HandicapNYT nr. 5_2025 by Dansk Handicap Forbund

Nr. 5 | december 2025

Mere end 30 års indsats for fællesskabet

» En frontløber med jubilæum

» Ud at køre med Hovedstadens Letbane

SÆRTILBUD

på komplet montering af

armatur.

Ring til Montageservice på 70 90 87 87 eller email: Montageservice@bauhaus.dk

Oplys at du er medlem af Dansk Handicap Forbund,

Betaling og montering

1. Du modtager et betalingslink for sættet

2. Montagen bliver aftalt og udført af montøren

3. Du modtager et betalingslink for montagen

4. Nyd dit nye badmøbelsæt og armatur

Fås i 5

Håndvaskarmatur Futuna fra Camargue

Enkelt og stilsikkert håndvaskarmatur med en flot overflade. Håndvaskarmaturet er fremstillet i rustfrit stål. Art. nr. 1226848,

farver 1444491, 1477221, 1226851 eller 1240492.

Komplet pris inkl. montering

182895

Indhold

”Vi

gør i afdelingen meget ud af, at der ikke er faste pladser, og på den måde sikrer vi, at alle kommer til at tale med nye mennesker.”

Etti Bramsen Kjær side 36

Jesper Gunnarsen fra forbundet er blevet gengivet på et vægmaleri.

5 Leder

6 Jubilæumshjulspind

13 Det startede med en pige med krykker i 1872

Handicap NYT skruer tiden tilbage til dengang, at præsten Hans Knudsen startede med at hjælpe mennesker med bevægelseshandicap.

14 Finurlige fakta

Handicap NYT har gravet finurlige ting frem fra arkivet.

19 Formandskabets klumme

20 En frontløber med jubilæum

Handicap NYT har talt med Hans Jørgen Møller, som har været med i forbundet i 50 år.

25 DET SKER I DHF

26 Redaktøren takker af og Julebanko

Storkøbenhavn har fået en letbane.

28 Jubilæumssang Et liv med lige muligheder.

33 RYK vil ikke acceptere udelukkelse fra kompensationsydelsen

36 Mere end 30 års indsats for fællesskabet

Handicap NYT har talt med Etti Bramsen Kjær fra Haderslev.

38 Tilgængelighedsarbejdet har givet resultater

Handicap NYT sætter fokus på forbundets Bygge – og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU).

43 Fleksjob og arbejdsmarkedet Handicap NYT anmelder ny bog.

44 Historien fortalt af to der har været med hele vejen

I 40 år har forbundet beskæftiget sig med globalt samarbejde.

48 Et historisk blik på ejendomme med betydning for mennesker med handicap i Danmark

50 Historien om rådgivningsteamet

Utallige medlemmer har fået hjælp i årenes løb af både ansatte og frivillige.

54 Når Crip kryber under huden Lone Barsøe beskriver begrebet Crip.

56 Ud at køre med Hovedstadens Letbane

Handicap NYT har testet den nye Letbane i Storkøbenhavn og kørt med den fra Ishøj til Glostrup Hospital.

Forside: Handicap NYT har besøgt Etti Bramsen Kjær i Haderslev. Foto: Jeppe Kerckhoffs.

Rasmus og V-Klassen. To stjerner, der kan få dig op at køre.

Rasmus Gammelgård, Salgskonsulent, handicapbiler/minibusser +45 2085 4305

V-Klassen er en ægte Mercedes. Her får du eksklusive materialer, sikkerhed og komfort, det er værd at betale lidt ekstra for.

Og Rasmus Gammelgaard er en ægte Hessel-mand: Her får du en, der kan sit kram, når det kommer til handicapbiler. Han kender alle faldgruberne – både de tekniske, de økonomiske og de bureaukratiske. Han kan arbejde med speciﬁ kationer, konstruktionsændringer, godkendelser, tilskudsordninger og alt det andet. Og så er han klar til at

gå ind i det tætte samarbejde med kunden, som er forudsætningen for en handicapbil, der ikke blot kører fra A til B, men som også yder ejeren højeste sikkerhed og køreglæde.

Tal med Rasmus om opgradering af din næste bil. Til f.eks. en V-Klasse.

Ejner Hessel A/S er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz, Renault, Dacia og smart.

Århus - Agerøvej 49 tlf. 7211 5000. www.hessel.dk

Jubilæumsfejringen

er over os

Så ramte vi endelig vores fejring af forbundets 100-års jubilæum. Men hvad er det egentlig, vi fejrer?

Først og fremmest står vi på skuldrene af generationer, som før os har kæmpet for, at vi som gruppe har fået en plads i samfundet, at vi har skabt selvstændige liv, og vi i dag udgør en vigtig stemme i forhold til alle samfundets sektorer.

Vi fejrer, at mennesker med bevægelseshandicap i 100 år har talt på egne vegne. Det har vi gjort ved at skabe et unikt fællesskab på tværs af landet, hvor vi har samlet os om det sociale, om erfaringsudveksling og samling af viden, som vi har omsat i det interessepolitiske arbejde.

Vi er en vigtig stemme, for vi er eksperter i eget liv, og dermed har vi en unik viden, som har haft og har stor betydning for beskæftigelses- og pensionsområdet, udvikling af de kompenserende ordninger og et tilgængeligt samfund, som har muliggjort, at vi kan leve selvstændige liv.

Vores målgruppe står fortsat med store udfordringer, og derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi som civilsam-

fundsorganisation er med til at trimme og præge både politikken og praktikken, for på den måde skaber vi bæredygtige løsninger fra starten, og vi baner vejen for et liv med lige muligheder.

Vi har i jubilæumsåret ugentligt leveret jubilæumshistorier på hjemmesiden og sociale medier, vi har arrangeret to spændende streamingevents foran livepublikum – i foråret på Stranden i Charlottenlund under temaet ’deltagelse i demokratiet’ og i efteråret fra Danmarks Forsorgsmuseum om udviklingen for mennesker med handicap igennem de sidste 100 år. Vi har arrangeret jubilæumsreception for samarbejdspartnere på Københavns Rådhus, og så har vi i alle fem regioner holdt fest med deltagelse af spændende oplægsholdere og gennemførelse af politiske debatter.

Vi nærmer os årsskiftet, og vi kan se tilbage på et yderst hektisk år og begivenhedsrigt år med både et brag af en jubilæumsfejring, reorganisering af vores sekretariat og fornyet fokus på strategi og kerneopgave, som byder os at arbejde for fællesskabet, støtte til medlemmerne og vidensopbygning.

Tillykke til alle medlemmer, tillidsvalgte og sekretariatet tak for et fantastisk år!

HANDICAP NYT:

Carl Gustavs Gade 3. St.tv, 2630 Taastrup T: 39 29 35 55

bente@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk

REDAKTION:

Susanne Olsen (Ansvh. redaktør), Bente Rødsgaard (Redaktør), Katrine Ibsen Larsen, Jeppe Kerckhoffs, Maibritt Bøge Larsen.

LAYOUT OG TRYK: Bording A/S

ANNONCER: FL Reklame

Telefon 70 22 18 70 info@handicapbladet.dk

RUBRIKANNONCER: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund

ISSN: 0904-8081 100. årgang

Kontortid:

Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00

Telefontid: Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00

Susanne Olsen, , landsformand

LANDSFORMAND: Susanne Olsen

Produktionsplan for 2026 var ikke klar ved deadline for dette blad.

ISSN: 2445-6799

Handicap NYT online

Handicap NYT fås på cd, gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 for bestilling.

Jubilæums

Medlemsbladet har siden starten været centralt for kommunikationen i forbundet til medlemmerne. I hele 2025 har vi bragt jubilæumshjulspind. Og her i nr. 5 har Handicap NYT atter været i arkiverne og har sakset stort som småt fra forbundets medlemsblade med mere.

Jul for medlemmerne

Igennem årene har forbundet afholdt mange forskellige arrangementer og det gør lokalafdelingerne og specialkredsene stadigvæk. Det kan være udflugter, foredrag, rejser osv. Det bringer medlemmer tæt på hinanden. Erfaringsudvekslinger og hyggeligt samvær kendetegner de mange arrangementer

I 2000 besøgte Handicap Jul Doris Hansen, som havde været medlem af Dansk Handicap Forbund siden 1940, og dengang var 85 år.

Hun havde gået i skole hos Samfundet og Hjemmet for Vanføre, som lå på Esplanaden i København og kom senere til at arbejde på Geelsgaard kostskole i Virum for børn med handicap. I Københavns afdelingen var hun leder af tirsdagsklubben fra 1963 - 1984. Siden 1958 havde Københavns afdelingen arrangeret juleaftener, da mange medlemmer var ensomme og ikke havde nogen at holde jul sammen med. Fra 1963 – 1976 stod Doris Hansen for at arrangere dem. Doris Hansens ”gå på mod” og evne til at skaffe underholdning, hjælp og støtte var legendarisk i Dansk Handicap Forbund.

”På et tidspunkt i 1970erne, var vi ikke særlig mange til at hjælpe, så var der en direktør i Skandinavisk Rejsebureau, som sagde til mig, at jeg skulle kontakte Michael Lexner, som var jøde. Så tog jeg hen til ham og sagde: Davs Michael, du skal hjælpe mig juleaften! Så sagde han: ”Jeg er jøde, og jeg holder ikke jul.” Derfor, skal du hjælpe mig, sagde jeg.Han kunne godt forstå mit problem. Et par dage efter blev jeg ringet op af Arne Melchior, som havde hørt fra Michael, at jeg manglede hjælp. Han ville også gerne hjælpe. Det gjorde han så fra 1972-1976. Og det kan jeg godt sige: Vi syntes alle sammen, han var pragtfuld! Arne Melchior er et stort selskabsmenneske, han er ikke bange for at tage fat eller hjælpe folk på toilettet. Han hjalp med alt. Og han havde mange gode kontakter fx til kantoren i synagogen Ralf Levithan, som kom og spillede klaver for os. Michael Lexner deltog også altid. En enkelt gang havde Arne Melchior nogle kusiner med, som også hjalp til. De var alle sammen utroligt dejlige mennesker.”

Nr. to fra venstre er Doris Hansen sammen med sine hjælpere. Til højre for hende står Arne Melchior.

1993 2025

Ledsageordningen i 1993 og ny hjemmeside i 2025

I begyndelsen af 1990’erne satte tre af Dansk Handicap Forbunds medlemmer fokus på en af de store barrierer for mennesker med handicap. Livet uden for eget hjem og institutioner var ofte begrænset for mange mennesker med handicap. Adgangen til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og det almindelige samfundsliv var ikke en selvfølge, og det skulle der laves om på

Det er muligt at bruge ledsagekort på Aros i Aarhus.

Forbundet argumenterede for, at alle mennesker, uanset handicap, har ret til et liv med lige muligheder, frihed, selvbestemmelse og deltagelse i samfundslivet. Arbejdet blev ikke kun en politisk sag, men også en kamp for rettigheder.

Resultatet blev ledsageordningen. I 1993 vedtog Folketinget ledsageordningen, som trådte i kraft i 1994. Formålet med ordningen var klart: at give mennesker med handicap mulighed for at leve et aktivt og selvstændigt liv.

Ordningen gav borgere mellem 12 og 67 år med betydelige og varig nedsat funktionsevne ret til op til 15 timers ledsagelse om måneden. Det var en banebrydende beslutning, fordi den anerkendte retten til deltagelse i samfundslivet på egne præmisser for mennesker med handicap.

Dansk Handicap Forbund spillede en central rolle i udviklingen og gennemførelsen af ledsageordningen. Forbundet arbejdede målrettet for at sætte mennesker med handicap behov på

den politiske dagsorden, og indsatsen blev en milepæl i kampen for lige rettigheder og inklusion.

”Ledsageordningen er et af de vigtigste redskaber, vi har, for at sikre mennesker med handicap retten til et liv på lige vilkår. Det handler om frihed, friheden til at deltage i samfundet, til at tage i biografen, besøge venner eller bare tage en tur i byen. Den frihed må aldrig blive en luksus, der afhænger af kommunaløkonomi. Det er en rettighed, vi skal værne om” siger Susanne Olsen, landsformand for Dansk Handicap Forbund, en af initiativtagerne.

Status i dag

I dag er ledsageordningen fortsat en vigtig del af serviceloven (§ 97). Men Dansk Handicap Forbund har fortsat en aktiv rolle i at bevare ordningen og gøre opmærksom på, at den eksisterer. Senest har forbundet gennemført et projekt, som havde til formål at skabe et overblik over alle de steder, hvor det er muligt at have en ledsager med.

Derfor findes der nu en hjemmeside, hvor man kan finde oplysninger om mere end 1.150 steder, som accepterer ledsagekort. Hjemmesiden er den første løsning med så mange steder registreret, og det er første gang, der kommer en fælles løsning, som gælder på tværs af handicaporganisationerne.

I dag står ledsageordningen som et konkret eksempel på, hvordan politisk arbejde og brugerinddragelse kan føre til varige forbedringer i livskvalitet og samfundsdeltagelse for mennesker med handicap. Men også som et område, der stadig kræver opmærksomhed og kamp for at sikre, at intentionerne fra 1994 også holder i 2025. Derfor arbejder Dansk Handicap Forbund fortsat på at forbedre ordningen, blandt andet med at øge antallet af ledsagetimer om måneden.

ұ Læs mere om ledsageordningen her ұ Læs mere om, hvor du kan bruge dit ledsagekort her

Kilde: Jubilæumshistorie fra hjemmesiden.

Kirkeminister

Tove Fergo og Arly Dalgaard tester rampen ved Hellerup Kirke.

Reportager giver

forandringer

Handicap NYT har bragt en del reportager fra forskellige steder i landet, dels som forbrugeroplysninger, hvad møder en på stedet, dels påpegninger af ting der burde ændres. Nogle gange tages kritikken positivt imod, fx kom der forbedrede adgangsforhold på Statens Museum for Kunst, og efter nogle år et gelænder til adgangsrampen til Søfartsmuseet i Helsingør. De elektriske skydedøre på handicaptoilettet i Skuespilhuset blev erstattet af almindelige døre, eller der bliver opsat armstøtter og tilbagetrækshåndtag efter vores reportagebesøg. Det er heller ikke ualmindeligt, at tegnestuer søger gode tips hos forbundet, inden noget indrettes.

2004 Aktion Postkasse

– dialog og folkelig opbakning

Dansk Handicap Forbund går gerne i dialog med andre i samfundet om rettigheder og muligheder for at leve et liv på lige vilkår. I 2004 fik forbundet trykt fire postkort og opfordrede befolkningen til at sende et af dem til økonomi-og erhvervsmister Bendt Bendtsen med en opfordring til at få forandret forholdene for mennesker med handicap. At han var modtageren skyldtes, at han var koordinator for den daværende regerings handicappolitik

Medlemmerne var på gaden i otte dage og gik i dialog med borgere på gader og stræder. Postkortene illustrerede i humoristisk streg, de problemer som mennesker i kørestole kan komme ud for. På postkortene kunne man se kendte politikere, som fuldstændig ufrivilligt sad i kørestole og oplevede vanskeligheder med at finde en bolig, komme til lægen, deltage i møder eller at få et bad to gange om ugen.

30.217 borgere sendte et postkort. Den. 1. oktober afleverede den daværende landsformand Jan Jørgensen og Anders J. Andersen fra Specialkredsen RYK de mange sække med postkort om at få ændret forholdene. Bendt Bendtsen tog pænt imod postkortene på sit ministerkontor.

