Formandens ord: Hold humøret oppe, selvom verden omkring os er vendt op og ned og koster både lemlæstede og døde. Vi må altid huske, at blomsterne fortsat spirer og gror.
Læs side 5
Samarbejdet mellem Amputationskredsen og Amputationsforeningen er afsluttet. Begge udtrykker tak for samarbejdet om en fælles sag, men går nu frem i samme retning i hvert sit spor.
Læs side 5
Når livet slår en kolbøtte, er det altid muligt at komme tilbage. Interview med Lisa Kjær første kvindelige medlem af Parasportens Hall of Fame
Læs side 8
Berør – med ændret krop. Anmeldelse af ny guide for sexlivet for mennesker med handicap. Den tidligere guide var 24 år gammel.
Læs side 18
Kirketorvet · 9500 Hobro · Tlf. 9852 5565
Et telefonnummer // Mange muligheder 25 74 37 01 Vi hjælper til i hele Østjylland
Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning.
Tryk Intryk ApS // www.intryk.dk
Forsidefoto Lisa Kjær i angrebsposition.
Foto: Steen Christiansen
Chr. Thistedsvej 1 · 9500 Hobro · www.gulvholger.dk · holger@gulvholger.dk
Generalforsamlingen i oktober bliver min sidste som formand
Jeg har besluttet mig for ikke at genopstille som formand. Jeg har haft mange forskellige poster i bestyrelsen lige fra begyndelsen i 2000. Men nu må andre tage over. Det kan ikke være en overraskelse for nogen. Jeg har tidligere meddelt, at denne peiode bliver min sidste. Det er et hårdt arbejde at være den, der skal forene de mange forskellige synspunkter, og det er ikke altid lige let. Jeg føler også, at helbredet begynder at sætte grænser for, hvad jeg kan klare. Men det er med vemod, at jeg siger farvel efter mange år.
Men nu hvor alting grønnes omkring os, og blomster i alle mulige farver dukker op af jorden i vores haver, så skal vi fortsat holde humøret oppe. Det kan være svært i en tid,
hvor alting ude i verden bliver vendt op og ned. Men alligevel – selvom vi bombarderes med negative nyheder, må vi kke glemme, at vi lever i et velfærdssamfund, hvor vi har plads og råd til at hjælpe hinanden. Der er mange lande, hvor mennesker rammes af krig og lemlæstelse, uden anden mulighed end det absolutte minimum af hjælp. Og det er jo beskæmmende at se, hvor mange der mister en kropsdel og endnu værre livet i en krig nær os. Noget vi ikke havde troet ville ske igen 80 år efter afslutningen af 2. verdenskrig. Det føles så meningsløst.
Vi havde håbet, at samarbejdet mellem Amputationskredsen og Amputationsforeningen kunne holde i forsøgsperioden til næste
Som det fremgår af bladet andet steds, så holder Kredsen generalforsamling som planlagt i oktober, helt præcist den 11. oktober. Dagsorden er fastsat i vedtægterne. Vi indkalder til generalforsamling lørdag d. 11. oktober. Dagsorden efter vedtægterne.
generalforsamling. Men desværre gik det heller ikke denne gang. Jeg havde inderligt troet på, at vores to foreninger kunne samarbejde, og de sidste 12 års kontroverser, kunne overvindes. Men det var for stor en mundfuld for begge parter. Se den officielle meddelelse nederst på siden.
Der skal vælges:
– En formand for 2 år.
– En kasserer for 1 år.
– 3-5 bestyrelsesmedlemmer for 1 år eller 2 år.
– To suppleanter for 1 år.
Til medlemmerne af Amputationskredsen:
Vi vil hermed informere om, at samarbejdet mellem
Amputationskredsen (AK) og Amputationsforeningen er ophørt
Beslutningen om at afslutte samarbejdet er truffet af Amputationsforeningens bestyrelse og er blevet meddelt AK skriftligt. Vi i AK har taget denne beslutning til efterretning og respekterer den. Vi ønsker at takke for det samarbejde, der har været, og anerkender det arbejde, begge parter har lagt i at støtte mennesker med amputation.
Fremover vil de to foreninger fortsætte deres virke uafhængigt af hinanden, med hver deres tilgang og fokus – men med et fælles ønske om at gøre en positiv forskel for personer, der lever med amputation.
I AK står vi nu over for en ny fase, hvor vi skal skabe overblik over vores arbejde og fremtidige retning. Vi håber derfor, at vi i den kommende tid kan få ro til at samle op og komme godt videre med de opgaver, der ligger foran os.
Med venlig hilsen Amputationskredsen
Bestyrelsen består indtil næste generalforsamling af :
Formand: Annelise Hansen Næstformand: Henrik Alrøe
Kasserer: Laila Klokkerholm
Bestyrelse: Jørgen Gade
Bestyrelse: Jan Brix Rasmussen Suppleant: Ea Eskildsen
Marianne Palm:
God vind med det hele, og ja, vi står alle overfor nye tider, og ja tak til arbejdsro, så vi kan have fokus på de amputerede. Det har vi da heldigvis også haft tid til i det forgangne år, hvor vi først har forhandlet, sidenhen gik til AK’s GF sammen og nu vil fortsætte i to spor fremadrettet.
Stk. 1. Generalforsamlingen er Amputationskredsens øverste myndighed.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes en gang om året.
Stk. 3. Indvarsling til ordinær generalforsamling skal ske senest 8 uger før generalforsamlingen afholdes. Indvarslingen skal ske i medlemsbladet og skal indeholde en foreløbig dagsorden.
Stk. 4. Alle forslag, som ønskes taget op og behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest fire uger før generalforsamlingen afholdes.
Stk. 5. Den endelige dagsorden for generalforsamlingen skal være medlemmerne i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen afholdes.
Stk. 6. Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Valg af stemmetællere.
4. Årsberetning.
5. Godkendelse af revideret regnskab.
6. Indkomne forslag. Skal være formanden i hænde senest 4 uger inden generalforsamlingen.
7. Valg til bestyrelsen .
8. Valg af formand, Nuværende formand Annelise Hansen genopstiller ikke (ulige år).
9. Valg af kasserer for 1 år. Nuværende kasserer Laila Klokkerholm Bjørn genopstiller ikke (lige år) .
10. Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Nuværende bestyrelsesmedlem Henrik Alrøe Sørensen ønsker genvalg. Nuværende bestyrelsesmedlem Jan Brix Rasmussen ønsker genvalg. Nuværende bestyrelsesmedlem Jørgen Gade ønsker genvalg.
11. Valg af suppleanter (det angives, hvem der er på valg)
12. Fremtidigt arbejde.
13. Eventuelt.
Praktisk information
Medlemmer fra Sjælland vil blive tilbudt godtgørelse svarende til udgiften til Brobizz, så ingen skal bekymre sig om broafgifter. Det kræver, at man sender dokumentation for udgiften. Vi ser frem til en god og konstruktiv dag sammen. Der er tilmeldingsfrist 11. september til hhfamalroe@gmail.com. Af hensyn til lokalekapacitet og brandregler bedes dette respekteret. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Henrik Alrøe på ovenstående mail.
Lisa Kjær første kvindelige medlem af Parasportens Hall of Fame:
Selv når livet slår en kolbøtte, er der stadig en vej tilbage
Tekst: Steen Christiansen
Et formidabelt comeback for Taekwondokæmperen Lisa Kjær, der som 26-årig havde lagt sporten på hylden, for som 33-årig at genoptage sin metier med en manglende venstre underarm og hente en bronzemedalje ved PL i Paris 2024 hjem til Danmark. Og for at det ikke er løgn, så vandt hun guld ved de Paralympiske Lege i Tokyo i 2021. Forud for det har hun som parakæmper sikret sig fire verdensmesterskaber og fem europamesterskaber.
Men så sluttede hun også karrieren som både ordinær atlet og paraatlet og fandt sit ønskejob hos Parasport Danmark for high performance og talentudvikling. Værsgo, nu har jeg været der og sat mit aftryk, synes hendes signal at være til sportsverdenen.
I februar 2025 kom anerkendelsen af hendes indsats som paraatlet, da hun som den første kvinde blev indstillet til Parasportens Hall of Fame,
Lisa har ikke blot sat sit præg på Parasporten, men også været med til at ændre opfattelsen af, hvad mennesker med handicap kan opnå, skriver Parasport Danmark. Det var den officielle udmelding fra Parasport Danmark, da den præsenterede de to første danske medlemmer af Hall of Fame for Parasporten. Den anden var Karl Wilhelm Nielsen for sin store indsats i en menneskealder på de indre organisa-
toriske og politiske linjer. Begge pionerer indenfor Parasport. For Lisa Kjær også for store præstationer i almensporten med sine mange mesterskaber som taekwondo kæmper. På CV’et står dansk mester 5 gange og 1 nordisk mestertitel. Hun deltog i flere mesterskaber, men de vundne internationale mesterskaber 4 VM og 5 EM, PL-guld og bronze blev vundet som parakæmper.
På initiativ fra dagbladet Politiken har Parasporten nu også fået sin helt egen Hall of Fame. Det skal blive et æresgalleri for dansk Parasports største pionerer og ikoner gennem tiden. Parasportens Hall of Fame skal betragtes som en hæder til dem, der har skabt og bidraget til Parasportens internationale resultater og til Parasportens udvikling i Danmark. Det gælder de dygtigste idrætsudøvere, men det gælder også de ildsjæle, der har gjort en ekstraordinær indsats uden for sportens arena. Og allerhelst må de gerne have bidraget begge steder.
