Amputations Nyt 4_2024

2024 #04

Med en fart af cirka 180 km/t i cirka 45 sekunder er Lars i frit fald i et spring med to instruktører.

Udspring fra 4000 meters højde, hvor faldskærmen bliver udløst cirka 1500 meter over jorden.

Derefter flyver/svæver Lars og lander. Det sidste stykke vej tager omkring 5 minutter.

Læs hele artiklen om en mand, der har besteget bjerge, har været PL deltager flere gange, faldskærmsudspringer og nu mester i Grønlænderrul i sin kajak.

Det hele kun på eet ben.

Smedebakken 8 8600 Silkeborg Tlf. 51 89 24 90 www.hdbolig.dk

AC GROUP A/S FANØVEJ 4 8800 VIBORG TLF. 8724 6400 www.acgroup.com

Fynsgade 4 - 6400 Sønderborg Tlf. 73 12 10 20 - www.fuji-packaging.com

Rolltech A/S

v/ Alexander Winther Jensen Nygade 20, 8881 Thorsø

Johs. E. Rasmussens Vej 12 · 9800 Hjørring

Tlf. 96 23 33 43

Tlf. 27 13 11 40 · anlaegsgruppen.dk Hos Anlægsgruppen i Thorsø ved Aarhus er vi specialister i nyanlæg, vedligeholdelse af grønne arealer og træfældning.

Find os HER Bandagist-centret.dk

Sammen finder vi den bedste løsning til dig:

• Håndsyet fodtøj • Ben- og armprotese • Brystprotese og lingeri • Ortose (til støtte, aflastning eller korrigering) • Fodindlæg • Elektrisk Dropfodsskinne

Vil du vide mere

Kontakt Tlf: 8742 5100 bc@bandagist.nu

GRATIS parkering lige ved døren

Ny afdeling i Kolding

INDHOLD 5 Nyt fra formanden 7 Ny indkaldelse til generalforsamling 9 Balancegang 11 Susannes klumme 12 Har betrådt næsten hele verden på eet ben 16 Fremtidens proteseteknologi er der allerede 16 Fandt ben på stranden efter hajangreb på surfer 18 Slutstatus i Amputationssagen 20 Pressemeddelelse fra Sahva 21 Fantomsmerter – snyd din hjerne 22 Kvalitetsstandard – skal afstemme borgernes

7

16

12

og kommunernes forventninger til hinanden.

24 Nu bliver der råd til julegaver 25 Har du et handicap, har du ret til jobsamtale hos 26 27 29 23

offentlig arbejdsgiver

FN-kritik af dansk handicapindsats Kliklås er bedre til at fjerne hylster ulemper

21

Der er pligt til at høre Handicaprådet Indmeldelsesside

Læserdeadlines for 2025: Nr. 1: 27. januar Nr. 2: 28. april Nr. 3: 8. august Nr. 4: 27. oktober

Bladene afsendes fra trykkeri: Nr. 1: 3. marts Nr. 2: 4. juni Nr. 3: 12. september Nr. 4: 1. december

Udgivet: December 2024 Ansvarshavende redaktør Annelise Hansen // ak@danskhandicapforbund.dk Bladudvalg // Redaktører Steen Christiansen // steen0199@gmail.com – hvortil artikler og andet kan sendes til

29

Deadline for næste blad Den 27. januar 2025

Tryk Intryk ApS // www.intryk.dk

Annoncer // Ekspedition Rosengrenen ApS Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 8695 1566 // info@rosengrenen.dk Kl. 8.30 – 12.00 og 12.30 – 15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet

Forsidefoto Lars i frit fald i et spring med to instruktører.

Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning.

Foto: Tim Lyhne.

2024 #04

Med en fart af cirka 180 km/t i cirka 45 sekunder er Lars i frit i et spring med to instruktører.fald Udspring fra 4000 meters højde, hvor faldskærmen bliver udløst cirka 1500 meter over jorden.

Derefter flyver/svæver Lars og lander. Det sidste stykke vej tager omkring 5 minutter.

Læs hele artiklen om en mand, der har besteget bjerge, har været PL deltager flere gange, faldskærmsudspringer og nu mester i Grønlænderru l i sin kajak.

Det hele kun på eet ben.

Amputations Nyt

3

Løgstørvej 81 · Hørby · 9500 Hobro

Tlf. 96 57 22 22 · www.elcold.com

20 47 25 80

ELCOLD FRYSERE HOBRO ApS

Krogh, hvis haven skal ha’ et løft!

• Haver og anlæg • Vedligeholdelse og pleje • Snerydning • Græs • Grusveje • Ring og hør nærmere

Gartner Jan Krogh - Randersvej 80, 8800 Viborg - mail@jan-krogh.dk www.jan-krogh.dk

Din lokale eltekniske Din lokale eltekniske partner partner

Lollandsvej 11B

Hos ReviØst hjælper vi dig til overskud...

Lundholmvej 9 5500 Middelfart Tlf. 7266 7080 7500 Holstebro Tlf. 7266 8050

Vi har mange års erfaring i at rådgive små og mellemstore virksomheder i Nordjylland, og vi beskæftiger os med alle brancher.

– usynlig finish...

Reg.revisor Jess Hæstrup Hjørringvej 433 · 9750 Østervrå ‘Tlf. 98 42 68 39 www.reviost.dk

Vi løser opgaven – hver gang!

Jysk Fuge Kompagni A/S · Lundagervej 25e · 8722 Hedensted

Telefon 88 44 87 22 · info@j-f-k.dk · www.j-f-k.dk

Lucernevej 2 · 9500 Hobro

NICHOLAISEN

Tlf. 98 52 25 33

www.nicholaisen.dk

VÆLG RIGTIGT FØRSTE GANG

Elektriker i Kolding, Fredericia, Vejle og omegn

Følg med på Facebook

Hjulmagervej 9 B 7100 Vejle Tlf. 31 31 41 92 kontakt@danpol-el.dk www.danpol-el.dk

4

Amputations Nyt

Annelise Hansen // Foto: Arne Hansen

Formanden har ordet:

Vi glæder os til et bredere samarbejde Jeg fortolkede desværre vores vedtægter forkert. Derfor måtte vi aflyse vores generalforsamling 12. oktober i Ringsted. Det undskylder jeg. Men det var vigtigt for hele bestyrelsen ikke at stå i den situation, at flere måtte køre forgæves og opleve at generalforsamlingen blev erklæret ugyldig, hvis blot et enkelt medlem krævede det. Det drejede sig om vedlagte indkomne forslag, der kom ud med indkaldelsen to dage for sent.

Nu står vi bedre rustet til den nye generalforsamling, der holdes i Næstved i Frivilligcentret 15. december kl.13.00. Praktisk information er givet her i bladet i gentagelse af indkaldelsen til den nye generalforsamling.

Det er altid generalforsamlingen, der ligger linjen for AKs bestyrelse. Bestyrelsen

glæder sig til at møde en masse medlemmer, der vil være med til at præge i hvilken retning Aks bestyrelse skal bevæge sig. Det er selvfølgelig mere aktuelt nu, end tidligere, da der ligges op til et tættere samarbejde med Amputationsforeningen. Et samarbejde som bestyrelsen ser frem til, og som allerede i praksis har aktualiseret sig i flere fælles arrangementer.

Den fælles samarbejdserklæring: Balancegang kan du læse, efter du har læst denne kommentar fra formanden.

I bestyrelsen ser vi frem til et godt samarbejde karakteriseret ved indbyrdes tillid, respekt og problemløsning og klar og ærlig kommunikation. Med samarbejdet kan vi gøre det lettere at komme frem til et fælles

mål, som vi alle er enige om: At skabe bedre muligheder for amputerede i Danmark.

Til sidst et ønske om en glædelig jul til alle og et godt, spændende nytår til alle medlemmer.

DHF-kongres

Formandsskabet 2024/2025

Så har Dansk Handicap Forbund holdt kongres i oktober. Her deltog AK med 5 repræsentanter. Alle andre lokalafdelinger var også repræsenteret. Kongressen genvalgte Susanne Olsen som formand, mens hoved-

kasserer Chanette Holst skiftede titlen ud og blev ny næstformand, mens Ulla Trøjmer fra Gladsaxe, Gentofte Kredsen overtog hovedkassererposten. I den forløbne periode har AK haft sæde i social- og arbejdspolitisk

udvalg ved vores næstformand Henrik Alrøe Sørensen. På sidste hovedbestyrelsesmøde blev han genvalgt og fik følgeskab af Laila Klokkerholm Bjørn. AK er desuden født medlem af hovedbestyrelsen sammen med andre specialkredse. En vigtig beslutning om fremover at afholde kongres hvert fjerde år, mod i dag to år, blev vedtaget med et snævert flertal. Så nu går der fire år, inden vi skal mødes alle sammen igen. Årsagen er at en længere periode vil betyde færre udgifter til hovedforbundet. Argumentet den anden vej var, at det så går ud over medlemsindflydelsen.

Nyt formandskab i DHF. Fra venstre ny næstformand Chanette Holst, genvalgt landsformand Susanne Olsen og nu hovedkasserer Ulla Trøjmer.

Amputations Nyt

5

M.H. TOTAL ERHVERVS-

... en ren fornøjelse! RENGØRING Ingen opgaver er for små!

Et telefonnummer Mange muligheder

25 74 37 01

Vi puster varme ind på din konto

Vi hjælper til i hele Østjylland

Ærøgade 40 · 9740 Jerslev Tlf. 28 26 19 76 · 98 98 10 03

Vi sidder også klar ved mailen: info@mh-total.dk

info@veniso.dk · www.veniso.dk

Frederikshavn, Hals, Sæby, Vodskov Køkken ⁄⁄ Bad ⁄⁄ Rum

Døgnvagt på

9614 9914

Vævervej 19-33 7490 Aulum Tlf. 97 47 35 00

Frank Højslet Ejer, Diplomuddannet bedemand Brian Høgh Eksamineret bedemand

www.hejslet.com

Find os på AUBO.dk

Jeanne Højslet Eksamineret bedemand

Jonna Helledie Eksamineret bedemand

ISO 9001 CERTIFICERET ANBEFALET AF FORBRUGERRÅDET

Køkken for kendere

TÆNK

A L A R M E R

A p S

Fjordparken 36 • 5800 Nyborg Telefon 6531 0651 • E-mail: fl@flt.dk • wwwflt.dk Alarmsystemer, overvågning og velfærdsteknologiske hjælpemidler

6

Amputations Nyt

RANDERS

Bøsbrovej 54 - 8940 Randers SV

Tlf. 87 12 06 87

Ny indkaldelse til generalforsamling Hermed indkaldes til Amputationskredsens generalforsamling 2024.

Søndag den 15. december, starter kl. 13.00.

Bestyrelsen valgte desværre at aflyse den planlagte generalforsamling den 12. oktober, da bestyrelsen blev opmærksomme på at dagsorden og indkomne forslag blev udsendt for sent. Men her er en ny dato og en ny indkaldelse.

Det sker på Frivilligcentret, Farimagsgade 16, 4700 Næstved.

