» Undersøgelse: Handicapkørsel i 90 kommuner
» Psykologi: Håb mod og hverdag
Kære Dansk Handicap Forbund Stort tillykke med de 100 år!
De sidste 30 år har vi været med til at skabe tilgængelighed for alle via vores innovative rampeløsninger. Vi ser frem til at fortsætte arbejdet de næste mange år.
” Vi vil gerne samarbejde med de andre lokalafdelinger og udvikle på tværs. Men det starter med det nære. Vi skal først genskabe relationerne her, mellem mennesker, der ikke har haft et sted at høre til i lang tid.”
Tobias Vinge Dalentoft, bestyrelsesmedlem i Skanderborg afdeling side 16
Ann-Katrine Kviesgaard er godt tilfreds med Skanderborg Bybad.
Projekter i Uganda nytter. 20
5 Leder
6 Hjulspind
13 Når rådgivningen gør en forskel Handicap NYT bringer nogle historier, hvor rådgivningen har gjort en positiv forskel for medlemmerne.
16 Fællesskabet i Skanderborgafdelingen får nye kræfter Unge ildsjæle fører Skanderborgafdelingen ind i en ny tid med respekt for historien.
19 Jens Bouets Klumme
19 Den nye jobreform – godt og skidt Kommentar fra netværkschef Kurt Holm Nielsen.
20 Bybadet i Skanderborg –Tilgængelighed med udsigt Handicap NYT har besøgt et tilgængeligt søbad.
25 DET SKER I DHF
33 Kronik
Tanker om arbejdsmarkedet og beskæftigelsen.
36 På nyhedsjagt på Health & Rehab Handicap NYT så på små hjælpemidler.
38 Når kroppen siger stop – men sindet vil videre
Den slags kan være en udfordring for alle.
40 Håb, mod og hverdag –psykisk trivsel med handicap
En psykolog giver tips til hverdagen.
43 Mental robusthed med et fysisk handicap – er det muligt?
Små tips fra en psykolog til dagligdagen.
44 To ting, der virker og gør en forskel i Uganda
Sven Gårn Hansen fra Globalt Samarbejde funderer over, hvad der virker i Uganda i forhold til at støtte mennesker med handicap.
46 Undersøgelse af den individuelle handicapkørsels 104 ture
Kommunerne kan bevilge flere, men gør det ikke så ofte eller opstiller betingelser.
50 Certificerede servicehunde til bevægelseshæmmede
Handicap NYT har talt med foreningen STH - Servicehunde til Handicappede.
52 Boganmeldelse: Basisbog i ergoterapi
54 Jubilæumshjulspind
Handicap NYT har været i arkiverne.
56 Digitaliseringen både glæder og bekymrer
To forskere har talt med en bruger og en udvikler.
Forside: Tobias Vinge Dalentoft og AnnKatrine Kviesgaard har besøgt Skanderborg Bybad. Foto: Katrine Ibsen Larsen.
En høj toiletmodel fra Gustavsberg (artikelnummer: 1050833) med:
• +4 cm i siddehøjde i forhold til standardmodellen.
• Smuk og tidsløst design i blankt og hvidt porcelæn
• Trykknap i mat krom
• Skyllemængde på henholdsvis 2 og 4 liter (efter behov: 3 og 6 liter)
• Fokus på hygiejnen med åben skyllerand og glat overflade
• Hvidt toiletbræt med softclose (artikelnummer: 1221214)
Sådan fungerer det:
Kontakt Montageservice på 70 90 87 87 eller email: Montageservice@bauhaus.dk
Oplys at du ønsker at gøre brug af tilbuddet og du er medlem af Dansk Handicap Forbund, og tilføj følgende til mailen:
- Kontaktinformation.
- Montageadresse.
Betaling og montering
1. Du modtager et betalingslink for toilettet
2. Montagen bliver aftalt og udført af montøren
3. Du modtager et betalingslink for montagen
4. Nyd dit nye toilet.
Toilet Nautic 1546 L med skjult s-lås. med softclose toiletsæde
Komplet pris inkl. montering
5.82695
Komplet pris inkl. montering
5.82695
Da forbundet blev stiftet i 1925, var det med et klart mål om, at medlemmerne skulle tale på egne vegne. Det er stadig fundamentet for Dansk Handicap Forbund og lever videre i udtrykket ’intet om os – uden os’.
Det er ikke et tomt udtryk. Det er en demokratisk grundsætning. Og alligevel må jeg ofte konstatere, at mennesker med handicap ikke i tilstrækkelig grad er repræsenteret i den offentlige debat. Alt for ofte bliver der talt om os, i stedet for med os.
I anledning af forbundets 100-årsjubilæum afholdt vi den 30. april en samtale-stafet på Stranden om netop det spørgsmål: ’”Hvordan står det til med den demokratiske deltagelse for mennesker med handicap?” Her blev det tydeligt, at repræsentationen i den offentlige debat halter bagefter.
Mennesker med handicap er ikke kun relevante, når det handler om hjælpemidler og tilgængelighed. Vi har holdninger til alt – arbejdsmarkedet, klima, kultur, økonomi m.v., og vi bør være synlige i den brede samfundsdebat. Jeg har selv mærket, hvad det betyder at blive set og hørt i andre sammenhænge. Måske har du set mig i TV 2’s korte indslag mellem programmer og reklamer. Jeg siger ikke noget. Jeg kører bare i min kørestol. Men alligevel har kommentarerne og reaktionerne været mange og positive. Det fortæller mig, at synlighed virker. Vi skal ikke kun deltage i debatter om handicap, vi skal også være en del af det, der former samfundet bredt.
Demokratisk deltagelse handler naturligvis også om valghandlinger. Når der i år afholdes kommunal- og regionsvalg, er det afgørende, at alle uanset handicap har mulighed for at stemme. Desværre viser en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, at mennesker med handicap stemmer sjældnere end den øvrige befolkning. Ikke fordi vi ikke vil,
HANDICAP NYT:
Carl Gustavs Gade 3. St.tv, 2630 Taastrup T: 39 29 35 55
bente@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk
REDAKTION:
Susanne Olsen (Ansvh. redaktør), Bente Rødsgaard (Redaktør), Katrine Ibsen Larsen, Jeppe Kerckhoffs, Jens Bouet
LAYOUT OG TRYK: Bording A/S
ANNONCER: FL Reklame Telefon 70 22 18 70 info@handicapbladet.dk
RUBRIKANNONCER: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund
ISSN: 0904-8081 100. årgang
Kontortid:
Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00
Telefontid: Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00
men fordi vi møder forskellige barrierer. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at demokratiet bliver gjort mere tilgængeligt, og det er alt fra information i letlæst form og tilgængelighed til valgsteder, til hjælp til dem, der har brug for støtte til at stemme, uden at de mister deres ret til hemmelig afstemning.
Det er ikke bare en anbefaling. Danmark har gennem FN’s Handicapkonvention forpligtet sig til at sikre demokratisk deltagelse for mennesker med handicap. Her står det, at vi har ret til at deltage effektivt og fuldt ud i det politiske og offentlige liv på lige fod med andre.
Men demokratisk deltagelse handler som sagt ikke kun om stemmebokse. Den handler også om, hvordan vi bliver omtalt og behandlet i samfundet. I samtale-stafetten bliver der peget på de mentale barrierer, der følger med fordomme, negativ omtale og endda hadtale rettet mod mennesker med handicap. Når man møder modstand, kan det være nemmere at forholde sig tavs. Men tavshed fratager os mulighed for indflydelse og medbestemmelse. Og når vores stemme mangler i den offentlige debat, mangler et vigtigt perspektiv og vigtig viden, både i beslutningslokalerne og i medierne.
Demokratisk deltagelse er mere end retten til at stemme. Det er retten til at blive set, hørt og inddraget som en del af fællesskabet. Derfor skal vi blive ved med at kræve vores plads både i medierne, i den offentlige debat og på stemmesedlen. Vi har ikke råd til et demokrati, der ikke lytter til alle.
Du kan se hele samtale-stafetten her: https://www. danskhandicapforbund.dk/aktuelle-emner/hvordan-staar-det-til-med-den-demokratiske-deltagelse-for-mennesker-med-handicap-2
Susanne Olsen, , landsformand
LANDSFORMAND: Susanne Olsen
DIREKTØR: Jens Bouet
NÆSTE NUMMER: 19. september 2025
Deadline: 8. august 2025
ISSN: 2445-6799
Handicap NYT online
Handicap NYT fås på cd, gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 for bestilling.
Samfundsdebattør Olivia Dahl har modtaget Helene Elsass prisen. ”Du er så sød og sjov – man lægger slet ikke mærke til, at du har CP.”. Det er en sætning, Olivia Dahl ofte har hørt op igennem sin opvækst. En velmenende udtalelse, der fløj ud af munden på forskellige voksne, og hver gang undrede hun sig. ”Hvad er det for et kompliment? Hvorfor måtte CP ikke være en del af mig? Og hvorfor skulle der hele tiden være uønsket opmærksomhed omkring det?” I dag er hun 30 og ph.d.-studerende i sociologi og forsker i mennesker med handicap og deres livskvalitet. Hun har cerebral parese (CP), som er en hjerneskade, hun har levet med siden den tidlige barndom.
At du kan fravælge genoplivning ved hjertestop? Når du fylder 60 år, kan du registrere, hvis du ikke ønsker at blive forsøgt genoplivet ved hjertestop. Du skal være i stand til at varetage dine helbredsforhold, når du foretager registreringen. Det bety-
Egentligt ville Olivia Dahl ikke have noget med ”handicap” at gøre. Indtil hun opdagede, at hun kunne være med til at give handicap mere power. Hun har etableret sig som debattør på den danske debat- og mediescene, hvor hun jævnligt blander sig i handicapdebatten og udfordrer gængse forståelser af handicap. Den indsats betød, at hun for nylig modtog Helene Elsass Prisen 2025 for sin evne til at skabe debat og udfordre normerne. Prisen på 150.000 kr. er den største pris inden for handicapområdet. Formålet med prisen er at påskønne en person, institution eller et projekt, der har gjort en særlig indsats for, at mennesker med CP kan deltage og være aktive i en
der, at du skal være habil og i stand til at forstå konsekvenserne af dit valg. Læs mere: https://www.sundhed.dk/ borger/min-side/mine-registreringer/ fravalgafgenoplivning/
At du i Benløse Floorball Club kan opleve Powerchair Floorball, som er en el-kørestolsdrevet sport med fart, tempo og taktik. Sporten kan spilles af alle med et fysisk handicap, der lever
social kontekst. Bag prisen står Elsass Fonden og CP Danmark.
”Det er på en måde lidt underligt, at jeg vinder en pris på handicapområdet, når nu jeg har brugt så lang tid på ikke at være en del af det. Men jeg har selv været med til at skabe mig en plads sammen med dem, jeg har stået på skuldrene af: Folk i handicapbevægelsen, de forskere, der har formuleret teorier om crip teori og mange flere. Tilsammen har vi udvidet mulighederne for, hvem der kan vinde sådan en pris, og hvad man kan vinde den på grundlag af. Det er jeg ret stolt af,” siger hun.
op til det officielle mindstehandicap defineret af Parasport Danmark og kan dyrkes af alle aldersgrupper. Der vil være træning hver tirsdag i maj og juni måned mellem kl. 18.45 – 20.30 i Asgårdhallen, Smålodsvej 20, 4100 Ringsted. Her kan du møde en række Powerchair Floorball spillere fra klubben i Rødovre, hvoraf flere af dem også er på det danske landshold og forsva-
FC Storebælt i Korsør inviterer den 6. september 2025 kl. 10 til 17 til et fodboldstævne for personer med motoriske udfordringer. Stævnet er beregnet for personer over seks år, som har lettere cerebral parese (CP) eller andre motoriske udfordringer. Du skal bare være i stand til at gå eller løbe uden hjælpemidler.
Stævnet vil bestå af kampe med blandede hold, der er tilpasset alder og niveau.
Udover en masse fodbold får du mulighed for at møde mange andre med lignende handicap samt høre oplæg
fra fodboldspillere med motoriske udfordringer og evt. hjælp til at finde et fodboldhold, der passer til dig. Super fodbolddag arrangeres af et netværk af klubber med særlige hold for CP’ere og andre med tilsvarende motoriske udfordringer. Arrangementet bliver støttet økonomisk af Elsass Fonden i samarbejde med Parasport Danmark.
Det koster 100 kr. at deltage, og tilmelding skal foretages på forhånd, senest den 29. august på www.billetsalg. dk. Søg på Super Fodbolddag.
Danske Handicaporganisationers næstformand, Sif Holst, har meldt sit formandskandidatur til foreningens repræsentantskabsmøde den 3.-4. oktober 2025, og det vil resultere i et kampvalg. Hun har været næstformand siden 2015 og er derudover formand for Videnscenter om handicap, medlem af det nordiske handicapråd og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt bestyrelsesmedlem hos Institut for Menneskerettigheder. Hun er også et kendt ansigt i Dansk Handicap Forbund, hvor hun er med i hovedbestyrelsen, og i en lang årrække var hun med i forbundets Bygge- og Trafikpolitiske Udvalg (BTPU). Den nuværende formand Thorkild Olesen fra Dansk Blindesamfund har været formand for Danske Handicaporganisationer (DH) siden 2014. Om flere kandidater melder sig på banen, vides ikke.
rende verdensmestre. Du kan selv prøve sporten og måske kan det føre til, at der dannes et nyt hold i Benløse/ Ringsted? I Powerchair Floorball er der fem spillere på banen fra hvert hold. Kampene afvikles over 2 x 20 minutters effektiv spilletid. Der benyttes særlige elektriske sportsstole bygget til formålet - dog er det muligt at benytte sin egen elektriske kørestol i starten. Du
kan få hjælp til at ansøge din kommune om støtte til køb af din egen sportsstol. Læs mere: https://www.facebook.com/ powerchairfloorballdk At der er udgivet en publikation om kabinescootere. Her kan du fx læse om kabinescootere som hjælpemiddel, færdselsregler, opladning og meget mere. Det er Vejregelgruppen Byernes trafikarealer, som har udarbejdet en
videns- og dokumentationsrapport med anbefalinger og principper for, hvordan kabinescootere kan håndteres i planlægning og projektering af veje og stier. Du finder den på https://vejregler. dk/h/7e0fba84-06dd-483b-898a-c7b 3e3affaa1/6728c39e6f864eb880161dbaf77b25c6
At printe hjælpemidler er ikke længere et fremtidsscenarium. Det foregår allerede. Et norsk firma ved navn Robotek. NO, de 3 D printer fritidsprodukter i et tæt samarbejde med fx kørestolsbrugere. Handicap NYT har talt med Arne Guttorm Tande fra firmaet.
Hvordan kom I på den ide at lave små hjælpemidler til kørestolsbrugere?
"Det var på grund af min nabo, der er kørestolsbruger, og som kan lide at
fotografere i naturen. Vi udviklede et kamerastativ til hans type kørestol og senere til andre typer kørestole. Og da vi 3 D printer produktene, kan vi kundetilpasse dem uden større ekstraomkostninger," siger Arne Guttorm Tande.
Og i følge ham gik det derefter slag i slag. I dag har firmaet udviklet mobiltelefonholdere, holdere til fiskestænger og et skyttebord alt sammen til kørestolsbrugere. "Sidstnævnte er udviklet
sammen med en forening med seks kørestolsbrugere, som både skyder på baner og går på jagt. Vi kan tilpasse produktene til alle kørestole, og de er udviklet, så de ikke påvirker kørestolenes oprindelige funktionalitet eller udgør en sikkerhedsrisiko for brugerne. Vi laver også produkter efter ønsker og skitser fra brugerne," siger Arne Guttorm Tande.
Pludselig bryder din vaskemaskine sammen. Din første tanke er måske at købe en ny, da reparation ofte er dyrt. Men fra 2025 er servicefradraget udvidet til at inkludere reparationer af hårde hvidevarer. Det betyder, at du kan få fradrag for arbejdslønnen i forbindelse med reparationen af dine hårde hvidevarer i hjemmet.
