Nyhedsbrev nr. 1 / 2025
Fra social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg (SAPU)
Indhold
• Beskæftigelsesindsatsen
• Handicappolitisk
Beskæftigelsesindsatsen
Link til beskæftigelsesreformen: https://star.dk/implementering/beskaeftigelsesreform
I den nye beskæftigelsesreform er det positivt, at reglerne forenkles, og der kommer større fokus på resultat end proces. Det kan medføre, at man i kommunerne vil satse på at flytte dem, der er nemmest at få i arbejde Der er en bekymring for, at de planlagte besparelser kan få negativ betydning for dem, som har brug for særlig støtte. Det gælder større kommunal frihed til at tilrettelægge indsatserne. Det vil skabe større forskelle på og øget vilkårlighed i indsatserne Der er også bekymring for opmærksomhed på gruppen, som er tættest på arbejdsmarkedet ikke mødes af særlige indsatser. Det er bekymrende, fordi vi ved, at der også i denne gruppe findes mennesker med handicap, som risikerer at blive tabt. Der er også bekymring for, at a-kasserne ikke vil være i stand til at løfte opgaven.
Udfordringen med manglende kendskab til de kompenserende ordninger står stadig centralt. Der er afsat en mindre pulje til projekter relateret til handicap. Der åbnes i beskæftigelsesreformen for udvidet mulighed for anvendelse af private aktører. Reformen indeholder også en lille ændring i forhold til fleksjob, hvor modregning i ægtefællers pension fjernes. Dette løser dog på ingen måde de udfordringer med uligheder, vi ser på fleksjobordningen. Reformen vil fremadrettet fordre en større lokalpolitisk indsats, da kommunerne får større frihed til at tilrettelægge indsatserne, så der vil være et øget behov for rådgivning og støtte fra eksempelvis forbundet.
Fleksjobindsatsen
Som det fremgår af tidligere landerapporter, har vi i forbundet det sidste år haft særligt fokus på ulighederne på fleksjobordningen, fx i forhold til aflønning, pension og modregning. Vi har fået støtte af et medlem, som selv er fleksjobber og har opbygget stor viden om ordningen, og som er stærk på tal og udregninger. Dette arbejde har kunnet dokumentere de store skævheder på ordningen. Vi har stået alene med dette budskab, så vi har haft en række møder med politiske ordførere fra EL, M og V samt haft foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Det er lykkes at få skabt opmærksomhed omkring problemet, hvilket har betydet, at fagforbund som Dansk Magisterforening og HK er gået aktivt ind i sagen. Dansk Magisterforening har hen over det seneste år bragt en artikelrække, og primo april kom vi ud med et debatindlæg om emnet i Avisen
Danmark: https://www.danskhandicapforbund.dk/aktuelle-emner/lighed-paa-arbejdsmarkedet-ogsaa-forfleksjobbere
Handicappolitisk
Sammen om handicap og rammeaftalen
Sammen om handicap er et samarbejdsforum, som blev etableret af den tidligere socialminister. Her sidder både kommuner, stat og Danske Handicaporganisationer (DH) med, og her skal man kvalificere elementerne i den handicappolitiske rammeaftale fra 2024, som har medført stor kritik fra handicaporganisationerne. Der har været stor utilfredshed med, at der i dette forum ikke lyttes til handicaporganisationerne. På den baggrund har der været afholdt et møde i DH-regi, for at afgøre, om vi som bevægelse fortsat skal sidde med. Forbundet deltog i mødet og bakkede op om fortsat at støtte samarbejdet, da vi mener, at det er vigtigt at have dialog og søge indflydelse, og at en exit vil kunne få større negative konsekvenser. Der var dog enighed om, at mens DH sidder med, så kan de enkelte organisationer sideløbende aktivt lægge pres på.
I forhold til den handicappolitiske rammeaftale, så er forhandlingsforløbene i proces. Den seneste udmelding, vi har fået fra DH, viser, hvornår vi kan forvente, at de enkelte delelementer skal forhandles På nuværende tidspunkt er merudgifterne forhandlet, mens BPA, hjælpemidler og specialeplan afventer.
BPA
Der er fortsat stort pres på BPA-området i vores rådgivning. Vi ser mange ordninger, hvor ydelser en for en klippes ud. Forbundet løfter temaet i ’Ankestyrelsens kritiske venner’. Der er også pres på i forhold til ældregruppen.