Bestyrelsen opfordrer alle medlemmer til at deltage i generalforsamlingen.

Hermed Amputationskredsens vedtægter § 7. Generalforsamling: Stk. 1: Generalforsamlingen er Amputationskredsens øverste myndighed.

Stk. 2: Ordinær generalforsamling afholdes en gang om året.

Stk. 3: Indvarsling til ordinær generalforsamling skal ske senest 8 uger før generalforsamlingen afholdes. Indvarslingen skal ske i medlemsbladet, og skal indeholde en foreløbig dagsorden.

Stk. 4: Alle forslag, som ønskes taget op og behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest fire uger før generalforsamlingen afholdes.

Stk. 5: Den endelige dagsorden for generalforsamlingen skal være medlemmerne i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen afholdes.

Stk. 6: Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Valg af stemmetællere 4. Årsberetning 5. Forelæggelse af regnskab.

6. Indkomne forslag 7. Fremtidigt arbejde 8. Valg til bestyrelsen a. Valg af formand (ulige år) eller kasserer (lige år) b. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer, (det angives, hvem der er på valg) c. Valg af suppleanter, (det angives, hvem der er på valg) 9. Eventuelt

PRAKTISK INFORMATION: Medlemmer fra Jylland og Fyn vil blive tilbudt godtgørelse svarende til udgiften til brobizz, så ingen skal bekymre sig om broafgifter. Det kræver, at man sender dokumentation for udgiften. Vi ser frem til en god og konstruktiv dag sammen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anne-Lise på e-mail: Anne-Lise Hansen@live.dk

Amputations Nyt

7

Vi er leverandører under Helsingør Kommune Gibskov Kommune og Gladsaxe Kommune

FR EDER I KS BER G Smal leg ad e 14-18 200 0 F r ed er iks be r g T l f. 88 52 49 88

Alexa n d r a D r e j e r

Hjemmehjælp med respekt for dig, dine vaner og dit hjem H C Ørsteds Vej 6A • 3000 Helsingør • Tlf. 7060 5440 Mail: info@saerligepleje.dk • www.saerligepleje.dk

Esrumvej 145 · 3000 Helsingør

88 52 69 92 Åbent hver dag kl. 7-22

Dit professionelle Snedker & Tømrerfirma Alt indenfor inventar, snedker og tømrerarbejde udføres

Ringbakken 5 · 3660 Stenløse · Tlf. 48 18 11 11

Beck Pack Systems A/S Sandemandsvej 6 • 3700 Rønne • Tlf. 5695 2522 info@beck-liner.com • www.beck-liner.dk

FUNDERING | BETON KLOAK- OG FUGTSIKRING | SPUNS Navervej 13 · 4000 Roskilde · Tlf. 46 75 03 03 · www.danskfundering.dk

MURERFIRMAET BA Madesøvej 6, Jorløse - 4470 Svebølle Tlf. 26 16 67 07

GRAFISKE LØSNINGER DER GØR INDTRYK

Hovedgaden 8 · 8670 Låsby · Tlf. 70 21 10 00 · Intryk.dk 8

Amputations Nyt

Balancegang AMPUTATIONSFORENINGEN & AMPUTATIONSKREDSEN

17. oktober 2024

Vi fortsætter det gode samarbejde Sidste år i november 2023 dannede AK og AF en alliance, hvor vi gik i gang med et tæt samarbejde, der måske til næste generalforsamling bliver endnu mere fasttømret. Lige nu er vi allerede ved at danne flere forskellige arbejds- og politiske grupper.

Frem til GF d. 15. dec. 2024 har vi besluttet i fællesskab at lave en handlingsplan, som går i gang allerede nu efter vores fælles møde d. 12. okt. 2024.

Med i planen er, at vi både på den korte bane, altså de næste måneder, men også på den lange bane vil samarbejde om: Nye Cafe Balancegange, hvor AK og AF samarbejder om invitationen. Visse geografiske områder er allerede dækket af de respektive foreninger, men der er masser af plads til at brede os ud sammen over land og by. Datoplaner er vi i fuld gang med, og vi har ligeledes kigget på både dags-, aften- og weekendarrangementer.

Vi finder også fælles fodslag i diverse ad hoc-grupper, og blot for at nævne et par stykker er der allerede etableret interessefællesskab omkring: 1. Handicappolitisk udvalg med særlig interesse for Servicelovens paragraf 112, der bl.a. handler om bevilling af fx kørestole og kropsbårne hjælpemidler. Vi ser netop på dette punkt et stort udbytte af et samarbejde, da DHF, som AK tilhører, og Danske Patienter, som AF tilhører, har kompetencer inden for hele det spektrum, der handler om lovgivning. Vi vil også kigge mere ind i rettigheder og pligter, som amputerede har, og især vil vi kigge på de enkelte kommuners bidrag til at støtte deres borgere i at komme retur så meget som muligt til det liv, de havde før amputationen. Har

du en særlig interesse for det arbejde, kan du skrive til: marianne@amputationsforeningen.dk eller til laila.klokkerholm@gmail.com.Det er også i dette udvalg, at vi barsler med noget samarbejde om forskning; det vender vi retur med.

2. Begge foreninger har deres egne nyhedsbreve, men vi går i gang med at skabe fælles nyheder, som fx her i begyndelsen udkommer fire gange om året.

3. Vi vil skabe et forum, hvor vi sammen finder kompetente personer, der kan hjælpe os med at opnå endnu mere fodfæste i det ganske land. Det kan være mennesker, der er dygtige til at skrive, til at tolke lovgivninger, gerne vil være ambassadører for os, og vi har også i støbeskeen at lave kontaktpersonkurser og kurser for pårørende sammen. Det når vi dog ikke at sætte dato på lige nu, men det kommer i løbet af de næste måneder.

I det hele taget kan vi både i den praktiske hverdag og på sigt se en fælles platform, og vi er også enige om, at vi ikke kun tager ét skridt ad gangen, men gerne løber hen mod vores fælles mål, for vi har travlt. Vi må og skal forbedre vilkårene for vores medlemmer. Det kan vi bedst gøre i fællesskab.

Venlig hilsen Bestyrelserne i Amputationsforeningen og Amputationskredsen

Kontakt: Amputationsforeningen: www.amputationsforeningen.dk / Amputationskredsen: www.amputation.dk Amputations Nyt

9

SISSOO COIFFURE

Risingsvej 15 • 5000 Odense • Telefon 41 61 71 79

STØT JULEMÆRKEHJEMMENE FJORDMARK 1938

HOBRO 1939

KILDEMOSE 1948

Gå med på Julemærkemarch den første søndag i december og vær med i en af de største indsamlinger til Julemærkefonden.

Julemærkemarchen er en frivillig forening. Vi indsamler så mange penge som muligt den første søndag i december.

SKÆLSKØR 1962

LILJEBORG 2018

Fra mange startsteder i Danmark går eller løber vi en tur på fem eller ti kilometer til fordel for de mere end 1000 børn med trivselsproblemer, der hvert år får god hjælp af et ophold.

Julemærkefonden modtager kun 2,2% i offentligt tilskud, og er derfor helt afhængig af gaver og bidrag.

Så gå med på en frisk juletur, og hjælp sårbare børn i Danmark til at genfinde glæden og selvtilliden.

Du kan tilmelde dig allerede nu og give dit bidrag på www.julemaerkemarchen.dk

Julemærkemarchen - en god sag at gå for

HER BLIVER BØRN BØRN IGEN 10

Amputations Nyt

Susannes klumme:

Landsformand Susanne Olsen // Foto: GUA Studio

Vi skal fortsætte med at kæmpe

I disse år oplever vi fortsat et stort pres på handicapområdet, og derfor er det afgørende at vi holder sammen og kæmper for at endnu flere træder ind i vores fællesskab, så vi kan modvirke tilbagegangen på området.

Som jeg har beskrevet tidligere, så vidste vi i foråret, hvad vi kan, når vi står sammen på tværs af handicapbevægelsen. Bannere, flag og mennesker med handicap så langt øjet rakte. Kampråb, stærke taler og frem for alt en fyldt slotsplads foran Christiansborg.

At der er tale om afvikling af vores rettigheder er ikke længere til diskussion. Tårnhøje kommunale fejlprocenter (gav vores socialrådgivere sved på panden med 2000 henvendelser på eet år), kritik fra FNs handicap kontor af landets handicap politik og reformer om afbureaukratisering, der endnu mangler at komme på plads. Det sidste eksempel kræver aktiv indsats for at påvirke de enkelte elementer.

Samtidig står vi så med en aftale (og andre kommende reformer med fokus på afbureaukratisering), som overordnet vækker bekymring. Fokus lige nu er på at gå aktivt ind og påvirke de enkelte områder. For den handi-

cappolitiske aftale indeholder en lang række delelementer, som der skal åbnes forhandling om og dermed opstår der en mulighed for at påvirke, så aftalen bliver løftet til noget, der er acceptabelt.

I denne proces arbejder vi tæt sammen med vores partnere i handicapbevægelsen, og for forbundet er vores vigtigste mission jo et liv med lige muligheder. Derfor er vores kurslinje i dette arbejde at sikre, at alt hvad der måtte blive besluttet hviler på de danske handicappolitiske principper – og særligt på principperne om ligebehandling og kompensation.

Vi skal kunne leve et liv som alle andre i en tilsvarende livssituation. Være samfundsborgere, kunder, kolleger, kærester og meget mere. Og aftaler skal bygges på en forståelse af, at det betaler sig at investere i den rigtige hjælp fra starten. Det kræver, at man ikke sætter økonomi over faglighed, og at man forstår, at investering i mennesker på den lange bane også er god samfundsøkonomi.

Vores specialkredse arbejder også på højtryk for at styrke organisationen, så der også fremadrettet vil være fire stærke spe-

cialkredse, som sætter dagsordenen og samler medlemmer, skaber meningsfulde fællesskaber fuld af læring og erfaringsudveksling – og frem for alt generer den viden som er nødvendig for, at vi kan have en vigtig stemme i debatten. Det er ikke altid nemt at drive specialkredsene, og man kan blive mødt af mange udfordringer på vejen. Jeg må blot konstatere, at I i den grad kæmper for sagen og arbejder hårdt med at sikre specialkredsenes fremtid.

Social- og arbejdspolitisk udvalg (SAPU) har i den grad sat en dagsorden i forhold til alle de socialpolitiske agendaer. Det giver os troværdighed og gør os til en eftertragtet samarbejds- og videnspartner. SAPU er også i front i forhold til at sikre den rette opbakning til de mange tillidsvalgte, som lokalt kæmper for handicappolitikken. Med det vi står overfor er begge dele vigtigere end nogensinde.

Vi må være stærke som organisation, så vi kan udgøre en stærk stemme i den politiske proces. Netop derfor er jeg stolt af at kunne konstatere, hvordan hele forbundet kæmper over hele landet.

Susanne Olsen, formand Amputations Nyt

11

Eventyren, der ikke kan få nok:

Foto: Steen Christiansen

HAR BETRÅDT NÆSTEN HELE VERDEN PÅ EET BEN

Antarktis er det eneste sted, jeg ikke har været, peger Lars.

