Handicap-nyt 3, 2011

JUNI Juni 2011 2008

3

www.dhf-net.dk www.danskhandicapforbund.dk

Handicap·nyt TEMA:

Seksualitet og handicap

Et vådeskud ændrede

livet

Trapper og bureaukrati

står i vejen for tilgængelighed

bruger - Hjælper Formidlingen

Vi tilbyder: • • • •

Gratis rekruttering Vikarservice Ledsageordningen Helhedsløsningen til hjælpeordninger

• • • •

Borgerstyret personlig assistance (BPA) Specialpædagogisk støtteordning (SPS) Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Alle administrative opgaver relateret til ovenstående

ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig.

København

Århus

tlf. 3634 7900

tlf. 7026 2709

bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk

F OTO : S O LV E I G A N D E R S E N

6

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

Et vådeskud i 1945 ændrede tilværelsen for Else Pedersen.

Et vådeskud ændrede livet . . . . . . . . . . . . . . . . .

12

6

Else Pedersen blev ramt af et vådeskud under krigen.

Nyd sommeren på ”Stranden” . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Dansk Handicap Forbunds strandgrund og klubhus i Charlottenlund er et besøg værd.

Hjulspind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Rasmus Nielsen vil gerne opleve byen, men bliver tit bremset af trapper.

Små forskelle med stor betydning . . . . . . . . . . . . . . 12 Både et lille trin og kommunalt bureaukrati kan skabe barrierer for tilgængelighed.

En rigtig dårlig oplevelse . . . . . . . . . . . . . . . . .

3

FOTO: THOMAS WILLADS.

Indhold

14

Mette skulle til koncert i Vejle. Alt var undersøgt på forhånd, men alligevel blev hun afvist ved indgangen.

Tilgængelige ferieboliger i Toscana . . . . . . . . . . . . . . 16

Det gode ved

Smukt landskab og tilgængelig overnatning i Toscana.

rampen er, at alle kan være sammen og få samme

Kort Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Læserne skriver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Midt i bladet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Ny havnebus er en forbedring . . . . . . . . . . . . . . . . 29

oplevelse”

God tilgængelighed i havnebussen i København.

Cecilie har ministerens ord . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Om den nye park ved SEB-bankens domicil i København.

Cecilie kan igen passe sit arbejde på en hestepension. Med hjælp fra Dansk

32

Handicap Forbund fik hun dispensation, så hun kan køre i sin kabineknallert.

Nyt byrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Alle kan færdes på stierne i anlægget omkring SEB bankens hovedkontor, selvom der er en højdeforskel på 7 meter.

En smuk rampe i gammel stil . . . . . . . . . . . . . . . . 34 En rampe kan laves, så den passer til et gammelt hus.

Store kunstoplevelser under åben himmel . . . . . . . . . . .

35

Udstillingen Sculpture by the Sea i Aarhus er i gang.

Er din hjælper sikret, når du rejser på ferie? . . . . . . . . . . . 36

TEMA: Seksualitet og handicap Hvad kalder men en luder i kørestol? . . . . . . . . . . . . . 38 På bostedet Koglerne hjælper man de unge til at finde deres seksualitet.

Prostitution – et hand(i)job? . . . . . . . . . . . . . . . .

40

Alle har ret til at udleve sin seksualitet. Hvordan passer det sammen med et eventuelt forbud mod prostitution?

Vi betragter os som et alternativ til prostitution . . . . . . . . .

42

To sexologer har startet firma, der tilbyder praktisk sexhjælp.

Værd at vide . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Nyt og noter om seksualitet.

www.danskhandicapforbund.dk

FOTO: MORTEN BIBOW.

Reglerne er vanskelige, når hjælperen skal med på ferie i udlandet.

38

TEMA: Seksualitet og handicap.

Indhold

W W W. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. D K

4

Her er feriehusene hvor man føler sig velkommen med kørestol Samsø, Limfjorden, Falster og Sjællands Odde 4 huse i Trend ved Limfjorden.

2 huse på Samsø - Sælvig og Nordby.

6 huse i Marielyst på Falster.

3 huse i Vig ved Sjællands Odde.

Her er tale om rigtig nybyggerstil, indrettet med tidens krav til luksus, og det meget rustikke materiale skaber en helt speciel atmosfære både ude og inde.

• Feriehusene er 108-124 m2 + 6-20 m2 overdækket terrasse.

• Plads til 6-12 personer, heraf 2-6 kørestolsbrugere.

• Husene i Vig er 170 m2 med 10-12 sovepladser. af endt Godk andicap kH Dans rbund Fo

• Priser fra kr. 4.050/uge Hvis du vil bygge dit eget handicapegnede hus kontakt: Birksø Huse ApS Tlf. 86 84 58 18

Cimbria Ferie · Linåvej 59 · Linå · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 84 58 18 · Mobil 26 73 69 22

Leder

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

5

Det er dyrt at spare!

Dansk Handicap Forbunds fornemste opgave er at arbejde for, at mennesker med handicap sikres kompensation og bliver inkluderet i fællesskabet. Det koster penge fra samfundets kasse. Vi forstår godt, at i krisetider er besparelser nødvendige, også at de kan ramme handicapområdet. Det er jo ikke raketvidenskab!

Man kan sammenligne samfundets økonomiske problemer med ens egen privatøkonomi.

Har vi økonomiske problemer, bliver vi også nødt til at skære på alt det ekstra, som forsøder tilværelsen, men vi skærer ikke på det basale – bolig, afdrag, forsikringer og tilstrækkelig mad.

I maj måned foregik der forhandlinger om 2020 planen, som skal sikre Danmarks økonomiske fremtid. Et lille hjørne af planen, fik ikke den store opmærksomhed, nemlig regeringens aftale om en såkaldt ’målretning’ af den velfungerende danske fleksjobordning. Regeringen mener at kunne spare 1,4 mia. kr. på denne manøvre. Det kan være en bombe under det rummelige arbejdsmarked, som Dansk Handicap Forbund også har fortalt politikerne ved foretræde for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg og møder med flere ordførere – foreløbigt uden nogen konsekvens. Forslaget er en maskeret besparelse med meget negative konsekvenser for samfundsøkonomien. Mennesker på fleksjob vil gå markant ned i løn, virksomheder vil være tilbageholdende med at ansætte fleksjobbere, fordi det bliver dyrere, og unge med handicap vil miste motivationen til at tage en uddannelse. I yderste konsekvens vil det betyde tusindvis flere mennesker med handicap i ledighedskøen – mennesker, der brænder for at bidrage til samfundet, men som i stedet vil overgå til et liv på overførselsindkomst.

Man kan ikke spare menneskers handicap væk, og man kan ikke fjerne et handicap på papiret. Når man flytter en stor gruppe borgere fra en aktiv til en passiv tilværelse, sætter det kampen for et rummeligt arbejdsmarked årtier tilbage. Det koster, og så er besparelsen blevet til en fordyrelse, som samfundet ikke har råd til.

Kære tillidsfolk og medlemmer! Valgkampen er i fuld gang, og der er behov for, at hver og en af os benytter lejligheden til at bringe spørgsmålet om fleksjob frem. Vi skal kæmpe for at bevare den unikke danske fleksjobordning, og vi skal kæmpe for at bevare den nødvendige kompensation, både fordi Danmark skal overholde FN’s handicapkonvention, og fordi det er i hele samfundets økonomiske interesse at sikre, at mennesker med handicap kan bidrage på arbejdsmarkedet.

Susanne Olsen Landsformand

”Man kan ikke spare menneskers handicap væk, og man kan ikke fjerne et handicap på papiret.”

Kontrolleret oplag i perioden 1. juli 2009 - 30. juni 2010: 8.267

Handicap-nyt: Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø. Telefon 39 29 35 55, Telefax 39 29 39 48, E-mail: handicap-nyt@dhf-net.dk, Hjemmeside: www.dhf-net.dk.

Redaktion: Susanne Olsen (Ansvarshavende), Solveig Andersen (Redaktør), Bente Rødsgaard, Thomas Dahlberg, Jeppe Kerckhoffs. Design og tryk: Handicap-nyt er produceret CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S. Oplag: 8.400. Annoncer: DG-Media, Telefon 70 27 11 55. Rubrikannoncer: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund. Handicap-nyt fås på lydbånd gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 for bestilling. ISSN: 0904-8081. 85. årgang. Giro: 6 00 34 35. Kontortid: Mandag til torsdag kl. 8.30 – 16.00. Fredag kl. 8.30 – 14.15.

Telefontid: Mandag til torsdag kl. 10.00 – 15.00. Fredag kl. 10.00 – 13.00. Landsformand: Susanne Olsen. Hovedkasserer: Erna Christensen. Direktør: Thomas Dahlberg.

Næste nummer: Udkommer 5. september. Deadline: 4. august.

Portræt

W W W. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. D K

Livet

6

A F S O LV E I G S K O V G A A R D A N D E R S E N .

ET VÅDESKUD

ÆNDREDE

ELSE PEDERSEN er en livlig og smilende kvinde på 88 år, der har levet et godt liv

selvom et vådeskud i krigens sidste dage ændrede forholdene dramatisk Else Pedersen fra Middelfart er en livlig og frisk kvinde på 88 år med et positivt syn på livet. Hukommelsen er også god, og hun har meget at fortælle. ”Jeg tror jo ikke selv, jeg er så gammel, men det siger dåbsattesten,” ler hun.

Det sidste halve år har det dog ikke har været helt nemt at holde humøret oppe. Else er amputeret og har brugt benprotese i mange år. I efteråret måtte hun opereres i benstumpen, og så passede protesen ikke mere.

Nu bruger Else kørestol. Det er en stor omvæltning, og det passer hende dårligt ikke at kunne klare sig på egen hånd. Forhåbentlig er stolen og afhængigheden midlertidig. Snart får hun sin nye protese, og så kommer hun til at gå igen. For vilje og kampgejst har hun altid haft.

Det er ikke første gang Elses liv har vendt sig en omgang, og historien om hendes handicap starter mange år tidligere.

Et vådeskud Det var den 29. april 1945. Danmark var besat af tyskerne, og Else var ude at gå tur med sin lille datter på otte måneder i barnevognen. Hjemme i Elses køkken var en gruppe medlemmer af modstandsbevægelsen ved at rense en sending våben, de havde modtaget. Elses mand var medlem af gruppen. Else var ikke og var der-

for sendt ud af huset, for jo mindre hun vidste jo bedre. ”Men jeg skulle jo hjem og lave mad,” fortæller Else.

Mændene stod i køkkenet og var knapt færdige. De havde også en maskinpistol med for at kunne forsvare sig, hvis noget uventet skulle ske. Den var sikret, og alligevel gik den af, da en af dem tog den op. Skuddet ramte Else og gik igennem begge ben. Mændene kontaktede straks en overlæge, som også var med i modstandsbevægelsen. Else blev hentet af en ambulance og kørt på hospitalet – begge ben var brækket og pulsåren i det ene revet over. Lægen fik stoppet blødningen og lagt benene i gips. ”Jeg var heldig,” fortæller Else, ”for overlægen havde været med i Vinterkrigen i Finland og kendte til behandlingen af skudsår. Han flyttede et stykke pulsåre, og der var kun få, der kunne lave den slags operationer dengang. Jeg havde nok ikke overlevet uden ham.”

Bagefter blev Else gemt af vejen, for at ingen skulle vide, hvad der var sket. Otte dage senere kom freden, og så kom hun tilbage på hospitalet.

Desværre gik der koldbrand i det ene ben. Og i august samme år fik Else amputeret det under knæet. ”Operationen gik godt, og jeg tog det, som det var, og kæmpede for at komme i gang igen og komme til at gå”, fortæller Else. ”Bare du kan klare dig selv, tænkte jeg. Det lykkedes jo, og jeg har klaret mig fint, synes jeg selv,” siger hun.

Else kom hjem igen januar 1946. og kunne overtage pasningen af datteren, som havde været i pleje hos sine to hold bedsteforældre – en måned ad gangen hvert sted. Efter ulykken blev hun hjemmearbejdende. Hun passede hus, hjem og barn og gik samtidig ind i frivilligt arbejde.

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

7

Portræt

W W W. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. D K

Else Pedersen i sin tidligere lejlighed, mens hun kunne gå med rollator. Forhåbentlig kan hun snart gøre det igen.

FOTO: PETER LETH-LARSEN

Hvem der kom til at affyre skuddet ved Else ikke og vil ikke vide det. ”Det gør jo ingen forskel, og vedkommende må jo være frygtelig ked af det.”

Formand for Dansk Handicap Forbund Det frivillige arbejde, som Else blev en del af foregik i Dansk Handicap Forbund eller Vanføreforeningen, som det hed dengang. Da Else fik et handicap, blev hun medlem af lokalafdelingen i Fredericia, men nogle syntes,

Jeg tror jo ikke selv, jeg er så gammel, men det siger dåbsattesten.” der også skulle være en afdeling i Middelfart. De spurgte Else, om hun ville være med og prøvede at overtale hende til at være formand. ”Jeg har altid været aktiv og deltaget så snart, der var noget interessant, men det var slet ikke mig at bestemme, og jeg kunne ikke lide at sige noget i forsamlinger, men det endte jo med, at jeg lod mig overtale,” siger Else. Formandskabet kom til at vare 25 år. ”Og det med at stille mig op og sige noget lærte jeg jo.”

I Elses formandstid begyndte afdelingen at arrangere rejser sydpå fx til Rhodos og Mallorca med fly og mødtes ellers til forskellige arrangementer i afdelingen. Nu kommer Else ikke meget i afdelingen, men hun deltog i 50-årsjubilæumsfesten sidste år.

Ventetiden er det værste Ligesom dengang for mange år siden kræver nutiden indsats og kamp for at få tilværelsen på skinner igen.

Sidste år gik der hul på benstumpen, og såret ville ikke

8

læges, selvom det blev passet. I stedet måtte der en operation til, og så passer protesen ikke mere. Else skal have en ny, men det tager tid. Imens kører hun kørestol, hvor hun tidligere var gående indendørs og brugte rollator og el-scooter ude. Det håber hun på bliver tilfældet igen. Snart skal der tages afstøbning til ny protese, og hun glæder sig meget til at komme op at gå igen. ”Jeg kan næsten ikke vente,” siger Else. ”Jeg er afhængig af andre, og det er frustrerende, for jeg vil helst klare mig selv.”

Else er ellers mest smilende og glad for den behandling, hun har fået igennem de mange år siden ulykken, men den seneste tid har taget på hende.

Selvom hun altid har flyttet efter sit helbred – fra større til mindre – var hun ked af, at det blev nødvendigt at flytte denne gang. Hun var glad for den gamle lejlighed, men kunne ikke komme ind på toilettet i den kørestol, hun bruger for tiden. ”Jeg kan ikke finde mine ting her, og det går mig på.

Og jeg er slet ikke kendt her endnu – hverken i lejligheden, eller når jeg kigger ud af vinduet.” Flytningen klarede Elses datter og svigersøn, fordi Else var på aflastningsophold. ”De har stået for skud, samtidig med at de har deres eget at passe.”

Det værste er dog ventetiden . ”Når man kommer i sådan en situation, skal man vente - på det ene eller på det andet. Intet fungerer, og jeg bliver så knotten. Jeg har ventet på visitatoren, på hjælpen, på protesen og på at blive hentet. Og jeg skal visiteres hele tiden. Når man bliver visiteret til sådan en lejlighed, kan de jo tænke sig til, at jeg også har brug for anden hjælp, fx til at få bad. De har jo mine papirer. Der går utrolig meget unyttig og unødvendig tid for alle,” siger Else, der synes, der spares de forkerte steder. ”Og det er min tid, det går ud over, og jeg har ikke for megen tid tilbage, plejer jeg at sige til dem,” siger hun med et af de smil, der hele tiden lyser samtalen op.

Ser fremad Tingene er dog gået nogenlunde i orden nu. Visitatoren kom omsider, og Else har det nu på tryk, at hun kan få hjælp til bad, sengeredning, tøjvask osv. samt madordning i det nærliggende cafeteria på Fænøsund Ældrecenter.

Nu kan hun se fremad og begynde at glæde sig til der kommer mere ro på, til hun får sin protese og til sommeren, hvor datteren og svigersønnen, som bor ved Nyborg, flytter ud i deres sommerhus i nærheden af Middelfart. ”Jeg har altid taget det, som det kommer, og den indstilling har hjulpet mig meget. Jeg sætter mig ikke hen og grubler, men er parat til at begynde på en frisk. Det må man være - også nu.” n

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

9

NYD SOMMEREN PÅ MEDLEMMERNES EGEN STRAND VIDSTE DU, at alle medlemmer af Dansk Handicap

FOTO: ARKIVFOTO.

Forbund kan få fri adgang til forbundets egen private strand nær Charlottenlund Fort for kun 175 kr. om året?

På den 5.000 m2 store og velplejede grund med pragtfuld udsigt over Øresund har forbundet et badehus og en badebro med en speciel lift til mennesker med handicap, der ønsker en tur i bølgen blå.

