vores to meget gamle bænke med nogle nye. STØT 25
BERLIN
På samme hold
Af Søren Thomsen, tidl. assistent i Pelepas, Malaysia
Det må efterhånden være få, der ikke er blevet påvirket af covid-19, og som gjorde 2020 en anelse usædvanlig. Hvad angår de søfarende, var man allerede fra årets begyndelse begyndt at mærke konsekvenserne.
Efter mange samtaler i løbet af året, er det min opfattelse, at corona, måske lidt forenklet sagt, har ændret både alting og ingenting for de søfarende. For på flere områder er de søfarendes hverdag den samme som altid. Skibene er ikke holdt op med at sejle, nærmest tværtimod. Når folk i land skal blive hjemme, kommer der gang i internethandlen, og så er der brug for skibe til at bringe alverdens genstande fra a til b. Og corona eller ej, så skal der fragtes sommerkollektioner og efterårskollektioner, primært fra tøjfabrikker i Asien, til varehuse i Europa. For ikke at tale om varer til julehandlen, og nå ja, nytårskrudtet. Derfor sejler skibene videre, og trods vore dages teknologiske udvikling, så kan en søfarende altså ikke arbejde hjemmefra.
På et område har deres hverdag dog ændret sig mærkbart. De mange restriktioner, herunder nedlukning af grænser, har gjort det vanskeligt at skifte besætning. Mange steg for et år siden ombord med en forventning om at være hjemme til foråret. Sådan gik det ikke. For mange blev det først muligt at komme hjem i løbet af sommeren, og for nogle gik der endda endnu længere.
Forestil dig, at du i december 2019 går ombord på dit skib i en kinesisk havn. Du regner med, at når I om tre måneder er tilbage i Kina, kan du afmønstre og rejse hjem. Du har lagt planer for, hvad der skal ske i løbet af foråret. Men da I igen kommer til Kina
midt i februar, er det ikke længere muligt at skifte besætning. Så må du prøve i Singapore eller Malaysia. Inden du når så langt, meldes ud, at har man været i Kina, så er der ingen adgang. Så du sejler videre mod Suez og trøster dig med, at man da altid kan skifte i Europa. Hvis ikke det var fordi, det nu er blevet besluttet, at der ikke kan foretages nogen besætningsskifte overhovedet den næste måned. Derfor må du atter sejle med til Østen, uvidende om, hvornår du så kan komme hjem.
Hvad har vi som ”sømandskirke” kunnet gøre i den situation, ud over selvfølgelig at stå til rådighed for samtale? I Pelepas har vi særligt prøvet at hjælpe på to fronter.
Dels i de små praktiske hverdagsting. Når udmønstringer bliver forlænget, løber man tør for shampoo og tandpasta. Når man i seks måneder i streg skal arbejde dagens lyse timer i et maskinrum, kan der godt blive brug for et vitamintilskud. Den slags behov har vi i samarbejde med en lokal butik forsøgt at imødekomme, ved at levere shampoo, vitaminer, vaskemiddel og rigtig meget andet ombord efter bestilling.
Når de samme 23 besætningsmedlemmer skal gå op og ned ad hinanden i mere end et halvt år, er der brug for et godt sammenhold ombord. Vi hjælper fx dette på vej med T-shirts til besætningen designet efter skibets ønske. Lidt som en fodboldtrøje viser, at man er på samme hold, minder disse trøjer måske om, at man er netop det.
Her fra Pelepas har vi forsøgt at vise de søfarende, at vi er på samme hold som dem.
Til venstre billeder fra Sørens hverdag i Hong Kong, bl.a. sømandsklubben. Herunder besøg med hustruen Camilla på en te-plantage.
Dengang i Yokohama
For nylig fortalte en gammel bekendt, at Henning var død. Eller ”Knægten”, som han hed. Med tatoveringerne og den ru stemme.
Det var ikke nogen overraskelse. Overraskelsen var nærmere, at han levede så længe. Jeg vidste godt, at Henning var flyttet tilbage til Danmark. Jeg huskede ham lysende klart. Han var på en måde den vigtigste af dem, jeg omgikkes i Yokohama. Han kendte gud og hvermand på skibene og havde selv sejlet engang. Han bad mig tit besørge ærinder til eller fra vennerne ombord. Men da jeg stoppede som sømandspræst derude for snart 30 år siden, og vi hilste farvel,
regnede jeg aldrig med at se ham igen. Alene hans livsstil. Han indtog sit kvantum tykke cigarer og spiritus. Arbejdede aften og nat på Copenhagen Bar i Chinatown. Han levede det hårde liv, og han så hærget ud.
