Allerede når du sætter dig ind i den nye VW fornemmer du, at det er din bil.
Den personlige indretning, de ergonomiske hensyn og rummeligheden gør det nemt og bekvemt at bevæge sig rundt. Her er taget hensyn til det hele.
leverer overalt i Danmark
Komfort + VW - den perfekte løsning...
IVWbusserne er der tænkt på alt, som gør såvel kørslen som opholdet i bilen attraktiv.
Optimale pladsforhold, fleksibilitet og righoldigt udstyr gør køreturen til en oplevelse. Bl.a. kan rattet indstilles i højde og længde, integreret joystickgearstang gør den nem at nå og letter gearskiftet. Sådan kunne vi blive ved....
VWbusserne fås i 3 udstyrsversioner.
Vi er specialister i opbygning og indretning af VW handicapbusser og tilbyder totalløsninger udført nøjagtigt efter dine ønsker og behov.
Kontakt Christian Rosendahl eller Per Zoëga for yderligere oplysninger på tlf. 7542 0600.
Christian Rosendahl Per Zoëga
Leder
Tips & Tricks
På håndcykel til Nordkap
Topkarrakteren må vente
Lufthavnsservice - nyhed
Fra La Santa til Beijing
Set fra en kanalbåd
Innovativ svømmehal
Spinalcentre vil bringe Danmark i eliten
Læserindlæg
Orientering fra Hornbæk
Orientering fra Viborg
Nyt analirrigationssystem
Gå Johnny klumme Kampen
Sommerkursus
RYK’ter
ESCIF Kongres
NORR møde
Livet går videre
Kort Nyt
Kære læser
Sommer er lig med RYKs sommerkursus i uge
30. Og i år var det lige så fedt som altid. Dejligt at møde gamle og nye ansigter og finde tid til hyggeligt samvær og berigende snakke om hinandens erfaringer. Jeg kan kun varmt anbefale medlemmer, der endnu ikke har deltaget på et sommerkursus, at prøve det; ikke mindst nyskadede. Læs mere om sommerkurset inde i bladet.
RYK! byder på en ferieberetning i kanalbåd og beretningen om en 4600 km lang udfordring på håndcykel Nordkap retur. RYK! skriver også om en udfordring af en helt anden slags; nemlig projektet om en inno-
vativ svømmehal på Egmont Højskolen. Læs interviewet med forstander Ole Lauth. RYK! har besøgt Tivoli og set det nyrenoverede Nimb. Desværre er tilgængeligheden ikke som den burde være.
Når denne klumme læses er de Paralympiske Lege næsten forbi. Men RYK! fangede én af atleterne, Marianne Maibøll under hendes træning op til legene og fik en snak om forberedelserne.
Københavns Lufthavn tilbyder rejsende med handicap en række nye servicefaciliteter. Læs om dette i bladet. RYK blev i sin tid stiftet med det formål at centralisere behandlingen af rygmarvsskadede, men efter 30 års kamp er det endnu ikke lykkedes. Læs om RYKs kamp for at realisere ønsket om etablering af spinalcentre i Danmark. God læselyst!
Birgitte Bjørkman, redaktør
LIFESTAND LSA Helium
SUPERLET KØRESTOL MED STÅFUNKTION…
Lifestand Helium er konstrueret til aktive og sporty brugere, som på egen hånd ønsker at komme op i stående stilling for at udføre praktiske gøremål. Sæde, ryg oprejsningsfunktion forhåndsindstilles til brugerens højde og vægt.
Medema Danmark AS · Telefon +45 70 10 17 55
Afdelinger: Herning · Køge · Odense
E-mail: info@medema.com . www.medema.dk
Bruger - Hjælper Formidlingen A/S
Bruger - Hjælper Formidlingen A/S er et landsdækkende firma,som yder service til såvel handicappede som landets kommuner og regioner.
Vi tilbyder bl.a.:
- Gratis rekruttering af hjælpere
- Helhedsløsninger inden for hjælpeordninger
- Administration af ledsageordninger
- Lønservice
- Vikarservice
Hvis du er interesseret i at høre mere om ovenstående, kontakt da venligst Bruger - Hjælper Formidlingen A/S:
Ellebjergvej 52.1.Klamsagervej 35.st. 2450 København SV8230 Åbyhøj Tlf.3634 7900Tlf.7026 2709
bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk
Det lukkede arbejdsmarked
Regeringen har taget nogle initiativer til at gøre det mere attraktivt for førtidspensionister at tage et job. Initiativerne er taget som følge af den lave arbejdsløshed og deraf følgende debat om mangel på arbejdskraft. Der er flere fordele i at få personer med en resterhvervsevne ud på arbejdsmarkedet. Samfundsøkonomisk kan det betale sig, at så mange som muligt bliver delvist eller helt selvforsørgende. Og de menneskelige gevinster kan være, at man får noget konkret at stå op til og føler sig mere værdsat, idet man gør en forskel. I et større perspektiv kan det forhåbentlig rykke ved den fordom, at førtidspensionister pr. definition ikke kan arbejde.
Det beløb man må tjene, før der bliver trukket i pensionen, er hævet. Med andre ord får man nu, rent økonomisk, mere ud af at arbejde.
I forbindelse med et fleksjob kan pensionen nu sættes i bero, så man ikke risikerer en genvurdering af behov for pension i tilfælde af, at man ikke kan beholde jobbet (vel at mærke hvis man får førtidspension efter reglerne fra før 2003). Endvidere er det foreslået, at man i fremtiden bevilger tidsbegrænset førtidspension. Det kan være relevant for dem, der har udsigt til at få mere af arbejdsevnen tilbage, men helt unødvendigt for dem, hvis arbejdsevne aldrig bliver bedre. Så hvis forslaget realiseres, bør der være differentieret sagsbehandling, så dem, der ikke kan arbejde, ikke jævnligt bliver prikket på skulderen af sin sagsbehandler. Det er i øvrigt værd at bemærke, at arbejdsevnen ikke kun afhænger af den fysiske formåen, men også hvilken støtte og hjælpemidler, der stilles til rådighed.
Intentionerne er fine, men der er skudt ved siden af målet. Det er stadig svært for førtidspensionister at finde job. Vi har som regel ikke samme netværk og kontakter til arbejdsmarkedet, som andre har. Alene det er en væsentlig hindring. Jobsøgende kan normalt hente hjælp hos jobcentrene, men centrene har ikke noget økonomisk incitament til at formidle jobs med løntilskud til førtidspensionister. Det betyder, at det praktisk talt ikke sker.
Mht. fleksjob er hver fjerde, der er visiteret til det, arbejdsløs. Hvis de ikke kan finde arbejde, hvordan kan førtidspensionister
så? Noget tyder på, at det rummelige arbejdsmarked ikke er så rummeligt endda.
Som førtidspensionist bliver man nemt sat i bås som dem, der ikke kan arbejde, underforstået at vi er andenrangs borgere. En væsentlig del af en persons identitet er traditionelt bundet op på, hvilket arbejde man har. ”Hvad laver du så?” er en typisk indgangsreplik til en samtale med en fremmed, og det gør en forskel, om man er fåreavler eller direktør i et privat firma. Som Alice Brun, centerleder for Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet udtrykker det: ”Det er fedt at møde anerkendelse og respekt - hvad enten man kan arbejde eller ej”. Sådan ser virkeligheden bare ikke ud.
Der gøres ganske enkelt ikke nok for at få førtidspensionister i beskæftigelse. Som ledig førtidspensionist, der ønsker et arbejde, skal man igennem en dobbelt ansøgning. Ud over den ordinære jobansøgning skal man visiteres af kommunen til at få løntilskud eller fleksjob. Og det tager i mange tilfælde flere måneder pga. de overbebyrdede sagsbehandlere.
Konklusionen er, at hvis man som førtidspensionist vil i arbejde, skal man selv gøre noget ved det. Det er rimeligt nok, men man skal også være forberedt på, at man risikerer at møde en dræbende tung og ufleksibel kommunal sagsbehandling. Og derudover være parat til at møde barrierer hos arbejdsgiverne, der tilsyneladende foretrækker arbejdstagere, der kan levere arbejdskraft 110%.
Mikkel Bundgaard Formand
udgives af RYK - Rygmarvsskadede i Danmark Redaktionens adresse: Birgitte Bjørkman, Syvendehusvej 61A, 2730 Herlev • tlf. 44 98 81 81/26 25 81 81 • mail: redaktion@ryk.dk Redaktør: Birgitte Bjørkman Redaktion: Birgitte Bjørkman, Janke Bondam, Peter Marx og Susanne Villaume Korrektur: Solveig Hansen Layout og grafisk tilrettelæggelse: Birgitte Bjørkman Tryk: Special-Trykkeriet Viborg as Abonnement: RYK - Rygmarvsskadede i Danmark, Hans Knudsens Plads 1A, 2100 København Ø • tlf. 39 29 35 55, ma - to kl. 9 -13 • mail: info@ryk.dk Annoncesalg: Mediaspace, mail: info@mediaspace.dk • mediaspace.dk Forsidefoto: Arne V. Petersen, Københavns Lufthavne A/S. Deadline nr. 4/2008: 1. november 2008.
RYK er den landsdækkende interesseorganisation af og for de 2500-3000 danskere, der har para- og tetraplegi. RYK udgiver medlemsbladet RYK!, håndbøger, pjecer, afholder seminarer og arbejder bl.a. for at forbedre behandlingstilbudene for rygmarvsskadede. RYK er en specialkreds i Dansk Handicap Forbund Hjemmeside: ryk.dk Formand: Mikkel Bundgaard, Frederiks Alle 28, 2, dør C, 8000 Århus C • mail: mb@ryk.dk • tlf. 86 12 53 63
Hovedsponsorer for RYK:
W5JR kan vokse med barnet, uden at stolen er tung og klodset .
Tukan fastrammekørestol m. justerbar fodstøtte, vægt fra 6,8 kg. Fås også med justerbar bagaksel og folderyg.
W5D fastrammekørestol m. justerbare opklappelige fodplader, justerbar bagaksel og folderyg. Fås også med fast bagaksel og fast ryg.
W5 fuldsvejset fastrammekørestol, vægt fra 6,0 kg. Fås også med justerbar bagaksel, fodstøtte samt folderyg.
Dalton fastrammekørestol m. aftagelige svingbare benstøtter, justerbar bagaksel, folderyg samt armlæn.
Wolturnus costum built med drivhjul forrest, folderyg, armlæn (swing away)
Tips&Tricks
Sidebord i siddehøjde
Hos BoConcept finder man dette lille, smarte sidebord med glasplade og hjul. Bordet har god “kørestolshøjde” og er velegnet til at placeres i stuen eller i soveværelset, hvor der er brug for afsætning til en kop the og en god bog. Bordet er 60 cm højt og 51 cm i diameter. Pris 1.199 kr. På boconcept.dk finder man nærmeste butik eller ring tlf. 70 13 13 66.
BB
Roadbag
En roadbag er en engangskolbe til mænd. Den er nem og hygiejnisk at anvende, og kan let medbringes overalt. Roadbagen, der er designet som en bil, indeholder et superabsorberende materiale (polymer krystaller), der hurtigt optager op til 700 ml urin og binder dette til en gel uden hudkontakt. Den vejer blot 48 gram og leveres i en lommepakning med vådserviet til håndvask. Ringåbningen er Ø 5,5 cm. Se yderligere oplysninger på nettomedical.dk
BB
Redaktionen modtager gerne ideer og forslag til Tips & Tricks på: redaktion@ryk.dk. Medsend gerne fotos.
Majskolbehøvl
Hvis man ikke kan gnave af en majskolbe på bedste Anders And vis, men gerne ønsker frisk majs, så er der råd. Med OXO Good Grips nye majskolbehøvl kan man høvle majskornene af kolben og ind i en 125 ml beholder - lige til at hælde ud på tallerkenen eller i salatskålen. De bløde nonslip belægninger sikrer et godt greb, og høvlen af rustfrit stål bliver ikke sløv. Majskolbehøvlen er let at skille ad, når den skal rengøres, og alle dele kan gå i opvaskemaskine. Majskolbehøvlen kan købes hos førende isenkræmmere til vejledende udsalgspris kr. 119.
Se også brixdesign.com.
BB
Mobile håndgreb
Det danske firma, Trappetjeneren ApS forhandler det mobile håndgreb, Mobeli fra Roth i Tyskland. Håndgrebet sættes op uden brug af værktøj og er derfor særligt velegnet til ferier og rejser, hvor håndgreb mangle ved fx toilet og bad. Håndgrebet har to sugekopper på hver 120 mm i diameter, der presses mod en glatte overflade, låsegrebene trykkes ned og grebet sidder fast. Grebene har høj sugeevne og kan bære fra 60-70 kg. Kan hæfte på alle glatte overflader og kan flyttes nemt og enkelt. Findes som et- og tohåndsgreb, i flere længder og som teleskop. Til serien findes yderligere stokke-, bruse-, føn- og spejlholder. Yderligere oplysninger på tlf. 31 72 85 00/31 72 85 01 eller på trappetjeneren.dk
På håndcykel til
Nordkap
”To overcome one's handicap by challenging one's mobility”. Sætningen er rammende for den bedrift, 27-årige Yves Néron-Bancel har fuldført denne sommer: A paraplegic beyond the Arctic Circle.
Yves Néron-Bancel, der er halvt fransk og halvt hollandsk, blev rygmarvsskadet efter en skiulykke for 10 år siden. I 2007 dimitterede han fra Handelshøjskolen i København med en mastergrad
“Min værste fjende var ikke bjergene eller de stejle bakker; det var vejret”.
på den fælles, europæiske masteruddannelse, CEMS.
Det var dog ikke den erhvervsmæssige karriere, Yves først ville udfordre, men en helt anden af slagsen: HandikappNord Projekt. En sportspræstation, der
ved pengeindsamling skal donere midler til forskning i rygmarvsskader. Præstationen er også Yves eget, personlige eksperiment, der skal presse ham både mentalt og fysisk til det yderste.
Fysisk og følelsesmæssig udfordring På handikapp-nord.org har man kunnet følge Yves Néron-Bancels 4600 kilometer på håndcykel fra København til Nordkap og tilbage igen i løbet af 90 dage. På hans net-dagbog beskriver han turens fysiske og følelsesmæssige udfordringer.
“Min værste fjende er ikke bjergene eller de stejle bakker; det er vejret. På et tidspunkt regnede det stort set hver dag, og det kom bag på mig, hvor meget det egentlig gik mig på nerverne. Der er ikke noget værre end at være fuldstændig gennemblødt, så man ryster af kulde og ikke aner, hvor man skal tilbringe natten. Hvor skal jeg slå teltet op? Er der et hotel i nærheden?
Følelsen af at være på kanten af et nervøst sammenbrud var overvældende ved den vedvarende regn ... og så gør solen underværker, når den endelig skinner ... pludselig føler man sig i topform og noget så klar til at fortsætte”.