Af Steen Christiansen Hverken høje bjerge eller havet kan holde Lars Lauridsen fra hele tiden at søge mod nye højder eller dybder. Det er blevet til en livslang rejse mod nye eventyr, som har formet hans liv fra det øjeblik han som 17-årig dæksdreng i Italien fik benet klemt af i en trosse og til i dag, i skrivende stund præcis for 52 år siden den 26. september, hvor han i en moden alder fortsat har mod på udfordringer og nye eventyr.

Ulykken skete på Sardinien, tirsdag morgen den 26. september 1972, på det gode skib ”Birthe Junior”. Skibet skulle lægge til kaj for at få en last plastikgranulat, som skulle sejles til Finland. Under processen kom en lille motorbåd ud og tog imod trossen, for derefter at få den fastgjort inde på kajen. Men da vi stadig lå midt i havnen, og skibet bevægede sig bagud, og trossen var ved at ryge i vandet tog styrmanden den og satte den fast i rælingen. Det resulterede i at Lars kom til at stå i en løkke imellem rælingen og trossen, og nåede kun at få det ene ben fri af løkken før trossen strammede til. Han kunne bare stå og se på hvordan først buksebenet gik i stykker, derefter kødet blev flået fra hinanden, og til sidst brækkede lårbensknoglen med et højt smæld.

Benet hang kun fast i en strimmel kød, som maskinmesteren skar over med en kniv, for at få Lars fri fra trossen.

Lars var indlagt i fem dage på et hospital på Sardinien, hvorefter han blev fløjet hjem og indlagt på Hillerød Hospital til efterbehandling, da 12

Amputations Nyt

der var et stort åbent sår, som skulle lukkes. Den grumme oplevelse fik Lars til at se sit liv i et andet lys. Han overbeviste sig selv om, at et manglende ben ikke skulle holde ham tilbage.

Og det må siges, uden overdrivelse, at det har den nuværende 69-årige Lars Lauridsen hele sit liv, bestemt heller ikke gjort. Der er snart ikke det sted på jordkloden han ikke har trådt, typisk på eet ben, da en protese og hylster, er til mere skade end gavn, når ekstreme oplevelser skal udføres. Jeg tror godt, at jeg kunne have klaret mig med bare eet ben, siger Lars. // Jeg lå bare der på Hillerød Hospital og ventede i halvanden måned på at stumpen kunne hele. Dengang var der ikke noget der hed krisehjælp. Jeg blev bare hentet tre gange om ugen for at få tilset og plejet det store åbne sår på stumpen. Ingen talte med mig om uddannelse eller arbejde. Jeg var netop flyttet hjemmefra, så jeg flyttede ind hos mor og far igen. De boede ude på landet, så jeg kunne ikke komme nogen steder. Jeg havde det rigtig svært på krykker, fordi mine muskler var fuldstændig slatne.

Lars har dyrket sport hele sit liv, ofte ret tilfældigt, hvilken sportsgren han blev fanget af. Han har prøvet faldskærmsudspring, det blev til 10 spring, men kunne ikke bruge en hel weekend på at vente på

Rubrik

vejret blev godt nok, og det blev det sjældent, boccia, skydning og atletik, især højdespring, men det gav skinnebens betændelse, så også det blev droppet.

at holde afstand. Falder en isklump af, så håber man på det sker ude på åbent hav, da bølgerne bagefter er store og bløde. Hvis det sker nærmere kysten, er bølgerne voldsommere, når de brydes. At sejle mellem to isbjerge kan også være udfordrende. Der må man sejle i Underrubrik Det værste Lars ved, er at udsættes for misforstået hensynsfuldhed. række og geled for man ved ikke, hvad der møder én under vandet.

Det oplever han blandt andet på bjergbestigningen til Kilimanjaro, Det er anden gang, Lars besøger Grønland. Han er fascineret af, at 5.895 meter over havets overflade, hans første bjerg. Efter grundige de unge grønlændere nu har taget kajak rul til sig som sport. Lars samtaler med rejsebureauets ejer, blev de enige om at han kunne kan selv rulle sin kajak hele vejen rundt. Det er den bedste form, for komme med på turen. Nogle af de 12 deltagere i gruppen var skepselvredning, hvis det rigtig gælder, fortæller Lars. Normalt sejler tiske, og tvivlede på om Lars var i stand til at følge med. jeg blot med eet ben uden protese og hylster. I sin egen kajak har Lars lavet en bøjle der, hvor det manglende ben skulle være, så han Lars husker især en episode, da han besteg Kilimanjaro i Afrika som kan sidde fast i kajakken, når han laver grønlænderrul. Ordene kajak, er Afrikas højeste bjerg, da han missede solopgangen stående helt pagaj og anorak er anerkendte grønlandske ord, der bruges over hele på toppen. Årsagen var, fortæller Lars, at jeg sammen med min guide verden fortæller Lars. De stammer alle fra det grønlandske sprog. fandt et fint tempo, kom langt foran alle de andre bjergbestigere, og endte på toppen for tidligt i forhold til solopgangen. Og da man // Den helt store oplevelse var pukkelhvaler kun 25 meter væk, og kun kan stå der i 15 minutter på grund af blæst og kulde, så måtte to der svømmede under min kajak, så jeg kunne røre dem med vi ned igen. Men alligevel var det med et bredt smil på læben, at vi pagajen. Fantastisk oplevelse sammen med alt det andet man kunne følge solen ned, samtidigt med at alle de andre masede sig kender fra Grønland. De store isbjerge den blå himmel og rene op på toppen. Der følte jeg, at jeg virkelig var i stand til at udfordre natur. Og så så jeg også julemandens slæde i træ. Nu hvor vi mig selv på eet ben og krykker. nærmer os jul, er det værd at huske hvor alle gaverne kommer fra og med.

Lars har altid været fascineret af bjerge, og ønsker f.eks. at bestige andre bjerge i verden. At bestige bjerge har altid været min drøm.

Lars har fire døtre, som alle med mellemrum deltager på vandski og På Grønland findes bjerget inde på indlandsisen. Så det må være det skiture. Så på den måde har han haft tæt kontakt til sine børn, som næste på Grønland. Mit mål er at bestige et bjerg hvert år. oftest er boende hos moderen, når Lars blev skilt. Det gjorde man dengang, bortset fra den ene, den ældste, hvor min kone forlod mig Nu har han kastet sit blik på Grønland. Lars er netop landet fra en og overlod en baby til mig. Det var en svær tid, hvor jeg både skulle tur til Grønland, hvor han har roet i kajak. Det er udfordrende og være far og uddanne mig som finmekaniker. Købe ind og hente og frygtindgydende at ro udenom de store isbjerge, som man jo ved bringe til daginstitution satte rejseriet på hold. Nu er de alle store, er ni gange så store under vandet, som oven over. Det gælder om og klarer sig selv, og det giver mig en større frihed.

AFF SPRING AFF henvender sig til dig som enten aldrig har sprunget faldskærm alene før, men gerne vil lære det, eller dig som allerede har haft for eksempel ét eller nogle få spring, og nu vil videre i forløbet mod at blive selvstændig faldskærmsspringer.

AFF-uddannelsen består af 8 spring (levels), som hvert skal godkendes for at gå videre. På level 1-3 springer du med 2 instruktører, som hjælper dig i flyet og i frit fald. På level 4-7 springer du med 1 instruktør. På level 8 springer du alene. Level 1-7 springes fra 4000 meter, level 8 springes fra ca. 1500 meter.

Foto: Tim Lyhne

Når level 8 er godkendt, kan du springe alene fra 4000 m. Når du har 40 spring, og godkendt en række prøver kan du opnå C-certifikat som betyder, at der ikke længere skal være instruktører til stede (på jorden) for at du kan springe. I tillæg åbner dette mulighed for at starte uddannelse til formationsspring, freefly, wingsuit, opvisning og mange andre spændende discipliner (visse minimumskrav gælder dog for hver disciplin). I tillæg kan du med C-certifikat springe i eget grej.

Amputations Nyt

13

Tilfældigheder satte Lars i gang med de sportsgrene, der førte ham frem som fremragende skiløber og på vandski. // Interessen for skiløb begyndte, da jeg sad i sofaen med en kæreste og så skiløb på TV. Det fik mig til at udbryde, at det kunne jeg også tænke mig at prøve. Kæresten tog mig på ordet. Og få dage efter havde hun købt skirejse til os begge.

Ganske få dage på ski var nok til at Lars var solgt. Alpin skisport fangede Lars, og kærligheden til bjergene blev vakt. Her mødte han blinde, der løb langrend, og det betød at han kom ind i Dansk Handicap Idræts Forbund. Et par gange op og ned ad børnebakken var nok til, at Lars turde kaste sig ud i slalom og styrtløb. Og det blev han rigtig god til.

Lars deltog i 2 Para Olympiske lege (PL) i Innsbruck i 1984 og i Albertville i 1992. Og selv om det ikke blev til medaljer, så var placeringerne fine, slalom, 24, storslalom, 30. Når Lars står på ski i dag, er det på eet ben og med almindelige skistave. Da han skulle lære det og de første år, foregik det med et par krykkeski, som er krykker med små ski på, så er det nemmere at holde balancen.

Foto: Grethe Knudsen

2010 Mit første bjerg, Kilimanjaro 5.895 m. Afrikas højeste bjerg.

2011 Stok Kangri, et bjerg i Ladakh provinsen, det nordlige Indien på 6.153 m.

2012 Elbrus, Europas højeste bjerg, Kaukasus Rusland på 5.642 m.

2013 Cotopaxi, en vulkan i Ecuador på 5.897 m. den blev lukket for bestigning et par år senere på grund af et voldsomt udbrud. Undervejs besteg jeg Pasochoa på 4.164 m. og Iliniza Norte på 5.126 m.

2014 Mera Peak, Nepal i Everest regionen på 6.461 m.

2015 Peak Lenin, Kirgisistan 7.134 m. Måtte opgive topforsøg i ca. 6.000 m. på grund af laviner og voldsomt snevejr.

2015 Nepaltrek med mine børn.

2016 Trekkingtur, Everest speciel, undervejs var vi på Gokyo Ri 5.483 m og over Renjo La Passet 5.360 m.

2017 USA med børnebørn.

2018 Island Peak, Nepal 6.189 m., måtte stoppe 100 m. før toppen på grund af forkert udstyr.

2018 Grønland, kajakekspedition sammen med en af mine døtre.

2019 Svalbard, kajakekspedition.

2020 Corona.

2021 Corona. Forsøg på at ro Danmark rundt i kajak sammen med Dorthe.

2022 Trekkingtur Nepal Annapurna Poon Hill.

2024 Trekkingtur Nepal, Everest bacecamp, Gokoy Ri 5.483 m. og over Cho La passet 5.420 m.

14

Amputations Nyt

Foto: Steen Christiansen

Lars har ikke spildt tiden:

Lars har erfaring som gartner, men det er hustruen Dorthe Knudsen, der har styr på køkkenhaven.