Og selv om en ny vaskemaskine kan være mere energieffektiv, så kræver selve produktionen af nye hårde hvidevarer store mængder stål, plast og sjældne metaller som kobolt og litium. Derfor kan det tage op til flere år, før en eventuel energibesparelse opvejer klimaaftrykket fra et nyt apparat.
Fordelene ved at reparere hårde hvidevarer er kort fortalt:
Reparation forlænger levetiden på dine nuværende hårde hvidevarer, mindsker affaldsmængder i forbindelse med bortskaffelse af gamle hvidevarer, reducerer ressource- og energiforbrug ved mindre behov for ny-produktion og transport samt økonomiske besparelser i stedet for et unødvendigt indkøb af nyt produkt.
Du kan få servicefradrag til reparation af hårde hvidevarer på skat.dk. På deres hjemmeside kan du læse, om du er berettiget til et servicefradrag og se en guide til, hvordan du oplyser om dit servicefradrag.
Du kan søge servicefradrag for reparation af følgende: Emhætte, fryser, komfur, køleskab, mikrobølgeovn, opvaskemaskine, ovn, tørreskabe, tørretumbler og vaskemaskine.
Læs mere på https://skat.dk/borger/fradrag/ servicefradrag/servicefradrag
Kilde: Pressemeddelelse
På Health & Rehabmessen i marts måned faldt Handicap NYT i snak med en robot på det særlige område for innovative nyheder. Robotten spurgte mig om mit navn, hvor jeg kom fra, og da den hørte, at jeg var fra Danmark, så bad den om at få mine yndlingssteder at vide. Jeg svarede pænt, at jeg var glad for de danske kystlandskaber. Det ville den gerne vide mere om, og jeg svarede på alt. Det var faktisk hyggeligt. Robotten hedder Naval og er en
tysk opfindelse, og den bruges i Tyskland til at tale med ensomme gamle på plejehjem, og den er meget populær. Den kan køre rundt og tale med beboerne og på den måde aflaste personalet. Ifølge den tyske standpasser så har man gjort meget for, at den skal virke almindelig og venlig, og den efterligner en samtalepartner ved at kunne dreje hovedet, bevæge øjnene osv. Men om den også kommer til danske plejehjem, er dog for tidligt at spå om.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil give tilskud til at forbedre adgangsforholdene til Statens Museum for Kunst, Ordrupgaard, Det Grønne Museum, Den Hirschsprungske Samling og Charlottenborg og har afsat 5,4 mio. kr. af til formålet.” Mange af vores museer er samlet i ældre bygninger, der ikke har de mest moderne adgangsforhold, og det giver udfordringer for mennesker med handicap og gangbesværede. Det er vigtigt at sørge for, at alle har adgang til at opleve vores enestående kunst og kulturarv. Derfor
vil jeg meget gerne give rammerne om kulturen et løft,” siger han i en pressemeddelelse. Hans forslag er blevet sendt til Folketingets Finansudvalg, som skal tage stilling til bevillingen. Der er tale om udlodningsmidler, der tidligere er sat af til tilgængelighed, men endnu ikke er blevet brugt.
Kulturministeren lægger op til at fordele tilskuddet mellem fem kulturinstitutioner:
ұ Kunstakademiets Billedkunstskoler/ Charlottenborg får 1,9 mio. kr. til en ny belægning i gårdrummet, lift til
kælderetage og etablering af handicaptoilet i kælderetage.
ұ Ordrupgaard: Tilskud på 1,3 mio. kr. til etablering af tilgængelighedssti, som åbner haven op for gangbesværede og kørestolsbrugere.
ұ Statens Museum for Kunst: Tilskud på 1,2 mio. kr. til ændring af adgangsforholdene ved hovedindgangen.
ұ Det Grønne Museum: Tilskud på 700.000 kr. til forbedring af belægning ved p-plads og billetsalg samt lift til udstillingsbygningen.
Ordrupgaard kan muligvis se frem til en tilgængelig
Høj egenbetaling får mange patienter til at sige nej til behandling hos tandlægen, viser en ny undersøgelse, som Tandlægeforeningen står bag. I undersøgelsen fra Tandlægeforeningen svarer 72 procent af tandlægerne, at de dagligt eller flere gange om ugen har patienter, som siger nej til den nødvendige behandling, fordi privatøkonomien ikke kan holde til det. Det er en stigning fra 2023, hvor tallet var 69 procent, skriver foreningen i en pressemeddelelse. Undersøgelsen
er gennemført med deltagelse af 260 tandlægeklinikker, og tallene bekymrer Tandlægeforeningens formand Torben Schønwaldt. ”Det er stærkt bekymrende, at patienter må sige nej til nødvendig tandbehandling. Tænk, hvis 70 procent af de praktiserende læger oplevede, at deres patienter vendte om i døren af økonomiske årsager. Det scenarie er utænkeligt i en dansk kontekst, hvor du ikke skal betale hos lægen. Men sidder sygdommen i munden, så skal du selv betale,”
siger formand for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt.
Samtidigt viser andre tal fra Danske Regioner og Danmarks Statistik at hver tredje dansker ikke går regelmæssigt til tandlægen, og derfor opdages evt. problemer ikke i tide. Det er de med den højeste indkomst, der går mest til tandlægen. Den høje egenbetaling får fx pensionister, lavindkomstgrupper, og mennesker med kronisk sygdom og socialt udsatte til at fravælge tandlægebesøg eller behandling.
Ifølge Tandlægeforeningen er der skabt et A-hold og et B-hold i tandsundhed. Foreningen håber, at politikerne vil se på fx egenbetalingen, når der skal indgås en ny aftale for voksentandplejen.
Fakta
Så mange procent af tandlægerne oplever ugentligt eller oftere, at patienter takker nej til den fagligt optimale behandling – fordelt på regioner.
ұ Region Midtjylland: 77 %
ұ Region Sjælland: 75 %
ұ Region Hovedstaden: 71 %
ұ Region Syddanmark: 69 %
ұ Region Nordjylland: 62 %
ұ Hele landet: 72 %
Forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital kan ved hjælp af en ny metode hurtigere diagnosticere blodforgiftning, som er en alvorlig og ofte dødelig infektion. Ved hjælp af DNA fra døde bakterier i blodet kan den nye metode på potentielt få timer identificere hvilken behandling, patienten har brug for.
Blodforgiftning er en alvorlig og livstruende sygdom, som hvert år koster tusindvis af i sær ældre danskere livet. Ved mistanke om blodforgiftning er det afgørende hurtigt at give den rette behandling med antibiotika. En effektiv antibiotisk behandling kræver dog, at lægerne
ved, hvilken type infektion der er tale om, og derfor er hurtig og præcis diagnosticering afgørende for patientens behandling og i sidste ende overlevelseschancer. I en ny videnskabelig artikel viser forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital, at den nye DNA-test kan påvise de samme bakterier som den traditionelle bloddyrkningsmetode. Samtidig kan den nye metode identificere et langt bredere spektrum af bakterier og potentielt væsentligt hurtigere.
"Når vi leder efter DNA fra bakterier i blodbanen, er det en meget lille nål i en meget stor høstak. Derfor
har vi udviklet avancerede metoder i laboratoriet til at fange det relevante DNA, som muliggør en præcis diagnose. Når vi har fanget DNA’et afkodes det med sekventering og algoritmer, der fortæller os, hvilken mikroorganisme der er skyld i blodforgiftningen, så patienten kan få en målrettet behandling," siger ph.d.-studerende Morten Eneberg Nielsen fra AAU.
Forskerne har arbejdet tæt sammen med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor der er begejstring for perspektiverne i den nye metode.
Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital har fundet frem til, at kvinders risiko for KOL eller respiratorisk død, er ca. dobbelt så høj i forhold til mænd ved samme mængde rygning.
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en af de hyppigste kroniske sygdomme i Danmark, og det skønnes, at ca. 400.000 mennesker i Danmark har lidelsen, som giver nedsat lungefunktion og luftvejssymptomer såsom åndenød og kronisk hoste med opspyt. En af hovedårsagerne til KOL er rygning, og i modsætning til resten af verden, er andelen af rygere ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder i Europa og især i Danmark.
Forskere har længe forsøgt at vurdere kønsforskelle i udvikling af rygerelaterede sygdomme. Indtil videre har resultaterne været delvist selvmodsigende for fx KOL. Det er dette spørgsmål, som læge, ph.d. og dr.med. Yunus Çolak sammen med professor og overlæge Shoaib Afzal og andre kollegaer på Herlev og Gentofte Hospital har undersøgt.
"I dette nye store danske studie synes der at være flere signaler på,
at kvinders lunger tager større skade end mænds ved samme mængde rygning," forklarer Yunus Çolak om studiet, der er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Thorax. KOL er i undersøgelsen vurderet ud fra luftvejssymptomer og lungefunktionsforandringer.
"Dette fund betyder, at hos kvinder som ryger, skal man måske vurdere deres rygning på en anden skala end hos mænd. Den samme mængde af rygning hos en kvinde og en mand kan betyde højere risiko for kvinder end mænd. Det er særligt tydeligt for forværring af KOL og forekomsten af død på grund af luftvejssygdomme," siger Shoaib Afzal og fortsætter:
"Vores studie peger også på, at læger mere konsekvent skal tage kønsforskelle i betragtning, når den individuelle patient skal vurderes for fremtidig risiko for rygerelateret lungesygdom. Da det kan have betydning for
igangsættelse af behandling eller overordnet risiko for fremtidig sygdom".
Forskningen er sket via et samarbejde mellem Afdeling for Medicinske Sygdomme, Lungemedicinsk Sektion, og Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital. I undersøgelsen indgår data fra 47.231 mænd og 57.806 kvinder fulgt over ti år. I undersøgelsen indgår ca. 28.000 mænd og 30.000 kvinder, som er nuværende eller tidligere rygere.
Kilde: Pressemeddelelse fra Region Hovedstaden.
Udover den livreddende hurtige diagnosticering har den nye DNAtest også potentiale til at mindske den generelle antibiotikaresistens, fordi lægerne kan slå blodforgiftningen ned uden at bruge bredspektret antibiotika. Projektet har netop modtaget en bevilling på tre mio. euro fra BioInnovation Institute til at sikre, at den nye diagnosticeringsmetode hurtigst muligt kommer patienter på hospitalerne til gode.
Kilde. Pressemeddelelse fra Aalborg Universitet
Fysisk aktivitet, sund kost og sanseintegration danner grundlag for læring
Specialskolen Bramsnæsvig er en innovativ, helhedsorienteret privat specialskole samt døgn- og aßastningstilbud, med fokus pŒ elevernes kompetencer og udviklingspotentiale. Skolen er beliggende i natursk¿nne omgivelser ned til Isefjorden.
Vi er et skoletilbud for de 6-18 Œrige, et s¾rligt dagtilbud for de 0-6 Œrige, et STU-tilbud for de unge 16-25 Œrige samt et dag- og aktivitetstilbud for voksne
Vi henvender os til b¿rn og unge med fx. ADHD, Autisme, CP, Down syndrom, Rett syndrom, synsog kommunikations handicaps samt b¿rn og unge med generelle indl¾ringsvanskeligheder.
Vi tilbyder weekend- og hverdagsaßastning til b¿rn og unge i samme mŒlgruppe, i alderen 4-23 Œr. Derudover har vi et opholdssted med 8 d¿gnpladser.
Vi tager udgangspunkt i neurologien, med viden om hjernens funktion og dysfunktion, underst¿ttet af nyere teorier og forskning inden for neurop¾dagogik og neuropsykologi.
Vi l¾gger v¾gt pŒ en anerkendende og vejledende tilgang til eleverne og arbejder med en individuel udviklingsplan for alle.
Sammen skaber vi læring, udvikling, trivsel og livskvalitet.
Specialskolen Bramsn¾svig samt D¿gn- og Aßastningstilbud ApS Bramsn¾svigvej 2, Ejby, 4070 Kirke Hyllinge info@bramsnaesvig.dk, Telefon 46 43 86 76 www.specialskolenbramsnæsvig.dk
Læs meget mere om os og vores projekter på vores hjemmeside: www.eb-byg.dk
Erhverv og Bolig Byg A/S er totalentreprenør & hovedentreprenør indenfor bolig- og erhvervsbyggeri i hele Danmark
Kontakt: Erhverv og Bolig Byg A/S Haraldsvej 66A 8960 Randers SØ Tlf. 70 23 16 16 mail@eb-byg.dk
Hver dag ringer mange medlemmer til forbundets rådgivning for at få hjælp til mødet med myndighederne eller for at få sparring eller støtte til at mestre hverdagen. Herunder kan du læse tre små historier, hvor rådgivningen har gjort en forskel
Aflastningsbevilling reddet
En ung mand på 22 år, som har Cerebral Parese samt udviklingshæmmet, bor hjemme hos sine forældre. Han er stærkt gangbesværet, skal guides og har brug for personlig og praktisk hjælp. Han går i aktivitets- og samværstilbud og er aktiv med fritidsaktiviteter – fx racerunning og ridefysioterapi.
Vores medlem modtog hjælp fra hjemmeplejen, som blev udført af moderen via selvudpeget hjælp efter serviceloven § 94. Herudover var der bevilget afløsning, så det ikke alene er hende, der skal udføre al hjælpen.
Kommunen ville frakende hjælpen på baggrund af en principafgørelse fra Ankestyrelsen. På baggrund af principmeddelelsen gjorde man gældende, at man ikke kunne kombinere § 94 med afløsning § 84. Dansk Handicap Forbund gik ind i sagen, hentede yderligere information om den nævnte principafgørelse fra Ankestyrelsen og gjorde gældende, at der uagtet principafgørelser altid skal foretages en konkret og individuel vurdering, og at man ikke bare kan afskrive bevilling af afløsning med en generel henvisning til en principafgørelse.
Kommunen revurderede og indhentede herefter yderligere information på baggrund af det, vi havde oplyst. Sagen endte med, at medlemmet fastholdt sin bevilling.
Ledsager med egen bil måtte pludselig ikke køre med en borger.
Ufleksibel ledsagerordning blev ændret
I en lang årrække har ledsagere kunnet bruge egen bil, når de assisterede borgere med handicap. Dette blev dog for nylig afskaffet, da en privat aktør overtog administrationen af ledsageropgaverne i den pågældende kommune, hvorefter kommunen vurderede, at man ikke længere måtte blive transporteret i ledsagers egen bil.
Det betød en øjeblikkelig forringelse af mobiliteten og fleksibiliteten for mange mennesker med handicap i kommunen – alle sammen mennesker, som er afhængige af ledsagelse i deres hverdag. Det drejede sig om både blinde og borgere med bevægelseshandicap.
Dansk Handicap Forbund gik ind i sagen sammen med et af vores medlemmer og bistod med argumenter for, hvorfor den hidtidige ordning skulle videreføres. Fx har nabokommunerne ingen betænkeligheder ved at lade sine borgere med handicap transportere i ledsagers egen bil. Andre kommuner har hverken forsikrings- eller erstatningsmæssigt fundet nogen udfordring i det, så længe der blev lavet en skriftlig aftale på forhånd. Dansk Handicap Forbund og vores medlem reagerede hurtigt på beslutningen fra den private aktør og arbejdede aktivt for at få den revurderet. Efter en offentlig høring og juridisk gennemgang har kommunen valgt at omgøre beslutningen og igen tillade brugen af egen bil for ledsagere.
At have kendte ansigter og personer omkring sig kan skabe tryghed i hverdagen.
Behovet for den støttende funktion
Et medlem, med både fysiske funktionsnedsættelser og kognitive udfordringer fx depressioner, har en række udfordringer i forhold til at navigere socialt og opnå en støtte, som imødekommer hende på den rigtige måde. Det betyder fx, at det kan være svært at benytte de tilbud, som kommunen tilbyder. Medlemmet oplever både ensomhed og afvisning fra flere forskellige tilbud og foreninger. At være i den situation er svært for medlemmet og for os, fordi det kan være svært at hjælpe gennem telefonen, når behovet for støtte er så stort.
Det er en sag, hvor det er meget begrænset, hvad vi kan gøre rent socialfagligt, men vi har brugt en del energi på at skabe tryghed for medlemmet, for vi tror på, at vi skal være i stand til at stå sammen med medlemmet – også når det er svært at opnå en konkret løsning fx i forhold til en bestemt paragraf.