Parat til at opgive alt
Den 1. juni tog Yves Néron-Bancel bilen fra Paris til København og derefter båden til Oslo. De første mange kilometer gennem Oslo var slidsomme, skriver Yves i sin net-dagbog:
“At komme ud af Oslo var ikke sjovt; bakkerne var meget stejle”.
En veninde fulgte med Yves de første par dage, og efter 40 km, da de endelig havde lagt Oslo bag sig, gjorde de holdt for natten under et træ.
“Det viste sig, at vi var havnet i et veritabelt myggebo. Den nat var jeg parat til at opgive hele projektet! Men dagen efter var vejret helt vidunderligt, solen bagte os i nakken, og så gjaldt det bare
Foto: Yves Néron-Bancel
4600 km med håndpedalkraft i regn, slud, kulde og sol fra København til Nordkap og tilbage igen i løbet af 90 dage; dette rendyrkede he-man projekt må være at presse sine fysiske og mentale ydeevner til det alleryderste rev; til legemets og psykens metaforiske Nordkap. RYK! har fulgt Yves Néron-Banchels projekt HandikappNord og lader her Yves fortælle sin historie med udpluk fra hans net-dagbog.
Janke Bondam
Foto: Jørgen Poder
om at finde rytmen, for udenfor Oslo er naturen simpelthen så overvældende smuk”.
Det var dog ikke kun primitive overnatninger. I en anhænger havde Yves sin kørestol og nødvendigt udstyr til turen. Undervejs fik han bragt sendinger med bl.a. mad og medicin til udvalgte hoteller og campingpladser, hvor han overnattede og klarede bad og toilette.
Mødet med andre mennesker
Yves beskriver også værdien af mødet med andre mennesker under den lange rejse mod nord:
“Efter min veninde var taget hjem, måtte jeg gennem dagene alene. Regnen begyndte at sile ned og terrænet var stejlt stigende, hvor jeg skulle krydse grænsen ind til Sverige. Da var der bjerge med sne, og på et tidspunkt regnede det faktisk is. Moralen var svær at holde oppe. Jeg mødte heldigvis nogle andre udlændinge på hotellet, jeg
kunne dele mine oplevelser med. Sådanne tilfældige møder er altid opløftende. Det mentale overskud vokser sig altid ubemærket større, og de mål, jeg i udgangspunktet havde sat mig, var jeg herefter i stand til at udvide. Mine daglige stræk blev længere, så jeg kom på forkant med den oprindelige plan, hvilket gjorde, at der blev tid til sociale fridage, hvor jeg eksempelvis var på fisketur med nogle finske venner”.
Ubeskriveligt landskab
Fra Sverige cyklede Yves et kort stykke gennem Finland for igen at være tilbage i Norge, og fra bjergene gik det nedad mod Alta i det mest betagende landskab, skriver han på sin net-dagbog: “Jeg måtte simpelthen stoppe op hvert femte minut for at tage et billede, og for første gang siden jeg forlod Oslo, kunne jeg se havet. Jeg var ved at miste vejret over det ubeskriveligt smukke landskab”.
En legende
I Alta mødte Yves belgiske José, der også var på cykel, og de aftalte at følges ad de sidste 100 km til Nordkap for at dele oplevelsen. Nordkap er Europas nordligste punkt - egentlig en ø forbundet til fastlandet med fire tunneler fra 400 meter til syv kilometers længde.
“Den lange tunnel var for længst blevet en legende i mit hoved efter alle de historier, jeg har hørt om den. Og det levede den også op til. Første halvdel af tunnelen var en 10 % 's nedadgående hældning, og den anden halvdel en tilsvarende10 % 's stigning. Dette er for selv en trænet cyklist en stejlhed, der som oftest vil tvinge cyklisten til at stige af sadlen og trække cyklen. For mig var denne mulighed udelukket”.
Lungerne skreg på frisk luft Yves og José mødte tre andre cyklister ved tunnelens begyndelse. De klædte
Tekst:
sig alle i varmt tøj og tændte lygterneparate til at lade sig opsluge af bjerget.
“Nedturen gik forrygende; jeg opnåede en fart af 50 km/t, og når det gik så utrolig hurtigt, så varede det jo ikke længe, før stigningen begyndte. I løbet af kort tid begyndte det at brænde og syre til i musklerne, og mine underarme begyndte at få små elektriske stød, hver gang jeg pressede dem mere end de kunne yde. Lungerne skreg på frisk luft. José blev hos mig; de andre var langt foran, og jeg havde ikke en chance for at følge trop. Endelig kunne dagslyset anes for enden af tunnelen, og det var som om jeg lige præcis havde nok kræfter til at nå ud af den. Tilbage var lige de sidste 20 km, der skulle forceres. Denne sidste strækning var ved at få mig til at besvime - jeg var gået sukkerkold!”
Følelse af sejr
Fra Honningsvåg, som var sidste overnatningsstation inden det endelige mål, Nordkap er der blot 30 km, men det var ingen nem vej for Yves.
“Der var stor stigning i terrænet; det regnede lidt og tågen hang tyk. Og rent mentalt var vejen meget udfordrende, idet vi - pga. det kuperede terræn - hele tiden troede, at nu var vi der, men så var der lige endnu en bakketop, der skulle forceres, og endnu én. Endelig
“Jeg søgte fysisk og mental frihed. Fysisk i den forstand at jeg kunne tilbagelægge strækninger, der var langt større end dem, jeg kunne tilbagelægge i min kørestol.”
var vi der!” Yves havde nået Europas nordligste punkt.
“Jeg fik en stærk følelse af et tryk, der lettede. Efter 2.200 km i løbet af 40 dage havde jeg nået det mål, jeg havde sat mig for, og det føltes både ubeskriveligt og ubetaleligt. De følelser, der pulserede i mig var voldsomme, og de mest mærkbare var følelsen af kolossal lettelse og total udmattelse. Og så selvfølgelig en følelse af sejr.”
Turen hjem
Jeg har spurgt Yves, om det ikke er en hel anderledes tur tilbage efter han har vendt cyklen?
“Jeg kan fortælle så meget, at min motivation har ændret sig. Da jeg cyklede nordpå, var jeg optaget af at nå Nordkap, og selvom følelserne var store, da jeg nåede målet, så vidste jeg, at jeg skulle cykle hele den lange vej tilbage. Og nu, hvor jeg kører sydpå, har jeg en stærk følelse af at ville hjem, og jeg glæder mig meget til at ankomme.
Flytte på grænsepælene
Yves har haft masser af tid til at reflektere over sit formål med turen.
- Jeg begynder nu at få et klart billede af grunden til min tur. Jeg søgte fysisk og mental frihed. Fysisk i den forstand at jeg kunne tilbagelægge strækninger, der var langt større end dem, jeg kunne tilbagelægge i min kørestol; med andre ord flytte på grænsepælene. Og mentalt har jeg sat mig selv i en situation, hvor tankerne får rigelig tid til at vokse. Begge dele har været og er spændende udfordringer at konfrontere mig selv med, og tingene har langt fra bundfældet sig, men en ting er vist, jeg er ikke færdig med at udforske og udfordre mine grænser. Næste tur bliver nok med andet udstyr end cyklen.
RYK! magasin har fulgt Yves NéronBanchels projekt på netsiden handikapp-nord.org og været i kontakt med ham via mail under turen, der slutter den 31. august i København.
Umiddelbart inden tryk modtog RYK! den triste besked, at Yves var styrtet ved Stockholm. Ved faldet skadede han sin ene arm og har derfor ikke kunnet fuldføre turen til København.
Foto: Yves Néron-Bancel
Frihed
er et over adebehandlet engangskateter, som er udviklet og produceret af Sauer Continence GmbH i Tyskland.
Intelligent Kateter
IQ-CATH er anderledes end andre engangskatetere. Det er 43 cm lang, hvilket gør håndtering let lettere. Den special desinget bløde kuglespids gør at kateteret ved indføring passerer ubesværet gennem urinrøret samt forbi lukkemusklen. En stor fordel for folk med f.eks over spastisk lukkemuskel.
IQ-CATH har afrundede og over adebehandlede kateterøjne hvilket reducerer risikoen for at beskadige urinrøret.
Fordele ved IQ-CATH
Selve kateteret er lidt stivere mens spidsen er meget eksible
Coatingen sidder ”fast” på kateteret og ender således ikke i underbukserne
Multi-funktions emballage der kan åbnes ere steder samt anvendes som forlænger ved tømning
Kateteret leveres i størrelserne CH12, CH14 og CH16. Kontakt MBHs kunde service på 8830 0592 for mere info
Foto: Tivoli
Topkarakteren
Der var ingen nye forlystelser i Tivoli, der ventede på de besøgende i år. Til gengæld genåbnede den gamle mauriske bazaar, Nimb med et overflødighedshorn af gourmetrestaurant, brasserie, delikatessebutik, mikromejeri, vinbar, luksushotel, lounge og banket. Gennem de sidste 17 måneder er Nimb blevet renoveret for 100
Høje trin til Nimbs nyåbnede hotel, delikatessebutik og grillbar møder én fra indgangene på Bernstoffsgade.
mio. kroner, og resultatet er blevet anmeldt i høje skyer. Nu er jeg spændt på at se, om tilgængeligheden kan få lige så gode anmeldelser.
Et trin for meget
En løfteplatform diskret placeret for
enden af bygningen fører mig op til terrassen med hvide TripTrap møbler, og herfra er der en flot udsigt til haven. Her møder jeg tre ansatte fra Tivolis chef- og projektgruppe, og under indtagelse af kaffe og flødeboller får vi en snak om tilgængelighed.
- Jeg har endnu ikke set Nimb indenfor, men jeg bemærkede, at der er et højt trin og ingen rampe ved indgangen til hotellet og restauranten fra Bernstorffsgade. Det gælder også den nyåbnede delikatessebutik og grillbaren. Det er i strid med Bygningsreglementet!
- Ja, det er et problem, vi skal have løst, beklager Christian Johansen, der er vicedirektør for drift og fortsætter:
- Trinet til delikatessebutikken er i øvrigt ikke kun et problem for kunder i kørestol men generelt for butikkens kunder. Trinnet overvejes derfor flyttet, og samtidig bliver tilgængeligheden tænkt ind.
Ingen himmeltur
Tivoli indledte et større tilgængelighedsprojekt i årene 2003 - 2005 i samarbejde med Sahva Fonden, Realdania, Vanførefonden og Elsass Fonden. I alt 22 millioner kroner blev brugt til at gøre haven mere tilgængelig for besøgende med handicap.
Det er derfor forventeligt, at tilgængelighed er en integreret del af havens fremtidige udvikling og fornyelse. Jeg deler derfor også ud af min undren over verdens højeste karrusel Himmelskibet, der åbnede i 2006 men desværre ikke er tilgængelig for gæster i kørestol.
Foto: Tivoli
Tivoli slog i sommer dørene op med en nyskabelse. Den gamle mauriske bazaar, Nimb åbnede med gastronomi i højsæde, og avisernes madanmeldelser har siden lovprist både husets nye restaurant og brasserie. Topkarakter til tilgængeligheden bliver det dog ikke til i denne omgang. Dertil er der for store mangler. Det viste et besøg, der også bød på kaffe og flødeboller og en snak om tilgængelighed til haven i øvrigt.
må vente
- Det er korrekt, fortæller Christina Bernsen, der er projektleder.
- Af flere grunde. Vi har jo pladsmæssige begrænsninger i haven, og på det pågældende område er der meget lidt plads.
Christina Bernsen forklarer, at Himmelskibet er placeret over både et billetkontor og en anden forlystelse, og at det ville indebære store ekstraomkostninger at etablere en elevator.
- Og så er der sikkerheden, indskyder Christian Johansen. Ved driftstop højt oppe er det ikke muligt at evakuere kørestolsbrugere fra det 80 meter høje tårn.
Lag på lag
Næste år åbner Tivoli med en ny forlystelse, afslører Christian Johansen, der skynder sig at tilføje, at det endnu ikke er besluttet, hvad det skal være.
- Tilgængeligheden vil naturligvis være
med i overvejelserne, men desværre er økonomien også afgørende for den endelige beslutning.
- Men bør det ikke være en selvfølge at fortsætte den udvikling, Tivoli har igangsat med en række sponsorers hjælp?
- Det er rigtigt, fortæller Christina Bernsen. Hun forklarer:
- Men med havens størrelse er det ikke den nemmeste opgave, og det kan blive dyrt at tænke ind. Vi er desværre ikke Disney World, der blot kan bygge ud med et par tønder land. Vi må bygge lag på lag.
Christian Johansen tilføjer:
- Men har vi to lige gode forlystelser at vælge mellem, vil vi naturligvis vælge den tilgængelige. Himmelskibet er en undtagelse på grund af beliggenheden.
Positive tiltag
Stine Lolk, der er vicedirektør for Kommunikation påpeger de positive tiltag:
Foto: Birgitte Bjørkman
Tekst: Birgitte Bjørkman
- Den gamle rutschebane og den nyere forlystelse, Dæmonen er gjort tilgængelige med adgang via elevator, og til den nye familieforlystelse, Nautilus, vi indviede sidste år, er der adgang for kørestolsbrugere.
Tivolis legeplads er også under forandring.
- Her vil omfanget af tilgængelighed også blive vurderet, fortæller Christian Johansen og fortsætter:
- Vi skal tænke tilgængeligheden med i alle projekter. Hvor det ikke er dyrere, gør vi det naturligvis. Og så er vi medlem af God Adgang, hvor havens restauranter, toiletter, stier og haveanlæg er registreret. Det forpligter også!
Fortryllende luksus
Kaffen er drukket og jeg bliver inviteret med på en rundvisning i Nimb. Nimbkomplekset består af flere elementer. En delikatessebutik med eget mejeri,
køkken og chokoladeproduktion, gourmetrestaurant, brasserie, grillbar, selskabs- og mødefaciliteter, vinkælder og 13 hotelsuiter i internationalt format. Fra terrassen går vi ind i foyeren, hvorfra der er niveaufri adgang til Nimbs gourmetrestaurant og brasserie, og hvor en elevator fører os ned til underetagen, hvor vi finder herre- og dametoiletter og et snart færdigetableret kørestolstoilet. På første sal ligger Nimb Bar i den smukke gamle sal med gigantiske lysekroner. Foran den store pejs kan gæster nyde afternoon tea eller en drink ved baren. Og i den tilstødende Nimb Banket med det himmelblå loft er der plads til både små intime selskaber op til store arrangementer med op til 400 personer. Her er husets andet kørestolstoilet.
På denne etage finder man også 13 hotelsuiter i fortryllende luksus med
Øverst: Trapper og trin til delikatessebutikken samt trin til hotellet fra gadesiden. Foto: Birgitte Bjørkman. Til venstre: Nimbs gourmetrestaurant og interiør fra et af hotelværelserne. Foto: Nimb
pejs og himmelseng. Himmelsengen understreger det eventyrlige, og synes man, at det er 4.000-7.000 kroner værd, så er en overnatning mulig med en medbragt badestol. Her er masser af plads ved toilet og bruser. Det er ganske vist!