Helga Mark og Stig Langvad var på reportagetur til Copenhill, og derefter blev der monteret armstøtter.

Anders J. Andersen, Jan Jørgensen og Bendt Bendtsen på sidstnævntes kontor.

Marianne Rosenvold og Susanne Olsen sad klar ved deres lokale postkasser.

Sprogmanifest: ”Mennesker med handicap”

I 2012 udsendte forbundet et sprogmanifest i håb om, at journalister og myndigheder satte en stopper for at skrive ”handicappede” eller ”de handicappede”. Forbundets forslag var, at de i stedet skulle skrive ”mennesker med handicap”

Vi skrev således i manifestet:

’Vi begriber med vores begreber’, som professor Steen Hildebrandt så fint har udtrykt det. Og netop medierne er i høj grad med til at forme vores begrebsverden. Dermed ikke sagt, at journalister og redaktører har hovedansvaret for den noget forsimplede og konfliktskabende tone, der i stigende grad dominerer velfærdsdebatten –men medierne har medansvar for en sober og inkluderende tone. Kort fortalt oplever vi det som nedværdigende, når vi konsekvent bliver omtalt som ’de handicappede’ (en ressourcetung belastning for samfundet) i stedet for ’mennesker med handicap’ (ressourcefulde mennesker, der også bidrager til samfundet). Den ofte ugennemtænkte betegnelse er også benzin på bålet i den aktuelle velfærdsdebat, hvor mennesker med handicap i stigende grad bliver marginaliseret af politikere, embedsværk og borgere og bl.a. stemplet som en økonomisk belastning for samfundet”.

”Respekt – ikke politisk korrekthed

”Dette manifest er ikke bare endnu et klynkende pladderhumanistisk opråb

om politisk korrekthed, men har et dybere formål: I hverdagen bruger mange nemlig betegnelsen ’de handicappede’ uden at tænke nærmere over, hvad begrebet dybest set indebærer – også journalister og redaktører. Ved at sige eller skrive ’de handicappede’ udtrykker man ikke alene en fordom om et andet menneske – man definerer også den enkelte person som om, han eller hun først og fremmest er sit handicap, og ikke et menneske som alle andre. Ved at kalde os ’de handicappede’ glemmer man det hele menneske –at vi også er far eller mor, onkel eller tante, kæreste, studerende, arkitekt eller kvantefysiker. Bruger man i stedet ’mennesker med handicap’ respekterer man os i højere grad som personer og fokuserer på vores resurser og muligheder for at bidrage til samfundet.”

Syndebukke og FNs handicapkonvention

Vi ønskede med manifestet at undgå en syndebuk-retorik ”Når man i den aktuelle velfærdsdebat konsekvent omtaler os som ’de handicappede’, opstår der retorisk en klassisk dem/os-situation. Konsekvenserne er desværre både marginalisering og eksklusion, som

underbygges af adskillige beretninger fra vores medlemmer om, hvordan de bliver chikaneret på åben gade og beskyldt for at være snyltere og en økonomisk byrde for deres medborgere”. Vi skrev også, at manifestet er i overensstemmelse med FN’s handicapkonvention.

Flere anslag

”Vi ved godt, at det koster seks anslag mere at skrive ’mennesker med handicap’ i stedet for ’de handicappede’ - og at det tager et halvt sekund længere at sige det - men det er jo også lettere at gå over for rødt, i stedet for at vente på grønt… For mange år siden skrev gode gamle Goethe: ’Hvis man ser alt det i mennesker, som de kunne blive, bliver de alt det, de kan blive.’ Er det ikke også den måde, vi dybest set ønsker, at vores samfund i dag skal se på alle sine borgere – også i medierne?”

Manifestet fik en del omtale i medierne, og ikke alle var enige med os, men i dag er det ”mennesker med handicap”, der skrives i lovtekster, og som mange politikere siger, og det står i lærebøger osv. Så den sproglige ændring har virkelig vundet indpas i samfundet.

en sekvens med Hr. Unthan fra filmen på YouTube . Her kan du se ham spille fødderne på skrivemaskine, trække vin Carl Herman Unthan

Du kan også se hele stumfilmen via stumfilm/stream-

Det startede med en pige med krykker i 1872

I år kan Dansk Handicap Forbund fejre 100 års jubilæum, men hvad færre måske ved, så startede det at hjælpe mennesker med fysisk bevægelseshandicap med en pige adskillige år forinden

En dag spadserede præsten Hans Knudsen (1813 – 1886) i København, og her så han en pige med handicap med en dårligt udført krykke. Det fik ham til på filantropisk vis at stifte ”Samfundet som antager Vanføre og lemlæstede børn” i 1872, som senere tog navneforandring til Samfundet og Hjemmet for Vanføre (Sahva), som mange muligvis kender i vore dage for deres bandagister og proteser med mere.

Stort behov for hjælp

Hjælpen til børnene i 1872 bestod af lægelig hjælp og hjælpemidler, noget det offentlige ikke tog sig af. Det kunne fx være operation af klumpfødder eller korsetter for at afhjælpe rygmarvskrumninger. Formålet var at behandle børnene for deres handicap, sørge for skolegang og senere lære dem et fag, så de kunne klare sig selv og ikke være henvist til et liv i fattigdom på grund af deres handicap. Børnene skulle støttes til de blev 18 år, og så måtte de forsørge sig selv.

I løbet af det første år havde man hjulpet 41 børn fra 2 til 17 år. Behovet var stort og derfor måtte man ekspandere, søge penge, skabe flere klinikker osv. Sahva har udgivet to jubilæumsbøger om deres lange historie, hvortil specielt interesserede henvises til.

Hjælp til selvhjælp

Den ide, som Hans Knudsen byggede sit virke på, bestod af hjælp til selvhjælp for at kunne bidrage til samfundet. Denne ide bygger Dansk Handicap Forbund videre på. Forbundet blev stiftet i 1925 og hed dengang ”Landsforeningen af Vanføre og Lemlæstede”. I 1925 havde mange mennesker med handicap fået skolegang og en uddannelse blandt andet takket været Sahva, men de stødte ind i, at det var svært at få et job, når de havde et handicap. Det var desuden dengang sådan, at hvis man ikke kunne arbejde på grund af et meget omfattende handicap, så var der ikke noget pensionssystem, ligesom det kneb med egnede boliger, så man var henvist til familiens nåde eller fattighjælp. Det var helt fra starten af en mærkesag, at mennesker med handicap skulle være en opgave for staten og det offentlige system, og ikke filantropi.

Stiftelsen af forbundet i 1925

Arkitekt Rasmus Rasmussen (18801956), som havde et håndhandicap stiftede sammen med 11 andre personer Landsforeningen af Vanføre den 18. november 1925, og siden er det gået slag i slag med mærkesagerne og med at være et talerør for mennesker med bevægelseshandicap. Rasmus Rasmussen fik stor betydning for foreningen, og i 1934 tog han initiativ til

at stifte De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), som i dag hedder Danske Handicaporganisationer (DH). Meget er lykkedes i løbet af de 100 år, men der er stadig lang vej til, at mennesker med handicap er helt på lige fod med andre borgere i samfundet. En ting er sikkert, i samtlige 100 år har forbundet presset på for at få ændringer, og ingen store reformer på fx pensionsområdet, eller beskæftigelsesområdet har været gennemført uden, at forbundet enten har presset på for ændringer eller kritiseret, hvad politikerne har vedtaget. Det at være et talerør har forpligtiget medlemmerne og tillidsfolkene i hele perioden. Og så er det også lykkedes at hygge sig, deltage i arrangementer, fester og ferier og udveksle erfaringer på godt og ondt samtidig med, at der er blevet arbejdet for at forbedre vilkårene både lokalt og på landsplan.

Wilhelm Marstrand: En kvinde bærer en krøbling. Datering 1810-1873. Kilde: Statens Museum for Kunst (SMK),

Foto af Hans Knudsen.

Finurlige fakta

Fra 100 år med Dansk Handicap Forbund. Handicap NYT har gravet spøjse fakta frem af arkiverne

Når man ser tilbage på 100 år med Dansk Handicap Forbund, er det svært ikke at blive en smule im-

Men den rummer også øjeblikke, der i dag får os til at trække på smilebåndet. Der var en gang, hvor kontingen-

I denne artikel har jeg samlet et udvalg af ”Vidste du, at…”-fakta, som viser, hvor meget der kan ske på 100

af Vanføre og Lemlæstede. I 1948 hed forbundet Landsforeningen af Vanføre og i 1988 vedtog kongressen, at forbundet skulle hedde Dansk Handicap Forbund.

I 1988 var der flere forskellige navneforslag på bordet, blandt andet ”Bevægelseshandicappede i Danmark” og "Fysisk handicappedes forbund". Samtidig skiftede medlemsbladet navn fra Vanførebladet til Handicap NYT.

Frederik Knudsen var landsformand fra 1950-1975. Han opnåede at få tildelt tre medaljer af Kongehuset.

Gothersgade 101, st. I 1936 flyttede hovedkontoret fra Bredgade 32 til Gl. Mønt 25, stuen og i 1939 flytter hoved kontoret til Gl. Mønt 12, 2. I 1962 flyttede hovedkontoret til Hans Knudsens Plads, hvor hovedkontoret lå i 50 år, på forskellige adresser – altså halvdelen af forbundets levetid. I 2012 flyttede hovedkontoret ud i det nybyggede Han dicaporganisationernes Hus på Blekinge Boulevard 2 i Taastrup. Handicaporgani sationernes Hus er et stort tilgængeligt

Forbundet havde i mange år kontor på Hans Knudsens Plads.

Lif t kørestol

Højdejustérbart sæde

Elektrisk eller manuel hejs

Hæves op til 30 cm

Højde svarende til 175 cm

op til

"Vi spørg, hvem du er? og ikke, hvad du er"

Formænd: Vidste du, at ...

Dansk Handicap Forbund har haft syv landsformænd i løbet af 100 år?

Det er et pænt gennemsnit, når man tænker på, hvor mange forandringer samfundet og forbundet har været igennem. Det tyder på, at engagement og tålmodighed har været en del af hvervet som landsformand. Og ud af syv landsformænd har to båret efternavnet Knudsen. Og en har haft det som mellemnavn.

 Rasmus Rasmussen

Landsformand 1925-1950

Forbundets stifter og første landsformand, Rasmus Rasmussen, blev født uden den ene hånd, men det stoppede ham ikke fra at opbygge et helt forbund. I en tid, hvor mange krigsinvalider endte på fattighjælp og uden borgerret, kæmpede Rasmus Rasmussen for retten til arbejde og forsørgelse. Han mente, at mennesker med handicap skulle have 100% nytteværdi.

Frederik Knudsen 

Landsformand 1950-73

Under Frederik Knudsen voksede både forbundet og velfærdsstaten. Boliger, biler og arbejdspladser kom på dagsordenen, og til jubilæet i 1950 delte han miniature-lirekasser ud til lokalafdelingsformændene. Hvorfor? Det var en påmindelse om, hvor langt man var nået siden de dage, hvor mennesker med handicap måtte spille lirekasse for at tjene til dagen og vejen. Derudover var det en venlig advarsel om, aldrig at glemme at holde hinanden til ilden. Det var typisk Frederik Knudsen at blande humor og alvor.

Erik Knudsen 

Landsformand 1973-1984

Erik Knudsen tog over på landsformandsposten midt i oliekrisen og gjorde kampen for tilgængelighed og integration til sin mærkesag.

”Vi ønsker ikke at blive isoleret”, sagde han i 1977. ”Men det forudsætter, at man fjerner de arkitektoniske barrierer”. Tilgængelighed og inklusion blev for alvor sat på dagsordenen i Erik Knudsens landsformandsperiode.

Karen Madsen 

Landsformand 1990-1998

Jens Knudsen Kokborg 

Landsformand 1984-1990

I Jens Knudsen Kokborgs tid blev særforsorgen udlagt til kommunerne, og Landsforeningen af Vanføre blev til Dansk Handicap Forbund. Det krævede både diplomatisk fingerspidsfornemmelse og solidt foreningshåndelag at holde sammen på lokale ildsjæle, nye strukturer og gamle idealer i en tid med både samfundsmæssige og organisatoriske forandringer.

Som forbundets første kvindelige landsformand styrkede Karen Madsen forbundet i en tid, hvor brugerbetaling og udlicitering truede solidariteten. Karen Madsen fik ankemuligheden på hjemmehjælp igennem. Karen Madsen udtalte: ”Jeg vil ikke bæres frem på et sølvfad, hvorpå der står ’kvinde’. Jeg vil vurderes på min indsats.” Karen Madsens sociale engagement satte spor, der stadig kan mærkes i dag.

Susanne Olsen  Landsformand 2006Susanne Olsen var forbundets næstformand fra 1994-2006 og blev landsformand i 2006 og har styret arbejdet med milepælene kommunalreformen og FN’s Handicapkonvention efter princippet ”ingenting om os uden os”. Mennesker med handicap skal inddrages, høres og vigtigst af alt tale på egne vegne. Hun arbejder for fællesskab og frivillighed og lægger vægt på, at forbundet står stærkest, når vi står sammen ”og gør hinanden gode”. I Susanne Olsens landsformandsperiode er forbundets tilbud om rådgivning og bisidder blevet etableret, hvilket er et konkret bevis på, at hendes fokus er på medlemmernes behov.

Alt det andet: Vidste du, at ...

 Man allerede i 1939 drøftede, hvordan medlemmer, der ikke kunne flyttes uden hjælp, skulle evakueres fra København i tilfælde af luftangreb? Den daværende ”Landsforening af Vanføre og Lemlæstede” fik faktisk gennemført en ordning, så medlemmer kunne få særlig hjælp. I dag er temaet desværre aktuelt igen, men i dag er der desværre ikke en beredskabsplan for mennesker med handicap.

Jan E. Jørgensen  Landsformand 1998-2006

Fra ungdomsoprør til landsformand. Jan E. Jørgensen bragte Ungdomskredsens idealisme med sig ind i voksenlivet. Han har kaldt privatisering ”en pænt indpakket politisk hetz” og kæmpede for at bevare et solidarisk velfærdssamfund.

 Man i 1976 kunne have alle hjælpemidler på print i en A4-mappe?

I dag rummer Hjælpemiddelbasen næsten 100.000 forskellige hjælpemidler. Det siger noget om udviklingen, og om at innovation ikke kun handler om teknologi, men også om forståelse for menneskers behov. Faktisk har der engang eksisteret et rygestativ som hjælpemiddel.

 Jubilæumssangen til forbundets 10-års jubilæum og 100-års jubilæum er skrevet af en Mikkel Christensen? Tilfældighederne vil, at navnet er det samme, men personerne er forskellige.

 Forbundet fik sin første kvindelige næstformand i 1978? Rita Jenne skrev sig ind i historien, som den første kvinde på posten.

 Staten i 1961 begyndte at give tilskud til telefoner til borgere med omfattende handicap. Daværende socialminister Kaj Bundvad udtalte dengang: ”Jeg tror, at det sociale fremskridt, der ligger i denne nyordning, vil blive hilst meget velkommen af en række af vore allerstærkest handicappede og blive opfattet som et bevis på, at samfundet ikke har glemt dem, der er ramt hårdest.” Hermed blev kommunikation og kontakt med omverdenen til en rettighed og ikke kun et privilegium.

