Issuu

SÆRTILBUD

på komplet toiletudskiftning

En høj toiletmodel fra Gustavsberg (artikelnummer: 1050833) med:

• +4 cm i siddehøjde i forhold til standardmodellen.

• Smuk og tidsløst design i blankt og hvidt porcelæn

• Trykknap i mat krom

• Skyllemængde på henholdsvis 2 og 4 liter (efter behov: 3 og 6 liter)

• Fokus på hygiejnen med åben skyllerand og glat overflade

• Hvidt toiletbræt med softclose (artikelnummer: 1221214)

Sådan fungerer det:

Kontakt Montageservice på 70 90 87 87 eller email: Montageservice@bauhaus.dk

Oplys at du ønsker at gøre brug af tilbuddet og du er medlem af Dansk Handicap Forbund, og tilføj følgende til mailen:

- Kontaktinformation.

- Montageadresse.

Betaling og montering

1. Du modtager et betalingslink for toilettet

2. Montagen bliver aftalt og udført af montøren

3. Du modtager et betalingslink for montagen

4. Nyd dit nye toilet.

Toilet Nautic 1546 L med skjult s-lås. med softclose toiletsæde

Komplet pris inkl. montering

5.82695

Tilbuddet

Indhold

” Merudgiftsbestemmelsen fylder uforholdsmæssigt meget i vores sagsbehandling, og vi har alt for mange eksempler på mennesker, der, som følge af praksisglidning, er faldet ud af personkredsen.”

Landsformand Susanne Olsen, side 13

5 Leder

6 Hjulspind

13 Ny kompensationsordning mødes med kritik

Dansk Handicap Forbund er utilfredse med ændringerne.

14 Ingen snebunker på handicapparkeringspladser

I Vordingborg har de løst problemet en gang for alle i et regulativ.

16 Beredskab halter for mennesker med handicap

Der er lige nu stor forvirring på området i forhold til mennesker med handicap.

19 Jens Bouets Klumme

19 Genbrug af hjælpemidler i Gentofte

Et nyt initiativ skaber glæde.

20 Hverdagslivet som temaer i kunsten

Handicap NYT besøger Skagen Museum.

25 DET SKER I DHF

26 Sommer på Stranden En ny sæson er gået i gang.

28 Skæbneaften i Skagen afdeling Et formandsvalg skabte spænding.

33 Ferie fyldt med fællesskab og oplevelser

Handicap NYT taler med Lene Hansen fra Vestfyns Ferieklub.

36 Boganmeldelse: Frida Forever Ny fotobog af ung fotograf med handicap.

38 Boganmeldelse: Hjælpemiddelformidling

Metoder og praksis på hjælpemiddelområdet

40 Wien vinder Access City Award 2025

EU har uddelt priser til tre byer.

43 Kompetencerne er det væsentlige Dansk Handicap Forbund står bag et kompensationskort til arbejdssøgende med handicap.

44 Moldova – et muligt nyt partnerland for Globalt Samarbejde Dansk Handicap Forbund har været i Moldova.

46 Kørestolsbrugere kan nu søge tilflugt i beskyttelsesrum i Ukraine Røde Kors i Danmark har hjulpet med indretningen.

48 Unge lokalafdelingsaktive går sammen i netværk

Overgangen fra Ungdomskredsen til forbundet skal gøres lettere ved hjælp af et nyt netværk.

50 På nyhedsjagt på Health&Rehabmessen

Handicap NYT beretter fra messen.

54 Jubilæumshjulspind

Handicap NYT har været i arkiverne.

56 Et fyrtårn siger farvel

Handicap NYT har talt med Kaj Hansen, som er gået af som formand i Skagen –efter 30 år på posten.

56 RYKfilm om seksualitet og intimitet vinder fornem pris

Erfarne medlemmer giver tips fra sig i nogle små film.

Forside: Leila Bruun og Kaj Hansen fra Skagen Afdeling. Foto. Chanette Holst.

Vestfyns Rejseklub kommer vidt omkring.

Skagen museum er en udflugt værd.

Rasmus og V-Klassen. To stjerner, der kan få dig op at køre.

Rasmus Gammelgård, Salgskonsulent, handicapbiler/minibusser +45 2085 4305

V-Klassen er en ægte Mercedes. Her får du eksklusive materialer, sikkerhed og komfort, det er værd at betale lidt ekstra for.

Og Rasmus Gammelgaard er en ægte Hessel-mand: Her får du en, der kan sit kram, når det kommer til handicapbiler. Han kender alle faldgruberne – både de tekniske, de økonomiske og de bureaukratiske. Han kan arbejde med speciﬁ kationer, konstruktionsændringer, godkendelser, tilskudsordninger og alt det andet. Og så er han klar til at

Mercedes. du betale lidt der Han speciﬁ så klar som handicapbil, B,

gå ind i det tætte samarbejde med kunden, som er forudsætningen for en handicapbil, der ikke blot kører fra A til B, men som også yder ejeren højeste sikkerhed og køreglæde.

Tal med Rasmus om opgradering af din næste bil. Til f.eks. en V-Klasse.

Tal din næste bil. handicapbiler/minibusser

Ejner Hessel A/S er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz, Renault, Dacia og smart.

Hessel er autoriseret Mercedes-Benz, Renault, Århus www.hessel.dk

Århus - Agerøvej 49 tlf. 7211 5000. www.hessel.dk

Sammen kan vi meget!

Over hele landet knokler tillidsvalgte og frivillige for at støtte mennesker med handicap. Det er udfordrende at drive en interesseorganisation, og i mange tilfælde kan det være svært at aflæse resultaterne. Set fra centralt hold er det også svært at have det fulde overblik over alt det gode, der sker på tværs af 40 lokalafdelinger, fire specialkredse og blandt alle de medlemmer, der er i kontakt med vores rådgivning og bisiddere.

Ikke desto mindre tror vi på, at det er vigtigt med sådan et overblik, og derfor er vi fra sekretariatets side begyndt at samle information om, hvad der sker derude. Måske har du allerede læst om det i en af vores jubilæumshistorier på hjemmesiden, men her kommer et par tal fra årets resultat i 2024.

Rådgiverne besvarede samlet set 2.716 henvendelser om hjælp, og 647 enkeltmedlemmer i 89 kommuner fik hjælp gennem forbundets rådgivning og bisiddertjeneste, mens bisidderne leverede i alt 825 frivilligtimer. 184 mennesker kom i arbejde som følge af forbundets indsatser i jobcentrene, og 390 mennesker fik ny viden gennem forbundets virtuelle kurser. Mere end 1.200 kultur-, musik- og sportssteder sagde ja tak til at være registreret på ledsagekort.dk. I alt 2.300 deltog i hovedforbundets aktiviteter, og i det globale samarbejde har 25.000 mennesker fået gavn af vores indsatser.

Da jeg kiggede på disse tal, blev jeg ikke bare glad, men også rørt over, hvad vi kan præstere i fællesskab.

Vi er mange, der bidrager – alle på forskellige niveauer, men ethvert bidrag tæller, og jeg synes virkelig, det er værd at dvæle ved, at der bag alle disse tal gemmer sig mennesker, som står i udfordringer og har søgt støtte i fællesskabet.

Det er mennesker, som er blevet mødt, rummet og understøttet, og det er helt grundlæggende en fortælling om, at vi er der for hinanden, og at vi gør en afgørende forskel for hinanden.

HANDICAP NYT:

Carl Gustavs Gade 3. St.tv, 2630 Taastrup T: 39 29 35 55

bente@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk

REDAKTION:

Susanne Olsen (Ansvh. redaktør), Bente Rødsgaard (Redaktør), Katrine Ibsen Larsen, Jeppe Kerckhoffs, Jens Bouet

LAYOUT OG TRYK: Bording A/S

ANNONCER: FL Reklame Telefon 70 22 18 70 info@handicapbladet.dk

RUBRIKANNONCER: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund

ISSN: 0904-8081 100. årgang

Kontortid:

Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00

Fredag kl. 10.00 - 13.00

Telefontid:

Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00

Fredag kl. 10.00 - 13.00

Susanne Olsen, landsformand

LANDSFORMAND: Susanne Olsen

DIREKTØR: Jens Bouet

NÆSTE NUMMER: 20. juni 2025 Deadline: 9. maj 2025

ISSN: 2445-6799

Handicap NYT online

Handicap NYT fås på cd, gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 for bestilling.

Sexchikaneret handicaphjælper får erstatning

Ligebehandlingsnævnet har behandlet en klage fra en kvinde, der var ansat som handicaphjælper af arbejdsgiveren (et handicaphjælperfirma) og havde tjenestested hos en mand med handicap, der var arbejdsleder for hende, og hvor hun udførte sit arbejde som handicaphjælper.

Kort tid efter at kvinden fik tjenestested hos ham, begyndte han at sende seksualiserede beskeder til hende i

Vidste du, at...

 Der er kommet en handicapvenlig shelterplads ved Tange Sø med moderne og handicapvenlige faciliteter? Der er fx et handicaptoilet. Navnet på shelterpladsen er ”Uderum Tange Sø”.

samme tråd, hvor de aftalte vagtplaner og andre praktiske forhold. Kvinden oplyste desuden, at han fremsatte kommentarer om hendes udseende. Hun klagede derfor, og Ligebehandlingsnævnet vurderede, at indholdet af de beskeder, som arbejdslederen havde sendt til hende, var udtryk for seksuel chikane.

Det er arbejdsgiverens pligt at stille et chikanefrit miljø til rådighed, og til

 Flere firmaer har oprettet ”Solsikketelefonlinjer,” som personer med et usynligt handicap kan ringe til og få besvaret spørgsmål. Tryg, Nordea Danmark, Arbejdernes Landsbank, Topdanmark, Waoo og YouSee er nogle af dem.

 Folketingets Ombudsmand i de kommende år vil gennemføre tilsyn

i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane. Arbejdsgiveren (handicaphjælperfirmaet) oplyste, at de ikke havde kendskab til arbejdslederens seksuelle chikane af kvinden, og at de ikke var arbejdsgiver for kvinden.

Men Ligebehandlingsnævnet vurderede, at arbejdsgiveren (handicaphjælperfirmaet) var arbejdsgiver for kvinden. Det skulle derfor vurderes, om arbejdsgiveren var ansvarlig for den seksuelle chikane, som arbejdslederen havde udøvet over for kvinden. Arbejdsgiveren oplyste, at de løbende havde arbejdsledere, som på grund af deres fysiske og psykiske handicap havde udsat handicaphjælperne for seksualiserende adfærd.

Nævnet vurderede derfor, at chikanen var påregnelig for arbejdsgiveren, og at arbejdsgiveren ikke havde levet op til ansvaret om at stille et chikanefrit miljø til rådighed for kvinden.

Kvinden fik medhold i denne del af sin klage og tildelt en godtgørelse på 50.000 kr. Kvinden havde også klaget over, at hun blev afskediget og udsat for repressalier som følge af den seksuelle chikane. Det kunne dog ikke fastlægges, om arbejdsgiveren(handicaphjælperfirmaet) havde instrueret en anden arbejdsleder til ikke at ansætte hende, eller om arbejdsgiveren havde kundskab om grunden til kvindens sygemelding. Disse klagepunkter blev derfor afvist til mundtlige parts- og vidneforklaringer. Nævnet behandlede derfor ikke denne del af klagen.

Du kan læse hele sagen på https:// www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9568

med handicaptilgængeligheden på kommunale borgerservicecentre. Det sker som led i ombudsmandens opgave med at undersøge, om offentlige bygninger er tilgængelige for personer med handicap. I forbindelse med tilsynene vil ombudsmanden blandt andet undersøge: Parkeringsforholdene for

CAMERA MODELFOTO: COLOURBOX

16 anbefalinger til at mindske ulig

heden i sundhed

Det Centrale Handicapråd er kommet med 16 nye anbefalinger, som skal mindske uligheden i sundhed mellem personer med og uden handicap. I dag lever personer med handicap nemlig generelt et mere usundt liv med større ensomhed, flere smerter og mindre motion. Personer med psykiske lidelser og udviklingshandicap dør også tidligere end andre danskere.

Anbefalingerne går ud på at sikre en mere lige adgang til sundhed ved at fjerne barrierer i sundhedsvæsnet og styrke den forebyggende indsats. Anbefalingerne spænder fra at have fokus på sundhed i en national handicappolitisk handlingsplan og tilgængelighed til klinikker samt at kunne tage en ledsager med til lægen.

”Mennesker med handicap bør have ret til et sundt liv uden at risikere at dø tidligere end resten af befolkningen. Det tror jeg, de fleste kan blive enige om, men virkeligheden ser anderledes ud. Uligheden i sundhed er markant, og det går ud over livskvaliteten for

mange. Derfor er det afgørende, at vi handler nu,” lyder det fra formand for Det Centrale Handicapråd, Mogens Lindhard.

Udvalgte anbefalinger:

ұ National handlingsplan for sundhed og handicap

ұ Kampagne mod fordomme i sundhedsvæsnet

ұ Udbud af tilgængelige tilbud tæt på

ұ Ledsagerordning i sundhedsvæsnet

ұ Forebyggelse - fx ved at indføre en årlig helbredssamtale for personer med handicap hos egen læge. Et fast opmærksomhedspunkt bør være deltagelse i screenings- og vaccinationsprogrammer samt andre forebyggende tiltag og indsatser. Deltagelse bør være frivillig, og indkaldelsen bør ske automatisk.

Læs de 16 anbefalinger: https:// dch.dk/16-anbefalinger-til-mindske-ulighed-sundhed-mellem-personer-med-uden-handicap

personer med handicap. Adgangsarealerne samt indgangs- og dørpartier. Udformningen af handicaptoiletter. Information og skiltning. Adgangen til hjemmesideinformation om borgerservicecentrenes tilgængelighed for personer med handicap. Tilsynene vil blive gennemført af besøgshold

fra ombudsmandsinstitutionen med deltagelse af ombudsmandens to tilgængelighedskonsulenter. De to konsulenter har henholdsvis et bevægelseshandicap og et synshandicap. Resultaterne vil efterfølgende blive sammenfattet i en temarapport. (Kilde: Nyhed. Ombudsmanden).

Borgerne kan nu følge med i udvalgte sager hos

Ankestyrelsen

Nu bliver det lettere for borgere at følge med i status på behandlingen af deres sager i Ankestyrelsen. Det sker via Ankestyrelsens nye tiltag på ”Mit Overblik” på borger.dk. Formålet er at give et enkelt og overskueligt overblik over borgerens sagsforløb. Målet med den nye funktion er at øge gennemsigtigheden i sagsbehandlingen og give borgerne mulighed for selv at holde sig opdateret.

Du skal logge dig på med MitID på borger.dk. Vælg ”Mit Overblik” og derefter ”Sager”. Klik på ”Detaljer” for at få vist oplysninger om din sag. Det er dog kun sager, der er modtaget i Ankestyrelsen efter den 14. november 2024. Sager modtaget før denne dato vises ikke i løsningen. Da Mit Overblik er en personlig side og knyttet til MitID, er det kun den person, som afgørelsen vedrører, der har adgang til oplysningerne. Børnesager indgår endnu ikke i løsningen. Mit Overblik er dog ikke en digital selvbetjeningsløsning, hvor du kan kontakte Ankestyrelsen.

 Supermarkedskæden SPAR har hjertestartere i deres 141 butikker i Danmark. Det bidrager til livredning. I 2024 var SPARs hjertestartere i brug 15 gange, derudover er der henvist hjerteløbere til de opsatte hjertestartere 42 gange, hvilket understreger deres afgørende betydning, når et hjerte går i stå.

Nye muligheder for undtagelse fra miljøzonekravene

Fra den 1. april 2025 bliver det muligt at registrere en undtagelse indtil udgangen af andet døgn efter kørsel i en miljøzone, hvis køretøjet anvendes i forbindelse med behandling på hospital eller ved speciallæge eller ophold på krise- eller misbrugscenter.

Reglerne laves om for at tage hensyn til, at der i akutte tilfælde ikke er tid til at foretage registrering af undtagelse inden kørsel. Derfor indføres muligheden for registrering af undtagelse på bagkant i særlige situationer.

Dette gør sig gældende i følgende situationer:

ұ Såfremt et køretøj anvendes til befordring i forbindelse med behandling på hospital eller ved speciallæge med adresse inden for en miljøzone.

ұ Såfremt et køretøj anvendes til befordring i forbindelse med ophold på krise- eller misbrugscenter med adresse inden for en miljøzone.

En undtagelse skal registreres på www. miljoezoner.dk senest ved udgangen af andet døgn efter kørsel i en miljøzone. Undtagelsen kan også registreres inden kørsel.

De nye undtagelsesmuligheder er beskrevet på: www.miljoezoner.dk/ undtagelser-og-dispensationer/nyeundtagelsesmuligheder-fra-den-1april-2025/.

Tatoveringer kan hænge sammen med øget kræftrisiko

Tatoveringer er udbredte især hos yngre personer. Men det er nok de færreste, der tænker på, hvad tatoveringen kan få af betydning for helbredet på længere sigt. Forskning har vist, at tatoveringsblæk ikke kun forbliver dér, hvor det bliver indført, og at partikler fra blækket kan vandre til lymfeknuderne, hvor de ophobes.