En stor brøler
Elevatoren fører os ned i gadeplan til hotellets hovedindgang med det førnævnte høje trin. Modsat hotellet og restauranten, man dog kan komme ind i via Tivoli, er delikatessebutikken lukket land. Hverken fra Tivoli eller gadesiden kan jeg komme ind og blive fristet af alskens dejlige lækkerier. Og for kun at gøre skaden værre, er der på gadesiden også åbnet en grillbar, som er udstyret med samme høje trin. En stor brøler mener RYK!s udsendte.
- Det er et problem, vi naturligvis må få
Tivoli Kanten
løst, erkender Christian Johansen. - Vort møde i dag påminder os vigtigheden af, at vi hele tiden må have de briller på!
De 3600 lys i haveanlægget foran Nimb formår ikke at fuldende eventyret for havens gæster i kørestol. Gadesidens høje trin trækker ned i den samlede vurdering. Jeg ser dog frem til at købe en gourmethotdogs fra byens, efter signende, bedste grillbar og lækre chokolader fra Summerbird fra delikatessebutikken. Vi ses til næste sæson!
Tivoli er registreret i godadgang.dk og har mærket i alt ca. 95 lokationer indenfor en række kategorier, bl.a. musiksteder, toiletter og spisesteder. Forlystelser er ikke registreret, da det ikke er muligt gennem God Adgang.
Tivoli har offentliggjort visionen for et nyt projekt: Tivoli Kanten. Projektet skal udvikle den ydre facade af Tivoli, der vender mod hovedbanen. Tivoli Kanten bliver et oplevelsesunivers af caféer, restauranter, butikker og serviceydelser i tre etager med bølgende glasfacader, terrasser og arkader. Projektet skal nu myndighedsbehandles, blandt andet skal der udarbejdes lokalplan for området. Godkendes projektet af kommunen, skal der detailprojekteres, inden byggeriet kan påbegyndes. Tivoli Kantens første etape forventes åbnet i 2012. Det er de amerikanske arkitekter bag Louvres berømte pyramide, Pei Cobb Freed & Partners, der skal tegne det nyskabende projekt.
Må tilgængeligheden tænkes ind fra første færd, så den falder naturligt og æstetisk ind i arkitektur og indretning.
BB
Lufthavnsservice
Nyhed til rejsende
Københavns Lufthavn og Falck har indgået aftale om service til rejsende med handicap. Den nye ordning trådte i kraft den 26. juli, der foruden aftalen med Falck også indbefatter etablering af mødesteder for tilkaldelse af assistance og en særlig sektion på lufthavnens hjemmeside.
Fremover kan alle passagerer med reduceret mobilitet få assistance hele vejen gennem lufthavnen fra ankomststed. Det vil sige fra metro, tog eller parkeringshus til man sidder i flysædet. Assistancen gælder også ved hjemkomst frem til metro, tog eller parkeringshus. Assistancen er en del af Københavns Lufthavns nye serviceordning til rejsende med et handicap, der trådte i kraft den 26. juli.
Assistance af Falck
Flyselskaberne har traditionelt haft ansvaret for at yde assistance til deres passagerer med et handicap, men EU har pålagt de europæiske lufthavne at yde rejsende med et handicap en ensartet service.
Som en del af den nye serviceordning har Københavns Lufthavn derfor indgået en kontrakt med Falck om et fremtidigt samarbejde, der i praksis skal sikre, at de cirka 100.000 årlige passagerer med et handicap får en tryg og smidig assistance, mens de opholder sig i lufthavnen. Dermed er det bl.a. slut med varierende service afhængig af det flyselskab, man rejser med. Som hidtil er omkostningerne forbundet med servicen inkluderet i flyselskabernes billetpris.
Tryghed og smidighed
Danske Handicaporganisationer (DH) og flyselskaberne har været involveret i den praktiske koordinering. Stig Langvad, der er formand for Danske Handicaporganisationer siger:
- Vi er glade for, at der nu er indgået en aftale med én leverandør. Det vil give et
mere sammenhængende produkt med ens standarder og procedurer. Samtidig vil kvalitetsniveauet blive mere ensartet, og det vil give en tryghed og en smidighed for de rejsende med et handicap.
Sektion på hjemmesiden
Som en del af den nye serviceordning har lufthavnen oprettet en sektion målrettet rejsende med handicap på deres hjemmeside cph.dk. Her kan man fremover læse om serviceordningens muligheder, herunder bestilling af service, online parkeringsreservation og om handicapfaciliteterne i lufthavnen. Sektionen er udviklet i tæt samarbejde med DH, der er kommet med input til sektionens indhold, tilgængelighed og læsbarhed. Ifølge driftsdirektør i luft-
Mødesteder
Når du ankommer til lufthavnen, skal du gå til det nærmeste mødested. Ved tryk på knappen får du kontakt til Falck, der oplyser dig om, hvornår du bliver hentet. Mødestederne er oplistet på lufthavnens hjemmeside.
Assistance
Har du på forhånd lavet en aftale om assistance ved ankomsten gives hjælp og ledsagelse fra flysæde til bagagebånd, opsamling af bagage og videre ledsagelse gennem en eventuel pas- og toldkontrol. Assistancen afsluttes, når du når frem til ønsket mødested, eksempelvis lufthavnens parkeringsplads.
havnen, Henrik Peter Jørgensen, er informationen på hjemmesiden et vigtigt led i at give passagerer med et handicap en god rejseoplevelse: - Vi ønsker at give passagererne den bedst mulige information om ordningen og derved øge passagertilfredsheden. På hjemmesiden opfordres der også til at melde ind med gode råd til både lufthavnen og rejsende imellem for at videregive erfaringer og gode idéer.
Online P-reservation
Samtidig med at handicapassistancen er trådt i kraft i Københavns Lufthavn tilbydes også en helt ny service til rejsende med invalideskilt, idet handicapP-pladserne på P4 kan forudbestilles online til væsentlig reduceret pris. Indkørsel fra terminalgaden med frihøjde på 2,15 meter. Anlægget er overvåget. Bemærk at minimum online bestillingsperiode for P4 er to døgn.
Læs mere her om bestilling af serviceordning, afhentningssteder, transportmuligheder, online P-reservation og Security-reglerne i Københavns Lufthavn: cph.dk/CPH/DK/ MAIN/Foer+afrejse/For+rejsende+med+et+handicap/
Online P-reservation
På hjemmesiden kan man under Parkering nemt og enkelt reservere pplads. Forinden skal man opgive navn, adresse mv. samt licensnr. på invalideskilt, hvorefter man får en kampagnekode, der skal bruges ved online bestilling.
Tekst: Birgitte Bjørkman • Foto: CPH
Marianne Maibøll i skarp træning på landevejen. I baggrunden én af de øvrige atleter i kørestolsrace.
Fra La Santa til Beijing
Blandt de 40 danske atleter, der deltager i De Paralympiske Lege finder man Marianne Maibøll. RYK! fangede hende inden hun tog til Beijing for at repræsentere Danmark i håndcykel-klassen.
Tekst: Peter Marx • Foto: Kristian Larsen, DHIF
Brun, blond og blåøjet, men absolut kun på den gode måde, åbner Marianne Maibøll for mig, med et stort smil. Hendes hund virker lige så spændt på besøget som jeg. Det er mit første møde med denne vaskeægte PL-deltager, der har gjort kometkarriere i kørestolsrace og håndcykel. Mullerne sidder de rigtige steder og jeg tænker, at det er godt vi kun skal snakke sammen. Det er nu ikke det store problem. Vi sludrer nemt, og Marianne viser sig at være alt andet end mundlam.
Ved et tilfælde
“Mit første løb på håndcyklen var Odense maraton i 2006. Senere på året var jeg med Dansk Handicap Idræts-Forbund på La Santa, egentlig mest for at spille basket, men ved et tilfælde kom jeg i en racer, og så var jeg solgt. Jeg har dyrket sport før, men det har aldrig været seriøst som nu. Man kan godt blive lidt nørdet af det, jeg træner trods alt to gange om dagen, og mit liv drejer sig meget om sporten. Men der er nogle virkelig seje folk i denne, for mig nye verden, og jeg er stolt over at være blandt dem.”
I Beijing skal Marianne køre 12 km enkeltstart og 36 km landevejsløb på håndcyklen. Hun klarede også kvalifikationen i kørestolsraceren, desværre for sent til at blive udtaget. Der blev derfor ingen pladser til Danmark i denne disciplin.
”Jeg skulle lige have mit speciale i Folkesundhedsvidenskab afleveret i februar, men siden da har der været fuldt fokus på træningen. Jeg ville meget gerne have kørt racer også, det må blive næste gang. Pladsen i håndcykel fik jeg først i midten af juni, men jeg har trænet hele året med PL som mål. Der er jo en del forskel på raceren og håndcyklen, men de supplerer hinanden godt. I raceren, der er meget velegnet til sprintdistancerne, ligger man nærmest foroverbøjet og bruger mest det øverste af ryggen og skuldrene. Og så kræver det god teknik. Og taktik. Men
der bliver også kørt maraton på den og det er en sejtrækker. Jeg har prøvet det! På håndcyklen, der er tungere men har gear, sidder man tilbagelænet og mere stationært. Det kræver mest af alt råstyrke.”
Der er tre klasser efter grad af handicap, og Marianne kører i c-klassen, som er de stærkeste. Under løbet kører alle samtidigt. Dog ikke mænd og kvinder. Man udregner vinderne i de enkelte klasser ud fra deres tider.
Tæt på topformen
Træningen er nøje planlagt og det passer Marianne godt. Hun træner 12 gange om ugen og har derefter en hviledag. De tre gange er styrketræning og ellers veksler hun mellem raceren på stadion og håndcyklen på landevejen. Lige nu træner Marianne udeluk-
De Paralympiske Lege har været det største mål for de fleste handicappede idrætsfolk, siden det første gang blev afholdt i 1960 i Rom. Der var dengang 400 deltagere fra 23 lande. I dag er PL blevet til den største sportsbegivenhed i verden efter OL, med over 4000 deltagere fra mere end 150 lande, der konkurrerer i 20 idrætter. I 2001 blev det besluttet, at værtslandet for OL også skal afholde PL. Som legene er vokset og sportsudøverne er blevet mere professionelle, er konkurrencen steget betydeligt. Der bliver til stadighed arbejdet på at specificere klassifikationskravene og dopingkontrol er indført på linie med raskidrættens.
PM
kende håndcykel og kører 25-30 km pr gang.
”Der er normalt altid andre til styrketræning og på stadion, men landevejen kan godt være lidt ensom - selv om jeg da får masser af smil og kommentarer. Nogle gange cykler Torben, min træner, med og vi har lige konstrueret et draftboard til at sætte bag på hans cykel. Det kan jeg ligge i læ af og derved køre overspeed. Det svarer også til at ligge på hjul til løbene.
Jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er med en hviledag. Kroppen har brug for at komme sig. Man skal lytte efter og sørge for at sove godt. Ellers ringer jeg til Torben for at høre, om jeg må pjække. Men jeg er faktisk meget pligtopfyldende og får dårlig samvittighed, hvis ikke jeg har trænet.
Nu er jeg ved at nå topformen. Det er fedt at kunne sige, at man er i sit livs form som 31-årig. Og lidt pudsigt, at det hele begyndte med at min fysik blev dårligere, og jeg derfor havde større behov for at dyrke en idræt. Vi rejser til Beijing sidst i august, og de sidste par uger trapper jeg træningen ned. Jeg er også begyndt at fokusere mentalt på PL. Jeg har nogle cd'er, jeg lytter til. Og så siger jeg altid pænt farvel til træningen, også selv om den har været dårlig.”
Et godt socialt miljø
På verdensplan er der kun omkring 100, der kører håndcykel på højt niveau, så det er meget de samme, der kører de store løb, og man lærer hurtigt hinanden at kende.
”Jeg er heller ikke bange for at møde nye mennesker. Jeg synes der er et godt socialt miljø. Vi bor på samme hotel, når vi er til løb og træner de samme steder før konkurrencerne. Jeg har da hørt om tilfælde, hvor nogle forsøger at psyke hinanden lige før løbet og der er sikkert også nogle primadonnaer, der mener de er bedre end de andre, men jeg har ikke oplevet noget personligt. Der er altid god stemning og lykønskninger efter løbene. Desuden
PIA& PERNILLES HANDICAPSERVICE ApS
Står du og skal bruge en hjælper, så ring til Pia og Pernilles Handicapservice ApS.
Vi kan hjælpe dig.
Vi er et firma, der rekrutterer og formidler hjælpere ud til handicappede. Vi dækker hele Danmark.
Vi har en del års erfaring inden for denne branche og vil stå til disposition, når du har behov for det.
Terapi gives til handikappede - ud fra mine egne oplevelser med at blive kørestolsbruger, og vende det til noget positivt. Pris kr. 400,- pr. time
En hyggelig samtale løser konflikter
Kontakt:
Ellen Margrethe Støy
uddannet socialpædagog og gestaltterapeut
Levisonsvej 6, 6000 Kolding, tlf. 3033 20 35
er jeg jo en del af det danske atletiklandshold, så hvis jeg er af sted i det regi, er vi sammen som et hold på tværs af de forskellige atletikidrætter. Der er løbere, kastere og racere. Det er meget rart, når jeg ellers er den eneste danske kvinde i min sport.”
Jeg føler mig som en rigtig atlet nu ”Jeg synes det skal være skægt, og det er det jo. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv og se, hvad jeg er i stand til. Jeg har ikke tidligere opfattet mig som et konkurrencemenneske, men når det gælder, vil jeg selvfølgelig vinde, det er klart. Man skal i øvrigt være god til at sætte sig op. Man er helt alene, når man står ved starten. Det kræver altså lidt nosser. Der er nogle, der er meget fokuserede, på den der alvorlige måde. Men jeg føler mig som en rigtig atlet nu.”
“Jeg skal også aflevere whereabouts, så jeg ikke kan slippe for dopingtests. Det var lidt cool første gang jeg blev testet. A og B-prøver, ikk”, griner Marianne og tilføjer:
”Det har jeg selvfølgelig ingen problemer med.”
Et stort forbillede
Forventningerne er høje, men realistiske. Selv om Marianne vil gøre alt for at slutte bedst muligt, gælder det lige nu om at suge mest mulig erfaring ud af en så stor begivenhed som PL. Så kan hun altid gå efter guldet i London 2012.