 Forbundet siden 1990 har samarbejdet med handicaporganisationer i flere af verdens udviklingslande. I 2012 blev indsatsen hos det første samarbejdsland, Nicaragua, afsluttet efter 18 års samarbejde, da handicaporganisationen var klar til at stå på egne ben. I dag er forbundet til stede i Honduras, Bolivia, Guatemala, Uganda og Vietnam.

 Dansk Handicap Forbund i april 1995 stiftede Danske Kvinder med Handicap. Formålet var at sætte fokus på kvinder med handicap og deres specielle vilkår.

 Det internationale handicapsymbol er tegnet af en dansker? Det ikoniske symbol, som i dag er kendt verden over, blev i 1971 tegnet af danskeren

Alle har ret til en meningsog kvalitetsfyldt hverdag.

Alle har ret til en meningsog kvalitetsfyldt hverdag.

Fjordcentret § 104 aktivitet og samværstilbud.

Fjordcentret § 104 aktivitet og samværstilbud. Med Fjordcentret ønsker vi at skabe mulighed for de borgere, der ellers ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Med Fjordcentret ønsker vi at skabe mulighed for de borgere, der ellers ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

På Fjordcentret vil man blive en del af et fællesskab, og kunne involvere sig i både hobbymæssige aktiviteter og i egentlige jobfunktioner. Man vil få en varieret, spændende og udfordrende hverdag, tilrettelagt ud fra den enkeltes interesser, ressourcer og kompetencer.

Beliggenhed

Vi er beliggende ved havnefronten i Holbæk – nær centrum og tilbuddet henvender sig både til beboere på Fjordstjernen og til borgere udefra.

Målgruppen

Målgruppen for centret er borgere med særlige behov, både ældre, voksne med handicap, samt senhjerneskadede med funktionsnedsættelser. Også borgere med behov for 1:1 bemanding er velkommen i Fjordcentret.

støtte er velkommen i Fjordcentret.

Fjordcentret tilbyder også §103 – Beskyttet beskæftigelse.

Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Mail: kabb@ ordstjernen.dk Tlf. 44 12 85 01 www. ordstjernen.dk

Centerleder Kamilla Broch

Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Mail: kabb@ ordstjernen.dk Tlf. 44 12 85 01 www. ordstjernen.dk

Formandskabets klumme

Formandskabet står i skrivende stund fortsat midt i en travl tid med ændret organisering og et skærpet fokus på kerneopgaven, at styrke fællesskab, medlemsaktiviteter og sammenhængskraft på tværs af forbundet.

Vi synes, vi er kommet godt fra start og har nogle klare kurslinjer. Vi arbejder med at realisere forbundets strategi, som er vedtaget på forbundets kongres i 2024. Målet er at skabe forudsætningerne for et liv med lige muligheder, gennem styrkelse af de lokale fællesskaber, sikring af medlem til medlem-støtte, og sikre at målgruppens unikke viden, sammen med vores samarbejdspartnere kan omsættes til forbedringer for målgruppen.

Det er en ambitiøs opgave, og vejen derhen er i første omgang gået gennem en gennemgribende trimning af organisationen og dernæst et skarpt fokus på fondsansøgning. Det er sket i samarbejde med mange stærke res-

sourcer i forbundet, hvor formandskab og forretningsudvalg har stået i spidsen for at søge fonde til forbundets aktiviteter. Det har givet gode resultater og viser, at vi er stærke, når vi kan samle hele organisationens ressourcer. Centralt i fondsansøgningen er vores ambition at løfte vores mulighed for socialt samvær og aktiviteter blandt medlemmer og tillidsvalgte i hele landet. De første frivilligkurser, som er et resultat af denne, er afviklet, og flere ansøgninger er i spil for at kunne realisere de næste kurser.

Vi har i formandskabet også fokuseret på understøttelse af nogle lokalafdelinger og specialkredse i deres arbejde. Vi er mange tillidsvalgte over hele landet. Derfor er det en stor opgave, som er både tids- og ressourcekrævende. For os er det dog helt afgørende, at vi hænger sammen som organisation, og at viden og erfaringer flyder frit begge veje. Derfor har vi tilbragt mange timer på landevejene. Det

vil vi fortsat gøre, og i den forbindelse vil vi rette en særlig tak til vores lokale tillidsvalgte, som har taget godt imod os og fortsat arbejder utrætteligt for medlemmerne. Sammen fortsætter vi det gode arbejde i det nye år. Vi vil til sidst fremhæve en helt særlig person – nemlig vores mangeårige redaktør af Handicap NYT og FK-nyt samt BTPU-ankerperson, Bente Rødsgaard. Med udgangen af november går Bente på pension. Det er blevet til i alt 27 års tro tjeneste for forbundet. Det er noget ganske særligt, og det betyder, at Bente i høj grad er bærer af både forbundets DNA og kultur. Noget, som er meget værdifuldt i en interesseorganisation som vores. Heldigvis vil Bente stadig bidrage til forbundet som videns- og ressourceperson, men hun vil være savnet i hverdagen. Vi takker Bente for hendes arbejde for forbundet, ønsker hende alt det bedste fremover og glæder os til fortsat samarbejde.

En frontløber med jubilæum

Handicap NYT har talt med Hans Jørgen Møller fra Københavns lokalafdeling om aktivisme og organisationsarbejde gennem 50 år i Dansk Handicap Forbund

For nylig fejrede Hans Jørgen Møller 50 års jubilæum som aktiv i Dansk Handicap Forbund (DHF). Et virke, der strækker sig fra de aktivistiske år i Ungdomskredsen

(UK) over et stærkt socialpolitisk engagement krydret med kreative ideer til mere afbalancerede aktiviteter som formand i Københavns lokalafdeling.

Hans Jørgen Møller er kendt af mange i forbundet.

Vi skriver 1975, Hans er 25 år, 1,17 meter høj, en af Danmarks mindste mænd, med cowboyhat og med 68-generationens tro på, at han i samarbejde med andre kan forandre verden til et bedre sted – også for mennesker med handicap. Det er hans usædvanlige sans for grotesk humor og den uddannelse, han står midt i som socialrådgiver, der skal bære ham igennem de næste 50 år.

Optimistisk livssyn

I 1975 får Hans en flyvende start i Ungdomskredsen (UK). Siden bliver han valgt til hoved(be)styrelsen og sidder i forlængelse heraf i mange år i forretningsudvalget og socialpolitisk udvalg, hvor han senere bliver formand. I dag er Hans først og fremmest aktiv i Københavns lokalafdeling og handicapråd.

Selvom han har rundet de 75 år, er han ikke i tvivl: ”Livet er kort, og jeg har altid gerne ville have en på opleveren,” skratter Hans med en let hoppende krop, der understøtter et optimistisk livssyn: ”For at være et helt menneske, skal man bruge begge hjernehalvdele. Jeg har brugt den ene halvdel til kreativitet og sjov og den anden til struktur og alvor - og gerne begge dele samtidig,” supplerer han.

Aktivisme og ungdomsoprør i 70’erne og 80’erne

I Ungdomskredsen deltog Hans sammen med andre aktivister – deriblandt mig - i aktioner, hvor vi med eller uden kørestol stillede os foran bybussen ved Østerport Station med krav om tilgængelighed, satte klistermærker op i forskellige byer på indgange til forretninger, hvor vi ikke kunne komme ind i på grund af trapper og smalle døre. Og hvor vi med indførelse af socialindkomstbegrebet ”besatte” Socialministeriet under parolen ”MareRitt” og kastede flyers ned til medlemmer af Folketinget fra tilhørerpladserne. Vi afbrændte kørestole i flamingo på Rådhuspladsen i Aarhus – alt sammen i protest mod forringelse af de kompenserende ordninger på handicapområdet, herunder forhold om hjælpemidler.

De mange aktioner var inspireret af ungdomsoprørets metoder, som knyttede an til en forståelse af det handicappolitiske arbejde som en del af arbejder- og græsrodsbevægelsernes dagsorden, hvor de ”kapitalistiske strukturer i

Hans Jørgen Møller blev behørigt fejret af Københavns afdelingen på Stranden, som alle bar en T-shirt med hans portræt skabt til lejligheden.

samfundet, med profitmaksimering som mål, medvirkede til undertrykkelse og diskrimination”, som vi sagde dengang. I dag vil man måske i stedet lidt mere diplomatisk sige, at ”magthaverne prioriterer økonomisk styrbarhed fremfor det gode liv”.

Aktivismen udsprang dengang af Ungdomskredsens integrationskurser på Egmont Højskolen og samarbejdet med andre minoritetsgrupper fx i og omkring ø-lejr-bevægelsen og rakte langt ind i 80’erne, hvor navnet Landsforeningen af Vanføre blev erstattet af Dansk Handicap Forbund.

Forhandling og aktion

De aktivistiske tiltag skabte overskrifter i aviserne, men også kold luft mellem UK på den ene side og hovedforbundet og lokalafdelingerne på den anden.” Vi slog os op på vores rettigheder, mens man i lokalafdelingerne på daværende tidspunkt foretrak banko og blødt brød,” fortæller Hans og holder fast i, at strategien dengang som nu er holdbar, men i en lidt mere afdæmpet form: ”Den kreative handicapaktivisme og det organisatoriske, parlamentaristiske arbejde kan fint fungere side om side efter devisen om skiftevis forhandling og aktion. Vi kan med andre ord forhandle med politikere og følge op med en aktion, der understreger dét, vi gerne vil og derefter forhandle igen, ” siger Hans.

Det gjorde man fx i København i 00’erne, hvor selvejende institutioner som fx LAVUK stod overfor massive nedskæringer. Her forhandlede forbundets repræsentanter med politikerne og indsendte høringssvar, men det blev fulgt op med en aktion, og det hele endte med, at forslaget blev taget af bordet. ”De politiske debatter kommer sjældent ud til offentligheden, men det gør aktionerne oftest. Men der skal selvfølgelig være en mening med aktionerne,” understreger Hans.

Kreativitet og handicappolitik i 90’erne og 00’erne I de efterfølgende to årtier fik Hans en stigende indflydelse på forbundets politik i kraft af sit arbejde i forretningsudvalget og socialpolitisk udvalg og senere som formand for Københavns lokalafdeling. Han hentede god støtte og opbakning fra

Hans Jørgen Møller deltog i aktionen Lokkehjulet, som var ude på gader og stræder i flere byer.

Mærkaten kørestole ingen adgang.

Social ogboligministeren og

Hans Jørgen Møller kørte både ræs og talte sammen for nylig.

sin tidligere kollega og ven fra UK, Jan Jørgensen, som blev organisationskonsulent og senere landsformand i DHF og fra forbundets nuværende formand, Susanne Olsen, som han også kendte fra UK.

UK’s medlemmer blev en del af hovedforbundet, og de aktivistiske og kreative tilgange blev en mere integreret del af DHF’s arbejde. Emner som fosterdiagnostik og dennes betydning for holdninger til mennesker med handicap fik i starten af 90’erne stor indflydelse på det handicappolitiske arbejde, og i 00’erne var det arbejdet op til og omkring kommunalreformen med nedlæggelser af amterne og deres ekspertise, der trak tænder ud på DHF’s mange frivillige –herunder Hans.

Sideløbende engagerede Hans sig i kulturelle aktiviteter udenfor forbundet som fx Hotel Proformas eksperimenterende forestilling "Snehvides billede" fra 1994, hvor Hans

debat om fosterdiagnostik. Her kunne man lytte til mennesker med forskellige handicap bakket op af bl.a. Rock-Nalle med en dansk udgave af John Lennons ”Crippled Inside” og Povl Dissings ”Den grimmeste mand i byen”. ”De rige, de unge og de smukke er stereotyper. Vi har brug for de skæve,” siger Hans og fortsætter: - ”Fosterdiagnostik var dengang ligesom aktiv dødshjælp i dag en påmindelse om ”go’e” gamle Adolf, der ikke holdt sig tilbage i forhold til racehygiejne og eutanasi, de såkaldte medlidenhedsdrab på mennesker med handicap, der også satte sig spor i den danske handicappolitik.”

En

anden tid

The Genetic Outlaws dukker op igen i august 2025 med en nyproduceret musikvideo med Hans i hovedrollen, der giver den gas på el-scooter og synger en coverudgave af ”Born to be wild ”af Steppenwolf fra 1968, anvendt i motorcykelfilmen Easy Rider. Anledningen er Københavnsafdelingens 100-års jubilæum, hvor Københavns og Vestegnens lokalafdelinger havde arrangeret el-kørestols-ræs i Racehall CPH, der blev en politisk øjenåbner i forhold til tilgængelighed i bymiljøet for bl.a. borgmester i Høje-Taastrup kommune

Michael Ziegler (K) og social- og boligminister Sofie Hæstorp Andersen (S): ”Vi forsøgte at genopfinde den aktionsform, hvor politikere på egen krop oplever de udfordringer, vi som handicappede til stadighed har med tilgængelighed, og det var både sjovt og lærerigt, ”fortæller Hans om det nyligt afholdte arrangement og tilføjer lidt efter: ”Men tiden er nok en anden, kollektiv aktivisme er erstattet af en mere individuel tilgang. Samfundsudviklingen har gjort noget ved både vores selv- og tidsopfattelse. Vi har via integrationen tilpasset os normen og har ikke længere en slags ”krøvlinge”-identitet, og det lange seje handicappolitiske træk er erstattet af en slags utålmodighed. I dag er det kun muligt at fokusere på helt afgrænsede sager, sådan som det fx skete ved demonstrationen #undskyldvierher i 2023, ”mener Hans.

Du kan se videoen her: https://www.facebook.com/ groups/2301741726589178/ permalink/24209027712100598/?_rdr

VAND-skabninger

På trods heraf bevarer Hans optimismen. Han glæder sig over, at Københavns lokalafdeling her ved 100 årsjubilæet har produceret en række små videoer med den samlede overskrift ” Hvorfor prepper Preben ikke?” som handler om beredskabsstyrelsens manglende beredskab for mennesker med handicap, som leveres med humor. Derudover har afdelingen etableret et spændende samarbejde med ZeBU, Amagers teater for børn og unge, og det er blevet til forestillingen "Vand-skabninger" målrettet børn og unge over 12 år. I beskrivelsen af forestillingen hedder det, at ”mennesker med funktionsvariationer tager livtag med fortællinger om vandvæsner, der fremprovokerer angst og fordomme blandt mennesker”.

Hans har været glad for samarbejdet, og har fået en større indsigt i en mere tidssvarende måde at skabe teaterforestillinger på, men han vil gerne lige vende betegnelsen ”funktionsvariationer” med mig nu, hvor vi sammen har fulgt den sproglige udvikling fra

krøbling over vanfør, handicappet, funktionshæmmet til crip: ”Jeg er med på FN’s definition af handicap, som en kombination af diagnose og de samfundsmæssige fysiske og psykologiske barrierer, men når vi bruger betegnelser som ”mennesker med funktionsvariationer”, så sker der noget, hvor handicap lige pludselig gælder os alle. Det udvander begrebet og gør det legitimt at nedskære i ydelser og initiativer, der kompenserer mennesker med handicap,” siger Hans.