Forskere fra Institut for Sundhedstjenesteforskning og Klinisk Institut på Syddansk Universitet (SDU) samt Universitet i Helsinki har undersøgt, om det kan have helbredsmæssige konsekvenser. Ved hjælp af data fra danske tvillingepar har de fundet, at tatoverede personer oftere får diagnosticeret hud- og lymfekræft sammenlignet med ikke-tatoverede.

Studiet er baseret på data fra Den Danske Tvilling Tatoveringskohorte, hvor forskerne har oplysninger fra flere end 5.900 danske tvillinger. Ved at sammenligne tatoveringsmønstre med kræftdiagnoser har de fundet en øget forekomst af både hud- og lymfekræft blandt tatoverede.

”Det helt unikke ved vores tilgang er, at vi kan sammenligne tvillingepar, hvor den ene har kræft, men hvor de

ellers deler mange genetiske og miljømæssige faktorer,” siger Jacob von Bornemann Hjelmborg, professor i biostatistik ved SDU i en pressemeddelelse fra SDU. Resultaterne viser også at sammenhængen mellem tatoveringer og kræft er tydeligst hos personer med store tatoveringer – defineret som større end en håndflade. Forskerne planlægger nu at undersøge, hvordan blækpartikler påvirker lymfeknudernes funktion på molekylært niveau, samt om nogle typer af lymfekræft er mere relateret til tatoveringer end andre. Ifølge Miljøstyrelsen (2017) har ca. 600.000 danskere en tatovering – svarende til ca. 14 % af befolkningen. Forskerne bag Den Danske Tvilling Tatoveringskohorte vurderer, at 4 ud af 10 kvinder og 3 ud af 10 mænd vil være tatoverede, når de fylder 25 år.

Se dine henvisninger og vaccinationer i MinSundhed.dk

Som noget nyt kan du nu se henvisninger og vaccinationer på MinSundhed. dk. – når du er logget ind med dit MitID. Det betyder, at hvis du har fået en henvisning fra din læge til fx fysioterapeut, speciallæge eller hospital, kan du nu se henvisningen i MinSundhed. Du kan nu se detaljer om hver henvisning, fx hvilket fagområde den gælder til, hvorfor du er henvist, og hvornår henvisningen udløber. Ligeledes kan du nu få et overblik over dine vaccinationer. Du kan fx se, hvornår du sidst blev vaccineret, hvad vaccinen dækker, samt hvornår dine børn skal have næste stik.

Kilde: Pressemeddelelse MinSundhed.dk

Lys kan afsløre kræft på sekunder –danske forskere bag ny

Fremtidens kræftdiagnose kan blive hurtigere og mere præcis – takket være et forskerteam ledet af Syddansk Universitet (SDU), der ved hjælp af usynligt lys og kunstig intelligens kan opdage sygdomme, før symptomerne viser sig, sådan skriver SDU i en pressemeddelelse. ”Vi arbejder på, at en simpel lysstråle kan afsløre kræft, før sygdommen når at sprede sig. Ikke flere uger med ventetid på, at en biopsi bliver analyseret i et laboratorium. Tværtimod vil læger kunne få et svar på få sekunder.”

Sådan lyder det fra professor Sergey I. Bozhevolnyi fra Syddansk Universitet (SDU), som står i spidsen for SDU’s deltagelse i projektet OPTIPATH, der kombinerer optiske metasurfaces,

teknologi

nanoteknologi og kunstig intelligens til at identificere sygdomme som kræft og Alzheimer’s – langt tidligere end de nuværende diagnostiske teknologier tillader.

“Det er en helt ny måde at se kroppen på,” siger Bozhevolnyi, en pioner inden for nanofotonik.

“Ved at analysere, hvordan lys interagerer med vævet, kan vi opdage sygdomme, før de bliver synlige på traditionelle scanninger.”

“Vi måler lysets spredning og polarisation i syv dimensioner,” forklarer Bozhevolnyi. “Det lyder komplekst, men i praksis betyder det, at vi kan opfange ekstremt små ændringer i væv, som kan indikere tidlige stadier af sygdomme.”

Fra laboratoriet til hospitalerne I dag tager det fra dage til uger at få svar på en kræftbiopsi. Men med OPTIPATH kan resultatet være klart på få sekunder. En prøve fra patienten placeres i en lille enhed, hvor lyset sendes igennem og analyseres ved hjælp af AI.

“Det vil kunne betyde, at en praktiserende læge eller en sygeplejerske kan stille en præcis diagnose uden at sende prøver til et laboratorium,” siger Bozhevolnyi.

Næste skridt er, at få teknologien implementeret i sundhedsvæsen. Projektet har sikret millionstøtte fra EU’s EIC Pathfinder-program, som støtter radikalt nye teknologier med potentiale til at ændre verden.

Tre kulturinstitutioner i Helsingør tilslutter sig Solsikkeprogrammet

Museum Helsingør, Helsingør Kommunes Biblioteker og Kulturværftet har tilsluttet sig Solsikkeprogrammet, skriver de i en pressemeddelelse. Det betyder, at personer med usynlige handicap kan bære Solsikken, hvis de

ønsker at signalere til medarbejdere og øvrige gæster, at der kan være behov for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp. Solsikkesnoren udleveres uden spørgsmål fra billetsalget / informationen og på museets besøgssteder.

”Vi tror og håber, det giver en ekstra tryghed at vide, at alle kan komme ind i vores huse og få støtte, forståelse og måske lidt ekstra tid uanset handicap eller udfordringer. Vi har mange besøgende hver dag på både vores biblioteker og museer og her på Kulturværftet, og vi synes derfor, at det er vigtigt at vise, at vi er tilgængelige og inkluderende. Også selvom man har udfordringer, øjet ikke kan se. Så selvfølgelig skal vi være med i Solsikkeprogrammet,” lyder det samstemmende fra Sebastian Gyrst-Longsig Christensen, leder af Museum Helsingør, Birgitte Refbjerg Hansen, konstitueret bibliotekschef ved Helsingør Kommunes Biblioteker og Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet.

Ved at blive en del af Solsikkeprogrammet bliver medarbejdere og frivillige på kulturinstitutionerne trænet, så de ved, hvad et usynligt handicap er, hvad Solsikkesnoren betyder, og hvordan man bedst møder en person, der har valgt at bære Solsikken.

Solsikkesnoren kan bæres, når man ønsker at gøre sit usynlige handicap synligt. Det er helt frivilligt, om man ønsker at bære den. Det giver ingen særlige fordele at have Solsikkesnoren på. Man viser blot andre, at man kan have behov for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp.

Definition af højt specialiseret specialundervisning

En rapport fra 2024 fra Social- og Boligstyrelsen indkredser mulige definitioner på begrebet om den mest specialiserede specialundervisning, og hvordan den kan afgrænses i forhold til den brede specialundervisning.

Både børn, unge og voksne med komplekse funktionsnedsættelser kan have behov for højt specialiseret

specialundervisning. Men hvad skal vi egentlig forstå ved begrebet - og hvordan kan det afgrænses? Det forsøges indkredset i en ny rapport, der også belyser lovgrundlaget og tilbudsstrukturen på området.

Børn, unge og voksne, der har brug for det, skal modtage relevant specialundervisning. I nogle tilfælde slår

denne dog ikke til, og der er behov for en mere specialiseret specialundervisning, som måske også kræver koordinering på tværs af flere kommuner. Specialundervisningen i Danmark er reguleret efter lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne. Men selve begrebet om den højt specialiserede specialundervisning

CAMERA PRESSEFOTO

iværksætter med handicap

Honoré Fonden har offentliggjort resultaterne af en undersøgelse af mangfoldigt iværksætteri, som fonden står bag. Dansk Handicap Forbund har bidraget til undersøgelsen og været en del af projektets følgegruppe. Ambitionen har været at kortlægge mangfoldigheden i iværksætteri, som det ser ud i dag, samt identificere både barrierer for og mulige løsninger til at styrke mangfoldigheden i dansk iværksætteri, deriblandt hvad angår iværksætteri blandt mennesker med handicap.

I januar blev rapporten præsenteret ved et arrangement, hvor både iværksættere, politikere, forskere og repræsentanter fra interesseorganisationer deltog. Lejligheden blev også brugt til at uddele Honoré Prisen, og den gik til Gustav Kallan Lauritsen, bestyrelsesmedlem i Iværksættere med handicap og indehaver af rekrutteringsvirksomheden KANT. Stort tillykke med æren til Gustav, der fik overrakt blomster og diplom af direktør for Honoré Fonden, Jacob Hjulmand. Med prisen følger et pengebeløb på 200.000 kr.

Læs Honoré Fondens publikation om mangfoldigt iværksætteri her: https://honorefonden.dk/udgivelser/ mangfoldigt-ivaerksaetteri

Claus Jensen

stammer dog ikke fra nogen af disse love, men optræder i lovarbejdet i forbindelse med kommunalreformen fra 2007.

Selvom begrebet har nogle år på bagen, har det vist sig, at det savner en klar definition, derfor har Social- og Boligstyrelsen fået udarbejdet en rapport. Den indkredser mulige definitioner på begrebet om den mest specialiserede specialundervisning, og hvordan det kan afgrænses i forhold til den brede specialunder-

Direktør Jakob Hjulmand og iværksætter Gustav Kallan Lauritsen ved prisuddelingen.

visning. Rapporten er udarbejdet af Implement for Social- og Boligstyrelsen. Du kan læse rapporten Afdækning og definition af højt specialiseret specialundervisning til børn, unge og voksne på: https://www.sbst. dk/Media/638502388368736512/

Afd%C3%A6kning og definition af h%C3%B8jt specialiseret specialundervisning - rapport april 2024 T.pdf

Kilde: Social og Boligstyrelsen.

Afdækning og definition af højt specialiseret dervisningspecialuntil børn, unge og voksne

Telefon: 71 70 75 95 / 53 79 75 95 kontakt@haandklaedetoerrer.dk www.haandklaedetoerrer.dk

Ny kompensationsydelse mødes med kritik

Som en del af den handicappolitiske rammeaftale fra 2024 ville man forenkle merudgiftsbestemmelsen, men resultatet ser ud til at tendere et nyt bureaukratisk monster og har mødt betydelig kritik fra Dansk Handicap Forbund og den øvrige handicapbevægelse

Det er blevet markant sværere at få dækket merudgifter.

Med indgåelse af den handicappolitiske rammeaftale i 2024 var en forenkling af merudgiftsbestemmelsen en helt central brik, som skulle realisere ambitioner om at regelforenkle til gavn for både borgere, myndigheder og brugen af offentlige midler.

I Dansk Handicap Forbund har det været en vigtig mærkesag at få forenklet ydelsen – både fordi vi oplever en ekstremt bureaukratisk og overdreven sagsbehandling for noget, som kunne gøres langt mere enkelt. Samtidig har vi været stærkt utilfredse med, at mange over de senere år er faldet ud af personkredsen, forklarer landsformand Susanne Olsen: ”Merudgiftsbestemmelsen fylder uforholdsmæssigt meget i vores sagsbehandling, og vi har alt for mange eksempler på mennesker, der, som følge af praksisglidning, er faldet ud af personkredsen, selvom de indiskutabelt har merudgifter, som følger af deres funktionsnedsættelse. Fx har vi set eksempler på mennesker med rygmarvsskader, som er faldet ud.”

Landsformand Susanne Olsen er særligt ærgerlig over, at forenklingsøvelsen ikke vil komme denne gruppe til gavn: ”Det

blev meldt klart ud, at de penge, der kommer ud af en forenkling ikke vil få nogle af disse mennesker tilbage i målgruppen, og det har hele tiden været et afgørende punkt for Dansk Handicap Forbund, når vi igennem de senere år har arbejdet for forbedringer omkring merudgiftsbestemmelsen.”

Potentielt ringere situation

Det konkrete lovforslag til en ændring er da også blevet en slem skuffelse. I Dansk Handicap Forbund gik vi for år tilbage ud med et proaktivt og dagsordensættende forslag om helt at automatisere ydelsen, fortæller formand for social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg Gitte. R.R. Nielsen: ”I Dansk Handicap Forbund er vi ikke bange for at komme med vidtgående forslag, som reelt kan skabe forandring. Derfor foreslår vi, at man helt automatiserer ydelsen – lidt i stil med børnefamilieydelsen, som vi som samfund uden at blinke udbetaler til alle børnefamilier uden nogen form for kontrol eller sagsbehandling. Vi var glade for, at en stor del af Danske Handicaporganisationer (DH) bakkede op om forslaget, og

CAMERA COLOURBOX

derfor var skuffelsen også stor, da vi så det forslag, der blev lagt frem. Vi synes, det er fint at omdøbe ydelsen til kompensationsydelse, men uden at gå i detaljer, så ser vi nu et forslag, som vil stille nogle grupper ringere og ser ud til at blive lige så og for nogen langt mere bureaukratisk, end det vi kender i dag”.

Kritik fra handicapbevægelsen

Det var da også en markant kritik, der blev rejst i høringsfasen. Således lød det fra DH’s fælles høringssvar: ”DH er stærkt kritisk overfor den foreslåede model. Reelt vil der være en lang række mennesker, der ryger ud af målgruppen for at kunne få dækket sine merudgifter. Derudover indebærer forslaget, at mange vil blive betydeligt underkompenseret for sine merudgifter, ligesom der vil blive lagt et større dokumentationskrav ud til borgerne. Til det skal lægges, at en

stor del af målgruppen har en forholdsvis lav indkomst ved fx at være på overførselsindkomst, i fleksjob eller lign. Det er grundlæggende problematisk for alle i målgruppen, men også etisk problematisk, da det særligt går ud over ressourcesvage borgere.

Vi vil på den baggrund på det kraftigste opfordre til, at forslaget bliver trukket tilbage”.

I skrivende stund fokuserer vi i Dansk Handicap Forbund, sammen med vores samarbejdspartnere i de øvrige DH-organisationer, på at påvirke processen, så meget det overhovedet kan lade sig gøre.

”Det handler om, igennem kompensation, at stille mennesker med handicap lige i forhold til andre. Det er ikke det, der er lagt op til, og derfor fortsætter vi vores politiske arbejde for at påvirke processen i den rigtige retning, slutter Landsformand Susanne Olsen”.

Ingen snebunker på handicapparkeringspladser

Vi kender alle den situation, hvor sne skubbes hen på en handicapparkeringsplads. Hvor utroligt og ubetænksomt det end lyder, er det noget os med handicapbil kender fra hele landet. Så kan det ligge dér, indtil forårets sol har fjernet det. I min bopælskommune, Vordingborg, er man stoppet med denne kedelige manøvre for flere år siden, men først efter at jeg som formand for handicaprådet fik det stoppet.

I dag er jeg udvalgsformand for Klima- og Teknikudvalget, hvorunder offentlige arealer hører. I det nye regulativ for snerydning har jeg fået indsat et forbud mod den slags unoder, så det fremover forhindres. Derudover sikres det også fremover, at der skal ryddes sne til handicapegnede særindgange.

Jeg opfordrer aktive i handicapråd og andre lokalt til at få indført lignende regler i alle landets kommuner.

Klik på Vordingborg.dk/vinterregulativ eller søg på "regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse i Vordingborg Kommune 2025."

På side 8 står der “Der er særligt opmærksomhed på at sikre, at sne ikke henlægges på handicap-parkeringspladser”.

Og side 10: “Kommunen glatførebekæmper følgende områder ved en kommunal matrikel/institution/arbejdsplads:

ұ P-pladser, herunder handicap-parkeringspladser

ұ Gangsti/areal frem til hovedindgang

ұ Trapper, ramper o.l. ved hovedindgang

ұ Evt. bagindgang ved af hensyn til leverandører/personale

ұ Handicapegnede særindgange inklusive adgangsvejen hertil.”

Sneophobning på handicapparkeringsplads.

» LÆSERTIP | PENCIL-ALT ANDERS J. ANDERSEN, KLIMA- OG TEKNIKUDVALGET, FORMAND, VORDINGBORG KOMMUNE CAMERA ANDERS J. ANDERSEN

Krisetid: Beredskab halter for mennesker med handicap

Borgerne er blevet bedt om at kunne klare sig selv i tre dage i tilfælde af en opstået krise og spændinger i Europa betyder, at der er stort fokus på sikkerhed og beredskab, men hvad er status for mennesker med handicap, som har særlige behov?

Du er en del af beredskabet.” Så klar var meldingen, da Beredskabsstyrelsen sidste sommer bad alle borgere om at gøre sig parat til at kunne klare sig selv i tre dage i tilfælde af en krise. Fx hvis der kommer nedbrud på strømog vandforsyning, netforbindelser eller i yderste konsekvens, hvis vi skulle komme i en konfliktsituation, hvor vi får behov for beskyttelse i beskyttelsesrum eller behov for evakuering og genhusning. Instruksen er relativ enkel og handler om, at man skal have vand, mad, varmt tøj / tæpper og have batteriforsynet radio mv.