Derfor var overraskelsen stor, da jeg for nogle år siden slentrede rundt i København. Foran mig gik en ældre, rank mand i en pæn, mørk frakke. Der var noget ved skikkelsen, hovedet, måden at gå på! Pludseligt slog det mig: Det skulle vel aldrig…? Og joh!
Da jeg nåede fodgængerovergangen og blikkene mødtes, lyste ansigtet op hos os begge. For den elegante mand var jo Henning. De mellemliggende år havde ikke bidt synderligt slemt på udseendet. Spiritussen var lagt på hylden, fortalte han.
I toget på vej hjem var det Henning, jeg tænkte på. Og Yokohama, og det liv, der var derude. Og den samme tankeflugt opstod, da jeg hørte om hans død.
Henning boede i Yokohama. Det var der også andre søfolk, der gjorde. Dog ikke ret mange. Japan var blevet dyr at bo i, mange flyttede til Thailand eller Filippinerne. Men engang boede der en del. Da jeg var i Yokohama fra 1988-91, var der vel 10-15 stykker tilbage. Nogle, fordi de var japansk gift.
De fleste så jeg jævnligt. Når de ikke var ude at sejle, dukkede de op på Mission to Seamen, den engelske sømandsklub, som dansk sømandskirke samarbejdede med. Dér var indrettet en stue, ”Danish Room”, med danske aviser og fjernsyn, og dér hang skibsklokken fra den nedlagte sømandskirke. Engang eksisterede der en rigtig dansk sømandskirke i Yokohama, den første i Fjernøsten, indviet 1963.
Der fandtes også et lille alter i Danish Room, gemt bag et forhæng, og med inventar fra den gamle kirke. Der var dog sjældent andagt. I stedet holdtes en månedlig gudstjeneste på dansk i den anglikanske Christ Church. Der kom sjældent søfolk til disse gudstjenester. Til gengæld var der deltagelse fra danskerkolonien. Ikke mange af den simple grund, at der kun var få danskere, og at de
Af Thomas Uhre Fenger, tidl. sømandspræst i Antwerpen og Yokohama
boede spredt i det ufattelige kæmpeområde omkring Tokyo.
Det var mest store containerskibe fra Mærsk, der anløb Tokyobugten. Enkelte fra ØK. Containerskibene lagde til kaj oppe i en af de store terminaler. Det betød en lang køretur i tæt trafik på det sindrige og spektakulære vejnet med vejbaner i flere etager. På solrige dage i klart vejr, og hvis smoggen ikke lå som en tyk dyne, kunne man skimte det majestætiske Fuji bjerg. Hvis et skib lå længe nok til kaj, og nogen ombord havde fri, skete det, at jeg kørte på udflugt til tempelbyen Kamakura, berømt for sin statue af Den store Buddha.
Der kom også store tankskibe. De fleste lagde til på Miura halvøen syd for Yokohama. I gennemsnit var der næsten et skibsbesøg om dagen. Men tilbage til Henning. En af de sidste dage op til jul havde han en smuk skik, som han lagde vægt på, at præsten deltog i. Han lagde små granbuketter på de skandinaviske søfolks grave på den internationale kirkegård. Gran er dyrt i Japan, men det skulle være gran, også selvom han betalte af egen lomme. Han vidste præcist, hvor gravstenene stod inde midt mellem de engelske, franske, tyske og jødiske. Forsømt så der ud, ingen passede længere de 7-8 gravsteder. Måske
Henning alias “Knægten”.
var Henning den eneste og sidste, der kom, sammen med præsten. Netop derfor var det vigtigt.
Vi stod lidt ved hvert gravsted. Henning havde grumme og hårrejsende historier at berette om hver enkelt. Det var i sandhed folk, der levede stærkt og døde unge fra dengang, der var en stor koloni skandinaviske søfolk i Yokohama.