LIVETS KOLBØTTER KOMMER UVENTET
Det er noget af en kolbøtte taekwondokæmperen Lisa Kjærs liv tog, da hun i 2012 fik to beskeder fra lægen, der ændrede hendes liv. Glad og fro gik hun til lægen efter en række undersøgelser om, hvorvidt hun havde kræft flere steder i kroppen. Hun var overbevist om, at resultaterne af undersøgelserne havde være gode og positive. Det ændrede sig, da hun på lægens mimik fornemmede, at ikke alt var
godt. Et sted havde undersøgelserne vist, at der var kræft, og det var i venstre underarm. I Perioden op til havde hun haft smerter i armen, men havde slået det hen som overbelastning i forbindelse med træning og andre familiære gøremål. Ingen sundhedspersonale kunne stille den rigtige diagnose, men nu lå det klart, at det her er alvorligt på mange måder.
Derfor var en amputation af venstre underarm nødvendig, hvis risikoen for, at kræften bredte sig, skulle fjernes.
På den ene side blev Lisa Kjær frifundet for at skulle gennem et hårdt belastende kræftforløb, på den anden side betød en operation af venstre underarm, at hun var begrænset fysisk i at udøve en sport, der netop bestod blandt andet af slag. På det tidspunkt havde Lisa ikke dyrket taekwondo i 7-8 år, derfor var det heller ikke noget, der fyldte. Det var mere familielivet og arbejdslivet, der blev påvirket af, at hun havde mistet en underarm, som prægede hendes liv som sportsudøver, mor og ægtefælle i al fremtid.
// Jeg startede med at dyrke parateakwondo i 2012 efter min amputation. Det har jeg så gjort lige siden, fortæller Lisa.
Taekwondo – er en koreansk kampsport med rødder gående mere end 2000 år tilbage. Oversat betyder taekwondo; fod (Tae), næve (Kwon), system (do), og som navnet antyder, er Taekwondo en alsidig sport, hvor man effektivt træner og lærer at forsvare sig selv med brug af hele kroppen.
TAK TIL STORESØSTER
Lisa Kjær vandt i sine unge dage rigtig mange mesterskaber i taekwondo.
// Det var min storesøster, der satte det hele i gang, fortæller Lisa Kjær. Jeg er opvokset på en gård i Vestjylland, og jeg ved ikke, hvad der ramte mig, da hun slæbte mig til taekwondo. Det har sikkert været det sociale omkring sporten med fester og friske fyre, der trak. Jeg har altid og er stadig tiltrukket af det sociale omkring sport og at være i et team med andre sportsudøvere. En ret usædvanlig sport i en lille by. Men pludselig fandt jeg ud af, at jeg var ret god til netop kampsport. Det udviklede sig til stævner og konkurrencer, hvor jeg vandt en del konkurrencer. Og pludselig blev jeg bidt af taekwondo og kampsporten og gav den første prioritet.
// Det var skuffelsen over ikke at blive kvalificeret som deltager ved OL i Athen i 2004, at jeg valgte at stoppe karrieren som aktiv sportskvinde som 26-årig. Så i stedet tog jeg med min kæreste til Spanien, og her blev jeg gravid. Og så gik det ellers derudad med familie, børn, hus, have og hund for til sidst at ende i Ry med ansættelse i politiet som jurist ved anklagemyndigheden. Det føltes som en naturlig afslutning på mit eventyr som taekwondokæmper at overgå til helt almindelig tilværelse, fortæller Lisa Kjær.
Vejen til Bronze PL2024:
Slag og spark fra start til slut
Bronzekampen var en åben affære i de første minutter, men Lisa Kjær fik udbytte af flere fejl fra sin modstander. Marie Antoinette Dassi røg ned på gulvmåtten, og det gav et strafpoint. Den danske 1-0-føring blev fordoblet, da Marie Antoinette Dassi leverede et slag til hovedet på ulovlig vis. Det blev også 4-0, da Lisa Kjær satte et regulært spark ind på afrikaneren. I slutfasen udvekslede duellanterne et par spark, og Marie Antoinette Dassi reducerede i første omgang til 2-4 . Men Lisa Kjær svarede igen i samme sekvens og kom foran 6-2. I resten af opgøret forsvarede danskeren sig bravt imod nogle vilde angreb fra Marie Antoinette Dassi. Med bronzemedaljen er det anden gang i træk, at Lisa vandt en medalje ved PL. For tre år siden vandt Lisa Kjær PL-guld i Tokyo. Tidligere fredag tabte Lisa Kjær i kvartfinalen til den franske teenager Djelika Diallo efter et drama. Den 46-årige danske veteran, der stopper karrieren efter PL, kom dog i spil til en bronzekamp, da hendes franske overkvinde gik hele vejen til finalen. Dermed fik Lisa Kjær en chance mere for at vinde en medalje, og den udnyttede hun ved først at besejre briten Beth Monroe med cifrene 10-1 og dernæst Marie Antoinette Dassi.
Kilde: Ritzau
Lisa Kjær gør klar til slag mod fotografen.
Foto: Steen Christiansen
LISA KØRTE AFSTED I HAMSTERHJULET
Og så gik der en del år med det mere traditionelle familieliv, hvor det var et puslespil at få hverdagen til at hænge sammen med job, børn og familie. Der var ikke det store overskud til at fylde tilværelsen med konkurrenceidræt.
// Jeg manglede dog et socialt fællesskab omkring en sport, og fordi jeg manglede en halv arm, var der jo stadig mulighed for at dyrke Parasport. Efter at have set de Paralympiske Lege i London 2012 fik jeg lyst til at se, om jeg kunne bringe mig selv i form til at genoptage udfordringen som atlet. Denne gang som paraatlet. Tokyo2020 deltog jeg som paraatlet. Det var kæmpestort, at taekwondo var kommet på programmet. Mod Paris tog jeg et lille års orlov til at starte med, fordi min far var syg med kræft. Jeg gik endnu engang fuldt og helt ind for at komme i form for at blive god nok til kampene på kanvassen, beretter Lisa Kjær.
// Det kunne jeg. Se faktaboksen om kampen. Det lykkedes at vinde en bronzemedalje til Danmark, og for mig var det en stor sportslig
tilfredsstillelse både at have vundet medaljer som ordinær atlet og som paraatlet.
SKAL HJÆLPE UNGE PARAATLETER PÅ VEJ
// Nu har jeg fået et ønskejob som idrætskonsulent hos Parasport Danmark. Det er jo helt fantastik at kunne arbejde med paraatleter og bringe mine erfaringer videre til nye unge talenter. En sportslig karriere er ofte kort sammenlignet med en erhvervskarriere, og det kræver en komprimeret indsats for hele tilværelsen. Jeg vil gerne arbejde mod at forbedre forholdene endnu mere for paraatleter. At dyrke sport også på eliteniveau handler også om at have det sjovt og nyde det sociale fællesskab. Vi er allerede i gang med arbejde mod Los Angeles 2028, hvor jeg glæder mig til at arbejde for de andre paraatleter.
// Jeg var en del af Team Toyota. Team Toyota hjælper både talentfulde paraatleter og ol-atleter og styrker dem på deres vej mod de store præstationer ved at hjælpe dem med en bil. Et spændende og udviklende projekt at være en del af.
Lisa Kjær med sin træner Jasmin Andersen.
// En af mine prioriteter bliver at forbedre vilkårene for paraatleter. Det at dyrke idræt på den lange bane er både sundt og godt for ens velbefindende. Det er der vist ingen delte meninger om. Men der skal også være mulighed for som handicappet motionist at komme i gang. Der gøres ikke nok fra myndighederne side. Blandt andet er det næsten umuligt at få bevilget et sportshjælpemiddel fra en kommune, siger Lisa Kjær.
// Som tidligere eliteudøver er jeg ikke for god til at dyrke systematisk motion. Det bliver til tur med hunden, træne med mine døtre og cykle i skoven. Jeg er begyndt at løbe. Det har været en udfordring, da jeg fik en korsbåndsskade 2024, som også var en udfordring i Paris. Jeg er meget bevidst om at passe min krop.
ER OGSÅ GOD MED ET JAGTGEVÆR
// Af andre fritidsinteresser, jeg dyrker, er det jagt, hvor jeg blandt andet har været i Sydafrika. hvor det lykkedes mig at nedlægge nogle bukke. Jeg lagde riflen på skulderen af en person foran mig. Det er ikke sådan ligetil at skyde med riffel, når den ene underarm er væk.
// Jeg vil gerne tale med alle om deres udfordringer med et handicap. Men jeg vil selv – som alle fra Jylland – ikke være til besvær. Det er vigtigt at have det afslappet med sit handicap. Selvom det var svært i starten hele tiden at forholde sig til ting og sager, f.eks. skære brød jeg ikke kunne gøre selv og måtte bede om hjælp til. Nu er jeg mere afklaret med mit handicap, og det er især, når børn spørger, at jeg er tænker over det. Jeg bruger ikke protese. Den protese, jeg fik udleveret, var ikke særlig behagelig at have på, så den har jeg lagt i skuffen, forklarer Lisa Kjær.
// Der er ikke tvivl om, at som nyamputeret skal du gennem en stor mental proces, før du har accepteret dine nye livsvilkår. For mig havde jeg mægtig lyst til at deltage i livet som alle andre, at arbejde, at være normal. At dette ikke var fuldt ud muligt, var svært for mig. Jeg har det svært med at være patient. Den enkelte amputerede må selv finde ud af, hvilken identitet han eller hun vil have. Hvor meget fylder den manglende arm eller ben for ens tilværelse. Og på et tidspunkt begyndte jeg langsomt at kunne lave sjov med min manglende arm. Med et glimt i øjet at lave sjov med de begrænsninger i livet som den manglende arm eller for andre amputerede, deres ben betyder. Folk vil jo gerne hjælpe, og det er en balancegang at modtage hjælp. For jeg vil jo helst selv klare mig.