Selvom instruksen til borgerne kan synes enkel, så er den for mennesker med handicap alt andet end enkel, lyder det fra landsformand Susanne Olsen: ”Når vi taler om mennesker, som lever med et handicap, så gælder der altid helt særlige forhold. Vores mulighed for at kunne agere ligesom alle andre står på et fundament af kompensation. Vi har brug for personlig hjælp, vi har brug for strøm til hjælpemidler og for nogen den livsnødvendige respirator mv. Og hvordan skal vi komme i sikkerhed i en mere alvorlig sikkerhedssituation? Findes der overhovedet beskyttelsesrum, hvor vi kan komme ind? Derfor

kan instruksen ikke stå alene,” siger Susanne Olsen og peger på, at der er behov for, at der kollektivt lægges en beredskabsplan, som omfatter mennesker med handicap, så man ikke efterlades uden hjælp – uanset, om det er et forsyningsnedbrud eller en mere alvorlig krisesituation.

Handicapbevægelsen har reageret

I Danske Handicaporganisationer (DH) tager man problemet meget alvorligt, og Thorkild Olesen tog derfor, på vegne af alle handicaporganisationerne, allerede i sensommeren og efteråret kontakt til både Beredskabsstyrelsen og forsvarsordførerne. Budskabet var enkelt – mennesker med handicap kan ikke efterleve anbefalingerne og har brug for en klar plan, hvis vi rammes af en krise. Der er forståelse for problemstillingen, men der hersker forvirring om, hvad der kan gøres, og mennesker med handicap efterlades derfor med tvivl om, hvordan man konkret skal gøre. Det skaber utryghed.

I skrivende stund har vi fået en frisk opdatering fra Danske Handicaporganisationer, som oplyser, at der i den politisk vedtagne beredskabsaftale er afsat midler til at sikre: Borgerrettet

Byen Frederikssund har oplevet farlige situationer i forhold til oversvømmelser og opsat sandsække.

rådgivning, rådgivning af myndigheder og etablering af et samarbejdsforum på området mellem det civile samfund og erhvervslivet. På nuværende tidspunkt er DH indkaldt til dialog om disse initiativer, men der foreligger ikke noget mere konkret. Samtidig skriver mediet Socialmonitor, at 34 kommuner er begyndt

at kigge på indkøb og beredskabsplaner, mens andre oplyser, at man afventer en samlet koordineret national indsats.

Hvad er det bedste råd lige nu?

Tilbage står, at mennesker med handicap er uafklarede i forhold til, hvordan man skal forholde sig, mens vi venter

på mere detaljerede planer fra centralt hold. Fra forbundets side er der to anbefalinger. Vi har et sektoransvar, som betyder, at de myndigheder, som har ansvar på forskellige områder i samfundet, skal tænke mennesker med handicap ind.

Når man er afhængig af personlig hjælp, elektriske hjælpemidler og respirator, kan en vej derfor være at kontakte sin kommune, som både har vejledningsforpligtelse og forsyningspligt. Man kan spørge sin kommune om, hvilke beredskabsplaner de har, og hvordan man skal forholde sig i en kritisk situation – fx omkring personlig hjælp, forsyningsnedbrud mv.

Det er samtidig en god ide, at man kontakter sin lokale DH afdeling og det lokale handicapråd, som kan gå i dialog med kommunen om behovet for beredskabsplaner for mennesker med handicap. Dansk Handicap Forbund følger naturligvis op på udviklingen i sagen.

Pjecen er på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Forberedt

Fra brugere til brugere

Kørestolseksperten ApS

Kørestole Hjælpemotorer

Andet udstyr til handicappede

Farvervej 12, Viborg - Lunikvej 44A, Greve - Hvidkærvej 39, Odense

Tlf : 8980 3398 - E-mail: admin@koerestolseksperten dk www koerestolseksperten dk

Strategiske samarbejdsaftaler

Som et udtryk for ønsket om en større gennemslagskraft på en lang række politiske og velfærdstekniske områder, er vi som forbund begyndt at indgå strategiske samarbejdsaftaler med en række relevante kommercielle aktører i Danmark. Dette sker under behørig hensyntagen til vores egen integritet, troværdighed og værdigrundlag, men vi har over en lang periode vurderet, at vores gennemslagskraft i den praktiske og politiske verden er langt større, når vi allierer os med leverandørsiden.

Denne samarbejdsform er naturligvis ikke gratis for de kommercielle aktører, der enten betaler os timeteknisk for det arbejde, vi udfører i fælles interesse og/eller for den

unikke viden, vi kan bringe med ind i samarbejdet. Alternativt støtter de en eller flere af vores aktiviteter og betaler for den branding, vi kan give dem gennem samarbejdet.

Det er langt fra alle, der kan indgå strategiske samarbejdsaftaler med os, idet vi nøje udvælger efter relevans og de indsatsområder, der til stadighed arbejdes med i forbundet. Men flere af medlemmerne i brancheorganisationen Danish Care, som er leverandører af produkter og services til sundheds-, pleje- og velfærdsområdet er oplagte samarbejdspartnere. I første omgang er det sekretariatet, der påvirkes af disse samarbejdsaftaler, men vi arbejder på, at alle i forbundet, der beskæftiger sig med vores kerneværdier på frivillig basis, inddrages i arbejdet i større eller mindre grad og efter temperament.

Vi vil løbende sikre orientering om disse tiltag.

Genbrug af hjælpemidler i Gentofte

En dag på Gentofte Genbrugsplads fik en driftig medarbejder en tanke, han ikke kunne slippe. Hvorfor skulle alt det brugte sundheds- og velfærdsudstyr, der blev afleveret af private, institutioner og det offentlige til udsmid på genbrugspladsen destrueres?

Særligt hvis det nu kunne genbruges og komme til gavn for udsatte borgere. Fx så en person med et fysisk handicap kunne komme på besøg i forældrenes sommerhus og overnatte, hvis der var en hospitalsseng, toiletstol, eller andre hjælpemidler fast placeret i sommerhuset.

Et lille team af medarbejdere på Gentofte Genbrugsplads har, med Gentofte Kommunes velsignelse, sat sig for, at tanken om genbrug også skal omfatte sundheds- og velfærdsudstyr. De sorterer og udvælger funktionelt udstyr og opsamler det løbende i en lukket 20 fods container allokeret til formålet. Når containeren er ved at være fyldt op, kontakter de Dansk Handicap Forbund og aftaler dage og tider, hvor medlemmerne og deres pårørende kan komme på besøg og

erhverve sig brugte effekter ganske gratis. Dette er ganske unikt for Gentofte Genbrugsplads, og det kræver en kommunal dedikering til genbrugstanken og ikke mindst en allokering af ressourcer til sortering af effekter samt modtagelse og udlevering til vores medlemmer.

Ganske enkelt – et fantastisk initiativ og en stor tak til Gentofte Genbrugsstation.

Vi arbejder netop nu på at få andre relevante kommuners genbrugsstationer til at overveje samme tanker. Særligt de lidt større kommuner, der huser hospitaler og et større antal institutioner såsom plejehjem, rehabiliteringscentre med videre, er interessante i sammenhængen.

Da vores medlemmer jo et langt stykke ad vejen visiteres til hjælpemidler i eget hjem, vil interessen for ekstra effekter og effekter til sommerhus, forældrenes bolig, etc. have et begrænset ”marked” over tid, men mon ikke også Ukraine har et behov og kan genbruge store dele af vores udsmid.

PENCIL-ALT JENS BOUET, DIREKTØR I DANSK HANDICAP FORBUND | HJÆLPEMIDLER «

Hverdagslivet som temaer i kunsten

Handicap NYT besøger Skagen Museum og ser på malerier og fotografier om dagligdagen med fiskere, kvinder og børn i fokus

Det er ikke tilladt at have små tasker med, så det gør journalistarbejdet meget besværligt, når man skal balancere med blok og kuglepen, skifte briller og tage billeder, men forbuddet skyldtes ifølge personalet, at der har været en gæst, der ødelagde en tegning med sin taske. Til gengæld er der bokse i kælderen til tasker.

Simone Sefland Storm Pedersen, som er presse- og kommunikationsmedarbejder, tager imod Handicap NYT, som har inviteret Chanette Holst, der er næstformand i Dansk Handicap Forbund, tilgængelighedsvejleder og formand for NordVest afdeling samt landsformand Susanne Olsen med på reportagetur. Vi skal se og opleve museet med værker af kunstnerkolonien Skagensmalerne, som er kendte i hele Danmark og i Skandinavien.

Moderne malere

Ifølge Simone er museet ikke helt færdig med en ny ophængning af billederne. Hun tager os med ind i den første sal. ”Måske synes nogen nu om stunder, at museets billeder ser gammeldags ud, men Skagensmalerne var meget moderne og tilhørte en fortrop i Europa, som brød med tidligere tiders måde at male på. På museet er 15 malere repræsenteret,” siger hun.

Vi ser ”Fra Københavns Børs” fra 1895 malet af P.S. Krøyer, som forestiller en stor gruppe rige erhvervsmænd. Chanette Holst udbryder: ”Jeg elsker det billede, det er min absolutte favorit af Krøyer. De ser så forskellige ud, der er så mange ansigtsudtryk,” siger hun begejstret. Det er noget nyt, at billedet hænger her. Det blev reddet fra flammerne på Bør-

Anna Ancher og Marie Krøyer spadserer på stranden i Skagen, er et berømt maleri af P.S. Krøyer.

sen sidste år, og det skal nu opholde sig her, indtil Børsen er genopbygget.

Simone Sefland Storm Pedersen fortæller, at de portrætterede har betalt for deres placering på billedet. ”De, der står forrest, har betalt 500 kr. og de, der står bagerst, har betalt 100 kr.,” oplyser hun.

Ifølge hende voldte billedet P.S. Krøyer problemer, og han ville gerne vide noget om dem alle sammen. Så han fik en til at sladre om dem, så han fik en fornemmelse af, hvem de var som personer og forretningsmænd. ”Krøyer inviterede dem en og en til sit atelier, hvor de stod i forskellige positioner, og så lavede han skitser. Krøyer skrev et brev til sin ven Oscar Björck, som også var maler, at han ikke rigtig kunne få greb om de mange figurer fra Børsen, og at han havde opdaget, at det var, fordi han skulle ’modarbejde sin tendens til tyndhed’. Han havde simpelthen malet arbejdere – fiskere, franske markarbejdere – så længe, at det var svært for ham at male vellevnedskroppene på dem her! Han rejste til Berlin og malede efter Velasquez’ tøndeformede general, og kom hjem og havde fået greb om dem,” fortæller hun.

Sankt Hans billedet, som forestiller en Sankt Hans aften i Skagen voldte også problemer for P.S. Krøyer, dels er det kun Sankt Hans en gang om året, dels foregår det om aftenen. ”Personerne på billedet er i høj grad venner og bekendte. Men dybest set er billedet en fantasi. Også her fik han hjælp af en fransk maler, som med en special lampe med staniol-

lignende materiale kunne skabe reflekterende aftenlys i et atelier,” siger Simone.

Havet, liv og død

I det næste rum går vi ind i hverdagsverdenen. Vi ser en model, der skal vise, hvordan udstillingen skal se ud, når den er færdig. Modellen minder om en ”dukkestue” med små fotokopier af værkerne, så man kan se, hvordan der arbejdes med en udstilling i praksis, og hvor man kan rykke rundt på billederne ”Det er nemmere, end hvis det skal ske efter, at de er hængt op og skal rykkes”, oplyser Simone.

Channette Holst er dybt fascineret af billederne, der rummer himmel og hav, mennesker liv og død – hårdt vejr osv. Men også af de fantastiske pompøse guldrammer, der er kunstværker i sig selv.

Kunstnerægteparret Anna og Michael Ancher Dernæst går vi ind i et lettere mørkt rum, hvor der hænger billeder af Anna Ancher, fx ”Et missionsmøde”, der forestiller en vækkelsesprædikant, som taler for en lille forsamling , som sidder i klitterne og lytter til ham. Anna Ancher var den eneste af Skagensmalerne, som var fra Skagen. Hendes forældre ejede Brøndum Hotel, og skagboerne var nogle, hun kendte godt, og de var ikke eksotiske for hende. Alle de andre kunstnere var tilflyttere og boede der ofte kun i perioder, fx om sommeren, men Michael Ancher kom der ofte, og da han

Billedet "Fra Københavns Børs" befinder sig nu på Skagen Museum. Til højre ses billedet af

Sankt Hans aften.

giftede sig med Anna Ancher, slog han sig ned i Skagen.

Det næste rum har temaet strand. Her ses badende børn og mennesker, der arbejder eller spadserer. Stranden er meget vigtig for malerne og for byen. Fx det berømte billede af Anna Ancher og Marie Krøyer, som spadserer på stranden.

Dernæst besøger vi Brøndumsalen, hvor der hænger portrætter af Skagensmalerne og deres venner. De hang oprindeligt på Brøndum Hotel. Ideen med gæsteportrætter stammede fra et fransk hotel. Det er en kendt sag, at malere ofte manglede penge, men så kunne de betale noget af hotelregningen med et portrætmaleri. I 1946 blev de fjernet fra hotellet og blev sat op igen på Skagen Museum. Forhistorien er, at i 1880 overtog Anna Anchers bror, Christian Degn Brøndum hotellet, som han drev sammen med to ugifte søstre. De var et godt team og dygtige til at drive hotel og sammensætte menuer og vine, så det passede i de tilrejsendes smag. Menuer, som lå meget langt fra den kost, som de lokale indtog. Christian Degn Brøndum var med til at stifte Skagen Museum og testamenterede Brøndumsalen til museet. Selve hotellet udvides betydeligt i de år, han havde det.

Vi ser også en havesal, som bruges til små koncerter og arrangementer. Overalt er tilgængeligheden god, de få dørtrin der er, de har kiler, der gør dem mindre stejle. Channette Holst er i manuel kørestol og har ikke problemer, og Susanne Olsen i el-kørestol har heller ingen vanskeligheder med at komme rundt.

Særudstillingen

Indtil den 14. september 2025 er der en særudstilling ”Lige et øjeblik” med fotografier. Museet fandt en kæmpe samling af fotografier på loftet i Anna og Michaels hjem, som også er et museum, dog fredet og utilgængeligt, da alt næsten står, som de forlod det. ”Nu er mange af billederne digitaliserede, og det er interessant at se, hvad det var de så, både hvordan kunstnerne så ud i virkeligheden, og ikke mindst fiskerfamilierne, ” siger Simone.

Chanette Holst og Susanne Olsen er tilfredse med hovedindgangen, hvor der både er trappe og rampe.

Det barske liv skildres smukt. Susanne Olsen er betaget af de mange billeder.

Fotografiet blev i de år meget moderne, men det var forbeholdt fotografer, og det krævede noget at stille kameraet op, det var ikke noget, folk havde på sig som i vore dage med mobiltelefoner. Der er indledt et samarbejde med unge mennesker om denne udstilling, fx bud på alternative billedtekster.

Elevator og en farlig trappe

På vej til 1. sal støder vi for første gang ind i et tilgængelighedsproblem. Elevatoren er stor nok, men den fører lige ud til en trappe, så hvis man bakker ud baglæns i en kørestol, er det farligt. Susanne anbefaler en låge for enden af trappen, så man kan bakke ind i den og undgå at falde ned ad trapperne. Det vil Simone gerne gå videre med.

Lige nu er der ikke så meget at se på 1. salen. Her er nogle små skulpturer af Carl Locher, og det er lidt svært med montrerne, hvis man er en usikker kørestolsbruger, kan man nok støde ind i dem. Museet planlægger at skabe et digitalt univers med lydfortællinger i disse rum. Her er et tegneværksted for børn, men børn i kørestol kan ikke være med på grund af trin. Chanette og Susanne fortalte, at der findes adskillige liftløsninger, som kan bruges i fredede bygninger, og det ville være oplagt at gøre her. Simone opfordrede dem til at henvende sig med forslag til hende både om tilgængelighed og formidling.

Vi siger farvel til Simone og ser atter på museets samling af billeder, som altid virker dragende med deres dramaer, hverdagsliv, lys og skønhed. Vi besøger den tilgængelige museumsbutik, som er let at komme rundt i og ser på garderobe og handicaptoiletter, som fungerer.

Vel ude på vej ned ad rampen er de enige om, at det har været en god oplevelse. ”Det vil også kunne være en udflugt værd for en lokalafdeling, og gerne med Simone som guide,” siger Chanette.

Særudstiilngen viser fotografier fra livet i Skagen.Fx fiskere der bærer deres børn.

Alle har ret til en meningsog kvalitetsfyldt hverdag.

Alle har ret til en meningsog kvalitetsfyldt hverdag.

Alle har ret til en meningsog kvalitetsfyldt hverdag.

Fjordcentret § 104 aktivitet og samværstilbud.

Fjordcentret § 104 aktivitet og samværstilbud. Med Fjordcentret ønsker vi at skabe mulighed for de borgere, der ellers ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Med Fjordcentret ønsker vi at skabe mulighed for de borgere, der ellers ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

de borgere, der ellers ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

På Fjordcentret vil man blive en del af et fællesskab, og kunne involvere sig i både hobbymæssige aktiviteter og i egentlige jobfunktioner. Man vil få en varieret, spændende og udfordrende hverdag, tilrettelagt ud fra den enkeltes interesser, ressourcer og kompetencer.