Der er også cafe og restaurant med både kolde og varme retter til rimelige priser og mulighed for at holde private arrangementer om aftenen efter

FOTO: BENTE RØDSGAARD.

aftale med forpagteren.

Alle nysgerrige medlemmer er velkomne til at besøge ”Stranden” helt gratis og se, om det er noget for dem. Hvis du beslutter dig for at købe et strandkort, har din hjælper naturligvis gratis adgang sammen med dig.

Kig forbi på Strandvejen 142 C, 2920 Charlottenlund, eller ring og hør nærmere på 39 62 52 47. Der er åben hver dag fra 10-18.30.

Hos Langhøj er du altid velkommen til at komme og se det store udvalg af biler med indretning.

Aalborg

København

Aarhus

- Indendørs biludstilling - God plads og HC toilet - Frisk kaffe på kanden - Velkommen!

Odense Ny afdeling!

Se: langhoej.dk

Eksperter i bilindretning - Forhandling af ALLE bilmærker

Hjulspind

HANDIVISION

W W W. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. D K

HOLGER KALLEHAUGE ER

NY FORMAND FOR FTA

HandiVision - et pro-

Foreningen Tilgængelighed

jekt støttet af Erhvervs–

for Alle (FTA) har fået ny

og Byggestyrelsen

formand. Holger Kallehauge,

– har i de seneste tre år

som er formand for Polio- og

eksperimenteret med

Trafik og Ulykkesramte (PTU)

at engagere brugerne i udvikling af hjælpemidler. Formålet var at

overtager posten efter Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer.

Der er opgaver nok. Lige nu er man i gang med

styrke virksomheders

informationskampagner over for kommuner og turist-

forretningsudvikling.

virksomheder i udvalgte geografiske områder. Som

Projektet sluttede i januar. Nu er der udgivet en

nye fokusområder er valgt adgang til kirker, turistbu-

publikation med 15 fortællinger om mødet mellem brugere og virksomheder. Fx kan man læse om Cura Innovation, som har samarbejdet med AF BENTE RØDSGAARD

10

Egmont Højskolens elever om indretning af badeværelser. Aabentoft A/S har udviklet et nyt pro-

reauer og sundhedsbehandlere. Bornholm er valgt til at være et særligt geografisk fokusområde.

Mærkeordningen betyder, at en seværdighed, et hotel, rådhus eller andet kan få et mærke, som viser tilgængeligheden inden for en eller flere af følgende syv handicapkategorier:

dukt, der gør det muligt at spille playstation med

Kørestolsbrugere, gang-, arm- og håndhandicappe-

det joystick, der i forvejen er integreret i kørestole,

de, synshandicappede, hørehandicappede, astmatikere

og brugerinddragelsen gav gode input til forbed-

og allergikere, udviklingshandicappede samt alle med

ringer. En vigtig del af arbejdet har været video-

læsevanskeligheder.

dokumentation. Egmont Højskolens elever har

På foreningens hjemmeside kan man finde ud af,

også givet ideer til nye produkter, der kan lette

om en seværdighed har gode forhold i relation til, det

hverdagens vanskeligheder.

handicap, man har. Virksomheden får tildelt et mærke for hver af de grupper, hvor stedet opfylder gruppens

Du kan læse hele rapporten på

minimumskrav. Læs mere om FTA mærkeordningen og

www.handivision.dk

se, hvor der er adgang for dig på www.godadgang.dk.

EGYPTISK MUMIE MED PROTESETÅ Så har man set det med - en mumie med protesetå! I 2000 fandt arkæologer i Theban i Egypten en mumie af en kvinde, identificeret som Tabaketenmut, som var datter af en præst og levede omkring 950-710 f.Kr. Hun er nu blevet undersøgt nærmere, og det er sandsynligt, at hun på grund af koldbrand har fået bortamputeret sin højre storetå. På hendes krop er der en kunstig tå af træ, som kan spændes på hendes fod ved hjælp af læder. Mumien og protesen befinder sig i dag på det egyptiske museum i Cairo. Der findes også en lignende mumietåprotese i London.

Det var dog ikke ualmindeligt i det gamle Egypten, at man ved balsamering af lig genoprettede personernes fysiske kroppe med fx gips, savsmuld, linned osv. for at de skulle ligne sig selv så meget som muligt, når de en dag skulle udsættes for en ”magisk genoplivning”. Men de om-

talte mumietæer er langt mere sofistikerede i både design og udseende.

En protese skal opfylde en række kriterier for at kunne kaldes en protese, den skal være solid, se livagtig ud, være brugbar og individuelt tilpasset brugeren. En forsker har lavet en kopi, som er blevet testet på en bruger, og den fungerede faktisk. Så noget tyder på, at de gamle egyptere var de første til at fremstille individuelt tilpassede proteser, der fungerede i hverdagen.

Egypterne var de første til at fremstille individuelle proteser. En mumies protesetå nyder stor interesse. Foto: Scanpix

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

HANDIHUMOR

11

Vidste du, at Hvis du ikke kan tåle planter, har svært ved at passe dem eller bare godt kan lide kunstige planter, så findes der et firma, som har specialiseret sig i meget naturtro planter til både erhverv og private. De mange planter i krukker kan købes på www.kunstigeplanter.dk Man kan købe farvestrålende foliebetræk til sine stokke og

CLOOSTÅRNET

krykker. Folien er den samme

Hvis du ikke har højdeskræk, kan du tage op i Cloostårnet.

biler, busser, reklamestandere

Det er 60 meter højt, og helt oppe er du 160 m over ha-

mv. Pris kr. 150 kr. plus forsen-

som anvendes til at udsmykke

delse. Læs mere på

vets overflade.

www.katjascrutches.com

Tårnet har siden det blev opført i 1962 været et vartegn for Frederikshavn. Man kommer op i tårnet enten via en

I Norge regner det sommetider

trappe med 315 trin eller en handicapegnet elevator. I

voldsomt, så derfor har et norsk

skyfrit vejr kan du se Skagen, Rubjerg Knude, Jyske Ås og

firma specialiseret sig i regntøj

øerne i Kattegat.

til mennesker med handicap.

Tårnet har en kiosk, hvor man kan købe is, drikkevarer,

Det kan købes i en webshop på

kaffe og souvenirs. Omkring tårnet er der borde og bænke,

www.oytex.no

hvor man kan spise sin medbragte mad, en fast grill, og en legeplads. Også i tårnet er der borde og bænke, hvor man

Danske Handicaporganisa-

kan spise sin madpakke, mens man nyder udsigten. Des-

tioners Brugerservice sælger

værre er der ikke noget handicapegnet toilet.

en nøgle til aflåste handicap-

Tårnet er opført af Christian Cloos, der døde ugift og

toiletter i Tyskland, Østrig og

barnløs i 1941. Han testamenterede arealet omkring Flade

Schweiz. Den koster kr. 200. Du

Bakker samt en sum penge til opførelse af et udkigstårn til

kan bestille den på tlf.

minde om sine forældre. Hans fader var en driftig købmand

36 75 17 93 hverdage mellem

og konsul, som døde i 1912. Testamentet indeholdt den

kl. 10 og 12.

klausul, at tårnet skulle stå færdigt inden 50 år efter faderens død. Tårnet ligger tæt på Vandværksskoven, som også er et yndet udflugtsmål. Cloostårnets adresse er Brønderslevvej 61, Frederikshavn. Tlf. 98 48 60 69. Læs evt. mere om tårnet på www.bangsbo.com.

Seniorshoppen, som er flyttet Cloostårnet er både et minde, vartegn og udsigtstårn og også tilgængeligt for kørestolsbrugere. Foto: Frederikshavn Kommune.

til Søborg lidt nord for København, udlejer hjælpemidler, fx kørestol, rollator, toiletstol, badebænk, rampe og krykstokke.

TAG LEDSAGEREN MED I BUS OG TOG

Hjælpemidlerne kan lejes for

DSB’s ledsagerordning, som er en rabatordning for mennesker med handicap til den kollektive trafik, udvides fra den 1. august i år. Ordningen går i korte træk ud på, at brugerne af ordningen kan rejse med en ledsager til én billets pris eller rejse alene til ½ pris.

Ledsageordningen gælder i dag kun for rejser, der går over de gamle amtsgrænser, dvs. over et takstområde. Men fra den 1. august 2011 udvides ordningen til at omfatte alle rejser i hele landet.

er på besøg eller skal have en

en kortere periode, hvis man gæst med handicap. De har også en sengeløsning.

Kontakt Seniorshoppen, tlf. 39 43 05 50 eller www.seniorshop.dk

Tilgængelighed og diskrimination

W W W. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. D K

12

SMÅ FORSKELLE MED

STOR BETYDNING

A F L O U I S E S C H O U N I E L S E N F O T O S : T H O M A S V I L L A D S

Trapper er besværlige for mennesker i kørestol, men heller ikke nemme for cyklister.

Tilgængelighed er mange ting; det handler om trapper og kommunalt bureaukrati, men også om tillid. Og ofte ligger løsningerne tættere på, end man umiddelbart tror Bag en stor computerskærm sidder Rasmus med høretelefoner på ørene og en kop kaffe i hånden. Han er i gang med at redigere en videooptagelse i forbindelse med sit arbejde i et lille multimediefirma, han har sammen med en kammerat. Rasmus er 22 år og har muskelsvind, men kørestolen forhindrer ham ikke i en aktiv hverdag hjemme. Forhindringerne opstår i Københavns gader og i mødet med det offentlige. ”Trapper”, siger Rasmus ”er en af de store syndere.”

Det handler om trappeindgange, som der er mange af i København, men også indendørs niveauspring på spillesteder, barer og andre kulturelle samlingspunkter. ”Mange steder er der et eller to trin flere steder indenfor for at skabe mindre rum i et større, åbent lokale

- og det ser godt ud. Men jeg kan jo ikke rende rundt med en rampe, når jeg først er kommet ind. Så det ender ofte med, at jeg sidder det samme sted hele aftenen eller ikke tager af sted.”

Tænk tilgængelighed med fra start Rasmus er vant til at måtte gøre tingene lidt anderledes engang imellem, og det synes han er i orden. ”Der er mange ting, jeg enten ikke kan deltage i, eller simpelthen er så besværlige, at det ikke er det værd.

Men hvor går grænsen? Jeg kan ikke komme op i de fleste forlystelser i Tivoli, men det er heller ikke noget, jeg forventer at kunne.”

Enkelte ting mener han dog kunne forbedres uden de store udgifter til stor gavn for kørestolsbrugere. ”For mig ville det være et kæmpe skridt, hvis bare der var en brugbar indgang til biografen. Ofte tror folk, at det handler om en komplet opbygning fra top til bund, men det handler snarere om at tænke de her problematikker ind et skridt før i bygge- eller indretningsprocessen. Det ser ikke pænt ud med en trappelift, men

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

hvor stor er forskellen på, om der er et par trin eller en glidende overgang op til næste niveau?”

Jurist og borgerrådgiver i Københavns kommune, Johan Busse, er enig. ”I forbindelse med mine inspektioner af handicaptilgængelighed i Københavns Kommune ser jeg ofte forhold, der ikke er egnede til mennesker med handicap.

Særlige bevægelseshandicappede har det svært. Og i mange tilfælde findes der løsninger, som hverken koster alverden eller ødelægger arkitekturen eller æstetikken.”

Fra Karlslunde til København En anden type forhindring, Rasmus møder, er bureaukratisk. Rasmus er oprindeligt fra Karlslunde, men da han flyttede hjemmefra, ville han gerne til hovedstaden: ”Da jeg henvendte mig til Københavns kommune angående en bolig, fik jeg at vide, at jeg ville komme på en separat liste, som har sekundær prioritet i forhold til kommunens egne borgere. Der ville nok gå i hvert fald

Oftest handler det ikke om manglende vilje, men manglende viden.”

2-3 år, før de kunne anvise mig en bolig, sagde de.”

Rasmus valgte derfor selv at gå på jagt efter en egnet bolig, men det viste sig at være sværere end først antaget. Det forhøjede tilskud i boligstøtte, som mennesker med handicap kan få på grund af særlige hensyn som brede døre og håndtag på badeværelset, gives nemlig kun til en bolig, der er anvist af kommunen og dermed registreret som handicapbolig; også selvom den lever op til de specifikke behov, som vedkommende har brug for. Det forstod Rasmus ikke og henvendte sig derfor på ny til Københavns kommune. ”De var ikke meget for, at jeg selv fandt en bolig. De sagde, at de frygtede, jeg ikke havde råd til at bo der og efterfølgende ville forlange, at de fandt noget til mig, fordi jeg så ville være en af kommunens egne borgere.” ”De har sikkert oplevet snyd før,” siger Rasmus, men systemet er simpelthen for rigidt. ”Det er jo godt, at man får tilskud til en handicapbolig, fordi den netop er dyrere at bo i. Men hvorfor skal jeg have håndtag på badeværelset, når jeg ikke kan hive mig op selv? Og hvorfor skal jeg betale mere, når kommunen slipper for at bruge ressourcer på problemet?

Det virker ulogisk, at jeg skal straffes for selv at gøre arbejdet.”

Johan Busse påpeger i denne forbindelse, at offentlige myndigheder skal lære at tænke handicaphensyn med i deres arbejde.

13

”Hvis offentlige myndigheder skal leve op til FN’s handicapkonvention og politiske målsætninger om ligebehandling, og det skal vi, så kræver det, at vi hele tiden øver os i at tænke: ’Hvordan virker dette her for mennesker med handicap?’ Selv om lovgivningen ikke i alle tilfælde kompenserer handicappet fuldt ud, kan vi gøre meget i den offentlige forvaltning ved at gøre os mere umage.”

Manglende viden, ikke vilje Ejere og arrangører tænker simpelthen ikke over disse problematikker, eller også ved de ikke, hvordan de skal løse dem i praksis. ”Oftest handler det ikke om manglende vilje, men manglende viden. Måske er hovedindgangen ikke egnet, men måske er der en bagindgang med en rampe til vareindlevering? Jeg oplevede engang i Grand Teatret, at de havde forsøgt at lave en uhyre kompliceret løsning ud af træ med brædder og vinkler af træ nedenunder. Den fungerede overhovedet ikke - men de havde forsøgt.”

Som Rasmus påpeger, er det interessante i det her tilfælde, at den løsning, de havde fundet, var mere kompliceret end nødvendigt. Og det samme gælder det kommunale bureaukrati. ”Der er nødt til at være rammer, men som det er nu, er det svært at se den løsning, der ligger lige for i en skov af regler og procedurer,” siger Rasmus.

Vis tillid til borgerne Spørgsmålet er, hvordan man balancerer mellem mindre bureaukrati på den ene side og på den anden mere kommunal organisering. Ifølge Rasmus kræver det strukturelle tiltag fra kommunal side. ”Folk skal have hjælp til at finde en løsning, for de er bange for, de ikke gør det godt nok. Der er ingen grund til at den enkelte butik eller biograf står alene med problemet; de har brug for hjælp og kan hjælpe hinanden.”

Hvad angår den bureaukratiske tilgængelighed er det dog sværere. Med regler og en bureaukratisk struktur, der er til for at støtte, nytter det ikke at sløjfe det hele, mener Rasmus, men det kræver en holdningsændring. ”Kommunen kan måske blive bedre til at se på den enkelte sag. Men det kræver, at de viser mere tillid til deres borgere og ikke går ud fra, at vi forsøger at snyde”.

Johan Busse er enig. ”Vi er alle som udgangspunkt underlagt de samme forpligtelser og rettigheder. Hvis en borger, handicappet eller ej, opfatter myndighedens krav om dokumentation, medvirken eller andet som udtryk for mistro, har forvaltningen fejlet. Lovgivningen er ikke baseret på at mistænkeliggøre borgerne, heller ikke mennesker med handicap.” n

Tilgængelighed og diskrimination

W W W. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. D K

14

En rigtig O

DARLIG

oplevelse

Torvehallerne i Vejle nægtede kørestolsbruger adgang til koncert. Reglerne var ændrede

AF BENTE RØDSGAARD

efter billetkøb. En løsning er på vej Mette Højmark Andreasen er 39 år, kørestolsbruger, senhjerneskadet på grund af en sjælden sygdom og har hjælp 24 timer i døgnet. Hun bor i Kolding. Hendes mor, Annette Højmark Andreasen, bor i Vejle og vil gerne glæde sin datter, og den bedste måde er at give hende nogle oplevelser.

Derfor købte moderen fire billetter den 14. januar til en koncert i Torvehallerne i Vejle med orkestret ”Danser med drenge”. Da hun købte dem, spurgte hun, om der var adgang for kørestolsbrugere, og svaret var ja.

Velforberedt En dag læser hun tilfældigt i en lokalavis, at kørestolsbrugere ikke længere kan deltage ved koncerter i Torvehallerne, hvor der kun er ståpladser, men kun til koncerter, hvor publikum sidder ned.