Vi har brugt en del energi på at få aktiveret de støttepersoner, som er omkring medlemmet lokalt. Medlemmet havde det
svært med den ustabilitet, der opstår, når der er meget skiftende personale fra hjemmeplejen. Sammen med medlemmet har vi fået kontakt til de lokale støtte- og plejepersoner omkring medlemmet og har fået skabt ro og tryghed omkring samarbejdet.
Nogle mennesker kan være i en situation, som gør, at det kan være svært at se, hvordan man som rådgivning skal hjælpe, og en del af dem oplever, at de bliver afvist andre steder. I Dansk Handicap Forbund insisterer vi på at stå sammen med medlemmer, som befinder sig i sådan en svær situation, for vi kan se, at vi med en god forventningsafstemning, og fokus på det støttende element, kan skabe en relation og tryghed for medlemmet, så det bliver nemmere at mestre hverdagen og få de lokale forhold til at fungere. Sagen er blot en af flere lignende sager i de seneste år, hvor fokus har været på støtte frem for traditionel sagshåndtering.
gå
Hvordan er det godt for Kristian at gå på Djurslands Folkehøjskole?
Kristian er kommet på højskolen igennem mange år. Kristian bliver ladet op for en tid ved at være her. Kristian har så mange gode minder herfra. Han har nogle oplevelser her, som får ham til at tro på, at der er noget at gøre.
At have sådan et sted her som supplement til hans tilværelse i København, det redder rigtig meget i hans liv.
Her på Djurslands Folkehøjskole er noget af det mest gennemgående i virkeligheden, at I formår alt, der hedder relationsarbejde.
Skolen har så meget struktur, som passer godt til Kristian. Og så er der stemningen på højskolen, som jeg synes er helt unik. Det er lige meget hvem man møder, så føler alle sig meget mødt og set for dem, de er. Der er så meget tryghed i at være her.
Grethe, Kristians mor
Tobias Vinge Dalentoft og Ann-Katrine Kviesgaard bidrager til generationsskiftet i deres lokalafdeling.
Unge ildsjæle fører Skanderborg-afdelingen ind i en ny tid med respekt for historien
IKulturhuset i Skanderborg møder jeg Ann-Katrine Kviesgaard og Tobias Vinge Dalentoft, som er henholdsvis formand og bestyrelsesmedlem i Skanderborg lokalafdeling. De er begge nye kræfter i lokalafdelingen, der for nylig stod ved en skillevej. Skulle man lukke ned eller genstarte afdelingen?
”Vi valgte genstarten,” siger Tobias med et smil. ”Det var tæt på, at afdelingen blev lukket, men der var heldigvis nogle erfarne kræfter, som gerne ville være med til at genstarte afdelingen, så det gør vi,” siger Ann-Katrine.
Tobias nikker og supplerer: ”Det er rart at kunne læne sig op ad erfarne kræfter, der har været med længe. De har fortalt os, hvad der har fungeret tidligere, og hvad afdelingen har betydet for medlemmerne. Det er vigtigt, at vi ikke starter helt forfra, men bygger videre på det, der var”.
Både Ann-Katrine og Tobias er enige om, at generationsskifte kræver både respekt og tålmodighed. ”Det er vigtigt at finde kompromiser,” siger Tobias. ”Så alle, både dem, der har været med i mange år, og nye medlemmer, kan genkende afdelingen, vi skaber sammen”.
Og det er netop fællesskabet, det hele handler om i Skanderborgafdelingen.
”Hvor skulle jeg ellers finde det her fællesskab?” spørger Ann-Katrine. ”Der er jo ikke andre steder, hvor vi kan mødes lokalt, på tværs af alder og interesser, og bare være os selv”.
Et nyt fundament
Genstarten har ikke været uden bump. ”Det sværeste har været at finde balancen mellem fornyelse og respekt for historien,” fortæller Ann-Katrine. For Tobias har tålmodigheden været den største udfordring: ”Det er svært at finde det rette tempo, så udviklingen sker i et tempo, hvor alle kan være med”.
Alligevel er de kommet langt. Bestyrelsen har brugt tid på idéudvikling og på at lytte til medlemmernes ønsker. Der er nu kommet en liste med 15-20 aktiviteter, som medlemmerne gerne vil have, det er alt fra foredrag til gåture og meget mere.
”Traditionen får lov at fortsætte,” fortæller Ann-Katrine. ”Medlemmerne vil gerne spille banko igen. I stedet for at stå alene med det, har vi valgt at invitere medlemmerne til at spille i den lokale bankohal i Skanderborg. Det er både hyggeligt, skaber fællesskab og øger synligheden.”
Fællesskab i øjenhøjde Skanderborg lokalafdeling er lige nu lille, men drømmene er store. ”Vi vil gerne samarbejde med de andre lokalafdelinger og udvikle på tværs,” siger Tobias. ”Men det starter med det nære. Vi skal først genskabe relationerne her, mellem mennesker, der ikke har haft et sted at høre til i lang tid.”
Ann-Katrine fortsætter: ”Vi prøver at skabe det nære Dansk Handicap Forbund, det fællesskab, man kan være en del af lokalt. Det skal være let at komme ind, og
man skal føle, man hører til. Og så må det gerne brede sig med tiden.”
Selvom meget er nyt, så er engagementet stort. ”Det hele er startet fra bunden, så nej, det har ikke være nemt,” siger Tobias ærligt. ”Men jeg bliver glad hver gang, der kommer et nyt medlem. Det er de små sejre, der tæller”.
For Ann-Katrine har det til gengæld været nemt at inddrage de medlemmer, der faktisk er dukket op til arrangementerne: ”De har virkelig mange ideer. Det har overrasket mig positivt”.
Når de bliver spurgt, hvad de vil sige til andre unge, der overvejer at engagere sig i lokalafdelingerne, er de ikke i tvivl:
”Gør det,” siger Ann-Katrine. ”Jo flere unge der er med i lokalafdelingerne, jo nemmere bliver det at trække flere med”. Og hold øje med det netværk for unge voksne, som forbundet er ved at starte. Vi skal vise, at det er fedt at være ung i lokalafdelingen”.
Tobias tilføjer: ”Og brug de gratis programmer til nonprofitorganisationer. De gør bestyrelsesarbejdet meget nemmere”. De kunne dog godt have brugt en konkret DHF-håndbog, da de begyndte. ”Bare en enkel oversigt over deadlines, bestyrelsesopgaver, og hvordan man bruger ’Min side’ på hjemmesiden. Det ville have hjulpet meget,” siger Tobias.
Det er her, vi hører til
”Det er fedt at have det her lokale fællesskab,” siger Ann-Katrine til sidst. ”Det giver en følelse af, at man ikke er alene, og at man kan være sig selv”.
Tobias nikker: ”Enig. Det er en kæmpe motivation”.
Komfort, rummelighed, eksklusivt interiør, intuitivt infotainmentsystem og ikke mindst førerassistenter er i topklasse. ID.7 Tourer har en rækkevidde op til 680 km og er ideel til de lange ture på vejen.
Oplev ID.7 Tourer hos din lokale Volkswagen forhandler.
ID.7 Tourer Style S+ 286 hk. Beskatningsgrundlag (vejl. pris) fra 474.994 kr. Beskatningsgrundlaget er baseret på oprettelse af erhvervsleasingaftale og er inkl. levering og ekskl. ejerafgift, miljøtillæg og strømforbrug. Forbrug: 14,2 kWh/100 km. Rækkevidde: 680 km. Den viste model: 15,1 kWh/100 km. Rækkevidde: 646 km. Opladning ved max-DC(10-80%): 26 min. AC (0-100%):9 t. Forbrug kan påvirkes af kørestil, vejrforhold og tilvalg af udstyr.
Det er let at komme i tvivl
om en netbutik er fup eller ægte.
Fupbutikkerne kan til forveksling ligne rigtige internetbutikker, når svindlerne forsøger at franarre dig penge eller oplysninger.
Desværre ser vi ofte, at de kriminelle går efter samfundets mest udsatte og/ eller mindst IT kyndige.
Dansk Handicap Forbund(DHF) har indgået et samarbejde med We are Safe – et dansk IT sikkerhedsfirma, som tilbyder alle DHF medlemmer 30% rabat på Safe Basis og ½ års gratis prøveperiode. Vi har ligeledes aftalt, at der ingen bindingsperiode er efter det halve år. Da vi godt ved, at ikke alle medlemmer er
lige IT kyndige, har vi også aftalt en omfattende trygheds- og servicepakke.
En del af pakken er Safe assistent, der er et prisvindende sikkerhedsprogram. Baseret på ny teknologi og kunstig intelligens hjælper Safe-assistent dig imod svindel, når du handler på nettet. De hjælper dig med at vurdere, om en given e-handelsside er farlig. Information og advarsler dukker op som beskeder, og du kan spørge til beskederne i et chat-format. Safe assistent gør din færden på internettet mere sikker og transparent.
Tryghedspakken indeholder:
ұ Fri vedligeholdelse & service
ұ Ubegrænset IT-hjælp alle ugens 7 dage (09.00-18.00) – også hvis printeren driller
ұ Professionel installation
ұ Ingen bindingsperiode
ұ 6 måneders gratis prøveperiode
Servicepakken indeholder
ұ Online backup – beskyt alle dine minder og vigtige dokumenter
ұ Prisvindende sikkerhedsprogram
ұ Safe assistent – undgå svindel, når du handler i en butik på nettet
ұ MitID beskyttelse
ұ Kamera og mikrofonbeskyttelse
ұ Hjælp til genoprettelse
ұ Firewall kontrol og automatisk opdatering
Vi har foreløbig lavet en aftale der løber til 31.12 2027. Kontakt We are Safe på tlf. 81 82 70 44, så hjælper de med både installationen og forklaringer.
PENCIL-ALT KURT HOLM NIELSEN, NETVÆRKSCHEF I DANSK HANDICAP FORBUND | KOMMENTAR
IDansk Handicap Forbund er vores arbejdsmarkedsindsats højt prioriteret, og vi har stærke samarbejder med både kommunale jobcentre og a-kasser, hvor vi rådgiver i forhold til temaet ’handicap og arbejdsmarked’. Derfor har vi også været meget spændte på den nyligt besluttede beskæftigelsesreform. Der er gode ting i reformen, som vi ser det, for eksempel forenkling, færre regler og ydelsesgrupper. Og så får alle borgere ret til en personlig jobformidler, hvilket er rigtig godt, da det er et koncept, vi i Dansk Handicap Forbund ved virker, og som vi længe har turneret rundt i landet og talt for.
Men der er også dele af reformen, som bekymrer. De ledige, der betrag-
tes som tæt på arbejdsmarkedet, vil ikke længere have samme tilbud om samtaler. Men også disse ledige kan have et konkret handicap i forhold til job- eller uddannelsesønske, dem får man svært ved at opspore, når tilbuddet om samtale minimeres så markant.
Vores indtryk er, at den nye jobreform har sat en stopper for nytænkning, lokale initiativer og selvstændige tiltag i kommunerne, ligesom a-kasserne er usikre på deres rolle. I stedet for at handle og finde løsninger, sidder mange nu og venter på, hvordan reformen skal udmøntes i praksis.
Vi er bekymrede for, at reformen rammer de borgere, der har allermest brug for ekstra hjælp – herunder men-
nesker med handicap. Det vil typisk være de borgere, som stadig skal rådgives og støttes af kommunerne, mens de ’stærkere’ ledige forventes hjulpet i job af a-kasserne. Vi er bekymret for, at den øgede lokale selvbestemmelse ude i kommunerne kan lade mennesker med handicap efterladt på perronen. Der lægges op til, at kommunerne mere eller mindre selv kan prioritere, hvor megen service der skal ydes de svageste borgere.
Vi kan ikke være den her usikkerhed bekendt. Vi skylder de mest sårbare i vores samfund at finde løsninger, der skaber reel forandring og hjælper dem, der har brug for det.
Handicap NYT har besøgt et tilgængeligt søbad
Med solen højt på himlen og udsigten over Skanderborg Sø som bagtæppe, viser Bybadet i Skanderborg sig fra den flotteste side. Handicap NYT besøger anlægget sammen med Ann-Katrine Kviesgaard og Tobias Vinge Dalentoft, som begge er aktive i Skanderborgafdelingen og Ungdomskredsen. Og vi er hurtigt enige: Her er virkelig dejligt.
Bybadet ligger helt ned til søbredden og er et moderne udendørsanlæg, hvor alle er velkomne – uanset alder eller baggrund. Uanset om du kommer alene, med familien, med vennerne eller som en del af en forening, er der masser af
plads og muligheder. Du kan bade, slappe af, sejle eller bare nyde solen.
Men Bybadet er ikke bare pænt at se på, det er også tænkt som et sted for alle. Det er tydeligt, at der har været fokus på tilgængelighed, så det er let at komme til og bruge, hvis man har et handicap.
Bybadet er blevet et samlingssted. Den dag, vi besøger det, er der en gruppe ældre damer, der nyder et glas vin, mens nogle unge hænger ud og hygger sig.
AnnKatrine siger det meget godt: “Det er virkelig et hyggeligt sted, og det egner sig perfekt til en éndagstur.”
Det er åbent året rundt og frit tilgængeligt. Der er to steder, hvorfra man kan hoppe i vandet: Det ene er et stille bassin med fast bund og med to forskellige dybder (0,9 og 1,5 meter). Det andet er det åbne søvand for de mere øvede svømmere. Der er ramper begge steder, så alle kan komme i. Hvis du er kørestolsbruger, så skal du selv have en badekørestol med, for det er ikke muligt at låne eller leje en på stedet.
Ann-Katrine og Tobias hoppede ikke i vandet, men Tobias kørte ned ad rampen og testede tilgængeligheden. “Den er ikke for stejl,” siger han, “men der er en kant for enden, man lige skal være opmærksom på.” Det kræver måske lidt ekstra kræfter at komme over den, men ellers fungerer det fint. Begge fortæller, at det er let at komme rundt på området.
Udover bademulighederne er der også sauna, solterrasser, flydebro og mulighed for at sejle i kajak, kano eller på paddleboard.
Hele anlægget er bygget i træ med brede gangarealer og skridsikre overflader. Det hele virker meget gennemtænkt.
Let adgang – på dine egne præmisser
Man kan komme ned til Bybadet på to måder, enten via en grussti fra parkeringspladsen eller med elevatoren gennem Kulturhuset, som ligger lige ovenfor. Begge veje er tilgængelige også for kørestolsbrugere. Området er bygget med fokus på tilgængelighed, med brede stier, hjulværn og niveaufri
Bybadet i Skanderborg fik i 2023 den internationale arkitekturpris 'IOC IPC IAKS i 2023' i kategorien 'Fælles udendørsområder og offentlige områder' og blev hædret for stedets tilgængelighed og funktion som samlingspunkt.
Skanderborg Bybad er opført af Skanderborg Kommune og med støtte fra Realdania og Lokale og Anlægsfonden. Entreprenør: MT Højgaard. Arkitekt: Spektrum Arkitekter.
adgang. Der er også tilgængeligt toilet og omklædningsrum, og saunaen har en bred dør, så man kan komme ind med kørestol. Der er handicapparkeringspladser ved Bybadet. Der er dog kun to pladser tæt på, men de andre parkeringspladser er brede og Ann-Katrine vurderer, at disse også kan bruges af handicapbiler.
Der er dog nogle trapper op til toppen af anlægget, som man ikke kan komme op ad med kørestol – men det er stadig muligt at komme hele vejen rundt og nyde udsigten fra bagsiden.
Tobias siger sådan her: “Det er fedt, at vi kan komme rundt over det hele. Ofte står der, at steder er tilgængelige, men så kan man alligevel ikke komme rundt.” Ann-Katrine tilføjer: “Jeg vidste faktisk ikke, at det var så godt lavet.”
Begge fremhæver, at det er rart, at der er plads nok til at være flere sammen, og at underlaget gør det nemt at følges ad. Det skaber en følelse af fællesskab og ligeværd.