Beliggenhed

Vi er beliggende ved havnefronten i Holbæk – nær centrum og tilbuddet henvender sig både til beboere på Fjordstjernen og til borgere udefra.

Målgruppen

Målgruppen for centret er borgere med særlige behov, både ældre, voksne med handicap, samt senhjerneskadede med funktionsnedsættelser. Også borgere med behov for 1:1 bemanding er velkommen i Fjordcentret.

støtte er velkommen i Fjordcentret. Fjordcentret tilbyder også §103 – Beskyttet beskæftigelse.

Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Mail: kabb@ ordstjernen.dk Tlf. 44 12 85 01 www. ordstjernen.dk

Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Mail: kabb@ ordstjernen.dk www. ordstjernen.dk

Centerleder Kamilla Broch

Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Mail: kabb@ ordstjernen.dk Tlf. 44 12 85 01 www. ordstjernen.dk

Centerleder Kamilla Broch

Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Mail: kabb@ ordstjernen.dk www. ordstjernen.dk

Danskernes foretrukne

bank

Mouse-pointer Det sker

CALENDAR-STAR

I DANSK HANDICAP FORBUND I 2. maj 20. juni 2025

Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk

DU KAN SKRIVE TIL DHF PÅ FLERE E-MAIL ADRESSER: Forbundets hovedadresse: dhf@danskhandicapforbund.dk

Landsformand: susanne@danskhandicapforbund.dk

Medlemsservice dhf@danskhandicapforbund.dk

Faglig og politisk chef: jeppe@danskhandicapforbund.dk

FREDERIKSSUND – HALSNÆS

Onsdag d. 7. maj, kl. 18.3020.30: Kurve fra Uganda. Buster kommer på besøg, og der vil blive mulighed for at købe en lille kurv eller to. Ingen lotteri denne aften. Tilmelding senest 5. maj til: Anne Marie, mobil 26 18 38 46 – bedst efter kl. 17.00.

SKAGEN

Mandage d. 5., 12. og 19. maj 2025, kl. 14.0016.30: Mandagsklub.

Torsdag d. 15. maj 2025, kl. 19.0022.00: Bankospil.

Lørdag d. 24. maj, kl. 18.0022.00: Sommerafslutning med spisning. 3-retters menu, kaffe, småkager. Pris 100 kr. + underholdning. Pris for ikke-medlemmer 200 kr.

SLAGELSESORØ

Mandag d. 5. maj, kl. 18.00: Curling. Pris 100 kr. Tilmelding/ betaling senest 1/5.

Mandag d. 2. juni, kl. 18.00: Fællessang. Pris 100 kr. Tilmelding/betaling senest 25/5.

Bindende til/afmelding til Brita 22 29 56 73. MobilePay 50 82 00. Vi tager forbehold for ændringer. Alle arrangementer holdes i Kongehave Centret, Svendsgade 102, Slagelse hvis ikke andet er nævnt. DØREN ÅBNES KL: 17.30. HUSK: TALLERKEN, BESTIK, KOP, GLAS.

STEVNS – FAXE – KØGE

Søndag d. 18. maj: Bustur til Thorsvang Samlermuseum. Vi kører fra Stevnshøj, Bjælkerupvej 33, 4660, St. Heddinge, kl. 9.00, og fra Plejecenter Hoterhaven, Præstemarken 76, 4652 Hårlev, kl. 9.20. Vi er hjemme igen på Hoterhaven ca. kl. 17, og ved Stevnshøj ca. kl. 17.30. Vi besøger Thorsvang Samlermuseum, og der spiser vi frokost. Pris for bustur, indgang og mad er kr. 300.

Tilmelding senest d. 10. maj til Inge-Lise Pedersen på tlf. 25 33 32 17 eller på mail: ilpibstevns@gmail.com

Rådgivning: Log ind på "Min side" via hjemmesiden

Handicap NYT: bente@danskhandicapforbund.dk

Globalt samarbejde: global@danskhandicapforbund.dk

Forældrekredsen: dhf@danskhandicapforbund.dk

Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk

RYK: info@ryk.dk

Amputationskredsen: ak@danskhandicapforbund.dk

VESTFYNS FERIEKLUB REJSER 2025

Bornholm, d. 25. til 29. maj

Vi skal bo på Hotel Balka Strand: Pris kommer senere. Flyrejse til Mallorca, d. 9. til 16. september

Vi skal bo på Protur Hotel Palmeras Playa. Pris med All Inclusive: 10.900 kr. i delt dobbeltværelse. Ring gerne for nærmere oplysninger til: Formand: Lene Hansen, tlf: 24 66 56 88.

Dit bidrag holder Dansk Handicap Forbund i gang

Når du støtter Dansk Handicap Forbund, er du med til at gøre en forskel. Vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap kan leve et liv med samme muligheder som alle andre – blandt andet som medlemmernes politiske talerør og ved at afholde sociale arrangementer. Vi indberetter din gave til Skat, så du automatisk får dit skattefradrag, hvis du har oplyst os dit cpr-nr. Du kan støtte Dansk Handicap Forbund med et engangsbeløb eller månedlig/årlig donation via vores hjemmeside:

www.danskhandicapforbund.dk/stot-os eller via Mobile Pay til 97848 eller til vores gavekonto i Sparekassen Sjælland reg.nr.: 5292, kontonr.: 000457117

HUSK at oplyse dit CPR nr. hvis vi skal indberette din donation til Skat, så du kan få skattefradrag.

Sommer på Stranden

Velkommen til den 60. sæson på Stranden i Charlottenlund. Dengang for 60 år siden, der var Stranden kun for mennesker med fysiske handicap, men i dag er den åben for alle, der støtter Dansk Handicap Forbund økonomisk. Vi er ikke bange for at åbne op for andre.

Stranden har 800 brugere med fysiske handicap og pårørende samt 250 vinterbadere.

På Stranden møder man den smilende forpagter og fremragende kok, Lisbet Gad, som hele året rundt arrangerer events. Du kan læse om dem på: www.stranden-dhf.dk.

Som noget nyt har vi fået vores egen havemand, Niels Rottensten, der har påtaget sig at holde udearealerne pæne. Så når I møder Niels, så tag godt imod ham. Niels er førtidspensionist og har Parkinsons.

Forholdene på Stranden forbedres hele tiden, men da vi er afhængige af

ekstern økonomisk støtte, må brugerne væbne sig med tålmodighed.

Velkommen til hygge- og strandsæsonen 2025.

Peder Lykkes Vej 8 2300 København S

Tlf. 40 60 78 45 www.rt-anlaeg.dk

TS Logistik ApS

Vallensbækvej 6 • 2605 Brøndby • Tlf. 26 35 3569 E-mail: kontakt@ts-logistik.dk • www.ts-logistik.dk

• Elektrisk dokumentation og dimensionering

• Fejlﬁnding på installation og styringer

• Aut. el-installatør

• Konsulentbistand vedr. elektriske og tekniske installationer, herunder marine.

Ringager 4E / 2605 Brøndby / post@evice.dk Tlf. 71 96 98 96 / www.evice.dk

Vi leverer professionelle IT-løsninger efter dit behov

Værkstedsgården 14•2620 Albertslund Tlf. 70 22 35 45•E-mail: salg@curait.dk www.curait.dk

Brøndbyvester vej 21-23 • 2600 Glostrup Tlf.: 43 96 96 68 • gourmetpizzaria.dk

Skæbneaften i Skagen afdeling

Bestyrelsen havde dækket op til 68 gæster, og de var spændte på, hvordan det skulle gå, når der senere skulle vælges ny formand.

Handicap NYT var på pletten, da der efter 30 år skulle vælges

ny formand

Det var en skæbneaften i Skagen afdeling, da afdelingen den 13. marts 2025 afholdt generalforsamling. Kaj Hansen, som har været formand i 30 år, havde bebudet, at han ikke genopstillede. Hans hustru, Lisbeth Hansen, er kasserer i afdelingen et år endnu, og et bestyrelsesmedlem ønskede også at gå af. Så der var spænding i luften, da Handicap NYT var på pletten kl. 18.00 til fællesspisning. Det hele foregik traditionen tro i Klitrosen, som er Skagen afdelings klubhus, der ligger i et parcelhuskvarter i Skagen. Her kan være 80 mennesker, og til generalforsamlingen var 68 af de 130 medlemmer til stede.

Aftensmaden kom fra Foldens Hotel i Skagen. Menuen var som altid flæskesteg, kartofler, brun sovs, rødkål og franske kartofler. Om sommeren forvandles klubhuset til en billig overnatningsmulighed for Dansk Handicap Forbunds medlemmer. Der kan opstilles op til 12 senge, heraf to hospitals-

senge. Huset udlejes også flittigt som selskabslokaler til lokale borgere. Men sommeren er langt væk denne aften i Klitrosen, og udenfor er der lidt sne og glatte veje.

Aftenen indledes med fællessang, og alle stemmer i og synger ”Jeg bærer med smil min byrde” af Jeppe Aakjær, en tekst som rummer både livslyst, glæde over naturen og med melodi af Carl Nielsen.

Men før alt dette har bestyrelsen hentet medlemmer med bil. De, der ikke selv kan komme til Klitrosen, bliver hentet, og de, der henter, kører tre runder. På samme måde efter generalforsamlingen. I det hele taget så hjælper mange aktivt til i afdelingen.

Hele salen summer, maden er god, og samtalerne sker på kryds og tværs af bordet. Handicap NYT overhører, at en kvinde højlydt takker Kaj Hansen: ”Du har reddet mit liv,” siger hun taknemmeligt. Og det har han. ”Hun fik et slagtilfælde her i Klitrosen, og jeg

skaffede hjælp, var det sket hjemme hos hende selv, så var hun død, det var godt, hun var her,” siger Kaj Hansen til Handicap NYT.

Generalforsamlingen

Efter maden bliver der samlet tallerkener ind og sat kaffekopper og småkager frem og delt dagsorden og regnskaber ud. Kaj Hansen byder velkommen. Næstformand i Dansk Handicap Forbund Chanette Holst er inviteret for at være dirigent. Det har hun prøvet mange gange før, og klapsalverne brager hende i møde, og hun konstaterer, at alt er efter bogen med hensyn til indkaldelse.

Efter et minuts stilhed for at ære dem, der var gået bort det seneste år, gik Kaj Hansen i gang med beretningen. Han oplyste, at der havde været afholdt bankospil flere gange med 50 – 70 deltagere hver gang, men at det var en nedgang, da man tidligere kunne samle 80 – 90 personer. Der var

Bygningsfilm

• Kontor Solfilm

• Diskretionsfolie

• Matteret folie m. print

• Stilladsbanner

• Roll-up

• Vægfolie

Få en snak med os omkring dine behov

Bildekoration

• Bilreklamer

• Indpakning

• Paint Protection Film (PPF)

Skilte

• Facadeskilte

• Wayfinding

• Byggepladsskilte

Kontakt os på 30 17 23 60 kiho@sign.dk Mere end bare et skiltefirma

mere end bare skilte Tlf. 30 17 23

4070 7 8 4 8

Trekronergade 43 . 2500 Valby Gladsaxevej 130 . 2860 Søborg Egedal Centret 69, 1.sal 3660 Stenløse www.sb-begravelse.dk info@sb-begravelse.dk

også afholdt fester, fx en kålfest og julefrokost med underholdning fra lokale musikere. Danseaftenen blev aflyst på grund af manglende tilslutning, og et afholdt loppemarked var ikke nogen succes.” De eneste, der tjente noget, det var os, men ingen solgte noget,” sagde han. En udflugt til sandskulpturparken i Blokhus var en succes - ikke mindst aftensmaden på Tannishus Hotel på hjemvejen. Kaj Hansen var imponeret over, at det hvert år lykkedes at opføre de mange sandskulpturer.

En andet nedslag var, at de var holdt op med selv at udsende blad, men fik BB Consulting til at stå for både tryk og udsendelse, så de bare skulle levere tekster, det havde været en lettelse. Han nævnte også navne på en række lokale sponsorer. Afdelingen havde også tjent på at udleje Klitrosen til fester, det var mest herboende udlændinge, der brugte stedet. ”De er meget søde og rydder altid pænt op, mange er ansat i plejen, hvor de gør et stort stykke arbejde, og det var der ingen grund

Seriøs stemning herskede på generalforsamlingen.

tale ned,” sagde han. Det er også en succes at leje Klitrosen ud i sommerperioden, den er udlejet i både 2025 og 2026,” sagde han. Han takkede også de medlemmer, som havde hjulpet med hovedrengøringen. ”Det er en kæmpestor hjælp, at så mange havde bidraget,” sagde han.

Det var en bevæget Kaj Hansen, der takkede alle i afdelingen for deres indsats. Hans beretning blev herefter godkendt. Regnskabet blev fremlagt og godkendt, og da der ikke var nogen indkomne forslag, gik man over til punktet : Valg af formand.

Ny formand

Chanette Holst mente, at det ville blive let at finde en ny formand, når der var så mange fremmødte. En spurgte, hvad der ville ske, hvis man ikke fandt en formand i aften? Her var svaret fra Chanette Holst, at der ville blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor der skulle vælges en formand. Hvis det mislykkedes, ville af-

En lettet Kaj Hansen til højre får et klap på skulderen af et trofast medlem.

delingens formue tilfalde hovedforbundet, og Klitrosen ville blive sat til salg. På den baggrund bad forsamlingen om en tænkepause på 15 minutter.

Efter pausen stillede en formandskandidat op. Leila Bruun fortalte, at hun havde mange erfaringer med bestyrelsesarbejde, fx i en boligforening og i en senior singleklub. Hun kom fra Viborg, men var flyttet til Skagen i 2019, hvor hun startede med at gå til banko i Klitrosen sammen med sin fars kone, og så har hun været med i afdelingen siden.

Hun blev valgt af forsamlingen med store klapsalver, og en råbte: ”Hvor er du sej, Leila.” Dernæst blev der valgt en ny bestyrelse, suppleant og en revisor.

Næstformand Chanette Holst oplyste, at forbundet kunne fejre 100 års jubilæum til november, og at der ville blive holdt regionsfester med foredrag, fx af forskeren og forfatteren Emil S. Falster. Hun fortalte, at det altid var hende en stor glæde at være dirigent til generalforsamlingen i Skagen. ”Kaj skal fejres ved en anden lejlighed, men tak for de mange år og tak for din store indsats,” sagde hun.

Stor lettelse

En lettet Kaj Hansen tog ordet og ønskede den nye bestyrelse velkommen og lovede, at han ville lære fra sig. Det havde været en stor personlig oplevelse for ham at være i kontakt med så mange mennesker, og at han havde været i mange hjem og blevet taget godt i mod og set, hvad folk døjede med og forsøge at hjælpe. ”Det kan man lære meget af,” sagde han.

Landsformand Susanne Olsen tog ordet og sagde: ”Det er fantastisk at se, hvor mange der er mødt op, det er man ikke forvænt med. Jeg har mødt Kaj Hansen mange gange og kender hans store engagement og indlevelse i medlemmernes vilkår. Nu kan jeg køre glad hjem i morgen med visheden om, at Skagen afdeling kan forsætte. Og også til lykke til den nye formand, du skal bare spørge, om alt det du vil, og jeg ved, at du har en god support i Kaj Hansen,” sagde hun.

Dernæst var der stående klapsalver i lang tid til Kaj Hansen.

Vallensbækvej 4

2605 Brøndby

Tlf: 88 52 69 80

Bowlernes Hal Grøndalscenteret

Hvidkildevej 64 2400 Kbh. NV

Tlf. 33 23 23 23 www.bowlerneshal.dk

Brøndby

os på: København V pubogsport.dk

Hovedvejen 208 • 2600 Glostrup Telefon 3333 9390 tilbud@fejekosten.dk • www.fejekosten.dk

Vi er specialister i hjerneskader, hjernerystelser og udviklingsforstyrrelser

v/Jakob Jørgensen

Roskildevej 281 • 2610 Rødovre

Tlf.: 40 11 62 81 kj@kjmetal.dk ﬁnd os på: Vester Voldgade 7-9, 1552 København V 33 15 08 10 | pubogsport.dk ﬁnd os på: Vester Voldgade 7-9, 1552 København V 33 15 08 10 | pubogsport.dk

FÅ VIDEN OM NEDSAT SYN

IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsynede, er Danmarks største videns- og rehabiliteringscenter for unge og voksne med synsnedsættelse. Har du brug for råd eller vejledning - hiv fat i os!

Den Sociale Virksomhed

Geelsgårdskolen

Læring – livsglæde – livskompetence - ligeværd

Bliv en del af vores højt specialiserede fagfællesskab, og gør en forskel for nogle helt særlige børn.

Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens højt specialiserede helhedstilbud for børn og unge med komplekse handicap. Vi tilbyder skole for 0-10 klasse, STU, fritidsordning, bosted og aflastning samt fysio- og ergoterapi. Derudover har vi sygeplejersker, psykologer, didaktiske og pædagogiske vejledere, logopæder og IKT-vejledere, som alle understøtter vores brede tværfaglige samarbejde. Læs mere og se ledige stillinger på www.densocialevirksomhed.dk/geelsgaardskolen ilbud

Ferie fyldt med fællesskab og oplevelser

Har du et fysisk handicap og ønsker at rejse sammen med andre i samme situation? Så er Vestfyns Ferieklub måske det rette for dig

Siden 2004 har Vestfyns Ferieklub arrangeret rejser for mennesker med fysiske handicaps. Klubben er en selvstændig forening under Dansk Handicap Forbund. ”Ferieklubbens helt klare formål er at sikre, at alle får mulighed for at tage på ferie uanset deres fysiske udfordringer,” fortæller formand Lene Hansen.

Vestfyns Ferieklub samarbejder med specialiserede rejsebureauer for at finde de bedst egnede hoteller og destinationer. Hvert år arrangeres to busrejser og to-tre flyrejser. Busserne er udstyret med lift og andre handicapfaciliteter, og på flyrejserne sørger lufthavnspersonalet sammen med ferieklubbens hjælpere for en tryg og problemfri rejseoplevelse.

En tryg og inkluderende rejseoplevelse

For at sikre den bedst mulige oplevelse for alle gæster, har Vestfyns Ferieklub altid et dedikeret team af hjælpere med på turene. Hver gæst får tilknyttet 1-2 hjælpere, som står klar til at give den nødvendige støtte, uanset behov. Udover den praktiske hjælp bidrager hjælperne til at skabe en varm og social atmosfære, hvor alle kan nyde deres ferie. En rejseleder er altid med for at håndtere de praktiske opgaver og løse eventuelle udfordringer undervejs. ”For ferieklubben er det gæsterne, der er i centrum, og vi vil gå langt for, at gæsterne får deres ønsker til ferien opfyldt,” fortæller formand Lene Hansen.

Frivillige skaber magien

Det, der gør Vestfyns Ferieklub helt særlig, er de engagerede frivillige. Formand Lene Hansen, som har stået i spidsen for foreningen i ni år, forklarer: ”Vi er der for gæsterne fra start til slut og skaber trygge rammer, så de kan nyde deres ferie fuldt ud. Vi er som én stor familie, der rejser sammen,”. Mange gæster vender tilbage år efter år, fordi oplevelsen er så god og tryg.

Vestfyns Ferieklub har modtaget ”Sammen kan vi mere”-prisen på 15.000 kr. fra Danske Andelskassers Bank A/S, som anerkendelse af deres store indsats for mennesker med handicap. ”Det er et stort skulderklap,” fortæller Lene Hansen. Jeg mærker straks, at Lene er en dedikeret ildsjæl, der brænder for at give alle gæster en ferie med gode minder og samvær. Lene sørger for, at Vestfyns Ferieklub søger fonde og legater, som kan dække rejseudgifter til hjælperne, så gæsterne kun betaler for egne rejseudgifter. ”Det betyder meget at give gæsterne en god oplevelse, og det er rart at se, at gæsterne tager med på flere ferier, fordi de er glade for de ture, vi arrangerer,” siger Lene Hansen.

Vil du med på en rejse?

Hvis du ønsker at rejse med Vestfyns Ferieklub, skal du først blive medlem af Dansk Handicap Forbund. Herefter kan du kontakte formand Lene Hansen for en indledende samtale. Du skal udfylde et ansøgningsskema, tegne en rejseforsikring og betale et depositum. ”Men vær hurtig – pladserne er begrænsede og efterspørgslen stor,” siger formand Lene Hansen.

For at holde dig opdateret om kommende rejser kan du tilmelde sig ferieklubbens nyhedsbrev. Rejserne fordeles efter først-til-mølle-princippet, men med en regel om, at hver gæst kun kan deltage i én flyrejse om året.

Du kan læse mere om Vestfyn Ferieklub her: handicapgrupperejser.dk

Du kan kontakte formand Lene Hansen på: Telefonnr.: 24 66 56 88. E-mail.: rejselene56@gmail.com

Du kan læse mere om at være frivillig hjælper i Vestfyns Ferieklub her: https://handicapgrupperejser.dk/onewebmedia/ PDF_filer_NY_Hjemmerside/BLIV_FRIVILLIG_%20 HJAELPERE_NY_laese.pdf

Vi forvandler misbrug af handicappladser til velgørenhed

Se hvordan på

www.q-park.dk/csr

Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund

der er ﬂere måder, du kan gøre det på

Brug hjemmesiden

Ring til os på 39 29 35 55

Send os et brev

- www danskhandicapforbund dk

>> Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<

Her ﬁnder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden.

Det er nemt og hurtigt.

TYPER AF MEDLEMSKAB

Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.

Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 330,- kr., og par/familiemedlemskab koster 490,- kr.

På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:

Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email

Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets ﬁre specialkredse

Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde

Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden

Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver

Jeg ønsker medlemskab

Ordinært medlem

Hvilket medlemskab ønskes:

☐ Enlig

☐ Par

☐ Støttemedlem

Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):

Barnets navn:

Fødselsdato (d.m.å):

Navn:

Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:

Dansk Handicap Forbund

Carl Gustavs Gade 3

2630 Taastrup

Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund dk.

af Dansk Handicap Forbund

☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap

Evt. Ægtefælle/samlevers navn:

☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap

☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)

Adresse:

Postnummer/by:

☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år

☐ Amputationskredsen (AK)

RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)

PolioNetværket

Dato og underskrift

E-mail:

Telefon:

Fødselsdato (dato.måned.år):

https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik

Frida var 14 år, da hun kom ud for en meget voldsom faldulykke.

Frida Forever

Anmeldelse af et fotografisk værk ”mellem makværk og mesterværk”

Et vidnesbyrd om et handicap. Dette vidnesbyrd af Frida Lisa Carstensen Jersø (1997) er umiddelbart et håbløst navlebeskuende værk med et mix af fotos, der veksler mellem konfrontation mellem det ”syges” ubehageligheder i form af nåle og blod og det ”raskes” og ungdommens glæder i hverdagen med nydelse i form af fester og wellness…, men Frida Forever er SÅ meget mere!

En særlig historie

Måske husker du ”historien” om to veninder, der i januar 2012 falder ned fra Dronning Louises Bro i København. Den ene af pigerne er 14-årige Frida, som nu 13 år efter er afsender af denne bog.

Pigerne læner sig op ad et rustent gelænder ved broen og falder fire og en halv meter ned på en asfalteret cykelsti og kommer alvorligt til skade. Frida brækker ryggen og bliver paraplegiker, mens veninden slår sit hoved voldsomt. Frida får sidenhen en

At være syg er at blive borger i en anden verden. Her taler din krop højere end dine ord. Det er den, der hele tiden skal observeres, vurderes og tolkes. Det er lægens blik, der definerer dig. Her er du ikke længere dig selv.

supplerende diagnose med såkaldt cellefejl, der gør, at hun danner store, døde kalkstykker i kroppen, men uddanner sig løbende og på trods som billedkunstner og får en bachelor i Fine Art Photography fra HDK Valand i Göteborg.

Frida har ordet

Frida Forever giver Frida ordet i et liv, hvor hun i årevis har været objekt for lægernes medicinske tilgang:

”Jeg ville skabe min egen fortælling, hvor jeg selv kunne få lov til at bestem-

me. Jeg ville have kontrol over min virkelighed”.

Bogen består da også af en række fotografiske selvportrætter, iscenesatte kompositioner og energiske snapshots i et værk, der benytter en rå og legende fotografisk stil til at fortælle en kraftfuld, personlig og sårbar historie. Fotografierne er først og fremmest taget i perioden 2019-24, hvor Fridas liv har været præget af lange indlæggelser – en periode hvor hun har fået over 100 operationer, medicinske behandlinger og strålebehandlinger.

Helte eller ofre

Men det er på ingen måde medlidenhed, Frida angler efter gennem sine fotografier, men måske snarere dét, vi kan beskrive som repræsentation, altså dét at blive set og hørt med både

almene og specifikke erfaringer med sin krop.

”Det er vildt spændende at få den her syge krop. Og især at få den handicappede krop ind på kunstinstitutionerne. Det er ikke tit, man ser den krop. Der er langt mellem udstillingerne, hvor jeg føler mig set,” siger Frida Jersø.

Hun refererer her til den manglende repræsentation, som mange med handicap genkender fra medierne, hvor handicap ofte ikke er repræsenteret eller i bedste fald kun i fastlåste roller som helte eller ofre.

Frida Forever efterspørger retten til både at føle sårbarhed og styrke - dobbelthed mellem sorg og afmagt over sygdommens og handicappets begrænsninger overfor glæde og frihed ved blot at leve – en tilgang, der med

Frida Forever

Frida Lisa Carstensen Jersø Disko Bay, 2025

al tydelighed underkender tanken om ”assisteret selvmord”.

Rigtige og forkerte måder Fridas fotografiske værk udforsker helt overordnet den syge og den handicappede krop set i en samfundsmæssig sammenhæng – herunder de kulturelle forestillinger om rigtige og forkerte måder at være syg eller handicappet på.

Frida Forever er derfor andet og mere end et personligt statement: Den lægger sig i direkte forlængelse af brugen af nye begreber som fx ABLEISME - forstået som diskrimination af mennesker, der ikke opfylder normative standarder – og har derfor afgørende betydning for, hvordan vi forstår os selv, og hvordan vi møder andre mennesker. I forlængelse heraf er det interessant, at man fx i en CRIP-teoretisk tilgang ikke betragter handicap som et personligt negativt problem, men som en kompleks erfaring, der også rummer kropslige, emotionelle, sociale og identitetsmæssige muligheder.

Frida Forever er Frida Jersø’s første professionelle projekt, som giver håb om flere værker, der uden helteepos giver plads til beskrivelse af mange tilgange til den syge og handicappede krop, og som træder gennem døren og konfronterer os alle med ubehaget ved vores egen sårbarhed.

Hjælpemiddelformidling – metoder og praksis på hjælpemiddelområdet

For mange mennesker med bevægelseshandicap kan vejen til arbejdsmarkedet være fyldt med barrierer – både fysiske, mentale og strukturelle

Hjælpemiddelformidling – metoder og praksis på hjælpemiddelområdet" er en praksisnær grundbog, som er skrevet af Didde Neuchs Christensen og Alice Røpke. Didde Neuchs Christensen er ergoterapeut og har specialiseret sig i hjælpemiddelformidling med fokus på brugerinddragelse og systematiske metoder. Alice Røpke er erfaren inden for hjælpemiddelområdet og har bidraget med sin viden om produktanalyse og faglige modeller til at optimere hjælpemiddelformidlingen.

Introduktion til bogen ”Hjælpemiddelformidling – metoder og praksis på hjælpemiddelområdet” giver en grundig indføring i de væsentligste aspekter af hjælpemiddelformidlingen. Selvom bogen primært er rettet mod ergoterapeutstuderende, er den også relevant for mennesker med handicap, der ønsker at forstå de processer og overvejelser, der ligger bag valg og formidling af hjælpemidler.

Bogen introducerer forskellige tilgange til formidling af hjælpemidler med udgangspunkt i en model for systematisk hjælpemiddelformidling og en model for produktanalyse. Derudover præsenterer bogen en række begrebsmodeller på området. Gennem cases får læseren indblik i den nyeste forskning og udvikling inden for hjælpemiddelområdet, som gør det lettere at forstå, hvordan teorierne anvendes i praksis.

Desuden indeholder bogen kapitler om lovgivning, produktanalyse og den professionelle samtale, hvilket kan styrke læserens mulighed for at navigere i systemet og kommunikere konstruktivt med fagfolk. Forståelse for de modeller og metoder, der anvendes, kan fremme samarbejdet mellem mennesker med handicap, ergoterapeuter og andre hjælpemiddelformidlere frem mod at opnå de mest hensigtsmæssige løsninger.

Relevant for mennesker med handicap

For mennesker med handicap giver bogen ”Hjælpemiddelformidling – metoder og praksis på hjælpemiddelområdet” en værdifuld indsigt i, hvordan fagprofessionelle arbejder med at matche borgerens behov med det rette hjælpemiddel. Forfatterne fremhæver betydningen af ergoterapeuternes ”tavse viden” – den intuitive forståelse og erfaring, de bringer ind i processen for at sikre det bedst mulige match mellem borger og produkt. Denne forståelse kan hjælpe læseren med at blive en mere informeret og aktiv deltager i egen hjælpemiddelformidling.

I bogen bliver der fokuseret på brugerinddragelse i hjælpemiddelformidlingen. Bogen understreger vigtigheden af, at

mennesker med handicap ikke blot er passive modtagere af hjælpemidler, men spiller en aktiv rolle i processen. Forfatterne beskriver, hvordan hjælpemidler bedst vælges og tilpasses gennem en systematisk dialog mellem borgeren, fagprofessionelle og andre relevante aktører.

Bogen præsenterer metoder til at afdække den enkeltes behov, ønsker og daglige udfordringer, hvilket gør det lettere for mennesker med handicap at forstå og navigere i processen. Bogen indeholder også en beskrivelse af, hvordan samarbejde mellem brugere og fagfolk kan føre til mere skræddersyede løsninger, der understøtter selvstændighed og livskvalitet.

Derudover indeholder bogen cases og eksempler, der illustrerer, hvordan hjælpemidler kan tilpasses den enkeltes livssituation, og hvordan borgerens egne erfaringer og præferencer spiller en afgørende rolle i valget af det rette hjælpemiddel. Dette gør bogen til et nyttigt redskab for mennesker med handicap, der ønsker større indsigt i og medbestemmelse over deres egne hjælpemidler.

Samlet set er ”Hjælpemiddelformidling – metoder og praksis på hjælpemiddelområdet” en bog for mennesker med handicap, som ønsker at få en dybere forståelse af hjælpemiddelformidlingsprocessen. Bogen kombinerer teori, praksis og konkrete eksempler, hvilket gør den til et godt redskab for alle, der er involveret i hjælpemiddelområdet.

Fun fact

Vidste du, at da den daværende bistandslov fra 1976 trådte i kraft, kunne brochurer med samtlige hjælpemidler på markedet være i en A4-mappe. Nu er oplysninger om hjælpemidler samlet på Hjælpemiddelbasen (www.hmi-basen.dk), hvor der i november 2023, fandtes oplysninger om 99.446 hjælpemidler.

Siden

Siden 2000

M adMe d O mtan

Vendia

d O mtan k e

www.martinkok.dk

Tlf. 20 60 53 93 • info@martinkok.dk

CG Solar & Teknik ApS er førende indenfor service, reparation og vedligehold af storskala solvarmeanlæg, med indenfor især

CG Solar & Teknik ApS er førende indenfor service, reparation og vedligehold af storskala solvarmeanlæg, med mere end 10 års erfaring indenfor især ernvarmebranchen

Viden. Præcision. Pålidelighed.

Sammen udvikler vi vores talenter

Hald Ege Efterskole er for dig, som er vild med sport, fællesskab og tydelige værdier. Et år på Hald Ege Efterskole giver dig en unik chance for at opleve en ny kultur, når vi pakker kufferten og besøger Ghana eller Sierra Leone.

Der er masser af gang i den og nok at se til på Hald Ege Efterskole, som ligger midt i naturen lige udenfor Viborg.

Alle har et talent; alle er et. Og sammen skal vi udvikle det! HALD EGE

Wien vinder Access City Award 2025

Det var 15. gang, at EU-kommissionen uddelte Access City Award, som er en pris, der gives til byer i EU, som har gjort noget for at være førende inden for tilgængelighed for personer med handicap

Wien fik prisen for at forbedre byen til glæde og gavn for mennesker med handicap på flere måder. Fx er alle byens metrostationer samt 95 % af bus- og sporvognsstoppestederne gjort tilgængelige. Byen arbejder tæt sammen med lokale handicaporganisationer om fx tilgængelige svømmebassiner og intelligente trafiklys. Byens omfattende tilgang til tilgængelighed - kombineret med social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, er et eksempel på,

hvordan storbyer med succes kan integrere tilgængelighed i alle aspekter af bylivet. Wien er den anden østrigske by, der vinder Access City Award efter Salzburg i 2012.

Andenprisen gik til Nürnberg i Tyskland for sin strategiske tilgang til tilgængelighed på områder som transport, beskæftigelse, sport og fritid. Byen har samarbejdet på forskellig vis med personer med handicap i forhold til planlægning, og det har fx medført, at der er bygget inkluderende idrætscentre med tilpasset udstyr til mennesker med handicap.

Byen Cartagena i Spanien vandt tredjeprisen for sin indsats for at gøre turisme og kulturliv mere tilgængeligt for

mennesker med handicap Byen tilbyder fx reserverede tilgængelige pladser ved offentlige arrangementer, tilgængelige strande, fritidsområder og legepladser.

Borås i Sverige blev tildelt en særlig omtale for at være et forbillede inden for byggede omgivelser og transport. Borås vandt Access City Award i 2015 og har forsat ihærdigt med at fjerne barrierer for personer med handicap.

Baggrunden for disse priser er, at mere end 100 millioner mennesker i EU har et handicap ifølge Eurostat, og netop tilgængelighed spiller en stor rolle i forhold til ligestilling. Adgang til transport, offentlige bygninger, butikker, parker eller websteder er afgørende for, at personer med handicap kan træffe deres egne valg og tage kontrol over deres liv.