ET FINT PORTRÆT
// Æren og anerkendelsen med at blive optaget i Hall of Fame er jeg taknemmelig for. Jeg har fået taget et fint portræt, der hænger i Parasport Danmark i Idrættens hus i Brøndby. Der fulgte 10.000 kr. med æren, og de er brugt til en middag med min nærmeste familie, og resten af pengene skal bruges på en rejse med mine børn. Der er andre paraatleter, som har gjort store bedrifter i fortiden (se faktaboks), f.eks. Connie Hansen i kørestolsrace eller John Peterson i svømning, dem skal vi også huske, slutter Lisa Kjær.
To af de helt store fra fortiden:
Af andre store navne kan nævne John Petersson, der i dag er formand og tidligere parasvømmer, også kaldet piskeriset. I et indendørs bassin har John Petersson vundet hele 15 paralympiske medaljer fra 1984 til 2000.
Det blev dog ændret, da John Petersson, der er født med misdannelser af arme og ben, fuldførte Tryg Fonden Christiansborg Rundt.
Connie Hansen, 1984, 1988 og 1992 deltog Connie Hansen i De Olympiske Lege (OL), der havde kørestolsrace på opvisningsprogrammet. Sit gennembrud fik hun ved de handicappedes OL, Paralympics, i Seoul 1988, hvor hun vandt guld i alle de fem discipliner, hun deltog i, og satte fire verdensrekorder. Ved Paralympics i Barcelona 1992 opnåede hun fire guldmedaljer og to verdensrekorder.
Lisa Kjær på scenen ved overrækkelsen. Det var Karl Vilhelm Nielsen til venstre for Lisa Kjær, der var den anden person, der blev optaget i Hall of Fame. Han blev hædret ved samme lejlighed.
Kilde: Wikipedia
Vil du være en AKTIV amputeret?
Amputationskredsen AK søger lige nu FRIVILLIGE, som har lyst til at skabe fællesskab, støtte andre – og være med til at styrke vores arbejde.
Vi har brug for:
BESTYRELSESMEDLEMMER
– Vær med til at planlægge aktiviteter og sætte retning for kredsen.
CAFÉVÆRTER
– Skab hyggelige netværksmøder for amputerede og pårørende i dit lokalområde.
KONTAKTPERSONER OG AMBASSADØRER
– Tal med og støt nyamputerede. Del din viden og vær en livline, når det gælder allermest. Du behøver ikke have erfaring – bare lysten og hjertet på rette sted.
Du bliver ikke ladt alene
Vi sørger for støtte, sparring og introduktion.
Sæt gang i søgningen
Er det noget for dig? Eller kender du én, der kunne være det?
Skriv til os her på Facebook eller send en mail til hhfamalroe@gmail.com
Du kan også sende Henrik en Messenger-besked.
Og så kan du også tage kontakt til bestyrelsens medlemmer:
Deres profiler er på Facebook.
– og du forpligter dig ikke til noget ved at høre mere om, hvad vi søger.
Sammen bliver vi bedre
Lad os sammen skabe tryghed, håb og fællesskab for mennesker med amputation.
Henrik Alrøe leder efter amputerede der vil være aktive om deres egen situation og hjælpe andre. Det samme gør Jan Brix og Jørgen Gade.
Flere fagfolk i teams skal sikre færre hjemme hos dig
Det helt store slagnummer ved den nye ældrelov er at undgå at omdanne borgerens hjem til en hovedbanegård. Og til det formål har de 98 kommuner fået næsten frie hænder til, hvordan de vil organisere og indrette sig med indholdet af de tværfaglige teams. Hvis borgeren så tror, at det lille team vil løse den opgave, så tror borgeren fejl.
Paradoksalt er det, at et udgående team skal have omkring 10 til 14 fagpersoner for at kunne dække hinanden af ved personalefravær på grund af sygdom, barsel, kurser osv. Det vil betyde, at det oftere bliver en kendt medarbejder, som træder ind i borgerens hjem, men ikke den samme hver gang.
En af betingelserne er at det tværfaglige team skal kunne levere mere end én ydelse, så der kan ske en sammenhængende indsats. Også det faglige eller sundhedsmæssige behov har betydning for, hvilken fagperson der møder op.
Et fast team består typisk af de samme 1014 medarbejdere, der har forskellige fagligheder, såsom sygeplejerske, social- og sundhedsassistent/-hjælper, fysio-/ergoterapeut og visitator. 25 kommuner har forsøgt at indføre faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen.
Faktuelt om evalueringsrapporten:
Kommunerne har været en del af et udviklingsprojekt i Social- og Boligstyrelsen, hvor der blev afsat knap 200 millioner kroner til at arbejde med faste teams fra 2022 til 2023. VIVE (Videnscenter for Velfærd) har gennemført en evaluering, der har fulgt arbejdet for at opsamle og udbrede resultater og læring.
En undersøgelse, Vive har foretaget, og som er offentliggjort i tidsskriftet Kommunal sundhed februar 2025, konkluderer, at en investering i reelt tværfaglige teams med koordinerede vagtplaner, egne afløsere og egne lokaler fremstår som central, hvis kommunerne for alvor skal lykkes med faste
teams på ældreområdet. VIVEs studier peger samlet set på, at teamsammensætning, planlægning og lokaler har stor betydning for, om borgerne oplever den kontinuitet og sammenhæng, som faste teams på ældreområdet er tænkt at give.
Forskel på teams – lang vej til sammenhæng
For det første er det en væsentlig pointe, at der er store forskelle på de ’faste teams’, der etableres rundt i landets 98 kommuner. Der er både forskel på, hvor store de er, hvor mange forskellige faggrupper der er repræsenteret, og hvor mange forskellige former for ydelser de leverer.
Som én yderlighed findes faste teams i hjemmeplejen, hvor en mindre gruppe af socialog sundhedshjælpere og ufaglærte leverer personlig pleje, praktisk bistand samt overdraget sygepleje fra klokken 7-15 i hverdage og weekender.
Som en anden yderlighed findes ’tværfaglige og selvstyrende teams’, hvor en lidt større gruppe af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundheds-
hjælpere, ufaglærte og terapeuter med fast tilknyttede visitatorer leverer personlig pleje, praktisk bistand, sygepleje og træning/rehabilitering fra klokken 7-23 i hverdage og weekender.
Kan ikke løse alle opgaver
Der er samtidig tendenser i kommunerne til, at de teams, der etableres, reelt ikke er selvdækkende. I flere tilfælde er der eksempler på teams, der har flere opgaver, end de har personale til at løse – eller teams, der har færre opgaver, end de har personale til. Der er også eksempler på teams, hvor medarbejdernes vagtplaner ikke er koordinerede. Det betyder, at der kan mangle medarbejdere den ene dag og være for mange på arbejde den næste dag. Det giver behov for at indkalde vikarer og afløsere eller trække på personalet fra andre teams de dage, hvor der henholdsvis er for få eller for mange på arbejde.
En central årsag til, at teamene ikke er selvdækkende teams, er ifølge vores studier, at der fortsat planlægges på distriktsniveau. Det vil sige for et større område, der typisk dækker flere teams. Her er der ansat en distriktsleder og et antal planlæggere, der
har ansvaret for at sikre effektiv brug af ressourcer. Ledelsen skal så manøvrere indenfor forskellige overenskomster og hensyn til de enkelte medarbejderes personlige ønsker, hvilket er en udfordring, hvis kabalerne skal gå op.
Faste teams, der består af alle relevante fagligheder, og som leverer alle relevante ydelser på alle relevante tidspunkter af døgnet i alle ugens dage, øger sandsynligheden for, at der kommer færre forskellige medarbejdere i borgerens hjem. Skal kontinuiteten styrkes, er det nødvendigt at inddrage alle relevante faggrupper i alle relevante vagtlag.
Mange steder samler man flere teams i samme lokale, hvor hvert team har deres eget mødebord. Her planlægger teamet dels sammen som team, dels sammen med de øvrige teams, som de forventer at hjælpe i tilfælde af sygdom eller andet fravær.
Medarbejderne oplever, at fælles lokaler forstyrrer planlægning, relationsdannelse og faglige drøftelser internt i det enkelte team. Det kan yderligere betyde, at nogle medarbejdere søger tilflugt i andre lokaler for at få arbejdsro, hvilket mindsker teamets muligheder for fagligt fællesskab og uformel tværfaglig dialog om borgerne.
Politikere er ligeglade med FN’s Handicapkonvention:
En sidste pointe vedrører de fysiske rammer for de faste teams, der etableres på ældreområdet. Det kan virke trivielt, men det er faktisk relevant at beskæftige sig med betydningen af de lokaler, som teamene får stillet til rådighed til deres arbejde. VIVEs studier viser, at de teams, der har fået deres eget teamlokale med egen storskærm, mødebord, whiteboards med videre fungerer bedre end de teams, der ikke har fået dette.
Det er Emmy Hjort-Enemark Topholm, Pia Kürstein Kjellberg, Rikke Aarhus, der har udarbejdet rapporten.
Handicappede ansøgere nægtes dispensation for umulige krav
Danmark fik i efteråret stærk kritik af FN for ikke at leve op til FN’s Handicapkonvention. Ved tilkendelsen af statsborgerskab bryder politikerne handicapkonventionen med åbne øjne.
Der foregår i dag systematisk brud på handikapkonventionen, hvor folk, som har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse og har lægeerklæring på det, får afslag, fordi de ikke kan gå op til en danskprøve eller indfødsretsprøve, siger Enhedslistens Peter Hvelplund, der er partiets indfødsretsordfører og næstformand i Indfødsretsudvalget. Det nyeste eksempel er en syrisk kvinde, der i en arbejdsskade fik 380 volt igennem sig og ifølge sin læge havde så svære men af ulykken, at hun ikke var i stand til at gennemføre indfødsretsprøven. Lever ansøgere af en eller anden grund ikke op til et eller flere af kriterierne, f.eks. at de er afskåret fra at bestå dansk- eller indfødsretsprøven på grund af handicap, kan de søge om dispensation. I så fald er det politikerne i Indfødsretsudvalget, der på jævnlige møder stemmer om hver enkelt dispensationsansøger.