En sluttet ring

Jeg når ikke at kommentere Hans’ tankegang, før han læner sig lidt frem og med alvor bag humoren siger: ”Måske har vi levet i velfærdsstatens velmagtsperiode. Det er stort set gået fremad i hele vores levetid. Nu hører vi for alvor fremtidens toner med en næsten orgastisk krigsretorik, der uundgåeligt går udover velfærdsydelserne. Vi er vidner til angreb på FN’s menneskerettigheder herunder FN’s Handicapkonvention. Arbejdsløse bliver vi aldrig,” slutter Hans med en latter.

Hans Jørgen Møller har i årenes løb været involveret i globalt samarbejde fx i Vietnam.

Hans Jørgen Møller og borgmester Michael Ziegler. Foto fra kørestolsræset i Høje Taastrup.

Altid parat til at dele brochurer ud og gå i dialog.

Det sker

I DANSK HANDICAP FORBUND

Mouse-pointer

Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk

DU KAN SKRIVE TIL DHF PÅ FLERE E-MAIL ADRESSER:

Forbundets hovedadresse: dhf@danskhandicapforbund.dk

Landsformand: susanne@danskhandicapforbund.dk

Medlemsservice dhf@danskhandicapforbund.dk

Faglig og politisk chef: jeppe@danskhandicapforbund.dk

HORSENS

Torsdag d. 11. december, kl. 17.30: Julefrokost og pakkeleg.

Torsdag d. 8. januar 2026, kl. 19.00: Nytårsparole.

Torsdag d. 5. februar 2026, kl. 18.00: Fællesspisning.

Torsdag d. 5. marts 2026, kl. 19.00: Generalforsamling.

Der vil blive sendt invitationer ud på mail. Husk selv at medbringe drikkevarer de aftener, hvor der er spisning på Sundtoppen, Langmarksvej 86, Horsens. Ret til ændringer forbeholdes.

SØNDERBORG

Onsdag d. 17. december, kl. 14.00-17.00: Julehygge. Vi byder på kaffe, te, gløgg, æbleskiver og småkager – og selvfølgelig masser af julehygge. Senere får vi underholdning af Tim Hansen, og vi synger julen ind sammen. Der vil blive uddelt sanghæfter, så husk at tage julehumør og sangstemmer med!

Onsdag d. 4. marts 2026, kl. 15.00-19.00: Generalforsamling, inkl. spisning i Ulkebøl forsamlingshus. Ønsker du at deltage i middagen efter generalforsamlingen, skal du tilmelde dig til Hanne Poulsen på tlf. 24 44 61 29.

CALENDAR-STAR

Rådgivning: Log ind på "Min side" via hjemmesiden

Handicap NYT: bente@danskhandicapforbund.dk

Globalt samarbejde: global@danskhandicapforbund.dk

Forældrekredsen: dhf@danskhandicapforbund.dk

Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk

RYK: info@ryk.dk

Amputationskredsen: ak@danskhandicapforbund.dk

VESTFYNS FERIEKLUB REJSER

Tenerife fra d. 10. marts til 17. marts 2026

Vi skal bo på hotel MarySol, et dejligt handicapegnet hotel. Se det fulde program på hjemmesiden www.handicapgrupperejser.dk

Tenerife fra d. 24. marts til 31. marts 2026

Vi skal bo på hotel MarySol, et dejligt handicapegnet hotel. Se det fulde program på hjemmesiden www.handicapgrupperejser.dk

Ring gerne for nærmere oplysninger til formand for Vestfyns Ferieklub, Lene Hansen, tlf. 24 66 56 88.

Hold godt øje med hjemmesiden – det varer ikke længe, før der kommer nye rejser på.

Under referater på hjemmesiden er der lagt ind angående generalforsamlingen 2025.

Se eller gense onlinearrangementer på hjemmesiden

På vores hjemmeside www.danskhandicapforbund.dk kan man se eller gense flere af vores onlinemøder, kurser og arrangementer. Nogle af dem er tilgængelige for alle, andre er eksklusivt for medlemmer og er beskyttet af en kode.

Det arrangement i 2022, der havde flest live-deltagere, var ’Vælgermøde med handicappolitiske briller’. 104 deltog i dette valgkampindslag. Det kan stadig ses på hjemmesiden. Ligeledes kan man se en reportage fra Dansk Handicap Forbunds kongres, men også temaer som bilstøtte, BPA-ordning, ferietips, mv. er tilgængelige. Find dem ved at trykke på hjemmesidens link til ’Det Virtuelle Forsamlingshus’. Har man ikke koden til de optagelser, der kun er for medlemmer, så skriv til Claus Jensen på claus@danskhandicapforbund.dk Claus Jensen

Redaktøren af Handicap NYT takker af

Efter 27 år i Dansk Handicap Forbund takker jeg af og går på folkepension i en alder af 68 år.

Jeg har været meget glad for at arbejde i forbundet og for at have truffet mange dejlige mennesker både kollegaer og tillidsfolk.

Mine mange møder med medlemmer af Dansk Handicap Forbund vil jeg også gerne takke for. I årenes løb har jeg fået mange pæne ord med på vejen fra jer om min indsats vedrørende Handicap

NYT, FK-nyt og mit tilgængelighedsarbejde for Bygge – og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU), ord som har varmet hver gang.

Jeg vil aldrig glemme jer, og I har alle lært mig meget om at leve et liv med bevægelseshandicap, ikke mindst når det gælder tilgængelighed og mangel på samme. Det har været en fornøjelse at have været med til at kæmpe for positive forbedringer, velvidende at der stadig er meget at tage fat på.

Det virtuelle forsamlingshus i Dansk Handicap Forbund inviterer til Online julebanko

Vi har fornøjelsen af at invitere vores medlemmer til en hyggelig aften tirsdag d. 9. december, kl. 19.00-20.30, hvor vi vil spille online-banko og ønske hinanden en god jul.

Susanne Olsen, landsformand, og Jeppe Kerckhoffs, sekretariatschef, er aftenens værter, mens Ulla Trøjmer og Claus Jensen er hjælpe-nisser.

Vi spiller to spil, hvor der er præmier på én række, to rækker og fuld plade. Der er præmier i form af godter, vine og gavekort.

Spillet foregår via internettet på platformen Zoom. Du behøver ikke være computerekspert for at deltage. Det eneste, du har brug for, er en computer med internetadgang. Hvis du kender et medlem, der gerne vil være med, men ikke har computer, så opfordrer vi til,

at du hjælper vedkommende. Evt. kan I sætte jer sammen og deltage.

Vil du være med? Så skal du kontakte Claus Jensen på e-mail claus@danskhandicapforbund.dk eller telefon 92 82 22 02. Han vil sende dig en forklaring på, hvordan du får bankoplader, og hvordan det vil forløbe rent teknisk.

Foreløbige sponsorer: Decon Mobility, Handimobil Aalborg, Kelleris Vingaard, Automobil.

Det er kun medlemmer, der kan vinde præmier. Derfor skal du skrive dit navn og adresse i tilmeldingen, og meget gerne medlemsnummer.

Vi glæder os til at se dig til en hyggelig aften!

Mange hilsner, sekretariatet

Vester Voldgade 7-9, 1552 33 15 08 10 | pubogsport.dk

Strandskolevej 282 • 2660 Brøndby Strand Tlf.: +45 26 27 10 20 • E-mail: info@schier-aps.dk

Vester Voldgade 7-9, 1552 København V 33 15 08 10 | pubogsport.dk

os på: Vester Voldgade 7-9, 1552 København V 33 15 08 10 | pubogsport.dk ﬁnd os på: København V pubogsport.dk

Et liv med lige muligheder

I anledning af Dansk Handicap Forbunds 100-års jubilæum i 2025 er der udgivet en sang

Tekst: Mikkel Christensen · Melodi: Søren Høg Christensen og Kim Preuthun · Arr.: Ø. Ougaard

Prøv at række mig din hånd.

Gør det forskel? – Kan du mærke –kan du mærke vores bånd, som er gamle, som er stærke?

De blev skabt af os for os, og de bød hver fordom trods.

Selvom rigtig mange år er svundet, er vi stadig af den samme sag forbundet.

Vi vil skabe liv med muligheder –et liv med lige muligheder.

Handicap – et livsvilkår.

Du er dog så – meget mere.

Uanset de kort du får, kan vi altid kompensere.

Kæmper hårdt for værdighed.

Bryder barrierer ned.

Vi vil gi’ dig råd og dele viden, veksle mellem sjov og alvor hele tiden.

Vi vil skabe liv med muligheder –et liv med lige muligheder.

Verdenskrig og jordskredsvalg vores bånd har – overlevet.

Fri abort og Murens fald.

Verden er en anden blevet.

Vi er bundet af en arv,

lytter dog til tidens krav.

Vi har stadig samme indre kerne.

Vi har stadig helt den samme ledestjerne.

Vi vil skabe liv med muligheder –et liv med lige muligheder.

Vi har stemmer helt lokalt.

Ung og ældre er – forbundet.

Samarbejder helt globalt.

Alle grænser er forsvundet.

Vi er manges talerør, og det er vi nu som før.

Vi vil bygge bro hen over grøfter, hver gang politik og strategi vi drøfter.

Vi vil skabe liv med muligheder –et liv med lige muligheder.

Nu har jeg rakt dig min hånd.

Det gør forskel. – Jeg kan mærke –jeg kan mærke vores bånd, som er gamle, som er stærke. Intet om os – uden os.

Lad os byde tiden trods.

Vores fremtidshåb er ikke svundet.

Vi vil altid være af den sag forbundet.

Vi vil skabe liv med muligheder –et liv med lige muligheder.

Du kan se noder på side 30 og høre den sunget på forbundets hjemmeside.

rækkemigdinhånd.Gørdetforskel?Kandumærke?Kandu 4

mærkevoresbånd,somergamle,somerstærke?Deblev

skabtafosforos,ogdebødhverfordomtrods.Selvom 12

B¨G‹FC7FG‹FB¨BºCC7 rigtigmangeårersvundet,ervistadigafdensammesagforbundet.Vivil 16

rigtigmangeårersvundet,ervistadigafdensammesagforbundet.Vivil 16

Varmepumper • Klimaanlæg • Ismaskiner

Hovedvejen 208 • 2600 Glostrup Telefon 3333 9390 tilbud@fejekosten.dk • www.fejekosten.dk

Avedøreholmen 46 • 2650 Hvidovre • Tlf. 36 77 25 22 me@apkoeleservice.dk • www.apkoeleservice.dk

Bæredygtige løsninger for livet

Vi tilbyder alt fra: Smørrebrød - A la carte - Selskaber Firmaarrangementer - Grill- og temaaftner

Klausdalsbrovej 602 • 2750 Ballerup www.potogtot.dk • info@potogtot.dk

Vi er specialister i hjerneskader, hjernerystelser og udviklingsforstyrrelser

Marielundvej 20 2730 Herlev Tlf. 27 89 74 10

Det bedste

skoleår i dit liv

Ergonomisk sæde

Hardsyssel Efterskole ligger i Vejrum mellem Struer og Holstebro. Vi har seks linjer: Outdoor, Musik, KunstVærk, Sport, Film og E-sport.

Skolen har reserveret fire pladser til elever med fysiske handicaps. Der er tilgængelighed over alt, og vi har ansat rigtig søde handicaphjælpere.

Læs mere om skolen og book et besøg, hvor I kan opleve stemningen på hardsyssel.dk

”Fantastisk efterskole! Vores søn gik to år på Hardsyssel. Stemningen er varm, og skolen har dedikerede lærere, som kun vil vores søn det bedste! Han har rykket sig fagligt, udvikler sig helt vildt og har fået en masse gode venner.”

Susan Aakjær Larsen på Facebook Besøg

Hardsysselvej 2 / Vejrum / 7600 Struer T 97 46 47 33 / hardsyssel.dk

Aarhus C • Farstrup Comfort Center Tlf. 8613 3588

Glostrup • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030

Holbæk • Farstrup Comfort Center Tlf. 2056 4403

Kolding • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030

København K • Vestergaard Møbler Tlf. 3257 2814

Lyngby • Vestergaard Møbler Tlf. 4587 5404

Odense • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030

Tilst • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030

Se mere på farstrup.dk UNIKKE STOLE TIL UNIKKE MENNESKER

RYK vil ikke acceptere udelukkelse fra kompensationsydelsen

Gennem flere år er mennesker med rygmarvsskader presset ud af personkredsen for merudgifter, og tendensen er, ifølge RYK, accelereret med indførelse af den nye kompensationsydelse. RYK har været i dialog med ministeren om problemet

Dansk Handicap Forbund har fire specialkredse. Det er et udtryk for forbundets bredde, at vi både arbejder samlet om at fjerne samfundsskabte barrierer på tværs af diagnoser, men samtidig har specialkredse, som arbejder med særligt fokus på de udfordringer, som særligt rammer dem.

Som eksempel organiserer RYK mennesker med rygmarvsskader, som lever med funktionsnedsættelser, som har indgribende betydning i hverdagen. Derfor har gruppen store følgeudgifter i hverdagen, som tidligere har været dækket under merudgiftsbestemmelsen efter servicelovens § 100. Igennem en årrække har vi oplevet, hvordan mennesker med rygmarvsskader langsomt er skubbet ud. RYK og Dansk Handicap Forbund har af flere omgange sat fokus på denne problemstilling – fx gennem foretræde i Folketinget og senest i forbindelse med de politiske forhandlinger og høringsprocesser omkring vedtagelsen af den nye kompensationsydelse, som træder i stedet for merudgiftsbestemmelsen. Intentionen med loven var beskrevet som en forenkling og afbureaukratisering, som skulle sikre en bedre anvendelse af offentlige midler. Vi har hele tiden gjort gældende, at disse midler skal sikre, at alle, som har behovet, skal omfattes af personkredsen – herunder også dem, som er gledet ud – fx mennesker med rygmarvsskader. Det har man ikke fra politisk side været enige i.

Sammen med Danske Handicaporganisationer har vi i høringsprocessen rejst vores bekymring over at se mennesker med rygmarvsskader blive skubbet ud, og vi må konstatere, at der er sket en praksisglidning, som har udhulet ordningen, så der i dag er langt færre, som har adgang til at få dækket de udgifter, de har som en følge af deres funktionsnedsættelse.

Det har store konsekvenser for den enkelte i hverdagen, og det er i direkte modstrid med kompensationsprincippet og de forpligtelser, Danmark har igennem ratifikationen af FN’s handicapkonvention.

RYK har rettet en særlig henvendelse til det politiske niveau og har fået svar fra social- og boligministeren, som bekræfter, at mennesker med rygmarvsskader ikke generelt er dømt ude af personkredsen.

Du kan læse brevene her: https:// www.danskhandicapforbund.dk/s/ Abent-brev-til-ministeren-17082025. pdf

Kilde: Jubilæumshistorie nr. 43 i anledning af Dansk Handicap Forbunds 100-års jubilæum fra forbundets hjemmeside.

CAMERA PRIVAT: HELLE SCHMIDT

Helle Schmidt er formand for RYK.

Geelsgårdskolen

GEELSGÅRDSKOLEN

Bliv en del af vores højt specialiserede fagfællesskab, og gør en forskel for nogle helt særlige børn.

Læring – livsglæde – livskompetence – ligeværd

Scan og se mere

Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens mest specialiserede helhedstilbud for børn og unge med svære funktionsnedsættelser. Vi tilbyder skole for 0 -10 klasse, STU, fritidsordning, botilbud og aflastning samt fysio- og ergoterapi. Derudover har vi sygeplejersker, psykologer, didaktiske og pædagogiske vejledere, talepædagoger og IKT-vejledere, som alle understøtter vores brede tværfaglige samarbejde. Scan QR-koden for at se vores ledige stillinger.