Lars fortæller, at han bare hele sit liv har været optaget af at dyrke sport og udfordre sig selv. Han gør det for sin egen skyld, og ikke for at imponere nogen. Men Lars er også bevidst om at inspirere andre amputerede til ikke at holde sig tilbage. Rejserne finansierer Lars selv.

Foto: Grethe Knudsen

I sin fritid underviser Lars unge i at ro kajak i Frederiksværk Ro og Kajakklub. Det er lidt småt med de unges interesser for tiden. Lars har uddannet sig til kajakinstruktør, og han kan undervise i kajaksejllads.

Han forsøgte sig med at undervise en gruppe amputerede, men det løb ud i vandet. Et kursus koster, hvis det skal blive autoriseret af Dansk Kajakforbund, og det var alle ikke klare til.

I vandski blev Lars verdensmester 8 gange og europamester 18 gange. Drømmene om sne og skiløb er langt væk, når Lars er på vej på vandski gennem slalombanen med 60 km i timen. I total kontrol krænger Lars vandskien rundt om bøjen nærmest liggende vandret i vandet, op igen, linen skifter hånd, udnytter centrifugalkraften til at accelerere eksplosivt hen over bådens hækbølge, og så er det næste bøje. Alt virker yndefuldt i fuldkommen kontrol og balance, mens Lars’ ene bukseben blafrer underligt tomt i shortsene. Det var dengang, fortæller Lars, hvis store ønske blandt andet er at komme til Antarktis, så det håber han snart vil blive opfyldt.

Foto: Tim Lyhne

Lars med to torsk i kajak.

Faldskærmstræning på gulvet.

Lidt ord til det visuelle: 1) Lars og Dorthe skuer du over det isfyldte hav.

2) Lars med den imponerende Eqi ­Gletcheren i baggrunden.

3) Dorthe og Lars foran Eqi Gletcheren.

4) Isbjergene i baggrunden er kæmpestore, det er kun ca. en tiendedel der er over vandet, så de kan være op til 300 – 400 hundrede meter høje.

5) Dorthe overvejer, hvilken vej det er sikrest at komme rundt om de store isbjerge.

6) Vi er lige gået i land ved en nedlagt bygd Ataa på Arveprinsens ejland.

7) På vej mod bygden Qeqertaq.

8) Dorthe med Eqi Gletcheren i baggrunden.

9) Dorthe og Lars på vandet i den skønne grønlandske natur.

10) På vej igennem et område med drivis.

11) Hundehvalpene løb frit omkring og var super søde og tillidsfulde, men de voksne skulle man holde sig fra.

Amputations Nyt

15

Fremtidens proteseteknologi er der allerede – nu skal den bare gøres tilgængelig for flere så protesen kan tilpasses fuldstændigt både i pasform og opfylde andre specielle behov, og det er muligt at reproducere den fuldstændig som den tidligere, hvis det ønskes.

Desuden er en 3D printet protese betydelig mere miljøvenlig både hvad angår CO2 udslip, brug af vand og der bruges kun det materiale der bruges til protesen. Der er intet materiale spild. (Se illustrationen.) og så kan den leveres hurtigt, også selvom processen er kompliceret.

Der var engang, fortæller Jan Nielsen, hvor jeg havde 13 små 3 D printere stående i kælderen, men de er væk nu og afløst af højteknologiske printere, der kører på tunge softwareprogrammer for at kunne producere proteser af mange forskellige materialer.

Der skal først tages et scan af stumpen, så skal scanningen over i redigeringsprogrammet, hvor udkastet modelleres og designes.

Livscyklusrapporten er udarbejdet med assistance fra Deloitte.

At udvikle og producere proteser ved hjælp af moderne teknologi med 3D print er fremtiden. Det er ikke alene mere præcist i forhold til den amputeredes pasform og behov, men er også mere bæredygtigt. Den gamle metode med gipsafstøbninger vil snart være en Saga blot. Det er konklusionen for bandagist Jan Nielsen, medejer af firmaet Bandagist Jan Nielsen A/S, når han kigger ind i krystalkuglen og forsøger at spå om fremtiden for mennesker med behov for proteser.

Det er absolut nødvendigt at have en specialiseret maskinpark med tilhørende dygtige programmører for at producere proteser med 3D print. Det traditionelle bandagisthåndværk vil få det svært i fremtiden.

Bandagist Jan Nielsen med protese med hank.

Fordelene for amputerede er mange. En 3D printet protese kan tilpasses individuelt i forhold til de behov, som den amputerede har. Der kan i høj grad tages hensyn til de fysiske forskelligheder hos den amputerede,

Kilde: www.bjn.dk/viden

Fandt ben på stranden efter hajangreb på surfer Det må have været noget af et sært syn, da en australsk betjent fandt et ben skyllet op på stranden ved North Shore Beach in Port Macquarie – en lille by 400 kilometer nord for Sydney. Benet var bidt af den 23-årige surfer Kai McKenzie tidligere på dagen. Det var en haj, der kom forbi og bed benet af. Betjenten var snarrådig nok til omgående at lægge benet på is.

I kampen mod hajen, mistede Kai Mckenzie det ene ben, men var alligevel i stand til stærkt blødende at komme i land. Han

16

Amputations Nyt

blev fundet af den pensionerede betjent, der var ude at lufte sin hund langs vandet. Hundesnoren blev bundet om resterne af det blødende ben, for at lukke blødningen. Dermed reddede betjenten surferens liv fra at forbløde, indtil hjælpen nåede frem.

I hast blev han sendt til hospitalet i den nærmeste by, Newcastle, og opereret. Her oplyser hans familie, at Kais situation er stabil.

Det afbidte ben blev taget med til hospitalet, idet tilfælde, at det var muligt redde benet og eventuelt transplantere det på igen, oplyser mediet 7News.

En printet protese er fleksibel og let at justere til særlige behov. Det kan være en protesekant, der skal udstyres med en blød printet plastpølse så den ikke generer i overgangen mellem protese og stump eller knæhase.

Det kan være særlige justeringer på siden af protesen, der kan justere trykket på stumpen så det fordeles specifikt der, hvor der er behov i stedet for samme tryk over det hele.

Et brugerønske var at sætte et håndtag på siden protesen. Dette for at gøre det lettere, at tage den af.

Vi modtager jævnligt PDF filer med scanninger til proteser fra firmaer i Tyskland, der ikke selv kan nå at producere nok proteser. Vi ser aldrig brugeren og får sjældent protesen retur. Der er en pasformstilfredshedsprocent på over 90, fortæller Jan Nielsen. Vi har egentlig ikke behov for at vokse os større. Vi tænker ikke kommercielt men snarere på, hvordan vi kan hjælpe vores brugere bedst muligt. Vi vil godt beholde den etiske dimen-

sion, i det arbejde vi brænder for. Vi vil fortsat gerne være en mindre virksomhed i forhold til de store spillere på markedet. Vi vil være agile og bruge de nyeste teknikker til gavn for brugerne.

Bøjelig og blød protese med indlæg.

Det er også muligt at producere en perfekt siddende protese på ganske få dage. Vores tipping point er sagsbehandlingstider. Vi kan ikke sætte en produktion af en protese i gang før borgerens hjemkommune har sagt ja. Der er forskellige sagsbehandlingstider i kommunerne, så meget er afhængig af den.

Mange kommuners sagsbehandlere er bundet op på en stadardtænkning om hvad en traditionel protese er for en størrelse, og skal først indstille sig på, at en bevilling af en printet protese i høj grad har udgangspunkt i den konkrete individuelle vurdering af borgerens behov og ikke one-size-fit them all tækning.

Når en borger henvender sig udarbejder vi et tilbud, som sendes til sagsbehandleren.

Sagsbehandleren må så have tillid til, at vi som bandagister holder os til den rette anbefaling til borgerens bedste. Det er ikke altid det der sker, fordi andre producenter kan sælge billigere, men også af ringere kvalitet.

Og når økonomien tynger, så bliver det billigste ikke altid også det bedste.

Historien, der er offentliggjort af CNN, rejser spørgsmålet, om det er muligt at foretage en sådan transplantation, og få benet til at fungere igen. Amputations Nyt har spurgt en af de ledende overlæger på feltet, om det er muligt. Her oplyser Jens Werlinrud, Specialeansvarlig Overlæge, sektor for håndkirurgi på Odense Universitets Hospital: // Udfordringen med replantation af et ben, er, at der skal skabes cirkulation indenfor 6 timer, hvilket er ret urealistisk. Rekonstruktion af vener vil være sidste trin efter osteosyntese/sene-nervesuturer, arterieanastomoser osv. Udover at patienten med stor risiko bliver toksisk (en livstruende tilstand med høj feber, hovedpine, muskelsmerter, der kræver omgående behandling) efter opnået cirkulation, er det usandsynligt at nervefunktionen bliver god.

Plast på ruller til 3D-printeren. Her er resterne efter produktion, og det kan genbruges.

Ikke lige hvad man forstår ved en printer – her en til 3D print.

Kort sagt: Patienterne vil være bedre tjent med amputation og proteseforsyning. Det vil sige, at det er en yderst sjælden fugl.

Vi foretager i praksis ikke replantation på underekstremiteter. En undtagelse vil være børn og i så fald distalt på ekstremiteten.

Over de sidste 8 år har jeg kun selv været involveret i replantation af en hel arm og revaskularing på en underben. Dette ses i lyset af samlet ca. 40-50 replantationer på OE/år - mest fingre og hænder, slutter Jens Werlinrud.

Foto: OUH Presse

For hver protese udarbejdes en G-kode, der er en kopi af protesen som software program. Så er det tid til en tur i printeren og ud kommer en protese, som på ydersiden er fyldt med plaststøv. Protesen sandblæses og er nu parat til den amputerede.

Jens Werlinrud

Amputations Nyt

17

Slutstatus i Amputationssagen:

At miste en kropsdel er UBETALELIGT for den, der skal leve videre uden sit ben Tekst Steen Christiansen Det sidste punktum, i en af de største sager om fejlbehandling i Sundhedsvæsenet, sættes inden længe. Næsten 40 millioner kroner er blevet udbetalt til benamputerede patienter, som ikke fik en rettidig forebyggende behandling. Sagen med amputationer, der muligvis kunne have været undgået, rullede i Region Midtjylland i 2022.

For sen behandling førte til benamputationer og i nogle tilfælde til døden. Fem patienter mistede livet som følge af manglende rettidig karkirurgisk behandling – en sag, som har udløst stærk kritik fra både politikere, eksperter og patientorganisationer.

Skandale eller ej, mit ben er væk

Patienterstatningen har nu afgjort de sidste erstatningssager for de benamputerede patienter i Region Midtjylland og konkluderer, at flere af dødsfaldene kunne være undgået, hvis patienterne havde fået den nødvendige behandling i tide. Direktør i Patienterstatningen, Karen Inger Bast, siger til Ritzau: ”Region Midtjyllands karkirurgiske kapacitet var ganske enkelt ikke tilstrækkelig til at håndtere patienterne, fremgår det af en analyse.”