Den oplysning bekymrer hende, og hun ringer straks til Torvehallerne, da hendes billetter gælder til ”stående koncert”. En ansat beroliger hende og forklarer, at det ikke gælder for allerede solgte billetter.

Ugen før koncerten tager hun hen til Torvehallerne for at få oplysninger om handicapparkeringsforhold, da datteren kommer med to hjælpere, som ikke er kendt i Vejle. Hun får en beskrivelse af forholdene, og ingen nævner noget om, at kørestolsbrugere ikke kan deltage ved koncerten.

Arrogant afvisning Torsdag den 31.marts ankommer selskabet glade og forventningsfulde. Koncerten er Mettes fødselsdagsgave, hun er fin i tøjet og hjælperne har lagt make up på hende. Men så går det galt. Annette Højmark Andreasen beskriver således: ”Vi kommer op på 3. sal, og der går ca. fem minutter, så kommer en securityvagt og spørger, om vi følges med, hvorefter han lidt arrogant peger på Mette og siger, at hun kan ikke komme ind til koncerten.

Jeg fortæller, at jeg har været i kontakt med Torvehallerne flere gange og fået at vide, at det ikke var noget problem. Vagten taler derefter med en anden person og vender tilbage og siger meget arrogant, at Mette ikke kan komme ind, og at de allerede har afvist de første 20. Vi kunne bare gå ned og få refunderet alle pengene. Jeg blev så vred, sådan kan man ikke behandle personer, der sidder i kørestol. Jeg syntes, jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne for at gardere mig, og så blev vi alligevel afvist”, siger hun.

Pengene retur Annette Højmark Andreasen prøver at beherske sig, for det påvirker datteren meget, at se sin mor vred. Hun får datteren og de to hjælpere sendt hjem og siger, at hun vil tale med en chef, dog forgæves i første omgang, og

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

Jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne for at gardere mig, og så blev vi alligevel afvist.”

at hun vil kontakte lokalpressen og Handicap-nyt. ”Jeg var rasende. Både over den manglende kommunikation mellem ledelse og medarbejdere samt over vagten, der burde have et kursus i, hvordan man behandler mennesker med handicap, så der hverken tales ned til eller hen over hovedet på dem”.

Billetprisen fik hun refunderet på stedet, men ud over det, forlangte hun at få refunderet datterens udgifter fra Kolding og retur samt fem timers vikarhjælp.

Rede penge har hun dog ikke fået, men et gavekort på 1500 kroner, der kan bruges i Torvehallerne og på Billetnet.

Torvehallerne arbejder på en løsning Terje Thesbjerg, som er daglig leder af Torvehallerne i Vejle, beklager den kedelige oplevelse. ”Vi havde et internt sikkerhedseftersyn, hvor vi fandt

ud af, at den praksis, vi havde haft længe, faktisk ikke overholdt reglerne, og vi blev nødt til at ændre den.

Det fik vi desværre ikke kommunikeret ud i alle led.

Lige nu arbejder vi på en løsning med et podium, man kan køre ud på, og som ikke blokerer flugtvejene. Det er midlertidigt, at kørestolsbrugere ikke kan komme til stående koncerter. Mens vi arbejder på en løsning, har vi afsat flere kørestolsbrugerpladser til de siddende koncerter”, siger han.

Vagten, der blev klaget over kommer ikke mere hos Torvehallerne. ”Vi har kontaktet det vagtfirma, han kommer fra og sagt, at han ikke er velkommen hos os, før han lærer at opføre sig bedre. Det er et velrenommeret firma, der uddanner deres personale, og vi har ikke haft problemer før med vagter. Vi vil meget gerne have kørestolsbrugere som publikum”, siger han. n

Mette havde fået billet til koncert med Danser med drenge i Torvehallerne i Vejle, men blev afvist ved indgangen.

I L L U S T R AT I O N : NIELS POULSEN

15

Ferie

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

Slap helt af på et meget tilgængeligt feriested i Toscana.

Foto: Pressefoto.

Toscana

TILGÆNGELIGE FERIEBOLIGER I

Går turen sydpå til Italien, er der overnatningsmulighed i det smukke Toscana

Hvis du vil bo meget tilgængeligt i Italien, kan det lade sige gøre på feriestedet ”I Girasoli – Lucignano”. Her er både værelser, bungalower, restaurant og parkomgivelser tilgængelige. Så uanset om man kommer som gruppe, familie med eller uden børn, er der noget for enhver - fx en swimmingpool med lift.

AF BENTE RØDSGAARD

Udflugter på egen hånd eller med minibus Det er muligt at tage på mange udflugter i det smukke Toscana fra stedet. I området er der mange smukke byer og vingårde, man kan besøge. Kommer man uden bil, så har feriestedet to minibusser med lift, der kan bruges til udflugter. Og to elscootere, som gæster kan låne gratis. Stedet har eksisteret i ti år og benyttes ofte af medlemmer af den italienske scleroseorganisation som feriested sammen med venner og familier.

Du kan læse mere om stedet på www.igirasoli.ar.it eller på www.likehome.it, hvor der også er henvisninger til andre tilgængelige ferieboliger i Italien. n

17

Kort nyt Kort nyt Kort nyt

A F B E N T E R Ø D S G A A R D, J E P P E K E R C K H O F F S O G S O LV E I G S K O V G A A R D A N D E R S E N

Kort nyt

W W W. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. D K

18

Sommerferie på Sct Knudsborg aflyst

Tillykke til Lis Schou

Dansk Handicap Forbund har desværre været nødt til at aflyse alle ferieophold på Sct. Knudsborg i 2011.

Socialministeriet har ændret reglerne for tilskud til aflønning af hjælpere, så det ikke længere er muligt at få dækket disse meget store udgifter. Dansk Handicap Forbund har til det sidste undersøgt mulighederne for at skaffe midler andetsteds, men det har ikke været muligt.

Som et lille plaster på såret har de allerede tilmeldte til sommerens feriehold fået mulighed for at søge Dansk Handicap Forbund om et legat på 5.000 kr. som tilskud til ferie i 2011 et andet sted, som man selv tilrettelægger.

Hovedsbestyrelsesmedlem Lis Schou bliver den 3. august 70 år. Hun har i mange år været aktiv i forbundets arbejde på Bornholm, de seneste år som afdelingsformand.

I Bornholm afdeling er hun kendt for at arrangere rejser og arrangementer i Sagahuset i Rønne.

Afdelingen er god til selv at stå for mad og alt andet praktisk, så man kan holde priserne nede på arrangementer, så der kan deltage så mange medlemmer som muligt.

Hun blander sig også gerne i den lokale debat på øen om fx kørselsordninger og kommunens manglende kendskab til at bruge bisiddere. Hun er tillige meget aktiv i Danske Handicaporganisationer.

Tillykke, redaktionen

’Kreativisterne’ – ny netværksgruppe Vil du være med i en ny netværksgruppe for kreative DHF’ere?

Er du kreativ? Og kan du li’ at male, sy, tegne, designe eller arbejde med keramik? Så er det nye netværk for kunst og kreativitet for medlemmer af Dansk Handicap Forbund måske noget for dig.

Ideen med gruppen er at samle kreative DHF’ere i et fællesskab, hvor man kan udveksle ideer og erfaringer, lære af hinandens praktiske erfaringer, arrangere sociale arrangementer/ undervisningsforløb, mødes om det kreative, arrangere fælles udflugter til steder, hvor man finder smukke motiver eller kan hente inspiration, skabe synlighed om spændende projekter, som medlemmerne arbejder med og hjælpe hinanden med at igangsætte og sparre på projekter.

Ideen til netværksgruppen kommer fra pædagoguddannede Arne Jerx, som er medlem af Dansk Handicap Forbund. Arne er førtidspensionist, men tror på, at mange førtidspensionister har masser at byde på og mener at man skal insistere på at bruge de ressourcer, man har. På den måde kan man styrke hinanden og skabe kunst og produkter, som kan glæde mange andre mennesker. Det kreative er ofte nøglen til at udvikle mennesker og skabe glæde i tilværelsen. Han understreger, at alle kan være med. Netværksgruppen bygger på lyst frem for evner.

Alle interesserede kan rette henvendelse til Arne Jerx på mail Kreativisterne@gmail.com eller på telefon 53 34 20 62.

Vi anmelder ikke private boligejere!

Dansk Handicap Forbund anmeldte sidste år en typehusudstilling til Århus Kommune, fordi husene ikke havde niveaufri adgang. Senere blev husene solgt. De nye ejerne vidste ikke, at byggefirmaerne havde fået påbud og ”arvede” derfor påbudet.

Sagen har været omtalt, blandt andet i tv 2, som vinklede historien på en sådan måde, at nogle seere troede, at vi anmelder private husejere. Det gør vi ikke.

"Vores mål er at stille de professionelle bygherrer til ansvar, hvis de ikke overholder reglerne - nøjagtigt som det er tilfældet med fx brandsikring. Vi har intet ønske om at genere den enkelte husejer.

Når nybyggeri ikke overholder bestemmelserne, er den professionelle bygherre ’skurken’ og husejeren ’offeret’, som har krav på at få byggeriet ændret af bygherren uden omkostninger," siger landsformand Susanne Olsen.

En af de professionelle bygherrer, Eurodan Huse påtog sig hurtigt ansvaret og lovliggør nu husene uden udgift for husejeren.

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

19

Besøg fra Ghana og Uganda

P R I VAT F OTO

I begyndelsen af april havde Dansk Handicap Forbund (DHF) besøg af en afrikansk ottemands delegation - fire fra Uganda og fire fra Ghana. De repræsenterede de handicaporganisationer, vi samarbejder med i de pågældende lande. Besøget var arrangeret af DHF’s ulandssekretariat og fire frivillige DHF-medlemmer og støttet med midler fra Projektrådgivningen, der hører under Danida.

Formålet med besøget er at styrke samarbejdet mellem vores organisationer. Gæsterne var blandt andet på besøg på Christiansborg, i PTU og på DHF’s hovedkontor. De deltog også i et arrangement en aften i DHF’s Gladsaxe lokalafdeling og havde desuden møder med danske kapaciteter indenfor mikrolån, tilgængelighed og partnerskab.

Vores gæster viste stor tilfredshed med besøget.

Sidst i maj afsluttes arrangementet med et dansk genvisit til en uges arbejdsmøde i Ghana.

Peter Marx

Campingplads ved Storebælt solgt

1. maj fejret på Stranden Dansk Handicap Forbund København afdeling inviterede igen i år til 1. maj arrangement på Stranden ved Charlottenlund.

Godt 30 deltagere mødte frem for at lytte til den unge socialdemokratiske politiker, Jonas Bjørn Jensen. Han er medlem af Borgerrepræsentationen i København, af socialudvalget og næstformand i kommunens handicapråd.

Med baggrund i sine oplevelser på årsmødet i Kommunernes Landsforening talte Jonas Bjørn Jensen om den kommunale økonomidebat, der de seneste måneder har hængt mennesker med handicap ud som ”de skyldige”. Han sagde blandt andet: ”Selvfølgelig skal økonomien styres i kommunerne, men jeg synes faktisk, at økonomiske hensyn bliver misbrugt i debatten om mennesker med handicap. Enkeltpersoner eller befolkningsgrupper kan aldrig holdes personligt ansvarlige for, at

økonomien i en kommune ikke hænger sammen.

Det er simpelthen ikke i orden at hævde. Jeg synes derfor, at alle, der har med det her område at gøre, skal sige fra over for den tilgang til handicappolitik. Vi må stå sammen, så styringstankegangen ikke bliver en legitim undskyldning for at hetze og jagte mennesker med handicap.”

Efter talen var der en god debat med en imødekommende politiker, der oprigtigt forsøgte at svare på folks kommentarer og spørgsmål.

Det er fjerde gang afdelingen fejrer 1. maj på Stranden, og det bliver ikke den sidste, siger Sven A. Knudsen, der er kasserer i afdelingen. Det er allerede planlagt at holde 1. maj til næste år.

Jonas Bjørn Jen

sen.

P R I VAT F OTO

Dansk Handicap Forbund solgte 1. april sin campingplads Græsmarken i Ugerløse syd for Kalundborg lige ud til Storebælt.

Pladsen blev erhvervet i 1961, da mennesker med handicap ikke havde så mange feriemuligheder, og de andre campingpladser ikke havde egnede forhold. Mange af campisterne var fastliggere i campingvogn eller kom igen år efter år. I dag er mange campingpladser handicapegnede, og behovet for særlige pladser er der ikke længere.

Der er i tidens løb bygget motel, restaurant og campinghytter. Campingpladsen videreføres af den nye ejer Marc Svendsen, og det vil stadig være en handicapegnet campingplads. Man kan kontakte Marc Svendsen og Græsmarken på tlf. 59 50 43 23.

Kort nyt Kort nyt

W W W. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. D K

20

Første spadestik til Handicaporganisationernes hus Mandag den 9. maj blev det første spadestik taget til Handicaporganisationernes hus i Høje Taastrup – det nye domicil for paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer (DH)og en række af dens medlemsorganisationer blandt dem Dansk Handicap Forbund.

Spaden - en fjernstyret gravko blev ført af Stig Langvad, formand for DH. Inden da var der taler i det opsatte telt af Stig Langvad, borgmester Michael Ziegler, Høje Taastrup og repræsentanter for såvel fondene, der har gjort det økonomisk muligt - Den A.P. Møllerske Støttefond, Realdania og Villum Fonden - og byggegruppen, Team NCC. Læs mere om huset på www.handicap.dk.

Læserne skriver...

MPING NORDSTRAND FDM CA ICAP ND OG GÆSTER MED HA på FDMs campingos at have en weekend

Vi havde tænkt urgte, købing Sjælland og foresp plads "Nordstrand" i Ny erume kunne bruge familiebad om vi som handicapped er for tet stod der, at det kun met for i deres info på net oilet, apt dic svar, at de havde han børnefamilier. Vi fik det r. Den et kun er for børnefamilie men at familiebaderumm der er e og behøver hjælp, og ene af os er dårligt gåend erum bad baderum for mænd og ifølge deres hjemmeside ligst bede blem for os. Jeg vil ven for kvinder. Lidt af et pro dicappede medlemmer om, at han jer om at oplyse andre sådan har Ms campingpladser, for ikke er velkomne på FD . vi opfattet udmeldingen Med venlig hilsen ave Per Poulsen / Anja Kallesh

BEDT HANDICAP-NYT HAR EN KOMMENTAR. FDM NORDSTRAND OM t handi-

ping har vi et dejligt separa På FDM Nordstrand cam komne es gæster naturligvis er vel captoilet med bad, som vor reception aptoilet/ bad samt hytte, til at bruge. Dette handic af Dansk en ord igtiget og fundet i og forretning er i øvrigt bes ler skal hold til Campingrådets reg Handicap Forbund. I hen r, hvilket rådighed for børnefamilie familierum altid være til et hanhar g M Nordstrand campin også er grunden til, at FD appede børnefamilier og handic dicaptoilet/bad. Da både løsningen er r, dse ne på vores pla selvfølgelig er meget velkom ning vi løs s handicaptoilet/bad, den med dels familierum, del begge grupper. har valgt for at tilgodese Med venlig hilsen pingchef, FDM camping Thomas Kristensen, cam

I ROM HAR BUSSERNE AUTOMATISKE RAMPER I har i det seneste nummer af Handicap-nyt en artikel om problemerne for kørestolsbrugere ved brug af offentlige busser. I behøver ikke tage helt til USA for at studere løsningen.

90 % af busserne i Rom har et perfekt system: Ved bussens ankomst til stoppestedet gør man chaufføren opmærksom på, at man gerne vil med. Så er der almindelig ud- og indstigning for passagerer. Herefter lukkes alle døre, bussen hælder ind mod fortovet, og midterdøren åbnes. En rampe skydes automatisk ud på fortovet, og kørestolen kan nemt køre ind. Direkte over for døren er der plads (med seler) til kørestolen og evt. ledsager. Imens lukkes døren, og rampen trækkes automatisk ind.

Dette har måske taget to minutter, og chaufføren har ikke forladt sin plads. Det fungerer fantastisk.

Også turist-sightseeing busserne i Rom har lifte.

Undskyldningen med, at vi har sne i Danmark, duer ikke rigtig. Hvor mange kørestole vover sig ud på gaden i snevejr?

Og hvor ofte har vi snevejr som i denne vinter?

Dette blot et lille pip fra en, som har prøvet busserne i Rom.

Med venlig hilsen Jytte Raaschou-Nielsen

midt i bladet 3 Juni 2011

Helsingør

DHF PÅ NET TET Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk Du kan skrive til DHF på flere e-mail adresser: Forbundets hovedadresse: dhf@dhf-net.dk Landsformand: susanne@dhf-net.dk Socialpolitisk konsulent: konsulent@dhf-net.dk Handicap-nyt: handicap-nyt@dhf-net.dk Informationsmedarbejder: info@dhf-net.dk Ulandssekretariatet: uland@dhf-net.dk Forældrekredsen: fk@dhf-net.dk Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk RYK: info@ryk.dk Amputationskredsen: ak@dhf-net.dk Webmaster: webmaster@dhf-net.dk

I juni har vi tombola i Stengade. Mere information i vores program senere.

