Handicap-nyt 3, 2011

Page 29

Transport

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

29

Snup en tur med havnebussen, de to er tilgængelige, og den ene type har særdeles fin vinduesplads.

Ny havnebus

ER EN FORBEDRING I modsætning til Movias almindelige busser i København er havnebusserne tilgængelige. Den første havnebus kom i 2000, desværre uden vinduesplads for kørestolsbrugere, og den sejler stadig. Den nyeste havnebus er en klar forbedring. Her er vinduespladser, man kan sidde sammen med andre passagerer, og der er en stang, man kan holde fast i. ”Når man skal af og på havnebussen, kører man over nogle platforme på pontoner, så det er vandstanden, der bestemmer, hvor niveaufri adgangen er, men det er der nok ikke noget at gøre ved”, reflekterer Sif Holst, som ofte sejler med havnebussen og er en tilfreds bruger.

Alle havnebusser bliver tilgængelige Den tredje type havnebus linie 904, som sejler til Sluseholmen er en ombygget havnerundfart og total utilgængelig for kørestole, barnevogne og cykler, men ifølge Københavns Kommune er den midlertidig. I budgettet for 2011 er der afsat penge til, at stoppestederne på linie 904 ændres, så de kan betjenes af de store havnebusser, som er tilgængelige for

alle.”Stoppestederne ved Bryggebroen og ved broen over Teglværksløbet skal bygges om. Borgerrepræsentationen har afsat 2,2 mio. kr. til ombygningen, som forventes afsluttet sidst på sommeren 2011”, oplyser Gert Højbjerg Mortensen, specielkonsulent i Københavns Kommune. I lighed med S-toget er det gratis at have sin cykel med havnebussen. n

A F B E N T E R Ø D S G A A R D F O T O S : M O R T E N D E C A S T R O

Havnebussen i København er tilgængelig, og nu kan man også se ud ad vinduet


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Handicap-nyt 3, 2011 by Dansk Handicap Forbund - Issuu