Samme ritual gennemførte vi ved påskehøjtiden, blot med påskeliljer. De fortrolige kirkegårdsture sammen med Henning var som en gudstjeneste bare mellem ham og mig med Henning i præstens rolle. Uden ord og forkyndelse. Og så alligevel!
Thomas Fenger har skrevet en række bøger, erindringer og novellesamlinger.
Bogen ”Åbnes når jeg dør” fra forlaget Attika, bevæger også sig i det japanske og forbi sømandsklubben.
Ansættelse og udsendelse af medarbejdere
Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK) er sat i verden for at ansætte og udsende præster og andre medarbejdere. Det er kerneopgaven, og hertil kommer en række andre opgaver som administration, kommunikation, økonomistyring og fundraising. I kommende udgaver af NYT ser vi på de forskellige opgaver.
Det er primært udlandsprovst Selma Ravn og HR-sekretær Margareta Bærentzen, der varetager ansættelsesopgaverne. Dertil kommer Pia Frederiksen, som arbejder med løn og HR i bogholderiet, og et fast ansættelsesudvalg bl.a. bestående af bestyrelsesmedlemmer.
Ansættelsen af en præst til en sømands- eller udlandskirke foregår i et tæt samarbejde mellem biskop, udlandsprovst og det lokale kirkeråd.
Hvilke kvalifikationer og kompetencer er vigtige for kirkerådet? Er der særlige opgaver som fx skibsbesøg, diakoni eller kendskab til grænselandet? Skal noget korrigeres i forhold til en tidligere stilling? Et opslag og en tidsplan bliver udarbejdet. Stillingen bliver opslået i Præsteforeningens Blad, på Kirkeministeriets, DSUK’s og kirkens hjemmesider samt Facebook og LinkedIn.
Ansøgninger samles hos Margareta, som sørger for at biskop, udlandsprovst og kirkeråd får ansøgningerne.
DSUK har tre tilsynsførende biskopper: Peter Skov-Jakobsen (København) for Sømands- og Europakirkerne. Marianne Christiansen (Haderslev) for danske kirker i Sydslesvig. Marianne Gaarden (Lolland-Falster) for emigrant- og oversøiske menigheder.
Der holdes orienteringsmøde mellem biskop, udlandsprovst og det lokale kirkeråd, som gennemgår ansøgningerne og udvælger, hvilke kandidater der skal indkaldes til samtale med ansættelsesudvalget. Efter samtalerne bliver 1-3 kandidater indbudt til prøveprædiken og samtale i udlandskirken, og derefter indstiller kirkerådet deres foretrukne kandidat.
Når en kandidat har fået tilbudt stillingen og sagt ja, begynder et flersporet administrativt arbejde primært hos Margareta. Der skal indhentes en mængde dokumenter og ansøges om kgl. Stadfæstelse i Kirkeministeriet samt tilknytning til den lokale danske ambassade hos Udenrigsministeriet. Der skal søges om visum, arbejdstilladelse og udfærdiges en ansættelseskontrakt. Pia går derefter i gang med at administrere flyttetilbud,
Fra venstre Pia Frederiksen, Selma Ravn og Margareta Bærentzen. Foto Melina Kolind Bruun.
forsikringer, skattefritagelse i Danmark og indberetningen til de forskellige myndigheder. Og endelig skal ansættelsen offentliggøres.
Det er en stor beslutning at tage ud i verden og være væk måske 4-8 år i en helt anden kultur. Der er mange spørgsmål: Kommer familien til at trives? Er der en jobmulighed for ægtefællen? Hvordan klarer børnene et nyt sprog og skole? Hvordan driver man kirke i udlandet uden det folkekirkelige bagland, og hvor man selv er kulturformidler, eventmanager, fundraiser, evt. socialattaché ved den danske ambassade og leder af mange frivillige og ansatte? Kan man fungere uden kollegaer i nærheden? Alt dette gør vi os umage med at besvare. Både
inden, under og efter ansættelsen. For at en udstationering skal lykkes, skal vi forberede medarbejderen og familien, så godt vi overhovedet kan.