Kolding Lørdag den 25. juni: Sommerudflugt til Sønderjylland. Afgang fra Kolding kl. 10, og retur når vi har spist aftensmad på vejen hjem. Pris kr. 200 for medlemmer og hjælpere, kr. 250 for ikke medlemmer. Bindende tilmelding var den 1. 6. til Ingelise eller Gudrun, tlf. 29 78 12 76.

Korsør/Skælskør Torsdag den 23. juni på Skipperkroen i Mullerup: Sankthansfest.

Søndag den 28. august kl. 9.10 – 19.00: Udflugt med liftbus til ”Stranden” i Charlottenlund, hvor vi skal spise. Kl. 15.00 skal vi på rundvisning på Christiania. Pris kr. 425, gæster kr. 525. Tilmelding senest den 21. 8.

Tilmeldinger og flere oplysninger fx om opsamlingssteder og tidspunkter kontakt Kirsten Rønhoff Hansen, tlf. 58 19 60 79 eller Kirsten Andersen, tlf. 56 31 39 95.

▼

København

NYT FRA AFDELINGERNE

Bornholm Lørdag d. 25. juni kl. 12.30 - 16.30 i Sagahuset, Rønne: Sommerfest. Vi griller pølser, hakkebøf m.m. Musik ved Thomas Nyboe. Pris kr.110.

Frederiksberg

Møn Søndag den 7. august på Rønnevænget: Loppemarked. Afdelingen indsamler effekter til loppemarked. For afhentning af effekter kontakt Svend, tlf. 55 81 36 30 eller Jytte, tlf. 55 81 05 16.

Nyt program udkommer i juli.

▼

Søndag den 17. juli: Udflugt til Falkonergården ved Fredensborg og spisning på restaurant ”Trekosten”.

Pris kr. 200. Vi kører fra Betty Nansens Allé kl. 9.45.

Tilmelding var den 1. 6. til Connie Pedersen, tlf. 35 35 67 21 eller ved personlig henvendelse til Connie Pedersen i Dagcentret tirsdage og fredage.

Søndag den 26. juni kl. 10.15-14.30: Dagscruise på Øresund. Pris kr. 250 Parkering om bord eller ved terminalen. Parkeringsbilletten skal bestilles på forhånd pris kr.100. Check-in kl. 10.15 – 10.45 i DFDS Terminal, Dampfærgevej 30. Husk ID - pas eller kørekort. (Gælder ikke personer under 16 år). Afgang kl. 11.30 buffet inkl.

2 øl/vand samt kaffe m. kage. Tilmelding var den15. 5. til Sif Holst, tlf. 35 85 60 24, 20 93 50 87 eller mail: holst.sif@gmail.com

www.danskhandicapforbund.dk

22

Midt i bladet

Næstved

Skive/Viborg

Torsdag den 23. juni kl. 17.30- 22.00: Sankthansaften i Engparken. To-retters menu med et glas vin/øl/vand samt kaffe, te og godter. Vi ser sankthansbål ved den fritlagte Suså. Medlemspris kr. 225. Tilmelding den 17.6. til Marianne Nielsen, tlf. 55 73 08 69.

Tirsdag den 30. august kl. 10.00 - ca. 21.30: Heldagsbustur til Skåne. Oplev den fantastiske natur i Skåne! Vi sejler med færgen fra Helsingør til Helsingborg. I Sverige kører vi i gøngehøvdingens fodspor til Skärelids naturpark ved Söderåsen, hvor vi spiser medbragte håndmadder og til Hovdala Slot (Hässleholm), hvor vi skal høre om de voldsomme begivenheder, da Skåne var dansk. Eftermiddagskaffe med skånsk æblekage og vaniljesovs. Aftensmaden serveres på Röstånga Gästgivergård, inden turen går hjem over Øresundsbroen. Medlemspris 350 kr. Tilmelding til Marianne Nielsen, tlf. 55 73 08 69 senest den 23. 8.

Onsdag den 21. september kl. 19.00 - 21.30: Jubilæumsbanko. Vi starter efteråret helt ekstraordinært med et jubilæumsbanko! Da DHF Næstved i 2011 har eksisteret i 60 år. Det bliver gevinsterne ikke nødvendigvis mindre af.

Tirsdag den 6. september kl. 18.30: Caféaften på Café Helmuth, Thinggade 10 A i Skive. Vi mødes til spisning og pakkeleg. Pris kr. 100 for medlemmer og kr. 125 for ikke medlemmer.

Tilmelding senest den 30. 8. Mulighed for afhentning i Skive. Kr. 20 tur retur. Tilmelding til Lis Mortensen, tlf. 97 53 31 54 eller 24 82 56 31.

Tirsdag den 4. oktober kl. 19.00: Lotterispil. Pladepris kr. 5.

Kaffe og brød. Kr. 20. Ingen tilmelding.

Odder

Lørdag den 16. juli kl. 14.00 ved spejderhytten på Vejlegårdsvej: Bålfest, sjove konkurrencer, mad og drikke ad libitum. Pris kr. 175.

Tilmeldinger til Axel, tlf. 23 84 01 49, mandag, onsdag eller torsdag mellem kl. 18.00-20.00.

Tirsdag den 21. juni kl. 9.30 – 17.00: Udflugt til Pressalit i Ry. Tilmelding var den 31. maj. Evt. flere oplysninger hos Anne, tlf. 86 55 14 76 eller 41 44 09 78. eller 24 82 56 31.

Odense Søndag den 26. juni kl. 13.00 – 18.00: Grillfest og salatbar på Tarup Gamle Præstegård. Pris kr. 150 kr. Mulighed for kørsel. Tilmelding var den 16. 6.

Til alle arrangementer er tilmelding nødvendig. Tilmeldinger til Susanne, tlf. 61 31 35 75, Jørn, tlf. 30 13 85 95 eller Annette, tlf. 30 25 22 71.

Odsherred Fredag den 29. juli kl. 19.00 –23.00: Lars Lilholt, friluftskoncert på Pottegården, Ellinge Lyng, Lyngvej 73. Koncertbillet kr. 180. Mulighed for spisning kl. 17.00. Treretters menu kr.

220. Tilmelding var den 1. 6.

Torsdag den 8. september kl. 18.00 – 22.00: Tilgængelighed for alle. Søren Ginnerup fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) besøger os og underviser om love, regler på en lettilgængelig måde. Pris kr. 125 for undervisning og håndmadder. Tilmelding senest den 26.8.

Tilmeldinger til Lena, e-mail: lena.nielsen@c.dk, tlf. 59 65 95 86 eller til Peter, e-mail: ptl@nyka.dk, tlf. 59 93 12 34.

Silkeborg Søndag den 26. juni kl. 10.00 – 20.00: Sommerudflugt til Mols Bjerge. Afgang kl. 10.00 fra parkeringspladsen v/Super Best på Lupinvej. Frokost, eftermiddagskaffe og aftensmad.

Pris kr. 100. Tilmelding senest mandag den 20. 6. til Birtha, tlf.

86 82 38 53 eller tlf. 61 26 54 20.

Turen er forbeholdt borgere bosat i Silkeborg Kommune

Slagelse/Sorø Onsdag den 3. august: Udflugt til Bælt’stedet i Korsør. Mulighed for guidet vandretur. Stegt flæsk og persillesovs. Afgang fra busterminalen kl. 16.00, hjemkomst samme sted kl. ca. 20.30. Pris kr. 100 inkl. bus og mad, drikkevarer for egen regning.

Bindende tilmelding senest 25.7.til Susanne, tlf. 29 33 07 35 eller Aase, tlf. 20 43 82 70.

Vestegnen

Vordingborg Bankospil holder pause. Vi starter igen: Mandag den 5. september kl. 18.45 i Hollænderhaven: Bankospil.

Nærmere følger i næste blad.

ARRANGEMENT ÅBENT VÆRKSTED KREATIV PÅ TRODS - AF ET HANDICAP Dansk Handicap Forbund Furesø-Allerød Afdeling indbyder til åbent værksted.

Tid og sted: Lørdag den 24. september kl. 10.00 –15.00 i Kulturhuset Farum, Stavnsholtvej 3.

En funktionsnedsættelse ændrer ikke vores lyst og behov for at være kreative. Kom og vis hvad du arbejder med. Vis os, hvad du har udført, og evt. hvordan du gør det. Inspirer andre og bliv inspireret af dem. Eller kom og se på.

Kulturhuset har en tilgængelig og god cafe. Alle er velkomne.

Hvis du ønsker et bord eller andet til at vise dine kreationer frem på/arbejde ved så kontakt: gaakjaer@mail.dk, tlf. 44 99 75 09 eller tineanker@gmail.com, tlf. 48 17 35 96.

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

ALT UNDER ÉT TAG

23

HOS handi-mobil.dk

Handi Mobil sælger nye handicapbiler og indretter dem efter dit individuelle behov. Vi køber også din brugte bil, så hele processen ordnes under ét tag – uanset hvilket bilmærke du foretrækker.

Du er altid velkommen hos os.

Vi har altid en række demo-biler klar som du kan afprøve – helt uforpligtende.

Der er aldrig langt til Handi Mobil – nu med afdelinger i seks byer. Her ser du vores salgsafdeling i Århus på Vejlbjergvej. Værkstedet ligger på Bredskiftevej 6 A, 8210.

Handi Mobil Baggeskærvej 48 7400 Herning

Handi Mobil Fabriksparken 4–6 2600 Glostrup

Handi Mobil Vidalsvej 4 A 9230 Svenstrup

Handi Mobil Industrivej 22 6760 Ribe

Handi Mobil Fabriksvej 22 7000 Fredericia

Handi Mobil Vejlbjergvej 18 8240 Risskov

97 12 96 22

43 20 57 00

96 96 15 22

76 88 18 00

75 93 17 00

87 31 46 00

Herning@handi-mobil.dk

Kobenhavn@handi-mobil.dk

Aalborg@handi-mobil.dk

Ribe@handi-mobil.dk

Fredericia@handi-mobil.dk

Aarhus@handi-mobil.dk

TILGÆNGELIGHED FOR ALLE !

Skoler, universiteter, rådhuse, banker, hospitaler og mange flere tilbyder nu selvbetjeningsløsninger gennem infostandere. Indtil nu har disse løsninger været vanskelige at anvende for f.eks. Kørestolsbrugere. Med lanceringen af Infostander ADJUST laver House Of IT om på dette!   

Elektrisk højderegulering (60 cm) Trykfølsom skærm Tastatur med store taster og trackball

Kontakt os og hør mere om hvordan du stiller krav om tilgængelighed.

70 212 818 · www.houseofit.com · salg@houseofit.com

24

Midt i bladet REJSER

ANNONCER

Harzen – Tyskland 7/8 – 12/8 Korsør/Skælskør afdeling arrangerer liftbusrejse til Goslar i Harzen. Der er sygeplejerske og hjælpere med. Begrænset antal kørestolsbrugere kan deltage. Udflugter til fx Okerdal, Bad Harzburg og Thale. Vi bor på Ramada Hotel Bären.

Pris kr. 3.760 inkl. udflugter og ophold, men uden entreer og afbestillingsforsikring. Tillæg for enkeltværelse kr. 375. Få ledige pladser, kontakt Kirsten Rønhoff Hansen tlf. 58 19 60 79.

Berlin – Tyskland 15/8 – 19/8 Næstved afdeling arrangerer busrejse til Berlin - med Bergholdt Liftbusrejser – med 4 overnatninger på Hotel Ku´Damm 101. Hotellet ligger på Kurfürstendamm 101. Vi oplever byrundtur til de kendte steder i Berlin og udflugter; Potsdam med sejltur; den ny rigsdagsbygning med glaskuplen. Inkluderet er også halvpension. Indkvartering i delt dobbeltværelse.

Pris ca. kr. 4.950 (tillæg for enkeltværelse 900 kr.).

Kontakt og tilmelding til Tonny Ploug, tlf.55 44 21 51 eller 20 42 66 68.

Fyn 22/8 – 27/8 Bornholm Afdeling arrangerer en bustur til Fyn. Ophold på Hotel Svendborg. Vi skal bl.a. til Ærø, Tåsinge, Langeland, Egeskov.

Pris kr. 4.700 + afbestillingsgebyr på kr. 195.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Lis Schou, tlf. 56 95 41 04 eller 20 41 43 04.

Alanya – Tyrkiet 28/8 – 4/9 Slagelse/Sorø afdelig arrangerer flyrejse til Alanya i Tyrkiet.

Ophold på Hotel Kleopatra Royal Palm.

Pris kr. 5.150.Alt inklusiv. Transport, mad og drikke, en udflugt, afbestillingsforsikring mv. Dansk rejseleder.

Tilmelding til Susanne, tlf. 29 33 07 35 eller Aase, tlf. 20 43 82 70.

UDGIVELSESPLAN HANDICAP-NY T 2011

Handicap-nyt udkommer seks gange i 2011 – tre numre i foråret, tre i efteråret - med en lang sommerpause.

Nr.

Hos læserne senest

Materiale til ”Midt i bladet” på redaktionen senest

4

5. september

4. august

5

20. oktober

20. september

6

12. december

10. november Juni 2008 FEBRUAR 2011

1

www.dhf-net.dk www.danskhandic

apforbund.dk

APRIL 2011 Juni 2008

Handicap·nyt

2

www.dhf-net.dk www.danskhandicapfor

bund.dk

Handicap·nyt

JUNI 2011 Juni 2008

Lej et sommerhus Befriende og gribende film

3

www.dhf-net.d www.danskha ndicapforbund k .dk

Handicap·nyt

TEMA:

Seksualitet og handicap I USA hjælper buschaufføren med rampen

Et vådeskud ændrede

livet

Vi har stadig råd til

Ung politiker med fart på

solidaritet

Store

oplevelser venter i Thailand

Trapper og bureaukrati står i vejen for

tilgængelighe

d

BIL SÆLGES VW Transporter kombi 2,5 aut. Rød. Benzin. Indregistreret august 2002 som handicapbil. Kørt 64.000 km. Skal synes og toldklareres. Importafgift på gule plader ca. kr.18.000 som varevogn. Hvide plader ca. kr. 90.000 som personvogn.

Elruder, spejle, kabinevarmer, lift med fjernbetjening, ekstra batteri, to ekstra passagersæder samt klapsæde, skinner i bunden af vognen til fastspænding af kørestol. Håndagregat til speeder og bremse medfølger samt to løse ramper og radio med kassettebåndafspiller. Er pt. monteret med twinsæde og gitter til varevogn. Pris kr. 40.000.

Henvendelse til Vivian Wils, tlf. 26 70 71 71.

TREHJULET CYKEL SÆLGES

Trehjulet handicapcykel med syv gear sælges. Kun brugt et par gange. Nypris kr. 9.000, sælges til halv pris. Kontakt Ove Jensen, tlf. 55 81 03 87.

BLIV SÆLGER AF HANDICAP-JUL OG TJEN PENGE TIL JULEGAVERNE Der er lang tid til jul, men Handicap-Jul 2011 er allerede under forberedelse og indeholder som sædvanligt en blanding af gode historier, opgaver og artikler for både børn og voksne. Bladet udkommer ca. 20. oktober.

En god sælger er guld værd, og vi har rigtig meget brug for et korps af gode sælgere. Mange lokalafdelinger støtter op og sælger hæftet, og mange medlemmer sælger godt som privatsælgere. Men vi har brug for endnu flere. Har du lyst til at være med til både at støtte Dansk Handicap Forbund og Handicap-Jul og samtidig selv tjene penge, så meld dig som sælger.

Handicap-Jul er en vigtig indtægtskilde for Dansk Handicap Forbund, og overskuddet går til forbundets arbejde for medlemmerne, fx rådgivning.

Kontakt Jeevan Sharma på js@dhf-net.dk eller på tlf. 39 29 35 55 for at høre nærmere.

Hold ferie på Tenerife med hele familien

I HandiTours og FamilieRejser garanterer vi, at du enten alene, i en gruppe, eller sammen med din familie, kan få nogle rigtig gode ferieoplevelser på destinationer rundt omkring i verden, uden at du behøver at bekymre dig om at få den rette service, hvis du sidder i kørestol eller bare er dårlig til bens. Alle vores rejsemål er gennemtestet af vores erfarne medarbejdere, så du kan føle dig tryk, uanset hvor i verden du vælger at rejse hen. Klik ind på www.handitours.dk og læs mere om vores skønne rejser!

ra

Priser f

6.500,-

T L F : 7 0 2 2 7 2 5 2 | FA X : 7 0 2 2 7 2 6 2 | I N F O @ H A N D I T O U R S . D K | W W W. H A N D I T O U R S . D K

RENAULT

SPECIALOPBYGNING AF

FIAT

HANDICAPBILER OG BUSSER

OPEL

Vi opbygger ALLE mærker!