Der er altid plads til forbedringer
Selvom det meste fungerer rigtig godt, er der stadig lidt at arbejde på. Tobias
påpeger, at kanterne rundt om anlægget godt kunne være tydeligere markeret: “Det er lidt tricky at køre rundt, når man ikke helt kan se kanterne.” Der er hjulværn og opmærksomhedsfelter, men de kan være svære at få øje på, hvis man ikke kender området. Ann-Katrine er enig: “Man skal lige være ekstra opmærksom, især de første gange man er her.”
Et sted med hjerterum og potentiale
Trods de småting er stemningen omkring Bybadet rigtig god. Tobias og Ann-Katrine beskriver det som åbent, hyggeligt og et sted med masser af muligheder. Her er plads til både spontan hygge og planlagte arrangementer for grupper og foreninger. Og det bedste er måske, at det hele er designet, så alle kan være med.
Du kan læse mere om Bybadet på https://www.rumsans.dk/ artikler/skanderborg-bybad
Tilgængelighedsgranskning
På hjemmesiden Rumsans.dk står der, at projektet blev tilgængelighedsgransket af arkitekt Rie Ollendorf, hvilket førte til flere forbedringer fx kontrastmarkeringer og klapstol på væggen i omklædningsrummene. ”En særlig indsats for at sikre adgang til selve søen kom fra udviklingskonsulent i Skanderborg Kommune, Viggo Rasmussen, der er kørestolsbruger. Gennem hans engagement blev projektet udvidet med en rampe på ydersiden af anlægget, så kørestolsbrugere ikke kun har adgang til det indre bassin, men også til selve søen. Selvom ikke alle dele af anlægget er lige tilgængelige for alle, er der sikret ligeværdig adgang til de væsentligste funktioner”. Kilde: Rumsans.dk
Vores værdier betyder noget
Vi administrerer hjælperordninger – men vi gør meget mere end det. DHO har en stærk tradition for at værne om retssikkerheden for både borgere og hjælpere.
Vi accepterer ikke kreativ sagsbehandling. Derfor kæmper vi side om side med borgerne for at minimere negative konsekvenser af sådanne forløb. Ofte lykkes det os at sætte en stoppe f d t k l i t d d at udfo
stopper for det kommunale svigt, der er ved udfolde sig.
Som en vægt p Vi sætt og sikr skaber
lille virksomhed lægger vi stor på vores værdier. sætter en ære i at støtte borgerne sikre, at den hjælp, de modtager, reel trivsel i deres hverdag.
Søger sama
du en troværdig samarbejdspartner?
Kontak eller em
Kontakt DHO på tlf. 25 76 83 84 email dho@dho.dk
Sammen finder vi en god løsning.
Samm
Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk
DU KAN SKRIVE TIL DHF PÅ FLERE E-MAIL ADRESSER:
Forbundets hovedadresse: dhf@danskhandicapforbund.dk
Landsformand: susanne@danskhandicapforbund.dk
Medlemsservice dhf@danskhandicapforbund.dk Faglig og politisk chef: jeppe@danskhandicapforbund.dk
Torsdag d. 18. september, kl. 15.00-19.00: Temamøde om Rettigheder og handicap. Højby Sø, Ellingebjergvej 1, 4573 Højby. Mennesker med handicap har samme rettigheder som andre og ret til lige muligheder på alle livsområder. Få viden og inspiration til det lokale handicappolitiske arbejde med fokus på Handicapkonventionens principper.
FN’s handicapkonvention som rettesnor til sikring af lige muligheder for alle i lokalsamfundet v/ Stig Langvad, tidl. Medlem af FN-Komiteen under handicapkonventionen (2010-2018) og deltager i FN i New York ved udarbejdelse af
v/ Sif Holst, næstformand i DH. Handicapkonventionens formål er at sikre, at rettighederne for mennesker med handicap bliver omsat til virkelighed på landsplan og lokalt. Hvad er problemstillingerne? Hvad skal der til for at vende udviklingen? Hvem kan hjæl-
Deltagelse i temamødet er gratis, og for deltagere fra handicaporganisationerne i Region Sjælland ydes der tilskud til kørsel efter Statens lave takst. Alle interesserede er velkomne – hjælp os med at formidle denne indbydelse! Indbudte er medlemmer og tillidsfolk i handicaporganisationer, handicapråd, samt lokalpolitikere og ansatte på social- og
til: Lena: lena.nielsen@ofori.dk, tlf. 59 65 95 86 eller Susy: susysiv@mail.dk,
Rådgivning: Log ind på "Min side" via hjemmesiden
Handicap NYT: bente@danskhandicapforbund.dk
Globalt samarbejde: global@danskhandicapforbund.dk
Forældrekredsen: dhf@danskhandicapforbund.dk
Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk
RYK: info@ryk.dk
Amputationskredsen: ak@danskhandicapforbund.dk
15. august i samarbejde med Kagan Turist. Flere oplysninger kontakt Inge Lise Pedersen.
Fredag den 12. september kl. 12.00 - 16.00: DHF Region Sjælland inviterer til Stevns Klint Experience, som er et oplevelsescenter. Tilmeldingsfrist 4. september. Flere oplysninger kontakt Inge Lise Pedersen.
Flyrejse til Mallorca, d. 9. til 16. september Vi skal bo på Protur Hotel Palmeras Playa. Pris med All Inclusive: 10.900 kr. i delt dobbeltværelse. Ring gerne for nærmere oplysninger til formand Lene Hansen, tlf: 24 66 56 88.
På vores hjemmeside www.danskhandicapforbund. dk kan man se eller gense flere af vores onlinemøder, kurser og arrangementer. Nogle af dem er tilgængelige for alle, andre er eksklusivt for medlemmer og er beskyttet af en kode.
Søndag den 10. august kl. 12.30-16.00: Grillfest. Mødestedet, Bredgade 1, 4652 Hårlev. Pris kr. 200. Tilmelding senest 3.8 til Inge-Lise Pedersen. Tlf. 25 33 32 17 eller ipistevns@ gmail.com
Afdelingen arrangerer sommerferierejse til Viborg den 11.-
Det arrangement, der havde flest live-deltagere, var ’Vælgermøde med handicappolitiske briller’. 104 deltog i dette valgkampindslag i 2022. Det kan stadig ses på hjemmesiden. Ligeledes kan man se en reportage fra Dansk Handicap Forbunds kongres, men også temaer som bilstøtte, BPA-ordning, ferietips, mv. er tilgængelige. Find dem ved at trykke på hjemmesidens link til ’Det Virtuelle Forsamlingshus’. Har man ikke koden til de optagelser, der kun er for medlemmer, så skriv til Claus Jensen på claus@ danskhandicapforbund.dk
Claus Jensen
Dansk Handicap Forbunds 100-års jubilæum markeres med et brag af en medlemsfest i hver region. Det foregår den samme dag i hele landet, hvor der vil være taler, en ny forbundssang, spændende indlæg og debat, underholdning og festmenu. Det fulde program for hver region vil blive bragt i Handicap NYT nr. 4 / 2025. Men sæt allerede tid og sted i din kalender.
Lørdag den 15. november 2025
kl. 12.00 til …
ұ Region Nordjylland
Idrætscenter Vendsyssel
Stadionvej 17
9760 Vrå
ұ Region Midtjylland
Hotel Sabro Kro
Viborgvej 780
8471 Sabro
ұ Region Syddanmark
Lillebæltshallerne
Færøvej 74-76
5500 Middelfart
ұ Region Sjælland
Ringsted Sportscenter
Teglovnsvej 46
4100 Ringsted
ұ Region Hovedstaden
Grønnemose Skole Festsal
Høje Gladsaxe Torv 4
2860 Søborg
Susanne Olsen, landsformand
I anledning af Dansk Handicap Forbunds 100-årsjubilæum lancerer vi to helt nye, interaktive foldere, der både bliver tilgængelige digitalt og trykt i 500 fysiske eksemplarer.
Folderne skal både fortælle om forbundets historie og retning, men samtidig give et levende indblik i det aktive fællesskab, som vi er.
Den ene folder har til formål at præsentere Dansk Handicap Forbund. I den bliver det tydeligt, hvem vi er, hvad vi står for, og hvilket arbejde vi udfører i det daglige for at skabe et liv med lige muligheder for alle.
Den anden folder fortæller om vores kerneværdier, vores vigtigste opgaver og ikke mindst vores medlemmer, som er centret i forbundet.
Foldernes formål
Folderne er udformet med fokus på at vise Dansk Handicap Forbund som et engageret, moderne og aktivt forbund af mennesker med handicap. De afspejler vores fællesskab, vores aktiviteter og forbundets mangfoldighed. Samtidig bliver der i folderne lagt vægt på at synliggøre de tilbud, vi har til medlemmerne, herunder vores stærke rådgivningsteam og vores arbejde med centrale temaer som tilgængelighed, lige deltagelse og medlemmernes perspektiv i alle beslutninger.
Det særlige ved disse foldere er, at de er interaktive. De digitale versioner kombinerer tekst med billeder, film og tale. I de trykte udgivelser kan disse elementer tilgås via QR-koder, der nemt kan scannes med en telefon. På den måde bliver informationerne levende og tilgængelige, uanset hvilken folder man vælger.
Vi er glade for at kunne tilbyde foldere, der både fungerer som digitale præsentationer og fysiske materialer. Det gør dem velegnede til brug ved
arrangementer, møder og i mødet med både nye og eksisterende medlemmer, samarbejdspartnere og andre interessenter.
Produktionen af folderne sker i samarbejde med JS Danmark, som er en professionel kommunikationspartner med flere års erfaring i udvikling af skræddersyede informations- og marketingmaterialer. Samarbejdet sikrer, at både indhold og design afspejler Dansk Handicap Forbunds identitet og budskaber på bedst mulig måde.
Ser frem til dem
Landsformand Susanne Olsen glæder sig her ved deadline for Handicap NYT. ”Jeg ser frem til at modtage de færdige foldere og tage dem i brug i arbejdet med at synliggøre Dansk Handicap Forbund, og det håber jeg også, at andre vil gøre. Det er vigtigt, at vi spreder viden om Dansk Handicap Forbunds værdier, indsatser og fællesskaber. Derfor vil jeg i hvert fald bruge folderne aktivt,” siger Susanne Olsen, landsformand.
Den første folder er i øjeblikket under produktion, mens den anden folder bliver produceret i efteråret. Følg med på vores hjemmeside og i Handicap NYT, hvor vi fortæller, hvornår og hvordan folderne bliver tilgængelige.
Katrine Ibsen Larsen
Hold øje med hjemmesiden.
Ianledning af Dansk Handicap Forbunds jubilæumsår, dannede Dansk Handicap Forbunds ’Stranden’ i Charlottenlund en smuk ramme om en samtalestafet på en solskinsdag i april, hvor der blev sat spot på, hvordan det står til med den demokratiske samtale for mennesker med handicap
I samtalen blev der sat fokus på stigende problemer for mennesker med handicap på grund af fysiske barrierer, men også eksempler på mentale barrierer på grund af negativ tale og endda hadtale, som er rettet imod mennesker med handicap. Og når man deltager i demokratiske fora, så kan man være tilbageholdende, fordi man er bange for at blive sat ud på et sidespor. Der er forskellige forståelser af, hvad demokrati egentlig er. Er det bare en valghandling – eller er det noget bredere, som skal ses i sammenhæng
med den tid, og den hverdag vi lever i?
Demokratisk samtale handler meget om, hvorvidt man har adgang til offentligheden. Fysisk, men også muligheden for at deltage i debatten. Er repræsentationen den rette, og hvordan taler vi med og om folk?
Mennesker med handicap begrænses også af, at man bliver beskåret i den personlige kompensation. Det gør, at man ikke kan komme ud af eget hjem, og dermed heller ikke komme ud og deltage i den demokratiske samtale. Det er vigtigt, at man er fuldt og helt kompenseret, så man kan deltage i alle livets forhold – fx foreninger, arbejdsmarked, uddannelser mv.
I paneldebatten på Stranden deltog Leif Hemming Pedersen, ph.d. ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved RUC, Sif Holst, hovedbestyrelsesmedlem i Dansk
Handicap Forbund og næstformand i Danske Handicaporganisationer samt Mikkel Christensen, hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Handicap Forbund og bestyrelsesmedlem i Ungdomskredsen.
Gennemgående var der et stort fokus på, at der er behov for øget opmærksomhed på, at mennesker med handicap skal være repræsenteret i medierne, men ikke kun i sammenhæng med handicaprelaterede problemstillinger. Mennesker med handicap er så meget mere end det.
Man kan finde en optagelse af samtalen på vores hjemmeside: https://vimeo.com/showcase/det-virtuelle-forsamlingshus
Arrangementet var støttet af Bevica legater.
Jeppe Kerckhoffs og Claus Jensen
Istedgade 38, kl. sal 1650 København V Tlf.: 33 31 32 65
Hovedvejen 208 • 2600 Glostrup Telefon 3333 9390 tilbud@fejekosten.dk • www.fejekosten.dk
Energivenlige webløsninger med lavt klimaaftryk Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C 70 20 70 36 - www.typoconsult.dk
Vi er specialister i hjerneskader, hjernerystelser og udviklingsforstyrrelser
Det rigtige stilladssystem til netop din branche
Vester Voldgade 7-9, 1552 København V 33 15 08 10 | pubogsport.dk
find os på: København V pubogsport.dk
find os på:
Vester Voldgade 7-9, 1552 København V 33 15 08 10 | pubogsport.dk
Dansk Handicap Forbund (DHF) har lavet en hjemmeside til gavn for handicaporganisationerne på tværs, og som indeholder oplysninger om steder, hvor man kan bruge sit ledsagekort. Hjemmesiden er nu færdig, og den er overdraget til Danske Handicaporganisationer, som skal stå for hjemmesidens fremtid
På hjemmesiden er en oversigt over steder, hvor man kan bruge sit ledsagekort, og kan medtage en nødvendig hjælper og oftest uden at skulle betale for denne.
Dengang forbundet startede projektet med indsamling af oplysninger i starten af 2024, så var målet at nå 1200 registrerede steder inden 1. april 2025, hvor hjemmesiden overgik til at blive administreret af og hos Danske Handicaporganisationer. Målet blev nået. Ved afleveringen var der 1207 steder registreret.
Det har været meget positivt at opleve stedernes begejstring over, at der nu er lavet en hjemmeside med
oversigt over rigtigt mange steder, hvor man kan bruge sit ledsagerkort.
I Dansk Handicap Forbund er vi overbeviste om, at der er endnu flere steder, som kan og burde registreres, og her er det vigtigt, at de lokale personer med fysiske handicap selv tager initiativ til at få deres lokale steder registreret.
Det er meget nemt at registrere et sted. Det kræver ganske få oplysninger at gøre det selv, eller også kan man henvende sig til stedet og bede dem registrere sig selv. Men hånden på hjertet, så er det nok mennesker med handicap selv, som skal tage initiativet. Dansk Handicap Forbund har i forløbet modtaget mange spørgsmål vedrørende ledsagekort, som vi har besvaret eller dirigeret til Danske Handicaporganisationers Brugerservice til videre besvarelse. På baggrund af spørgsmålene kan der være behov for at understrege, at ordningen er frivillig for stederne, og at det er stederne selv, som bestemmer vilkårene. Og at
der ikke er krav om handicapparkering eller handicaptoilet, da også mennesker med andre former for nedsat funktionsevne end kørestolsbrugere er med i ordningen. Så adgang med ledsagekort er derfor ikke en garanti for tilgængelig adgang.
”For Dansk Handicap Forbund har det været en positiv oplevelse at lave noget, som med garanti giver god mening og værdi på tværs af handicapområdet og som længe har været ønsket af Danske Handicaporganisationer,” siger Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund.
Læs mere på https://ledsagekort.dk/ dl/Ledsagekortet
Stig Langvad, seniorkonsulent, DHF.
Når du støtter Dansk Handicap Forbund, er du med til at gøre en forskel. Vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap kan leve et liv med samme muligheder som alle andre – blandt andet som medlemmernes politiske talerør og ved at afholde sociale arrangementer. Vi indberetter din gave til Skat, så du automatisk får dit skattefradrag, hvis du har oplyst os dit cpr-nr. Du kan støtte Dansk Handicap Forbund med et engangsbeløb eller månedlig/årlig donation via vores hjemmeside:
www.danskhandicapforbund.dk/stot-os eller via Mobile Pay til 97848 eller til vores gavekonto i Sparekassen Sjælland reg.nr.: 5292, kontonr.: 000457117
HUSK at oplyse dit CPR nr. hvis vi skal indberette din donation til Skat, så du kan få skattefradrag.