Formand for Indfødsretsudvalget Mikkel Bjørn, der også er indfødsretsordfører for Dansk Folkeparti, afviser dog blankt ønsket og kalder det en misforstået bekymring. Han henviser til, at det ifølge Grundloven netop kun er Folketinget, der kan beslutte, hvem der skal have indfødsret. »Derfor er hele området jo præget af en individualitet og dermed også en vilkårlighed«, siger han og tilføjer om statsborgerskabstildeling: »Det er en individuel gave«.
»Vi er nødt til at tage spørgsmål omkring vilkårlighed meget seriøst, siger den socialdemokratiske indfødsretsordfører Anders Kronborg
for en diskussion af hele måden, hvorpå Indfødsretsudvalget arbejder. Og jeg anser, at den største vilkårlighed i vores arbejde sker i forbindelse med dispensationssagerne«.
»Der kunne man jo sagtens lave nogle klare kriterier, som siger, at hvis du ikke har bestået en indfødsretsprøve eller en danskprøve, men har en lægeerklæring, som kan dokumentere, at det er der en god grund til, at du ikke kan, så får man en dispensation i de tilfælde. Og det vil jo gøre, at vi så kommer væk fra et system, hvor det er vilkårlighed, politikeres mavefornemmelse og forgodtbefindende, der bestemmer noget så afgørende, som om mennesker kan få stemmeret til den lovgivende forsamling i det land, de bor i«, siger Peter Hvelplund.
STATSBORGERSKAB
Folketinget vedtager hvert halve år et lovforslag med navne på mange hundrede personer, der som udgangspunkt lever op til de statsborgerskabskriterier, Folketinget har vedtaget. Dog er der særlige regler for nordiske statsborgere. I kriterierne indgår f.eks. en accepteret sprogtest, beskæftigelse, viden om samfundet, og at man skal have en ren straffeattest. Lever en ansøger ikke op til kriterierne, kan vedkommende prøve at få sin sag i Folketingets Indfødsretsudvalg, hvor politikerne ved afstemning afgør, om vedkommende skal have dispensation og dermed statsborgerskab.
Skriv til os på info@eogt.dk Ring 7060 2070, hvis du har spørgsmål – vi er altid klar til at hjælpe! Læs meget mere på www.eogt.dk
El og Teknik
Holsted Park 5, 4700 Næstved // Hovedvejen 73, 4733 Tappernøje
En spændende samtale om demokratisk deltagelse fandt sted på Stranden med et oplagt livepublikum, og begivenheden blev streamet til medlemmer og mange andre interesserede fra hele landet. Arrangementet var støttet af Bevica legater.
Dansk Handicap Forbund v/landsformand Susanne Olsen var vært og præsenterede et panel bestående af:
• Leif Hemming Pedersen, ph.d. ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved RUC, og er en del af Bevica Fondens forskernetværk.
• Sif Holst , hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Handicap Forbund og næstformand i Danske Handicaporganisationer.
• Mikkel Christensen, hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Handicap Forbund og bestyrelsesmedlem i Ungdomskredsen. Samtalen blev faciliteret af Karen Rønde, CEO hos Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation (DPCMO).
Susannes klumme: Mennesker med handicap er så meget mere end deres handicap
Udfordring for den demokratiske deltagelse
I samtalen blev der sat fokus på stigende problemer for mennesker med handicap pga. fysiske barrierer, men også eksempler på mentale barrierer på grund af negativ tale og endda hadtale, som er rettet imod mennesker med handicap. Og når man deltager i demokratiske fora, så kan man være tilbageholdende, fordi man er bange for at blive sat ud på et sidespor. Der er fællesskaber i fællesskabet, som man måske ikke nødvendigvis er en del af.
Der er forskellige forståelser af, hvad demokrati egentlig er. Er det bare en valghandling – eller er det noget bredere, som skal ses i sammenhæng med den tid og den hverdag, vi lever i. Demokratisk samtale handler meget om, hvorvidt man har adgang til offentligheden. Fysisk men også muligheden for at deltage i debatten. Er repræsentationen den rette, og hvordan taler vi med og om folk?
Begrænses af for lille kompensation
Mennesker med handicap begrænses også af, at man bliver beskåret i den personlige
kompensation. Det gør, at man ikke kan komme ud af eget hjem og dermed heller ikke komme ud og deltage i den demokratiske samtale. Det er vigtigt, at man er fuldt og helt kompenseret, så man kan deltage i alle livets forhold – fx foreninger, arbejdsmarked, uddannelser mv. Samtalen kredsede også om hybride møder og andre digitale platforme, som på den ene side giver en bedre mulighed for deltagelse, men samtidig kan sætte begrænsninger, fordi mange lukkes ude fra de digitale løsninger.
Gennemgående var der et stort fokus på, at der er behov for fokus på, at mennesker med handicap skal være repræsenteret i medierne – men ikke kun i sammenhæng med handicaprelaterede problemstillinger. Mennesker med handicap er så meget mere end det.
Karen Rønde tager mange vigtige pointer med videre i samtalestafetten med forskellige grupper. Pointerne tages med tilbage til medierne. Af hensyn til sammenhængskraften i Danmark er vi nødt til at forbedre inddragelsen i et meget hurtigt tempo. Det var alle tilstedeværende parter enige om, at vi sammen skal kæmpe videre for.
Mødet med mange mennesker giver Knud en afvekslende dag
Tekst: Steen Christiansen
Jeg møder en masse hyggelige mennesker, fortæller Knud Erik Munkholm, 63, der næsten dagligt er på plads foran Netto i Gribskov. Knud fik diabetes og koldbrand i benet, så det måtte amputeres. Jeg gider ikke snakke sygdom, siger Knud, jeg får jo ikke mit ben tilbage. Knud oplyser, at han bor i en ældrebolig lige i nærheden, og
Knud Erik Munkholm.
de daglige møder med mennesker foran butikken giver ham en afvekslende dag. Knud synes, at hans pension og boligstøtte er for lille.
Nu vil han sætte sig og studere AK-nyt og se om bladet har hans interesse.
Anmeldelse: Berør
Berøring er også en del af det seksuelle univers
Tekst: Steen Christiansen
Det er en bog, der handler om sensualitet, livslyst og intimitet. Det er fotografier af modige mennesker i intime omfavnelser, der bringer læseren tæt på de mest sensuelle øjeblikke hos mennesker med funktionsnedsættelse. Bogens titel er ”Berør med ændret krop – 15 nuancer af lyst”.
En bog der har manglet, skriver sundhedsfaglig koordinator bag bogen, Henriette Kirkegård Rask, sygeplejerske og sexologisk rådgiver ved Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, i bogens forord. Bogen ser gennem nøglehullet og giver læseren et indblik i andre menneskers seksuelle univers. Det er fotograf Natascha Thiara Rydvald, der med nødvendig tillid mellem fotograf og personer med sit kamera er helt tæt på og har fanget de sensuelle toner imellem partnerne på billederne. Bogen har været tre år undervejs.
Bogen er især tiltænkt fagpersoner, der arbejder tæt med mennesker, der er ramt af ulykke og sygdom. Men også såkaldt almindelige mennesker med og uden handicap,
kan have glæde af bogen. Den viser, at der ikke er et ”normalt”, når vi taler om seksualitet og nærvær. Enhver har ret til at udfolde, udforske og bevare intimiteten for sig selv – den er universel for mennesker.
Bogens formål er at vise, hvordan mennesker med flere former for funktionsnedsættelse hver for sig har udforsket deres egen tilgang til det at være seksuelle mennesker. Intet er givet på forhånd, når et menneske har mistet dele af sin krop eller mærket ændringer i sine livsvilkår. Bogens 15 par og singler er fortalt som en odysse. Billederne beskriver en seksuel rejse ind i intimiteten. Læseren kan ved opslag på siderne se parrene i intime positioner og samtidigt høre deres egne fortællinger i lydfiler, der kan downloades vis en QR-kode. Her bringer parrene læseren og lytteren ind i deres intime fortællinger.
Udfordrer læserens blufærdighed
Umiddelbart er bogen også en udfordring for læserens blufærdighed. De smukke fotografier viser mennesker i situationer, hvor de fleste af os ville kigge væk, og lade parrene alene i deres sensuelle følelser. Oplevelsen
af andres seksualitet helt tæt på er ikke en tilstand, vi mennesker finder naturlig, Men bogens nøgterne tilgang, til at mennesker med funktionsnedsættelse også har ret til liv, hvor seksualitet og sensualitet indgår, betyder, at blufærdigheden viger for åbenheden hos andre mennesker. Det er med til at øge forståelsen for at berøring netop er en vigtig del af det seksuelle univers. Og det er præcis formålet med denne bog.
Det samme gælder de artikler, som slutter bogen af. Det er emner som identitet: Hvem kender min krop? Vigtigheden af intimitet, hvad er seksuel lyst. At omfavne sin seksualitet med accept. Den svære samtale, Om rejsningsbesvær og kampen for lige adgang til erotik. Den sidste artikel er skrevet af Jonas Vathne Bruhn, der medvirker i bogen, s. 28. Bogen er støttet økonomisk af Offerfonden.
Bestil bogen Berør med ændret krop
Bogen er gratis, og den sendes med posten mod betaling af porto. Vær opmærksom på, at bogen sendes kun til danske adresser.
https://www.ulykkespatient.dk
Morten og Linh.