Siden 2010 er der uddelt priser og fejret byer, der prioriterer tilgængelighed. Prisen er også en del af strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030, der har til formål at opbygge et Europa uden barrierer. I år ansøgte 57 kandidatbyer om prisen, det højeste antal ansøgninger i det sidste årti. Blandt disse blev 33 udvalgt af nationale juryer. De fire finalistbyer blev derefter udvalgt af EU-juryen.

Vester Voldgade 7-9, 1552 33 15 08 10 |

Kilde. Pressemeddelelse

Nürnberg fik 2 prisen og ca. 895.000 kr. i præmie.

BOOK ONLINE

MED 10% RABAT

26 HOTELLER &

CHARMERENDE KROER

RUNDT OM I DANMARK

NYD DEJLIGE DANMARK...

Oplevelser, naturskønne områder og stor gæstfrihed. En skøn seng at sove i og et godt måltid mad i hyggelige restauranter.

NYD DEJLIGE DANMARK... Oplevelser, naturskønne områder at sove i og et godt måltid mad i hyggelige restauranter.

Bo hos Danske Hoteller A/S

valgfrit hotel & antal nætter ”OVERNATNING M. MORGENMAD”

www.danske-hoteller.dk

BOOK valgfrit hotel & antal nætter ”OVERNATNING M. MORGENMAD” www.danske-hoteller.dk

Rabat-kode: dhf10

I Slettestrand kan du holde din ferie i smukke naturrige rammer lige ved Vesterhavet!

Handicapvenlige ferieboliger | Restaurant med hjemmelavet mad

Handicapvenlige ferieboliger | Restaurant med hjemmelavet mad Varmtvandsbassinet og træningsrum med fuld tilgængelighed

Handicapvenlig sti i Svinkløv plantage

Tilgængelig strandsti helt ned til Vesterhavet

Feriecenter Slettestrand A/S | slettestrand.dk | mail@slettestrand.dk | +45 9821 7044

er det væsentlige

– derfor er et kompensationskort en god idé

Alt for ofte kommer en funktionsnedsættelse til at fylde for meget ved en jobsamtale – hvis man når så langt – men samtalen skulle snarere handle om de kompetencer og kvalifikationer, som man har at byde ind med. Derfor har vi i Dansk Handicap Forbund udviklet et kompensationskort, der kan bruges i forbindelse med jobsøgning.

Bred vifte af muligheder for kompensation

Der findes en række gode muligheder for at kompensere borgere med funktionsnedsættelse, når man skal ind på arbejdsmarkedet. De kompenserende ordninger er med til at fjerne de barrierer, som en funktionsnedsættelse kan udgøre i specifikke arbejdssituationer. Funktionsnedsættelsen kan være fysisk, hvor en kompensation fx kan være noget så simpelt som etablering af en rampe for en kørestolsbruger, men det kan også være kognitive funktionsnedsættelser, som fx ordblindhed, ADHD og social angst, hvor løsningerne blandt andet kan være personlig assistance, som arbejdsgiveren kompenseres for.

Manglende viden om de kompenserende ordninger

Kurt Holm Nielsen, netværkschef i Dansk Handicap Forbund, har i mange år samarbejdet med jobcentre, a-kasser og virksomheder for at klæde disse på til i højere grad at inkludere mennesker med funktionsnedsættelse. Og for ham er det stadig en overraskelse, at især virksomheder, men også medarbejdere i jobcentre og a-kasser, oftest har en meget sparsom viden om de muligheder, der ligger i de kompenserende ordninger. Men han understreger også, at det ikke altid er nødvendigt at kompensere for en funk-

tionsnedsættelse i en jobsituation. Når han er på landevejen, er han ikke bange for at bruge sig selv som eksempel: ”Jeg er uddannet bygningsmaler og drev i mange år en større virksomhed. Jeg er også stærkt ordblind, men det var ikke en hindring for at passe et arbejde som bygningsmaler og drive min virksomhed. Ordblindheden var ikke et handicap, og der var derfor ikke behov for kompensation. I dag arbejder jeg som netværkschef, hvor det at skrive forståeligt og læse mere komplicerede tekster er en del af min arbejdsdag. Så der kan ordblindheden være et handicap. Derfor er jeg omfattet af en kompenserende ordning, hvor jeg har fået tildelt tekniske hjælpemidler og lidt timer til personlig assistance af min hjemkommune. På den måde støttes jeg i at kunne varetage den primære arbejdsopgave: undervisning og netværksdannelse”.

En gammel idé, der nu er blevet til virkelighed

For Kurt Holm Nielsen har det i flere år været et stærkt ønske at udvikle et kompensationskort, og nu er det så lykkedes. Idéen bag et sådan kort er, at det skal flytte fokus fra funktionsnedsættelsen til de kompetencer, som ansøgeren kan bidrage med på arbejdspladsen. Kortet udfyldes sammen med medarbejderen i jobcenteret eller a-kassen og giver arbejdsgiveren et hurtigt og overskueligt overblik over kompensationsmuligheder for jobsøgende med en funktionsnedsættelse. Kortet er ikke en forhåndsbevilling, men hjælper arbejdsgivere med at forstå, hvilke kompenserende ordninger ansøgeren er i målgruppen for. På den måde kommer en jobsamtale til at handle om kompetencer, ikke funktionsnedsættelsen. Kompensationskortet er et dokument, der kan sendes

sammen med jobansøgningen eller det kan tages med til en samtale.

Dansk Handicap Forbund er ved at afslutte arbejdet med at udvikle kompensationskortet sammen md Roskilde og Favrskov kommuner. De har hver især fundet en løsning, der passer bedst til dem, mens vi i Dansk Handicap Forbund har udviklet vores eget, som vi vil promovere blandt kommunale jobcentre og a-kasser.

Kompensationskortet skal sikre, at dialogen eller jobsamtalen flyttes til det, der faktisk er vigtigt. Nemlig de faglige og personlige kompetencer og erfaringer, som jobansøgeren kan tilbyde. Funktionsnedsættelsen kan der kompenseres for.

Sætter kompetencer i fokus til jobsamtalen

KOMPENSATIONSKORTET – for borgere med funktionsnedsættelse

Vil du vide mere?

Vil du høre mere om DHFs kompensationskort, og hvordan vi arbejder med handicap og arbejdsmarked? Så er du velkommen til at kontakte netværkschef Kurt Holm Nielsen. Fang ham på kurt@danskhandicapforbund.dk eller tlf. 40 21 17 88.

Vi, i Globalt Samarbejde i Dansk Handicap Forbund, har været interesserede, men også lidt forsigtige, for hvad ville det indebære at arbejde i en evt. krigszone som Ukraine eller i deres nabostater med millioner af flygtninge? Samtidig så vi det også som en rigtig spændende mulighed. Vi besluttede derfor at undersøge, hvad vi kunne bidrage med, når vi normalt ikke laver humanitært arbejde.

Forarbejde på zoom

Gennem Handicappuljen i Danske Handicaporganisationer (DH) søgte vi om en bevilling på et partneridentifikationsprojekt i Moldova. Som optakt til ansøgningen havde Henry Lind og

Moldova – et muligt nyt partnerland for globalt samarbejde

Dansk Handicap Forbund har været i Moldova

jeg nogle online-møder med en lokal konsulent, der hjælper European Disabillity Forum (EDF) med deres projekter i Moldova. Han hjalp os med at finde ud af, hvad der var af organisationer, som vi kunne tænke os at samarbejde med.

sationer, som vi kunne tænke os at begge kunne være interessante for os.

Vi fandt frem til to organisationer, ”Molivatie” og ”Den Nationale organisation for Fysisk Handicappede”, som begge kunne være interessante for os. Begge organisationer har hovedsæde i hovedstaden Chisinau. Vi havde derefter to online-møder med begge organisationer, som rigtig gerne ville mødes med os. Vores møder gav os så meget viden og materiale, at vi kunne skrive en ansøgning om et partneridentifikationsprojekt.

En lærerig rejse til Moldova

nisationer, som rigtig gerne ville mødes blinde og gennem Molivaties kontakter Moldova.

Vi fik heldigvis en bevilling i starten af december, og så skulle der planlægges besøg. I januar drog Henry Lind og jeg til Moldova, hvor vi havde et presset program på fem arbejdsdage. Dagene gik med med besøg hos de to organisationers bestyrelser og med den nationale organisations lokale afdelinger rundt om i landet. Derudover havde vi et møde med den danske ambassadør i Moldova, en national organisation for blinde og gennem Molivaties kontakter også med nogle Ukrainske flygtninge i Moldova.

Det var mange input på kort tid, men utroligt spændende og for mig meget lærerigt. Det var første gang, at jeg skulle deltage i en opgave med at

View over Chisinau ved solnedgang. Chisinau er hovedstaden i republikken Moldova.

identificere, hvem der kunne blive en fremtidig partner.

De to organisationer, som vi besøgte, var meget forskellige. Molivatie er super tjekket med rigtig mange donorer. De fokuserer i deres arbejde meget på rettigheder og rådgivning, men har intet udenfor hovedstaden. De minder på mange måder om Dansk Handicap Forbund i deres måde at se og arbejde med det handicappolitiske område på, men var i vores forstand ikke en legitim medlemsorganisation, der repræsenter en stor gruppe.

Den nationale organisation for fysiske handicappede derimod havde mange lokalafdelinger i hele landet, hvoraf vi besøgte to. Ligesom herhjemme er der stor forskel på, hvordan afdelingerne arbejder. Dog har vi i Dansk Handicap Forbund fælles vedtægter, som vi opfylder. Den nationale organisation for fysiske handicappede har også fælles vedtægter, men det virkede ikke som om, at man

i lokalafdelingerne helt havde styr på det.

Vi oplevede også, at der er forskellige opfattelser af, hvad et medlem er, hvilket er interessant i sig selv. Et sted var alle dem, som kom og modtog humanitær støtte, medlemmer. Andre steder var det også dem, som betalte en form for kontingent. Det var derfor rigtig interessant at opleve, hvor forskelligt man greb arbejdet an i de lokale afdelinger. Desuden havde man et sted ikke holdt generalforsamling i flere år. Alt arbejde gik ud på at dele humanitær hjælp ud, hvilket sikkert var en nødvendighed.

Et projekt er undervejs

I vores samtale med ambassadøren fik vi et rigtig godt indblik i landets politiske udfordringer, og hvilke konsekvenser et valg til efterår kan have, hvis det falder ud til prorussisk side.

Med alle disse oplevelser og fakta skulle vi beslutte, inden turen hjem til Danmark, hvem vi så os selv sam-

arbejde med. Vi udelukkede hurtigt at udfærdige et direkte projekt med Molivatie, men ville gerne samarbejde med den nationale organisation for fysisk handicappede. I samarbejde med dem fandt vi frem til nogle tiltag, som de gerne vil have vores støtte til. Det var bl.a. at få udarbejdet en strategi for organisering både på landsplan og på sigt i lokalafdelingerne. Med hjælp fra den lokale konsulent er de nu gået i gang med at udarbejde en ansøgning på et projekt, der skal strække sig over otte måneder. For Globalt Samarbejde er det meningen, at dette projekt skal hvile på frivillige kræfter med støtte fra Globalt Samarbejdes sekretariat. Udover dette spændende resultat af vores rejse, har Danske Handicaporganisationer inviteret til et partnerbesøg mellem de danske organisationer, der har sat gang i et samarbejde med deres søsterorganisationer i Ukraine og Moldova, det indebærer bl.a., at de er inviteret til Danmark i medio juni til fælles vidensdeling og erfaringsudveksling.

Uddeling af humanitær hjælp har høj prioritet i den lokalafdeling, vi besøgte. De, der kommer, er fx flygtninge fra Ukraine.

Nogle af dem, der venter på hjælp, er pårørende til mennesker med handicap. Foto fra et af møderne i Moldova.

Kørestolsbrugere kan nu søge tilflugt i beskyttelsesrum i Ukraine

I en kælder under et ambulatorium i storbyen Mykolaiv i det sydlige Ukraine er beskyttelsesrummet blevet renoveret med lift og rampe, så også gangbesværede kan søge ly, når alarmen går. Røde Kors i Danmark har støttet istandsættelsen

Flere gange i døgnet, særligt hen på aftenen og om natten, lyder sirenerne i Mykolaiv. Så er der droner eller missiler på vej, og befolkningen opfordres til at søge beskyttelse i kælderen. De fleste steder foregår adgangen til beskyttelsesrummet ad stejle, slidte trapper, der for selv friske ben kræver gelænder eller god balance. Det betyder, at ukrainere med gangbesvær eller andet handicap, der begrænser deres bevægelse, enten er afhængige af, at andre bærer eller støtter dem, eller at de ganske enkelt bliver ladt tilbage. Men under et ambulatorium i Mykolaiv – en by med omkring en halv million indbyggere – er beskyttelsesrummet nyrenoveret og giver nu uhindret adgang for lokalområdets svagere

Skilt målrettet bevægelseshæmmede.

gående. I forbindelse med istandsættelsen er der nemlig etableret liftadgang og rampe, og flere af rummene under jorden er indrettet handicapvenligt.

Samfundet er ikke indrettet til gangbesværede

Det er med støtte fra Røde Kors i Danmark, at istandsættelsen har fundet sted. Mykolaiv er i øvrigt i fokus for den danske regering, som bistår med genopbygningen af byen, og Røde Kors i Danmark har en afdeling her. Hovedkontoret ligger i hovedstaden Kyiv, hvor landechef Jakob Harbo holder til. Som med Røde Kors’ øvrige indsatser i hele verden, er fokus i Ukraine på at hjælpe dem, der har mest brug for det, og

Pil mod liften, der fører ned til beskyttelsesrummet.

for Jakob Harbo, som har boet i Kyiv siden juli 2022, er det tydeligt, at personer med handicap, herunder kørestolsbrugere, har svære vilkår i landet. Kantstenene er høje, brostenene er besværlige, og mange steder er der hverken ramper eller elevatorer, der gør offentlige bygninger og butikker tilgængelige. Og vilkårene er kun blevet besværliggjort yderligere i løbet af krigen, hvor strømsvigt kan være hverdag.

”Når alarmen går, gør de ingenting. De kan ikke gøre noget,” siger Jakob Harbo og forklarer, at det ukrainske samfund hidtil slet ikke har været indrettet til gangbesværede. At Ukraine er i kamp, har blot sat lys på, hvilke grupper af befolkningen der er de mest udsatte, og at disse har fået det endnu sværere i løbet af krigen.

”Her i landet er borgere med handicap i høj grad afhængige af, at andre hjælper dem, både på myndighedsniveau og venner, naboer og familie. Men når et samfund så lukker ned på grund af krigen, og ens nærmeste flytter, så er de ladt tilbage, og det gør dem endnu mere sårbare, udsatte og marginaliserede,” forklarer Jakob Harbo.

Krigen kaster lys på udfordringerne

Som landechef for Røde Kors i Danmarks tilstedeværelse i Ukraine arbejder han tæt sammen med Ukrainsk Røde Kors, som fx har hjemmehjælpsbesøg hos de mest sårbare ukrainske borgere.

”Men de kan ikke imødekomme det behov, der er, og slet ikke ude ved frontlinjen, så det er ulykkeligt for dem, der sidder tilbage og er afhængige af hjælpen,” forklarer han.

Dog er der i det ukrainske samfund kommet et markant øget fokus på forholdene for personer med handicap og gangbesværede, og Jakob Harbo er ikke i tvivl om, at det er et område, der vil blive sat massivt ind på de kommende år.

”Der er kommet meget mere fokus på handicap generelt. Ikke mindst med udsigt til, at der vil vende en million soldater hjem fra frontlinjen med handicap – både fysiske og massive psykiske,” siger Jakob Harbo.

Momentum for muligheder

Derfor er der ifølge Jakob Harbo også en åbning for at forbedre forholdene for netop bevægelseshæmmede og andre personer med udfordringer. Det gælder i hele samfundet: i byernes udendørsarealer, offentlige bygninger, skoler, butikker osv., hvor der fra myndighedernes side allerede er fokus på at tænke tilgængelighed for gangbesværede og kørestolsbrugere ind i ethvert tiltag, når det er muligt. Økonomi og tid spiller selvfølgelig ind.

”I forbindelse med genopbygningen vil der være en oplagt mulighed for at tænke det ind fra start – at gøre samfundet tilgængeligt for gangbesværede og personer med handicap fra begyndelsen. Og der vil uden tvivl være et pres for at udnytte det momentum,” siger Jakob Harbo.

Røde Kors i Danmark støtter helt aktuelt restaureringen af flere beskyttelsesrum i Ukraine, som alle i videst muligt omfang gøres tilgængelige for gangbesværede. I Mykolaiv alene vil der på sigt være 12 beskyttelsesrum af den type, renoveret i et samarbejde mellem Ukrainske Røde Kors og Røde Kors i Danmark.

Udover istandsættelsen af beskyttelsesrum er Røde Kors’ indsatser for handicappede i Ukraine fokuseret omkring rehabilitering og mental sundhed og psykosocial støtte.