”Det betyder meget at have kørt længe, og jeg kan godt ærgre mig lidt over at jeg ikke kom i gang før. Nogle af mine modstandere har kørt i 20 år og ser
rimelig grumme ud. Connie Hansen har hjulpet mig rigtig meget. Hun er en af de helt store stjerner fra tidligere PL og et stort forbillede. Jeg er ret stolt over at blive sammenlignet med hende. Det bliver specielt at køre i Beijing. Der er en del bekymring over smoggen, og jeg har hørt om folk, der vil gå med masker, når de er ude. Desværre bliver der ikke opvisningsløb i race under OL. Det har der været til nogle af Golden League stævnerne. Det er vigtigt at vise sporten frem. Og også nødvendigt i forhold til at skaffe sponsorer. Jeg laver ikke andet i øjeblikket end at træne og derfor kan jeg ikke klare mig uden mine sponsorater. Men det bliver lettere, når de store resultater kommer.”
Gensyn på Strandvejen
Et par dage efter møder jeg Marianne på Strandvejen, hvor hun træner. Jeg skal lige se hende på cyklen. Og det ser godt ud. Hendes træner Torben har kørt pace og ser mere træt ud end Marianne. Før vi skilles spørger jeg, om ikke hun skal have en tattoo fra PL. Marianne griner og svarer, at vi må se. Der skal jo også være plads til en fra London 2012. Men til den tid er der
Kæmpende atleter
40 danske atleter blev udtaget af Dansk Handicap Idræts-Forbund til De Paralympiske Lege i Kina 6. - 17. september. De repræsenterer i alt 10 idrætter. Blandt dem finder vi otte rygmarvsskadede idrætsfolk, bl.a. den 25-årige kørestolsracer, Ebbe Blichfeldt fra Århus, der stiller op til den prestigefyldte disciplin, kørestolsmaraton. De øvrige repræsentanter er Marianne Maibøll fra Frederiksberg, der repræsenterer Danmark i håndcykel-klassen og stiller op i tidskørsel i enkeltstart og på landevej.
(Se artikel andetsteds). På ridebanen finder vi Annika Lykke Dalskov fra Odense, og i svømning deltager Karina Lauridsen fra Esbjerg. Blandt gengangere finder vi sejleren Jens Als Andersen fra Holbæk sammen med Johnny Kofoed Andersen fra Hårlev og Kazimier Boleslaw Mechula fra Næstved, der begge deltager i disciplinen skydning. I kørestolstennis er Kenneth Kammersgaard fra Horsens med, idet han er blevet tildelt et wildcard af Det Internationale Tennis Forbund.
måske blevet mere arm at tegne på.
Landstræneren
Da jeg kommer hjem, ringer jeg til Torben Koue, der er træner for det danske atletiklandshold. Han fortæller: ”Det er gået fantastisk stærkt med Marianne. Hun har hurtigt fundet sin niche, og så har hun en kropsbygning og medfødt styrke, der gør hende til lidt af et naturtalent. Hun har en sammensætning af muskelfibertyper og et hjerte-karsystem, der gør, at hun både er udholdende og sprintstærk. Selv om det er første gang, håndcykling er på PL-programmet, er konkurrencen meget hård og den er blevet skærpet på atletikområdet generelt. Det går utrolig stærkt indenfor håndcykling. Der bliver kørt løb om ret store pengepræmier efterhånden og der er flere, der dyrker håndcykling professionelt. Et uheldigt tegn på den øgede konkurrence er flere dopingtilfælde. Endelig er der en afgørende forskel fra tidligere, idet man har strammet op på antallet af klasser og der er i Beijing kun omkring 160 medaljer mod 200 førhen. Men vi er glade for udviklingen, det skaber kun mere respekt om de medaljer der tages, og man er fra politisk side begyndt at profilere sig mere af sine Paralympiske helte, som man også ser det i OL-sammenhæng. Marianne har stadig brug for at lære, og Beijing er et vigtigt sted til at få nogle point på kontoen. Men hun er et stort talent og medaljerne skal nok komme.”
Vi ønsker Marianne og alle de andre danske PL-deltagere et stort held og lykke.
De 13. Paralympiske Lege får deltagelse af 4000 idrætsudøvere fra 160 nationer, der skal dyste om medaljerne i 20 idrætsgrene. Man har gennem legene kunnet følge de danske atleter på paralympic.dk
Her fra redaktionen ser vi frem til, at de kæmpende idrætsfolk bringer medaljer hjem til Danmark. Vi vil bringe nogle af resultaterne i næste nummer af RYK!. BB/Kilde: dhif.dk
English nature set fra en kanalbåd
- De eneste lyde er fuglenes sang og motorens dybe, rytmiske stemme. Man glider langsomt gennem vandet og følger med i dyrelivet
på bredden. Det stress og jag, som præger dagligdagen, er fuldstændigt glemt.
Jane Horsewell beretter her om en sommeroplevelse i kanalbåd i England.
Familien så lidt skeptisk ud, da jeg fortalte om planerne til årets sommerferie; udover de sædvanlige aktiviteter under enhver tur til Englandlidt sightseeing og shopping, nogle kulturoplevelser og familiebesøg - havde jeg lejet en kanalbåd i en lang weekend. Hjemmesiden lovede, at båden var fuldt tilgængelig for kørestolsbrugere, og dem, jeg talte med på udlejningskontoret, støttede op om dette udsagn. Overtalelsesevner skulle lige tages i brug: “Tja - kan vi ikke prøve det? Det er jo kun en weekend. Hvor galt kan det gå?”
Besætningen klar
Vi lejede båden fra The Canal Boat Project, en velgørenhedsorganisation hvis formål er at tilbyde mennesker med handicap muligheden for at opleve kanalerne. For at leje en båd skal mindst en af deltagerne have en eller anden form for handicap, men det er også vigtigt at have nogle med, som kan klare det fysiske arbejde omkring at åbne og lukke sluserne.
Jeg havde min besætning klar: min
Båden er knap 18 meter lang og sluserne er meget smalle: det kræver sin ”styrmand”!
mand Andy, vores datter Rebecca og svigersønnen Ross. Vi mødte spændt op en fredag eftermiddag til orienteringsmødet, inden vi kunne få lov til at overtage båden. I knap to timer viste og forklarede Richard (en frivillig fra projektet) alt det, vi skulle vide om båden. Bagefter skulle vi gennem nogle praktiske øvelser. Det er ikke svært at sejle en kanalbåd, men bådens dimensioner gør den besværlig at manøvre og vende: Stort Challenger er nemlig 17,68 meter lang og 3,35 meter bred! Men det lykkedes os at overbevise
Richard om, at vi var kompetente til at sejle båden på egen hånd; vi fik overdraget nøglerne til både båden og sluserne. Dermed var vi klare til vores weekend eventyr.
Fugleliv og baghaver
Fra Harlow, hvor man henter båden, kan man vælge at sejle nordøst på River Stort igennem Essex eller sydvest på River Lea igennem Hertfordshire. Har man længere tid, kan man sejle sydpå til Londons centrum - det er faktisk ikke mere end 40 km væk!
Men så snart man begynder at sejle, betyder tid og afstand mindre og mindre: Man kommer ind i en verden, som er anderledes end den, man plejer at færdes i.
På lange strækninger ser man ”kun” de utrolige flotte planter og vilde blomster, som gror på kanalens bredder og fuglene, som passer deres unger i planternes beskyttelse. Man ser sommerfugle i alle regnbuens farver og skinnende guldsmede: pludselig fornemmer man en hurtig bevægelse i vandkanten - en vandrotte måske?
Tekst: Jane Horsewell • Foto: Andy Horsewell og Ross Harvey
Private baghaver
Jeg er født og opvokset i området og kender alle landsbyerne, vi sejlede gennem på turen, blot ikke fra vandsiden. Når man sejler gennem byerne, ser man ikke husene, som man ellers ville gøre fra vejen. Nej, man får lov til at se
Fra venstre: Fra opholdsarealet er der lift til fordækket, som man selv kan betjene.
Toilettet ombord på Stort Challenger fungerer fint fra en manuel kørestol.
folks private baghaver; der hvor de slapper af om aftenen og i weekenderne. Klassiske haver med velplejede græsplæner, rhodedendronbuske og piletræer; egoisthaver med badebro bevogtet af kæmpehavenisser med hver sin mini-kanon!
Uanset hvilken rute man vælger, kan man ikke undgå at lægge mærke til de mange pubber, som findes langs kanalen; de er meget populære og tiltrækker mange familier - især når vejret er flot. De fleste pubber serverer mad til rimelige priser hele dagen. Og man er jo på ferie, så hvad med at invitere besætningen til brunch eller aftensmad?
Stort Challenger har 10 sovepladser, så vi fire havde rigelig plads i de to adskilte kahytter med køjesenge. Der er et opholdsareal med spiseplads og et lille men veludstyret køkken. Der er lift i begge ender af båden, så man kan let komme op og ned fra dækkene i kørestol. Badeværelset har støtter på hver side af toilettet, en bruser med klapsæde og støtter samt en lille håndvask. Der er plads til forflytning fra den ene side af toilettet og en manual kørestol kan vende uden store problemer. Der forefindes også et almindeligt WC for de gående besætningsmedlemmer. Canal Boat Project er en engelsk velgørenhedsorganisation, men udenlandske gæster er meget velkomne! Se mere på canalboat.org.uk
Sluseportene er gamle og tunge.
Egmont Højskolen har næsten 113 millioner til et innovativt rehabiliteringscenter, der skal bryde med eksisterende standarder. Forstander Ole Lauth glæder sig til at se en livsdrøm realiseret.
Innovativ svømmehal
Tekst: Viggo Rasmussen
Foto: Kasper Rander
- ”Hvor er svømmehallen?” Det famøse ord svømmehal er sagt igen og igen i Egmont Højskolens 52-årige historie. Utallige elever og kursister har efterlyst det våde element, fortæller forstander Ole Lauth.
- Første gang jeg husker den blev efterlyst, var på et møde i 1958, hvor daværende formand for Vanførefonden (og finansminister), Viggo Kampmann netop spurgte min far, der startede det hele: ”Hvor er svømmehallen?” Dengang skolen skulle bygges, var et bassin kortvarigt på tegnebrættet, men blev sparet væk. Alle var de rørende enige om, at svømning var sundt og burde være et naturligt træningstilbud til skolens elever. Så min far fik besked på at finde både plads og penge.
Gunstig økonomi
Adskillige skitser og beregninger har siden set dagens lys. Alene i Ole Lauths 17-årige regeringstid har der været to mislykkede forsøg. Men i løbet af 2006
- 07 lykkedes det ved gode venners hjælp at få en håndfuld store fonde til at tage pungen op. Den største bevilling er fra Realdania, med hvem der er indgået en partnerskabsaftale. Her i foråret faldt de sidste økonomiske brikker på plads med en bevilling på 16,4 millioner kr. fra Statens Satspuljemidler. Egmont Højskolen er således i den særdeles gunstige position, at man råder over 112,8 millioner kr. (incl. byggegrund) til hele byggeprojektet. Helt usædvanligt - ikke bare i forhold til Egmont Højskolens tilbud og potentiale, men også i forhold til mange andre højskoler, som har det svært.
Stærk demonstrationsværdi Sammen med højskolens bestyrelse har Ole Lauth høje ambitioner om at styrke skolens undervisnings- og rehabiliteringstilbud:
- Vi vil skabe et innovativt rehabiliteringscenter for fysisk handicappede med anvendelse af nyudviklet viden
inden for handicaptilgængelighed, personsikring og energibesparende foranstaltninger. Lyder det ikke flot?, spørger Ole. Men det er ikke desto mindre målet.
Projektet skal bryde med eksisterende standarder. Styregruppen går med skolens formand, Sonja Mikkelsen i spidsen efter en stærk demonstrationsværdi i forhold til arkitektonisk kvalitet, tilgængelighed og ny viden indenfor holistisk rehabilitering. Målet er tre nye
Følgende finansielle partnere har muliggjort projektet og doneret midler til dets udvikling og realisering: Realdania, Egmont Fonden, A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Elsass Fonden, Statens Satspuljemidler, Odder Kommune og Egmont Højskolen.
hovedelementer fordelt på ca. 3.400 m2:
•Vandtræning med varmtvandsbassin og multifunktionelt bassin. Det er tanken at tage helt ny teknologi i brug indenfor personlig overvågning og sikkerhed.
•Multifunktionel hal, som bygger på fordobling af nuværende halareal, flytbare vægge, hydraulisk scene kombineret med en kæmpe elevator og et bevægelsescenter.
•Audiovisuelt rum og foyer, hvor skolens nye kunstværk af maleren Jørn Bie på 20 x 4 meter integreres i et eksperimentarium med fokus på medier og masker.
Havenergi til Hou
Et sideløbende energiprojekt undersøger mulighederne for at udnytte den naturlige temperatur i havvandet ud for Søsportcentret koblet med vind- og solenergi. Idéen handler bogstavelig taget om at sætte et sugerør i Kattegat for enden af en ny, 150 meter lang badebro, køre vandet igennem en kraftig varmepumpe, som ikke bare kan opvarme bassinvand og hele højskolen, men måske også spæde til Hou Kraftvarmeværk.
- Fordelene ved havvand er til at få øje på. Havet er uudtømmeligt, og vi pumper det tilbage igen. Samtidig leger vores ingeniører med en idé om at bruge filtreret havvand i svømmebassinet. Det vil spare os for noget klor, og havvandskonceptet vil tiltrække nye brugere, forudser Ole Lauth, der glæder sig til at se en livsdrøm realiseret.
Endnu nogle måneder går med projektmodning og en arkitektkonkurrence ad to omgange før første spadestik.
Bygherrerådgiver er Rambøll A/S og Søren Jensen A/S. Det nye center med arbejdstitlen ”Bevæg Befri Beløn” forventes at stå færdigt i marts 2012.
Læs mere på: egmont-bbb.dk
Vilde idéer på bordet
En række workshops om ønsker og behov er afviklet i foråret med det sigte at få gang i innovative idéer og udviklingsarbejde. Et af arrangementerne var forbeholdt handicaporganisationer, hvor 70 deltagere bidrog med mange ”vilde” idéer. Tre medlemmer af RYK deltog blandt andre i idéudviklingen.
Tekst: Viggo Rasmussen
Thomas Leonard Gertz:
- Hvad med en vandrutschebane fra bassinet ned til havet og en smart løftekarrusel tilbage til bassinet? Måske lidt vildtmen jeg kunne godt tænke mig en slags kanal, så man som ”vægtløs” forbliver i vandet hele tiden. Traditionelle vandland er desværre baseret på, at man skal op og ned mange gange.
- Realistisk set må det kunne lade sig gøre at hoppe/hejses ned i vandet i et lukket omklædningsrum og derfra flyde direkte ind i flere forbundne bassiner. Så sparer man forflytninger og slipper for at blive udstillet. Ligegyldigt hvem man er, er det ikke sjovt at hænge og dingle i en lift foran publikum! Under alle omstændigheder bør man tænke i flere måder at
komme ned i vandet på. Vi er forskellige, og jeg ser ingen grund til at begrænse folk, når man kan undgå det.