Et grundigt introduktionsforløb for den nye præst er ekstremt vigtigt. Vi bruger et forløb på 2 dage, hvor præsten med evt. familie kommer til sekretariatet i Smallegade og får en intro til de forskellige områder i organisationen. Vi forbereder familien på, hvordan det er at være udsendt til et andet land og i en anden kultur, hvilket også kan være svært. Hvis man ansættes som sømandspræst, besøges vores samarbejdspartner, Sea Health and Welfare. Det er også en del af introduktionen at besøge Udenrigsministeriets Borgerservice,
som præsten efter al sandsynlighed vil få kontakt til i destinationslandet i forhold til nødstedte danskere.
Når der er tale om ansættelser i Sydslesvig, er proceduren anderledes. Præsterne bliver ansat af DSUK, men ansættelsesprocessen kører lokalt mellem Sydslesvigprovst Hasse Neldeberg Jørgensen, biskop Marianne Christiansen og det lokale kirkeråd. Udover ansættelse af præster varetages også ansættelse af andre medarbejdere som assistenter, ungdomsrådgivere og juniorassistenter. Andre HR-opgaver som MUS, efteruddannelse, konventer og også kirkebogsføring, skattefritagelse af kirkeskat og andre forefaldende HR-opgaver ligger også hos HR-teamet.
MØD DEN DANSKE KIRKE I AUSTRALIEN
Sydney
Der er mange tusinde, som regner med den danske kirke i Australien. Kontaktfladen er stor. Udover fastboende danskere er der mange backpackers og studerende, expats og midlertidigt udsendte. Præsten rejser meget blandt de større og mindre menigheder. Gudstjenester og samtaler er kerneopgaverne. Hertil kommer blandt andet legestue, dansk undervisning, kulturarrangementer og salg af remoulade, lakrids og rugbrødsblandinger.
I Sydney er der ca. 5.000 bosiddende danskere plus alle de gennemrejsende. Ved et typisk julemarked i Sydney kigger ca. 2.000 danskere vejen forbi.
I Melbourne er der ca. 1.250 danskere i Metro Melbourne. Her lejer kirken sig ind hos den svenske kirke, og der er et værelse, præsten kan overnatte i.
I Brisbane kommer der i gennemsnit 50 deltagere til gudstjenesterne, og et dansk julemarked besøges af 300-400 mennesker.
STIFTER, KREDSE & KOMITEER
Den 9. februar mødtes formænd og næstformænd for DSUK’s stiftsbestyrelser virtuelt med blandt andre udlandsprovst Selma Ravn og formand Anne E. Jensen.
På dagsorden var blandt andet en drøftelse af, hvordan stiftsbestyrelserne kan afholde de obligatoriske årsmøder, hvor delegerede til repræsentantskabsmødet vælges, på coronasikker facon.
Derudover orientering fra stiftsbestyrelserne såvel som sekretariatet.
SVENDBORG SØFARTSSKOLE
Med kurs mod styrmand og maskinmester
• HF-Søfart (3 år)
• Ubefaren skibsassistent (20 uger)
• Befaren skibsassistent (20 uger)
STCW-kurser
Overgade 6, 5700 Svendborg Tlf: 62210484 info@svesoef.dk www.svesoef.dk
Anja Grønne Mathiassen, Dansk præst i Australien.
GUDSTJENESTER
Påsketraditioner
Lars Ulrich Kofoed, sømandspræst i Gøteborg fortæller om påsken i deres menighed: ”Hvordan forløb Jesu sidste måltid, var de virkelig 1 3 til bords, eller var de en hel menighed samlet omkring at bryde brødet og drikke vinens dråber? Her samles vi normalt skærtorsdag aften til, i vores fo rståelse af Jesu sidste måltid, et liturgisk påskemåltid med lam, jødiske retter og traditioner. Måltidet krydres med læsninger fra evangelierne, nadver og afsluttes med velsignelsen.
LIVSNYDERENS EVANGELIUM!
I New York har sømandskirken påskegudstjeneste med efterfølgende påskefrokost. Her er smørrebrødet i højsæde, og pastor Julie Sløk fortæ ller: ”Påskefrokost handler ikke bare om overlevelse og næring, det er også fællesskab, kultur og identitet, og om at slå mave i godt selskab.
Påskefrokosten er et overflødighedshorn af dansk smørrebrød med alt, der hører med til den særlige danske frokostkultur, som det er svært for ikkedanskere at hitte rede i. Sild i alle afskygninger, leverpostej med rødbeder, flæskesteg, tarteletter og fiskefilet med remoulade, ristede løg og syltede asier. Jeg skal nok lade være med at fortælle om dengang, en amerikansk præstekollega kom til frokost og til trods for præcise instrukser endte med en rugbrødsmad med brie, sild og syltetøj.