Læs mere om Røde Kors i Danmarks arbejde i Ukraine på rodekors.dk/ukraine/saadan-hjaelper-rode-kors-i-ukraine. Du kan støtte arbejdet her: https://www.rodekors.dk/stoet/ ukraine

Rampeadgang i en kælder.

Indenfor

beskyttelsesrummet.

Theresa Hentzen og Ann Katrine Kviesgaard taler med Ulla Trøjmer, som er hovedkasserer i Dansk Handicap Forbund på kongressen i 2024 om det nye initiativ.

Unge lokalafdelingsaktive går sammen i netværk

Når de unge falder for aldersgrænsen i Ungdomskredsen kan det være en stor omstilling at overgå til at være en aktiv del af en lokalafdeling. En gruppe af de ’unge voksne’ er nu ved at danne et nationalt netværk, som kan styrke deres lokale arbejde

Lokalafdelingerne er hjertet i Dansk Handicap Forbund. Her bygges de fællesskaber, hvor man kan dele erfaringer og hente viden, som kan bruges til mestring af egen hverdag og være en del af samfundslivet generelt. I de senere år har det været svært at få yngre kræfter ind i lokalafdelingerne. For den gruppe, som man kan kalde ’de unge voksne’ er det også en stor omvæltning, når man har været en del af fællesskabet i Ungdomskredsen og nu bliver en del af et lokalt fællesskab, hvor der kan være stor forskel på alder og interesseområder, fortæller Ann-Katrine Kviesgaard, nuværende formand i Ungdomskredsen: ”Jeg er meget snart ude af Ungdomskredsen og er selv trådt ind i en lokal-afdelingsbestyrelse. Jeg glæder mig til at være aktiv i det lokale arbejde, fordi jeg tror på, at Dansk Handicap Forbund er et unikt og meget vigtigt fællesskab, men jeg kan også se, at det kan være en ensom post, når man sidder som den yngste, og det samme har jeg hørt fra flere andre unge, nemlig at det kan være svært. Vi vil jo rigtig gerne fortsætte. Lige nu er vi en gruppe yngre kræfter, som er gået sammen

om at finde en vej til at kombinere det lokale med et fællesskab blandt os”.

En ny ide opstod på kongressen På efterårets kongres arbejdede alle delegerede med ideer til fremtidigt arbejde. En central øvelse gik ud på at generere ideer til organisationsudvikling, som den enkelte selv kunne sætte i værk. En ide gik ud på at sikre et fællesskab mellem de unge voksne, som overgår til lokalafdelingerne. AnnKatrine Kviesgaard (Ungdomskredsen og Skanderborg Afdeling, og Theresa Hentzen (Gladsaxe – Gentofte – Lyngby – Herlev afdeling) er begge aktive på det lokale niveau, og de fandt sammen om at samle denne gruppe. Theresa beskriver det som en vekselvirkning mellem det lokale og et nationalt fællesskab: ”Kernen i vores ide går ud på at kombinere vores lyst til at udvikle det lokale arbejde og fællesskab ved at hente støtte og inspiration fra andre i samme situation. Med online kontakt kan vi mødes lynhurtigt, og det gør en kæmpe forskel. Vi kan dele ideer, og så kan vi tale sammen med nogen, som er i den samme livssituation som os selv. Det tror jeg er godt for os, men også for vores lokalafdeling, og alle de

medlemmer vi arbejder for”. Flere unge rundt omkring i landet er på samme måde trådt ind i lokalafdelingerne, og netop nu arbejder de sammen om at udvikle ideen gennem konkrete møder.

Et stort potentiale

Handicap NYT vil gerne vide, hvad der driver ambitionen i den nye gruppe, som vil kunne styrke Dansk Handicap Forbund i fremtiden. For Ann-Katrine Kviesgaard handler det om nødvendighed og et brændende engagement for et forbund, som hun og de andre unge tror på og vil kæmpe for: ”Når Theresa og jeg taler sammen, og når vi taler med andre unge fra lokalafdelingerne, så har vi en ting til fælles – vi ser på en verden i hastig forandring, og vi ser nogle vilkår på handicapområdet, som gør det bydende nødvendigt, at vi kan stå sammen og udvikle forbundet. For der er virkelig brug for et sted, hvor mennesker med handicap kan stå sammen og hente den backup, som gør det muligt at skabe et liv som aktiv samfundsborger –uanset om vi taler om uddannelse, arbejde, familie- eller fritidsliv. Det her er vores bud på et bidrag til at løse denne udfordring”.

jokaiselle ja kaikkiin sairaalaaloihin, se tekee hoidosta helpompaa ja mukavampaa sekä potilaille että hoitohen-

CARE CONCEPT

Skeltoftevej 73 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 4016 86 32 www.curapax.dk

ENGANGS VARME-/ KULDEPUDER

På nyhedsjagt på Health & Rehab

Tre dage i marts var der et stort rykind i Bella Center, hvor der var Health & Rehab-messe. Her kan man opleve hjælpemidler i alle afskygninger. Her er hjælpemidler til køkken, nye bud på kørestole til både børn og voksneog sådan kunne man blive ved. Dansk Handicap Forbund havde også en stand og mange medlemmer kom forbi og fik en kop kaffe og talte med både andre medlemmer og ansatte. Handicap NYT var på messe for at se på nyheder. Vi bringer nogle i dette nummer og flere i næste nummer. Bente Rødsgaard

Kurvesalg på Dansk Handicap Forbunds stand.

Messen var velbesøgt.

Træning med vægtaflastning

På Dansk Handicap Forbunds stand på Health & Rehab-messen 2025 havde vi besøg af Syddansk Universitet, som demonstrerede en robot, der kan vægtaflaste og dermed gør det muligt for mennesker med handicap at træne.

Mange mennesker med handicap modtager ikke en tilstrækkelig træningsvolumen til at realisere deres genoptræningspotentiale. Dette skyldes primært mangel på effektive træningsmetoder og ressourcer til mennesker, der er blevet for svage til at overvinde tyngdekraften.

Syddansk Universitet har udviklet en robotteknologi, som kan reducere tyngdekraften i et træningsmiljø. Indledende videnskabelige resultater har vist, at det er muligt at benytte denne robotteknologi til fx mennesker med erhvervet hjerneskade, som har svært ved at aktivere deres muskler og dermed være fysisk aktive. Hvis man knap nok kan løfte sin egen vægt mod tyngdekraften, så er det meget hårdt og fysisk anstrengende at bevæge sig. Ved at aflaste ens vægt mod tyngdekraften, så bliver det knapt så hårdt, og det bliver muligt at bevæge sig mere og i længere tid.

Robotten hedder ”RoboTrainer One” og var altså kommet med på Health & Rehab-messen, hvor den blev demonstreret og nysgerrige kunne få lov til at prøve robotten.

En fed oplevelse at gå

En af de nysgerrige var Dansk Handicap Forbunds hovedkasser Ulla Trøjmer. For at blive koblet til robotten skal man havde et par specielle bukser på, som kan klikkes sammen med robotten. Da Ulla var tilkoblet robotten, skulle hun op at gå. Robotten blev sat til at aflaste Ulla med 60 kg., det vil sige, at Ulla vejede 60 kg. mindre, da hun var i robotten. ”Det er en fed fornemmelse at komme op at gå. Jeg kan forestille mig, at det er vildt at komme op at gå igen,” siger Ulla Trøjmer, mens hun går rundt på standen. Ulla kunne dog også godt mærke træningselementet, for det var hårdt at gå rundt i robotten.

Det kræver mod at slippe kørestolen. Det er som at slippe kontrollen, fortæller Ulla Trøjmer. ”Det kræver nok lidt tilvænning at stå på fødderne igen og at finde kontrollen og balancen igen,” siger Ulla Trøjmer.

Der var mange andre nysgerrige forbi standen og robotten, og flere var friske på at prøve robotten, og hvordan det føles at blive lettere. Nogle af de besøgende var endda nede og laver armbøjninger i robotten.

”Det er en fornøjelse at stå på standen og fortælle de mange interesserede om robotten, dens funktioner og vores mål med robotten, fortæller Jon Skovgaard Jensen, forsøgsansvarlig hos Syddansk Universitet.

Projektsamarbejde mellem

Syddansk Universitet og Dansk Handicap Forbund

Syddansk Universitet og Dansk Handicap Forbund er gået sammen i et projekt, som skal videreudvikle og implementere robot-baseret rehabiliterende træning, der er tilstrækkelig billig og tilgængelig til, at alle patienter/borgere får mulighed for at modtage effektiv

rehabiliterende træning uden ekstra omkostninger, sammenlignet med nuværende standard praksis. Målet med projektet er at træne en gruppe borgere ved hjælp af RoboTrainer One med henblik på at skabe evidens for dens positive effekt på fysisk funktion og livskvalitet, fortsætte den tekniske udvikling, imod større brugervenlighed, og gøre træningskonceptet tilgængeligt udenfor Syddansk Universitet. Projektet er primært finansieret af A.P. Møller Fonden.

Du kan blive testperson i projektet. Projektet søger frivillige, der har været ramt af en blodprop i hjernen og er præget af gangbesvær, hvor der er gået 6-18 måneder efter hospitalsindlæggelsen. Hvis man ønsker at være med i projektet, er man overgået til vedligeholdende fysioterapi, og er derfor færdig i sundhedsvæsenets genoptræningstilbud. Derfor er man ikke længere patient, men borger.

Hvis du vil vide mere om projektet og muligheden for at blive testperson, kan du kontakte forsøgsansvarlig Jon Skovgaard Jensen på e-mail: jskovgaard@ health.sdu.dk eller mobil: 30 12 75 95.

Hovedkasserer Ulla Trøjmer prøver at gå. Det kan hun, fordi hun vægtaflastes.

Den elektriske kørestol Scewo BRO vakte opsigt på Health & Rehab-messen

”Den der må jeg bare prøve!” Sådan lød det fra Gitte R.R.

Nielsen fra Dansk Handicap Forbund, da hun fik øje på den elektriske kørestol Scewo BRO på Bano Lifes stand på Health & Rehab-messen. En kørestol, der kan klatre på trapper? Det måtte hun opleve på egen krop.

En ny køreoplevelse

Produktspecialist og ergoterapeut Mette Hornbæk Söderberg fra Bano Life tog imod Gitte og guidede hende gennem de mange funktioner i den avancerede kørestol.

Først prøvede Gitte at styre kørestolen blot ved at bevæge kroppen, når hun lænede sig frem, kørte stolen fremad, og når hun lænede sig tilbage, bakkede den. Stolen kunne desuden dreje om sin egen akse, hvilket gjorde den ekstremt manøvredygtig. Mette demonstrerede også, hvordan kørestolen kunne styres via en app, hvor både joystick og indstillinger kunne justeres.

Mens Gitte kørte rundt på messen, bemærkede hun hurtigt én ting, nemlig lydløsheden. ”Den siger jo stort set ikke noget,” siger Gitte forundret. Stolen bevægede sig lydløst, og den holdt sig stabil uden unødig rysten eller rokken. Mette kunne samtidig afsløre, at kørestolen også var udstyret med et bakkamera.

Op i højden – og op ad trapper

Scewo BRO kan ikke kun køre lydløst, den kan også hæves og sænkes, hvilket gør det lettere at komme i øjenhøjde med

omgivelserne eller at nå ting, der ellers ville være uden for rækkevidde. Som en bonus kan stolen foldes sammen, så den kan transporteres i bil eller fly, og den kan fjernstyres ved indlæsning i bilen.

Men det var trapperne, der virkelig fik Gittes øjne til at lyse op. ”Nu kører jeg altså hen til trapperne, så jeg kan prøve det,” sagde hun meget forventningsfuldt.

Scewo BRO har både traditionelle hjul og bæltehjul, som man kender fra kampvogne, dog i noget mindre skala. Når trappefunktionen aktiveres, tager bælterne over og fører stolen sikkert op og ned ad trinene.

”Hold op, det er smart. Jeg er virkelig fascineret. Jeg mærker slet ikke, at jeg kører op,” sagde Gitte begejstret, mens hun ubesværet kørte op ad trappen. Stolen sørgede for, at hun hele tiden var centreret, så der ikke opstod en følelse af at tippe fremover eller bagover.

Omkring standen stimlede nysgerrige messegæster sammen. Det er trods alt ikke hver dag, man ser en kørestol klatre op ad trapper.

Mette Hornbæk Söderberg fra Bano Life forklarede, at en repos på minimum 120 x 120 cm er nødvendig i toppen af trappen, for at stolen kan vende og fortsætte videre op af næste trappesektion. Derudover er stolen udstyret med bremse-sensorer, der automatisk stopper den, når den har nået toppen.

Gitte R.R. Nielsen prøver en kørestol, der kan "gå" på trapper.

Færre bekymringer, mere barndom

Vågn op tør!

Danmarks nr. 1 natunderbuks til Piger & Drenge

DryNites® natunderbukser har ekstra høj bekyttelse, er designet så de ligner almindelige underbukser og udviklet i et særligt lydløst materiale. Findes i 3 størrelser til børn i alderen 3-5 år, 4-7 år og 8-15 år.

Unikt engangsunderlagen

Tape funktion holder underlaget på plads

Det bedste

Besøg os og mærk fællesskabet

Hardsyssel Efterskole ligger i Vejrum mellem Struer og Holstebro. Vi har seks linjer: Outdoor, Musik, KunstVærk, Sport, Film og E-sport.

Skolen har reserveret fire pladser til elever med fysiske handicaps. Der er tilgængelighed over alt, og vi har ansat rigtig søde handicaphjælpere.

Læs mere om skolen og book et besøg, hvor I kan opleve stemningen på hardsyssel.dk

DryNites® BedMats er et absorberende engangsunderlagen, der holder madrassen tør, når uheldet er ude. DryNites® BedMats er specielt udviklet med fokus på høj absorbering, beskyttelse og diskretion.

”Fantastisk efterskole! Vores søn gik to år på Hardsyssel. Stemningen er varm, og skolen har dedikerede lærere, som kun vil vores søn det bedste! Han har rykket sig fagligt, udvikler sig helt vildt og har fået en masse gode venner.”

Susan Aakjær Larsen på Facebook

Hardsysselvej 2 / Vejrum / 7600 Struer T 97 46 47 33 / hardsyssel.dk

Jubilæumshjulspind

Handicap NYT har været i arkivet og har sakset citater fra både artikler og læserbreve i forbundets medlemsblade og inviterer hermed læserne med på en lille tidsrejse gennem årene 1950-1975

19501957

Tivoli og kørestolsbrugere

Kunstnerlegepladsen i Tivoli. Toboggan af Torsten Johansson 1958.

Denne legeplads holdt mange børn, forældre og bedsteforældre af.

Den lå hvor det nuværende

Rasmus Klump areal er.

Det har altid være forbundets politik, at mennesker med handicap skal være med overalt i samfundet – og her var Tivoli et problem. Sagen var, at kørestole ikke var velkomne i Tivoli under normale omstændigheder. Men der var undtagelser, fx måtte kørestolsbrugere komme i Tivoli 1. pinsedag, eller hvis de skulle til en familiefest, der blev fejret i Tivoli. ”Der gives af

19501973

hensyn til Publikum kun adgang til 3 Sygevogne ad Gangen og aldrig på Søn-og Festdage, naar der er Trængsel i Tivoli. Der gives heller ikke tilladelse til afskrækkende Syge og større mekaniske Sygevogne”. Grunden til Tivolis restriktioner var: ”at Tivoli er en Forlystelsesanstalt, og at det kan virke nedslaende paa Havens store Publikum, dersom Syge i større Antal kører rundt i Haven” (Vanførebladet 1949).

Tivoli fandt deres regler rimelige, men det synes forbundet ikke. Fordi personer i kørestole ikke er syge, men har et handicap, og kører på tricykler at samme grund eller sidder i kørestole; de går på arbejde og har familie. De er heller ikke tiggere eller stakler og ønsker ingen medlidenhed. Redaktøren af Vanførebladet mener, at det synspunkt efterhånden er udbredt i hele samfundet – undtagen i Tivoli. Påvirkningsarbejdet forsætter, og fra 1950 skal gæster i kørestole ringe i forvejen og høre, om der er plads i Tivoli til, at de kan komme ind. I 1957 fjernede Tivoli sine restriktioner, sådan her stod det i Vanførebladet 1957:

”Fra den 1.juli kan invaliderede med 3-hjulet invalidecykler færdes i Tivoli på lige fod med alle andre tivoligæster. Det er altså ikke mere nødvendigt at melde sin ankomst. Vi opfordrer dog til at køre med forsigtighed og vise hensyn på de store 'tivoli-dage'. (Til det skriver Vanførebladet:) Vi hilser denne naturlige udvikling med tilfredshed.”

50erne, 60erne og 70erne

I 1950 blev bogbinder Frederik Knudsen formand, og i hans formandsperiode sker der meget i forbundet . I 1956 er der 5.500 medlemmer, og i 1958 er der 8000 medlemmer. Forbundet tager for alvor fat på boligproblemet, da mange boliger er utilgængelige for mennesker med handicap. Noget der resulterer i oprettelsen af både Vanførefonden i 1955 og De Vanføres boligselskab i 1953 . Egmont Højskolen indvies og A.P. Møller giver os en grund ”Stranden”. Velfærdssamfundet er i sin vorden, og forbundets medlemmer vil være med overalt. Denne udvikling og fremgang forsætter i 1960erne, og i 1964 er vi 15.200 medlemmer.