TAK FOR DIN STØTTE
Vester Voldgade 7-9, 1552 33 15 08 10 | pubogsport.dk
Skærbækvej 23 2610 Rødovre Tlf. 20 95 10 21 info@groen-have.dk www.groen-have.dk v/Anlægsgartner Kristina Appel
Lundtoftegade 35, 8. tv. • 2200 København N Telefon: 30 31 47 84 Kontakt@fixit-multi.dk • www.fixit-multi.dk
*Ind- og udvendig malerarbejde
*Gulvslibning og efterbehandling
*Størstedelen af Sjælland
Kørestolseksperten Aps
Farvervej 12, 8800 Viborg * Lunikvej 44a , 2670 Greve admin@koerestolseksperten.dk * 8980 3398 www.koerestolseksperten.dk
VIVE har siden 2008 målt beskæftigelsesgraden for mennesker med handicap. Selvom andelen af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet gennem hele perioden har været markant lavere end for resten af befolkningen, tyder meget på, at det går den rigtige vej netop nu
Den seneste rapport (2023) fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) viser, at beskæftigelsesgraden for mennesker med handicap lige nu ligger på det højeste niveau, vi har set. Gabet mellem personer med og uden handicap på arbejdsmarkedet er mindre end tidligere. Mens beskæftigelsesgraden for personer uden handicap stabilt ligger omkring 85 %, nærmer graden sig nu 60 % for mennesker med handicap.
Afhængige af økonomiske bølger
Gennem årene har udviklingen tydeligt været afhængig af økonomiske op- og nedture. Når økonomien boomer, stiger beskæftigelsen for personer med handicap – og modsat, når økonomien lider, falder den. Beskæftigelsesgraden svinger betydeligt mere for mennesker med handicap (fra omkring 45 % til 60 %), mens variationen kun er omkring 1-2 % for mennesker uden handicap.
Optimisme eller statistisk illusion?
VIVE’s positive resultater skal dog tolkes med forsigtighed. Rapporten bygger på interviews, hvor respondenterne selv definerer deres handicap. Andelen af personer, som identificerer sig med et "mindre" handicap, er steget markant fra 17 % i 2014 til 27 % i dag, hvilket automatisk øger beskæftigelsesgraden statistisk set. Det
er derfor uklart, om fremgangen er så markant i praksis.
I 2023 identificerede omkring 10 % sig med et "større" handicap. Her er næsten 40 % beskæftiget via fleksjob, mens dette gælder for kun 11 % med "mindre" handicap. Fleksjobordningen er altså en betydelig faktor bag den aktuelle positive udvikling.
Store udfordringer kræver politisk handling
Mere end 40 % af personer med et "større" handicap oplever store vanskeligheder ved at fastholde deres plads på arbejdsmarkedet. Blandt dem med "mindre" handicap er tallet omkring 25 %. Mange peger selv på behovet for hjælp til jobformidling, ændrede arbejdstider og især eliminering af fordomme, som afgørende for at sikre en stabil arbejdsmarkedstilknytning.
Rapporten viser også en bekymrende ubalance i gennemførelsen af kompetencegivende uddannelser mellem mennesker med og uden handicap. Det store uddannelsesgab understreger behovet for politiske ændringer, der sætter fokus på bedre anvendelse af fleksjob, øget jobsikkerhed, bedre adgang til kompenserende hjælpemidler og personlig assistance.
Der er behov for nye og effektive initiativer – blandt andet i forbindelse med den kommende jobreform. Her
må man håbe, at reformen adresserer netop disse udfordringer, især fordi mange med "større" handicap oplever, at barrieren til arbejdsmarkedet er næsten umulig at overvinde alene.
Eftertanke: En lang ventetid
Allerede for 300 år siden interesserede Struensee sig for at øge beskæftigelsesgraden for mennesker med handicap. I 1961 viste den såkaldte "lille gule rapport", at beskæftigelsen for mennesker med handicap lå omkring 50 %. I dette historiske lys kan vi konstatere, at vi stadig venter uden for døren til arbejdsmarkedet. Det er tid til handling.
Alle
Alle har ret til en meningsog kvalitetsfyldt hverdag.
har ret til en meningsog kvalitetsfyldt hverdag.
Fjordcentret § 104 aktivitet og samværstilbud.
Fjordcentret § 104 aktivitet og samværstilbud. Med Fjordcentret ønsker vi at skabe mulighed for de borgere, der ellers ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Med Fjordcentret ønsker vi at skabe mulighed for de borgere, der ellers ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
På Fjordcentret vil man blive en del af et fællesskab, og kunne involvere sig i både hobbymæssige aktiviteter og i egentlige jobfunktioner. Man vil få en varieret, spændende og udfordrende hverdag, tilrettelagt ud fra den enkeltes interesser, ressourcer og kompetencer.
Beliggenhed
Beliggenhed
Vi er beliggende ved havnefronten i Holbæk – nær centrum og tilbuddet henvender sig både til beboere på Fjordstjernen og til borgere udefra.
På Fjordcentret vil man blive en del af et fællesskab, og kunne involvere sig i både hobbymæssige aktiviteter og i egentlige jobfunktioner. Man vil få en varieret, spændende og udfordrende hverdag, tilrettelagt ud fra den enkeltes interesser, ressourcer og kompetencer.
Vi er beliggende ved havnefronten i Holbæk – nær centrum og tilbuddet henvender sig både til beboere på Fjordstjernen og til borgere udefra.
Målgruppen
Målgruppen
Målgruppen for centret er borgere med særlige behov, både ældre, voksne med handicap, samt senhjerneskadede med funktionsnedsættelser. Også borgere med behov for 1:1 bemanding er velkommen i Fjordcentret.
støtte er velkommen i Fjordcentret.
Målgruppen for centret er borgere med særlige behov, både ældre, voksne med handicap, samt senhjerneskadede med funktionsnedsættelser. Også borgere med behov for 1:1 bemanding er velkommen i Fjordcentret.
Fjordcentret tilbyder også §103 – Beskyttet beskæftigelse.
Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Mail: kabb@ ordstjernen.dk Tlf. 44 12 85 01 www. ordstjernen.dk
Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Mail: kabb@ ordstjernen.dk Tlf. 44 12 85 01 www. ordstjernen.dk
Centerleder Kamilla Broch
"Vi spørg, hvem du er? og ikke, hvad du er"
Brug hjemmesiden
Ring til os på 39 29 35 55
Send os et brev
- www danskhandicapforbund dk
>> Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<
Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden.
Det er nemt og hurtigt.
Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.
Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 330,- kr., og par/familiemedlemskab koster 490,- kr.
På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:
Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email
Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse
Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde
Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden
Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver
Ordinært medlem
Hvilket medlemskab ønskes:
☐ Enlig
☐ Par
☐ Støttemedlem
Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):
Barnets navn:
Fødselsdato (d.m.å):
Navn:
Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:
Dansk Handicap Forbund
Carl Gustavs Gade 3
2630 Taastrup
Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund dk.
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Evt. Ægtefælle/samlevers navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)
Adresse:
Postnummer/by:
☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år
☐ Amputationskredsen (AK)
RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)
Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)
PolioNetværket
Dato og underskrift
E-mail:
Telefon:
Fødselsdato (dato.måned.år):
https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik
Handicap NYT var med på Health & Rehab messen i marts måned og på jagt efter nyheder og samtaler med standpassere. På messen er der altid en række små hjælpemidler, der kan gøre hverdagen lettere. Handicap NYT fandt på sin rundtur nogle eksempler
Health & Rehab-messen har en Startup sektion, som er et område fyldt med nye og innovative idéer fra mindre iværksættervirksomheder. Her stødte Handicap NYT på ”Trusty Cane”, som er en praktisk og skridsikker stok, der kan give tryghed i hverdagen til gangbesværede.
Denne stok er nemlig ikke som alle andre. Den er designet til at stå selv, takket være en fuld trædeplade med fire gummifødder, der giver ekstra stabilitet – noget, der især er en fordel på glatte underlag som sne og is. Men det stopper ikke der. Trusty Cane er også egnet til svømmehallen og andre steder, hvor en skridsikker og praktisk stok er uundværlig.
Stokken kan foldes sammen på samme måde som en blindestok og kan justeres i højde, så den passer til enhver bruger. Desuden har den en rem til håndleddet, så man undgår at tabe den. En funktion, der giver ekstra tryghed og frihed. Som noget ekstra er Trusty Cane udstyret med en integreret LED-lygte i håndtaget, en funktion, der er fordelagtig, når man går ude om aftenen eller i dårligt oplyste områder. Kim Weiss-Poulsen, ejer og direktør af L3WO Aps, fortæller, at Trusty Cane er blevet kaldt ”Stokkenes Rolls Royce” af kunderne, en betegnelse, der understreger stokkens kvalitet og brugervenlighed.
Katrine Ibsen Larsen
Alle der bruger stok eller krykker ved, hvor irriterende det kan være, når man taber dem, eller de vælter fra det sted, hvor man har sat dem. Dette kæmpeproblem er der nu kommet en løsning til. Nemlig det lille hjælpemiddel ved navn Elefanten – Go or Stay. Niki Danvad har opfundet den fleksible krog, som hedder Elefanten for at hjælpe sin far, der har Parkinson og bruger stokke, som sommetider vælter. ”Jeg har brugt to år på at udvikle den, så den kan bruges på mange forskellige overflader. Den kan sættes på stokke og krykker uden brug af værktøj. Vores firma er et lille familiefirma, og vi 3d printer dem
på bestilling. Vi har også lavet en udgave til børn, der hedder Max og Sofie. De er magen til dem til voksne har, men der er små ansigter på dem,” siger han til FK-nyt.
Standen var flittigt besøgt, da mange kender nogen, der har brug for at have en stok eller krykke inden for rækkevidde. Elefanten har også en lille indbygget finesse, der gør, at man kan samle den ene, væltede krykke op fra jorden med den anden. De sælges med en rød og en grøn prik, så brugeren hurtig kan genkende venstre eller højre krykke. Firmaet tilbyder også en version til farveblinde og svagtseende.
Handicap NYT har besøgt en lille stand, hvor der var almindelige stole, der havde fået påmonteret hjul. Enhver der har med ældre mennesker at gøre ved, at det kan være svært for dem at trække en stol ind under sig og komme til at sidde godt ved et bord. Det kan være svært såvel i et hjem, som på et plejecenter. Læg dertil at mange er glade for deres spisestole og ikke vil have dem udskiftet. Til dem er der nu kommet en løsning, nemlig hjul, der kan sættes under eksisterende stole. De hedder Liva Wheel og er opfundet af Lisbeth Jacobsen. ” I forbindelse med en graviditet fik jeg bækkenløsning og oplevede, hvor smertefuldt det kunne være at sætte sig til bords, og så tænkte jeg på, at mange ældre måtte opleve det samme problem, hvis de fx havde
Traditionen tro kåres der tre vindere af årets hjælpemiddel på messen. På førstepladsen var Eppur Dreeft/ Decon, som er en bremse, der er direkte indbygget i et hjul, som gør, at brugeren selv let kan bremse sin manuelle kørestol ved at trække håndringe bagud. Det er muligt både at bremse, dreje og bakke uden friktion i hænderne.
På andenpladsen var Scewo Bano, som er en elkørestol, der ved hjælp af larvefødder kan køre på trapper, og som flytter grænserne for selvhjulpenhed for borgerne. (Handicap NYT bragte en omtale af den specielle kørestol i forrige nummer side 52).
På tredje pladsen medicinrobotten Axitare, som kan være i folks private
problemer med deres ryg eller knæ. På den måde opstod selve ideen til hjulene,” siger hun.
Den ide gik hun videre med, og hjulene er blevet til i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og funktionstestet af Teknologisk Institut samt brugertestet af en række ældre borgere med funktionsnedsættelse som fx stift knæ og halvsidig lammelse. ”Produktet er blevet taget godt imod af både private og af plejepersonalet,” konstaterer Lisbeth Jacobsen til Handicap NYT.
Liva wheel – kan sættes under en stol, så man kan skubbe en person ind under et bord. Når personen sidder stille, så låser hjulene. De aktiveres ved vægt samt bevægelse og sælges som et sæt med to stænger og fire hjul.
hjem. Det er blot en stor æske, men når det er tid til at tage medicinen, henvender robotten sig tydeligt til borgeren med navn og påminder om, at det er tid til at tage medicin. Robotten frigiver dernæst en kop med medicinen i. Den kan let fyldes op igen af sygeplejersker.
Oplevelser med andre er godt for ens helbred.
Jeg vil så gerne, men min krop vil ikke være med.” Sætningen går ofte igen i samtaler med mennesker, der lever med et fysisk handicap eller kronisk sygdom. Og følelsen bag er genkendelig: At være mentalt nysgerrig, livslysten og klar til at tage del i verden, men møder begrænsninger, som kroppen sætter.
Det kan være frustrerende. Og i længden også psykisk opslidende.
Men hvad sker der egentlig, når vi oplever denne kløft mellem vilje og mulighed? Og hvad kan vi gøre for at leve med – og i nogle tilfælde lindre – spændingen mellem krop og psyke?
En indre konflikt – når krop og psyke taler forskelligt sprog
Mange oplever det som en form for indre konflikt: Hjernen er fyldt med idéer og ønsker. Men kroppen samarbejder ikke. Eller gør det kun til en vis grænse – og ofte med smerte, udmattelse eller længere restitution som konsekvens.
Her opstår ofte følelsen af at ”komme til kort” – både overfor sig selv og overfor omverdenen. For nogen kan det sætte tanker i gang som ”jeg er ikke nok” eller ”jeg er til besvær”.
Det er naturlige reaktioner, men det er vigtigt at vide: Du er ikke alene, og de følelser fortæller noget om, hvor meget du stadig gerne vil være med Vores mentale og fysiske helbred hænger tæt sammen. Når kroppen er udfordret, skal sindet kompensere og omvendt. Og det kan være drænende at skulle motivere sig selv
dag efter dag, hvis man lever med vedvarende smerter, nedsat funktion eller udtrætning.
Derfor taler man i dag mere og mere om, hvordan psykologisk fleksibilitet og accept kan være en hjælp: Ikke som en opgivelse, men som en måde at skabe ro og handlemuligheder inden for de rammer, man har.
Når
Accept bliver ofte misforstået som det samme som at “give op”, som om man blotter struben. Men i psykologisk forstand handler det om noget helt andet, nemlig at erkende sin nuværende situation – og handle på trods af de begrænsninger, man ikke kan ændre.
Det kan fx være:
ұ at skifte fokus fra ”det, jeg ikke kan” til ”det, jeg stadig kan”
ұ at lave om på hverdagen, så energien bruges på det, der giver mening
ұ at lære kroppens signaler bedre at kende og agere i tide, før overbelastning opstår
Et håbefuldt greb: Selvomsorg og tålmodighed
Når kroppen siger stop, er det vigtigt, at sindet ikke skælder ud, men i stedet rækker hånden frem. Det kan lyde lidt psyko-byko, men faktisk er evnen til at møde sig selv med venlighed en af de stærkeste former for psykisk robusthed!
Spørg dig selv:
Hvordan ville jeg tale til en ven i min situation?
Ville jeg kræve mere – eller tilbyde omsorg og støtte?
Det er dén stemme, der kan hjælpe dig til at finde nye måder at være aktiv på – uden at skulle kæmpe imod kroppen hele tiden. Det er da for trættende og spild af energi.
Man skal ikke løse det hele alene. Tværtimod viser forskning, at følelsen af fællesskab og at blive mødt i sine oplevelser, har stor betydning for den mentale sundhed. Her spiller foreninger en vigtig rolle.
I fællesskabet bliver du ikke mødt med undren, men med genkendelse. Du skal ikke forklare alt, og du bliver ikke vurderet på din ydeevne. Her får du plads til at være hele dig- med både styrker, begrænsninger og alt det midt imellem.