Mogens Jensen:
- Jeg foreslår, at bassinkanten bliver i niveau med kørestolssæder. Det gør, at de fleste uden gangfunktion selv kan
typer bassiner til forskellige formål.
Birgitte Pedersen:
- Oplevelser og frihed er de første ord, som falder mig ind. Folk i almindelighed vil have oplevelser, og her bliver vi med funktionsnedsættelser virkelig sat på prøve med risiko for at blive hægtet af. Derfor vil det være fedt med et sted, hvor der er minimalt besvær med at deltage og maksimal oplevelse.
Flere vilde ideer
Svøm fra omklædningsrum direkte ud i bassinet via en kanal Riverrafting fra bassin til hav Vandelevator fra bassinrutschebane med en karrusel som løfter Undervandsakvarium som vægge • Metrologiske overraskelser Undervandsbriller med lydeffekter • Farveskift af vandet
svinge benene op på kanten og selv stemme ned i vandet. Det kræver et ophøjet bassin eller en grav langs kanten, man kan rulle eller gå ned i - og så en pude for at skåne bagdelen!
- I Møllestien (varmtvandsbassin i Århus, red.) stemmer jeg først over på en badetaburet for at bruse.
Flytter derefter tilbage i egen stol, kører ud til bassinet og skal have hjælp til at komme ned via lift. Det tager lang tid og køen bliver lang, når flere skal bruge liften.
- Mit højeste ønske er så få hjælpemidler som muligt, simpel indretning baseret på principper om selvhjulpenhed og flere
- Teknologisk håber jeg, at Egmont kommer helt frem i skoen. Jeg forestiller mig, at alle kan tilkalde hjælp efter behov via en personlig chip, der også kan kodes til at åbne/ lukke skabe og døre, betjene vand/el og forskellige funktioner, alt efter hvilken hal man er i.
- Jeg glæder mig til at se arkitektur, der udstråler total tilgængelighed på en smuk måde. Gerne runde løsninger, blødt materiale, behageligt lys, skridhæmmende materialer, gode kontraster og hørbar information. Stedet, hvor det hele menneske er i centrum, og hvor man virkelig føler sig velkommen.
Foto: Kasper Rander
Foto: Birgitte Bjørkman
Foto: Kim Valsøe
Behandling og forskning Spinalcentre vil bringe Danmark i eliten
- efter 30 års kamp endnu langt fra målet
RYK blev i sin tid stiftet med det formål at centralisere behandlingen af rygmarvsskadede for at fastholde den altafgørende ekspertise. Nu er chancen der for at skabe to spinalcentre, der vil bringe Danmark i eliten hvad angår rehabilitering, kontrol og forskning i behandling af rygmarvsskader. Den chance må vi ikke forspilde.
Tekst: Mikkel Bundgaard
Netop i år bliver der taget store beslutninger vedr. strukturændringer i Danmarks sygehusvæsen. Derfor har RYK søgt at få indflydelse, så rehabiliteringen i fremtiden kan ske på bedst mulig vis. Centraliseret behandling har været kodeksen i mange år, og det er det stadig væk. Det er helt afgørende at holde ekspertisen så få steder som muligt, for at den ikke bliver udvandet.
Status
I foråret 2007 blev det politisk besluttet, at Klink for Rygmarvsskader i Hornbæk skal flyttes til Glostrup Sygehus. Vi ønsker fortsat en løsning ved Rigshospitalet, men viser det sig umuligt, vil vi
gøre alt for at påvirke til en så optimal løsning i Glostrup som muligt. Det gør vi faktisk allerede.
Det er endnu ikke helt fastlagt, hvornår flytningen skal ske, men der har været tale om en tidshorisont på minimum fem år. Planlægningen for hvordan klinikken kommer til at se ud i Glostrup, er allerede i gang og RYK er repræsenteret i planlægningsgruppen.
I Vestdanmark er processen ikke nået så langt. I løbet af dette efterår laver Sundhedsstyrelsen en specialeudredning, der munder ud i nogle retningslinjer for behandlingen, som regionerne skal overholde. Derefter vil Region Midtjylland udpege nogle forskellige medarbejdere til at vurdere, hvad det betyder for organiseringen af behandlingen af rygmarvsskadede i Vestdanmark. RYK har også fået lovning på at blive hørt, inden politikerne beslutter sig i regionsrådet.
Argumenter for en flytning
RYK ønsker, at der skal være et spinalcenter ved Rigshospitalet og et ved Skejby Sygehus. Sundhedsstyrelsen lavede i 1994 en redegørelse, hvor de konkluderede, at denne løsning vil være den bedste. Redegørelsen var faktisk delvist et resultat af, at RYK (dengang Paraplegikerkredsen) pressede på politisk. Derudover lavede Sundhedsstyrelsen to vejledninger i 1996 og 2001 om specialeplanlægning og landsdelsfunktioner. I disse opregnes en række højtspecialiserede funktioner, hvor behandlingen af rygmarvsskadede skal ske på hhv. Rigshospitalet og Skejby Sygehus. En af grundene hertil er, at alle
de specialer, der er relevante i forhold til rygmarvsskadedes rehabilitering, er på de to sygehuse. Argumentet er, at det vil skabe en mere sammenhængende rehabilitering og bedre muligheder for fremtidig forskning på området. Der er dermed gode lægefaglige grunde til at samle det hele i to spinalcentre. Også nærheden til større byer vil gøre det nemmere at skabe et netværk af tidligere indlagte rygmarvsskadede, der kan videregive deres erfaring til de nytilskadekomne.
Faktum er, at både Klinikken i Hornbæk og Paraplegifunktionens bygninger i Viborg er nedslidte. Kapaciteten i Viborg er ikke stor nok til at dække behovet og der er grund til at tro, at patientgrundlaget bliver større efterhånden som overlevelsesraten ved alvorlige sygdomme, som fx kræft i rygmarven, støt bliver bedre. Selv en ombygning af Paraplegien vil ikke kunne give plads nok pga begrænsende byggelinjer.
Nu, hvor der alligevel sker strukturændringer i sygehusvæsenet, mener vi, at det vil være oplagt at lave de omtalte spinalcentre ved henholdsvis Rigshospitalet og Skejby Sygehus. Vi tror på, at denne løsning kan imødekomme behovene de næste mange år.
Argumenter imod
De rekreative omgivelser i Hornbæk og Viborg findes ikke bedre. Alle os, der har været indlagt et af disse steder, ved hvor stor betydning det kan have for den mentale rehabilitering. Det skal ikke undervurderes.
Et andet argument imod en flytning af rehabiliteringscentrene er den uvurder-
lige specialviden, som personalet har opbygget gennem mange år. En viden, der i mange henseender ikke kan fås på andre måder end ”mesterlære” på stedet. Det er en viden, der vil tage lang tid at genopbygge på et nyt sted, hvis ikke der følger personale med i flytningen.
Der er en naturlig modstand mod alt nyt. Man ved jo, hvad man har. Det så vi fx dengang genoptræningen blev flyttet fra barakkerne i Hald Ege til Søndersø i Viborg.
Konklusion
RYK mener, at der er en enestående chance netop nu for at skabe grundlaget for en rehabilitering, der er kvalitetssikret mange år frem.
Nok er natur vigtigt, men den nære tilknytning til specialer, og sammenhængende rehabilitering og mulighed for fremtidige udvidelser er vigtigere. Men tænker man det ind i løsningen fra starten, mener vi, at der sagtens kan laves et spinalcenter med rekreative omgivelser i henholdsvis det centrale København og Skejby. Spinalcentre ved disse to større byer vil yderligere give muligheden for aktiviteter, der ikke findes i samme grad ved de nuværende beliggenheder som fx kultur og sportsaktiviteterog dermed en større inddragelse i det omkringliggende samfund.
Vi anerkender i høj grad den viden og ekspertise, som personalet i Hornbæk og Viborg har. Ved en flytning er da også vores håb, at noget af personalet vil flytte med, ligesom vi vil arbejde for, at der bliver gjort en særlig indsats for at fastholde personalet.
Det var daværende overlæge og medstifter af vores forening, Bodil Eskesen, der for 30 år siden første gang formulerede ønsket om to landsdækkende centre. Det er på tide, at der sker noget.
To spinalcentre i Danmark vil sætte landet i den absolut forreste linie i verden, hvad angår rehabilitering af rygmarvsskadede.
RYKs høringssvar kan læses på ryk.dk/ sundhed/spinalcentre.
Læserindlæg Paraplegifunktionen fremfor Skejby
”RYK vil til Skejby” er overskriften på et indlæg, som Birgitte Bjørkman skrev i sidste nummer af RYK!. Men er det nu også den rigtige beslutning, RYK anbefaler?! Nedenstående indlæg i debatten er tanker, der fremkom en varm sommerdag på vejen mellem Viborg og Århus.
Jeg har i dag været til ambulant kontrol i Viborg. På hele turen hjem kunne jeg ikke lade være med at sidde og tænke på, om det er den rigtige løsning at flytte behandlingen af para- og tetraplegikere til Århus Sygehus i Skejby? Jeg mener, RYK bør støtte op om de moderniseringsplaner, der findes for Paraplegifunktionen i Viborg. Det er ikke tanker, der er dukket op lige pludselig. Jeg har ALDRIG troet på, at der kommer bedre fungerende paraog tetraplegikere ud af at være i nærheden af specialafdelinger under genoptræningen, som er et af RYKs argumenter for en flytning af behandlingen. Jeg har altid troet på vigtigheden af, at det at være i nærheden af ”liv” og ”normalt fungerende” mennesker er vigtigere end at være tæt på flere af landets måske førende, højt specialiserede afdelinger. Jeg tror, at en nytilskadekommen vil være meget bedre rustet til livet efter endt behandling ved at møde virkeligheden i form af mennesker, butikker, biografer, osv. udenfor institutionen.
Min erfaring som rygmarvsskadet gennem en del år er, at det er bedre at komme udenfor og nyde naturen og dagligliv på et tidligt tidspunkt og herved blive fortrolig med og opmærksom på mulighederne. Som jeg ser det, handler rehabilitering om at klare hverdagen og leve livet med sit handicap, som jeg ved sker bedst gennem de dagligdags forhold, ikke gennem en specialafdeling.
Hvis man er indlagt i Skejby, har man efter min bedste overbevisning IKKE disse muligheder. Man er 24 timer i døgnet ”omringet” af et hospitalsmiljø i form af hvide og grønne kitler og andre patienter. De eneste, der kan betragtes som kommende ude fra det ”virkelige liv”, er besøgende, som på ingen måde kan give samme fornemmelse af
liv ”udenfor murene”, som byen og de mennesker, man møder ved søen udenfor Paraplegifunktionen.
Og tro mig - jeg har flere gange været indlagt med arterieflimmer i Skejby, og tanken om at skulle være indlagt i måske et halvt år eller mere - uha uha! De er fantastisk venlige og søde og sikkert noget af det fagligt bedste, man kan opdrive, men omgivelserne………!!!!!
Jeg ved da godt, at man kan få brug for en specialafdeling under indlæggelse, men så er disse kun 70 km borte. Jeg forestiller mig, at det er meget fåom overhovedet nogen - der har brug for at komme til Skejby under deres indlæggelse på Paraplegifunktionen. Mon ikke de undersøgelser, der må komme under indlæggelsen, klares på Viborg Sygehus - også akut opståede problemer? Så vidt jeg ved, bruges Skejby kun til rådgivning og de ambulante kontrolundersøgelser, vi er igennem.
Jeg er ret sikker på, at der nu rundt omkring sidder nogen og tænker - nu løber det da helt af med ham det sentimentale, gamle fjols, der vil tilbage til de gode, gamle Hald dage med pisk og kolde afvaskninger! Men sådan er det bestemt ikke! Man kan selvfølgelig være enig eller uenig i de behandlingsformer, der bruges nu om dage, men jeg ønsker på ingen måde, vi skal tilbage til de tilstande, der var i Haldslet ikke! Der er rigtig mange ting, man i dag er meget bedre til end dengang, men jeg er bare bange for, at vi på langt sigt kommer til at bide os selv bagi med en flytning til Skejby.
Jeg sidder også og tænker, om det er RYKs medlemmer, der ønsker en flytning, eller det er en lille hård kerne med bestyrelsen i centrum, der ønsker denne indflytning? Jeg er ret overbevist om, at langt størstedelen af RYKs medlemmer vil sige, at de foretrækker Paraplegifunktionen (i en ombygget og moderniseret udgave) frem for Skejby Sygehus!
Med venlig hilsen
Søren Ingvardsen Tetraplegiker siden 1976
By for alle
- Strøgforbindelsen
Tekst: Gunnar Evers o Foto: Birgitte Bjørkman
Under dette slagord åbnede Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam den 23. august strækningen fra Københavns Hovedbanegård til Metrostationen på Kgs. Nytorv. Strækningen er første led i bestræbelserne på at gøre København til en hovedstad, der er tilgængelig for alle.
Starten lovede ikke specielt godt for RYK!s udsendte. På vej til åbningen af byens første tilgængelighedsrute parkerede jeg ved Tivoli’s hovedindgang, hvor ruten netop passerer forbi. Men fortovet på strækningen frem til Rådhuspladsen skråner voldsomt til stor geneselv om det er én af de ting, man forventer udbedret.
Den formelle åbning I sin tale fremhævede borgmester Klaus Bondam, at strøgforbindelsen er det første synlige resultat af Forvaltningens indtænkning af tilgængelighed som et væsentligt element i byens renovering. Han pegede på, at der nu ligger et arbejde i at få etableret kontakt til de erhvervsdrivende, så det også bliver muligt at komme ind i butikker og restauranter på strækningen.
Efter borgmesterens tale fik formand for Dansk Handicap Forbund, Susanne Olsen ordet. Hun udtrykte sin glæde over, at kommunen nu tager tilgængeligheden alvorligt og har ansat en tilgængelighedskonsulent og udarbejdet en handleplan for området.
Ikke de store forandringer
Efter arrangementet fulgte RYK!`s udsendte fotograf og skribent en del af den nyåbnede rute - indtil et voldsomt regnvejr fik os til at krybe i skjul. Vi havde svært ved at se de store forandringer, men der er udjævnet niveau-
Efter den officielle åbning var der en flot buffet, og der blev spillet opvisningskamp i kørestolsrugby af Copenhagen Ballcrackers med Master Fatman som kommentator.
Knap så pompøst et indtryk gav ruten. Her trin til TDC.
forskelle på Strøget, og der er ledelinier. Men vi passerede også strækninger af Strøget, hvor ledelinier mangler. Og selv de steder, hvor belægningen er nyanlagt helt ind til husfacaderne, er der ikke gjort noget for at udligne niveauforskelle til butikkerne. Asfaltpølser undgår vi heller ikke. Af økonomiske årsager har kommunen, i følge Janus S. Møller, valgt fortsat at bruge ”asfaltpølser” fremfor nedsænkede kantstene ved de overgange, hvor niveauforskellen ikke er for høj.