Regionen måtte hurtigt lægge øre til ordet ”skandale”, men på et tidspunkt lagde regionsrådsformand Anders Kühnau (S) afstand til det.Det gjorde han efter, at en ny analyse af antallet af amputationer i alle fem regioner placerede Region Midtjylland i et midterfelt sammen med Region Syddanmark. Region Sjælland amputerede endnu flere end Region Midtjylland.

Langt de fleste penge er udbetalt af Region Midtjylland, hvor sagen også begyndte i foråret 2022, efter at en ekstern analyse viste, at 47 patienter årligt i en femårig periode formentlig kunne have undgået benamputation.

Men Region Nordjylland og Region Hovedstaden amputerede langt færre patienter. ”Det, der så ud til at være en skandale, er ikke en skandale, men det har selvfølgelig stadig berørt nogle patienter,” sagde Anders Kühnau til DR. Nu er benamputationssagen ved at være afsluttet, og i 65 sager i Region Midtjylland er der givet erstatning. Det svarer til hver femte sag. Over 50 procent af alle medhold på landsplan er givet i Region 18

Amputations Nyt

Midtjylland – det er også her, at langt de fleste patienter har søgt om at få erstatning. Derudover er der klaget til Styrelsen for Patientklager i 31 sager – og i 11 af dem er der udtalt kritik af lægernes behandling.

En regulær skandale

Jes Søgaard, der er professor emeritus i sundhedsøkonomi fra Syddansk Universitet, har fulgt benamputationssagen tæt og tøver ikke med fortsat at kalde den en skandale. Det udtaler han til DR. Hans kritiserer Anders Kühnaus udlægning. ”Region Midtjylland ligger stadig højere end andre regioner i den analyse, han henviser til. Men ikke Region Sjælland, som havde en højere benamputationsrate. Det modificerer resultaterne fra Region Midtjylland, men det ændrer ikke på det forhold, at de havde meget højere benamputationsrater end øvrige regioner, ”siger han. ”Jeg synes faktisk, at hans udtalelse (Anders Kühnaus, red.) er meget problematisk. For det, der er skandalen, er dokumenteret i to store epidemiologiske undersøgelser,” siger Jes Søgaard til DR.

Hvor mange har søgt erstatning?

Tallene gennemgik en revision i april 2024. Det betød, at antallet af sager og patienter faldt en smule i forhold til tidligere opgørelser. Der blev fjernet sager fra opgørelsen, hvor amputationen for eksempel skete efter et traume eller kræftbehandling. De drejede sig dermed ikke om en amputation som følge af en karkirurgisk problematik.

Tallene i oversigten viser, hvor mange patienter der afventer afgørelse, har fået anerkendt eller afvist en eller flere sager hos Patienterstatningen siden april 2022.

Oversigten bliver opdateret hver onsdag.

Senest opdateret 23. oktober 2024.

Antal patienter

Anerkendt

Afvist

Ikke afgjort

Total

110

320

11

441

Tabellen nedenfor viser antallet af sager i henholdsvis Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark samt ikke-regionale sager, der er en samlet betegnelse for sager i det kommunale sundhedsvæsen, forsikringssager eller sager, som ikke har fået kodet et ansvarligt behandlingssted endnu.

Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau

Foto: SDU-presse

Foto: Danske Regioner

Foto: Patienterstatningen

Direktør i Patienterstatningen, Karen Inger Bast

Professor fra Syddansk Universitet, Jes Søgaard

Det er vigtigt at bemærke, at en patient kan have flere sager hos Patienterstatningen. Det kan fx være, hvis en patient søger erstatning for en eller flere skader der er sket på forskellige steder fx hos den praktiserende læge og på sygehuset.

Tallene er trukket siden april 2022.

”Andelen af benamputerede, der har fået medhold i deres klage, er stor i forhold til andre store sagskomplekser som for eksempel sagen om mangelfulde brystkræftoperationer og covid-19, hvor kun 10 procent af klagerne fik medhold,” siger Karen-Inger Bast, som er direktør for Patienterstatningen til Jyllands-Posten.

Oversigten bliver opdateret hver onsdag.

Seneste opdateret 30. oktober 2024.

Patienterstatningen er den myndighed i Danmark, som afgør, om patienter kan få erstatning, hvis de er kommet til skade i Sundhedsvæsenet.

Erstatningssager fordelt på regioner Anerkendt

Afvist

Ikke afgjort

Total

Region Hovedstaden 7

15

0

22

Region Midtjylland

65

227

0

292

Region Nordjylland

3

13

0

16

Region Sjælland

33

138

5

176

Region Syddanmark 14

78

2

94

Ikke regionalt

4

22

2

28

Total

126

493

9

628

En undersøgelse viste, at en række amputationspatienter i regionen muligvis kunne have undgået amputation, hvis de havde fået den rette karkirurgiske behandling i tide. De pågældende patienter blev vejledt i at søge erstatning. Efter den midtjyske gennemgang gik også Region Sjælland og Region Syddanmark i gang. Også her blevet der fundet patienter, som fik vejledning i at søge erstatning.

Det gjaldt over 400 patienter for de tre regioner.

Kilde: Patienterstatningen - officiel myndighed | Patienterstatningen

En fjerdedel af de patienter, der har indgivet klage over amputering af ben, har fået tilkendt erstatning

En fjerdedel af de patienter, der har indgivet en klage til Patienterstatningen over amputation af et eller flere ben, har fået medhold i deres klage. Det skriver avisen Jyllands-Posten 22. september 2024, tallene er hentet hos Patienterstatningen.

Patienterstatningen har indtil videre afgjort 606 ud af 627 sager om benamputationer. I 122 sager er myndigheden nået frem til, at patienten sandsynligvis kunne have undgået en amputation med korrekt udredning og behandling. En patient kan have flere sager. Målt på antallet af personer har 25 procent fået medhold. Indtil videre har 106 patienter fået erstatning for sammenlagt 40,7 millioner kroner.

Amputations Nyt

19

Pressemeddelelse fra Sahva:

Kun hver tredje benamputerede kommer op at gå med protese – nu iværksættes nyt initiativ Omkring 1800 danskere bliver benamputeret hvert år, men kun hver tredje kommer op at gå på en protese. Nu tilbyder bandagistvirksomheden Sahva hjælp til amputerede i hele landet med nyt rehabiliteringsprogram.

Cirka en tredjedel at de omkring 1800 mennesker, der hvert år får en benamputation i Danmark, kommer op at gå med en protese.

I kommunerne bliver man tilbudt genoptræningsforløb, men det er ikke alle kommuner, der har erfaringen eller ekspertisen til at hjælpe amputerede borgere. Ifølge en rapport fra Danmarks nationale videncenter for rehabilitering og palliation, REHPA, er det kun i få kommuner muligt at leve op til kravene om kompetencer på specialistniveau.

Bandagistvirksomheden Sahva, der har mere end 150 års erfaring med at lave proteser og genoptræne protesebrugere, har derfor søsat et nyt rehabiliteringsprojekt. Gemmen 1:1 konsultationer i rehabiliteringsafdelingen kan protesebrugere over hele landet nu få hjælp – uanset om de er kunder i forvejen eller ej. ”Vi vil gerne dele ud af vores fagspecifikke viden og hjælpe flere amputerede til at kunne bevæge sig bedre i det daglige. I genoptræningen i kommunen lærer man som benamputeret typisk at gå de første skridt, men der skal mere til før man bliver fortrolig med protesen. Det er en helt anden udfordring for eksempel at gå på græs eller grus, end det er at gå på et gulv,” forklarer Paulette Larsen der leder Sahvas rehabiliteringsafdeling, som i tæt samarbejde med virksomhedens team af bandagister er specialiseret i at få protesebrugere i bevægelse.

Der sker noget i hjernen

Teknologien inden for proteseforsyningen er i rivende udvikling, og hvis man som kommune kun ser få amputerede borgere i løbet 20

Amputations Nyt

af et år, kan det være svært at følge med, forklarer Paulette Larsen.

Johnny Møller, der har fået lavet sin bil, så både han og hans hustru kan køre tur i den.

”Vi ser flere hundrede amputerede hvert år i Sahva. Derfor ved vi, at det kræver meget at lære at bruge protesen i det daglige. Vores specialister ved meget om protesekomponenter og de bevægemønstre, der kan give særlige udfordringer men også om det der sker i hjernen,” siger Paulette Larsen og uddyber:

Jeg har altid været meget aktiv, og der er i dag ting jeg ikke længere kan. Både at spille fodbold med mine børnebørn, spille tennis eller cykle en tur er ting, jeg har måttet give afkald på. Men en stor del af at være amputeret foregår rent mentalt, så det skal også trænes. For mig er det meget med balancen – at få hjernen med i forhold til protesen,” fortæller Johnny Møller håbefuldt.

”Når man bliver amputeret, får man fjernet en kropsdel. Det ser man, men man ser ikke det der forgår i nervesystemet og i hjernen, hvor forbindelserne stadig er. Vi ser rehabilitering som et samarbejde mellem borger og protese, og her skal man have hjernen med.

Det kan tage tid, og der skal specialviden til,” siger Paulette Larsen.

Johnny vil føle sig sikker uden krykken

Efter en ulykke i et byggemarked i 2021, hvor 70-årige Johnny Møller blev påkørt af en gaffel­truck måtte han amputeres ved knæet. ”Efter ulykken lå jeg på hospitalet i en måned, og kom så hjem og skulle have en benprotese og i genoptræning. Rehabiliteringen spændte over 6-8 gange og var sammen med en masse ældre, som havde demens og forskellige andre problemer, der ikke var i nærheden af mit. Så jeg fik rent fysisk ikke meget ud af det,” fortæller Johnny Møller der for et par måneder siden gik i gang med den protesespecifikke træning hos Sahva. ”Jeg har brug for balancetræning og muskeltræning for at holde mit korpus i gang. Jeg føler mig stadig ikke helt sikker, hvis ikke jeg har min krykke, men det vil jeg gerne blive.

Det kan også være udfordrende, når terrænet ændrer sig. Derfor træner vi også i at gå på græs eller op og ned ad bakker,” siger

Ifølge REHPA sker langt størstedelen af de benamputationer, der foretages i Danmark, på grund af komplikationer i forbindelse med kroniske sygdomme som arteriosklerose og diabetes. Det anslås, at omtrent hver tredje kommer op at gå på en protese efter amputation.

Sahva er med sine mere end 150 års erfaring Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler. Virksomheden har mere end 30 klinikker fordelt over hele landet, hvor dygtige specialister i kroppens bevægelighed hjælper benamputerede til et liv i bevægelse.

Fantomsmerter - snyd din hjerne Af Gitte Handberg, Troels Staehelin Jensen

get livagtigt billede af den manglende legemsdel, der undertiden kan bevæges vilkårligt eller uvilkårligt. Nogle oplever at fantomekstremiteten skrumper ind, f.eks. som en fod eller hånd der sidder direkte på stumpen, skriver Troels Staechelin Jensen.