Der findes ingen hurtige løsninger, når kroppen siger fra. Men der findes erkendelser, foreninger og værktøjer, der kan hjælpe. Og det er muligt at få støtte, spejling, og læring om nye måder at være i livet på.
Det er ikke altid nemt. Men det er muligt.
HTH VHKN A/S
Vejle • Stifsvej 57A • 7100 Vejle • Tlf. 7582 7400
Horsens • Vejlevej 68D • 8700 Horsens • Tlf. 7562 2311
Kolding • Skovvangen 59 • 6000 Kolding • Tlf. 7553 1000 Næstved • Vestergårdsvej 56 • 4700 Næstved • Tlf. 55 73 64 00
Hver dag til Kristiansand, Stavanger eller Bergen
Når livet slår en skæv kurve – som ved et fysisk handicap eller en kronisk sygdom, kan det være svært at få øje på håbet. Ikke fordi håbet er væk. Men fordi det kan blive gemt bag hverdagens praktiske udfordringer, træthed, smerter og systemkamp
Håb, mod og hverdagsglæde er tre nøgleord, som jeg gang på gang ser gøre en forskel – både i mit arbejde og i de menneskers liv, jeg møder.
Håb er ikke naivt – det er livsvigtigt
Håb handler ikke om at fornægte sine vilkår eller drømme urealistisk stort.
Det handler om at kunne forestille sig, at der stadig er noget godt foran én – noget der er værd at strække sig efter, på egne præmisser.
Håb kan være bittesmå ting: At kunne få en god snak med en ven. At glæde sig til en tur ud i solen. At mærke, at man stadig kan rykke sig, måske bare en millimeter ad gangen.
Vi plejer at sige, at håb er som en lygte i tågen: Den viser ikke hele vejen frem, men den lyser de første skridt op. Og sommetider er det nok.
Mod er ikke at være frygtløs
Mange tror, at mod handler om at være frygtløs. Men i virkeligheden handler mod om at gøre noget på trods af frygten.
ұ At tage de små skridt, selvom man er i tvivl.
ұ At række ud til andre, selvom man risikerer at blive afvist.
ұ At tage sig selv alvorligt, selv når omgivelserne ikke altid gør det.
ұ Mod kan være at sige “ja” til en invitation, selvom man er usikker på, hvordan kroppen har det den dag. Det kan være at søge hjælp, når man mærker, at det hele bliver for tungt at bære alene.
Hverdagens små sejre
Psykisk trivsel bygges ikke på de store, spektakulære forandringer. Den bygges i de små, næsten usynlige hverdagsøjeblikke:
ұ Når du vælger at tage pausen, selvom du føler dig presset.
ұ Når du giver dig selv lov til at glædes over noget, uden dårlig samvittighed.
ұ Når du anerkender, at en svær dag ikke sletter de gode dage.
ұ Små sejre er fundamentet, ikke fyldet.
Trivsel er noget, vi skaber – ikke noget, vi venter på
Det er fristende at vente på, at hverdagen bliver lettere, før vi “får det bedre”. Men erfaringen viser, at selv i svære perioder kan vi skabe små rum for trivsel.
Det kræver ikke, at alt andet falder på plads først – tværtimod.
Trivsel er noget, vi bygger sten for sten – med opmærksomhed, vilje og venlighed overfor os selv. Og husk: Der er ikke noget “rigtigt” tempo. Bare du bevæger dig på din måde.
Ingen perfekt opskrift, men mulige veje
Der findes ingen facitliste for, hvordan man lever godt med et handicap. Der findes dine muligheder, dine værdier og din måde at skabe mening på.
Og det vigtigste af alt: Du er ikke forkert, fordi din vej ser anderledes ud end andres. Du er bare dig med alt, hvad det indebærer. Og det er mere end godt nok.
Sådan styrker du håb, mod og hverdagstrivsel
1. Find de små ting, du glæder dig til.
Det kan være en kop kaffe, en gåtur, et godt grin. Små forventninger tæller STORT.
2. Øv dig i at handle på trods af tvivl.
Det behøver ikke være stort: det er det første skridt, der er det sværeste, men også det modigste.
3. Vær venlig mod dig selv –især på de svære dage.
Trivsel handler ikke om perfekte dage, men om at være tro mod sig selv.
Danmarks førende transportør til Syd-Øst Europa og Tyrkiet
NTG Neptun Transport A/S
Avedøreholmen 72 2650 Hvidovre
Telefon: 39 27 77 99
E-mail: info@ntgneptuntransport.com www.neptuntransport.dk
Vi er leverendør under Helsingør kommune, Gribskov kommune, og Gladsaxe kommune Hørsholm kommune,
Landbrug, mark arbejde og pasning af Angus kvæg
Gartneri pasning af grønne områder og væksthus hvor der også er geder fugle, katte og høns
Køkken, her produceres mad til skolens elever og til festlige højtider. Catering ud af huset
Bageri hvor der bages brød af gårdens egen mel
Hesteskole hvor der undervises i ridning og pasning af gårdens heste
Mølleri, der maler markens afgrøder
Håndværkerlinjen her undervises i snedker og tømre arbejde
Kreativ hvor der laves brugskunst Friluftliv.
Natur og jagtpleje
Det er muligt at tage traktorkørekort og der udover er det muligt ved behov at tage diverse kurser.
Alle elever PAS-testes og der udarbejdes personlige undervisningsplaner.
ØSTAGERGÅRD
Slettebjergvej 21, 4174 Jystrup Tlf. 57 52 88 14 post@oestagergaard.dk
til annonce på Biblioteksposen
annoncen på Biblioteksposen opmærksom på eventuelle fejl i telefonnumre, adresser, QR-koder etc. muligt besvare korrekturen på E-mail, - godkendt eller med rettelser. , i henhold til tidligere fremsendt ordrebekræftelse.
være os ihænde senest d. 29.11.19.
Ove Finding
Stedet hvor dit kæledyr holder ferie... Hos os har vi en bred viden om pasning, forplejning og fodring af jeres kæledyr.
Kig ind på vores hjemmeside og se alle de fantastiske muligheder vi kan tilbyde.
Bjarupsøgård I/S - Hos Ole & Johanna Bjarupgårdvej 14a - 8600 Silkeborg Tlf. 60622435 • info@bjarupsogard.dk www.bjarupsogard.dk
Hardsyssel Efterskole ligger i Vejrum mellem Struer og Holstebro. Vi har seks linjer: Outdoor, Musik, KunstVærk, Sport, Film og E-sport.
Skolen har reserveret fire pladser til elever med fysiske handicaps. Der er tilgængelighed over alt, og vi har ansat rigtig søde handicaphjælpere.
Læs mere om skolen og book et besøg, hvor I kan opleve stemningen på hardsyssel.dk
”Fantastisk efterskole! Vores søn gik to år på Hardsyssel. Stemningen er varm, og skolen har dedikerede lærere, som kun vil vores søn det bedste! Han har rykket sig fagligt, udvikler sig helt vildt og har fået en masse gode venner.”
Susan Aakjær Larsen på Facebook
Hardsysselvej 2 / Vejrum / 7600 Struer T 97 46 47 33 / hardsyssel.dk
Når livet byder på ekstra udfordringer, som et fysisk handicap eller en kronisk sygdom, bliver der ofte talt om resiliens eller mental robusthed. Men hvad betyder det egentlig i praksis? Og er det realistisk at tale om robusthed, når kroppen sætter begrænsninger?
Lad os dykke ned i begrebet, uden store armbevægelser, men med respekt for, hvordan mental styrke faktisk kan se ud i en hverdag med skiftende kræfter og overskud.
Hvad er mental robusthed egentlig?
I mange år blev robusthed betragtet som en slags “superkraft”, noget man enten havde, eller ikke havde. I dag ved vi heldigvis bedre:
Mental robusthed er ikke at være hård som sten. Det er evnen til at bøje med stormen, finde fodfæste i det uvisse og fortsætte på egne præmisser.
Og ja, det er muligt at udvikle mental robusthed, også når ens fysiske ressourcer er begrænsede.
En hverdag med flere lag, hvor de små skridt tæller
Livet med et handicap er som en dag, der kræver en flertrinsraket:
Først skal kroppen forvaltes – energi, smerter, fysiske begrænsninger.
Så kommer samfundets rammer –adgangsforhold, systemer, barrierer.
Og oveni det hele kommer de helt almindelige følelsesmæssige og mentale behov, som alle mennesker har.
Når jeg taler med mennesker, der lever med et handicap, oplever jeg ofte, at robusthed handler om at kunne prioritere sine kræfter. Ikke at være uovervindelig, men at kunne vælge, hvornår man kæmper, hvornår man søger hjælp, og hvornår man siger: “Det
her behøver jeg simpelthen ikke bruge energi på”.
Mental robusthed vokser ikke af store beslutninger, men af små daglige valg, fx:
ұ At række ud til nogen, selvom det kræver overvindelse.
ұ At holde fast i små rutiner, selv på de dårlige dage.
ұ At tillade sig selv at sige “nok for i dag” – uden dårlig samvittighed.
ұ Små skridt er ikke små, når de tages i modvind!
Det handler ikke om at være stærk alene
En af de største misforståelser omkring robusthed er, at det handler om at kunne klare alting selv. Det gør det ikke. Tværtimod: Mental robusthed styrkes ofte netop i mødet med andre – i de fællesskaber, hvor der er plads til at være ærlig om både styrker og sårbarheder.
At dele bekymringer, finde støtte i andres erfaringer og spejle sig i nogen, der forstår ens livsvilkår, er en kæmpe del af fundamentet for psykisk trivsel, og dermed hele ens livskvalitet.
Ingen hurtige løsninger, men vigtige erkendelser
Mental robusthed er altså ikke en fast tilstand, man når frem til. Det er en levende proces, hvor man dag for dag – nogle gange time for time - arbejder med at rumme sin situation og finde sin egen vej frem i den.
Og du behøver ikke være robust hele tiden. Bare det at du prøver, på din egen måde, er i sig selv en styrke – og øvelse gør som bekendt mester (og vi behøver heldigvis ikke blive verdensmestre.
Pauser er vigtige.
MENTALT VÆRKTØJ: Sådan styrker du din mentale robusthed
1. Prioritér dine kræfter Vælg dine kampe med omhu. Ikke alt skal klares eller forklares.
2. Tillad dig selv pauser Restitution er ikke luksus, det er en nødvendighed. Hvad ville der ske, hvis du presser speederen i bund i bilen? Præcis – i bedste fald ville du løbe tør for energi, i værste fald…we know! Hold ind og tank op – fysisk og mentalt.
3. Brug fællesskabet aktivt Robusthed styrkes, når vi deler vores byrder og sejre med andre. Sådan er det bare.
Jeg bliver ofte spurgt og spørger tit mig selv, om ulandsarbejde nytter. Hvad fører det til i det store billede? Virker det? Her er to ting, der virker i Dansk Handicap Forbunds arbejde med flygtninge i Uganda: køkkenhaver og organisering
Scenen: en flygtningelejr i Uganda Uganda er vært for 1,8 millioner flygtninge fra krige i nabolandene Sydsudan og Demokratisk Republik Congo. 130.000
af dem bor i Rhino Camp, et flygtninge-bosættelsesområde, der dækker to kommuner i det nordvestlige Uganda.
Det ligner ikke en lejr, fordi flygtninge i Uganda bliver integreret. De får et jordlod til at bygge et hus på og dyrke lidt grøntsager. De bygger selv deres kirker, som små landsbyer bliver skabt omkring. De har adgang til lokale skoler, sundhedsklinikker og offentlige ydelser. De får en meget begrænset nødhjælp fra FN, og så fri adgang til at klare sig selv. FN koordinerer sammen med regeringen programmer for latriner, vand, skolebyggeri osv. De prøver at holde trit med den store befolkningstilvækst, som flygtningene skaber.
FN har registreret cirka 1000 flygtninge i Rhino Camp som mennesker med handicap. Det er alt for lidt, selv om handicap i krig ofte fører til, at man er en af dem, der ikke slap
væk i tide. Vores partnere UNAPD (bevægelseshandicap) og UNAB (blinde) har siden de i 2023 begyndte at arbejde her, i bare to af lejrens syv zoner selv fundet frem til over 400 blinde og mennesker med bevægelseshandicap. Det viser, at FN stadig ikke er gearet til at arbejde med mennesker med handicap. Handicapbevægelsen har noget at bidrage med.
Køkkenhaver til maven og til hjertet I løbet af 2024 har UNAPD og UNAB trænet 200 mennesker med handicap i Rhino Camp i grøntsagsdyrkning og skaffet dem såsæd, og de første projektdeltagere har høstet deres soya, kål og aubergine. Grøntsagerne bidrager til maden derhjemme, men sælges også til at dække udgifter til medicin, skole og tøj. Den første, der høstede, solgte tørrede auberginer for 200 kroner.
Hvorfor virker en køkkenhave? Fordi FNs fødevarehjælp er på 30 kroner om måneden. Erfaringen viser, at sultne mennesker ikke udretter ret meget, derfor er fødevaresikkerhed allerførste prioritet. For et menneske med handicap, der også er flygtning, er det endnu mere vigtigt. Personen bidrager nu til familiens overlevelse og er ikke kun en byrde i en i forvejen hårdt spændt familieøkonomi. Det gør underværker, når det gælder selvtillid og respekt fra omgivelserne.
Med afsæt i de fælles køkkenhavekurser har mange projektdeltagere organiseret sig i låne-og sparegrupper. De mødes en gang om ugen og lægger 2-10 kroner i den fælles boks. Når der er penge nok i kassen, kan medlemmer låne til såsæd, kyllinger, medicin eller en begravelse. Solidariteten giver lidt stabilitet i dagligdagen, som kan være afgørende i en fattig familie. Og sommetider lidt kapital til at udvide småbruget. Grupperne har sammen skabt en lokalafdeling af UNAPD (bevægelseshandicap) og af UNAB (blinde), som siden har
rendt socialforvaltningen i kommunen på dørene. I Uganda får man kun adgang til sociale programmer, hvis man råber højt, og det kan man kun, når man er organiseret. Det har ført til, at 58 medlemmer har fået lån fra kommunens udviklingsfond, som typisk giver lån på omkring 1000-2000 kroner til drift af landbrug, håndværk eller butik. I Danmark handler den kommunale beskæftigelsesindsats om jobs, i Uganda handler det om selvstændige.
Det store i det små
Dette er kun starten på UNAPDs og UNABs rejse i Rhino Camp, som vi i Dansk Handicap Forbund støtter igennem vores program for Globalt Samarbejde. Vores partnere er ved at diskutere med deltagerne, hvad næste skridt skal være. Nogle vil gerne i gang med biavl, andre med kyllinger, andre vil gerne starte en kiosk. Dette arbejde virker, fordi det tager udgangspunkt i medlemmers ønsker, drømme og kundskaber. I Globalt Samarbejde kalder vi det behovsstyret og deltagerledet projektarbejde. Vores projektdeltagere i Rhino Camp vil måske bare kalde det sund fornuft.
Når man ser på tallene, jeg er kommet med her, virker tal som 58 og 200 stadig lidt småt, sammenlignet med 130.000 tusinde og 1,8 millioner. Men for den enkelte er det store forandringer. På billedet nedenfor taler en af sparegruppernes ledere til en forsamling af FN-, myndigheds- og NGO folk i Rhino Camp lejren. Hun prøver at gøre handicapbevægelsen synlig i det internationale nødhjælps arbejde. Her er UNHCR, WFP, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehælp og alle deres internationale kolleger. Hvis og når vi får dem overbevist om, hvor stort et bidrag handicapbevægelsen faktisk yder i det små, så bliver det stort.
I den individuelle handicapkørsel kan man få bevilget 104 ture, men man kan søge sin kommune om flere. Men det kan være svært at få flere ture, hvis det ikke handler om uforudsete begivenheder og helbred
Handicap NYT har en Faktagruppe, som består af frivillige medlemmer, som hjælper redaktionen. Gruppen har eksisteret siden 2016, og den første undersøgelse, de stod bag , gik ud på at finde ud af, hvorvidt kommunerne bevilger flere ture end de lovpligtige 104 ture i den individuelle handicapkørsel. Det antal er kommunerne forpligtigede til at overholde ifølge paragraf 11 i lov om trafikselskaber. Dengang i 2016 viste tallene, at 46 kommuner svarede nej og 52 kommuner ja til at bevilge flere ture.