CITROÊN

At bygge handicapbiler er en tillidssag

FORD

Vi opbygger og leverer alle bilmærker

Opbygning af Taxa og institutionsbusser.

Når du vælger auto-mobil.nu, kan vi garantere dig en handicapbil, Taxa eller institutionsbus, hvor alt skræddersyes præcist efter dine ønsker og mål - udført af velkvalificerede teknikere på ét af landets bedste værksteder.

Vi leverer over hele landet.

MERCEDES BENZ

VW

Os kender du...

Christian Rosendahl

Per Zoëga

Ring til Christian Rosendahl eller Per Zoëga og få mere at vide på telefon 7542 0600.

Villy Veirup as .

Industrivej 1 . 6760 Ribe 7542 0600 www.auto-mobil.nu

26

Midt i bladet

MEDLEMSTILBUD Dansk Handicap Forbund tilbyder rådgivning og bisidderhjælp. Desuden har vi indgået forskellige samarbejdsaftaler om rabatter.

RÅDGIVNING: Ønsker du rådgivning, sparring, hjælp til ankesager, bisidderhjælp eller lignende står et team af kompetente medarbejdere - frivillige som ansatte – parat til at hjælpe dig.

Du kan kontakte Dansk Handicap Forbunds rådgivningsteam på telefon 39 29 35 55 eller på mail social@dhf-net.dk.

RABAT PÅ EL-STIMULATOR BENSMITH er et specialfirma for el-stimulatorer til neuromuskulær genoptræning (EMS) og til smertebehandling (TENS).

BENSMITH leverer til de fleste danske sygehuse og smerteklinikker såvel som til private. BENSMITH giver 10% rabat til medlemmer af Dansk Handicap Forbund.

EMS stimulerer og træner musklerne med elektriske impulser, og er gavnligt for muskler, der bruges lidt. TENS er en behandling af smerter i muskler og led og desuden velegnet til nervesmerter. Se mere på www.bensmith.dk eller ring til 24 40 91 05 for personlig information.

RABAT PÅ HELSEPRODUKTER

R A B ATO R D N I N G E R DE MOBILE FRISØRER Få din frisør til at komme hjem til dig, når der er brug for en klipning eller andet frisørarbejde. Dansk Handicap Forbund og virksomheden De mobile frisører har indgået en aftale, der indebærer 15% rabat på al slags frisørarbejde til medlemmer af Dansk Handicap Forbund.

Ring til frisøren og aftal tid på tlf. 70 10 00 01. Se mere på www.demobile.dk.

MØBELHUSET IN-BOLIG In-Bolig har alle typer møbler, som passer til alle hjem fx børnemøbler, sofagrupper, gaderobeskabe, havemøbler, hvilestole og seniormøbler. Medlemmer af Dansk Handicap Forbund kan opnå rabat på 12-15%. Rabatten gælder ikke i forvejen nedsatte priser. NB! In-bolig har 10 års jubilæum i år og tilbyder i den anledning 20% rabat til medlemmer af Dansk Handicap Forbund.

Møbelhuset In-Bolig ligger i Herlev ved København, men har både egen webshop, så man kan købe sine møbler på nettet, og en stolebus, som kommer ud i hjemmet og fremviser.

Fremvis dit medlemskort eller oplys dit medlemsnummer, når du betaler. Man kan betale med dankort, via bankoverførsel eller kontant, når man bestiller. Læs mere på www.in-bolig.dk og bliv inspireret eller ring på telefon 70 25 12 34.

MEDLEMSRABAT PÅ BEHANDLING Body Self Development's System (forkortet Body-sds) er et dansk helhedsbaseret behandlingssystem, der har klinikker i henholdsvis Karlslunde syd for København og Pilestræde i København. Medlemmer af Dansk Handicap Forbund kan få 15% rabat på behandling, træning og køb af dvd. Medlemskortet skal blot vises. Body-sds henvender sig til tre typer kunder: Kunder med kropslige skavanker, fx smerter, kunder, der ønsker at forebygge skavanker og kunder der ønsker at udvikle sin krop og få mere energi, overskud, styrke, smidighed m.m. Centret i Karlslunde er handicapegnet og har gratis parkering. Der kan bestilles tid på hjemmesiden www.body-sds.dk, hvor man også kan finde mange flere oplysninger, eller på tlf. 33 32 30 90.

Athene Healthcare A/S tilbyder alle Dansk Handicap Forbunds medlemmer en rabat på 3 % ved køb af firmaets produkter.

Firmaet forhandler et bredt sortiment af produkter indenfor forebyggelse og behandling af sår. Se mere om virksomheden på www.athenehealthcare.dk eller kontakt firmaet på tlf.

49 16 84 80 eller e-mail info@athenehealthcare.dk.

F LY T T E R D U Hjælp dig selv og os og husk at melde adresseændring til Dansk Handicap Forbund, når du flytter, så vi stadig kan sende dig Handicap-nyt. Vi får ikke automatisk meddelelser om adresseændring fra Post Danmark.

Du kan sende ændringen til Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1A, 2100 København Ø, ringe på tlf. 39 29 35 55 eller sende en mail til js@dhf-net.dk.

T I L M E L D D I G B E TA L I N G S S E R V I C E Gør det nemmere for dig selv ved at tilmelde din kontingentindbetaling til betalingsservice. Du slipper for at skulle på posthuset eller ind i netbank og betale regningen, og Dansk Handicap Forbund sparer både penge og arbejdskraft, når medlemmerne betaler kontingentet med betalingsservice.

Du kan tilmelde dig ved at gå ind på www.danskhandicapforbund.dk, klik på Bliv medlem og dernæst på Betalingsservice.

Har du spørgsmål kan du ringe til Lea Dernov på hovedkontoret, tlf. 39 29 35 55.

DIT VALG BPA 2011 Får du den hjælp, du har ret til?

Har du den BPA-løsning, der passer dig bedst?

Kan du spare penge eller få større frihed?

Ring til Mona på 23 104 104 – og få hjælp ti l selv at vælge din hverda g!

28

Midt i bladet

B R U G V I S O

D E N U V I L D I G E K O N S U L E N TO R D N I N G PÅ HANDICAPOMRÅDET (DUKH)

Har du brug for rådgivning om handicap, sociale problemer eller specialundervisning, kan du henvende dig til VISO – Videns- og specialrådgivningsorganisationen, som rådgiver borgere, kommuner, og institutioner - når den rette ekspertise ikke findes i kommunen.

VISO skal være med til at sikre, at du som borger får den bedst mulige hjælp, uanset hvor i landet du bor.

Postboks 284 Banegårdspladsen 2, 2.

6000 Kolding Tlf.: 76 30 19 30 Fax: 75 54 26 69 E-mail: mail@dukh.dk Hjemmeside: www.dukh.dk

Læs mere på www.servicestyrelsen.dk.

Kontakt VISO på tlf. 72 42 37 00 eller på mail: viso@servicestyrelsen.dk.

VIDENSCENTER FOR BEVÆGELSESHANDICAP

DUKH informerer og rådgiver borgere og myndig­heder.

DUKH’s målgruppe er personer med handicap, på­rørende og handicaporganisationer.

Videnscentret besvarer henvendelser, forestår konferencer og projektarbejder samt udarbejder bøger, videoer og andet informationsmateriale.

R E G I O N S K O N TO R Dansk Handicap Forbunds regionskontor tilbyder information og vejledning.

Kontakt: Videnscenter for Bevægelseshandicap MarselisborgCentret, Bygning 3, 2. sal.

P.P. Ørumsgade 11 8000 Århus C Telefon 72 42 41 00.

E-mail: vfb@vfb.dk Hjemmeside: www.vfb.dk

Kontingent 2011 Enlige Ægtepar/ Samboende

Undertegnede ønsker at blive medlem af Dansk Handicap Forbund.

Jeg er: handicappet ikke-handicappet

286 kr.

429 kr.

Benyt venligst BLOKBOGSTAVER Navn: Adresse: Postnr./By Fødselsdato: (dag)

(måned)

(år)

Kommune: Telefon: E-mail: Sæt kryds hvis du tillige ønsker at være medlem af én af Dansk Handicap Forbunds fire specialkredse. Det koster ikke ekstra.

Forældrekredsen (forældre til handicappede børn 0-18 år) Oplys venligst barnets fødselsår og navn: Ungdomskredsen (unge mellem 14 og 35 år) RYK (rygmarvsskadede)

Amputationskredsen

(underskrift af det nye medlem)

Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø

INDMELDINGSKORT

Regionskontor Fyn Lumbyvej 11, Indgang D st. th.

5000 Odense Tlf. 66 19 34 55 E-mail: dhf-region-fyn@mail.tele.dk

Dansk Handicap Forbund + + + 11744 + + + 0893 Sjælland USF B

Transport

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

29

Snup en tur med havnebussen, de to er tilgængelige, og den ene type har særdeles fin vinduesplads.

Ny havnebus

ER EN FORBEDRING I modsætning til Movias almindelige busser i København er havnebusserne tilgængelige. Den første havnebus kom i 2000, desværre uden vinduesplads for kørestolsbrugere, og den sejler stadig. Den nyeste havnebus er en klar forbedring. Her er vinduespladser, man kan sidde sammen med andre passagerer, og der er en stang, man kan holde fast i. ”Når man skal af og på havnebussen, kører man over nogle platforme på pontoner, så det er vandstanden, der bestemmer, hvor niveaufri adgangen er, men det er der nok ikke noget at gøre ved”, reflekterer Sif Holst, som ofte sejler med havnebussen og er en tilfreds bruger.

Alle havnebusser bliver tilgængelige Den tredje type havnebus linie 904, som sejler til Sluseholmen er en ombygget havnerundfart og total utilgængelig for kørestole, barnevogne og cykler, men ifølge Københavns Kommune er den midlertidig.

I budgettet for 2011 er der afsat penge til, at stoppestederne på linie 904 ændres, så de kan betjenes af de store havnebusser, som er tilgængelige for

alle.”Stoppestederne ved Bryggebroen og ved broen over Teglværksløbet skal bygges om. Borgerrepræsentationen har afsat 2,2 mio. kr. til ombygningen, som forventes afsluttet sidst på sommeren 2011”, oplyser Gert Højbjerg Mortensen, specielkonsulent i Københavns Kommune.

I lighed med S-toget er det gratis at have sin cykel med havnebussen. n

A F B E N T E R Ø D S G A A R D F O T O S : M O R T E N D E C A S T R O

Havnebussen i København er tilgængelig, og nu kan man også se ud ad vinduet

TEKST OG FOTO AF MICHAEL PEDERSEN.

Rådgivning

W W W. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. D K

CECILIE HAR

30

ministerens ord Det kræver kørekort at køre en kabineknallert. Da Cecilie Bo fik nyt arbejde, kunne hun ikke længere klare sig med den minibil, som ikke kræver kørekort.

Med hjælp fra Dansk Handicap Forbund fik Cecilie transportministerens ord for, at hun må køre sin kabineknallert uden kørekort

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

Cecilie Bo er ved at strigle en hest. Hun elsker heste og har arbejdet knap to år som staldmedhjælper i Grindsted Rideklub. Før det arbejdede hun i en anden rideklub, der lå tættere på hendes hjem. Desværre gik den konkurs, så Cecilie måtte finde nyt arbejde. Da hun fik arbejdet i Grindsted Rideklub, dukkede der et andet problem op. ”Jeg fik længere til arbejde. Jeg havde en ”minibil”, som ikke kræver kørekort, men den kunne ikke køre så langt, og det vil blive en lang tur, da den kun kører 15 km/t. Jeg kunne godt få en invalideknallert, men det

Ministeren skriver, at han håber, jeg får mange gode arbejdsår. Det håber jeg også.”

vi gjort, så nu kan den køre lidt mere end 30 km/t”, siger Cecilie Bo.

Søgte hjælp Cecilie Bo kunne ikke få den nødvendige dispensation af det lokale politi. Hun var rådvild, men hendes mor foreslog, at de sammen kontaktede Dansk Handicap Forbund for at høre, om de kunne hjælpe. Det kunne de. ”Dansk Handicap Forbund hjalp mig med at søge dispensation, så jeg måtte køre kabineknallerten uden kørekort. Forbundet skrev et brev til ministeren”, fortæller Cecilie Bo. Ventetiden var lang, for det var afgørende, at Cecilie Bo fik dispensationen. Derfor var hun også meget glad, da der endelig var svar fra transportminister Hans Christian Schmidt. Budskabet var godt. ”Dispensationen var gået igennem. Brevet var fra transportministeren, som selv havde underskrevet det.

Ministeren skriver, at han håber, jeg får mange gode arbejdsår. Det håber jeg også”, siger Cecilie Bo.

En fremtid forude ville være for koldt for mig. Jeg har dårligt kredsløb, så jeg fryser meget let”, siger Cecilie Bo. Cecilie Bo er udviklingshæmmet og har desuden dårligt kredsløb. Hun har skånejob som staldmedhjælper, hvor hun muger ud i staldene og klargør hestene til ridning. Hendes lidenskab for heste gør, at hun gerne arbejder alle hverdage. Hun peger på, at der er en tilfredsstillelse i at tjene sine egne penge, og at det er rart at have noget at stå op til. Endelig betyder det meget for hende, at hun har gode kolleger i rideklubben.

Kørekort kræves Cecilie Bo gav ikke op. Da hverken minibilen eller en invalideknallert kunne dække hendes behov, så hun sig om efter andre løsninger. Hun gik på nettet og fandt selv en løsning på sit transportproblem. ”På nettet finder jeg en kabineknallert. Men i forhold til ”minibilen”, så kræver kabineknallerten kørekort. Det har jeg ikke og vil have svært ved at tage det. Jeg er ikke hurtig nok til at skifte gear”, fortæller Cecilie Bo. Kabineknallerten er en lukket vogn. Den har et lad bagpå, hvor Cecilie Bo kan have sine to hunde, som hun tager på udstilling med. Det var med andre ord den helt rigtige løsning for Cecilie. ”En kabineknallert kan køre 35 km/t, det er derfor, man skal have kørekort. Vi foreslog så, at den blev lavet om, så den kun kunne køre 30 km/t. Man kan plombere den, så den ikke kan køre i fuld fart. Det fik

Med dispensationen kan Cecilie Bo nu passe sit arbejde og tage på udstillinger med sine hunde. Hun vil gerne dygtiggøre sig inden for heste, så om kort tid starter hun på en uddannelse. ”Jeg skal i gang med en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Det er meningen jeg skal lære mere om heste, fx om sygdomme hos heste. Jeg vil også gerne lære at sy, men det med heste er det vigtigste”, fortæller Cecilie Bo. n

Cecilie er rigtig glad for at arbejde med heste, og snart begynder hun på en STU – en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse – for at lære mere om dyrene.

31

Tilgængelighed

W W W. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. D K

32

AF BENTE RØDSGAARD

Der er blevet skabt et nyt, spændende og tilgængeligt byrum i København. PresseFoto: SLA 7

NYT BYRUM I KØBENHAVN

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

Kommunikationschef i SLA, Kristoffer Holm Pedersen fortæller om den bagvedliggende vision: ”Ideen er at skabe et offentligt og åbent rum, der kæder vejen fra SEB bankens domicil til Tivoli Kongrescenter sammen. Vi kalder det ikke en rampe. Vores vision er en slags klitlandskab, man kan passere på flere måder. Kørestolsbrugere kan tage hele vejen og opleve få stigninger, andre kan gå hurtigere op. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at komme op på.”

Der er ingen bænke, meningen er, at man skal kunne hvile sig på trinene, som nogle steder er 45 cm høje.

Som en kuriositet følger højdeforskellen i stien også en del af det indre i SEB banken. Det kan man se, når man kigger gennem ruderne ind i bankens lokaler. Statens Byggeforskningsinstitut SBi har været sparringspartner i projektet, og derfor er der sørget for opmærksomhedsfelter, man kan mærke med sin stok, og beplantningen sørger med tiden for at skabe kontraster.

Test af rampen Handicap–nyt har bedt medlemmer af forbundets Bygge– og Trafikpolitiske Udvalg om at teste stien. Sif Holst tager turen op i elstol og er meget begejstret: ”Der er bløde stigninger og reposer at hvile sig på. Det gode ved rampen er, at alle kan være sammen og få samme oplevelse. Men det er en skam , at der ikke er bænke på vej op for dårligt gående, men først ved vejs ende!” Hun forudser, at det med tiden vil blive et sted, hvor københavnerne tager termokanden med og sidder og læser eller hygger sig på de mange bænke.

Men hvordan er den så i manuel kørestol? Det prøvede Jens Petersen, dog på et tidspunkt hvor anlægget var byggeplads: "Jeg synes, det var hårdt at køre op i et stræk, men det er en temperamentssag, for man kan holde pauser undervejs på reposer. Nedad en varm sommerdag bliver det nok varmt i hænderne. Nogle steder frygtede jeg, at køre helt galt, for det var svært at orientere sig, men det vil give sig selv, når beplantningen vokser til,” siger han.