Amputation af en ekstremitet giver næsten altid fantomfornemmelser. Fantomsmerter ses hos op mod 80 %, ofte sammen med stumpsmerter umiddelbart efter amputation. Hos de fleste svinder fantomsmerterne i løbet af 1-2 år efter amputationen, men langvarige og invaliderende fantomsmerter forekommer hos ca. 1-5 % og kan stå på i årevis fremgår af Store medicinske leksikon.

Fantomsmerter er varierende med f.eks. stikkende, borende, brændende, jagende eller krampelignende smerter i fantomlegemsdelen. De kan være intense og kortvarige, men også stå på i timer og i sjældne tilfælde være konstante, fremgår det af det Store Medicinske Leksikon. Det er samme oplevelse, som mange amputerede beskriver de der rammes af. På Facebook er der jævnligt opslag fra amputerede, der udtrykker deres frustrationer over fantomsmerter. De efterlyser gode råd om, hvordan fantomsmerter kan fjernes eller reduceres.

I den efterfølgende artikel beskrives årsag, symptomer og behandling, og det kan måske være en hjælp til de mange som har svært ved at forstå at en legemsdel der ikke længere er der, kan smerte.

I det Store medicinske leksikon er en definition af fantomsmerter, der beskrives som smerter i en legemsdel, der er amputeret som fx en arm eller et ben. For personen føles det som om, at smerterne kommer fra kropsdelen, selvom den er fjernet. Fantomsmerter er et eksempel på neuropatiske smerter.

Fantomsmerter optræder ofte sammen med smerter i stumpen af den amputerede legemsdel og med en generel fornemmelse af, at den manglende legemsdel fortsat er til stede.

Årsagen til fantomsmerter

Man kan læse i det Store Medicinske Leksikon, at efter amputation og overskæring af perifere nerver sendes abnorme elektriske impulser fra de overskårne nerver videre til celler rygmarven og forskellige centre i hjernen, der fastholder et billede af den manglende legemsdel.

Stumpsmerter

Stumpsmerter er smerter i selve stumpen.

De ses oftest umiddelbart efter operationen, men kan også fortsætte i måneder og år efter amputation og være forbundet med små knuder på overskårne nerver (neuromer).

Behandling af fantomsmerter ved spejlterapi Årsager til fantomfornemmelser og fantomsmerter

Det er Troels Staehelin Jensen, som forklarer at årsagen til fantomsmerter ikke er helt kendt men det involverer de nerver i stumpen, der er skåret over i forbindelse med amputationen. Nerveenderne i stumpen fortsætter med at sende signaler til rygmarven og hjernen om, at der er en skade i amputationsområdet. Celler i rygmarven og hjernen fastholder et billede af en intakt krop, og hjernen omsætter de indkommende signaler fra nerveenderne til at komme fra den nu fjernede kropsdel.

Symptomer efter amputation

I det Store Medicinske Leksikon er symptomer efter amputation beskrevet således: Ikke-smertefulde fantomfornemmelser, stumpsmerter og fantomsmerter.

Fantomfornemmelser

Fantomfornemmelser er sensationer uden smerte i den manglende legemsdel. De ses næsten hos alle umiddelbart efter amputationen. Nogle oplever kun fantomfornemmelser som f.eks. kortvarig summen i en manglende finger eller fod. Andre amputerede har et me-

Ved spejlterapi anvendes spejling af den intakte legemsdel, hvilket giver hjernen indtryk af, at den manglende legemsdel fortsat er til stede. Også akupunktur kan anbefales.

Om spejlterapi oplyser Golan Levin, at behandling af fantomsmerter er som andre neuropatiske smerter vanskelig. Der er ofte tale om flere forskellige behandlinger, der omfatter medicinsk behandling, fysioterapi, psykologisk og social støttebehandling og i visse tilfælde også kirurgisk behandling.

Proteser anvendes til mobilisering af patienten efter amputation. Protesen kan i visse tilfælde have en lindrende virkning på smerter, men i andre tilfælde kan de også forværre smerterne.

Spejlbehandlingen formodes at modificere hjernens smertebillede af den amputerede legemsdel, typisk en hånd eller en arm. På den måde kan spejlbehandling løsne f.eks. knugende fantomsmerter.

Ovennævnte indeholder citater fra Store medicinske leksikon Amputations Nyt

21

Kvalitetsstandard – skal afstemme borgernes og kommunernes forventninger til hinanden:

Den er ikke en kommunal facitliste for, hvor meget hjælp der kan ydes Det er en grundlæggende betingelse, at hjælp efter serviceloven tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger. Det gælder også, selv om kommunen har fastsat serviceniveauet på et område i en kvalitetsstandard.

Nedsætter kommunen sine kvalitetestandarder, skal sager tages op igen. Sker det ofte at kommunen må fravige det fastsatte niveau, er standarderne ikke retvisende og må ændres. Det er kommunalbestyrelsen, der endeligt beslutter det generelle niveau for den hjælp efter serviceloven, som borgere i kommunen kan forvente i kvalitetsstandarder. Det er en forudsætning, at kvalitetsstandarden er inden for lovgivningens rammer. Det er hvad, der kan udlægges af denne artikel fra Ankestyrelsen.

Af fuldmægtig Nanna B. Damgaard Kommunerne kan – og i visse tilfælde skal – udarbejde kvalitetsstandarder, der fastlægger det lokale serviceniveau i kommunen for den hjælp eller støtte, som borgere kan

modtage efter serviceloven. I 2022 gennemgik Ankestyrelsen, som led i arbejdet med retssikkerhedsinitiativerne på handicapområdet, 33 kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp (servicelovens § 83).

Efter serviceloven er kommunerne forpligtet til at udarbejde kvalitetsstandarder på dette område. På baggrund af gennemgangen – og tidligere og efterfølgende tilsynssager – kan vi pege på nogle forhold, som kommunerne skal være særligt opmærksomme på, når de udarbejder kvalitetsstandarder.

Konkret og individuel vurdering

Kommunen skal fravige kvalitetsstandarden i det omfang, det er nødvendigt i forhold til borgerens konkrete behov. Kommunen kan altså ikke nægte at yde en hjælp, som kommunen er forpligtet til at yde, ved at angive i kvalitetsstandarden, at den ikke yder den pågældende hjælp.

Det er også vigtigt, at kommunerne sørger for at opdatere deres kvalitetsstandarder, hvis reglerne eller praksis på et givent område bliver præciseret eller ændret fx som følge af nye principmeddelelser fra Ankestyrelsen.

Servicelovens § 138, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan, inden for lovens rammer, træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven.

Nedsættelse af serviceniveauet

Kommunen skal være særlig opmærksom på kravet om en konkret og individuel vurdering, hvis kommunen beslutter at nedsætte serviceniveauet i en kvalitetsstandard. Der er som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at en kommune nedsætter serviceniveauet i en kvalitetsstandard. Det kan fx være ved at beslutte, at kommunen fremover yder praktisk hjælp i hjemmet hver 4. uge i stedet for som hidtil hver 3. uge. Hvis der sker en nedsættelse af serviceniveauet - og dermed den hjælp, der allerede er bevilget til en eller 22

Amputations Nyt

flere borgere – så skal kommunen foretage en konkret og individuel vurdering af, om hjælpen, der fremgår af den nye kvalitetsstandard, er tilstrækkelig til at dække den enkelte borgers behov. Der skal på baggrund af denne vurdering træffes nye afgørelser over for de borgere, som bliver påvirket af kommunens nedsættelse af serviceniveauet.

En markant nedsættelse af serviceniveauet kan også betyde, at kommunen oftere end hidtil vil være nødsaget til at fravige det fastsatte niveau for at kunne dække de enkelte borgeres konkrete støttebehov. Hvis kommunen i realiteten er nødsaget til at fravige serviceniveauet i langt de fleste tilfælde, er kvalitetsstandarden ikke retvisende for kommunes praksis og bør justeres. Formålet med kvalitetsstandarderne er, at borgerne kan få indsigt i kommunens serviceniveau og hvilken hjælp, de kan forvente, hvis de får behov for hjælp.

Ankestyrelsen har både som klageinstans og som tilsynsmyndighed set eksempler på, at borgeres hjælp er blevet nedsat alene med den begrundelse, at kommunen har vedtaget en ny kvalitetsstandard, men uden at der er blevet lavet en konkret og individuel vurdering af, om borgerens behov er dækket ved det ændrede serviceniveau. Et eksempel på dette var en sag fra Assens Kommune, som er beskrevet nedenfor.

Eksempel: Nedsat praktisk hjælp – Assens Kommune Ankestyrelsen sendte, som tilsynsmyndighed, en høring til Assens Kommune på baggrund af dels en række klagesager, der var behandlet i Ankestyrelsen (som klageinstans), dels en henvendelse til tilsynet om forholdet. Det fremgik af klagesagerne, at Assens Kommune med henvisning til kommunens nye kvalitetsstandard havde nedsat borgernes praktiske hjælp til rengøring. I sin udtalelse til tilsynet oplyste Assens Kommune, at kommunen vurderede, at de afgø-

Helt konkret stod der i kvalitetsstandarden, at kommunen ved særlige behov kunne give hjælp til bad op til 3-4 gange om ugen, og at kommunen ved særlige forhold kunne yde 45 minutters rengøring hver 2. uge.

Selv om det fremgik af kvalitetsstandardens forord, at kvalitetsstandarden alene var vejledende, var det Ankestyrelsens vurdering, at kvalitetsstandardens øvrige formuleringer gav borgeren det indtryk, at der var tale om den maksimale hjælp fra kommunen, og at denne ikke kunne fraviges efter en konkret og individuel vurdering. relser om at reducere den praktiske hjælp til rengøring, som kommunen tidligere havde truffet, var ugyldige, og at borgerne fremadrettet ville få den samme praktiske hjælp til rengøring, som de modtog forud for den ugyldige afgørelse. Ankestyrelsens tilsyn gjorde derfor ikke mere i sagen.

Skøn under regel

Generelt gælder der et forbud mod at sætte skønnet under regel. Det betyder, at kommunen fx ikke kan sætte et loft over, hvor meget eller hvor ofte en borger kan modtage hjælp, hvis dette loft ikke fremgår af lovgivningen.

Det betyder også, at en kvalitetsstandard fx ikke må angive hvilke opgaver kommunen ikke giver hjælp til (negativ afgrænsning), hvis afgrænsningen er i strid med fx Ankestyrelsens offentliggjorte praksis og dermed er i strid med lovgivningen. I de to eksempler nedenfor havde den ene kommune anført et maksimum for hjælpen, mens den anden kommune havde opsat en negativ afgræsning af hjælpen.

Eksempel: Angivelse af maksimum for hjælp – Hedensted Kommune I en tilsynssag fra Hedensted Kommune blev Ankestyrelsen opmærksom på, at det fremgik af kommunens kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp, at der var et maksimum for hjælpen til visse opgaver.

Sagen fra Hedensted Kommune er et eksempel på, at det er vigtigt at formuleringen af kvalitetsstandarden ikke giver det indtryk, at borgeren er afskåret eller begrænset i forhold til nogle bestemte ydelser, når der i lovgivningen ikke er hjemmel til det.