Individuel handicapkørsel
For at få bevilget individuel handicapkørsel skal man have et fysisk handicap, der betyder, at man ikke kan benytte almindelig kollektiv transport. Man skal ansøge sin kommune, da man skal visiteres til ordningen. Brugerne bliver hentet ved deres bopæl og kørt hen til det sted, de skal besøge. Dog ved lange ture bliver brugerne kørt til stationer, hvor DSB’s handicapservice tager over. Turene køres typisk i en minibus med lift og sammen med andre.
104 ture er i praksis 52 ture altså en tur ud og en tur hjem. Det svarer til at kunne forlade sit hjem en gang om ugen i løbet af et år.
Sådan spurgte vi:
Kan borgere, der er visiteret til individuel handicapkørsel få bevilget flere ture end de lovpligtige 104 ture om året, hvis personen har opbrugt sine 104 ture. "Ja - eller nej oplysningen” til spørgsmålet om kommunen bevilger flere ture, skal bruges til en artikel i Handicap NYT, som er Dansk Handicap Forbunds medlemsblad. PS: I er velkomne til at uddybe svaret.
Det antal er for mange brugere tilstrækkeligt, dog ikke for alle. Og hvad gør man så? Man kan bestille en lifttaxi, men det er dyrt. Eller køre med Flextrafik som er for alle, hvis det er en mulighed, kommunen tilbyder. Det er langt fra alle kommuner, der tilbyder flexkørsel, og det er en dyrere løsning. Men hvis pengene er få, og man kan se, at ens ture er ved at slippe op, så kan man søge sin kommune om nogle flere.
Og her opstår problemet, 32 kommuner svarer, at de ikke bevilger flere ture. 58 kommuner siger ja, men af dem svarer 27, at det er på visse betingelser. Otte kommuner ud af 98 har ikke svaret. Alle ansøgninger fra borgene om flere ture vurderes naturligvis individuelt i kommunerne.
27 kommuner har strenge betingelser for at bevilge mere kørsel. Fx i Kerteminde kommune kan man få flere ture, hvis man er visiteret til et bad på et plejehjem, fordi man ikke kan få et bad hjemme. Andre angiver, at hvis fx der er sket noget uforudset, der ikke er planlagt, fx hvis en ægtefælle bliver alvorligt syg eller kommer på hospice. Eller hvis borgeren skal til træning, der gør en forskel for helbredet og ikke kan få dækket kørsel på anden måde. Andre svarer, at de i få tilfælde har bevilget ekstra ture, hvis det gælder om at passe et job eller studie. Med andre ord en bred vifte af kriterier, som kommunerne selv opsætter og fx kan læses i kvalitetsstandarder.
Så hvis du ser i avisen, at dit store idol giver koncert eller der kommer et kæmpe loppemarked, så vil det formodentligt ikke være nok til at få flere ture i de kommuner, der har svaret ja og opsat kriterier. Enkelte kommuner oplyser, at de gerne hjælper brugerne i ordningen med vejledning, fx at man via regionen kan få kørsel til læge og speciallæge, så man udelukkende benytter sine 104 ture til fritidsformål. Enkelte kommuner henviser også til flexture, som er for alle.
Handicap NYT har en Faktagruppe, som hjælper redaktionen med at grave fakta frem. Til denne artikel har følgende medvirket: Mads Knudsen, Per Bar Kæseler og Vibeke Baden Laursen samt to der ønsker at være anonyme.
Når det skal være let! Frame Runner i aluminium for små og store børn, unge og vok sne
Bredt tilbehørsprogram, rs lig tilpasning
og personlig
Vassingerødvej 105 | 35 40 Lynge Telefon: 29 43 3767 | facebook com/byconniehansen mail@by-conniehansen.com | ww w.BY- CONNIEHANSEN.com
God før, under og efter sport til at lindre ømme muskler og led.
Lær mere på novasel.dk • Købes i helsekostbutikker, Matas og på apoteket.
Hald Ege Efterskole er for dig, som er vild med sport, fællesskab og tydelige værdier. Et år på Hald Ege Efterskole giver dig en unik chance for at opleve en ny kultur, når vi pakker kufferten og besøger Ghana eller Sierra Leone.
Der er masser af gang i den og nok at se til på Hald Ege Efterskole, som ligger midt i naturen lige udenfor Viborg.
Alle har et talent; alle er et. Og sammen skal vi udvikle det!
HALD EGE EFTERSKOLE � Videbechs Allé 137 � 8800 Viborg Tlf. 86 63 82 55 � www.hald-ege-efterskole.dk
Kommuner der svarer nej til flere ture – fordelt på regioner
Kommuner der svarer betinget ja til flere ture – fordelt på regioner
Region Hovedstaden
Albertslund, Dragør, Glostrup, Hørsholm, Høje Taastrup og Tårnby.
Region Sjælland
Guldborgsund (som udgangspunkt nej, men der kan være undtagelser fx ægtefællens indlæggelse).
Holbæk, Solrød, Stevns og Vordingborg.
Region Midtjylland
Favrskov, Norddjurs, Odder, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg og Viborg.
Region Nordjylland
Frederikshavn, Hjørring, Mariager, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg.
Region SYD
Billund (1-2 undtagelser de seneste fem år), Kerteminde (ekstra ture til at få bad på plejehjem), Esbjerg, Nordfyns kommune, Nyborg, Svendborg, Varde og Vejen (udgangspunktet er 104 ture, men vil gerne se på ansøgninger).
Region Hovedstaden
Brøndby, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hvidovre, Ishøj. Rudersdal (uforudsete begivenheder og i særlige tilfælde, fx nærtstående med alvorlig sygdom, hospice, begravelse og i et tidsbegrænset omfang).
Region Sjælland
Roskilde, Ringsted (ved særlige omstændigheder), Greve (ved sundhedsfremmende eller uforudsete begivenheder), Lejre (hvis det er nødvendigt i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet), Næstved og Lolland (ved pludselige og uforudsete hændelser),Sorø (fx fysioterapi, men gives sjældent).
Region Midtjylland
Hedensted og Herning (op til 52 ture til lægeordineret vederlagsfri fysioterapi, rideterapi, bassintræning), Holstebro (kun i særlige tilfælde), Ikast-Brande (10 ekstra til fysioterapi). Lemvig. Skive (fysioterapi og hjælp til selvhjulpenhed).
Region Nordjylland Læsø.
Region SYD
Assens (i få tilfælde til at komme til undervisning/ uddannelse), Fanø (har aldrig modtaget ansøgninger om flere ture). Haderslev, Ærø (vederlagsfri fysioterapi), Langeland (ikke selvvalgte aktiviteter, fx fysioterapi og psykolog).
32 svarer nej 27 svarer betinget ja
Et meget broget billede
Konklusion. Billedet er noget broget, når det gælder om at få flere ture til mere fritidskørsel. Det finder næstformand
og Dansk Handicap Forbund dengang var, at ordningen
Region Hovedstaden
Furesø og Lyngby-Taarbæk (op til 10 ekstra ture), Frederiksberg, Fredensborg, Gentofte, Hillerød. København (op til 20 ture ekstra), Gladsaxe, Rødovre, Allerød, Ballerup, Vallensbæk. Egedal (fik 13 ansøgninger i 2024 og sagde ja til 11).
Region Sjælland
Faxe, Køge (op til 10 ekstra ture), Odsherred og Slagelse.
Region Midtjylland
Horsens, Samsø (dog har ingen søgt på Samsø). Skanderborg, Struer, Syddjurs. Aarhus tilbyder 125 ture.
Region Nordjylland
Brønderslev, Morsø.
Region SYD
Fåborg-Midtfyn (op til 20 ture ekstra), Kolding tilbyder 208 ture, Vejle, Tønder (312 ture pr. år). Sønderborg og Aabenraa har ingen begrænsninger på ture.
*Enkelte af svarene er fundet på kommunernes egne hjemmesider. Det har også været svært for mange kommuner at svare entydigt ja eller nej. Derfor er billedet så broget.
31 svarer ja
Lena Nielsen i forbundets Bygge – og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) ikke acceptabelt. ”Dansk Handicap Forbund var med til at skabe den individuelle handicapkørselsordning for svært bevægelseshæmmede, som blev indført i 1992 som et alternativ til den kollektive trafiks manglende tilgængelighed. Aftalen mellem folketingspolitikerne og Dansk Handicap Forbund dengang var, at ordningen dengang skulle ses som en opstart, som fra politisk hold løbende skulle tilpasses bl.a. større frihed i forbindelse med den enkelte brugers selvbestemmelse af det årlige turantal med videre. Men stort set er intet er sket i over 30 år, ” siger Lena Nielsen og understreger, at forbundet står til rådighed for samarbejde om løsningsforslag til en bedre ordning.
Men ordning.
Nedenfor har Lena Nielsen opridset problemerne:
Lovens problemer
Det stærkt begrænsende antal ture på mindst 104 ture –én tur ud og hjem – om ugen. Begrænser stærkt og unødvendigt folks frihed og ligeværdighed.
Omvejskørsel udmatter og medfører ofte, at man kommer for sent til møder og arrangementer.
For bøvlet/bureaukratisk at få sin bevilgede hjælper/led-
For bøvlet/bureaukratisk at få sin bevilgede hjælper/ledsager med til samme reducerede pris som i den kollektive trafik.
For bøvlet/bureaukratisk på grund af ens handicap, at få mulighed for at kunne blive afhentet og afleveret inden for gadedøren i stedet for lovens regel om uden for gadedøren.
Trafikselskabet Movia tilbyder både handicapkørsel og Flextrafik
Kommuner som ikke svarede:
ұ Region Hovedstaden: Bornholm og Frederikssund.
ұ Region Sjælland: Kalundborg.
ұ Region Midtjylland: Randers (kan ikke svare, da de lige nu er ved at revidere serviceniveau, visitering med mere).
ұ Region Nordjylland: Jammerbugt.
ұ Region SYD: Fredericia, Middelfart, Odense.
Servicehundene
vækker altid beundring, når de viser, hvad de kan.
Handicap NYT har talt med foreningen STH - Servicehunde til Handicappede
Hundeshow med servicehunde vækker altid opmærksomhed på Health & Rehab messen, og i år var ingen undtagelse. Hundene hjælper deres ejere, som er kørestolsbrugere, mens publikum ser beundrende på. Det er nemlig ikke småting, hundene kan, de kan samle nøgler og plastikflasker op, gå med en indkøbskurv i munden. De kan samle deres egen snor op og tilpasse sig mange forskellige situationer. I et hjem kan de åbne døre og trykke på elevatorknapper. De kan adlyde 50 forskellige kommandoer. Speakeren til showet oplyser, at det er en livsstil at have en servicehund, da man har den 365 dage om året og i 10 – 12 år. Så menneske og hund er meget tæt forbundne. Hunden er også en god isbryder til andre mennesker, for
når man er på tur med sin servicehund, vækker den både nysgerrighed og beundring.
Til sidst i showet får hundene bare lov til at være hunde og lege med hinanden, og så er de livlige. Men efter få minutter kaldes de til ro og orden, og det har de let ved at adlyde. Det er meget imponerende.
Træning og internationale regler
Efter det populære show taler Handicap NYT med Lisa Klint, som er administrationschef i STH-Servicehunde til Handicappede.
Hvordan trænes STH hundene?
”Vi uddanner vores hunde efter internationale regler fra Assistance Dogs
International (ADI), der er ikke nogen lovgivning i Danmark på området, og vi er de eneste, der er er akkrediteret af ADI i Danmark. Vi får nogle gange henvendelser fra mennesker med fx PTSD og angst, som gerne vil have en servicehund, men det kan vi ikke hjælpe med, da foreningens målgruppe er mennesker med bevægelseshandicap på samme måde, som førerhunde er målrettet synshandicappede,” siger hun.
Hvordan arbejder I med de internationale standarder?
”ADI træningen og den livsvarige opfølgning er meget omfattende, og den skal altid kunne dokumenteres. Hvert femte år bliver STH akkrediteret og
skal kunne vise dokumentation for hundens udvælgelse, træning, opfølgning, trivsel og sundhed, og brugeren skal sammen med hunden igennem en offentlighedstest. Dokumentation kan være et spørgeskema fx om hundene har været til dyrlæge, som foreskrevet i reglerne osv. Det er meget tidskrævende at indsamle dokumentation,” siger administrationschef Lisa Klint.
Nogle gange i Dansk Handicap Forbund har vi fået henvendelser om at have en servicekat?
”Det får vi også sommetider. Vi træner kun hunde, og de skal jo have en vis størrelse og robusthed for at kunne hjælpe med at samle ting op, hente og bringe samt åbne døre, og vi kan ikke hjælpe med andre former for servicedyr. Vi holder os til ADI certificeringen for servicehunde. En ADI certificeret servicehund kan man have med på et fly, så flyselskaber spørger også ind til ADI. Men der er andre i Danmark, der
træner servicehunde, men det er kun vores servicehundeteams, der er ADI certificerede.”
Kan man få sin egen hund certificeret af STH, hvis den har lært en masse kommandoer?
”Vi må ikke certificere folks egne hunde. Vores hunde følger et ret nøje tilrettelagt program netop på grund af ADI. Det er et kæmpearbejde at træne en hvalp til at blive en servicehund, det kræver mange hundrede timers arbejde, inden den er klar til at komme ud og hjælpe en bevægelseshæmmet. I STH ser vi på om hund og bruger er et godt match. Hunden skal have det godt hos en bruger både med hensyn til sundhed og velfærd, og vi følger både hund og ejer og er i løbende kontakt med dem i alle årene. Som sagt er vi de eneste, der uddanner certificerede servicehunde i Danmark, men vi håber, at andre aktører også bliver certificerede, og at der kommer en lovgivning på området, så der arbejdes efter fælles standarder og retningslinjer, der sikrer
Servicehunden opsamler et tabt rejsekort.
hundens tarv, og at mennesket får den rigtige støtte”.
Hvorfor tror I, at personer med egne hunde henvender sig?
”Det er svært at sige, men servicehunde må tages med mange steder end almindelige familiehunde, og de kan tillades i almennyttige lejemål, hvor man ellers ikke må holde hund, så det kunne måske være en forklaring, men vi ved det naturligvis ikke,” slutter Lisa Klint.
De mange henvendelser fra andre end bevægelseshæmmede har fået STH til at skrive en boks på deres hjemmeside med følgende ordlyd:
Hunde til psykiske lidelser?
I STH-Servicehunde til Handicappede træner og udplacerer vi udelukkende hunde til mennesker med en fysisk funktionsnedsættelse. Mennesker med diagnoser som angst, ADHD, PTSD og andre psykiske lidelser, kan vi desværre ikke hjælpe.
Vi har heller ikke mulighed for at rådgive i forhold til indkøb og valg af private hunde, og vi hjælper ikke med træning eller certificering af egen hund
Læs evt. mere om ADI programmet: www.servicehunde.dk/ media/0cnae2ls/ hvem-er-adi-2023.pdf
"En
Basisbog i ergoterapi er en grundbog, der introducerer læseren til ergoterapiens faglige fundament, altså det arbejde, som ergoterapeuter udfører for at støtte mennesker i at klare hverdagen på trods af sygdom, skade eller handicap.
Bogen er redigeret af Hanne Peoples, seniorforsker ved Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Ulla Pedersen, leder af Hørup Plejecenter i Sønderborg Kommune, og Vita Hagelskjær, som er ansat ved både VIA University College og Syddansk Universitet.
Hele 39 forfattere har bidraget til bogen, hvilket giver et indhold, der er både nuanceret og med mange perspektiver.
Også relevant for mennesker med handicap
Selvom bogen primært henvender sig til ergoterapeuter, kan den også være relevant for mennesker, der lever med et handicap, og som ønsker at forstå, hvad ergoterapi egentlig går ud på, og hvordan faget kan være en støtte i hverdagen.