Fravær af toiletter Kommunen planlægger at etablere 15 nye, offentlige toiletter i København, men i følge kommunens hjemmeside er der ikke planer om, at bare ét enkelt af dem skal
placeres på strækningen mellem Kgs. Nytorv og Hovedbanegården. Så der vil fortsat kun være et offentligt handicaptoilet (på Rådhuspladsens busterminal) på den nyåbnede tilgængelighedsrute.
I de kommende år vil flere strøggader blive renoveret. Næste projekt er strækningen Amagertorv til Christmas Møllers Plads, og derefter følger Købmagergade. Projekterne er udarbejdet i samarbejde med firmaet Via Trafik og er godkendt af handicaporganisationerne.
RYK! vil i nr. 4 se nærmere på Københavns Kommunes handleplan for tilgængelighed og den nyåbnede tilgængelighedsrute.
Læserindlæg Går BTPU for vidt?
Er Bygge - og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) kørestolstyranner? I RYK! nr. 2 blev der rejst en debat om tilgængelighed til det nye skuespilhus i København for el-crossere under overskriften “Tilgængelighedens tyranni”. Jeg har svært ved at se, at vi er ved at lave selvmål. Men jeg kan jo have overset noget. BTPU taler alles sag - også de mennesker, der har en stor kørestol.
BTPUs holdning er klar: BTPU vil gerne være med i begrænsninger på manuelle kørestole, eldrevne kørestole og el-crossere. Begrænsningen er ca. 140 cm x 70 cm, selvom vi ved, at el-crossere kan være større på alle leder. Holder man sig til ovennævnte begrænsning, så er det efter min mening lige meget, om der er tale om den ene eller anden slags transporthjælpemiddel på tre - seks hjul. Vi synes jo heller ikke, at personer i kø-
restol med respirator skal være udelukket. Døråbninger skal have den fri passage på 77 cm. Vendediameter på 150 cm er påkrævet. Mange brugere af el-crossere har ikke noget alternativ til transport indendørs ved eksempelvis et teaterbesøg. Turen fra boligen med offentlig transport og til teateret foretages med el-crosser. Jeg er sikker på, at de personer, der kan gå, også gerne placerer crosseren uden for teatersalen.
Det er et faktum, at pladsen i teatret er for snæver til store el-kørekørestole og elcrossere. Kørestole af ”hummerklassen” har det svært indendørs, og sådan tror jeg det bliver ved med at være. Går BTPU for vidt? Jeg tror på solidaritet, og at der skal være plads til alle. Indsendt af Claus Bjarne Christensen, formand for BTPU, Dansk Handicap Forbund. (Forkortet af redaktionen).
Behandling
ORIENTERING
fra Paraplegifunktionen
fra Klinik for Rygmarvsskader
I den forgangne tid har Hornbæk gruppen lavet forskellige arrangementer. I maj måned deltog en gruppe patienter og nogle pårørende på årets Rehab-messe i Bella Centret. Inspirerende som altid at se de mange muligheder. Astra Tech var ligeledes i maj måned arrangører af endnu en fantastisk filmaften.
Desværre måtte årets sommerfest udskydes på grund af strejke samt manglende tilmeldinger.
Dog blev de indlagte ikke snydt, for i stedet blev det til en hyggelig grillaften på tagterrassen.
Sommerfesten er blevet rykket til den 4. september, hvor vi håber at se mange patienter, pårørende, personale samt tidligere indlagte.
Strejken
Som for så mange andre blev strejken afblæst efter godt otte uger - for Klinikken i Hornbæk, hvor den alene omfattede sygeplejerskerne, var vi forskånet for ophobning af nytilskadekomne patienter. Lægeambulatorierne fungerede stort set normalt under strejken. Desværre var vi nødt til at udskrive nogle patienter på et tidspunkt, hvor vi i visse tilfælde godt kunne have brugt lidt
orientering
mere tid for at forløbet var blevet mere optimalt.
Glostrup projektering
De første møder med henblik på projekteringen for Klinikken i Glostrup starter i august måned. Det er meningen, at de første, mere detaljerede planer skal afleveres til Region Hovedstaden den 1. oktober 2008. Vi deltager fra Klinik for Rygmarvsskader med ledergruppen, en medarbejderrepræsentant (næstformanden i vort MED udvalg) samt en sikkerhedsrepræsentant.
Mini-12-meter støtte
Paraplegifunktionen har kæmpet med de forsinkelser, konflikten gav, men over sensommeren har det lysnet. På grund af konflikten har vi fået en del flere, nye patienter, hvilket har givet lidt travlhed.
Grill-aften
Før ferielukningen arrangerede patienterne en grill-aften, både for patienter og pårørende, hvilket var en stor succes. Der var 40-50 mennesker, og vejret artede sig nogenlunde. Vi er så heldige, at vi har fået markise udenfor fyssalen, så denne aften blev der grillet under markisen og spisningen foregik i fyssalen med udsigt til søen.
Genoptræningstilbud
På Paraplegifunktionen er der kommet et nyt tiltag. Et genoptræningstilbud i fysioterapeutisk regi. I næste nummer af RYK! bringes en artikel om tilbuddet.
Seminar 2008
Paraplegifunktionens år-
lige seminar afholdes den 27. september. Emnet er "Samarbejde mellem borgere og fagfolk i den offentlige sektor" v/ ergoterapeut og forfatter Lilly Jensen. Udgangspunktet er bogen: ”Samarbejde og værdighed”, og indlægget vil definere, hvad der menes med ligeværdigt samarbejde, hvad der kan være årsag til, at det er vanskeligt at gennemføre i den offentlige sektor, og hvad borgere og fagfolk kan gøre for at der lykkes. Der er sendt invitationer ud til alle tidligere patienter. Efter seminaret er der spisning, musik og dans. (Bogen er i øvrigt anmeldt i RYK nr.1/08 af Jane Horsewell).
Hornbæk Bådeklubs Mini12-meter afdeling, der i sejlsæsonen tilbyder indlagte rygmarvsskadede i Hornbæk sine både og hjælp til anvendelse af disse, har fået 25.000 i støtte til det fortsatte arbejde med denne aktivitet. Bag sponsoratet står VW Helsingør og Skoda Helsingør. Klinikken er meget taknemmelig for den entusiasme, som bådeklubbens medlemmer i over 20 år har vist med denne aktivitet, og vi er derfor også glade for dette sponsorat, som skal anvendes til total renovering af bådenes stående og løbende rig.
Personalet
Vi går og venter på en afgørelse om, hvor Paraplegifunktionen i fremtiden vil være at finde. Den sidste nye dato er sidst i september. Det bliver spændende, hvad fremtiden bringer.
Personalet
og forskning orientering ORIENTERING
Nordisk møde i Viborg
NoSCoS, Nordic Spinal Cord Society, holdes hvert andet år. I 2009 er Paraplegifunktionen i Viborg vært for det ellevte videnskabelige møde, der finder sted 3. - 6. juni i Tinghallen, Viborg. Ifølge programmet vil nogle af emnerne blive smerte, mave/tarm, blære, seksualitet og epideminologi. Se noscos2009.dk
AJA
Nyt analirriga
MBH International har netop lanceret et nyt analirrigationssystem til sengeliggende brug og det overfladebehandlede engangskateter, IQ-Cath, der henvender sig til mandlige brugere.
Tekst: Birgitte Bjørkman
Iforåret så et nyt produkt dagens lys. Qufora Irrigation System hedder MBH Internationals patenterede opsamlende analirrigationssystem, der netop er sendt på markedet.
- Systemet er meget simpelt og tiltænkt sengeliggende patienter på sygehuse og i hjemmet, fortæller ingeniør Henrik Bork fra MBH International og peger på, at man med dette helt unikke system dels kan højne velværet hos patienten og dels lette personalets regimer.
Lettere og hygiejnisk
Qufora Irrigation System består af en pose, en slange med ventil og et kateter. Posen fyldes med vand og kateteret indføres i anus. Via en sidestuds på kateteret indføres vandet. Vand og fæces føres sammen ud af kateteret ned i opsamlingsposen.
- Det øger ikke helbredelsen at være voldsomt obstiperet, men desværre er det et alt for overset problem på sygehusene. Med vores opsamlende system ønsker vi at gøre processen både lettere
og mere hygiejnisk for personalet.
For at få paletten fuld, producerer MBH International også et analirrigationssystem til toiletbrug, der er enkelt at bruge.
- Vi har udviklet et kateter til indføring, der giver et forbedret resultat, da den såkaldte konus er længere og udført i hårdere, fleksibel plast, så lukkemusklen ikke klemmer konusens spids og forhindrer vandets passage, fortæller Henrik Bork.
Udviklet af tetraplegiker
MBH International har også lanceret et nyt, overfladebehandlet engangskateter på
MBH International er en medicovirksomhed med produktion af urologiske og medicinale produkter. Alle MBH Internationals produkter er certificeret i overensstemmelse med ISO 13485, der stiller krav til sikkerhed og kvalitet.
Læs mere på: mbh-international.com
tionssystem
Forhandler
Danpleje, der forhandler IQ-Cath til kommuner, sygehuse og private, er begejstret for IQ-Cath.
det danske marked. IQ-Cath, der er et hydrofil engangskateter til mænd udviklet og produceret af Sauer Continence GmbH i Tyskland, som MBH International samarbejder med.
- Den unikke og specialdesig-
nede bløde kuglespids gør, at kateteret er let at indføre gennem urinrøret og forbi lukkemusklen, fortæller Kenneth Ørbæk, der er områdechef i MBH International.
- Kateteret er også både længere og stivere end andre katetre på markedet, hvilket gør det nemmere at håndtere med en nedsat funktion i hænderne, forklarer Kenneth Ørbæk og indskyder, at det er en tetraplegiker, der har designet produktet.
- Der er også tænkt på indpakningen, der kan åbnes flere steder og benyttes som indføringshylster.
- Vi tog IQ-Cath til os, fordi vi synes, det er et godt alternativ til markedets øvrige produkter, fortæller sygeplejerske og salgschef Bodil Sørensen og fortsætter:
- Det er et kvalitetskateter, som er problemløsende, fordi det tilgodeser mandlige brugeres behov med sin særlig afrundede kuglespids.
Bodil Sørensen forklarer, at kuglespidsen letter passage gennem prostata og forsnævringer i urinrøret.
MBH Internationals øvrige produkter er MBH silikone ballonkateter og Qufora senge- og benposer. Benposerne har flerkammersystem og justerbar slange, og alle poser er pakket enkeltvis. Danpleje forhandler også Qufora produkterne.
- De er brugervenlige og har et lækkert design, fortæller Bodil Sørensen og fremhæver posernes enkeltpakning.
Danpleje A/S forhandler Qufora produkterne og det overfladebehandlede IQ-Cath kateter. Kontakt Danpleje for information og rekvirering af prøveprodukt hos Bodil Sørensen på tlf. 40 342 342. Se også danpleje.dk og mbh-international.com
Kort nyt om forskning fra ind- og udland
Den 5. november i år afholdes en konference i Landstingssalen på Christiansborg med fokus på blanding af celler mellem mennesker og dyr.
Forskere har i de sidste årtier udviklet kimærer ved at flytte celler - og hele organer - fra et individ til et andet, især i forbindelse med stamcelleforskningen. I nogle tilfælde mellem dyr og mennesker. Med skabelsen af væsener, som er en blanding af menneske og dyr tvinger forskningen os til at stille spørgsmål ved ét af de vilkår i livet, som vi hidtil har opfattet som givne.
Konferencen på Christiansborg har overskriften ”Kimæreforskning - etik og regulering”. Folketingsudvalgene har bedt om konferencen som opfølgning på redegørelsen fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd: ”Mand eller mus? Etiske aspekter ved kimæreforskningen”. Heri lægges op til en debat om justering af lovgivningen, så den tager højde for den nyeste forskning i kimærer og hybrider - blandinger mellem dyr og mennesker.
På konferencen diskuteres, hvilke typer af forskning, som vil kunne ændre identitetsskabende organer og dermed være etisk problematiske. Samt hvordan lovgivningen kan justeres, så de problematiske forsøg undgås.
Konferencen er arrangeret af Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd i samarbejde med Nordisk Komité for Bioetik for Folketingets Sundhedsudvalg og Udvalget vedrørende Det Etiske Råd. Flertallet af medlemmerne i de to råd mener ikke, at alle forsøg på skabelse af blandingsvæsner bør forbydes. Der skal dog trækkes nogle klare grænser.
Alle kan tilmelde sig konferencen, som finder sted i Landstingssalen, Christiansborg onsdag den 5. november 2008, dagsarrangement kl. 09.00 - 16.00 og aftenarrangement kl. 18.30 - 21.30. Tilmelding er gratis og skal ske senest 22. oktober. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet på etiskraad.dk/sw18250.asp
Stamcelleforskning på P1
Vil du vide mere om stamcelleforskning - også med konkrete henvisninger til reparation af rygmarvsskader - så har Danmarks Radio på P1 sendt to udsendelser sommeren over, hvor stamcelleforskning og de etiske dilemmaer har været behandlet. Begge udsendelser har været interviews med seniorforsker på reproduktionsbiologisk laboratorium, Claus Yding Andersen, Rigshospitalet. Udsendelserne kan høres på:
dr.dk/P1/Agenda/Udsendelser/2008/0720185701 .htm og
Når jeg tænker tilbage på mine 35 år som rygmarvsskadet, har spørgsmålet om blærens funktion betydet utrolig meget. Det var noget af det første, jeg stiftede bekendtskab med på hospitalet. Hvor meget kommer der ind, og hvor meget kommer der ud igen? Det blev registreret til mindste detalje - selv den dag, jeg efter et års indlæggelse blev udskrevet. Det var også altid det, der var af størst interesse for overlægen, når han gik stuegang. Siden er jeg ofte blevet konfronteret med emnet ”blæren”. Det er det første, min praktiserende læge spørger til. Og den fylder det meste i kontakten til Viborg og andre hospitaler. Også blandt rygmarvsskadede indbyrdes er det et hyppigt diskuteret emne - hvor mange gange har du haft blærebetændelse? Hvordan tømmer du din blære? Hvor ofte gør du det?
oldtidsfund - hun troede simpelthen ikke, at den slags fandtes mere! Jeg har i øvrigt ikke haft meget til overs for det andet nymodens pjat med selvkateteriseringsregimet. Bare tanken om, at man hyppigt skal føre noget op gennem sin penis. Det kan ikke være sundt! Jeg husker stadigvæk, når overlægen i Viborg kom med sin store vandslange af et kateter og tvang det op i mit underliv - uha!