Læring – livsglæde – livskompetence – ligeværd Hovedstadens

Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund

der er ﬂere måder, du kan gøre det på

Brug hjemmesiden

Ring til os på 39 29 35 55

Send os et brev

- www danskhandicapforbund dk

>> Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<

Her ﬁnder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden.

Det er nemt og hurtigt.

TYPER AF MEDLEMSKAB

Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.

Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 330,- kr., og par/familiemedlemskab koster 490,- kr.

På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:

Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email

Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets ﬁre specialkredse

Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde

Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden

Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver

Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:

Dansk Handicap Forbund

Carl Gustavs Gade 3

2630 Taastrup

Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte sekretariatschef Jeppe Kerckho s, tlf. 39 29 35 55 eller Jeppe@danskhandicapforbund.dk

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund

Ordinært medlem

Hvilket medlemskab ønskes:

Navn:

Enlig Par

Jeg har et handicap Jeg har ikke et handicap

Støttemedlem

Evt. Ægtefælle/samlevers navn:

Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):

Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)

Barnets navn:

Fødselsdato (d.m.å):

Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år

Amputationskredsen (AK)

RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)

PolioNetværket

Dato og underskrift

Med min underskrift giver jeg samtykke

Jeg har et handicap Jeg har ikke et handicap

Adresse:

Postnummer/by:

E-mail:

Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):

Mere end 30 års indsats for fællesskabet

Hver dag arbejder ildsjæle i Dansk Handicap Forbund for et stærkt fællesskab og støtte til mennesker med handicap. En af dem er Etti Bramsen Kjær fra Haderslev, som i mere end 30 år har arbejdet for lokalafdelingen og ydet et stort bidrag til sammenhængskraften i byen

Handicap NYT har besøgt Etti

Bramsen Kjær og hendes mand Jens Erik Kjærs gård lidt udenfor Haderslev, som har dannet rammen om fester og sammenkomster for DHF-medlemmerne i lokalafdelingen. Med udsigt til åbne marker, kaffe i koppen og hyggelig opdækning i det lille

orangeri, tog vi en rejse gennem tiden. Etti er formand for Haderslev afdeling og har været aktiv i Dansk Handicap Forbund (DHF), siden starten af 90’erne og Handicap NYT vil gerne have indblik i, hvad der driver et så langt engagement i forbundet.

Sammen bladrer vi i afdelingens klenodie – ’Gæstebogen’, som har fuldt afdelingen i årtier, og som i billeder og tekst fører os ind i afdelingens historie, mens Etti skridt for skridt fortæller om sit virke i forbundet.

” Jeg havde arbejdet en årrække i hjemmeplejen og var herigennem i kontakt med mange mennesker, som havde behov for hjælp – eller selv arbejdede indenfor området. Den lokale afdeling af Dansk Handicap Forbund afholdt arrangementer på det lokale plejehjem med både musik, foredrag, udflugter, socialt samvær og gensidig støtte. Det var herigennem, at kontakten blev skabt,” fortæller hun.

Etti har altid haft et stort engagement og brænder for kontakten til mennesker og fællesskaber, så det lå lige for, at sige ja til at hjælpe til. I løbet af kort tid blev det da også naturligt, fortæller Etti at deltage med både familiemedlemmer og børn. Som frivillig i afdelingen var det ikke kun et spørgsmål om at gøre noget for andre, men også en følelse af selv at være en del af et betydningsfuldt fællesskab. I 1998 vælges Etti til bestyrelsen og i 2008 bliver hun formand og har drevet afdelingen lige siden.

En særlig opgave

Under samtalen bliver det tydeligt, at arbejdet i Haderslev afdeling er meget mere end hygge og socialt samvær. Det er helt tydeligt, at Etti udøver en helt særlig omsorg for medlemmer, som befinder sig i en svær livssituation, føler sig alene – eller har svært ved at navigere i kontakten til systemet eller forstå meddelelser fra en myndighed. ” Vi gør i afdelingen meget ud af, at der ikke er faste pladser, og på den måde

Etti Bramsen Kjær er formand for lokalafdelingen i Haderslev.

sikrer vi, at alle kommer til at tale med nye mennesker,” oplyser hun.

For når nye kontakter skabes, og netværket styrkes for dem, som har brug for en hånd, bliver det nemmere at komme i kontakt med nye mennesker. Etti fortæller, at hun også taler med medlemmerne i telefon og hjælper direkte, når nogen står i en svær situation. Denne rolle blev hun styrket i med uddannelsen som bisidder i 2013 med fokus på både retssikkerhed og værktøjer til at støtte mennesker i krise og hjælpe med at finde ro og skabe fokus i en svær situation.

På spørgsmålet om, hvad der driver hendes engagement, falder svaret prompte – det handler simpelthen om at se glæden hos mennesker, når man samler dem i et fællesskab.

Gennem samtalen bliver det tydeligt for mig, at det arbejde, som Etti og de øvrige medlemmer udfører i lokalafdelingerne, udgør en lim og en sammenhæng i tilværelsen for de enkelte mennesker. Systemet kan hjælpe et stykke af vejen, men i Haderslev afdeling tager man hånd om alle de udefinerbare ting, som handler om at høre til, at få talt om de svære ting, at få hjælp til at forstå og navigere i det, der er svært og andre gange bare have en glad og bekymringsfri stund, hvor man får et godt grin. Det bliver under samtalen meget tydeligt, at Ettis indsats, omkring alle de udefinerbare ting, er et vigtigt bidrag til sammenhængskraften i lokalsamfundet – en indsats, som ikke altid er synlig, men som er afgørende for menneskers oplevelse af livskvalitet.

Fællesskaber og indflydelse

For Etti handler arbejdet i lokalafdelingen først og fremmest om at samle mennesker i et stærkt fællesskab og sikre den personlige støtte. Selvom Etti først og fremmest har fokus på det sociale, så har hun i den grad arbejdet interessepolitisk. Fx er det blevet til 10 års arbejde med både socialpolitik og tilgængelighed i Danske Handicaporganisationer (DH) og handicaprådet. Aktuelt er hun involveret i processen omkring nye byggerier i Haderslev. For som Etti forklarer, så giver den tætte kontakt med medlemmerne i lokalafdelingen en særlig viden, som er afgø-

rende for arbejdet i fx et handicapråd eller afdelingens arbejde med at påvirke udviklingen af byen.

Det lille og det store vi Samtalen om fællesskaber, sammenhængskraft og interessepolitisk arbejde leder også videre til en snak om fremtiden. Etti ønsker ikke bare at arbejde videre med det lokale, men også at styrke det regionale. ”Der er noget, som DHF-medlemmer har tilfælles på tværs af afdelinger og endda landsdele. Her i Sønderjylland deler vi en særlig historie, som gør det oplagt at lave arrangementer sammen i regionen”, konstaterer hun. Men der er også interesser for handicap, som går på tværs

Etti Bramsen Kjær viser gæstebogen frem, der omhandler lokalafdelingens historie.

af landet, og som blomstrer, når man er sammen til fx kongres, bisidderkurser eller andre tværgående møder eller events. Det er tydeligt, at Etti beskriver DHF som et særligt fællesskab - et ’Vi’, som både kan være nært, men også går på tværs og sikrer, at mennesker med handicap ikke står alene.

Samtalen med Etti har givet Handicap NYT en tydelig forståelse for fællesskabers betydning og en oplevelse af et brændende og smittende engagement og ambition om at fortsætte det gode arbejde for mennesker i regi af DHF. I et 100 års jubilæumsår er Ettis engagement et stærkt og inspirerende vidensbyrd om, hvad DHF er og står for.

Tilgængelighedsarbejdet har givet resultater

Handicap NYT sætter fokus på forbundets Bygge – og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU)

Dansk Handicap Forbund har i sin lange historie altid været interesseret i tilgængelighed, da mennesker med bevægelseshandicap ofte støder ind i barrierer, som andre ikke skænker en tanke, det kan være alt fra trappetrin til bygninger, høje kantsten, grusstier, smalle døråbninger, manglende mulighed for at benytte kollektiv transport osv. Allerede i forbundets tidlige år blev der i Vanførebladet bragt reportager om utilgængelige sporvogne. I dag skaber letbaner lignende udfordringer, fx i Aarhus, hvor ikke alle stationer kan benyttes af kørestolsbrugere.

Dette tilgængelighedsarbejde har der været flere anslag til gennem årene, men 1980 blev der nedsat et udvalg og nav

Sejre

1. Indførelse af den individuelle handicapkørsel for borgerne, der ikke kan komme med kollektiv transport på grund af deres bevægelseshandicap, blev indført ved lov i 1992.

2. I BR 1995 optræder der både tilgængelighedskrav og handicaptoiletter. Mål i Bygningsreglementet for handicaptoiletter kom med i Bygningsreglementet i 2008, og de mål er der stadig trods senere revisioner af bygningsreglementerne.

3. Obligatorisk undervisning i tilgængelighed på landets arkitektskoler blev indført i 2000.

Tilgængelighed har i mange år været en mærkesag.

4. At man ikke kan placere et handicaptoilet i fx en kælder uden at sørge for adgang. Det blev præciseret af minister Bendt Bendtsen i 2003. Bestemmelsen kom med i det følgende bygningsreglement.

I 2006 blev det slået fast af Erhvervs- og Byggestyrelsens at en lift ikke kan betegnes som niveaufri adgang i nybyggeri på grund af en henvendelse fra BTPU. I 2013 blev det præciseret, at man kan blive visiteret til handicapkørsel, selv om man har handicapbil. niveaufri adgang til nybyggede parcelhuse var gældende i BR10 og BR15, men forsvandt i 2017 og blev genindført i 2024. Blandt andet på grund af protester fra BTPU med flere.

Og så er der også andre sejre såsom ændringer af Statens Museum for Kunst, og at den kollektive transport trods alt er blevet bedre og fx vinder elektriske ramper frem, og at letbaner gøres tilgængelige for mange, selvom djævlen altid ligger i detaljen.

Tilgængelighedsvejledere

Udvalget har uddannet mange tilgængelighedsvejledere, og et nyt hold er klar i 2025/2026. Mange medlemmer søger råd hos BTPU, og sekretariatet modtager jævnligt henvendelser fra studerende, håndværkere, tegnestuer, beboerrepræsentanter og myndigheder om tilgængelighed i praksis.

Dette daglige arbejde har været med til at forbedre adgangsforhold med mere overalt i landet.

Selve udvalget nedsættes på det første hovedbestyrelsesmøde efter kongressen, og der har især i de seneste år været kampvalg, da tilgængelighedsarbejdet tiltaler tillidsfolk.

Bofællesskabet Solglimt | Nørrevænget 1, 7480 Vildbjerg Tlf. 2469 7800 | www.solglimt-vildbjerg.dk

- smag forskellen... Vi brygger det bedste øl -

Reprovej 5 • 8722 Hedensted Tlf. 7589 2366 • www.polyprint.dk

Effektiv og smart varme med Danfoss Ally™

Se mere på ally.danfoss.dk

HAR DU GAFLET VORES

• Flere end 500 opskrifter med REMA 1000 varer

• Opskrifter med varer fra ugens avis

• Fra opskrift til indkøbsliste med få klik

Kvalitet siden 1876

Huskelister

Hvad skal man tænke på, når man skal opføre et handicaptoilet, det er der mange, der grubler over. Derfor har udvalget udgivet en række populære huskelister med tegninger og mål. For år tilbage eksisterede Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) , som havde en lang række tjeklister om tilgængelighed. Men instituttet eksisterer ikke længere, og tjeklisterne er aldrig kommet i nye opdaterede udgaver. Det eneste sted, man kan finde noget er i standarder, og de er ofte ikke gratis men koster mange penge. Det gør BTPU’s huskelister ikke, og derfor bruges de flittigt.

Samarbejde og ildsjæle

Det er ikke kun BTPU, der bidrager med at udføre tilgængelighedsarbejde, både uddannede tilgængelighedsvejledere og menige medlemmer har gjort en del lokalt. Det kan være ændringer af parkeringspladser, vejledning om naturstier osv. Noget at dette arbejde sker naturligvis også i samarbejde med Danske Handicaporganisationer (DH) og de lovpligtige kommunale handicapråd.

BTPU er kendt for sin udholdenhed, tålmodighed og vedholdenhed. En af de største ildsjæle var Arly Dalgaard, formand for BTPU indtil sin død i 2006. Han var drivkraft bag mange af udvalgets resultater og huskes fortsat med stor respekt af alle dem, der samarbejdede med ham eller modtog undervisning.

En ting udvalget går op i er, at man skal vejlede i overensstemmelse med bygningsreglementet og standarder osv. Her spiller BTPU en vigtig rolle med at vejlede medlemmer, men også tegnestuer, studerende, håndværkere nyder godt af de tips, som BTPU giver fra sig. Ligesom samtlige bygningsreglementer, der har været til høring i BTPU’s historie, er blevet kommenteret grundigt.

Fremtiden

Her i 2025 er håbet, at universelt design skal blive det nye normale, så alle mennesker – uanset funktionsevne – kan færdes frit både inde i bygninger og udenfor.

Arkivfoto af BTPU til møde på hovedkontoret på Hans Knudsens Plads. Fra venstre ses Arly Dalgaard, Lena Nielsen og Jens Petersen.

Elektriske ramper vinder frem på busser – også i Danmark.

Der skal atter være niveaufri adgang til parcelhuse ifølge bygningsreglementet.

Frico udvikler produkter og energieﬀektive varmesystemer, der skaber bedre komfort.

Thorsvej 106 7200 Grindsted

Email: info@frico.dk

Tlf.: +45 50 80 20 23 www.frico.dk

Rugvænget 10c

4100 Ringsted

Tlf. 40 76 50 68 www.lydfabrikken.dk

Din samarbejdspartner indenfor isolering og brandsikring www.iso-partner.dk

Stensbjergvej 11, 2. sal . 4600 Køge 56 56 06 00 sr@srrevision.dk · www.srrevision.dk

Avedøre Butikscenter

Telefon: 40 49 85 99 Email: info@mohsinson.dk www.mohsinson.com

DSJ Malergruppe Transformervej 9 2860 Søborg

Tlf: +45 44 48 01 01 Email: info@dsj.dk www.dsj.dk - den professionelle samarbejdspartner

Hvidovre Torv 11 • 2650 Hvidovre Tlf. 36 48 14 14 • www.torvecafe.dk

Falkoner Alle 128 2000 Frederiksberg Tlf. 25 76 76 76

Email: skole@kontormail.dk skolerengøring.dk

Signalvej 153 • 2860 Søborg Tlf. 61 76 93 33

Email: kontakt@malerﬁx.dk www.malerﬁx.dk

Fleksjob og arbejdsmarkedet

Ny bog sætter fokus på fleksjob og om erfaringer i praksis

Hvordan fungerer fleksjobordningen egentlig? Og hvad betyder den for mennesker med handicap? De spørgsmål stiller bogen Fleksjob og arbejdsmarkedet, skrevet af forskerne Thomas Bredgaard og Helle Holt. Selve bogen giver et aktuelt og grundigt indblik i, hvordan ordningen bruges, opleves og påvirker både borgere, virksomheder og jobcentre.