Bag om bogen
Henriette Kirkegård Rask, sygeplejerske og sexologisk rådgiver ved Specialhospitalet For Polio- og Ulykkespatienter.
En utilfreds patient satte gang i ny tænkning om sex
Det er Henriette Kirkegård Rask, der har været sundhedsfaglig koordinator på bogen. Bogen blev til ved et tilfælde, fortæller Henriette. Jeg arbejder som sexologisk rådgiver på Specialhospitalet for patienter med rygmarvsskader og havde netop udleveret vores faste materiale til en patient, der fortalte han havde problemer med sexlivet efter sin ulykke. Da han kom tilbage til næste konsultation, var hans klare reaktion: Hvis dette bliver mit liv, så vil jeg det ikke. Det fik mig til at tænke, at vi må begynde helt
forfra og tænke anderledes. Og det blev så startskuddet til tre års hårdt arbejde med bogen og alt vores materiale, så vi kunne hjælpe vores patienter efter en ulykke eller sygdom til et bedre sexliv trods nedsat føleevne i kroppen. De portrætterede i bogen er alle borgere, jeg har rådgivet på hospitalet i flere år, og som jeg kendte godt. Langt de fleste sagde ja til at bidrage til bogens portrætter med den begrundelse, at hvis det kan hjælpe andre i samme situation, så var de med. Det var en kæmpeopgave at skabe de rette rammer ved fotograferingen, så parrene følte sig trygge. Ligesom jeg besøgte parrene flere gange inden fotograferingen. Her talte jeg opgaven igennem med dem for at sikre at, at de ville deltage. Bogen er blevet en gigantisk succes med henvendelser om udgivelser i Sverige, Norge, Finland og Canada, fortæller Henriette.
At skabe et tryghedsrum var afgørende
Det er fotografen Natascha Thiara Rydvald, der er uddannet stilfotograf og filmfotograf med 20-års erfaring som visuel historiefortæller, som har taget bogens billeder. Hun er hjulpet af sin mand Mark, der er uddannet inden for lyd og lys. Hun har undervist og holdt foredrag på Filmskolen, Borups Højskole, Station Next og Fatamorgana Fotokunstskole. Portrætter, teater, dans er Nataschas specialiteter. Natascha fortæller, at ideen til bogen og en fornyelse af den tidligere guide opstod hos en af Henriettes patienter, hvis mand blev rygmarvsskadet ved en badeulykke. Deres udfordringer med sam- og sexlivet inspirerede til at andre med handicap kunne få glæde af deres erfaringer. Natascha fortæller, at hun har holdt to samtaler med hvert par for at sikre sig, at de var indforstået med opgaven og var i stand til at gennemføre hele processen. Temaer og positioner blev drøftet og derefter aftalt med parrene. Det var vigtigt at kunne etablere et tryghedsrum, fortæller Natascha. Hver fotosession tog omkring 4 timer. Når Mark havde sat lyset og Henriette sørget for kaffe og kage, var Natascha alene med parrene. Billederne er baseret på parrenes ønsker om at vise, hvordan de udlevede deres lyst, og Nataschas instruktion og vejledning i øjeblikket. Parrene blev ikke sat i et rum og bedt om gå i gang med at have sex med
hinanden, understreger Natascha. Hvert foto er resultatet af et samspil mellem parrene og fotografen. Efterfølgende er billederne redigeret og justeret med henblik på at finde de rigtige farver og balancer i kompositionen. Natascha understreger, at det er vigtigt at høre lydfilerne, hvor de medvirkende fortæller om deres erfaringer. Det har været en rigtig spændende opgave, slutter Natascha.
En 24 år gammel guide om sex kan stadig inspirere
Det er ikke første gang, der er udgivet en publikation om hjælp til sexlivet for mennesker med handicap. For 24 år siden den 1. maj 2001 udgav Paraplegikerkredsen under Dansk Handicap Forbund en guide for rygmarvsskadede og deres partnere. Selvom bogen har 24 år på bagen, har den været til inspiration ved arbejdet med den nye bog: Berør med ændret krop. Af emner nævnes fertilitet, medicinsk behandling, fysiske følger af rygmarvsskade, hjælpemidler, brug af prostituerede. Evig aktuelle emner. Som den daværende formand for Paraplegikerkredsen, Anders J. Andersen skrev på bagsiden i en afsluttende bemærkning ”Bliv ikke forskrækket og bange for bump og sten på vejen. Kør videre og nyd turen – og prøv gerne svinkeærinder.
Natascha Thiara Rydvald.
Forsiden af den 24 år gamle guide om sex for mennesker med handicap.
Når man er vokset op med forældre og/eller søskende med handicap, er der en øget statistisk sandsynlighed for, at man selv har et handicap, at få en partner med et handicap og at have et barn med handicap. Derfor er der behov for mere viden om støttebehov hos familierne, så man sikrer, at børnene får samme muligheder som andre børn. Det er konklusionen i en rapport udarbejdet af Anna Amilon, seniorforsker, ph.d. hos Vive, Det nationale forsknings-og analysecenter for velfærd.
Hovedpunkterne i rapporten er:
• Handicap er koncentreret hos bestemte familier.
• Valg af partner understøtter koncentrationen af mennesker med handicap.
• Handicap overføres fra generation til generation.
• Både genetisk og adfærdsmæssige faktorer kan forklare koncentrationen af mennesker med handicap.
Verden over vokser millioner af børn op i familier, hvor forældre eller søskende har et handicap. Mennesker med handicap oplever barrierer og udfordringer på mange områder. Men vi ved meget lidt om, hvorvidt og hvordan disse udfordringer påvirker deres familiemedlemmer på lang sigt.
Ved hjælp af data fra SHILD (Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark) fra 2020 analyserer vi, om det at vokse op med forældre eller søskende med et handicap er forbundet med selv at have et handicap, sandsynligheden for at have en partner med et handicap og sandsynligheden for handicap hos den næste generation. 38.000
i alderen 16-64 år tilfældigt udvalgt fra folkeregistret blev spurgt, 20.451 svarede, hvilket svarer til 53.8 pct. Der blev fokuseret på de 35-64-årige, idet i udvælgelsen indgik en statistisk viden om, at den typiske for en førstegangs forældre var 29,6 for kvinder og 31,55 for mænd. Personer over 64 blev sorteret fra, da der kunne være en stærk forbindelse mellem handicap og aldersbetinget svækkelse. Til sidst var 7709 personer tilbage i undersøgelsen. Personerne blev spurgt, om de havde et fysisk eller psykisk handicap, og hvis svaret var ja, blev der spurgt om deres partner havde et handicap, og om deres barn eller børn også havde et handicap.
Resultater
Resultaterne peger på, at handicap ofte er koncentreret inden for familier, og at denne koncentration skyldes to faktorer:
1) Handicap går i arv. Det vil sige, at individer, der er vokset op med forældre og søskende med handicap, har en statistisk større sandsynlighed for selv at have et handicap samt at have et barn med handicap. Undersøgelsen kan dog ikke sige noget om, hvorvidt denne arvelighed skyldes genetiske eller adfærdsmæssige faktorer.
2) Mennesker har tendens til at foretage et ”assortativt (forbindende, forenende, som bygger på en association, fornemmelse, red.) partnervalg”. Det vil sige, at mennesker, der har et handicap, tenderer at vælge partnere, der også har et handicap, hvilket yderligere forøger sandsynligheden for at få et barn med handicap.
Resultaterne peger på, at vi i dag ikke er gode nok til at støtte forældre med et handicap og deres børn. Der er et behov for mere viden om, hvilke støttebehov familierne har, og hvordan de bedst hjælpes, så vi i videst muligt omfang sikrer, at børnenes muligheder i livet ligestilles de jævnaldrende, der ikke vokser op med forældre eller søskende med et handicap.
I tal havde 11 pct. et handicap, 18 pct. havde forældre med handicap, 4,3 pct. havde søskende med handicap, 5,3 pct. havde partner med handicap, og 13 pct. havde barn med handicap. 24,4 pct. var enlige, og 70,4 pct havde partner uden handicap. 18,2 pct. havde intet barn, 68.8 pct. havde et barn uden handicap.
Kilde: Vive Concentration of disability in families: Intergenerational transmission or assortative mating?
– ScienceDirect
Nu giver 30 minutters forsinkelse
ret til erstatning – før var det 1 time
Tekst: Steen Christiansen
Det oplyste en repræsentant for DSB på handicappanelsmødet 1. april. Fokus for mødet var at skabe overblik over de væsentlige rettigheder, som kunder med handicap kan forvente fra DSB.
Efter passagerrettighedsforordningens generelle rettigheder ift. forsinkelser har alle kunder ved mere en 60 minutters forsinkelse ret til at vælge i mellem, at:
• fortsætte rejsen. DSB yder erstatningsbefordring i form af fx togbus, lifttaxa e.l.,
• få tilbagebetalt billet, hvis rejsen ikke gennemføres,
• udskyde rejsen til et senere tidspunkt.
Derudover:
• Rejsetidsgaranti hvis rejsen gennemføres (DSB giver dog rejsetidsgaranti allerede efter 30 minutters forsinkelse iht. Trafikkontrakten).
• Forplejning hvis dette er muligt.
• Betalt overnatning hvis rejsen ikke kan gennemføres samme dag. Der skal tages særligt hensyn til behov hos PRM samt til hjælpehunde.
• Ret til information inden 100 minutter.
• Ikkeforskelsbehandlende adgangsregler skal fastsættes. I DSB sket ved handicapbrochuren og Fælles Landsdækkende Rejseregler (FLR):
– Pligt til at sikre inddragelse repræsentative organisationer. I DSB ved handicappanelet.