Den næste sag fra Odder Kommune viser, at kommunerne skal være påpasselige med at opregne opgaver som borgeren ikke kan få hjælp til efter kvalitetsstandarden, da det kan være i strid med lovgivningen.

Eksempel: Negativ afgrænsning af hjælp Det fremgik af en kvalitetstandard fra Odder Kommune, at der som udgangspunkt ikke blev ydet hjælp til strygning og tilberedning af varme måltider efter servicelovens § 83. Det følger af Ankestyrelsens offentliggjorte praksis, at hjælp til strygning og tilberedning af varme måltider, er nogle af de opgaver, som kommunen – efter en konkret og individuel vurdering – skal give hjælp til efter servicelovens § 83. Det var derfor Ankestyrelsens vurdering, at kvalitetsstandarden – som den var formuleret - var i strid med lovgivningen.

borger, der har behov for hjælp og skal være retvisende i forhold til kommunens praksis ligesom den ikke må afskære hjælp, som borgeren efter lovgivningen er berettiget til at modtage.

Ankestyrelsens kompetence

I behandlingen af en klagesag kan Ankestyrelsen ikke tage stilling til lovligheden af en kommunes kvalitetsstandard, medmindre kvalitetsstandarden er anvendt i forbindelse med afgørelsen af en konkret sag om hjælp eller støtte efter serviceloven. Er kvalitetsstandarden anvendt, kan Ankestyrelsen som klageinstans efterprøve om den er i overensstemmelse med lovgivningen. Det fremgår af Ankestyrelsens principmeddelelse 82-12.

Ankestyrelsen, som tilsynsmyndighed, vil derimod kunne tage stilling til lovligheden af en kvalitetsstandard helt uafhængigt af, om kvalitetsstandarden har været anvendt i forbindelse med en konkret klagesag. Det har tilsynet gjort i flere tilfælde.

Indledning af tilsynssager

Ankestyrelsens tilsyn kan blive opmærksom på sager om kvalitetsstandarder på flere måder. Det kan fx være på baggrund af henvendelser fra klagesagskontorerne i Ankestyrelsen eller som led i arbejdet med retssikkerhedsinitiativerne på handicapområdet, hvor et af initiativerne er, at tilsynet i en treårig periode gennemgår kvalitetsstandarder på servicelovsområdet.

Som det fremgår af de nævnte eksempler, skal man i kommunerne være meget opmærksomme på, hvordan man formulerer kvalitetsstandarder for hjælp efter serviceloven. Kvalitetsstandarden er en forventningsafstemning mellem kommunen og den Amputations Nyt

23

Nu bliver der råd til julegaver Dog først i julen 2025 Af Steen Christiansen Pensionisterne kan så glæde sig på en stigning i pensionen efter nytår 2025 på 3,9 pct. eller små 450 kr. månedligt før skat. Eller det samme som et folketingsmedlem får i timen. Alle folkepensionister får folkepensionens grundbeløb. Grundbeløbet stiger med 270 kroner om måneden. I 2024 er folkepensionens grundbeløb på 83.136 kroner årligt. I 2025 stiger grundbeløbet til 86.376 kroner. I 2024 er pensionstillægget for enlige op til 96.192 kroner. I 2025 stiger pensionstillægget for enlige til 99.948 kroner. En enlig folkepensionist med ret til fuldt pensionstillæg får 300 kroner mere om måneden i pensionstillæg. Pensionstillægget for gifte og samboende er i 2024 op til 49.224 kroner. I 2025 stiger pensionstillægget for par til 51.144 kroner. Gifte og samboende med ret til fuldt pensionstillæg får 160 kroner mere om måneden i pensionstillæg.

Og så er der grund til at glæde sig til jul – men først i 2025

Også Folketingets medlemmer kan glæde sig. Fra 1. oktober 2024 stiger deres løn, der kaldes et vederlag for arbejdet i Folketinget.

Det fremgår affolketingets hjemmeside: Så de kan allerede glæde sig til julen 2024.

Folketingsmedlemmerne får et vederlag for deres arbejde i Folketinget. Vederlaget består af et grundvederlag og et omkostningstillæg.

Ifølge valgloven er medlemmerne forpligtet til at modtage grundvederlaget og omkostningstillægget. De kan altså ikke fravælge vederlaget for deres arbejde. Det er også valgloven, der bestemmer størrelsen på vederlagene.

Der er 2 slags omkostningstillæg, som begge er skattefri: • omkostningstillæg I ydes til medlemmer med bopæl i Danmark • omkostningstillæg II ydes til medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne Beløb pr. 1. oktober 2024

kr. pr. måned

kr. pr. år

Grundvederlag

62.805,00

753.660

Omkostningstillæg I

6.076,08

72.913

Omkostningstillæg II

8.101,42

97.217

Nu er det et belastende arbejde at være valgt til Folketinget. Flere går ned med stress og må sygemeldes. Andre står helt af f.eks. Jacob Mark, SF og Jacob Ellemann-Jensen, Venstre. Derfor skal ingen være misundelige. Men det er dog interessant, når medlemmerne af Folketinget diskuterer stigning i folkepensionen, at de udtrykker glæde ved at folkepensionisterne efter årsskiftet får 450 kr. mere om måneden, og at det gør en forskel. Omregnes folketingsmedlemmets månedlige vederlag til timeløn svarer den til, hvad pensionisterne får mere om måneden. Et månedligt timetal er 166,33 timer ved en 37 timers arbejdsuge. Regnestykket tager udgangspunkt i, at det skattefrie omkostningstillæg har den dobbelte bruttoværdi plus vederlaget. Det udløser en bruttoudbetaling på 75.000 om måneden.

24

Amputations Nyt

Har du et handicap, har du ret til jobsamtale hos offentlig arbejdsgiver

Personer med handicap har mulighed for at benytte en fortrinsadgang ved ansøgning til offentlige stillinger. Benytter en person med handicap sig af fortrinsadgangen, kan den offentlige arbejdsgiver være forpligtet til at indkalde til samtale og forhandle med jobcentret om ansættelse.

Reglerne om fortrinsadgang ændrer ikke på arbejdsgivers ret til at ansætte en anden ansøger, hvis vedkomme efter arbejdsgivers vurdering er mere kvalificeret. Ankestyrelsen kan udelukkende udtale sig om, hvorvidt reglerne om fortrinsadgang er overholdt.

Ankestyrelsen har set eksempler på, at der ikke altid foregår en reel forhandling mellem arbejdsgiver og jobcenter. Det er især forhandlingspligten, som ankestyrelsen har fokus på. Den betyder, at vis arbejdsgiver ikke ønsker at ansætte ansøgeren med handicap i den ledige stilling, skal arbejdsgiveren vente med at besætte stillingen indtil arbejdsgiveren har indgået forhandling med jobcenteret.

Hvornår skal arbejdsgiver følge reglerne om fortrinsadgang?

Forhandlingspligten skal sikre, at jobcenteret får lejlighed til at vejlede arbejdsgiver om mulighederne for hjælpemidler, personlig assistance og andre handicapkompenserende foranstaltninger. Formålet er at øge ansøgerens mulighed for at blive ansat, ved at arbejdsgiver får kendskab til mulighederne for at kompensere for handicappet.

• Når ansøger har et handicap.

• Der er tale om en stilling ved en offentlig arbejdsgiver.

• Ansøger opfylder stillingens formelle uddannelseskrav, når personen søger en stilling uden om jobcenteret eller • Jobcentret har vurderet, at ansøger kan bestride den ledige stilling og jobcentret henvender sig til arbejdsgiveren, når ansøger søger en stilling via jobcenteret.

Hvis den offentlige arbejdsgiver ikke ønsker at ansætte ansøgeren med handicap efter ansættelsessamtalen skal arbejdsgiver redegøre for, hvorfor ansøgeren ikke ønskes ansat. På baggrund af denne redegørelse, skal der ske en forhandling mellem jobcenteret og arbejdsgiveren.

Forhandlingen kan ske pr. mail eller telefon. Der behøver ikke være afholdt et fysisk møde. Jobcenteret skal på baggrund af forhandling udarbejde et skriftligt referat af forhandlingen, som skal fremgå af ansøgerens sag. Jobcenteret har herefter pligt til at lave et skriftligt referat af forhandlingen.

NYTTIG VIDEN Amputations Nyt

25

FN-kritik af dansk handicapindsats:

Det er gået

den forkerte vej For første gang i 10 år har Danmark været til eksamen ved det blå bord hos FN’s Handicapkomité i Genéve.

Komitéen har voteret og kommer nu med en lang række alvorlige kritikpunkter af Danmark og forholdene for mennesker med handicap.

Sidst handicapområdet var til eftersyn hos FN var i 2014. Også dengang fik Danmark, på flere punkter, kritik for ikke at efterleve bestemmelserne om lige rettigheder til personer med funktionsnedsættelser.

På baggrund af en officiel landerapport og en civilsamfundsrapport, skal FN vurdere om Danmark lever op til sine forpligtelser i FN’s handicapkonvention. Det fortæller rapporten, at det gør Danmark ikke.

Især kritiserer FN Danmark for ikke at gøre nok for at bevidstgøre befolkningen om, at mennesker med handicap har samme rettigheder som andre danskere. Det var formand for Kommunernes Landsforening Erik Fabrin (V) i 2009, der lagde kimen til nedgørelsen af mennesker med handicap ved at kalde dem forkælede. Og siden har flere politikere herunder landets finansminister udtrykt bekymring over at udgifter til handicaprelaterede

ydelser til børn, unge og voksne belaster landets økonomi i en sådan grad, at det går ud over normalområdet. Det er en såkaldt ”gøgeungeeffekt”, som rapporten peger på.

FN kritiserer politikere for i offentligheden at skabe negativ stemning omkring mennesker med handicap.

Handicapkonventionen er fra 2006 og er den første retligt bindende konvention, som tager udgangspunkt i livssituationen for mennesker med handicap. Danmark har været omfattet af handicapkonventionen siden august 2009.

I deadline på DR2 udtrykte formanden for ”En million stemmer” Monica Lylloff, repræsentant for grupper af mennesker med handicap, stor bekymring over for perspektiverne i den nye handicapaftale. Nu afgåede social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kaldte hendes udtalelser ”tæt på det paranoide”, hvilket må betragtes som grov nedværdigende udtalelse.

Konventionen indeholder nogle generelle principper, som blandt andet omfatter: • Frihed til at træffe egne valg og være uafhængig af andre personer.

• Ikke-diskrimination.

• Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet.

• Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed.

Midt i september kom så rapporten efter eksaminationen af Danmark.

Der udtales skarp kritik og særligt bemærker FN: • At der er alt for stor forskel på, hvilken hjælp man kan få i de enkelte kommuner.

• At der fortsat ikke er en national handlingsplan for handicapområdet.

• At handicapkonventionen endnu ikke er indskrevet i dansk lov.

Foto: Gua Studio

Hertil kommer en række mere detaljerede kritikpunkter, som fremgår af rapporten.