Der er endnu ikke sat dato på forhandlinger af BPA-bestemmelsen, hvor man i rammeaftalen har varslet, at man vil løse udfordringen med ordninger, der reduceres ved at omdefinere almindelige hjælpeopgaver til sundhedsydelser samt indføre en national takstmodel.
Vores fokus er fortsat, at kommunerne ikke kan løfte opgaven, da visitation til og drift af en BPAordning kræver specialviden og medfinansiering. Om muligt ser vi gerne, at ordningen ses i sammenhæng med specialeplanlægning. Vi ser fortsat afgørelser om frakendelser og reduktioner, som vækker bekymring. På den baggrund har vi været i dialog med CP Danmark og Muskelsvindfonden, og sammen vil vi i nær fremtid indkalde BPA-netværket til drøftelse af den aktuelle situation.
Hjælpemidler
Dansk Handicap Forbund deltager i DH møder om en kommende forenkling af hjælpemiddelbestemmelsen – et emne, som vi også satte spot på i forbindelse med Health & Rehab 2025 (hjælpemiddelmesse), hvor vi var medarrangør af en debat om emnet sammen med Ergoterapeutforeningen og Danish.Care. Fra Christiansborg deltog Kirsten Normann Andersen, SF, og Christian Friis Bach, V. Debatten fik efterfølgende fin omtale i ’Socialmonitor’. https://www.danskhandicapforbund.dk/aktuelle-emner/health-og-rehabmessen-2025-med-spotpaa-hjaelpemidler
Der i øjeblikket politiske forhandlinger i gang, som skal omsætte forenklingsambitionerne i den handicappolitiske rammeaftale. Vi deltager igennem DH og støtter op om de forslag, som ind til videre har været i spil. Det drejer sig om at sikre bedre sammenhæng mellem det kommunale og regionale niveau, at forstå, at bevilling af en række hjælpemidler kræver specialviden, at udlevering af hjælpemidler uden forudgående visitation med afsæt i en såkaldt positivliste kræver opmærksomhed på, om fagligheden er til stede og kan afdække ikke opdagede behov Endelig er vi umiddelbart positive over for tanken om en nedlæggelse af forbrugsgodebestemmelsen.
Merudgiftsbestemmelsen – nu kompensationsydelse
Som en del af den handicappolitiske rammeaftale var der lovet en markant forenkling af merudgiftsbestemmelsen. Forbundet er tidligere gået proaktivt ud med et forslag om at automatisere ydelsen 100 % med inspiration i børnefamilieydelsen. Vores forslag har taget afsæt i, at der flere steder bruges flere penge på at administrere ordningen, end der udbetales til målgruppen. Endvidere er mange, fx mennesker med rygmarvsskader, som følge af praksisskred, dømt ude af personkredsen. Vores radikale forslag vandt tilslutning i DH-kredsen og indgik som et centralt element i de politiske forhandlinger, som DH indgik i.
Der blev i januar indgået en politisk aftale om en ny model, som nu skulle hedde kompensationsydelse. Desværre har forslaget vist sig at være meget skuffende og endda på flere punkter mere bureaukratisk end den eksisterende ordning.
Link til DHF’s reaktion på aftalen her: https://www.danskhandicapforbund.dk/aktuelle-emner/skuffende-ny-aftale-om-merudgifter
Efterfølgende er der udarbejdet et egentligt lovforslag, som har været i høring. Til dette svar har vi fra forbundets side problematiseret, at den forslåede model fortsat er bureaukratisk, men også kritik i forhold til de grupper, som har reelle merudgifter, men er dømt ude som følge af praksisskred. Det endelige høringssvar fra DH er markant og anbefaler direkte, at forslaget trækkes tilbage.
Specialeplan
Forbundet har deltaget i DH-regi i møde om specialeplan. Det er fortsat uklart, hvordan man fra regeringens side forestiller sig, en specialeplan skal se ud. I DH-kredsen er vi fortsat enige om at sætte fokus på problemstillingen, at økonomi vægtes højere end faglighed, og at der er behov for at opbygge specialviden i centrale instanser, som skal inddrages i visitationsprocessen. Baggrunden er, at kommunerne ikke har specialviden og økonomi til at løfte opgaven. I DHkredsen er der enighed om at være åbne for en model, hvor man forsøgsvist afprøver forskellige områder i en specialplan. Fra forbundets side har vi understreget, at områder som hjælpemiddelformidling og BPA er centrale områder, som kræver specialviden og særlig finansiering.