– Befordringsret: Ret til at købe ledige billetter/pladser uden ekstra omkostninger (ift. ikke PRM-kunder).
Steder at købe billetter der er tilgængelige
• Jernbanevirksomheden har pligt til at sikre tilgængelige salgskanaler.
• Ret til oplysning om faciliteter på stationer og i tog mv. i tilgængelige formater. Disse findes i handicapbrochuren og på dsb.dk
• Ret til assistance ved afrejse, togskift eller ankomst. Hvis bestilt 24 timer før rejsen.
I Danmark dog 12 timers frist iht. trafikkontrakt.
• Ret til at medtage hjælpehunde i overensstemmelse med national ret.
DSB’s handicappanel:
• Ret til erstatning uden forsinkelse, hvis mobilitetsudstyr mv. beskadiges på en togrejse.
• Jernbanevirksomheden skal sikre, at alle, som yder direkte assistance, modtager uddannelse i, hvordan de imødekommer behovene hos personer med handicap og personer med nedsat mobilitet.
Lena Nielsen fra Dansk Handicap Forbund spurgte ind til, hvorvidt alternativ transport var til slutdestination eller kun til nærmeste station. Udgangspunktet er naturligvis, hvor billetten gælder til, men nogle gange giver det bedre mening at taxaen kører til fx kundens bopæl, oplyste repræsentanten for DSB.
Med henblik på at sikre god tilgængelighed for alle, skal der være en løbende dialog mellem handicaporganisationerne og DSB omkring service og tilgængelighedsløsninger - bl.a. gennem DSB’s Handicappanel. I panelet mødes repræsentanter fra DSB, GoCollective, Nordjyske Jernbaner, Banedanmark, Trafikstyrelsen og Transportministeriets departement med handicaporganisationerne 3 gange om året. Kunden er i fokus, og der drøftes bl.a. tilgængelighedsløsninger i togmateriel, på stationer samt på digitale platforme.
Kilde: Referat fra DSBs Handicappanel
Kend toiletforholdene når du er på farten
Ret til oplysning om faciliteter. En paneldeltager fra Ældresagen oplyste, at hendes medlemmer følte sig utrygge ved at benytte den kollektive transport i forhold til, at mange stationer er uden toilet. Det blev nævnt i den forbindelse, at oplysninger om, hvilke stationer der er toilet på, kan findes på https://www.dsb.dk/trafikinformation/ stationer/. Lena Nielsen, Dansk Handicap Forbund, foreslog, at der på DSB’s hjemmeside kunne findes billeder og mål af indretningen på toilettet, så man kan se, fx hvor stort det er, om døren går indad eller udad. Formanden tilføjede, at toiletter/faciliteter på stationer kan blive taget op som tema på et senere handicappanel, hvilket der var tilslutning til.
Elevatorer i
udu
efterlader STADIG kørestolsbrugere på perronen
Formanden for handicappanel gennemgik årsagerne til fejl på elevatorer, som f.eks. er hærværk. Han fortsatte med at forklare, at DSB udbyder i 2025 serviceaftalen på elevatorer, rulletrapper og lifte. Udbuddet omhandler vedligehold og totaludskiftning.
Han orienterede om nogle af de tiltag, der var taget, for at forbedre selve elevatorerne, men også ventetiden, når der er fejl på dem. De gamle sårbare dørtyper udskiftes til nye og standardiserede døre. Banedanmark og DSB har installeret en boks med IoT (Internet of Things) i alle elevatorer, som sender realtidsdata om elevatoren. De kan anvendes til at forudsige større renoveringer, og kan i fremtiden bruges til at forudsige nedbrud.
Helga Mark, Dansk Handicap Forbund Københavnsafdelingen, bemærkede, at driftsinformationen på hjemmesiden forsat viser, at fortsat er flere steder, hvor der går lang tid, inden elevatorerne er i drift igen. Det blev forklaret, at der er tale om en totaludskiftning, hvorfor tidshorisonten er lang. Driftsstatus for Aarhus drejer sig om at elevatorer ned til perron ikke kan anvendes under arbejderne ved og på Aarhus Banegård.
Reformer gennem tiderne til i dag hvor borgerne skal mødes værdigt
Tekst: Steen Christiansen
Det var i september 2012, at Robert Nielsen (født 1968), bedre kendt som Dovne Robert, som blev landskendt, da han medvirkede i Jacob Rosenkrands ugentlige debatprogram På den 2. side på DR2. Her skabte han en stor offentlig debat, da han stod frem og fortalte, at han foretrak at leve af kontanthjælp frem for at tage et lavtlønnet arbejde.
Og så gik både politikere og det store folkehav amok. Det er en krænkelse af alle de mennesker, der står op og tager alle de job, som Robert ikke vil have, og som skal arbejde mere og betale højere skatter. Det er moralsk forkasteligt, lød det fra ministre og folketingsmedlemmer.
Lovmaskine kom op i højeste gear
Og en stor del af befolkningen fik et negativt syn på kontanthjælpsmodtagere og fandt, at ydelsen var for høj. Det fik folketingets lovmaskine til at gå i aktion. Og den blev bare
Hvad skete der sidenhen med Dovne Robert:
I september 2013 afmeldte Robert sin kontanthjælp efter at have modtaget den i 11 år. Efterfølgende forsørgede han sig selv ved blandt andet foredrag og reklameaftaler – mest prominent som frontfigur for firmaet Wellvita, der forhandler kosttilskud. Ligeledes har han tjent penge på sin deltagelse i årets Robinson Ekspedition samt et realityshow, der blev vist i 2014.
I 2018 var han igen på kontanthjælp. I 2019 blev han idømt 3 måneders fængsel for at handle med hash.
Kilde: Wikepedia
ved og ved med at kaste nye regler oven i gamle regler, så ingen til sidst kunne hitte rede i, hvad der var meningen med hele systemet. Fagligheden hos socialrådgivere og andre, der arbejdede omkring udsatte på kontanthjælp blev fjernet og erstattet med proceskrav, der stjal tiden fra den individuelle vurdering. Som et eksempel var der vigtigt at møde kontanthjælpsmodtageren med en advarsel om sanktionering, hvis han eller hun ikke gjorde, som loven foreskrev – uanset om det var fagligt fornuftigt eller ej. Ikke en god tillidsskabende indgangsreplik mellem borger og sagsbehandler.
Steinckes socialreform i 30’erne var en forenkling
Det er dog ikke første gang at hele ydelsessystemet er sandet til og må ændres, da reglerne over tid er blev helt uoverskuelige for alle parter. Steinckes socialreform fra 1930 var, foruden et opgør med almisseprincippet, også et forsøg på at forenkle lovgivningen for de udsatte, så de ikke skulle ”rende fra Herodes til Pilatus” (Kilde: Hjemmets bibliotek, forord til Steinckes socialreform 1930) for at få hjælp. Det samme var tilfældet i 1976, da Bistandsloven blev indført som en del af en samlet socialreform. Her blev en række love, forsorgslov, børne- og ungdomsforsorg, lov om invalider, døve, hørehæmmede og åndsvage samlet et sted. Og antallet af offentlige kontorer blev skåret ned fra 1300 sogne og flækker til 275 kommuner og 15 amter.
Lovændring i 1994 skabe grobund for uoverskuelighed Arbejdsmarkedsreformen er en samlet betegnelse for en lang række ændringer i lovgivningen vedrørende den aktive arbejdsmarkedspolitik, der trådte i kraft 1. januar 1994. Loven retter sig mod forsikrede ledige, dvs. ledige der er medlem af en a-kasse, samt offentlige og private virksomheder. Indsatsen over for de forsikrede ledige belyser den individuelt tilpassede indsats, som den kommer til udtryk gennem udformningen af lediges handlingsplaner, lediges deltagelse
i aktivering, lediges udbytte heraf. Det er denne lovgivning, som er grundlaget for den massive regelopbygning frem til i dag.
2004 blev kommunalreformen vedtaget og sæt i værk. Januar 2007 sammenlægning af det kommunale system til 98 kommuner og 5 regioner, der også havde forenkling som hovedtema. Men også at det fulde ansvar for hjælp til mennesker med handicap blev placeret i kommunerne, hvilket udløste massive protester fra de mennesker, der havde brug for den type af specialiseret hjælp.
Da Rasmus fik PTSD efter 7 år i systemet
En sag, der satte gang i reformprocessen, var sagen om Rasmus fra Randers, der efter 7 år på kontanthjælp endte med at få PTSD. Utallige borgere har oplevet meningsløs aktivering, en sygemeldt borger fik besked om at tage sin seng med på job for at vurdere om ikke der blot en lille bitte erhvervsevne i behold. Der var masser af den slags beskrivelser om meningsløs aktivering i pressen; fortællinger som befolkningen oplevede som skøre og uværdige. Og den person, det gik udover, kunne slet ikke se meningen med det hele.
Men det skal der nu laves om på. Den store jobcenterreform er netop aftalt mellem regeringen og de blå partier. Jobcentrene nedlægges, og det skulle give en besparelse på 2.7 milliarder. Og så er antallet af regioner skåret ned til 4 ved en sammenlægning af Region Hovedstaden og Sjælland til Region Østdanmark. En gigastor region for næsten halvdelen af Danmarks befolkning.
Det er op til hver kommune, hvordan de vil tilrettelægge indsatsen overfor ledige. Det kaldes at ”frisætte” kommunerne. Væk er krav om ressourceforløb, rehabiliteringsnævn, jobafklaringsforløb, revalideringsordningen, særlig støtte, indsatsgarantier, ret til personlig jobformidler og ret til samtale med sundhedskoordinator. Sygemeldte og borgere længere væk fra arbejdsmarkedet skal ikke mere til fire samtaler inden for de første seks måneder, men kun én.
