Temamøder efterår 2023

Page 1

TEMAMØDER

Efterår 2023

Forventninger til foreningslivet

De fedeste faciliteter

Motiver dig selv

Fritidsudvalget i Næstved Kommune

Godt i gang med den nye foreningssæson

Velkommen til tre nye temamøder for alle foreningsledere rundt omkring i hele Næstved Kommune. Fritidsudvalget ønsker at sætte fokus på udfordringen med at skabe relevante foreningstilbud til unge mennesker, og derfor har vi inviteret Søren Østergaard til at komme og inspirere os. Vi vil også sætte fokus på vejen til de fede faciliteter for vores foreninger, hvor vi deler tips og gode råd om vejen til at få drømmeprojekter til at lykkes. Til efterårets sidste temamøde kommer Mette Mortensen, som er kendt fra ”Alene i vildmarken” og giver inspiration til, hvordan frivillige foreningsledere kan motivere og styrke sig selv gennem anerkendende selvledelse. Vi glæder os til at se mange foreningsledere til de tre temamøder – og til at skabe netværk på tværs af vores mangfoldige foreningsliv.

De bedste hilsener

Torben Stenstrup

Formand for Fritidsudvalget

Hvordan bliver din forening relevant for nye generationer

Torsdag den 21. september 2023 kl. 18.00 – 20.30

Sted: Musikstalden, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, Næstved

I gamle dage gik man til fodbold og spejder for at være sammen med sine venner - det gør man ikke mere. Bliv klogere når Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier, forfatter og foredragsholder, præsenterer de unges forventninger til ledere, trænere og aktiviteter m.v.

Med afsæt i en kort introduktion til aktuelle ungdomskulturelle strømninger og en række undersøgelser omkring det frivillige B&U-arbejde, sætter Søren i foredraget fokus på, hvad der gør, at børn og unge melder sig hhv. ind og ud af frivillige organisationer og, hvordan vi tiltrækker flere piger i foreningerne. Hør om hvordan man kommer i gang med konkrete fornyelsesprocesser i det frivillige B&U-arbejde. Foredraget indeholder med garanti ingen lette svar.

Vejen til de fedeste faciliteter”

Tirsdag den 31. oktober 2023 kl. 18.00 - 20.30

Sted: Sydpolen (i kælderen), Kobberbakkeskolen afd. Sydby, Parkvej 109, Næstved.

Mange foreninger går med drømmen om at få opgraderet klubhuset eller skabt bedre fysiske rammer til medlemmernes aktiviteter og sociale liv. Nogle ejer selv faciliteterne, mens andre har adgang til kommunale eller private anlæg. Denne aften vil Torben Stenstrup, som er formand for Fritidsudvalget, give inspiration til arbejdet med at konkretisere drømmene til anlægsønsker og fortælle om mulige veje til at opnå finansiering og realisering. Det handler bl.a. om at synliggøre ønskerne i den kommunale budgetproces og mulighederne for at søge om midler i fonde og puljer. Undervejs vil Rikke Sønder fra LAG Sjælland Syd fortælle om muligheden for at søge om penge til opførelse af faciliteter udenfor Næstved og Fensmark (hvor der bor færre end 3.000 indbyggere i byerne).

Anerkendende Selvledelse

Mandag den 20. november 2023 kl. 18.00 - 20.30

Sted: Sydpolen (i kælderen), Kobberbakkeskolen afd. Sydby, Parkvej 109, Næstved.

Mette Mortensen fra ”Alene i vildmarken” fortæller om, hvordan vi udnytter vores egne personlige ressourcer bedst muligt og på hvilken måde vi bliver den bedste udgave af os selv – i en verden hvor krav og forventninger til øget leverance og optimering blot stiger og stiger. Det handler om personlig selvledelse på et anerkendende plan, om mentalt fokus og viljen til at levere bedst muligt – dette både privat og jobmæssigt.

Denne aften servere vi gløgg og æbleskiver i pausen

Tilmelding på: naestvedaftenskole.dk/temamøder

Vi ønsker at så mange som muligt i foreningerne får glæde af Temamøderne - derfor har vi brug for din hjælp

Fritidsudvalget består af frivillige fra et bredt udsnit af de folkeoplysende foreninger i Næstved Kommune. Det er os, der hvert år afsætter penge til Temamøderne. Vi har brug for, at du følger vores Facebook side og giver den et like og deler vores opslag. Så er du med til at formidle Temamøderne ud til så mange frivillige som muligt.

Alle aftenerne starter med lidt at spise.

Boller med pålæg eller sandwich og vand

Alle temamøder er gratis

Tilmelding på: naestvedaftenskole.dk/temamøder

Arrangør: Aftenskolernes Samråd i Næstved Kommune

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.