Tilpasse job til mennesker

I dag arbejder over 100.000 personer i fleksjob eller er visiteret til et fleksjob. Det gør fleksjob til den vigtigste indgang til arbejdsmarkedet for mennesker med nedsat arbejdsevne. For personer med handicap er bogen særlig relevant, fordi den viser, hvordan arbejdsmarkedet kan indrettes, så flere kan deltage, også når arbejdsevnen er begrænset. Den peger både på muligheder, barrierer, skånehensyn, fleksibel

arbejdstid – og virksomheders holdninger og jobcentrenes praksis. Frem for alt minder bogen om, at fleksjob handler om at tilpasse jobbet til mennesket og ikke omvendt. Bogen bygger på forskning fra blandt andet Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse og beskriver borgerens rejse gennem systemet fra visitation og jobsøgning til ansættelse. Samtidig belyser den fleksjobordningen fra tre vinkler: borgerens, jobcentrets og arbejdsgiverens, og giver et samlet billede af, hvordan ordningen fungerer i praksis.

Rummelighed og jobcentrenes rolle

Bogen kommer omkring centrale temaer som virksomheders rummelighed, borgernes erfaringer og jobcentrenes rolle. Begreber som arbejde, arbejdsevne, handicap, inklusion og eksklusion, der giver læseren en forståelse af de mekanismer, der former arbejdsmarkedet for mennesker med handicap. Derudover viser bogen, hvordan fleksjobordningen befinder sig i spændingsfeltet mellem offentlig forsørgelse og selvforsørgelse, og hvordan denne balance påvirker både system og mennesker.

Med cirka 190 sider er bogen overskuelig og anvendelig, ikke kun for forskere og praktikere, men også for borgere, der selv er i eller på vej mod et fleksjob. Den giver indsigt i, hvordan virksomheder opfatter ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne, og hvad der kan gøre en reel forskel. For personer med handicap er det ofte netop de praktiske og organisatoriske tilpasninger, der er afgørende for at kunne bidrage på lige fod.

Relevant bog

I bogen bliver fleksjob sat ind i en større samfundsmæssig sammenhæng. Fleksjob handler ikke kun om individuel tilpasning, men om at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor alle kan finde mening og deltagelse. Det kan styrke oplevelsen af, at man som person med handicap er inkluderet på arbejdsmarkedet.

Alt i alt er Fleksjob og arbejdsmarkedet en relevant bog for alle, der ønsker at forstå rammerne for fleksjobordningen, både som medarbejder, arbejdsgiver eller beslutningstager.

Den kombinerer forskningsmæssig tyngde med konkrete erfaringer og giver både indsigt og inspiration til dialog.

Jeg vil anbefale bogen til alle, der er i fleksjob, overvejer fleksjob, eller arbejder for et mere rummeligt arbejdsmarked. Den er et godt bidrag til arbejdet med, at mennesker med handicap ikke blot har et job, men har muligheden for at være aktive og bidragende på arbejdsmarkedet på egne præmisser.

Globalt Samarbejde:

Historien fortalt af to der har været med hele vejen

I dag samarbejder DHF med 37 handicaporganisationer i fire lande gennem et 4-årigt program i Handicappuljen. Men hvordan startede det globale arbejde? Hans Jørgen Møller har været med fra de første ideer opstod for 40 år siden, og Henry Lind kom til få år efter, først som frivillig og siden som ansat. I et interview i anledning af DHFs 100 års jubilæum skruer vi tiden tilbage dengang, det hele begyndte.

Hans: ”I 1985 var jeg med i Ungdomskredsen. Startskuddet var, at vi via Dansk Ungdoms Fællesråd blev inviteret med på en tur til Kenya og Zimbabwe. Der mødte jeg en fra Folkekirkens Nødhjælp, som var ved at starte en rehabiliteringsklinik i Nairobi. Jeg tænkte, at det var for dårligt, at vi ikke også gjorde sådan noget i Dansk Handicap Forbund (der dengang hed Vanføreforeningen).”

Henry: ”Jeg har fået fortalt, at Jesper Gunnarsen og Michael Larsen mødte hinanden, da de var indlagt på rehabiliteringscentret i Hornbæk. Her så de en masse kasserede kørestole og blev enige om, at de ville kunne gøre gavn i Nicaragua. Det har jo nok været efter, at du var i Afrika.”

Vi måtte besætte et kontor i Dansk Handicap Forbund

Hans: ”Da vi vendte hjem fra Afrika, startede vi en intern debat. Det var op ad bakke. Det var ikke noget, folk syntes vi skulle beskæftige os med. Og hvis vi skulle, måtte det ikke koste forbundet noget. Så kom Jesper Gunnarsen ind i billedet, og vi

Jesper Gunnarsen fra Dansk Handicap Forbund optræder på et gavlmaleri i Nicaragua, hvor han var med til at skabe et værksted.

startede et samarbejde med Nicaraguakomiteen. Det var lidt før din tid, Henry. Vi måtte faktisk besætte sådan et lille kontor nede ad gangen på Hans Knudsens Plads. Ham der var landsformand, var ikke interesseret, så jeg måtte mobilisere nogle folk for at få det igennem politisk. Men et af de store problemer i starten var at få oplyst medlemmerne og lokalafdelingerne om, hvad der var meningen med det, vi lavede.”

Henry: ”Det har været en glidende overgang i DHF, fra at I måtte kæmpe for overhovedet at være der, til at vi var lidt som en isoleret ø og så til i dag, hvor det globale arbejde er en integreret del af forbundet.”

En container med kørestole til Nicaragua

Hans:” Jesper Gunnarsen var med i fagforeningen Specialarbejderforbundet, som vi samarbejdede med. Det første, vi lavede, var at samle hjælpemidler ind. Det var i slutningen af fattigfirserne. Der var mange arbejdsløse, så man havde sådan nogle værksteder, som vi kaldte ”Dum i Arbejde” (”Ung i Arbejde”). Vi samarbejdede med et i Jylland og et på Sjælland om

at renovere kørestole og hjælpemidler. Vi havde en aftale med DSB om, at folk kunne aflevere deres hjælpemidler på stationerne, så ville DSB sørge for transporten til de to værksteder. Der var fx mange plejehjem, der havde gamle kørestole i kælderen. Det gik godt, og vi fik en container fra Havnearbejdernes fagforening, som vi kunne sende til Nicaragua.”

Henry: ”I 1989 blev der lavet et delegationsbesøg til Nicaragua. Det var der, vi først mødte hinanden, Hans. Jeg var ansat i Nicaraguakomiteen til at organisere besøget. Og så startede det første projekt i 1990.”

Det hele gik op i hat og briller

Hans: ”Bortset fra det med indsamling af hjælpemidler, hvordan husker du så det første projekt?”

Henry: ”Det startede sådan set fint. Nicaraguakomiteen fik fat i Ove Faurby, der boede i Nicaragua, og han skabte kontakt til en nicaraguansk organisation, der hed SOLIDEZ. Planen var at opbygge et værksted, hvor man lavede trælegetøj. Her skulle ansættes nogle mennesker med handicap. Det var folk man nærmest samlede op på gaden, og så skulle de udlæres til at drive et kooperativ. Der var fire udlændinge til at styre det, og det hele gik op i hat og briller. Altså de fik lavet et fint værksted, og der blev lavet noget fint legetøj. Men det kom aldrig til at fungere. Det kunne ikke løbe rundt, og det handlede for meget om, hvem der skulle bestemme.”

I kørestol med en pistol i rygsækken

Hans: ”Det var ikke så længe siden, der havde været borgerkrig, da jeg besøgte Nicaragua. Og det chokerede mig jo lidt, at dem i kørestol også kørte rundt og var bevæbnet med pistoler i rygsækkene. Når man besøgte dem hjemme, så stod der sådan en AK 47 indenfor døren, just in case.”

Henry: ”I starten bestod handicapbevægelsen meget af veteraner fra sandinisthæren. Først havde vi snedkerværkstedet, så kom kørestolsværkstedet, og så i 1995 begyndte vi at lave det, vi også gør i dag, nemlig at arbejde med organisationsopbygning. På det tidspunkt kom også sandinisternes modstandere contraernes organisation med.”

Drevet af frivillige kræfter

Henry: ”Jeg var frivillig i 1992-97, og Ove Faurby var leder af organisationsopbygningsprojektet fra 1995, hvorefter jeg

overtager i 1997. Ove og jeg var i Nicaragua, og projektet blev fra Danmark udelukkende drevet af frivillige, især Jesper Gunnarsen og lidt Michael Larsen. Jeg havde i den periode ikke så meget kontakt med DHF i Danmark. Det var først i 2002-2003, at Michael som den eneste blev ansat til at arbejde med området på DHF’s kontor i Danmark. Da han kom til, blev der oprettet det første U-landsudvalg (nu Udvalget for Globalt Samarbejde), som du Hans blev formand for.”

Arbejdet udvikler sig, og flere lande kommer til ”I starten i Nicaragua var projektet helt domineret af FOR-organisationer, som var de stærke. De andre – altså organisationer AF mennesker med handicap - var sådan nogle svage nogen, som vi på det tidspunkt tænkte, at vi ikke kunne arbejde sammen med. Dengang var der ikke nogen politik på området fra DHF’s side. Jeg begyndte at analysere lidt på det. Men det var først omkring 2002, at vi besluttede at stoppe støtten til FOR-organisationerne og fokusere på organisationer AF mennesker med handicap.”

Hans: ”Efter vi startede i Nicaragua, begyndte der at komme henvendelser fra andre lande”.

Henry: ”De første større projekter var i Uganda og Ghana i starten af nullerne. Da vi begyndte at tænke på at udfase i Nicaragua, kom Honduras ind i 2006 og derefter Bolivia i 2011. I 2012 overtog vi Vietnam projektet fra PTU, og til sidst kom Guatemala med fra 2019. Der har undervejs også været mindre projekter i blandt andet Mozambique og Nepal. Vi har siden Nicaragua mere eller mindre arbejdet efter det, vi kalder ”DHF-modellen” med mange partnere, der alle er organisationer AF mennesker med handicap, og siden Honduras startede, har vi haft DHF-kontorer med lokale ansatte.

Henry: ”Pengene er hele tiden kommet fra DANIDA. I starten var det meget nemt at ansøge, men i løbet af nullerne kom der flere og flere krav. Det er meget mere bureaukratisk nu, og selvfølgelig er der nok noget, vi gør en smule bedre, men hovedsagelig, så tænker jeg, at vi har lavet kvalitetsarbejde de sidste 23 år.”

Hans: ”Historisk set kan man sige, at dengang vi startede det her, var der ikke noget u-landsarbejde i det, der i dag hedder Danske Handicaporganisationer. Så vi har været med til at starte det.”

Michael Larsen og Hans Jørgen Møller sammen med en lokal repræsentant i Vietnam i 2015.

Hans Jørgen Møller til højre var med at starte et projekt i Vietnam.

Vi kan lære meget herhjemme

Hans: ”Jeg har besøgt Nicaragua, Ghana, Uganda og Vietnam, og jeg synes, vi kan lære meget herhjemme. Det er godt ikke at gro fast i de samme mønstre. Specielt synes jeg om det samarbejde, der er mellem handicapgrupperne. Selv om der er forskel på at være blind og døv, så arbejder vi efter de samme mål om at forbedre tilværelsen. Personligt har det været meget givende, også den åbenhed og imødekommenhed, man møder. At møde folk, som har det meget dårligere end herhjemme, sætter tingene i perspektiv, om det vi har kæmpet for i mange år – i 100 år – hvor meget tingene kan flytte sig, når vi står sammen. Vi har ikke sagt til partnerne ”sådan og sådan skal I gøre”. Det er vigtigt. Vi har i stedet lagt forskellige muligheder frem, så de selv kan bestemme. Det er også vigtigt, at vi har arbejdet med at skabe større selvværd, for er du ikke glad for dig selv, kan du ikke gøre noget for andre.”

Det har været et privilegie at se de store forandringer

Henry: ”Der er også det med værdierne, altså lighed, gennemsigtighed og demokrati. Selv i en kultur med machismo og meget autoritære strukturer, har det været muligt at ændre organisationskulturen. Jeg er jo enormt stolt af det arbejde, vi har lavet. Det er tydeligt, at man kan påvirke en hel handicapbevægelse, og at tusindvis af mennesker med handicap har fået mere selvværd og er kommet ud af isolationen. Det varmer jo om hjertet, når nogen siger ”Jeg har deltaget i de her kurser, og jeg er et helt anderledes menneske nu”. Når den historie dukker op igen og igen, så begynder man at tro på det. Jeg synes klart, at vi lavede mange fejl i starten, i forhold til den måde vi arbejdede på. Men fra omkring årtusindskiftet og frem, hvor vi har satset benhårdt på at skabe bæredygtighed i organisationerne, har vi haft fat i det rigtige. Det har vist sig, at organisationer af mennesker med handicap i fattige lande også kan blive bæredygtige og meget professionelle. Det har været et enormt privilegium at se. Altså de organisationer i Nicaragua, som ingen ville arbejde med, ikke engang os selv, de er alligevel lykkedes med at blive rigtig stærke organisationer. Det kan være svært at se forandringen på et par år, men når man har været med så lang tid, så kan man se de der kæmpestore forandringer.”

Henry Lind på kontoret i Nicaragua.

Michael Larsen og Henry Lind på besøg i Vietnam i 2013.

Han Herreders Efterskole

Sammen udvikler vi vores talenter

Hald Ege Efterskole er for dig, som er vild med sport, fællesskab og tydelige værdier. Et år på Hald Ege Efterskole giver dig en unik chance for at opleve en ny kultur, når vi pakker kufferten og besøger Ghana eller Sierra Leone.

Der er masser af gang i den og nok at se til på Hald Ege Efterskole, som ligger midt i naturen lige udenfor Viborg.

Alle har et talent; alle er et. Og sammen skal vi udvikle det!

Job nr.: JAM18-4977+RGSN21-4976

Tlf. 98 21 17 75

Aggersundvej 237, Skerping 9690 Fjerritslev Att.: Svend Åge Nielsen E-mail: sn.hhu.dk@gmail.com øbing-Skjern

HALD EGE EFTERSKOLE � Videbechs Allé 137 � 8800 Viborg Tlf. 86 63 82 55 � www.hald-ege-efterskole.dk

Læs meget mere om os og vores projekter på vores hjemmeside: www.eb-byg.dk

Erhverv og Bolig Byg A/S er totalentreprenør & hovedentreprenør indenfor bolig- og erhvervsbyggeri i hele Danmark

NB: Vær

Kontakt:

Erhverv og Bolig Byg A/S Haraldsvej 66A 8960 Randers SØ Tlf. 70 23 16 16 mail@eb-byg.dk

G annonce. røn rammeinddeling på opmærksom tryk.

Et historisk blik på ejendomme med betydning for mennesker med handicap i Danmark

Samfundet og Hjemmet for Vanføre – begyndelsen på en ny tid

I året 1872 samledes en gruppe på 14 mænd på Den kongelige Skydebane på Vesterbro i København. Gruppen bestod af fire læger, to apotekere, en juridisk professor (senere justitsmi nister), et par grosserere, en etatsråd og flere embedsmænd. Gruppen blev ledet af den pensionerede præst Hans Knudsen. Det ene punkt på mændenes dagsorden var: Hvordan kunne man forbedre vilkårene for mennesker med fysisk handicap?

met for Vanføre grundlagt. Det var den første institution i Danmark, der spe cialiserede sig i behandling og støtte til mennesker med handicap. Visionen var banebrydende for sin tid. Nemlig at mennesker med handicap ikke skulle leve af tiggeri, men i stedet have mu lighed for uddannelse, behandling og et værdigt liv.