Sanktionerne skal væk
Sanktionerne bortfalder, med mindre der er åbenbart tillidsbrud mellem borger og sagsbehandler. At sanktionerne fjernes, er en konsekvens af, at over halvdelen af sanktionerne alligevel blev omgjort af ankestyrelse og altså bortfaldt. Desuden udtalte ministeren Ane Halsboe-Jørgensen ved fremlæggelse af reformen, at et menneske ikke får flere ressourcer til at komme i arbejde ved at blive gjort fattigere. Tværtimod.
Der skal afholdes en halv million færre samtaler, og det er også faldet politikere og befolkning for brystet, at antallet af ledige er det laveste nogensinde, men at udgiften til beskæftigelsesområdet er uændret. Det og færre samtaler er argumentet for at reducere udgiften med 2.7 milliarder.
13 målgrupper bliver til 5 I det gamle system var der 13 forskelle målgrupper eller kasser, om man vil. Nu bliver der 5 og en masse særregler fjernes. A-kasserne har ikke været vilde med reformen, men den skulle give mere plads til A-kasserne i indsatsen og mulighed for at inddrage private leverandører. Her er tænkt på borgere, som er tæt på arbejdsmarkedet, og de får fred de første 26 uger. En stor del af de borgere, som er længere væk fra arbejdsmarkedet, har ofte andre problemer end ledighed. Og for
niske udfordringer, så kræver det overskud hos arbejdsgiveren. Det kan nok så mange kreative jobansøgninger ikke ændre på.
dem skal en mere socialfaglig tilgang være konsekvensen, så hjælpen kan skræddersyes individuelt. Flere af disse borgere har kroniske lidelser med sig, som ikke forsvinder, og som betyder, at de får svært ved at komme ind på det ordinære arbejdsmarked. Et element i reformen, som ikke er omtalt, er arbejdsgiverens rolle. En kontanthjælpsmodtager bestemmer ikke selv, om han eller hun kan ansættes. Det gør en arbejdsgiver, så hvis han skal ansætte en person med kro-
Lovændring:
”Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp« ændres til: ”kontanthjælp”.
Kan politikerne holde fingrene væk, hvis en ny udgave af Dovne Robert melder sig?
Reformens succes afhænger nu fuldstændig af, om politikerne i Folketinget kan holde sig i ro, når den første sag om misbrug dukker op i pressen, og det frådende folkehav kræver handling. En ny udgave af Dovne Robert viser sig. Fristelsen til at begrænse kommunernes frisættelse med nye regler bliver for stor for politikeren, der skal genvælges og forventes at vise handlekraft. Og så kan vi tage turen endnu en gang som i 1930’erne, 70’ernes og 90’erne.
IKKE BILLIGERE MEN BEDRE! Ring eller skriv for et uforpligtende tilbud – eller evt. rådgivning inden for malerfaget.
Vi tager mobilepay, og kan læsse for dig, hvis du ringer i forvejen.
Fra magnet-rullemadras til forskellige cremer
Sara Petersen *)
Godmorgen – Jeg har næsten ikke sovet i nat pga. jeg får nogle kraftige elektriske stød i min stump. Er der nogen, der kan svare på, hvad det mon kan være? Og hvordan det forsvinder? Det er ikke til at holde ud... har taget to paracetamol og en ipren for at se om det kan hjælpe. Håber alle har det godt - b.h. herfra.
Jørgen Sørensen: Jeg bruger aloe vera gel 100 % hver aften, inden jeg går i seng. Dog hvis jeg har kradsemærker, bruger jeg E-vitaminolie, og så er de helet op om morgenen, det virker fantastisk begge dele.
Henrik Andersen: Go’e gamle fede Dermacreme.
Vibeke Jacobsen: Har i snart 30 år brugt kopattesalve ca. 3 gange om ugen.
Jens Thomasen: Det er snart 4 år siden, jeg blev amputeret og har aldrig brugt creme.
Berit Næsager: Jeg har været amputeret i 10 år og vasker stump og liner dagligt inden sengetid. Bruger ingen cremer.
Lise Jensen: Min mand har et magnetarmbånd på 24/7 og en magnet-rullemadras i sengen... Han får total ro i stumpen, når han lægger sig... god løsning i stedet for en masse piller.
Bente Lis Jensen: Hej, nogen her inde der får piller for fantomsmerter. Jeg får gabapenstad men har lige læst, man tager på i vægt af dem.
Sanne Madsen: Jeg har ikke taget på. Har taget dem fast i årevis.
Karen Nielsen: Jeg har kunnet tabe 102 kg, selv om jeg fik gabapentin. Det er ikke alle der får den bivirkning.
Susse Sørensen: Hej. Hvad slags cremer bruger I til amputerede ben – stumpen?
Jesper Nielsen: Jeg bruger faktisk slet ikke creme til stumpen. Jeg ved godt, jeg burde (det siger bandagisten i hvert fald), men får det aldrig gjort og har indtil videre (2 år) ikke mærket konsekvenser ved det.
Rikke Olsen: Jeg bruger denne:
Lisa Madsen: Nivea creme.
Andersen Jensen: Jeg bruger ingen cremer. Det eneste, jeg har brugt, er fucidin antiseptisk salve, de få gange jeg har fået en vabel. På 3. år efter amputationen er det udelukkende sket 1 gang i mit daglige virke, uanset hvor meget jeg har gået, cyklet og arbejdet. Til gengæld har jeg fået vabler og opløsningstendenser på enden af stumpen, begge gange jeg har besøgt ”de varme lande”, hvor vi så også ofte spadserer meget af da gen og aftenen, i 28-33°C.
Karsten Keldsen: Super godt.
Frederikke Madsen: Det er denne olie, jeg bruger:
Mia Nielsen: Derma Prevent kan købes på nettet i Tyskland, men du må ikke smøre stumpen, inden du tager liner på, det sidder og arbejder inden under og kan lave en være ravage, du skal først smøre, når du har taget liner af og vasket stumpen med rent vand.
Vibeke Kristensen: Denne fra Matas. Denne creme er ikke dyr, jeg vasker stumpen hver
Josefine Olsen: Fik at vide i starten hvor vigtigt det var at smøre min stump ind, og efter at have prøvet 2 hudvenlige produkter fik jeg konstant små væskefyldte blærer og gnidesår pga. fugtigheden indeni Icerussen, så jeg stoppede med at bruge noget overhovedet, og idag efter 12-13 år vænnede min hud sig stille og roligt til at slippe. For det er et problem, når din stump bliver holdt fugtig. Pøj, pøj men kan jo afprøves først på en hjemme dag.
Nete Olsen: Jeg bruger denne her sammen med en olie om aftenen:
Kilde: Facebook, Aktive amputerede.
*) Alle navne er anonymiserede. Alle navne er redaktionen bekendt.
Tiden og forskning vil løse digitalt udsattes udfordringer
Tekst: Steen Christiansen
Tag borgeren med på råd, når der skal laves digitale løsninger på velfærdsområdet. Det er konklusionen på en undersøgelse på biblioteker om, hvordan digital adgang for især ældre kan gøres nemmere.
Det er især udsatte borgere, der sendes på den digitale bagperron, konkluderer forskningen. Et stort problem er manglen på inddragelse af borgerne under udviklingen af fremtidens offentlige, digitale tjenester.
Et nordisk forskningsprojekt CAPE (Civic Agency in Public E-service innovation) har sat sig for at finde ud af, hvad der mangler i mellemrummet mellem udviklere af digitale tjenester og udsatte borgere.
I et projekt finansieret af NordForsk, Innovationsfonden og andre nationale fonde i Sverige og Finland ønsker forskere at foretage det, de kalder en intervention, ude på de nordiske folkebiblioteker til gavn for både tjenesteudviklere og udsatte borgere.
– Vi ved, at svage grupper udelukkes fra digitaliseringen, fordi de har svært ved at bruge offentlige digitale tjenester. Derfor er det vores mål at etablere en ny praksis for udvikling af nye og offentlige digitale tjenester, som involverer alle grupper af befolkningen. Sådan forklarer Jörn Christiansson, der er lektor ved IT-Universitetet i København, og leder det nordiske forskningsprojekt (CAPE).
Tallet for digitalt
udsatte falder i Danmark
Tal fra den danske Digitaliseringsstyrelse viser, at der er et fald i antallet af borgere, der er fritaget for digitale tjenester.
Brugertilfredshedsundersøgelse
Epinion og Digitaliseringsstyrelsen foretager årligt en brugertilfredshedsundersøgelse af Digital Post. Undersøgelsen for 2024 viser, at hele 76 pct. af de adspurgte borgere er tilfredse med Digital Post. Blandt de adspurgte virksomheder er 54 pct. tilfredse med Digital Post. 76 pct. af de adspurgte borgere var tilfredse med Digital Post. 54 pct. af de adspurgte virksomheder var tilfredse med Digital Post.
Forsendelser i 2024
Den kvartalsvise opgørelse over forsendelser i Digital Post viser, at der i alt blev sendt 251.532.193 Digital Post beskeder i 2024.
Antal tilmeldte og fritagne fra Digital Post Opgørelsen pr. fjerde kvartal af 2024 viser,
at 4.785.673 (94,6%) borgere med bopæl i Danmark er tilmeldt Digital Post og 271.397 (5,4%) borgere er fritaget fra Digital Post. Nedenstående graf viser antallet fordelt på aldersgrupper. Det er et mindre fald i forhold til sidste opgørelse.
Digitaliseringsstyrelsen forventer, at den demografiske udvikling vil betyde, at færre (der er i dag 271.397 personer fritaget for digital post) vil have brug for hjælp til at logge på med MitID. Der vil være flere – også ældre, der er vokset op med det digitale univers, og således selv kan navigere og jonglere med digitale tjenester, herunder MitID.