Landsformand Susanne Olsen lover at følge op på kritikken.

26

Amputations Nyt

Landsformand Susanne Olsen udtaler: // FN har, som ventet, udtalt skarp kritik af Danmark i forhold til de mange problemer, der er på handicapområdet. Vi vil nu sammen med vores partnere nærlæse rapporten og vil ved en enhver given lejlighed henvise til kritikken i vores videre politiske arbejde.

FN’s handicapbegreb I Det Centrale Handicapråd bruger vi samme handicapbegreb, som bruges i FN’s handicapkonvention.

Der er tale om et handicap, når en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sansemæssig funktionsnedsættelse spiller sammen med barrierer i personens omgivelser og hindrer vedkommende i fuldt eller delvist, at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Det kalder man et samfundsrelateret handicapbegreb. Det indebærer, at handicappet opstår i mødet med forhindringerne. Det flytter fokus fra den enkelte med handicap til omgivelserne. Det betyder samtidig, at begrebet handicap forandrer sig, når samfundet udvikler sig.

KLIKLÅS er bedre til at fjerne hylster ulemper Svedtendenser generer 72 pct. af femuramputerede patienter, sår eller udslæt 62 pct. og smerter 51 pct. Det fremgår af en artikel fra juli 2023 i Ugeskrift for læger på baggrund af en undersøgelse foretaget af forskerne Rehne Lessmann Hansen, Peter Holmberg Jørgensen & Klaus Kjær Petersen OI-proteser har været anvendt internationalt siden 1990’erne, og der findes forskellige typer af proteser som også kan anvendes ved finger-, under- og overarmsamputationer. I Danmark har Aarhus

Universitetshospital landsfunktion for OI-amputationskirurgi. Ved OI-proteseforsyning vil man i stedet for en hylsterprotese indsætte et implantat, som forankres i patientens knogle, og som via en transkutan connector kobles til en ekstern benprotese. Derved opnår man en stabil proteseforsyning, der giver en god styring af benet og en øget gangsikkerhed. Da der ikke er noget hylster er problemer, som bliver forårsaget af hylsterprotesen elimineret.

Formålet med denne artikel er at give en opdateret status for osseointegrerede proteser til femuramputerede patienter, skriver de tre forskere.

Dårlig siddekomfort følger også med, idet hylsteret trykker på bagsiden af stumpen og indskrænker hoftebevægelse og giver problemer med at gå på ujævnt terræn for 61 pct. vedkommende.

Medvirkende årsager kan være fluktuerende stumpstørrelse på grund af varierende ødemtendens, amputationsstumper som er arrede eller med bløddelsoverskud. For nogle patienter betyder det, at de slet ikke benytter hylsterprotesen eller ikke bruger den så hyppigt som de gerne vil, hvorved deres mobilitet og livskvalitet er påvirket.

Endelig er der patienter, hvor proteseforsyning ikke er teknisk mulig pga. en kort benstump.

I Danmark foretages der omkring 1.800 større amputationer på underekstremiteter om året og ca. en tredjedel af patienterne bliver forsynet med en hylsterprotese. Den konventionelle proteseforsyning sker ved at den eksterne benprotese, som består af et knæled og et fodled, fastgøres til den amputerede benstump med et hylster og underliggende liner, som er tilpasset patientens lårbensstump for at genskabe bedst mulig komfort og gangfunktion.

OI-kirurgi er en veletableret behandling flere steder i verden. I Danmark benyttes både OPRA- og OPL-implantater til lårbensamputerede patienter. Det kræver en multidisciplinær tilgang mellem læger (kirurger, radiologer, mikrobiologer), sygeplejersker, fysioterapeuter og bandagister i hele forløbet fra forundersøgelsen til rehabiliteringsperioden. Efter operationen følges patienter, som er behandlet i Danmark livslangt.

OI-proteseforsyning er i dag et reelt alternativ for amputationspatienter med hylsterproblemer til at opnå bedre mobilitet. OIimplantater har vist sig at skabe stabile forbindelser til de eksterne protesedele og danner allerede i dag en platform for udvikling af avancerede proteser, bl.a. kan myoelektriske proteser til humerusamputerede patienter styres neuralt.

Amputations Nyt

27

STØT JULEMÆRKEHJEMMENE

FJORDMARK 1938

SKÆLSKØR 1962

HOBRO 1939

Julemærkemarchen - en god sag at gå for

KILDEMOSE 1948

LILJEBORG 2018

HER BLIVER BØRN BØRN IGEN Gå med på Julemærkemarch den første søndag i december og vær med i en af de største indsamlinger til Julemærkefonden.

Så gå med på en frisk juletur, og hjælp sårbare børn i Danmark til at genfinde glæden og selvtilliden.

Julemærkemarchen er en frivillig forening. Vi indsamler så mange penge som muligt den første søndag i december.

Du kan tilmelde dig allerede nu og give dit bidrag på www.julemaerkemarchen.dk

Julemærkefonden modtager kun 2,2% i offentligt tilskud, og er derfor helt afhængig af gaver og bidrag.

28

Amputations Nyt

Fra mange startsteder i Danmark går eller løber vi en tur på fem eller ti kilometer til fordel for de mere end 1000 børn med trivselsproblemer, der hvert år får god hjælp af et ophold.

Der er pligt til at høre Handicaprådet

ler ikke forudsat, at der nødvendigvis skal ske høring over ethvert initiativ, uanset at det potentielt vil kunne have en eller anden form for betydning for mennesker med handicap.

Der indgås i denne tid budgetaftaler om fremtidens velfærd (og meget andet) i landets kommuner. For mennesker med handicap i kommunerne er det vigtigt at vide at alle forhold, der har betydning for deres liv skal bringes i høring hos kommunens handicapråd. Her er hvad ankestyrelsen mener om den sag: Det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen er kommet med en udtalelse om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at høre Handicap­ rådet om alle initiativer, der har betydning for mennesker med handicap.

Baggrunden for udtalelsen er, at tilsynet har modtaget to henvendelser om, at Thisted Kommune ikke har hørt Handicaprådet om forslag til besparelser og mere målrettede tilbud som følge af delaftaler om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Tilsynet har i udtalelsen vurderet, at kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune efter retssikkerhedslovens § 37 a, stk. 2, var forpligtet til at høre Handicaprådet om forslag til besparelser og mere målrettede tilbud som følge af delaftaler om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen – inden forslaget blev vedtaget af Arbejdsmarkedsudvalget.

Opsummerende består Handicaprådets opgaver således i at rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål, samt at

besvare høringer fra kommunalbestyrelsen.

Det drejer sig om alle lokalpolitiske initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Dertil kommer at Handicaprådet af egen drift kan tage spørgsmål op af mere generel karakter.

Det ses ikke at være nærmere defineret, hverken i retssikkerhedsloven, i forarbejderne eller i vejledningen, hvornår der er tale om lokalpolitiske spørgsmål, eller hvilke beslutninger/initiativer der – givet at de vedrører lokalpolitiske spørgsmål – kan anses for at have betydning for mennesker med handicap, og hvor kommunalbestyrelsen derfor er forpligtet til at foretage høring af Handicaprådet.

Dette indebærer principielt, at den i retssikkerhedslovens § 37 a, stk. 2, fastsatte høring, kan omfatte et hvilket som helst lokalpolitisk initiativ, idet ét initiativ, selv om det ikke direkte måtte vedrøre mennesker med handicap potentielt indirekte vil kunne få betydning for mennesker med handicap. I naturlig konsekvens heraf er der derfor også fastsat i vejledningen: ”Det er kommunalbestyrelsen, som afgør, om Handicaprådet skal høres over et konkret spørgsmål.” Det betyder med andre ord, at det er op til kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde at afgøre, om et givent lokalpolitisk initiativ er af en sådan karakter, at der bør iværksættes høring af Handicaprådet. Dermed er det hel-

På baggrund af ovenstående kan det lægges til grund, at lovgiver ikke har fastsat konkrete retningslinjer for, hvornår en beslutning vedrører lokalpolitiske spørgsmål og desuden, hvornår sådanne spørgsmål må anses for at have betydning for mennesker med handicap, men at det omvendt er overladt til kommunalbestyrelsen at afgøre, hvornår Handicaprådet skal høres over konkrete spørgsmål.

Kommunalbestyrelsen må med andre ord foretage en konkret vurdering af, dels i hvilket omfang der er tale om en lokalpolitisk beslutning, dels om den pågældende beslutning indebærer initiativer, som har betydning for mennesker med handicap af en sådan karakter, at der bør foretages høring. Heraf følger således, at kommunalbestyrelsen (eller det administrative eller politiske organ, som kommunalbestyrelsen måtte have delegeret sin kompetence til) har et skøn i forhold til at afgøre, hvornår en given beslutning har en sådan karakter, at Handicaprådet konkret skal/bør høres herover. Samtidig skal det holdes for øje, at det som redegjort for tilkommer Handicaprådet af egen drift at tage spørgsmål af generel karakter op til drøftelse, alt med den konsekvens, at Handicaprådet, i et tilfælde, hvor der ikke måtte være sket høring, kan komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer.

Kilde ankestyrelsens nyhedsbrev juni 2024

Amputations Nyt

29

M.H. TOTAL

ERHVERVS... en ren fornøjelse! RENGØRING Ingen opgaver er for små!

Rengøring

Trappevask

Vinduesvask

Tæpperens

Et telefonnummer // Mange muligheder

25 74 37 01 Vi hjælper til i hele Østjylland Vi sidder også klar ved mailen: info@mh-total.dk

Personaleudlejning Chauffør (alle kørekort haves)

30

Amputations Nyt

HOLLENSEN ... en ven i nøden!

Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund ...der er flere måder, du kan gøre det på

Brug hjemmesiden

- www.danskhandicapforbund.dk >> Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<< Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden.

Det er nemt og hurtigt.

Ring til os på 39 29 35 55

På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding. Du skal have følgende informationer klar: Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

Send os et brev

Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen: Dansk Handicap Forbund Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup

TYPER AF MEDLEMSKAB Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.

Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.

Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 320,- kr., og par/familiemedlemskab koster 480,- kr.

Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden

Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund.dk.

Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund Hvilket medlemskab ønskes: Ordinært medlem ☐ Enlig ☐ Par

☐ Støttemedlem

Navn: ☐ Jeg har et handicap

☐ Jeg har ikke et handicap

Evt. Ægtefælle/samlevers navn:

Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):

☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)

☐ Jeg har et handicap

☐ Jeg har ikke et handicap

Barnets navn: Fødselsdato (d.m.å):

☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år ☐ Amputationskredsen (AK) ☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK) ☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.) ☐ Polionetværket

Adresse: Postnummer/by: E-mail: Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):

Dato og underskrift

Med min underskrift giver jeg samtykke til at Dansk Handicap Forbund håndterer mine oplysninger.

- Læs om håndtering af personlige oplysninger i forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik

AFS: Amputationskredsen · Dansk Handicap Forbund · Carl Gustavs Gade 3 · 2630 Taastrup

Vi har altid fokus på miljøet

intryk.dk