Institutionen rummede både behandlingsklinik, børnehjem, skole og håndværksuddannelse og lærlingehjem, og her arbejdede man både med kirurgi, ortopædiske hjælpemidler og undervisning.

I 1935 og 1940 indviede Samfundet og Hjemmet for Vanføre to moderne ortopædiske hospitaler i henholdsvis Aarhus og København. Det blev et vendepunkt, da institutionerne trådte ind i samfundets forreste række inden for ortopædi og rehabilitering. Med

Fra Holsatia til Egmont Højskolen – et sted for læring og livsmod

I Hou ved Odder lå tidligere Holsatia, et feriehjem oprettet af Samfundet og Hjemmet for Vanføre. I 1956 blev stedet overdraget til Landsforeningen af Vanføre, som udvidede formålet og feriehjemmet blev både efterskole for unge og højskole for voksne med handicap. De fysiske rammer var dog langt fra tidssvarende. Bygningen var en gammel patricierejendom i italiensk

Den 3. november 1961 blev højskolen officielt indviet i overværelse af daværende statsminister Viggo Kampmann og flere andre ministre.

Egmont Højskolen blev den første højskole i Danmark, der havde en særlig forpligtelse over for mennesker med handicap, en nyskabelse i dansk uddannelseshistorie.

Skolens værdigrundlag byggede på solidaritet, myndighed og værdighed. Den skulle være et sted, hvor alle, uanset fysisk handicap, kunne lære, udvikle sig og deltage i fællesskabet.

Egmont Højskolen blev indviet i 1961.

Som skolens første forstander Oluf Lauth formulerede det: ”Ingen er så fysisk eller psykisk dårlig, at de ikke kan hjælpes og lære noget på en eller anden måde”.

Kilde.”Klædt på til livet – en krønike om Egmont Højskolen 1956-2006” af Hanne Klitgaard Larsen.

Sct. Knudsborg – ferie og fællesskab

Et centralt samlingspunkt i Dansk Handicap Forbunds historie var Sct. Knudsborg. Da stedet åbnede som feriecenter i 1964 var forholdene meget beskedne, brugerne boede i telte, og den eneste bygning var en gammel hytte fra 1928.

Gennem årene blev stedet udbygget, senest i 1994, hvor arealet nåede 1.732 kvadratmeter.

Sct. Knudsborg blev hurtigt et yndet sted for forbundets medlemmer, både til sommer- og juleophold, kurser og møder. På sommer- og juleophold blev

Nye boligformer – et hjem og et fællesskab

Kollektivhuse

Efter krigen blev det tydeligt, at mennesker med handicap ofte manglende egnede boliger. I 1953 blev Landsforeningen af De Vanføres Boligselskab (senere De Vanføres Boligselskab) stiftet. En boligundersøgelse året før havde vist, at forholdene var langt under standard, og ideen om et særligt boligselskab blev hurtigt en realitet med støtte fra blandt andre Viggo Kampmann.

I 1955 fulgte etableringen af Vanførefonden, som skulle finansiere tilgængelige

I løbet af 1960´erne skød nye boligformer frem blandt andet kollektivhuse, hvor mennesker med og uden handicap boede side om side.

Kollektivhusene blev indrettet med elevatorer, brede døre og fælleskøkkener. Det var et tidligt forsøg på at skabe inklusive bofællesskaber.

1966: Første dagcenter åbnes i Kollektivhuset i København

1969: Nye kollektivhuse i Næstved, Åbenrå og på Frederiksberg

I 1968 tog Landsforeningen af Vanføre endnu et skridt med større selvstændig-

Høskovkollegiet i Viby J. blev oprettet som et alternativ til de plejehjem, hvor mange unge ellers endte. Her kunne de både bo, arbejde og studere. Kollegiet bestod af 38 lejligheder, et beskyttet værksted og 11 funktionærboliger.

I 1980´erne blev kollegiet omdannet til et botilbud for mennesker med svære

Historien om Geelsgaard Kostskole begynder allerede i 1877, hvor Samfundet og Hjemmet for Vanføre oprettede en kostskole på Esplanaden i København for

I 1944 købte institutionen den hvide lystejendom Geelsgaard i Virum, og i 1955 kunne eleverne flytte ind i nye omgivelser med undervisningslokaler, børnehjem

I takt med ændrede holdninger til at børn med handicap skulle blive i eget hjem, faldt elevtallet og skolens målgruppe ændrede sig.

Geelsgaard udviklede sig til et mere specialiseret tilbud, der omfattede elever med muskelsvind, multiple handicap og medfødt døvblindhed.

I 1996 blev skolen sammenlagt med Signevejsskolen under navnet GeelsSankt Knudsborg på Fyn.

Historien om rådgivningsteamet

Rådgivningsteamets fem socialrådgivere besvarer hvert år 2700 henvendelser om hjælp fra medlemmerne, 40 bisiddere yder mere end 800 frivilligtimer, og nye medlemmer hjælpes ind i stærke fællesskaber på tværs af landet. Her fortæller vi historien om, hvordan teamet blev skabt

Der har altid været et behov for, at medlemmerne af Dansk Handicap Forbund har kunne få sparring i forhold til deres mestring af livssituation og enkeltsager, men for at forstå opbygningen af det nuværende rådgivningsteam, skal vi en tur ind i tidsmaskinen og sætte timeren på år 2007 og 2008.

Kommunalreformen

Handicapområdet i Danmark underkastes en enorm forandring med kommunalreformens ikrafttræden 1. januar 2007. 276 kommuner blev sammenlagt til 98 kommuner, som fik det fulde ansvar, mens amterne med deres specialviden og medfinansiering blev nedlagt. Samtidig rammes vi af en global finanskrise, som lagde pres på kommunernes økonomi.

Samtidig med den forvirring, der fulgte med kommunalreformen, skulle der spares. Genopretningsplaner og økonomistyring blev det nye mantra, og det kunne vi mærke i forbundet, hvor mange medlemmer kontaktede os og søgte hjælp, fordi det blev væsentligt sværere at opnå den støtte, man havde brug for.

Et samlet fokus blev nødvendigt

Forbundet havde igennem årene haft flere initiativer, som skulle støtte medlemmerne. Man havde i en periode haft en socialrådgiver ansat på sekretariatet, der blev startet regionskontorer, hvor Odensekontoret, der betjente de fynske afdelinger, ret hurtigt blev et solidt og etableret tilbud. Samtidig var der en ambition om at etablere flere regionskonto-

rer, rundt om i landet efter samme model, men trods ihærdig indsats fra engagerede lokale ildsjæle, var det svært at sikre bæredygtigheden i længden. Samtidig havde man afholdt gode bisidderkurser af nogle omgange, som betød, at der rundt omkring i landet var nogle, der arbejdede hårdt for at støtte, hvor de kunne. Endelig lå der også gode initiativer i specialkredsene i form af sparringstilbud, mentor- og kontaktpersonordninger. Fælles for initiativerne var dog, at der manglede en samtænkning af de mange initiativer og en sikring af, at der var et sammenligneligt tilbud for medlemmerne – uanset hvor i landet de boede. Det krævede et samlet fokus på både faglighed, forståelse for udvikling af frivillighed, organisation og frem for alt finansiering.

Kombinationen af faglighed og frivillighed

Et afgørende vendepunkt blev en beslutning om at finde en vej til at samtænke støttemulighederne, men i dyb respekt for DHF’s kerneværdier. Første initiativ blev søgning af fondsmidler, som i 2007 muliggjorde, at der kunne afholdes fem regionale bisidderkurser med støtte fra eksterne eksperter. Det skabte en fælles retning og en pionerånd, som samlede mange engagerede DHF’ere. I løbet af kort tid blev det muliggjort, at en rådgiver kunne ansættes til betjening af medlemmer i hele landet, og frivillige med den rette faglige baggrund blev inviteret ind som en del af et team, som kunne betjene medlemmerne i fællesskab.

Samtidig blev vores regionskontor og socialrådgiverfunktion i Odense integreret i teamet, så alle rådgivere arbejdede i fællesskab med at betjene medlemmerne fra hele landet – og så var vi så heldige at få pro bono støtte fra stærke eksterne ressourcepersoner. Det var på mange måder en eksperimenterende og vild tid, hvor vi lagde skinnerne, mens toget kørte. Stærke rådgiverprofiler – både frivillige og ansatte bidrog med deres perspektiver i denne periode. Der blev nu ydet sparring til medlemmerne via en fælles telefonsluse, og ude i landet arbejdede bisidderne på højtryk med den personlige støtte og blev understøttet ved at blive tæt forbundet med sekretariatet og gennem løbende opfølgningskurser. I

løbet af kort tid besluttede vi, at den rette model var fremadrettet at opbygge et rådgivningsteam, hvor ansatte varetog den faglige sparring af medlemmerne, men frivilligheden blev placeret i bisidderkorpset, som til gengæld blev tæt knyttet til rådgivningsteamet, som kunne understøtte bisidderne i deres arbejde og samtidig få et ekstra sæt øjne ude i marken i medlemmernes virkelighed, som kan være svær at nå via telefonen.

Et selvledende team med egne erfaringer

Fra starten har der været en ambition om, at forbundets rådgivningsteam skulle afspejle medlemskredsen og skulle tilbyde en særlig forståelse for medlemmernes liv og hverdag. Det betød først og fremmest et bærende princip, om at rådgiverne selv skulle have egne erfaringer med det levede liv med handicap. Rådgivning skulle derfor ikke ses, som ’sager der skal ekspederes’, men i stedet, at medlemmerne oplever tilbuddet som deres, og noget der adskiller sig fra det system, de er vant til at møde i fx kommunerne. Det betød også en ambition om at arbejde hen imod en kollektivt ledet teamstruktur. Det fik vi styrkede værktøjer til, da forbundets kongres i 2012 vedtog en stærk strategi og værdisæt med værdier, som kan bruges til i højere grad at være selvledende – en strategi, som i sin grundstruktur fortsat eksisterer, men er opdateret hen over årene.

I dag består teamet af fem ansatte rådgivere, som alle har en stærk faglighed, men samtidig har egne erfaringer med funktionsnedsættelser. Alle arbejder på nedsat tid, og dermed har vi ikke fem årsværk at gøre godt med, men fem forskellige stærke faglige profiler og fem forskellige erfaringsbaser gør, kombineret med en tæt teamstruktur, hvor alle opgaver løses i fællesskab, at medlemmet møder en meget bred og kvalificeret sparring. Samtidig har rådgivningsteamet frivilligledelsen af bisidderne for at sikre gensidig sammenhæng på tværs af organisationen. Rådgiverne løfter i dag en stor opgave. Mens vi det første år kunne bryste os af at hjælpe omkring 150 medlemmer, besvarer vi i dag 2700 henvendelser om hjælp på et år, håndterer 500 egentlige sagsforløb, og lokalt yder bisidderne mere end 800 frivilligtimer fordelt på mere end 200 enkeltpersoner.

Det er en indsats, som trækker mange nye medlemmer ind i fællesskabet og åbner dørene for medlemmerne til indflydelse – også på det organisatoriske og politiske arbejde.

En mere holistisk tilgang

Rådgivningsindsatsen har udviklet sig gennem 17 år, men har også ændret sig markant over årene. Mens det i starten handlede meget om at give faktuelle råd i enkeltsager, er der

kommet nye lag på indsatsen. Medlemmerne henvender sig ofte med meget komplekse og sammensatte udfordringer. Det store pres på handicapområdet, hvor mange får skåret i eller frakendt hjælp, betyder, at rådgivere og bisiddere møder mennesker i svære kriser, så behovet er udover at få råd i konkrete udfordringer – også at finde veje til mestring af en svær livssituation. Vi kan i sagens natur ikke løse alle medlemmernes udfordringer, men vi er blevet stærke på at stå sammen med medlemmerne i en svær situation, skabe overblik i kaos, finde det vigtigste fokus her og nu, og sammen afsøge handlemuligheder og vigtigst af alt klæde medlemmet på til i højere grad at kunne håndtere egne sager. Teamet spiller en afgørende rolle i at generere viden, og derfor er det ledelsesmæssigt forankret hos forbundets politiske ledelse, så der kan bidrages med viden til det interessepolitiske arbejde og viden fra nyeste udvikling på området, der hurtigt kan flyde ud til både rådgivere og bisiddere.

Et nyt lag, som er kommet til i de senere år, hænger tæt sammen med den svære situation, som mange medlemmer står i, som følge af de svære vilkår på handicapområdet. I dag ser rådgivningsteam og bisiddere sig som en dør ind til hele forbundet. Derfor lægges der ved alle henvendelser vægt på ikke bare at hjælpe med en problemstilling, men også at guide medlemmet ind i de mange netværk og fællesskaber, som findes på tværs af lokalafdelinger, specialkredse, interessegrupper og meget mere. Der er næsten altid en relevant plads – afhængigt af det enkelte medlems individuelle behov og mantraet er – uanset hvor svære vilkår man bliver budt, så er forbundet en mulighed for at sikre, at man aldrig står alene.

Dansk Handicap Forbunds rådgivningsteam yder sparring til medlemmer i enkeltsager og medlemmet støttes i at finde mestringsstrategier og koble mennesker med relevante fællesskaber og støttemuligheder.

Rådgivningsteamet kontaktes via sekretariatets hovednummer: 39 29 35 55 Eller via log ind på ’Min side’ på www.danskhandicapforbund.dk

Når CRIP kryber under huden

Crip er en digtsamling af Caspar Eric. Crip er et opråb til politikere underbygget af statistik og mediesager. Crip er en bevægelse fra fortid til nutid mod en ny forståelse af mennesker med handicap. Crip er et ORD – et andet og stolt ord for krøbling

Når denne omtale af Caspar Erics digtsamling Crip og ordet crip når dig med Handicap NYT, ved du sikkert allerede, at digtsamlingen

Crip forventes at blive en bestseller, at Caspar Eric har turneret rundt til landets boghandlere med sin signatur, har været vært på DR1s ”Det vi går rundt med”, og deltaget i programmer på DR

en dag vil vi alle blive handicappede vores hofter og økonomier kan ikke bære os for altid.

som fx Ugens gæst, Aftenshowet og

Det sidste måltid.

Og den 27. oktober livestreamede Caspar Eric sammen med formand for Muskelsvindfonden Simon Toftgaard Jespersen (begge iført crip-T-shirts) fra Crip Akademiets første event i Teater Republique. Igennem samtaler med en professor i politik, en adfærdsrådgiver, en journalist og en velfærdsøkonom fik de 200 fremmødte tilskuere inspiration til fremtidens crip-aktivisme.

Fra krøbling til crip

Det kan undre, at et støvet ord som CRIP, altså krøblinge, kan toppe – både som titel på en digtsamling, en overskrift i Olivia Dahls Ph.d.-afhandling Fra ’outsider’ til ’crip’ og nu Crip Akademiet med crip trykt på T-shirts.