I Danmark er det ikke muligt at bruge MitID for en anden – heller ikke ens ægtefælle, hvis ægtefællen på grund af kognitiv svækkelse eller alder ikke er i stand til at bruge digitale løsninger. Loven er meget klar på dette område. Det må man ikke. En væsentlig hjælp er at få fuldmagt til at læse og skrive ægtefællens post. Det er tilladt at hjælpe med
at swipe efter at have brugt talegengivelse og på den måde indtale koder og cifre, der efterhånden, som de indlæses, ændres til asterix karakterer. Men at videregive koder, cpr-nummer til en anden person er ulovligt og kan medføre, at borgeren udelukkes fra MitID-systemet. At kunne anvende en anden persons MitID giver adgang til alt, og derfor er det gjort ulovligt. Det er af den grund nødvendigt at kontakte hver eneste virksomhed eller institution og få etableret en fuldmagt, såkaldte ”nålestiksfuldmagter”. Loven giver ikke andre muligheder.
Besværligt men vi nåede i mål En læser oplyser i en henvendelse til AK-nyt at hans kone er svært handicappet og derfor ikke kan anvende digitale tjenester.
– Det har været nødvendigt at kontakte mange virksomheder og styrelser for at få tegnet en fuldmagt hvert sted. Det har været besværligt og gennem mange telefonsluser, men efterhånden nåede vi hele vejen rundt, fortæller læseren, der ikke vil have sit navn i bladet. Redaktionen er bekendt med hans navn.
På DSBs handicappanels møde den 1. april oplyste en repræsentant for Ældresagen, at
I hendes område er 61% af medlemmerne ikke-digitale, hvorfor der er flere, som ikke kan finde informationerne eller købe billetter. Jesper Hinrup Kristensen fra DSB svarerede i den forbindelse, at man kan ringe til kundeservice eller handicapservice og få oplyst ønskede informationer og bestille billet, som kan tilsendes fysisk.
Biblioteker i Norden har nøglerolle i forskningen
På Ballerup Bibliotek, der har haft en nøglerolle i projektet, har en såkaldt IT-stue eksisteret som et fast og efterspurgt tilbud. For et år siden har biblioteket udvidet denne service i samarbejde med Ældre Sagen. Her kan borgere komme og få IT-hjælp fra både frivillige og medarbejdere på biblioteket til ting som oprettelse af MitID og udfyldning af digitale blanketter.
– Det er hovedsageligt ældre mennesker, men også nogle yngre personer og personer, der er udfordret af sprogbarrierer, der søger hjælp i IT-stuen. Både vores ansatte og frivillige bruger mange kræfter på at skabe en god kontakt til borgerne og sætte sig i deres sted, så de kan hjælpe og undervise dem i forhold til deres konkrete behov og udfordringer, forklarer Ravinder Kaur-Pedersen.
Som noget nyt har borgerne via CAPE-projektet også bidraget den anden vej rundt med deres feedback til, hvordan offentlige, digitale platforme kan gøres bedre.
Borgeren har ikke være tilstrækkeligt inddraget
CAPE er et nordisk forskningssamarbejde mellem IT-Universitetet i København, Aalborg Universitet København, Ballerup Bibliotek, Malmø Universitet, Malmø Stadsbibliotek, Aalto Universitet og Helsinki Stadsbibliotek.
– Der er flere udfordringer forbundet med digitaliseringsprocessen, og forskning viser, at digitaliseringen af den offentlige sektor ikke er, hvor den burde være, siger Jörn Christiansson, som mener, at et af de største problemer er, at digitaliseringen stort set har udelukket udsatte borgere.
Årsagen er ifølge Jörn Christiansson, at brugerne ikke har været tilstrækkeligt involveret i udvikling og design af de offentlige tjenester. Såkaldt brugerundersøgelse udføres ofte i form af spørgeskemaundersøgelser, selvom der meget sjældent er direkte brugerinddragelse i designprocessen.
Fra paracykel til hjælp som en HJERTESAG
Aage Christiansen foran containeren fyldt med brugte men anvendelige hjælpemidler klar til udlevering.
Tekst: Steen Christiansen
Det var en funklende, næsten ny paracykel velegnet til brug for mennesker med handicap, der dukkede op i metalcontaineren på genbrugsstationen i Gentofte, så en medarbejder tænkte: Det kan ikke være rigtigt, at den bare skal kværnes til jernskrot.
Det blev en hjertesag for medarbejderen at spotte anvendelige hjælpemidler, der blev bragt til genbrugspladsen fra kommunens plejehjem, bosteder og private hjem, når de havde udtjent deres formål der. Så han henvendte sig til genbrugsvejlederen og lederen for at finde ud af, om ikke paracyklen kunne sendes videre til en person, som kunne gøre god brug af den. I første omgang blev paracyklen placeret sammen med alle andre brugte hjælpemidler i genbrugsstationens hjælpemiddel-container. Den indeholder en masse brugte, men anvendelige hjælpemidler.
Aftale med
Dansk Handicap Forbund
Efter aftale med ledelsen kontaktede han
kommunen og Dansk Handicap Forbund. Der blev bragt en aftale i stand om at starte et pilotprojekt, hvor medlemmer af Dansk Handicap Forbund kunne hente brugte hjælpemidler i et bestemt tidsrum på genbrugsstationen. Det blev annonceret til medlemmer i en mail.
De fleste kørestole, stokke, sygesenge, der blev afleveret, kan genanvendes uden særlig indsats, oplyser Aage Christiansen, genbrugsvejleder på pladsen, der er ansvarlig for projektet.
Det er en hjertesag
Det er ham, der tager ting fra til genbrug, når det afleveres. Også for Aage Christiansen banker hjertet for sagen, og han er bare glad for at hjælpe en masse mennesker.
– Jeg kan jo ikke være over det hele, så alle mine kolleger er efterhånden kendt med projektet, så de holder også øje med, om der afleveres hjælpemidler. Så vurderer jeg, hvorvidt de er genanvendelige, og er de det,
ryger de over i containeren, hvor hjælpemidler samles. Inden gøres de klar til afhentning, siger Aage Christiansen, som selv siger, at han er genbrugsstationens ”genbrugsnæse”.
I den 30 fods container er lagret er pr. 10. april opgjort til:
• 16 Gangstativer/rollatorer
• 8 Kørestole
• 12 Badestole hvoraf 1 stk. elektrisk
• 4 Borde
• 1 Særlig gangstativ
• 1 Specialkørestol
• 3 Hospitalssenge
• 14 Stokke/krykker
• 8 Reservehjul til kørestol
– Det meste, vi modtager, fungerer, og vi har ca. 15 til 20 indleverede enheder om ugen, og det er for det meste kørestole, stokke, gangstativer osv. Det er vigtigt for os, at der ikke er økonomiske interesser forbundet med udleveringen, der især sker til pårørende. Vi tillader ikke klunsning på pladsen. Så det er en balancegang.
– Vi udleverer blot som beset, og gør borgeren opmærksom på, at det er uden vores ansvar, hvordan og hvor hjælpemidlet bruges. Vi kan have en fornemmelse af, at der hos nogle er behov for hjælpemiddel nummer to, f.eks. til sommerhus, gæsteværelse, men vi blander os ikke, slutter Aage Christiansen.
Brabrand overvejer at følge trop På Kredsløbs genbrugsstationer i Brabrand fortæller leder Majken Leth Gudnitz, at der pt. er to muligheder for at genbruge. Man kan donere til foreninger, der sælger på loppemarkeder, eller man kan sætte ind til direkte genbrug, hvor andre kunder kvit og frit kan tage tingene med hjem. Vi har ikke selv lavet særlige indsamlinger af fx hjælpemidler, men indimellem får vi henvendelser fra foreninger eller institutioner, som ønsker bestemte emner, hvilket vi forsøger at imødekomme. Ift. hjælpemidler tror jeg dog kun, at vi har fået indleveret en enkelt kørestol i løbet af de
seneste år, så det er ikke noget, vi ser meget af, slutter Majken Leth Gudnitz
Odense er interesseret
I øjeblikket har vi ikke sat dette i system, men jeg vil da forhøre mig med vores afdeling for genbrugsstationerne om muligheden for dette, skriver Morten fra Odense Renovation A/S. Jeg er dog nok nødt til at få lidt mere information fra Gentofte genbrugsstation i forhold til, hvordan de har sat det i system.
Og hvor endte så paracyklen?
En pårørende, der i anden anledning hentede hjælpemiddel i containeren, hjalp med kontakt til en person med handicap i det nordjyske, som straks var klar til at modtage paracyklen. Her gør den god fyldest. Så med hjertet det rette sted hos tænksomme mennesker på en genbrugsstation blev paracyklen genbrugt og endte ikke som en klump
skrottet jern i en container på genbrugsstationen i Gentofte.
Primært byggemateriale i Højelt På Genbrugsstation i Højelt i Gribskov Kommune er netop indrettet et genbrugsrum, som et tilbud til borgerne. Her kan hentes især byggematerialer, fliser, kakler, flyttekasser osv. En enkelt kørestol var placeret i et hjørne, Og på forespørgsel var oplysningen, at det var sjældent, genbrugsstationen modtog brugte hjælpemidler, som vi kender det fra Gentofte genbrugsstation. Den pågældende ansatte, der havde arbejdet på flere genbrugsstationer i andre kommuner, oplyste, at her var det ret almindeligt, at det var kommunens eget hjælpemiddeldepot, som hentede hjælpemidlerne, når de ikke længere var i brug hos borgerne, og at hjælpemidlerne af den grund ikke når ud til genbrugsstationerne.
Billedet viser en paracykel fra Jørn Iversen Rødekro ApS.