Tekst: Stig Langvad
Der er flere årsager til, at blæren fylder så meget i vores omgang med hinanden. Lægerne har altid gjort opmærksom på, at hvis ikke blæren fungerer, er det den sikre vej til død. Pas på infektioner! Pas på nyrefunktionen! Pas i det hele taget på! Effektiv og hyppig tømning af blæren fylder derfor meget i dagligdagen hos en person med rygmarvsskade. Og
... Jeg husker stadigvæk, når overlægen i Viborg kom med sin store vandslange af et kateter og tvang det op i mit underliv - uha!
derfor er det naturligt, at vi drøfter, hvordan man hver især løser problemet - ikke mindst at vi gør det forskelligt og har forskellige praktiske udfordringer (inkontinens, tilgængelighed, infektion
osv.) i vores hverdag. Der har også længe været ”kamp” imellem de to dominerende regimer for tømning - bankeblære og selvkateterisering: det gode gamle regime fra før 80erne og det effektive nye. Hvad er jeg vant til og tryg ved - og hvorfor? Hvad tror jeg, at jeg har brug for?
Spændende oldtidsfund
Sidstnævnte ”kamp” har i de senere år fyldt ekstra meget i mit liv. Jeg har hidtil været stor tilhænger og bruger af bankeblære. Det har jeg været pga. 30 år uden nævneværdige blærebetændelser eller nogen form for inkontinens. Min blære har altid fungeret optimaltnår jeg selv skal sige det. Derfor har jeg ikke fundet anledning til at stille spørgsmålstegn ved den måde, jeg har tømt min blære på, omend sygeplejersken på Skejby Sygehus med al tydelighed betragter mig som et spændende
Sat på alvorlig prøve I de seneste fem år er min overbevisning imidlertid blevet sat på en alvorlig prøve. Jeg er blevet mødt af overlæger, sygeplejersker, min kone og ikke mindst min ven, Niels Balle fra MBH International, der med forskellige begrundelser har talt varmt for, at jeg skulle gå over til at tømme min blære ved hjælp af et kateter. Overlægen på Skejby Sygehus har fortalt mig, at min nyrefunktion er halveret, og at mit blodtryk og blærens funktion er den direkte årsag. Antallet af blærebetændelser var steget, så betændelse til slut var mere regel end undtagelse. Residualurinen lå ofte på mellem 800-900 ml. Blærebankning var ikke løsningen længere, og som min gode ven, konsulenten med eget firma, sagde, så var det naturligt at se sig om efter nye muligheder.
Jeg har længe fornægtet virkeligheden. Jeg har fundet argumentation om besværligheder, manglende videnskabelig dokumentation, frygt for smerte, infektioner og inkontinens påtrængende, men langsomt er min modstand blevet nedbrudt af verdens barske realiteter. For ca. et år siden faldt så den sidste bastion. Jeg havde en infektion i blæren, der havde varet i mere end to måneder, og som kulminerede på et hotel i Liverpool, hvor jeg vågnede op og tissede en underlig konsistens af blod og tyk betændelse. Efter at have
siddet på det lokale hospital i otte timer og blevet undersøgt for alle mulige sygdomme, måtte jeg erkende, at der skulle noget nyt til, hvis jeg skulle opleve de nye kartofler. Jeg sagde ja til at gå over til at prøve at bruge et kateter - i starten om morgenen og aftenen. Alle mine tidligere modstandere jublede. De havde sejret over den konservative og stædige kamel.
Indtil nu må jeg sige, at resultatet af at kateterisere ikke har ladet vente på sig. Infektioner i blæren er nu yderst begrænset i antal. Jeg har fundet ud af, at ved at tømme blæren optimalt, kan jeg faktisk opnå en natkapacitet, der gør, at jeg kan sove igennem de fleste nætter, hvilket jeg ikke har gjort i 35 år. Det er rart for mig selv - og ikke mindst for mine omgivelser. Det er også meget nemmere at træne hos fysioterapeuten, fordi bevægelserne ikke fremprovokerer en trang til at tisse (selvom træningsintensiteten vist godt kan øges, men det er nok den næste kamp).
Savner forskning og vidensudveksling Selvom jeg ikke mener, læger, sygeplejersker, urinkonsulenter mv. har været gode nok til at argumentere og fremvise forskningsmæssig evidens for sammenhængen mellem mine problemer og deres løsninger, håber jeg, at jeg går bedre tider i møde. Jeg synes ikke, at der er forsket nok i de problemstillinger, der ligger i og omkring blærendens funktion og indflydelse på andre organer mv.. Jeg synes heller ikke, der er en tilstrækkelig udveksling af viden om udfordringer og erfaringer imellem blærespecialisterne på universitetshospitalet og rygmarvsspecialisterne i Viborg. De mødes, men det virker som om, de taler meget konkret om den enkelte patient og ikke generelt om problemstillinger, erfaringer og udviklingsmuligheder. Det skal gøres bedre i fremtiden. Solide argumenter er vigtige, når man skal nedbryde de konservative barrierer hos sådan nogle som mig. Skal jeg slippe trygheden ved det kendte, må jeg som minimum have vished for, at det nye virker og virker bedre end det gamle. Adgang til denne form for viden er en grundlæggende forudsætning for, at jeg kan træffe rigtige og holdbare beslutninger.
Urealistiske løsninger
Når jeg tænker på, at personer med en rygmarvsskade har behov for livslang
rehabilitering, synes jeg, det virker som om personalet på hospitalerne (særligt universitetshospitalerne) lever i deres egen verden, hvor de slet ikke har nogen fornemmelse af, hvad der skal til for at jeg kan komme til at leve et aktivt og selvstændigt liv på lige fod med andre. De foreslår løsninger, som kun vanskeligt kan lade sig gøre i et aktivt liv med begrænset tilgængelighed osv.. De sætter sygdom og organer over alt. De foreslår løsninger, som er helt uforenelige med regional og kommunale praksis for bevilling af behandlingsredskaber, hjælpemidler og/eller bilindretning. Deres manglende forståelse for virkeligheden i jernindustrien skaber igen modstand hos mig, der gør det endnu sværere at overbevise mig om, at de har ret i deres øvrige anbefalinger om, at noget andet må til.
Udfordring at finde kateter Når beslutningen er truffet om at skulle bruge et kateter i fremtiden, skulle man tro, at vejen fremad er uden problemer, men sådan at det overhovedet ikke. Det er en kæmpe udfordring at finde et kateter, der kan anvendes - i hvert tilfælde når man har spastisk blære og bevaret følesans, som jeg har. Jeg startede med et kateter fra Coloplast. Det gjorde ondt at bruge. Det var et superflot design og det var superpraktisk. Men hvad hjælper det, når det gør skrigende ondt! Herefter forsøgte jeg mig med Astra Techs produkter. De var mindre smertefulde, men også mindre praktiske og designet var ikke noget at prale af. Herefter prøvede jeg nogle mere ukendte mærker fra skabet på Skejby Sygehus. Det var endnu grimmere og endnu mere upraktiske - og de gjorde ondt. Nu var gode råd dyre. Med dette udvalg ville jeg højest holde til kateterisering en uge.
Jeg holdt fast i tanken om, at der skulle noget nyt til, og jeg begyndte i stedet at tænke på og drøfte muligheden for en operation. Det kan godt være, det et drastisk indgreb, og at det gør ondt at blive opereret, men det holder vel op igen. Det var i hvert tilfælde mit rationale. Kan man ikke komme til blæren på den ene måde, må man finde en anden indgang/udgang. Jeg ved, der findes indgreb, der har det formål.
Min redning
Det kom dog aldrig så langt. Inden jeg skred til det drastiske indgreb, syntes
min kloge kone, at jeg skulle prøve at ringe til Viborg. Susanne Døssing blev min frelsende engel og Florence Nightingale. Hun havde tilfældigt mødt en forhandler af et ganske nyt kateter på det danske marked, som hun med held havde afprøvet på en fire-fem personer. Det kunne måske være noget for mig, da vi tilsyneladende alle havde det samme problem, nemlig at det gør ondt at bruge de almindelige katetre. Det var heldigt, men desværre ganske tilfældigt, at jeg på den måde fandt frem til en løsning, der gjorde det hele til en ”behagelig” oplevelse. Set i bakspejlet ved jeg ikke, hvor jeg skal anbefale andre at gå hen for at få ordentlig information om, hvilke muligheder der findes, nationalt og internationalt, når man skal bruge et kateter. Det er for ringe. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det kan være, at Skejby Sygehus og Viborg ikke har fælles strategier for de forskellige typer af
... der er ikke en tilstrækkelig udveksling af viden mellem blærespecialisterne på universitetshospitalet og rygmarvsspecialisterne i Viborg.
problemstillinger, når de trods alt holder fælles konferencer. Hvad taler de dog om, når de mødes?
IQCATH fra MBH International i Allerød blev min redning. Det havde jeg aldrig selv fundet frem til. Heller ikke selvom min gode ven, konsulenten med eget firma, Niels Balle, gennem mange år har forsøgt at rekruttere mig som kunde. Det er utroligt, at den løsning, der ligger lige for, er den sværeste at finde. Det gode ved dette kateter er, at det er lidt stivere end de andre og har en ”dup” i enden. Det er utrolig nemt at bruge. Det er nemt at instruere mine hjælpere til at bruge, hvilket i sig selv er godt, når man har haft dem igennem mange år, og pludselig skal til at lave grundlæggende om på sin livsstil. At det så nok er det grimmeste kateter i den grimmeste indpakning på det danske marked, det er en ganske anden sag.
Jeg tror, at mit nye liv med kateter betyder, at jeg har forlænget mit perspektiv for det frie liv med minimum 10 år!
Vejret kunne ikke være bedre, da over 100 deltagere meldte deres ankomst på Egmont Højskolen i uge 30. Ikke mindst for de fag, der lagde sine aktiviteter udendørs - sejler-, idræts- og friluftsholdet - var vejret en åbenbaring. UV indekset var højt, og regntøjet kom aldrig op af rejsetasken. Fra den første aften, hvor der var velkomstarrangement, var den gode stemning sat. Den holdt hele ugen og kulminerede med fest lørdag aften, hvor Cover Up med forsangeren Nanna Larsen sørgede for at hjulene ikke holdt stille.
Aktive fag
Hvad enten man er erfaren søulk eller ægte landkrabbe, var der udfordringer at hente på sejlerholdet. Egmont Høj-
Sommer
Uge 30 er for mange synonymt med sommerkursus på Egmont Højskolen. I år var ingen undtagelsen for de lidt over 100 deltagere. Stemningen var som altid fantastisk, og deltagerne fandt udfordringer både til lands og til vands.
og kreativitet. Her var udfordringerne mere af kunstnerisk og kulinarisk karakter, hvad enten man udfordrede sine kunstneriske evner på glasholdet, lod sig udfordre i det mere kulinariske hjørne i køkkenet til frembringelse af sundt fastfood, lod robotholdet vække sit indre legebarn eller fandt sin indre sprognørd frem på forfatterværkstedet.
Underholdende foredrag
skolen har tre bådtyper: 2,4 meteren, hvor man sejler alene, Olsen Twin med plads til to og den tre-fem personers racer Sonar. Alle deltagere fik mulighed for at afprøve alle bådtyper, og ugen bød både på sømandsskab, øvelsessejladser og kapsejladser. For dem med en spejder i blodet bød sommerkurset på et hold under titlen Friluftsliv. Ugen igennem fik deltagerne mulighed for at udfordre sig i kajaksejlads, madlavning over bål og orienteringsløb. På idrætsholdet blev der spillet op til leg, konkurrence og sved. Der blev spillet bold, håndcyklet, sejlet kajak og siddet på vandski.
Kunstneriske udfordringer Indenfor i skyggen på skolens indendørs lokaliteter svirrede der også af aktivitet
Der var underholdende udfordringer ved ugens to foredrag. Rapperen Per Vers udfordrede deltagerne med sit musikalske foredrag sammen med beatboxeren Nappion (kendt af de fleste fra Danske Banks TVreklame) og Dj'en Turkman SoulJah. Sidstnævnte viste, at han ikke alene mestrede sin mixerpult men også festsalens piano. Det blev en vild, funky aften med potent, poetisk rapkunst, når det er bedst, krydret med musikalske smagsprøver fra de tre herrer. Aftenens højdepunkt var, da Per Vers bad publikum komme med spontane stikord. Den udfordring greb salen og freestyle-rapperen demonstrerede overlegent, hvad der har gjort ham til den dobbelte og ubesejrede MCs Fight Night champ. Det var raplende, vanvittigt og morsomt, hvad Per Vers kunne spytte ud i mikrofonen. I en helt anden boldgade udfordrede Holger Bech Nielsen deltagerne i en grad, der fik de venstre hjerneceller til
kursus
at slå fra hos de fleste. Men det gjorde ikke noget, for de højreliggende overtog straks og lod sig underholde af den berømmede fysiker, der kunne imponere med sin store viden og teorier om universets tilblivelse fortalt med finurlige paralleller fra hverdagslivet. Det var underholdning af høj energi. Holger Bech Nielsen blev grebet af egen dynamik, så han knapt nåede toget til København.
Wild West
Og ind imellem alt andet, sådan lige præcist midtvejs, var der inviteret til saloonstemning i festsalen. Wild West var temaet for aftenens fest, og skulle man have forvildet sig ind på skolens matrikel denne sommeraften, kunne man have risikeret at stå overfor geværløbet fra en cowboy; ikke på sin hest men i sin el-stol. Deltagerne var kreative, og udklædningerne kunne
Praktisk info
Man indkvarteres i dobbeltværelser og om muligt enkeltværelser. Egmont Skolen råder over 19 værelser med loftlift, og det er muligt at forhåndsbestille leje af el-seng. RYKs hjælpere, der er fordelt på holdene og på skolen, yder praktisk hjælp under hele kurset. Har man hjælpeordning, skal man dog selv have hjælpere med. Dækning af kursusudgifter til egen hjælper kan søges hos hjemkommune. Der er mødepligt til undervisningen. For yderligere praktiske oplysninger kan man kontakte planlægningsgruppen ved Vibeke Sørensen, tlf. 40 55 47 26.
snildt besætte rollerne i en westernfilm; her var cowboys, indianere, mexicanere, den sidste mohikaner, en græstyggende farmer i sine overalls for ikke at glemme: bedemanden.
Faste traditioner
Med mindre vejret ikke tillader det, er bålaften og vanddag faste traditioner på sommerkurset. Vanddagen er til stor fornøjelse for både store og små, og på stranden var der is til alle fra Astra Tech.
Berigende erfaringsudveksling
Jeg slutter med en varm anbefaling til medlemmer, der endnu ikke har deltaget på et sommerkursus. Prøv det! Ikke mindst vil jeg særligt opfordre nyskadede og deres pårørende at tilmelde sig næste års sommerkursus. Her finder man udfordringer til lands og til vands, underholdning til både latter og indsigt, hyggeligt samvær og berigende erfaringsudveksling med andre rygmarvsskadede og pårørende. Også for børnene er det en god oplevelse. Der er børnepassere, der har sammensat et flot program for børnene opdelt i aldersgrupper, og for børn af en nyskadet forældre har det stor betydning at møde andre børn, hvis far eller mor sidder i kørestol. Vi ses i uge 30 næste år.