Aktivitet og deltagelse
Et centralt tema i bogen er aktivitet og deltagelse. Det dækker over alle aktiviteter, vi udfører i dagligdagen, fra at tage tøj på og lave mad til at deltage i sociale sammenhænge eller være på arbejdsmarkedet. Bogen forklarer, hvordan ergoterapeuter arbejder med at tilpasse omgivelser, redskaber og strategier, så den enkelte kan deltage i livet på sine egne præmisser. Dette illustreres blandt andet gennem cases, som underbygger og konkretiserer bogens pointer.
BASISBOG I ERGOTERAPI giver en samlet dansk fremstilling af de temaer, der tegner ergoterapifaget og dets udvikling i dag. Bogen er opbygget efter fem temaer. Første del giver en indføring i ergoterapi med aktivitet og deltagelse i fokus. Anden del omhandler grundlæggende forståelser og tilgange i ergoterapi. Tredje del beskriver ergoterapeutisk intervention på fire områder: Sundhedsfremme/forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation. Fjerde del giver et indblik i, hvordan innovation, udvikling og forskning er en væsentlig del af og forudsætning for ergoterapi. Femte del omhandler ergoterapifagets udvikling og professionalisering.
lem at blive passivt hjulpet og aktivt støttet i at leve det liv, man ønsker.
Dermed viser bogen, at ergoterapi ikke handler om at normalisere folk, men om at hjælpe dem med at leve et værdigt og meningsfuldt liv på egne vilkår.
Et fagligt sprog, men tilgængelig for de fleste
Sproget i bogen er fagligt, men som regel til at forstå, især hvis man i forvejen har interesse for området. For mennesker med handicap kan bogen give en værdifuld indsigt i, hvordan ergoterapeuter tænker og arbejder, og dermed hvordan man selv kan få mest muligt ud af at samarbejde med en ergoterapeut.
Et godt sted at starte
Alt i alt er Basisbogen i ergoterapi en god og oplysende introduktion til ergoterapiens verden. Ønsker man mere viden om, hvordan ergoterapi kan støtte én i hverdagen eller blot en bedre forståelse af det sundhedsfaglige system, er bogen et godt sted at starte.
Denne 4. udgave har samme antal kapitler som den forrige, men nogle emner har fået mindre vægtning ved, at kapitler er blevet slået sammen, mens nye emner er kommet til for at præsentere arbejdsfelter, der er blevet aktuelle for ergoterapeuter. Således er der i denne udgave kommet nye kapitler om ergoterapi på det sociale område (kapitel 19), om ergoterapi og palliation (kapitel 22) samt om ergoterapeutisk forskning (kapitel 24). Der er desuden tilføjet et afsluttende kapitel, der samler op på bogens udviklingstendenser inden for ergoterapi og yderligere perspektiverer disse (kapitel 30). Som noget nyt afsluttes hvert kapitel med tre spørgsmål, som skal stimulere læseren til yderligere refleksion. En stor del af bogens kapitler er skrevet helt om, og i alle kapitler er kildematerialet nøje vurderet og opdateret.
Fokus på livskvalitet og selvbestemmelse
Et særligt stærkt aspekt ved Basisbog i ergoterapi er dens fokus på livskvalitet og selvbestemmelse. Bogen understreger, at det ikke er nok at kunne klare sig i teknisk forstand. Det handler også om at trives, føle sig inkluderet og have kontrol over sit eget liv. Ergoterapi bliver præsenteret som en praksis, der ikke blot støtter folk i at udføre dagligdags opgaver, men som samtidig respekterer den enkeltes værdier, ønsker og præferencer.
BASISBOG I ERGOTERAPI henvender sig primært til ergoterapeutstuderende, men også ergoterapeuter i praksis kan have stor gavn af bogen.
Systemet skal tilpasses mennesket – ikke omvendt
Dette synspunkt er særlig vigtigt for mennesker med handicap, da det gør op med idéen om, at de skal tilpasse sig systemer og hjælpemidler. I stedet skal systemerne tilpasses mennesker med handicap. Bogen lægger vægt på vigtigheden af at blive hørt og inddraget i beslutninger og viser, hvordan ergoterapeuter arbejder med udgangspunkt i den enkeltes egne mål og drømme. Det kan være forskellen mel-
Bevarer immunforsvaret
Naturligt C vitamin hjælper til at vedligeholde et normalt fungerende immunforsvar.
Modvirker træthed og udmattethed.
Kosttilskud - de originale hybenprodukter produceret
Vedligeholder leddenes bevægelighed
Med egne placebokontrollerede forsøg, der dokumenterer at hyben hjælper til vedligeholdelse af leddenes bevægelighed.
Forhandles eller bestilles i Helsekostbutikker - Matas - Apoteker
www.litohyben.dk
Handicap NYT har været i arkivet og har sakset citater fra artikler i forbundets medlemsblade og inviterer hermed læserne med på en lille tidsrejse gennem årene 1975-1999
I 1977 lavede Ungdomskredsen (UK) virkelig rav i forbundet. Den daværende formand for UK Jan Jørgensen, som senere blev landsformand, skrev i Vanførebladet nr. 2 i 1977 således:
Ungdomskredsen har fået lavet nogle mærkater til opsætning, som symboliserer ”ingen adgang for handicappede”. Formålet med disse mærkater er, at man lige så vel, som der eksisterer mærkater, som symboliserer ”handicap-venligt byggeri”, skal sætte dem op, hvor der ikke er handicap-venligt.
Som eksempel kan nævnes offentlige kontorer, biografer og posthuse. I kan sikkert finde flere eksempler selv, der hvor I bor. Mærkaterne er gratis og kan bestilles hos Jan Jørgensen, Rugvænget 3, 6950 , Ringkøbing.
N.B. Da mærkaterne skal sættes op over hele landet, er det vigtigt, at man så vidt muligt følger de retningslinjer, som følger med mærkaterne.
Aktionen løb af stablen som planlagt, og hovedforbundet satte derefter Ungdomskredsen under administration. Jan Jørgensen gik kort efter på barsel og vendte tilbage igen i 1978.
I 1980 stod Ungdomskredsen (UK) igen bag en aktion og ”besatte” Socialministeriet, fordi socialminister Ritt Bjerregaard havde indført begrebet socialindkomst, men det medførte ikke den samme afstandtagen fra hovedforbundet. Her var man godt klar over, at UK var lidt mere rebelske, og det gik nok endda.
Socialindkomst var et indkomstbegreb, som i 1980-1989 blev anvendt ved udmåling af sociale ydelser for at reducere omfanget af sociale ydelser til fx modtagere med store formuer. Men i praksis betød det, at også ikke særlig store indtægter medførte forringede muligheder for at få gratis hjælpemidler og tilskud til handicapbillån. Vanføreforeningen var utilfredse og nævnte det igen og igen. I 1983 ophævede socialminister Palle Simonsen betalingsreglen for hjælpemidler, men ikke for invalidebiler. Hjælpemidler fik en bagatelgrænse på 200 kr. og 370 kr. på ortopædisk fodtøj.
Protesterne havde hjulpet, og det var bedre end ingenting, men Vanføreforeningen var langt fra tilfreds, da vi altid har arbejdet ud fra et kompensationsprincip. I lederen i nr. 5, 1983, skrev den daværende landsformand Erik Knudsen: ”Sætningen om at vi ikke vil give op, som vi skrev for tre år siden, gælder stadig. Vi giver ikke op, når det gælder forældre med hjemmeboende børn, invalidebiler og medicintilskud.”
I 1998 blev han landsformand, og i 1999 i Handicap Jul i et interview skrevet af Lone Barsøe, mindedes han aktionen og sagde: ”Aktionen satte på en meget markant måde fokus på, at vi som handicappede var og er udelukkede fra at deltage i samfundslivet på grund af trapper, smalle døre m.v. Jeg fortryder ikke, at vi gennemførte aktionen, men er måske nok blevet mere opmærksom på, at vi som forbund står i et dilemma. På den ene side skal vi ikke gå på kompromis med vores politik, på den anden side opnår vi næppe noget ved at fornærme omgivelserne. Man kan spørge sig selv, om vi har frihed til at have de holdninger, vi har, eller om vi er nødt til at moderere dem for at møde forståelse.”
I 1982 var det selve forbundet, der stod bag en aktion foran Christiansborg for at få ændret regler for invalidebiler, fx at bilen efter nye regler skulle holde i seks år i stedet for fire år. Det var også efter de nye regler blevet alt for dyrt at få udskiftet sin bil, hvis man var på arbejdsmarkedet. 30 medlemmer parkerede deres biler udenfor Christiansborg, og forsamlingen gjorde indtryk på politikerne, som lovede at se nærmere på reglerne.
I 1983 oprettede forbundet en Garantfond efter ønske fra hovedbestyrelsen, da forbundet forventede at få et underskud på 750.000 kr. Underskuddet bundede i, at man ikke havde fået så mange penge ind på at sælge julekort og lotteri med mere. Der var også bebudet store besparelser i forbundet fx, skulle der være flere telefonmøder osv. Formålet med fonden var at få hjælp til at få fjernet underskuddet fra regnskabet. Medlemmerne og afdelingerne blev opfordret til minimum at
Digitaliseringen buldrer derud af , men kommer alle med, når en ny EU-lov træder i kraft? Og hvad med brugerne og udviklerne?
EU fik i oktober 2016 et direktiv om tilgængelighed af offentlige websteder og mobilapps. I Danmark fulgte vi direktivet med en lov i september 2018. Digitaliseringsstyrelsen definerer loven sådan her: ”Webtilgængelighed handler om, at alle borgere uanset handicap eller funktionsnedsættelse kan benytte myndigheders websteder og mobilapplikationer og deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere.”
Her den 28. juni 2025 træder en ny lov om webtilgængelighed i kraft, som gælder for private firmaer, der udbyder digitale ydelser. Hvordan går det så med at huske alle individer?
Kan de offentlige erfaringer bruges af de private udbydere? Her er nogle af de svar, som vi kan læse af vores interview.
Sådan går det her og nu
Vi er to forskere fra UCL – Erhvervsakademi og professionshøjskole, som interesserer os for, hvordan det går med at huske alle, når vi taler digitalisering. Vi har derfor talt med mennesker, der er midt i denne omvæltning.
Vi har mødt forperson for Ordblindeforeningen Gry Kaalund Nicolaisen, og en ekspert i webtilgængelighed fra Aalborg kommune, Sinnet Ellehauge Haag, til en snak om de digitale services, som alle mennesker i Danmark er afhængige af.
Hjemmesider kan give store vanskeligheder for nogle brugere. Modelfoto.
Noget går godt
Resultatet af vores undersøgelse er både opløftende og nedslående. Det er opløftende, at der er generel fokus på området. Det øgede fokus kan mærkes fx igennem oprettelse af et ministerium omkring digitaliseringen. Som den kommunale ekspert udtrykker det: ” … man har trods alt givet digitaliseringen sit eget ministerium”.
Webtilgængelighed for mennesker med handicap er godt for alle. Modelfoto.
Der er også indført et krav om, at offentlige hjemmesider og apps skal have en letforståelig erklæring, der viser, hvor tilgængelige de er – og den skal være opdateret og nem at finde. Det er opløftende, at de interviewede peger på, at når man gør brugerflader mere inkluderende, så gør man dem faktisk også bedre for alle. God webtilgængelighed betyder, at det er nemt for alle brugere – med og uden handicap.
Andet ikke helt så godt
Det nedslående er, at der er en række hindringer for, at lovens ånd sejrer i offentligt regi.
Sinnet Ellehauge Haag udtrykker det således: ”Loven har selvfølgelig skabt en vis opmærksomhed på området og udfordringerne. Men den har også betydet, at offentlige myndigheder først og fremmest fokuserer på at leve op til lovens bogstav fremfor at fokusere på at skabe reel tilgængelighed. De to elementer går ikke nødvendigvis hånd i hånd”.
Hun peger desuden på, at loven mangler sanktioner, hvis den ikke overholdes: ”Det har reelt ingen konsekvenser for offentlige myndigheder at bryde loven. Man kan få et påbud, og det er så det. Men der vanker ingen bøder, som man for eksempel risikerer, hvis man bryder loven om persondatabeskyttelse. Og man har heller ikke en intern revisionsfunktion, sådan som man har det med den obligatoriske DPO (Data Protection Officer) i GDPR-lovgivningen,” konstaterer hun.
På det kommunale niveau mangler der, ifølge hende, et ledelsesmæssigt fokus, hvilket har den konsekvens, at man nøjes med at lave løsninger, som kan følge lovens bogstav, ikke dens ånd.
Et eksempel på det er den software, som kan læse websider eller dokumenter op. Den uddeles gratis i Danmark til folk, som har brug for det, men ifølge en anden EU-lovgivning skal den i licitation hver fjerde år. Det kan have den konsekvens, at den bruger, der er helt afhængig af softwaren, skal til at lære at bruge en ny software hver fjerde år.
Som Gry Kaalund Nicolaisen beskriver det: ”Jeg har specifikke behov og krav til mine hjælpemidler, som følge af mit handicap, og når du først har lært at bruge dit hjælpemiddel, så vil du helst ikke gå fra det igen, fordi det er utrolig kompli-
ceret at lære at bruge et nyt system optimalt. Konsekvensen kan være, at man derfor aldrig får brugt det, fordi man opgiver at sætte sig ind i det.’’
Hvad skal der til?
Hun mener, at området skal prioriteres højt, og kalder de digitale værktøjer altafgørende: ”Den digitale inklusion låser op for det skriftbaserede samfund, og giver mennesker med ordblindhed mulighed for at opleve og medvirke i omgivelserne på lige fod med andre. IT-værktøjerne er den ordblindes adgang til samfundet. Et samfund, der kræver, at du bliver nødt til at kunne læse og skrive for overhovedet at kunne fungere, såsom når det gælder at varetage et job, bruge Digital Post, medvirke i dialogen med skolen via Aula og så videre. Du kan ikke undgå det.”
Den kommunale ekspert Sinnet Ellehauge Haag foreslår, at brugere med funktionsnedsættelser bliver inddraget, når der udvikles services, så deres perspektiver bliver inddraget. Det har hun selv erfaringer med ved udviklingen af en digital løsning for Aalborg kommune. ”Ét var, at vi havde stillet nogle fuldstændige meget, meget skrappe krav i vores udbudsmateriale. Men det at det kom fra en bruger, som udviklerne også kunne have sparring med, det tror jeg gjorde, at deres lyst til også at lære hos leverandøren blev større. Det blev ikke bare noget, de skulle, fordi det havde vi nu engang stillet krav om, men for dem blev det også en øjenåbner i nogle situationer. Det tror jeg, er vejen frem,” siger hun
Udbudsmateriale er vigtigt
En måde, at integrere inddragelse af brugere med funktionsnedsættelser på, kunne være at indtænke det i de offentlige udbudsmaterialer.
De private udbydere kan lære dét af de offentlige, at webtilgængelighed skal handle om at skabe møder mellem mennesker. Inddragelse af brugere med funktionsnedsættelser i udviklingsprocesser er vigtigt, hvis vi på skal huske at få alle med. Det giver simpelthen en bedre forståelse for, hvordan websider og apps opleves, når udviklere direkte kan se brugere med funktionsnedsættelser bruge dem.
Og Rasmus Gammelgaard er en ægte Hessel-mand: Her får du en, der kan sit kram, når det kommer til handicapbiler. Han kender alle faldgruberne – både de tekniske, de økonomiske og de bureaukratiske. Han kan arbejde med specifi kationer, konstruktionsændringer, godkendelser, tilskudsordninger og alt det andet. Og så er han klar til at
Rasmus Gammelgård, Salgskonsulent, handicapbiler/minibusser +45 2085 4305
V-Klassen er en ægte Mercedes. Her får du eksklusive materialer, sikkerhed og komfort, det er værd at betale lidt ekstra for.
gå ind i det tætte samarbejde med kunden, som er forudsætningen for en handicapbil, der ikke blot kører fra A til B, men som også yder ejeren højeste sikkerhed og køreglæde.
Tal med Rasmus om opgradering af din næste bil. Til f.eks. en V-Klasse.
Ejner Hessel A/S er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz, Renault, Dacia og smart.
Århus - Agerøvej 49 tlf. 7211 5000. www.hessel.dk