Alle kan færdes på et stisystem, der rummer en højdeforskel på syv meter. Det lyder for godt til at være sandt, men det fungerer SEB bank har bygget et domicil i to bygninger, og mellem bygningerne er der skabt et noget særpræget stiog parkanlæg. SLA landskabsarkitekter har stået for at konstruere anlægget, som er en grøn kile i syv meters højde over gadeplan langs Kalvebod Brygge. Beplantningen består af træer, buske, græs og mos.

Flot – men med mangler Sidstnævnte bekymring har Sven A. Knudsen i elstol og Claus Bjarne Christensen på minicrosser også nogle enkelte steder. De frygter, at anlægget er farligt for svagtseende, og synes, at bænkene for enden af stien er for lave og mangler ordentlige ryglæn. ”Jeg synes, at det er meget frustrerende at skulle kritisere anlægget, da det på mange måder er så flot, som det er. Så lige nu står jeg her og er både glad og sur over anlægget og det på en gang,” siger Claus Bjarne Christensen.

Du kan læse mere om firmaet SLA på www.sla.dk. n

33

Tilgængelighed

W W W. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. D K

34

En lægekonsultation fik lavet en rampe, der passer til huset. Bygningskonstruktør Danny Wangsø lavede rampen og viser den til Ulla Trøjmer, der afprøvede den.

Foto: Mads Saunte.

En smuk

rampe i gammel stil

Handicapadgang behøver ikke at være grim. En smuk udført rampe kan godt

AF BENTE RØDSGAARD

tilpasses et gammel hus fra 1922 Lægerne Pernille Leander og Mads Saunte har almen lægepraksis i en gammel villa på Bagsværd Hovedgade lidt nord for København. Da de skulle etablere sig var kravet fra Gladsaxe Kommune, at der skulle være niveaufri adgang, der skulle passe ind i husets stil.

Lægerne kontaktede bygningskonstruktør Danny Wangsøe fra tegnestuen Wangsøe & NaturByg, som har specialiseret sig i gamle bygninger, økologi og gamle håndværk. En betingelse fra lægernes side var, at rampen ikke skulle kunne blive glat samt være så vedligeholdelsesfri som muligt. ”Jeg var meget glad for opgaven, og jeg er enig med Dansk Handicap Forbunds medlemmer i, at ramper er meget bedre end lifte, de sidste er ikke driftssikre, skal betjenes, vedligeholdes osv. Rampen er bygget i egetræ med tappede samlinger uden brug af skruer og behandlet med linoliemaling og trætjære. Den har kostet 150.000 kr.,” fortæller Danny Wangsøe.

Hovedindgang eller ej?

Gående skal syv trappetrin op og via en korridor hen til venteværelse og reception. Rampen fører til en

terasseplatform lige udenfor venteværelset. Så det er en akademisk diskussion om den ene indgang er mere hovedindgang end den anden.

Ulla Trøjmer, som bor i Gladsaxe kommune, prøver rampen i sin elstol: ”Stigningen er god, men metalgelænderet er noget koldt at røre ved. Foran døren til venteværelset mangler der et skilt om, hvorvidt jeg skal ringe på, og selve ringeknappen bør sættes ned i højde”, siger hun. ”Gelænderet er med vilje i metal for at give noget kontrast, men det med kulden, havde jeg ikke tænkt over”, siger Danny Wangsøe.

Flot rampe!

Lægen Mads Saunte lover at få løst de små problemer med skilt og knappen og forsætter: ”Jeg er selv meget tilfreds med rampen. Den passer til stilen i huset, fordi den ikke er af beton eller stål. Og selv om det har været en hård vinter, har rampen været let at vedligeholde.

Der er mellemrum mellem brædderne, så vandet løber væk af sig selv, og brædderne er høvlede med et rilleprofil som skridsikring,” fortæller han.

Og netop vand og snavs kender Ulla Trøjmer en del til som kørestolsbruger. Derfor anbefaler hun, at der bliver lagt en god måtte indenfor døren, for en kørestol bliver let beskidt. ”Jeg helt enig i, at det er en rigtig flot rampe, som alle kan bruge. Det er dejligt, at min kommune stiller handicapkrav, og at opgaven er løst så fint”, siger hun. n

Kultur

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

35

STORE kunstoplevelser

under åben himmel

Sculpture by the Sea kommer igen til Aarhus. I 2009 var denne skulptur ”Humans Coming Out Of The Water,” af Jörg-Werner Schmidt med på udstillingen. Pressefoto

65 skulpturer udført af kunstnere fra 22 nationer spiller sammen med naturen langs Aarhus Bugten, når udstilling Sculpture by the Sea Aarhus 2011 finder sted i perioden 2. juni – 3. juli.

I år er der også tænkt på tilgængelighed skulpturer. Derfor er der i containerbyen mulighed for at låne strandkørestole.

Gratis og uforpligtende kunst for alle

Tilgængelighed

Ideen med at udstille skulpturer langs stranden kommer fra Australien, hvor kronprinseparret blev begejstrede for Sculpture by the Sea og bragte ideen med til Danmark, hvor udstillingen blev realiseret i et samarbejde mellem ARoS, Aarhus kommune, Kulturhus Aarhus, Børnekulturhuset og Sculpture by the Sea, Australien. ”Sculpture by the Sea Aarhus er en fantastisk mulighed for at se kunst på en utraditionel måde. Udstillingen trækker folk ud i naturen, så man ser skulpturerne med nye øjne. Samtidig er udstillingen uforpligtende.

Man kan komme, når man vil, og det er ganske gratis”, siger udstillingsleder Karen Louise Juhl Christensen. n

Der er også tænkt på tilgængelighed. Der er handicaptoiletter, og der arrangeres omvisninger for svagtseende og hørehæmmede. De fleste steder går ruten ad grusstier, som også kørestolsbrugere kan bruge, men indimellem skal man dog på stranden for at opleve

Sculpture by the Sea Aarhus 2011, Tangkrogen – Ballehage, 2. juni – 3. juli. Læs mere om udstillingen på www.sculpturebythesea.dk

A F S O LV E I G S K O V G A A R D A N D E R S E N

Farvestrålende strikkede gopler i garn, en seks meter høj strandstol og et hus, hvor regnen konstant siler ned, er blandt de 65 værker, man kan opleve på sommerens Sculpture by the Sea Aarhus. Værkerne er udført af kunstnere fra hele verden, bl.a. fra Kina, USA, Mexico, Japan, Iran, Indien, Australien og Danmark.

Udstillingen er en gentagelse fra 2009, hvor flere end 500.000 besøgte den, men værkerne er nye.

I år bygges en stor container-by, der bliver indgangsportal og bl.a. kommer til at huse informationscenter, café/restaurant, undervisningsfaciliteter, butik og administration.

Med til udstillingen hører også et omfattende aktivitetsprogram, der tilbyder alt fra kunstløb og tursejlads til kunstnerworkshops for både store og små.

Rejseregler

W W W. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. D K

36

ER DIN HJÆLPER

SIKRET,

NÅR DU REJSER PÅ FERIE? Reglerne, der skal sikre hjælperne, når de er på arbejde i udlandet er vanskelige, og få kender til dem

Når en handicaphjælper tager med sin arbejdsgiver/leder på ferie uden for landets grænser er hjælperen aflønnet og dermed på arbejde under ferieopholdet.

Handicaphjælpere bliver i denne sammenhæng ligestillet med andre lønmodtagere, der er udstationeret uden for landets grænser. Man har ikke automatisk ret til danske sociale ydelser, når man arbejder i udlandet.

Det gælder selvom man er dansk statsborger, bor og betaler skat i Danmark og har en dansk arbejdsgiver.

Man skal nemlig være omfattet af dansk social sikring, hvis man skal opnå adgang til danske sociale ydelser.

Hvis hjælperen og dennes arbejdsgiver ikke inden afrejse og – helst i meget god tid inden - indsender ”Spørgeskema til brug for afgørelse om social sikring” til Pensionsstyrelsen, kan hjælperen miste sine danske sociale rettigheder, dvs. retten til sygesikring, arbejdsløshedsdagpenge, folkepension mv., og miste muligheden for at få de økonomiske omkostninger ved sygehusbehandling under opholdet i udlandet dækket.

Opretholdelse af ret til dansk social sikring Hvis man skal være på den sikre side, skal man altså gå i gang med ansøgninger i god tid.

Hvis man rejser i EU – lande skal man søge om ret til dansk social sikring under arbejde i et EU land ved at udfylde og sende ”Spørgeskema til brug for afgørelse om social sikring” til Pensionsstyrelsen. Skemaet kan downloades på styrelsens hjemmeside. Hjælper og arbejdsgiver skal udfylde og indsende spørgeskemaet i fællesskab.

Det er vigtigt, at ansøgningen sker i god tid. – behandlingstiden kan være en 3-4-mdr.

Har man undladt at indsende spørgeskemaet, kan det dog ske umiddelbart efter hjemkomst fra udlands-

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

opholdet, hvorved ret til social sikring bibeholdes.

Ligesom det fortsat er muligt at benytte en pludseligt opstået feriemulighed. Hvis det ikke er muligt at indsende spørgeskemaet til Pensionsstyrelsen inden afrejse, bør det ske straks efter hjemkomsten.

Hvis man ofte ledsager sin arbejdsgiver/-leder på eksempelvis endags shoppingture i Tyskland, er det muligt at få en afgørelse, der dækker et år ad gangen.

Selvom det kan synes meget bureaukratisk at skulle udfylde et ansøgningsskema for ophold af en enkelt dags varighed, tilrådes det at indsende spørgeskemaet alligevel.

Arbejde i andre EØS – lande. Er der tale om rejse til Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz, skal hjælperne udfylde et andet skema end tilfældet er med arbejde i EU–landene. Der er tale om en specialblanket E 101. Denne kan ligeledes downloades hos Pensionsstyrelsen og skal tilsvarende udfyldes og sendes tilbage til Pensionsstyrelsen i god tid i samarbejde med arbejdsgiver

37

indhold, kan der ad den vej være mulighed for at få dækket en evt. egenbetaling.

Bliver hjælperen stillet over for et økonomisk krav i forbindelse med fx indlæggelse på hospital under

LOBPA vil over for Socialministeriet rejse spørgsmål om reglernes anvendelse for handicaphjælpere.”

arbejde som hjælper uden for landets grænser, har man mulighed for gennem sin hjemkommune at bede Patientombuddet i Sundhedsministeriet tage stilling til evt. dækning af afholdte omkostninger.

Forudsætningerne for at kunne indbringe spørgsmålet for Patientombuddet er, at regningen er betalt, og at spørgeskemaet (EU/EØS) er godkendt.

Problemer ved sygdom i udlandet

• Det er ikke sikkert, at hjælperen vil få den nødvendige sygehusbehandling.

• Evt. behandling vil ikke blive dækket, og hjælperen risikerer efterfølgende at modtage et økonomisk krav for evt. indlæggelse/behandling.

• Mulighed for refusion af afholdte udgifter fortabes.

Der vil nogle i lande være egenbetaling forbundet med behandling/indlæggelse. Denne er ikke omfattet af hverken det blå sygesikringskort eller spørgeskemaet i forbindelse med social sikring.

Afhængig af om arbejdsgiver har tegnet en rejseforsikring for hjælper og denne eventuelle forsikrings

Arbejde i øvrige lande Der er ingen internationale regler, som koordinerer social sikring, når man arbejder i lande uden for EU og EØS. I de situationer bør hjælper kontakte sin kommune, a–kasse, ATP osv. for at undersøge om ret til dansk social sikring kan bibeholdes.

Danmark har indgået aftaler om social sikring med følgende lande: Australien, Bosnien–Hercegovina, Canada, Chile, Indien, Israel, Kroatien, Makedonien, Marokko, Montenegro, New Zealand, Pakistan, Québec, Serbien, Tyrkiet og USA. Alle disse aftaler er forskellige, men de fleste handler kun om bevarelse af dansk folkepension og ATP livslang pension.

Ved arbejde i øvrige lande er det udelukkende forsikringsforholdene, man skal være opmærksom på.

Pensionsstyrelsen har ingen kompetence vedrørende disse lande.

Hotline Skulle der opstå tvivlspørgsmål i forbindelse med et forestående udlandsophold af kortere eller længere tid, har Sundhedsministeriet en hotline, der yder råd og vejledning på området. Den har tlf. 72 26 94 90.

Som det vil fremgå, er hele dette område meget komplekst, og det kan derfor være svært at sikre sig som hjælper – både imod at miste rettigheder i Danmark og imod at få omkostninger ved tilskadekomst i udlandet.

Hele området er uomtalt i BPA-vejledningen, og mange kommuner rådgiver ikke borgene om reglerne. LOBPA vil derfor over for Socialministeriet rejse spørgsmål om reglernes anvendelse for handicaphjælpere. n

A F H E N R I K U L R I C H N I E L S E N , L O B PA

Retten til social sikring kan altså nok opretholdes ved at indsende skemaet straks efter hjemkomst. Et andet problem er dog, at man uden skemaet kan få problemer, hvis hjælperen bliver syg på rejsen.

Derfor er det af den grund af stor vigtighed, at både ”Spørgeskema til brug for afgørelse om social sikring” og det blå sygesikringsbevis er godkendt og udstedt, da begge elementer er en forudsætning for at modtage den nødvendige hjælp, hvis uheldet er ude. Det blå sygesikringsbevis udstedes i hjælperens hjemkommune (borgerservice) eller via borger.dk, hvis kommune giver adgang til selvbetjening i forbindelse med rekvisition af kortet.

Konsekvensen af ikke at have udfyldt spørgeskemaet og erhvervet det blå sygesikringsbevis før påbegyndelse af arbejde uden for landets grænser kan være følgende:

TEMA: Seksualitet og handicap

W W W. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. D K

38

HVAD KALDER MAN EN …en firehjulstrækker. Humoren har været afgørende for ti beboere på Koglerne, hvor temaet sex og handicap har fyldt skemaet i et års tid. Det er der både kommet en

TEKST OG FOTO: BENJAMIN STEENGAARD RASMUSSEN

seksualpolitik og glade beboere ud af

Porno, onani og s/m er normalt ikke samtaleemner, der bliver snakket højt og åbent om, men for 10 beboere på botilbudet Koglerne i Jyllinge – nord for Roskilde – er der blevet vendt op og ned på det.

Et års tid med temaet 'Seksualitet og handicap' har ændret jargonen og åbnet op for både uvidenhed og frustrationer hos beboerne.

"Nogle af de unge her på Koglerne kommer lige hjemmefra mor og far, hvor der måske ikke har været snakket om seksualitet og handicap. Derfor kender de ikke deres seksualitet, måske har de aldrig set, hvordan de ser ud forneden, hvis de sidder i kørestol," siger Jeannette Bramming, der er seksualvejleder på Koglerne.

De 10 unge tilmeldte sig temaforløbet, der har budt på både visning af porno og demonstration af sexhjælpemidler. Og hvis man skal dømme på stemningen, har det været både sjovt og lærerigt for beboerne.

Grænserne for tabu er for længst blevet rykket, og alle byder ind med holdninger, oplevelser og personlige erfaringer.

Har fået aha-oplevelser Formålet med temaet var at skabe en seksualpolitik for beboerne på Koglerne. Politikken skal hjælpe til at beboerne får klarhed om deres seksualitet og hjælp til at tilfredsstille behov. For personalet giver politikken klare linjer, om hvad beboerne forventer af personalet.

Men ud over selve seksualpolitikken er der andre gevinster. ”Nu ved beboerne her, hvad seksualitet er, og det giver så meget glæde.

Nogle af de unge har været vant til at seksualitet har været forbundet med skyld og skam, så de har fået nogle aha-oplevelser her,” forklarer lærer Susan Mehlin, der har undervist om seksualitet og handicap.

Hendes ord bakkes op af de personlige

kommentarer, beboerne kommer med. Det er tydeligt at temaets forløb har skabt en lettere tilgang til seksualitet og både Rino på 32 år og Kewin på 27 år er ikke blege for at fortælle om intime detaljer og oplevelser.

Det hele krydres af humor, der har været et afgørende element og medvirkende til at de unge turde åbne op og snakke frit fra leveren.

Men der har også været mange emner at tage fat på: Hvordan finder man for eksempel sin seksualitet, hvis man sidder i kørestol, hvordan siger man fra, hvis man ikke har noget sprog, hvordan får man dækket sit behov for sex eller tilfredsstillelse, og hvordan hjælper man et kærestepar på Koglerne med at gå i seng sammen. Det er bare nogle at de problemstillinger, som de unge har været igennem. ”Som ung får man mere selvtillid, hvis man får dækket sit sexbehov, og så bliver verden nemmere at have med at gøre, og de unge her har nok at slås med i forvejen,” siger Jeannette Bramming.