OPSKRIFT FRA GØTEBORG
Blandt de populære retter til påskemåltidet findes fx Charoset, et symbol for den mørtel jøderne anvendte i deres huse under slaveriet i Egypten.
Hver jødisk husmor har sin opskrift, og vi har vores:
4 FINT SKÅREDE MADÆBLER
100 g. FINTHAKKEDE MANDLER
100 g. FINTHAKKEDE HASSELNØDDER
50 g. FINTHAKKEDE VALNØDDER
50 g. ROSINER
50 g. AGAVEHONNING KANEL
Alt blandes til en frugtgrød og smages til med kanel. Retten bliver bedre, hvis den står natten over i køleskabet og den kan typisk holde sig tre dage i køleskabet.
Charoset og resten af påskemåltidet indtages ved det smukke alter.
Dansk smørrebrød kan være en udfordring for ikke-danskere.
EUROPA
Belgien
BRUXELLES
Tlf +32 2 660 93 34 www.dankirke.be
England
HULL www.danchurchhull.co.uk
LONDON
Tlf +44 207 935 7584 www.danskekirke.org
LONDON, DANSK DFUK*
Tlf +44 207 435 7232 www.kfuk.co.uk
Frankrig
NICE
Tlf +33 4 93 29 08 44 www.eglisedanoise.org
PARIS
Tlf +33 1 42 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk
Holland
ROTTERDAM
Tlf +31 10 714 2626 www.kirken.nl
Luxembourg
LUXEMBOURG
Tlf +352 691 325 035 www.dankirke.lu
Schweiz
GENÈVE
Tlf +41 22 798 8018 www.dankirke.ch
BERN
BASEL
CHÂTLET ST-DENIS ZÜRICH
Spanien
ALGECIRAS
Tlf +34 601 097 034
MALAGA ØST
Tlf + 34 609 825 899
MIJAS
Tlf +34 952 587 481 www.dsuk-spanien.dk
Sverige
GØTEBORG www.folkekirken.se
STOCKHOLM
Tlf +46 72 037 2811 www.dkig.se
SKÅNE
Tlf. +45 31 47 69 47
SMÅLAND
Tlf +45 3113 2216 www.berggrensson.dk
Tyskland
BERLIN
Tlf +49 30 873 4430 www.christianskirken.de
HAMBORG
Tlf +49 40 37 13 00 www.dankirke.de
SYDSLESVIG
Tlf +49 461 529 25 www.dks-folkekirken.dk www.praestisydslesvig.dk
MELLEMØSTEN
Forenede
Arabiske Emirater
DUBAI
Mail: cb@dsuk.dk
Israel
JERUSALEM** www.israel.dk
ASIEN
Hong Kong + Kina
HONG KONG
Tlf +852 9490 8562 www.soemandskirken.org
Malaysia
PELEPAS
Tlf +6011 6127 8920 www.churchsg.dk
Singapore
SINGAPORE
Tlf +65 6274 6344 www.churchsg.dk
Thailand
BANGKOK
PATTAYA
Tlf +66 82 251 0039 www.danishchurch.in.th
OCEANIEN
Australien
SYDNEY
BRISBANE
MELBOURNE
Tlf +61 299 80 82 23 www.danishchurch.org.au
SYDAMERIKA
Argentina
BUENOS AIRES NECOCHEA
TANDIL
TRES ARROYOS www.iglesiadanesa.com.ar
NORDAMERIKA
USA
NEW YORK
Tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org
Canada
CALGARY
Tlf +1 403 719 3832 www.danishlutheranchurch.ca
EDMONTON
Tlf +1 780 422 8777 www.ansgar.ca
SURREY
Tlf +1 604 581 0628 www.granlychurch.ca
TORONTO
Tlf +1 416 222 2494 www.danishchurchtoronto.ca
VANCOUVER
Tlf +1 604 298 6112 www.danishchurch.vancouver.
bc.ca
Her finder du danske præster og kirker.
I disse byer besøger vi danske søfarende på havnen.
Her er der en dansk menighed, og der holdes gudstjenester med fast interval.