Men der er ingen tvivl om, at ordet crip og crip-bevægelsen er båret frem af en nødvendighed skabt af det hastigt voksende gab mellem FN’s handicapkonvention og den førte handicappolitik og retorik på området. Der er næppe heller tvivl om, at denne opgave indtil videre løftes af mennesker med handicap, der med Stella Youngs ord lægger navn til inspirationspornohistorier eller helte-på-trods-af-handicap-fortællinger, som de samme mennesker med rette anser som stereotyper i den ofte omtalte helte/ offer-tilgang.

Mesterligt med kampgejst

Men de er under alle omstændigheder mine helte – også dem der ikke er plads til at nævne her. Caspar Eric har som den mest offentligt kendte af mine helte fået velfortjente anmeldelser i alle landets aviser med beskrivelser som fx "Caspar Erics digte er mesterlige og hudløst ærlige" (Kristeligt Dagblad), "En stærk digtsamling fuld af kampgejst" (Information), "Det her er ikke en bog. Det er en bevægelse" (Soundvenue), "Vi har alle sammen brug for CE" (JyllandsPosten).

Og det er en unik digtsamling fra en erfaring som crip, der åbner op for både smerte og stolthed og viser vejen frem mod JyllandsPostens udsagn om, at vi alle sammen har brug for Caspar Eric – både fordi ”normalen” er vores fælles spændetrøje, og fordi de fleste af os kommer til at opleve den handicappedes position på et eller andet tidspunkt i vores liv.

Crip er frigørende

Betegnelsen crip er ikke, som det tidligere ”krøbling”, reducerende og

Crip side 152

CAMERA PETRA KLEIS

Caspar Eric er atter bogaktuel.

nedgørende, men derimod frigørende. I samtalerummet Pærspektiv udtaler Olivia Dahl, at crip-teori både omhandler en stolt identitet og en

nu står landets politikere på scenen igen og siger, at vi de handicappede er for dyre i drift. at det er vores skyld når man igen må spare ude i kommunerne.

gøgeungeretorikken er tilbage. so am I.

Crip side 13

kritisk tilgang til omverdenens stigmatisering og alt det, vi betragter som ”normalt”. I stedet for at inkludere mennesker med handicap i det, vi allerede opfatter som normalt, forsøger crip-begrebet mere grundlæggende at ændre på, hvad vi betragter som normalt.

Antagelsen om, at det "normale" er at være kropskapabel og "rask” er ofte årsagen til diskrimination og stigmatisering af mennesker med handicap. Og det findes der et ord for, nemlig ableisme.

En digtsamling, en bevægelse

Crip er derfor ikke blot en digtsamling, men en bevægelse, der leverer en udfoldet identitetspolitisk og en strukturel tilgang i forskellige typer tekster – fra korte helt personlige digte over små interviews til længere og mere tætskrevne notater – der tilsammen udgør en vifte af stemmer med erfaringer fra livet med handicap. Den er derfor både personlig og universel og strækker sig fra digter-jeg’ets erfaringer over de pårørendes ditto, til en omsorg for alle – herunder både forvaltere af systemet og de aktuelt mange benog armamputerede ofre i Gaza.

Crip er beskrevet som Caspar Erics hidtil vredeste digtsamling, men den er i lige så høj grad den mest håbefulde. Han er crippens talsmand og leverer på alle niveauer – fra digte til en voksende

bevægelse – og dermed en så imponerende indsats, at det synes umuligt.

R.I.P.

I bogens sidste digt skriver Caspar Eric, at "nu er det jeres tur". Allerede inden Crip udkom, varslede han således, at den ville blive hans sidste. Digtsamlingens titel spiller i forlængelse heraf på forkortelsen for Rest In Peace, ligesom hans underskrift gør på det sidste digt: Caspar rest in peace/Caspar rest in pieces skrevet med hans egen håndskrift.

Selvironien er ikke til at tage fejl af, men peger samtidig på Caspar Erics rolle som katalysator for noget større og mere med flere – en CRIP-bevægelse.

Vi har måske været her før med inspiration fra 70’ernes Camp Jeneds crip-bevægelse i USA med fokus på handicaprettigheder – herunder frihed, inklusion og selvbestemmelse.

Vi har måske været her før med en række aktivistiske tiltag særligt i Dansk Handicap Forbunds Ungdomskreds, i Støttefonden for Handi-kamp, Handicap 78 og i Århus Krykensemble Og det har trods alt givet politiske resultater. Crip og CRIP-bevægelsen har rørt mig med et tilbageblik på mine egne ungdomsår med et fornyet håb.

Jeg var på vej til Rude Strand for at besøge min ven og kollega i Århus Krykensemble, Ole Toftdahl. Jeg med-

om morgenen sagde hun [digterjeg’ets mor]: er du sikker på at det er særligt sundt for dig at skrive digte? og jeg svarede at jeg ikke skriver for at få det bedre. jeg skriver for at bære mit handicap på en ny måde. som et løfte en uddrivelse en cripsommerfuglevinge der tvinger sig vej ud gennem min skæve ryg. vi skal ridse i det normale. fordi alle fortjener det.

Crip side 148

bragte mit anmeldereksemplar som værtsgave, og to dage efter modtog jeg en mail fra Ole. Crip er en pageturner, en centrifugering af sproget, en fantastisk måde at fortælle på – med få ord.

Vi har fået en egentlig crip-bevægelse… og den er der hårdt brug for igen.

CAMERA PETRA KLEIS

Ud at køre med Hovedstadens Letbane

I 100 år har forbundet beskæftiget sig med transport. Lige fra utilgængelige sporvogne, busser og tog. Noget er blevet bedre i perioden, men der er tit små detaljer, der gør livet besværligt. Den nye letbane har fx et højt trin og et gap, som vil volde problemer for nogle bevægelseshæmmede

Først fik Aarhus en letbane, dernæst Odense og nu er det Storkøbenhavns tur. En ny letbane fra Ishøj til Lundtofte er åbnet delvist. Strækningen Ishøj til Rødovre Nord åbnede den 26. oktober og den 29. oktober tog Handicap NYT med letbanen. Med på turen var to fra forbundets Bygge – og Trafikpolitiske Udvalg (BTPU). Erna Christensen, som bruger manuel kørestol, og Lena Nielsen i elektrisk kørestol.

Lena Nielsen er med i Letbanens og Metroselskabets tilgængelighedspanel, og hun har været med til at vejlede og komme med anbefalinger samt testet en mock-up sammen med personer fra Dansk Handicap Forbund med forskellige typer kørestole og en el-crosser.

Vi mødes ved Ishøj station for at prøve at køre med Hovedstadens Letbane. Letbanen kommer, når den er fuldt udbygget, til at bestå af 29 tog, som vil køre hvert femte minut i dagtimerne og hver 10. minut om aftenen og på søn- og helligdage. Det vil være muligt at skifte til S-tog på seks stationer. Ideen med placeringen af letbanen er at komme uden om Københavns centrum, som er præget af trafiktrængsel. Fx vil studerende fra Vestegnen kunne

komme direkte til Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og sundhedsarbejdere kan komme fra Vestegnen til Herlev Hospital uden at skulle skifte til bus eller S-tog. Strækningen er på 28 km i alt og den resterende del forventes at kunne tages i brug i 2026. Her i starten er der på den delvise strækning 10 minutters drift.

Spænding

Især Lena er meget spændt på at se resultatet og finde ud af, hvor meget Letbaneselskabet har lyttet til bl.a. DHFs kommentarer – ikke mindst hvordan indstigning og udstigning er. Ifølge hende har det ikke været muligt for tilgængelighedspanelet at se det præcise udbuds- eller kontraktmateriale, men det er blevet oplyst, at det er et lavgulvstog og designet med en intention om at minimere højde- og gap forskelle mellem perron og tog.

Toget holder, passagererne går ind, alt er splinternyt. Der er seks cm afstand mellem perron og tog, og et seks cm højt trin ind i toget, og det er for højt og vil skabe vanskeligheder for nogle kørestolsbrugere.

Lena forklarer. ”Når vi i el-kørestol skal op over et for højt trin, er vi nødt til at sætte fuld speed på og øger derfor

risikoen for kollision med andre passagerer i indgangspartiet. Det gik denne gang, fordi der var få passagerer, men hvis der er mange med, er det vanskeligt.”

Erna kører ind med besvær, men kommer dog ind, men skal bruge kræfter. Man kan trykke på en knap på indgangsdøren udvendigt og indvendigt for at få længere holdetid, så fx kørestolsbrugere kan komme ind og ud af toget uden at stresse mere end højst nødvendigt. Toget er grønt, og indenfor er en grå farve dominerende. Hvert tog består af fire vogne med et flexområde i hver vogn, hvor der er plads til kørestole, barnevogne og cykler.

Kørestolspladserne er tydeligt markerede, og der er en vandret stang plus to lodrette bøjler til at holde i ved kørestolspladserne for de passagerer, der har brug for det. Det er ikke muligt at få fastspændt kørestolen. Selve togturen er trods accelerationen behagelig. Vi står først af på Glostrup Station og mærker endnu en gang det høje trin, som får kørestolene til at bumpe hårdt ned i perronen.

Vejarbejde skal ændres

Vi står af ved Glostrup Hospital, hvor mange rygmarvsskadede er tilknyttet

som patienter. Det er godt, at letbanen holder så tæt ved hospitalet. Lige nu er det en byggeplads med vejarbejde ved perronen, og vi ser stejle asfaltpølser ved overgangen til hospitalet, som ikke fungerer, men vejpersonalet går i kontakt med os og bedyrer, at de er ved at ændre det og henviser til den anden perronnedgang ved en fodgængerovergang, hvor alt er udført korrekt med nedsænkede kantsten. Vi tager hen til den omtalte nedkørsel i den anden ende af perronen, og det vi ser falder i god jord hos Erna Christensen, som er med i vejregelgruppen om færdselsarealer for alle i Vejdirektoratet.

”Det er godt, at de gør det rigtige nu, men det kan undre, at de gjorde det forkert i første omgang,” siger hun.

Høje sæder

Vi kører med letbanen tilbage til Ishøj igen og nyder udsigten, som er fin fra kørestolsbrugerpladsen. Da vi kører, er ikke alle skærme i funktion, så vi kan ikke se de kommende stoppesteder, men en stemme i højtaleren fortæller, hvad det næste stoppested er, så det går alligevel. Erna konstaterer, at sæderne generelt set er til høje mennesker og ikke alle passagerer, som der er blevet flere af her til eftermiddag, kan nå gulvet med fødderne fra sæderne. De høje personer sidder bedre end de lavere.

Ærgerligt med det høje trin

Vel ude igen på Ishøj station, konkluderer Erna og Lena, at Hovedstadens Letbane er brugbar for mange, men ikke for alle. De er tilfredse med stang og holdebøjler ved kørestolspladserne og med trykknapperne om forlænget åbningstid til døre. Noget der er sket på brugernes anbefaling, så der er blevet lyttet til nogle af anbefalingerne, men det høje indgangstrin og luftgapet er en barriere, som vil give nogle passagerer vanskeligheder.

”Det understreger bare, at man i alle typer projekter skal være meget præcis og have præcise målkrav med i sit udbuds- og kontraktmateriale, hvis man ønsker at designe for os alle," slutter Lena Nielsen.

Luftmellemrum og trin.

Erna stempler ind, mens Lena Nielsen venter.

Erna Christensen trykker på en knap for at få døren åbnet i længere tid.

Opfølgning fra Letbanen

Efter reportagen kontaktede Handicap NYT Hovedstadens Letbane og stillede tre spørgsmål.

ұ Hvorfor er der et seks cm gap mellem perron og tog?

ұ Hvorfor er der et ca. seks cm højt trin ind til toget?

ұ Hvorfor er der ikke mulighed for at fastspænde kørestole?

Hovedstadens Letbane svarede således i en mail:

”Letbanens stationer er indrettet med niveaufri adgang, så ind- og udstigning bliver så enkel som muligt. Systemet er konstrueret ud fra en standard, hvor afstanden mellem perron og tog (vertikalt og horisontalt) som udgangspunkt ikke bør overstige fem cm. I praksis kan afstanden variere en smule, fx afhængigt af togets vægt, fjedersystem eller antallet af passagerer ombord. For at sikre en ensartet og korrekt opmåling på hele letbanen, vil en tilgængelighedsrevisor i den kommende gennemgang fastlægge de præcise målinger efter én fælles metode. På den måde får vi et fuldt overblik, som kan danne grundlag for eventuelle fremtidige tiltag. Det arbejde sker hen over vinteren og foråret og er sat i gang. Når konklusionerne er klar, kan vi bedre vurdere, om der er behov for konkrete tiltag. Vi planlægger desuden en fælles tur med tilgængelighedspanelet til foråret, hvor vi kan få direkte feedback fra panelets medlemmer på både stationer og tog.”

Vedr. fastspænding af kørestole

”Efter dialog med og anbefaling fra Tilgængelighedspanelet har vi fravalgt en løsning, hvor kørestolsbrugeren fastspændes, da internationale erfaringer og tests har vist en risiko for skader ved kraftige opbremsninger. I stedet har fokus været på at sikre selve kørestolen med en ca. 75 cm sele, som er forsynet med en krog, der vil kunne stoppe en kørestol, så den ikke er til fare for brugeren eller de siddende passagerer. Vi er opmærksomme på, at ikke alle kørestolstyper vil passe til denne seleløsning, da det ikke har været muligt at finde en universel løsning.”

Adgangen vil give vanskeligheder for nogen på grund af både et gap og et trin. Fx vil små hjul kunne komme i klemme.

Der er en vandret stang og greb til at holde i. Der er også en sele, men på reportageturen synes Lena og Erna ikke, at den fungerede efter hensigten.

Øget livskvalitet for mennesker med cerebral parese

Forskning og viden

Kurser og aktiviteter

Legatstøtte

Følg os

Bliv BYGMASTER medlem og få 10% rabat

Spar 10% på mere end 80.000 varer*

Se dine ordrer og fakturaer

Mulighed for op til 40 dages rentefri kredit

Om Bygma Hvalsø

I Bygma Hvalsø er alle velkommen.

Vores trælast og byggecenter tilbyder et bredt sortiment af varer, der henvender sig til både professionelle og private. Så uanset om du er fagmand eller amatør, hjælper vi dig gerne med råd og vejledning til dit næste projekt.

Bygma Hvalsø

Bentsensvej 12

4330 Hvalsø

Åbningstider

Hverdage 7.00 - 17.00

Lørdag 9.00 - 13.00

Telefon 46 40 81 36

Søndag Lukket

* der gives dog ikke 10% rabat på kampagnevarer/avistilbud og ska evarer

Din Hjælperordning

Vores værdier betyder noget

Frihed, Tryghed og Selvbestemmelse

Vi administrerer hjælperordninger – men vi gør meget mere end det. DHO har en stærk tradition for at værne om retssikkerheden for både borgere og hjælpere

Vi accepterer ikke kreativ sagsbehandling. Derfor kæmper vi side om side med borgerne for at minimere negative konsekvenser af sådanne forløb. Ofte lykkes det os at sætte en stopper for det kommunale svigt, der er ved at udfolde sig.

Som en lille virksomhed lægger vi stor vægt på vores værdier. Vi sætter en ære i at støtte borgerne og sikre, at den hjælp, de modtager, skaber reel trivsel i deres hverdag.

Søger du en troværdig samarbejdspartner?

Kontakt DHO på tlf. 25 76 83 84 eller email dho@dho.dk

Sammen finder vi en god løsning.