Succesfuld temadag Ligesom det kan være grænseoverskridende for de unge, kan det selvfølgelig også være det for personalet på Koglerne, der også har fået viden og informationer.

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

39

LUDER I EN KØRESTOL? Hver onsdag samles de unge til snak, vejledning og samtaler om sex.

Humor har været en stor hjælp for de ti beboere i arbejdet med at skabe en seksualpolitik for beboerne på Koglerne.

Blandt andet via en temadag for personalet og samtlige beboere.

Temadagen var en stor succes, og der blev lavet rollespil om at turde sige fra, rappet om sex og to af beboerne – Jonas og Dennis skulle spille et homoseksuelt par – selvom ingen af dem faktisk er homoseksuelle.

Evalueringerne viste, at deltagerne havde fået meget ud af temadagen, der måske bliver fulgt op af en ny.

Senere blev der afholdt en tilsvarende dag for forældre. ”Der kom ikke så mange,” fortæller Jeanette Bramming, ”men de, der kom, syntes det var så fedt, at der blev arbejdet med de unges seksualitet, og at det blev taget alvorligt.”

Måske er det humoren, der bærer det hele igennem, den har i hvert fald været medvirkende til at de ti beboere har fået en større viden om deres egen seksualitet og er blevet gladere mennesker. n Benjamin Steengaard Rasmussen er kommunikationsmedarbejder i Spastikerforeningen, og artiklen har tidligere været bragt i medlemsbladet Spastikeren.

HOLDER OPLÆG Beboerne tager gerne ud og holder oplæg m.m. om sex og handicap. Hvis du vil høre nærmere om det eller i det hele taget har spørgsmål til temaforløbet, kan du kontakte seksualvejleder Jeanette Bramming, tlf.

25 56 63 07 eller lærer Susan Mehlin, tlf. 50 99 03 08.

Den 6. april var to af beboerne, Jonas Pedersen og Mette Andersen, i Go’ aften Danmark sammen med seksualvejleder Jeanette Bramming for at snakke om sex og handicap. Udsendelsen kan ses på TV2 Sputnik.

TEMA: Seksualitet og handicap

W W W. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. D K

40

PROSTITUTION – et hand(i)job?

Er prostitution en nødvendig mulighed for mennesker med handicap eller bør al prostitution forbydes? Synspunkterne er mange, men bliver prostitution forbudt, rejser det nye problemstillinger for mennesker med handicap

Kundernes begrundelser for at opsøge en prostitueret er aldrig de samme. For én person kan det være, at der med den prostituerede kan udøves seksuelle fantasier. For en anden udfylder den prostituerede et fravær af en anden person. For en tredje afhjælper en prostitueret noget, som kunden ikke kan selv pga. spasticitet. For en fjerde… ja, du kan som læser selv sikkert nemt finde på flere årsager, når mænd og kvinder frekventerer prostituerede.

Alle har ret til at udleve sin seksualitet Mennesker med handicap og funktionsnedsættelser kan blive ofre ved eventuelt forbud mod prostitution eller blive

gidsler i debatten om ulovliggørelse af prostitution.

En række forhold gør sig gældende: 1. Mennesker med handicap har samme rettigheder og pligter som mennesker uden handicap.

Heraf følger, at hvis der er adgang til at gå til prostituerede i Danmark, gælder denne ret for alle.

2. Hvis Danmark følger Norge og Sverige, hvor prostitution er forbudt, skal staten og kommunerne stille et andet apparat op. Personer med nedsat funktionsevne skal i videst muligt omfang kompenseres for følgerne af den nedsatte funktionsevne. Kattelemmen "i videst muligt omfang" kan ikke bruges til at bortdefinere sex for mennesket med handicap, blot fordi der indføres et forbud. FN-konventionen anfører jo, at vi alle har ret til at udleve vores seksualitet.

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

41

Vi tager afstand fra kvindehandel

Handicap og prostitution – et ukendt område Ingen ved nøjagtigt, hvor hyppigt, hvorhenne, hvorfor og hvordan mennesker med handicap går til prostituerede. Tallene i debatten er ofte unuancerede, usammenlignelige eller ikke-anvendelige – men passer sjovt nok altid til den enkelte debattørs holdning. Der findes måske omnibus-undersøgelser af borgernes køb af seksuelle ydelser, men der er givetvis ikke en underopdeling i "mennesker med handicap, vs. mennesker uden handicap". Vi har således ingen viden om, hvor vidt det er kulturelle forhold snarere end funktionelle, jvf. kundernes begrundelser for at benytte sig af de prostitueredes serviceydelser.

Vore egne indre billeder kommer frem, når vi deltager i debatten om prostitution. Nogen vil hæfte sig ved det fysiske – fuldbyrdede samleje.

De fleste tænker også – særligt i forbindelse med handicapdebatten – at det kun er mænd, der køber seksuelle ydelser. Internetsøgninger afslører dog hurtigt, at kvinder med handicap ikke holder sig tilbage med

Hvad angår kvindehandel og rufferi, er der i Dansk Handicap Forbund et universelt fælles standpunkt – vi tager afstand. køb af disse serviceydelser, hvad enten ydelserne gives af hetero- eller homoseksuelle personer.

Kompensation giver udfordring Andre kan også se elementer som nærhed, ømhed, kærlighed og omsorg. Det betyder jo også, at en eventuel offentlig kompensatorisk løsning giver visse udfordringer: Hvad er sex? Hvor meget sex?

Hvilken sex?

Det synes indlysende, at formuleringen af en kommunal kvalitetsstandard bliver vanskelig, ligesom også seksuel spontanitet for mennesker med handicap går fløjten, når bevillingen til et "handjob" skal drøftes længe forud i de halvårlige bevillingsmøder med sagsbehandleren. n

A F E T I S K U D VA L G I D A N S K H A N D I C A P F O R B U N D V E D K A R S T E N J E N S E N , M I K K E L B U N D G A A R D , I N G E R S T O LT Z E O G M A D S R I M M E N .

Standpunkter om prostitution antager oftest at prostitution er kvindefornedrende, kriminalitetsbefordrende, sundhedsfarligt eller skatteunddragende. Dansk Handicap Forbund har ikke en holdning til, om prostitution skal være forbudt eller ej. Det er et spørgsmål, som partierne i Folketinget skal håndtere. I Dansk Handicap Forbund deler meningerne sig sikkert ligesom i resten af befolkningen.

Men Dansk Handicap Forbund har klare holdninger til alle de spørgsmål, der som gødning får debatten om prostitutionen til at blomstre op og visne hen igen og igen. Enhver virksomhed skal svare skat efter reglerne, ligesom medarbejdere skal have ordnede arbejdsforhold og have del i øvrige arbejdsmarkedsvilkår. Det gælder også ved bordeller, massageklinikker og escortservices.

Hvad angår kvindehandel og rufferi, er der i Dansk Handicap Forbund et universelt fælles standpunkt – vi tager afstand.

TEMA: Seksualitet og handicap

W W W. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. D K

42

AF BENNY LAURIDSEN

Asgerbo Persson og Michelle Miller har startet firmaet Handisex, der yder praktisk sexhjælp til mennesker med handicap. Foto: Handisex

Vi betragter os som et alternativ til

PROSTITUTION Der kan være mange forskellige praktiske årsager til, at handicappede mennesker ikke har sex. Men der er hjælp at hente hos Handisex, der hjælper mennesker med handicap med at have sex med sig selv

”Ideen opstod i protest mod den absurde holdning, at det er i orden at stoppe afføringsmiddel op bagi, skifte ble og vaske kønsdele på et menneske med handicap. Men har samme person et seksuelt behov, så er fanden løs. I bedste fald ignoreres det, i værste fald problematiseres det. Men det skal være slut nu.

Vi tager i bogstaveligste forstand hånd om problemet.”

Sådan står der på hjemmesiden www.handisex.dk, der har eksisteret i godt et års tid, og hvis drivkræfter er Asgerbo Persson og Michelle Miller. Begge er blandt flere andre ting handicaphjælpere og under uddannelse som sexologer, og har altså i godt et års tid tilbudt praktisk sexhjælp til mennesker med handicap. ”Det er ikke lige nemt for alle rent fysisk. Tænk fx på en med svær gigt i hænderne. Her er vi så en mulighed for at købe sig til praktisk hjælp fra fagfolk, der ikke er en del af ens daglige trummerum,” forklarer Asgerbo Persson og oplyser, at man henvender sig til alle mennesker med et handicap, der forhindrer eller besværer deres mulighed for at have sex med sig selv.

Grundlæggende mener Asgerbo Persson, der selv har mange år som handicaphjælper bag sig – og stadig også arbejder som sådan – at handicap og sex er meget tabubelagt blandt handicappede, hjælpere og fagpersonale på fx bosteder.

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

Ses som ikke-seksuelle væsener ”Generelt ser omverdenen mennesker med handicap som ikke-seksuelle væsener Måske synes de, det er bøvlet og ubekvemt at tale om, at mennesker med handicap også har en seksualitet, de har behov for at udleve, ” forklarer Asgerbo Persson og fortsætter: ”Disse mennesker er afhængige af andre – hjælpere, fagpersonale, systemet – også omkring deres seksualitet. Men når man hele tiden bliver betragtet som et ikke-seksuelt væsen, indordner man sig gradvist menneskeligt og følelsesmæssigt det udefrakommende syn. Man glider ind i en selvbetragtning om at være handicappet – i stedet for at være et helt menneske med en seksualitet, som har et funktionsproblem af en eller anden slags. Så får det menneske problemer med livslysten og vil langsomt få det dårligere og dårligere.

Med Handisex skaber vi en kanal, der gør det nemmere og mindre tabu-belagt for mennesker med handicap at udforske og udleve deres seksualitet i forhold til dem selv. Uanset om de bor for sig selv eller har hjemme på et bosted.”

Hjælpere skal ikke give en hånd med Hos Handisex er man af den tydelige overbevisning, at de sædvanlige hjælpere ikke bør assistere med seksuel selvudfoldelse. Holdningen baserer Asgerbo Persson på tre ting: ”For det første er der en risiko for, at personen med handicap bliver følelsesmæssig afhængig af lige netop den hjælper, der gerne vil assistere. Det dur ikke, når hjælperen bliver betalt for at assistere med det praktiske i hverdagen. Sex hører hjemme i et frirum i forhold til hverdagen. Det frirum kan vi være med til at skabe,

når vi kommer og hjælper og bagefter tager hjem til os selv.

For det andet kan en hjælper føle sig presset til det, selv om vedkommende føler, det er forkert. Og hvis hjælperen ikke vil assistere, skal vedkommende så fyres?

For det tredie befinder vi os i en gråzone, hvor der nemt kan komme anklager om sexchikane fra begge sider. Den risiko gavner heller ikke nogen af parterne.”

Handisex har en grænse I det hele taget er respekt for hinandens grænser noget, der sættes højt hos Handisex, der også har valgt tydeligt at håndhæve egne grænser. ”Vi siger nej til opgaver, hvor folk ønsker vores manuelle hjælp til at onanere, eller hvis de ønsker samleje.

Så taler vi om en form for prostitution. Vi betragter os som et alternativ til prostitution,” siger Asbergbo Persson.

I Holland har det i omkring 20 år været muligt at få terapi, der involverer en sexualarbejder. ”Alene tanken virker temmelig grænseoverskridende - at skulle have sex med nogen i en terapeutisk sammenhæng. Etisk og fagligt er der her i Danmark også megen fokus på overgrebsproblematikker, for hvor går grænsen mellem en seksuel terapi, og så der, hvor liderligheden vokser sig så stor hos terapeuten, at det dyriske tager helt over,” spørger Asgerbo Persson og fortsætter: ”Det er muligt, at den hollandske model har sin berettigelse i Holland, men er der tale om terapi med sex, eller er det en form for prostitution, hvor man også får en form for menneskelig indfølelse og indlevelse med i pakken?” n

SÅDAN FOREGÅR DET I PRAKSIS Man ringer op til Handisex, tlf. 30 13 18 11, eventuelt med assistance fra en hjælper, man har tillid til. I den indledende telefonsamtale snakkes der om erfaringer, handicap, hvem man er, og hvad der er ens problem, og der aftales et hjemmebesøg, hvor man i første omgang snakker videre ansigt til ansigt.

Bliver der skabt den nødvendige tillid, når man frem til en meget konkret snak om, hvorvidt man tør få det seksuelle hjælpemiddel sat på. Om det skal være nu, eller om vedkommende måske har brug for mere tid til at vænne sig til tanken, og måske vil ringe senere.

Når man beslutter sig, skal der underskrives en kontrakt, hvor man blandt andet bekræfter, at man er ved sine fulde fem, at alle

involverede kan sige stop, hvis det bliver for grænseoverskridende osv. osv.

Dernæst anbringes hjælpemidlet. For kvinder består det af en massagestav med clitorisvibrator. For mænd er der tale om en slags roterende, kunstig vagina.

Hjælpemidlet købes af Handisex, og er derefter vedkommendes eget. Når hjælpemidlet sidder korrekt, forlader hjælperen fra Handisex typisk rummet.

Efter en rum tid, sædvanligvis en time, fjerHandisex nes udstyret. Bruger og hjælper tager sig medbringer typisk en snak om godt og skidt ved oplevelselv et udvalg af sen, og der aftales eventuelt en ny tid. seksuelle hjælpeDet understreges fra Handisex’ side, at midler, som man man til enhver tid kan afbryde processen, kan købe. hvis man ønsker det.

Foto: Handisex.

43

TEMA: Seksualitet og handicap

AT

VÆRD VIDE

A F S O LV E I G S K O V G A A R D A N D E R S E N

FO BLOG OG VEJLEDNING

R UNGE

ge Sammenslutningen af Un tet Med Handicap har opret - en bloggen Ingen barrierer og blog om unge, handicap rer seksualitet. Ingen barrie og vil fokusere på, debattere nogle af de barrierer, som forhåbentligt nedbryde ndicap kan møde når de unge mennesker med ha rts. t. Bloggen startede i ma udlever deres seksualite seksualvejledning på SUMH har tillige lavet en mært henvender sig til un telefon og mail, som pri d kan ringe eller maile me ge med handicap. Man bertet, seksualitet, sex og alle spørgsmål fx om pu dler, hetero- homo- bi- og onani, seksuelle hjælpemi ningen er anonym. Ring transseksualitet osv. Vejled ive en mail til seksualvejpå tlf. 36 38 85 64 eller skr nen er åben hver tirsdag ledning@sumh.dk. Telefo

W W W. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. D K

44

HANDICAP OG SEKSUALITET PÅ SVENSK Den svenske organisation for unge bevægelseshandicappede Unga Rørelseshindrade er i gang med et landsdækkende projekt ”En hemlighet känd av många”. Projektet består af kurser, temadage mentorordning mv., og formålet er at bryde det tabu, som hersker omkring seksualitet handicap og personlig hjælper samt forandre forestillingen om personer med handicap somikke seksuelle individer.

Projektet har udgivet en bog med samme navn som projektet, som handler om spørgsmål om kærlighed, relationer og sex i forhold til at have personlig hjælper. Bogen kan købes eller downloades på www.ungarorelsehindrade.se

mellem 15-18. enbarrierer.blogspot.com Læs mere på www.ing

EROTISK WEBSHOP FOR MENNESKER MED

HANDICAP I marts åbnede sexolog Else Olesen webshoppen Pure Passion, der sælger erotiske hjælpemidler og tilbyder rådgivning målrettet mennesker med handicap.

Else Olesen er sygeplejerske og sexolog og specialiseret i rådgivning om sex og hjælpemidler til mennesker med handicap. I sin praksis møder hun ofte mennesker med handicap, der gerne vil, men ikke tror, det er muligt at udfolde deres seksualitet.

Som regel er der en løsninger, siger Else Olesen, der ofte anbefaler sine klienter erotiske hjælpemidler. Da Else Olsen syntes, der manglede den helt rigtige butik, hvor man også kunne få svar på spørgsmål og sex og handicap, startede hun webshoppen PurePassion. Besøg butikken på www.purepassion.dk.

HANDICAP • NYT · NUMMER 3 · JUNI 2011

SEKSUALVEJLEDERE SEKSUALVEJLEDERUDDANNELSEN er en efteruddannelse for medarbejdere i social- og sundhedssektoren, plejeområdet og specialundervisningen mv., der bl.a. kvalificerer til at løse opgaver omkring handicap og seksualitet. Mere end 200 har gennemgået uddannelsen siden start i 1992. Næste uddannelsesforløb begynder november 2011. Læs mere på www.seksualvejlederuddannelsen.dk.

Seksualvejlederforeningen i Danmark blev stiftet i 1998 og har som medlemmer uddannede seksualvejledere eller personer, der har interesse i arbejdet med seksualitet.