Højtidsgudstjenester holdes desuden mange andre steder.
*Dansk KFUK i London er et hostel for unge, organiseret hos DSUK.
**Kirken i Jerusalem hører under Isrealsmissionen.
Tiltrædelser
Hjertelig velkommen i Danske Sømands- og Udlandskirker og held og lykke i jeres gerning.
HONG KONG
Torbjørn C. Pedersen er pr. 1. december 2020 ansat som assistent ved sømandskirken i Hong Kong. Ansættelsen er midlertidig.
FREDERIKSBERG
Vibeke Fenger er ansat som kontorassistent på sekretariatet pr. 14. december 2020.
FREDERIKSBERG
Pia Frederiksen er pr. 4. januar 2021 ansat som HR-assistent og lønbogholder på sekretariatet.
SYDSLESVIG
Gunver B. Nielsen tiltræder 1. marts 2021 som præst i Kappel-Arnis-Gelting pastorat.
“Jeg kiggede tilbage på det, der har betydet noget for mig og min familie, og så er det blevet de ting, jeg har valgt at støtte.”
SYDSLESVIG
Birgitte Thun tiltræder som præst i Lyksborg og Omegn pr. 1. marts 2021.
SYDSLESVIG
Alena Strelow tiltræder i Sct. HansAdelby pastorat pr. 1. marts 2021.
Yrsa lever i nuet, men tænker også
I en hyggelig lejlighed i Aalborg bor Yrsa Mortensen. Yrsa kan godt lide at møde og hjælpe andre, og hun er derfor med i mange foreninger.
Det der med at støtte organisationer er en god ting
37 af landets velgørende organisationer er gået sammen om at gøre det lettere for alle, der overvejer at testamentere til et godt formål. Få overblik, inspiration, gratis advokatrådgivning og mulighed for tilskud til at oprette dit testamente på detgodetestamente.dk
“Det har altid ligget naturligt for mig at hjælpe til, hvor jeg kan. Der er så mange områder, hvor der er brug for hjælp, så derfor synes jeg, det er vigtigt at betænke velgørende organisationer i testamentet.”
på eftertiden
Yrsa har fordelt sin arv ligeligt mellem tre organisationer og giver et godt råd med på vejen. “Jeg vil anbefale, at man kigger på, hvad man har lavet gennem livet – finde det vigtigste og så tage det videre i testamentet.”
En god følelse
“Jeg forsøger at leve i nuet – og selvom jeg ikke bryder mig om at tænke på, at livet får en ende, så giver det en god følelse at have skrevet velgørenhed ind i mit testamente.”
Bliv klogere på de danske arveregler
Prøv Arvetesten og se om det er relevant for dig at skrive et testamente.
Ta’ Arvetesten her: detgodetestamente.dk/arvetesten
På siderne 14-15 fortæller Hanne Fugl Eskjær, mor til 14-årige Villads på billedet, hvorfor det er vigtigt at få konfirmationsforberedelse på dansk manér, selvom man bor i udlandet, og hvordan det bidrager til at fastholde solide rødder i sit hjemlands kultur og traditioner.
Som udsendt for Danmark oplever familien, at de danske kirker og præster skaber naturlige samlingspunkter for danskere og canadiere med danske rødder.
I Villads tilfælde gør forankringen til folkekirken i Danmark det muligt, at han kan modtage konfirmationsforberedelse hos den danske præst i Toronto, og fortsat blive konfirmeret i St. Magleby Kirke i Dragør, hvis han vælger det.
Vi ønsker Villads en rigtig god konfirmation.
”Det er rigtig fedt at bo i Ottawa, selvom jeg selvfølgelig savner familie og venner.
Jeg går i skole med folk fra rigtig mange forskellige lande. Og så er Canada et stort land, hvor man kan lave forskellige ting. Lige nu er der meget sne, så jeg kan løbe på ski.
Der bor en dansk pige i nærheden, og hende ser jeg engang i mellem.
Det er rart at kunne snakke dansk med andre på ens egen alder.”
Få fradrag for dit bidrag
Tak for din opbakning! Har vi dit cpr-nummer får du fradrag hos SKAT.
Oplys os det på 7026 1828 eller send en sikker mail fra KONTAKT på www.dsuk.dk
Ifølge Villads…