I 1970erne oprettes der specialkredse. I 1972 oprettes Forældrekredsen, Paraplegikerkredsen, som i dag hedder RYK, og Ungdomskredsen (UK). I 1973 blev Erik Knudsen formand, han havde arbejdet i forbundet fra 1961-1973 som rejsesekretær med mere. I 1970erne banker både nye tider og nye kriser på. Men forbundet kæmper videre for mærkesagerne.

Frederik Knudsen og Erik Knudsen.

Godt at bo i Lindeparken

I Vanførebladet nr. 10 i 1964 er der en artikel om handicapeg1964

1972

Sct.

Knudsborg

Sovjetunionen

I 1972 var Frederik Knudsen inviteret af daværende socialminister Eva Gredal til en studierejse til Sovjetunionen fra den 12. – 22. juni. Arrangøren var den russiske socialminister. På turen så de institutioner, arbejdspladser og drøftede pensionsspørgsmål.

”Efter de oplysninger vi fik, er det mit indtryk, at invalider derovre, som aldrig har været i arbejde, har andre økonomiske vilkår, end de personer, der i mange år har arbejdet i et erhverv og haft mulighed fort at tjene penge, et princip, som vi for længst har forladt her i Danmark... ”

”Endvidere medfører lovgivningen i Sovjetunionen, at krigsinvalider har førsteret til ny bolig og invalidebil samt ret til gratis rekreation en gang om året, så der er meget stor forskel i Sovjetunionen på at være civilinvalid og krigsinvalid.”

De besøger også moderne plejehjem, som ikke har den samme standard som i Danmark, Til sidst i artiklen skriver Frederik Knudsen i Vanførebladet, mæt af de mange indtryk: ”Jeg tror det er vigtigt, at vi

I 1960erne har forbundet en ferie-og kursusejendom i Båring på Fyn. Her var det muligt at afholde kurser og ferieophold. I mange år var der populære juleophold for dem, der ikke havde nogen at holde jul med. Men man kunne også komme der som individuel feriegæst. Et medlem Rita Lynborg har været der sammen med sin mand og er meget begejstret – også selvom det kræver en bil at komme dertil.

”Man kan udveksle tanker og erfaringer med andre handicappede, og man kan sludre og hygge sig sammen eller være alene alt efter humør og temperament. Jeg, som er polioramt, og min mand kan varmt anbefale alle med en eller anden form for handicap en ferie på dette hyggelige sted, vi der har fået, det må ikke stå tomt” (Vanførebladet nr. 10, 1967).

danskere kommer ud og ser, hvordan andre mennesker lever deres tilværelse. Jeg mener selv, at vi danske skulle være gladere for vort land. I forhold til hvordan andre nationer har det, lever vi en dejlig tilværelse.”

Frederik Knudsen holder godt fast i Eva Gredal i Moskva.

Kongresdelegerede fra Skagen afdeling

sig til

Et fyrtårn siger farvel

Kaj Hansen er trådt tilbage efter 30 år som formand for Skagens afdeling

Kaj Hansen stoppede for nylig som formand for Skagen afdeling efter eget ønske. Som alle ved, er Dansk Handicap Forbund for alle. Kaj Hansen har ikke noget handicap og er uddannet kedelpasser, men er nu pensionist, og så er han lidt af en talnørd.

”Lige siden barndommen har jeg kunne lide regnestykker, og i 7. klasse sad jeg med regnestykker fra realskolen, jeg kunne godt lide det, og det kan jeg stadig,” siger han.

Reform af afdelingen

Hvordan kom du med i Dansk Handicap Forbund?

”Det drejer sig primært om livsindstilling. I min verden skal man hjælpe dem, der har det svært, og som har svært ved at få hjælp. Så hjælper man en lille smule, hvor man kan, det har jeg altid gjort.”

Hvordan kom du med i Skagen afdeling?

”Min hustru var i afdelingen og havde at gøre med udlejningen af Klitrosen, som er vores klubhus. For 30 år siden var der en krise i afdelingen. Den daværende formand ville gå af, bestyrelsen fungerede ikke rigtigt. Så der var tanker fremme om at afvikle afdelingen og sætte Klitrosen til salg og lade pengene overgå til hovedforbundet. Det syntes jeg ikke kunne være rigtigt. Man måtte da kunne få det til at løbe rundt at have en lokalafdeling og et klubhus. Da jeg stod frem som formandskandidat på generalforsamlingen, så havde

jeg en betingelse; jeg ville se alle bilag igennem en gang om måneden. Efter dette krav valgte kassereren at gå af, og så blev min hustru Lisbeth Hansen kasserer: Det skulle så lige forbi hovedkontoret om, hvorvidt det var i orden. Og det fik vi grønt lys for,” fortæller Kaj Hansen.

Så gik han i gang med at reformere. Det første han gjorde, det var at sørge for, at afdelingen selv købte ind, og ikke bare afleverede en seddel til en købmand, som så leverede. På den måde fik afdelingen varer billigere ved at gå på tilbudsjagt. Dernæst satte han priserne ned til arrangementer, og så begyndte der at komme mange flere. Han gik personligt rundt til de forretningsdrivende i Skagen og skaffede præmier til bankospil og søgte en masse små fonde om tilskud til afdelingen.

Klitrosen er afdelingens omdrejningspunkt. ”Alt i huset er skiftet ud de seneste 30 år; møbler, vinduer, lamper osv. Vi sparede op til at få nye vinduer, det er en stor og dyr post, så lige det år, vi betalte for dem, havde vi et underskud, som hurtigt forsvandt igen.”

Hvad har været din største oplevelse i din formandsperiode?

”Det har været at komme på Egmont Højskolen i forskellige sammenhænge. Det er altid så positivt at være der og opleve alle eleverne. Det bliver man altid glad for. Egmont Højskolen har været i Skagen tre gange til danseaften med ca. 36 personer, hvor 6 – 7 af dem sad i kørestol. Musikken var leveret af Skagen Viseklub, som vi har et godt samarbejde med. Det

morer

kongressen i 2022. Kaj Hansen sidder med mikrofonen.

var helt fantastisk. Jeg har en stor respekt for både skolens arbejde og eleverne.”

Hvad har været det værste, du har oplevet?

”Jeg sad i mange år hovedbestyrelsen i Dansk Handicap Forbund, og jeg har altid synes, at økonomien i hovedforbundet har været træls. Det synes jeg stadig. Det burde have været muligt at have ejendommen på Hans Knudsens Plads i København og kursus – og feriecenteret Sct. Knudsborg og få det til at løbe rundt. I stedet for at skulle vi sælge begge dele,” siger han.

Aftryk i organisationen

Kaj Hansen har også sat sit præg på organisationen. Det er muligt at have flere lokalafdelinger i en kommune. På grund af kommunesammenlægningen i 2007 skulle Frederikshavn og Skagen afdeling slås sammen til en stor afdeling, da Skagen Kommune blev nedlagt. De to afdelinger arbejdede i forvejen fint sammen, men afstandene er store i Nordjylland, og de ville gerne bevare begge afdelinger.

”Først bragte jeg det op som et punkt til hovedbestyrelsen, men det kom aldrig på dagsordenen. Så bragte jeg det op som et forslag på kongressen i 2006, men det kom ved en fejl ikke med som et forslag i kongresmappen. Så fremsagde jeg det mundtlig på kongressen, og så kom det med, og forslaget blev vedtaget. Den daværende landsformand Jan Jørgensen og jeg var ikke enige i det spørgsmål, men vi var enige om at lægge striden bag os og komme videre. På den måde fik jeg stor respekt for Jan Jørgensen. Han var også ofte i Skagen med sin familie om sommeren, og de boede i Klitrosen. Ålborg og Hals afdeling ville heller ikke sammenlægges, så det var en god beslutning, der blev truffet til gavn for andre end Skagen afdeling.”

Har du nogle gode tips til medlemspleje?

”Alle skal føle sig velkomne til et arrangement. Man skal tage godt i mod de nye, der dukker op for første gang. Hvis man står og taler med et medlem, og en sponsor dukker op, så taler man færdig med medlemmet, før man taler med sponsoren. Alle er lige vigtige. Og så skal man huske at sige tak til dem i afdelingen, som hjælper frivilligt med fx hovedrengøring. De, der gør det, de får lov til at lade være med at betale til det næste arrangement. Jeg er glad for at have været formand i 30 år, det har været meget positivt og lærerigt.”

Sommer i Klitrosen

Klubhuset er populært i sommerperioden. Klitrosen har 12 sengepladser og der er to hospitalssenge. Det er udlejet for 2025. Handicap NYT har et spørgsmål på falderebet.

Hvis man kun kommer to personer, står alle sengene der så?

”Ja, de står der permanent i sommerperioden, der bliver også opsat et sofaarrangement. Det er lidt sovesalsagtigt. Men

mange gør det, at de tager herop, og så kommer deres familie forbi i nogle dage, og så kommer der venner nogle andre dage, så der kan sagtens være flere forskellige personer her i løbet af en ferieuge,” siger han.

Der er hyggekrog med sofa i sommerperioden.

Klitrosen.

Senge opstilles i sommerperioden.

RYK-film om seksualitet og intimitet vinder fornem pris

Usikkerhed om seksualitet og intimitet presser sig på, når man kommer ud for en rygmarvsskade. Derfor har RYK lavet otte film, hvor erfarne medlemmer giver oplysning og inspiration til nye med rygmarvsskade, deres pårørende og sundhedspersoner. Det centrale budskab er, at livet fortsætter – bare anderledes

Jeg kan næsten ikke få hænderne ned. Det er fantastisk at opleve, hvordan medlemmerne i RYK bare byder personligt, engagerende og professionelt ind, når man spørger, om de vil dele deres livserfaringer med andre rygmarvsskadede, også når det gælder mere private og intime emner. Det bekræfter endnu engang, at der er en særlig relation, som entydigt udspringer af fællesskabet om at være rygmarvsskadet.

Kroppen forandrer sig ved rygmarvsskade Med en rygmarvsskade ændres kroppens funktioner på et “splitsekund”, og det hele kastes op i luften, uden at man ved, hvordan det hele ender, eller hvordan livet skal kunne fortsætte. Naturligt nok. Man er jo ikke uddannet til et liv som rygmarvsskadet. Man ændrer synet på sig selv, sine evner og muligheder, og omgivelserne ser en i et helt andet perspektiv.

I den første tid efter skaden stiller man sig mange spørgsmål, fx om fremtidens seksualitet og intimitet. Er man fortsat attraktiv, kan man date, kan man have sex og være intime, og kan man få børn?

Det kan man sagtens, selv om det særligt i begyndelsen kan virke uoverskueligt, og rigtig mange kommer helt af sig selv videre, men der er nogle, som “frygter” fremtiden eller bare aldrig kommer i gang.

RYK har lavet otte film af fire minutters varighed om seksualitet og intimitet for og om mennesker med rygmarvsskade for at inspirere usikre til at opleve seksualitet og intimitet.

I filmene fortæller medlemmer meget åbent, ærligt og humoristisk om deres egne tanker og erfaringer, suppleret med faglige input fra læger, sygeplejersker, ergoterapeuter og sexologer, fx om sexologiske hjælpemidler. Filmene er informative, afbalancerede, smukke og æstetiske.

Det var ikke målet at lave film med facitlister, men derimod at lægge op til egen refleksion og retning.

De er optaget på et hotel, Stranden og en café i Kødbyen i løbet af 27 timer, fra frokost lørdag til eftermiddagskaffe søndag.

Det er ikke kun mennesker med nye rygmarvsskader, men også usikre med ældre skader samt pårørende og partnere, læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer og sexologer, som er målgrupper for filmene.

Nogle vil måske savne et emne eller to, men sådan er det, når man tager udgangspunkt i nogle medlemmers erfaringer fremfor andres. Filmene viser, hvad der kom ud af interview og samtaler.

At filmene er vellykkede og anerkendes af andre, det illustreres tydeligt med den sølvmedalje i kategorien “bedste video”, som de har fået ved den store konkurrence, Clever Content Award 2025.

Filmene ligger på hjemmesiden: ryk.dk

BrandMovers har produceret filmene, som er støttet af Bevica Legater, Helsefonden, Louis-Hansen Fonden og Qufora.

Forskellige par fortæller om deres liv i fimene.

Din Hjælperordning

DIT LIV!

DIN RET. DIN TRIVSEL.

VORES KAMP

Hvad kan DHO gøre for dig?

Vi administrerer hjælperordninger –det. DHO har en stærk tradition for retssikkerheden for både borgere og

men vi gør meget mere end at værne om g hjælpere.

ør, under eller efter mødet accepterer ikke kreativ side om side med borgerne nser af sådanne forløb. Ofte g g i deres hverdag.

Har du brug for en pålidel

Mange borgere søger vores hjælp før, med den kommunale sparekniv. Vi sagsbehandling. Derfor kæmper vi for at minimere negative konsekvenser lykkes det os heldigvis at sætte en stopper for det kommunale svigt, der er ved at udfolde sig.

Som en lille virksomhed lægger vi stor vægt på vores værdier –frihed, tryghed og selvbestemmelse. Vi sætter en ære i at støtte borgerne og sikre, at den hjælp, de modtager, skaber reel trivsel pålidelig samarbejdspartner, der kæmper for retssikkerhed? Kontakt os i dag – sammen finder

DIN trivsel og retssikkerh vi den bedste løsning!

www.dho.dk d a ø a s n , t er ww.dho.dk

Forskning og viden

Legatstøtte Kurser og aktiviteter

Følg os

www.elsassfonden.dk

OPLEV

OPLEV GULDBORGSUND

OG MØNS KLINT FRA SØSIDEN HVORFOR TAGE TRAPPEN NÅR I KAN SEJLE MED OS?

GULDBORGSUND

OPLEV OMRÅDET OMKRING VORDINGBORG

OG NYKØBING F FRA SØSIDEN

HandicapNYT_02_2025

SÆRTILBUD

på komplet toiletudskiftning

Indhold

Rasmus og V-Klassen. To stjerner, der kan få dig op at køre.

Sammen kan vi meget!

Sexchikaneret handicaphjælper får erstatning

Vidste du, at...

16 anbefalinger til at mindske ulig­

heden i sundhed

Borgerne kan nu følge med i udvalgte sager hos

Ankestyrelsen

Nye muligheder for undtagelse fra miljøzonekravene

Tatoveringer kan hænge sammen med øget kræftrisiko

Se dine henvisninger og vaccinationer i MinSundhed.dk

teknologi

Tre kulturinstitutioner i Helsingør tilslutter sig Solsikkeprogrammet

Definition af højt specialiseret specialundervisning

iværksætter med handicap

Ny kompensationsydelse mødes med kritik

Ingen snebunker på handicapparkeringspladser

Krisetid: Beredskab halter for mennesker med handicap

Fra brugere til brugere

Strategiske samarbejdsaftaler

Genbrug af hjælpemidler i Gentofte

Hverdagslivet som temaer i kunsten

Særudstillingen

Elevator og en farlig trappe

Danskernes foretrukne

bank

Mouse-pointer Det sker

CALENDAR-STAR

I DANSK HANDICAP FORBUND I 2. maj ­ 20. juni 2025

FREDERIKSSUND – HALSNÆS

SLAGELSE­SORØ

VESTFYNS FERIEKLUB REJSER 2025

Dit bidrag holder Dansk Handicap Forbund i gang

Sommer på Stranden

Skæbneaften i Skagen afdeling

ny formand

Ny formand

Stor lettelse

FÅ VIDEN OM NEDSAT SYN

FÅ VIDEN OM NEDSAT SYN

Geelsgårdskolen

Ferie fyldt med fællesskab og oplevelser

Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund

der er ﬂere måder, du kan gøre det på

TYPER AF MEDLEMSKAB

Jeg ønsker medlemskab

af Dansk Handicap Forbund

Frida Forever

Hjælpemiddelformidling – metoder og praksis på hjælpemiddelområdet

Sammen udvikler vi vores talenter

Wien vinder Access City Award 2025

26 HOTELLER &

er det væsentlige

– derfor er et kompensationskort en god idé

En gammel idé, der nu er blevet til virkelighed

Moldova – et muligt nyt partnerland for globalt samarbejde

Dansk Handicap Forbund har været i Moldova

En lærerig rejse til Moldova

Et projekt er undervejs

Kørestolsbrugere kan nu søge tilflugt i beskyttelsesrum i Ukraine

Unge lokalafdelingsaktive går sammen i netværk

CARE CONCEPT

På nyhedsjagt på Health & Rehab

Træning med vægtaflastning

Den elektriske kørestol Scewo BRO vakte opsigt på Health & Rehab-messen

Vågn op tør!

Det bedste

Jubilæumshjulspind

1950­1957

Tivoli og kørestolsbrugere

1950­1973

50erne, 60erne og 70erne

Godt at bo i Lindeparken

1972

Sct.

Knudsborg

16 anbefalinger til at mindske ulig

I DANSK HANDICAP FORBUND I 2. maj 20. juni 2025

SLAGELSESORØ

19501957

19501973