Formålet er at udbrede kendskabet til seksualitet, videregive budskabet: ”Alle har ret til eget seksualliv uanset handicap” dygtiggøre den enkelte seksualvejleder, fremme kontakten mellem foreningens medlemmer og støtte udviklingen af det faglige niveau, fremme anerkendelse samt videreudvikling af uddannelsesinitiativer.

Seksualvejlederforeningen afholder hvert år i maj

45

SEX - EN GUIDE FOR RYGMARVSSKADEDE OG DERES PARTNERE. RYK, Dansk Handicap Forbunds specialkreds for rygmarvsskadede udgav i 2000 denne sexguide. Den henvender sig til nytilskadekomne, som skal genoptage et sexliv på helt nye betingelser. Guiden indeholder dels en psykologisk del, der handler om problemstillinger om kropsidentitet og kriser, dels en fysisk del, der klarlægger sammenhænge mellem en rygmarvsskade og seksualfunktionen. Desuden indeholder guiden flere indlæg om rygmarvskadedes erfaringer med metoder og teknikker, der løser problemer og gør sexlivet sjovere. Endelig har guiden en række informationer om seksuelle hjælpemidler, brug af prostituerede, medicinsk behandling, fertilitet, støttemuligheder m.v.

Guiden koster 30 kr. og kan købes i Dansk Handicap Forbunds webshop på www.danskhandicapforbund.dk

en to dages konference med relevante oplæg.

SOCIALMINISTERIETS VEJLEDNING ”Seksualitet uanset handicap” er titlen på Socialministeriets vejledning, der tager udgangspunkt i, at seksualitet er en integreret del af hvert menneskes personlighed. - uanset handicap. Vejledingen sætter fokus på både de etiske og retslige aspekter. Hvad kan, må og skal de professionelle i forhold til at vejlede og hjælpe.

Den sidst reviderede vejledning blev udsendt i starten af 2001 og kan læses på www.servicestyrelsen.dk/handicap.

VIDSTE DU AT Der findes praktiserende sexologer, der arbejder specielt med handicap og seksualitet, blandt andre Else Olesen, www.elseo.dk, Vivi Hollænder, www.bedresexliv.dk, Mette Justesen, www.sundogsexet.dk, Lene Alexander, www.lenealexander og Maria Marcus, www.mariamarcus.dk.

APOPLEKSI OG SEX Pjece udgivet af Hjernesagen om de seksuelle problemer, man kan opleve i et parforhold eller som enlig, når man er blevet ramt af apopleksi. Ved hjælp

Mange diagnoseforeninger skriver om seksualitet i forhold til de pågældende sygdomme på deres hjemmeside, fx Gigtforeningen www.gigtforeningen.dk, Hjernesagen www.hjernesagen.dk, Parkinsonforeningen, www.parkinson.dk, og Scleroseforeningen www.scleroseforeningen.dk.

Organisationen Sex og Sundhed har udgivet bogen ”Sex, kærlighed og autisme, Inspiration til seksualundervisning og seksualpolitik” der henvender sig til fagpersonale og beskriver, hvordan man som hjælpeperson kan støtte, rådgive og oplære de unge til at opnå en hensigtsmæssig seksualitet. Læs mere på www.sexogsundhed.dk.

af forslag, gode råd og konkrete anvisninger forsøger pjecen at hjælpe til at få gang i sex-livet efter apopleksi.

Pjecen henvender sig til både apopleksiramte og pårørende og fås også indlæst på lydbånd.

Hæftet koster kr. 25 og kan bestilles i Hjernesagens netbutik på www.hjernesagen.dk.

Handicap·nyt

Borgerstyret Personlig Assistance

Kørestolstraktor For dig der vil selv - hele livet !

Klik på og kør

-omsorg med omtanke Hvis du er tilkendt hjælperordning (BPA), kan du nu frit vælge at lade en privat virksomhed have arbejdsgiver ansvaret.

Vælger du Naesborg Handicapservice betyder det: •

At du er arbejdsleder i det daglige – med en konsulent tilknyttet

•

At vi i et aftalt samarbejde udsøger og udvælger hjælpere incl. afløsere

•

At vi i et aftalt samarbejde planlægger og gennemfører personalemøder samt lægger vagtplaner

•

At Naesborg Handicapservice sikrer udbetaling af løn, skat, feriepenge, forsikring, indberetninger m.v.

Naesborg A/S har indgået overenskomst med FOA-Sydsjælland – en sikkerhed for ordnede arbejdsforhold.

Kontakt os helt uforpligtende på telefon 5577 4466 og hør mere om hvad vi kan tilbyde.

Ringstedgade 24-26, 2.

4700 Næstved tlf. 5577 4466 naesborg@naesborg.dk www.naesborg.dk

Forhandler WAYUP v. Niels Horsbøl - www.wayup.dk Tlf. 20 40 63 18

-vær’ -vær’med medi ifællesskabet! fællesskabet!

Som medlem i LOBPA bliver dudu enen del afaf etet stærkt fællesskab.

ViVi har kun énén Som medlem i LOBPA bliver del stærkt fællesskab. har kun interesse ogog sag – velfungerende BPA med fuld selvbestemmelse tiltil digdig som interesse sag – velfungerende BPA med fuld selvbestemmelse som bruger! bruger!

Overdrager dudu ditdit arbejdsgiveransvar tiltil LOBPA, fårfår dudu praktiske værktøjer tiltil Overdrager arbejdsgiveransvar LOBPA, praktiske værktøjer arbejdslederopgaven ogog hjælp tiltil dede mange administrative ogog praktiske opgaver. arbejdslederopgaven hjælp mange administrative praktiske opgaver.

DuDu bliver omfattet afaf handicaphjælperoverenskomsten, såså dine hjælpere fårfår bliver omfattet handicaphjælperoverenskomsten, dine hjælpere trygge rammer om ansættelsen. trygge rammer om ansættelsen.

I LOBPA erer omdrejningspunktet din hverdag ogog ditdit behov! hverdag behov!

I LOBPA omdrejningspunktet din LOBPA er en demokratisk medlemsorganisation forfor allealle med BPA. LOBPA er en demokratisk medlemsorganisation med BPA. LOBPA arbejder forfor fuldfuld selvbestemmelse i BPA, og og at lovgivningen LOBPA arbejder selvbestemmelse i BPA, at lovgivningen tilpasses brugernes situation og og ikke forringer vores vilkår. tilpasses brugernes situation ikke forringer vores vilkår.

LOBPA tilbyder erfaringsudveksling, mentorordning og og kompetent LOBPA tilbyder erfaringsudveksling, mentorordning kompetent faglig vejledning. faglig vejledning.

LOBPA varetager dit dit arbejdsgiveransvar på på non-profit basis.

LOBPA varetager arbejdsgiveransvar non-profit basis.

Bliv medlem påpå www.lobpa.dk eller ring til til osos påpå  7012 3012 Bliv medlem www.lobpa.dk eller ring  7012 3012

Handicap·nyt Står du og mangler en hjælper?

Så ring til: Pia & Pernilles Handicapservice ApS

Vi kan hjælpe dig!

www.egmont-hs.dk

Egmont Højskolen tilbyder enestående menneskelige, faglige og fysiske rammer, midt i skoven og ud til vandet, kun 30 km fra Århus. Vores moderne, lyse værelser er alle handicapegnede.

Et semester indeholder studieture, temauger, koncerter, foredrag m.m. Vælg mellem 18 eller 42 ugers kursus fra august eller et 24 ugers kursus fra januar.

Vi er et firma, der rekrutterer og formidler hjælpere til handicappede.

Vi dækker hele Danmark.

Vi har en del års brancheerfaring og kan stå til dispostion, når du har behov for det, indenfor følgende områder:

• Almindelig formidlinger • BPA ordninger • Frit-valg ordninger indenfor ældrepleje • Konsulentordninger • Ledsagere • SPS ordning via SU styrelsen • Lønadministration • Serviceordning

P I A

P E R N I L L E S

Handicapservice ApS

☎

www.pphandicapservice.dk

Telefon 4369 28 48

RESPEKT - udvikler hele mennesker!

Besøg Danmarks mest rummelige højskole på: www.egmont-hs.dk

Åbningstider: Mandag til torsdag er det fra 8.30 til 16, fredag fra kl. 8.30 til 15

Solidaritet · Myndighed · Værdighed

verden

En fuld af

muligheder

Hos os får du hjælp...

BPA

Lad Focus People overtage arbejdsgiverrollen for dig.

Vi står klar til at varetage alt indenfor BPA, bl.a: · Udfærdigelse af ansættelseskontrakter · Udbetaling af løn til dine medarbejdere · Indberetning til SKAT og andre lovpligtige instanser · Forsikring af dine medarbejdere mm.

Nye medarbejdere og vikarer Focus People kan også hjælpe dig med at finde nye medarbejdere.

Endvidere råder vi over en stor stab af vikarer, der kan hjælpe ved sygdom og ferier hos dit faste personale.

Ring straks 20 25 08 08 - Eller send: Ja BPA til 50 57 75 23 – For yderligere information.

Vi står klar til at hjælpe dig alle årets dage mellem 6.00-24.00

Eller på: Villavej 25, Hou 8300 Odder Tlf. 87 81 79 00 mail@egmont-hs.dk

En Verden fuld af

Muligheder

Til protesebrugere!

Ny software til analyse af opstillingen af din protese. Den subjektive proces, hvor bandagisten indstiller din protese efter øjemål, erfaring og dine input, kan nu erstattes af en objektiv proces, hvor vores nye softwareprogram giver feedback til bandagisten om den korrekte opstilling. Det er små justeringer, der skal til for at få din protese til at skifte fra god til perfekt opstilling.

Du er velkommen til at kontakte os; vi vil så gerne dele vores viden.

Frederiksborggade 23 Sundholmsvej 73 klinik@bjn.dk

•

•

•

1360 København K

2300 København S

Telefon +45 33 11 85 57

Al henvendelse til: Dansk Handicap Forbund Tlf: 39293555

Magasinpost MMP ID nr. 42111

b r i n g i n g b r i n g i n g b r i n g i n g

q u A l i t y q u A l i t y q u A l i t y

t o t o t o

l i F E l i F E l i F E

Kelvin – En unik kørestol til individuelle løsninger Flere stimuli · Mere livskvalitet Kelvin – En unik kørestol til individuelle løsninger· Mindre Flere grad af isolation · Mere tryghed· stimuli · Mere livskvalitet Kelvin – EnMindre unik kørestol til individuelle løsninger grad af isolation · Mere tryghed

Max 120 kg Max 120 kg

Kelvin kørestolen er specielt udviklet til brugere,· Flere stimuli · Mere livskvalitet som er alvorligt hæmmet i deres daglige liv.

Mindre grad af · Meretil tryghed Kelvin kørestolen er isolation specielt udviklet Mange tilbringer tæt på 24 timer ibrugere, døgnet som er alvorligt hæmmet deres daglige liv. i deres seng, fordi det er iumuligt at bringe KelvinMange kørestolen er specieltpå udviklet til ibrugere, tilbringer 24 det timer døgnet dem andre steder tæt hen, eller er umuligt som er alvorligt hæmmet deres daglige liv. ifor deres fordi det er iumuligt bringe demseng, at finde komfort i andre at stillinger Mange tilbringer 24 det timer iumuligt døgnet dem andre steder tæt hen,påeller er end den liggende. ifor deres fordikomfort det er umuligt bringe demseng, at finde i andre at stillinger dem andre steder hen, eller umuligt enddet denerliggende. for dem at finde komfort i andre stillinger Aftageligt, strækbart betræk, der er end den liggende. åndbart og kan vaskes i vaskemaskinen.

Max 120 kg

Aftageligt, strækbart betræk, der er åndbart og kan vaskes i vaskemaskinen.

Den todelte fodstøtte øger muligAftageligt, betræk, der er hedenstrækbart for individuel tilpasning. åndbart kan vaskes i vaskemaskinen.

Denogtodelte fodstøtte øger muligheden for individuel tilpasning.

Med Kelvin kørestolen er der nu Medandre Kelvinmuligheder... kørestolen er der nu andre muligheder...

Kelvin kørestolen er medvirkende til at give Med Kelvin ererder en højere grad af kørestolen livskvalitet, da det muKelvin kørestolen er fra medvirkende til attilgive nu atandre ligt komme muligheder... væk soveværelset ly-

en grad livet af livskvalitet, da det er muserehøjere rum, hvor er mere vedkommende. ligt at kørestolen komme væk soveværelset lyKelvin er fra medvirkende til attilgive sere rum, hvor er mere vedkommende. en højere grad livet af er livskvalitet, da det er muKelvin kørestolen opbygget af moduler af ligt atfyldt komme frakugler. soveværelset lypuder medvæk Krøyer Dermedtil opleKelvin kørestolen er er opbygget af moduler af sere rum, hvorenlivet merestøtte vedkommende. ver brugeren pragtfuld fra isse til puder fyldt Krøyer Dermed oplehæl, og de med ekstra armekugler. øger komforten og ver brugeren en pragtfuld støtte fra isseveltil Kelvin kørestolen er derfor opbygget af moduler af trygheden.

Kelvin er blandt andet hæl, og ekstra armekugler. øger komforten og puder fyldt med Krøyer Dermed opleegnet tilde smertepatienter, og personer med trygheden.

Kelvin er derfor blandt andet ver brugeren en pragtfuld støtte fra isseveltil egnetogtilde smertepatienter, og personer hæl, ekstra arme øger komfortenmed og trygheden. Kelvin er derfor blandt andet velegnet til smertepatienter, og personer med

Den todelte fodstøtte øger mulig-

knoglekræft, sclerose og pareser. Endvidere velegnet til hjerneskadede og neurologiske knoglekræft, sclerose og pareser. Endvidere patienter. velegnet til hjerneskadede og neurologiske patienter. knoglekræft, sclerose pareser.

Det komplette Kelvin og system er Endvidere opbygget velegnet til og hjerneskadede ogterne neurologiske af moduler, alle komponen er koorDet komplette Kelvin system er opbygget patienter. dinerede med hinanden og passer sammen af moduler, og Sædet alle komponen terne er kooruden sømme. med den integrerede dinerede med hinanden og passer sammen Det komplette Kelvin system erflere opbygget underbensstøtte kan påsættes ekstra uden sømme. med den integrerede af moduler, og Sædet alleenkomponen terne er koormoduler, såsom abduktions pude, et underbensstøtte kan eller påsættes fleresammen ekstra dinerede meden hinanden oglille passer armlæn eller stor hovedstøtte. moduler, såsom en pude, et uden sømme.

Sædet med integrerede Alle disse moduler kanabduktions udenden besvær påsætarmlæn stor lille hovedstøtte. underbensstøtte kan eller påsættes flere ekstra tes for ateller opnåenstørre komfort.

Alle disse moduler kanabduktions uden besværpude, påsætmoduler, såsom en et tes for ateller opnåenstørre komfort. armlæn stor eller lille hovedstøtte.

Alle disse moduler kan uden besvær påsættes for at opnå større komfort.

Cobi Rehab

· Fuglebækvej 1D · DK-2770 Kastrup telefon: +45 7025 2522 · Fax: +45 7025 2544 cobi@cobi.dk · www.xxl-rehab.com Cobi Rehab ·www.cobi.dk Fuglebækvej ·1D · DK-2770 Kastrup· telefon: +45 7025 2522 · Fax: +45 7025 2544 cobi@cobi.dk · www.cobi.dk · www.xxl-rehab.com · Cobi Rehab · Fuglebækvej 1D · DK-2770 Kastrup telefon: +45 7025 2522 · Fax: +45 7025 2544 cobi@cobi.dk · www.cobi.dk · www.xxl-rehab.com ·

heden foren individuel Siddekomforten ved Kelvin tilpasning. kørestol kan nemt optimeres. Muligheden for at vinkle Siddekomforten ved en Kelvin kørestol hele sidde-/liggefladen uden at ændrekan på nemt optimeres.støtte Muligheden fortilatenvinkle den maksimale medvirker bedhele sidde-/liggefladen uden at ændrekan på Siddekomforten ved en Kelvin kørestol re siddekomfort. den medvirker bednemtmaksimale optimeres.støtte Muligheden fortilatenvinkle re siddekomfort. hele sidde-/liggefladen uden at ændre på den maksimale støtte medvirker til en bedreTilBeHØR... siddekomfort.

nakkestøtte med stretch cover. Stretch TilBeHØR... cover. Faste armlæn. Separate fodstøtnakkestøtte med stretchSkubbebøjle. cover. Stretch ter. bord. Store drivhjul. cover.

Faste armlæn.

Separate fodstøtTilBeHØR...

Hjælpemotor.

Almindelige fodstøtter. ter. bord. Store drivhjul. nakkestøtte med stretchSkubbebøjle. cover. Stretch Hjælpemotor.

Almindelige fodstøtter. cover.

Faste armlæn.

Separate fodstøtter. bord. Store drivhjul. Skubbebøjle.

Hjælpemotor. Almindelige fodstøtter.

· Danmark ·www.cobibasic.dk Danmark www.cobibasic.dk · Danmark www.cobibasic.dk