Til venstre: Drageflyvning på vanddagen. Til højre øverst og ned: vandski, bålaften, kajaksejlads, gruppesjov ved velkomstaften, børnesjov, leg med ord og underholdning ved Per Vers.
Tekst: Birgitte Bjørkman Foto: Kasper Rander
‘ter
NYTfrabestyrelsen
I forbindelse med strejken i sundhedssektoren, skrev vi et åbent brev til regionerne, hvor vi problematiserede den stigende mangel på arbejdskraft. Vi skrev til dem, at vi mener at man med bedre løn og ansættelsesvilkår i højere grad vil kunne fastholde og rekruttere de medarbejdere, der er nødvendige for at opretholde en rimelig standard i sundhedsvæsnet. Brevet kan læses på ryk.dk.
Café CaféCafé aften
RYK er blevet kontaktet af en patientgruppe med syringomyeli. Syringomyeli er typisk en følge af en rygmarvsskade, hvor der dannes væskefyldte hulrum i rygmarven (posttraumatisk syringomyeli). En sjælden gang dannes disse hulrum uden, der på forhånd er skade på rygmarven. Vi har haft et møde med en repræsentant fra syringomyeli-patienterne. De er interesserede i et samarbejde med os, men det står stadig åbent, om de bliver en integreret del af RYK.
Vores sociale rådgivning er indgået i et samarbejde med et hold af rådgivere i Dansk Handicap Forbund. Rådgiverne har hver sit speciale, således at rådgivningen bliver uddelegeret til den relevante rådgiver. Dette har vist sig at være en stor fordel for vores rådgivere, idet de kan blive aflastet. Man kan stadig henvende sig til vores rådgivning med spørgsmål indenfor sociallovgivningen. De vil så vurdere, om de skal henvende sig til en anden rådgiver.
RYKs Sociale Rådgivning har haft møde med socialrådgiverne på Hornbæk og glæder sig til et godt samarbejde.
I forbindelse med Mogens Glistrups begravelse opfordrede familien Glistrup til, at man betænkte RYK i stedet for at give blomster. Vi takker familien Glistrup og de mange bidragsydere.
Mikkel Bundgaard formand
RYKs telefonrådgivning
Har du problemer i forhold til hjælpeordning eller behøver du råd og vejledning, kan du ringe til RYKs socialpolitiske telefonlinie på tlf. 49 20 10 03. Åben for modtagelse hele døgnet. Indtal blot dit navn, telefonnummer og tidspunkt, hvor du bedst træffes, så ringer vi dig op.
Flyv med på et fantastisk familieeventyr på jorden og i luften over 42 lande gennem et helt år. Ta' med på en Flying Family Tour på efterårets caféaftener, hvor Astra Tech er vært.
Efter 13 år som landmandsfamilie blev deres gård opkøbt til industri. Men valget af en ny tilværelse var for uoverskuelig, og de valgte derfor en pause, tog tre børn ud af skolen, tankede en sportsflyver, og fløj gennem 42 lande i et år med tid til fordybelse og undren i Afrika, Mellemøsten, Balkan og Østeuropa. 40.000 km over ørken, bjerge, hav, sump og savanne, med indtryk fra en fantastisk verden, hvor religion, kulturer og holdninger er så forskelli-
ge - og så alligevel så ens! En rejse med glæder, sorger, skuffelser og overraskelser for alle fem familiemedlemmer, som holdt hinanden ud 24 timer i døgnet syv dage i ugen gennem et helt år.
RYK støtter lønkrav
Flyv med FlyingFamilyTour på et originalt foredrag af Birgitte og Morten Wagner, der præsenterer en spændende cocktail af oplevelse, bekymringer, udfordringer og tilfældige sammenfald af omstændigheder, der gjorde
Frivillige efterlyses
RYK er blevet tilbudt at have ansvar for handicap-campingpladsen på Roskilde Festival 2009. I den forbindelse efterlyser vi frivillige hjælpere til praktisk hjælp, vagter m.v. Hver hjælper har vagt i sammenlagt 24 timer fordelt over festivaldagene. Som frivillig får man gratis adgang til Roskilde Festival. Kørestolsbrugere er velkomne til at melde sig, hvis de tager en gående hjælper med. Har du lyst og mulighed for at stille op som frivillig vagt, så send en mail senest 1. maj 2009 til Jens Bo Sørensen: jbs@ryk.dk med dit navn, tlf. og mobil nummer. MB
RYK! udgives af RYK,som er den landsdækkende interesseorganisation af og for rygmarvsskadede i Dansk Handicap Forbund. Hvad enten du vælger at være medlem af RYK eller abonnent på RYK! lover vi dig fuld valuta for pengene. Som forening og som magasin er vi anderledes og spændende og sætter information og indsigt til vore medlemmer og læsere højt.
Flying Family Tour
Ja,
jeg vil gerne modtage RYK! fire gange årligt inkl. porto som:
*Medlem kr. 240 årligt
*Par kr. 360 årligt
**Husstandsmedlemskabkr. 345 årligt
Alm. abonnementkr. 195 årligt
Firmaabonnement 5 stk. kr. 900 årligt
Firmaabonnement 10 stk.kr. 1.700 årligt
den ét år lange rejse til noget helt særligt for en landmandsfamilie i en særlig situation.
Efter foredraget byder Astra Tech på et let traktement med efterfølgende kaffe. Aftenen slutter kl. 21:30.
Alle medlemmer modtager invitation medio september.
Kom til Café aften:
Den 29. oktober: AstraZeneca, Albertslund
Den 22. oktober: Kaløvig Bådelaug, Skødstrup (Århus)
Café aften Café aften Café aften
Hold liv i Tbasen
Hvornår er man sikker på tilgængeligheden? Selvom masser af hoteller rundt om i verden skriver ”kørestolstilgængeligt” på deres hjemmeside, så viser virkeligheden sig at være en lille smule anderledes. Af den grund er der god grund til at holde godt liv i Tilgængelighedsbasen, så man bliver fri for kedelige overraskelser. Til gensidig inspiration og tryghed. Og nu, hvor det digitale kamera er blevet hver mands eje, hvad er så nemmere end lige at tage et billede af toiletforholdene og lægge det ind på Tbasen? JB
Firmaabonnement 15 stk.kr. 2.400 årligt
*Som medlem af RYK - Rygmarvsskadede i Danmark og Dansk Handicap Forbund modtager du foruden RYK! også DHFs medlemsblad Handicap-Nyt.
Rygmarvsskadede i Danmark Hans Knudsens Plads 1A 2100 København Ø Handicap Ikke-handicap Handicap Ikke-handicap
Bogkøb
RYK! har udgivet to populære bøger:
“Para- og tetraplegi - håndbog for rygmarvsskadede” “Brudstykker - rygmarvsskadede fortæller”
De to bøger kan erhverves for kr. 200, hvis man køber dem samlet. (Pr. stk kr. 125)
Benyt dig af det gode tilbud - og forær dig selv eller dine nærmeste denne flotte bogpakke. Der er mange gode timers læsning - til fornøjelse og ikke mindst til at blive klog på.
Send blanketten i dag eller bestil på: ryk.dk/boger
Ja, tak
jeg bestiller RYKs to bøger for kr. 200 plus forsendelse.
Navn:
Adresse:
Postnr./By:
Evt. tlf.:
‘ter
kongres
En fælles, europæisk behandlingspolitik blev vedtaget på ESCIFs kongres i Kroatien i april.
Tekst: Jane Horsewell
ESCIF (European Spinal Cord Injury Federation) har udarbejdet en fællespolitik vedrørende behandling, rehabilitering og livslang kontrol af mennesker med rygmarvsskader. Politikken blev vedtaget enstemmigt af de medlemslande, som mødte op til kongres og generalforsamling i Umag i Kroatien i den sidste uge af april.
Handlingsplan
Politikken kræver bl.a. registrering/føring af statistik om rygmarvsskader, centralisering af behandling, rehabilitering og kontrol i specialiserede centre, indførelse af brugerkonsulent ordninger under og efter første rehabiliteringsfase samt en proaktiv indsats for pårørende. Der er nu nedsat fire arbejdsgrupper, som skal udføre en mere detaljeret præcisering af politikken og den tilhørende handlingsplan.
af de meste opsigtsvækkende kommentarer kom fra en 72-årige repræsentant fra Holland: ”Uanset om man har en rygmarvsskade eller ej, når man er over de 60 år gælder følgende: Hvis man ikke har smerter et eller andet sted i kroppen, når man vågner om morgenen, er det fordi man døde i løbet af natten!”
Nye ansigter
På generalforsamlingen blev der valgt en ny kasserer, da Adrian O'Donnell fra Skotland af personlige grunde ikke ønskede at fortsætte i posten.
ESCIF delegerede. Foto: HUPT (Croatian Paraplegic and Tetraplegic Association)
Tema om at blive ældre
Det faglige tema på kongressen var ”At blive ældre med en rygmarvsskade”. Oplægsholderne fra Kroatien, Østrig og Schweiz dækkede både de fysiske og de sociale konsekvenser af en rygmarvsskade, når man bliver ældre. Oplæggene førte til en livlig debat blandt deltagerne. En
ESCIFs nye kasserer er Janez Trdina fra Slovenien. Rumænien blev budt velkommen som nyt medlem, mens Bosnien-Herzegovina og Montenegro blev tilbudt midlertidigt medlemskab, som bliver bekræftet, når organisationerne deltager i næste års kongres.
Se flere oplysninger, inkl. oplæg om aldring med en rygmarvsskade på: escif.org
NORR møde
I juni samledes repræsentanter fra de nordiske rygmarvsskadeorganisationer til NORR møde i Helsinki. Rådets primære formål er at udveksle erfaringer imellem foreningerne.
Tekst: Mikkel Bundgaard
Ved Det Nordiske Rygmarvsskaderåds (NORR) møde i begyndelsen af juni i Helsinki deltog undertegnede som repræsentant for RYK samt formand for NORR, og som altid var der berigende idudveksling mellem medlemslandene.
Svensk smerteguide
Den svenske organisation, RTP (Riksförbundet För Trafik- Olycksfallsoch Polioskadade) har udgivet en smerteguide, hvor de på en god og klar måde beskriver, hvilke forskellige typer af kroniske smerter, rygmarvsskadede kan have, og ikke mindst, hvad man kan gøre for at lindre dem. En rigtig flot udgivelse, som vi har fået lov til at oversætte til dansk, hvilket vi arbejder på. Vi ved endnu ikke, hvornår den kan være klar, men satser på, at den i første omgang kommer til at ligge på vores hjemmeside.
Nordisk rygmarvsskadedag
På mødet blev der foreslået en årlig, tilbagevendende, officiel nordisk rygmarvsskadedag. Pointen med den skal være at øge opmærksomheden på vores foreninger i de respektive lande og bruge dagen som springbræt til at promovere de sager, vi ønsker i de enkelte lande. Forslaget har fået god modtagelse i alle landenes foreninger, så nu satser vi på at kunne give en mere detaljeret præsentation af ideen til næste års NoSCoS konference (Nordic Spinal Cord Society), der finder sted i Viborg i juni 2009.
Besøg på center
Ved mødet fik vi lejlighed til at se genoptræningscentret for rygmarvsskadede, Käpylä Rehabiliteringscenter med imponerende træningsfaciliteter og gennemtænkt byggeri og struktur. (En nærmere af beskrivelse kan læses i RYK! nr. 4/2003 på ryk.dk).
Mikkel Bundgaard er formand for NORR.
LIVET GÅR VIDERE
- en serie i fem afsnit
I begyndelsen af året viste TV/Midt-Vest en serie over fem afsnit med titlen ”Livet går videre”, der følger to nyskadede mænd under genoptræningen og frem til udskrivelse og den første tid hjemme. Serien, der er produceret af TV/MidtVest, er vellykket, og den kan nu lånes gennem RYK.
Tekst: Birgitte Bjørkman • Foto: TV/MIDT-VEST
Nu giver en aftale mellem RYK og TV/Midt-Vest mulighed for at se den samlede serie Livet går videre, der i begyndelsen af året blev vist fem torsdage i træk i TV/Midt-Vest. Serien handler om den barske virkelighed, der rammer mennesker, der bliver rygmarvsskadede. Men den handler også om håb og tro og om generobring af livet med nye udfordringer, selvværd og glæde.
Livet går videre er en hudløs og nærværende fortælling om to unge mænd, der begge forulykker og bliver rygmarvsskadede. Vi følger dem under genoptræningen på Paraplegifunktionen i Viborg og vi er med, når de stilles overfor deres livs nye udfordringer; fra kampen om at komme til at gå igen til dagligdagens kamp med toiletbesøg og påklædning. Kampen viser sig længere og vanskeligere end først forventet, og de to mænds kamp udvikler sig vidt forskelligt. Undervejs får vi svar på de mange spørgsmål, de unge mænd og deres
pårørende stiller til fremtiden; job, bolig, sexliv og parforhold.
Serien følger dem hele vejen til udskrivelse og den første tid hjemme, hvor livet pludselig har fået en ny dimension; fra dagligdagens mange praktiske gøremål til strategier på det mere følelsesmæssige og personlige plan.
Livet går videre anbefales i særdeleshed til nye rygmarvsskadede og deres pårørende samt studerende og fagpersonale, der arbejder med rygmarvsskadede.
Serien er produceret af TV/Midt-Vest 2008 under tilrettelæggelse af Nicki Quist, og et køb på 20 DVDer har sikret, at RYK kan udlåne serien til medlemmer, fagpersonale og andre interessenter.
Lån af serien er gratis mod forsendelse og porto kr. 25,00. Låner forpligter sig til returnering inden for en måned. Bestil på mail: info@ryk.dk eller tlf. 39 29 35 55 (man. - tors. kl. 9-13).
Kort Nyt
Minister i krydsild
Velfærdsminister Karen Jespersen stillede 17. juni op til diskussion med DHs medlemsorganisationer. De mange spørgsmål omhandlede i særdeleshed kommunalreformen og de mange eksempler på ringe kommunal sagsbehandling. Forhold, som også frustrerede ministeren: ”Retssikkerheden er ikke god nok, når man ikke kan være sikker på at få den hjælp, man har brug for”.
Det var en velfærdsminister, der var godt inde i sit stofområde, og hun fortalte, at man i ministeriet drøfter, hvordan man kan belønne de kommuner, der efterlever lovens ånd og bogstav - og indføre sanktioner over for de kommuner, der ikke gør det. I dag er der ingen sanktionsmuligheder.
Karen Jespersen bad handicaporganisationerne indsende konkrete eksempler på fejlagtig sagsbehandling og uheldige følgevirkninger af kommunalreformen til ministeriet. Notatet, der lå til grund for mødet mellem ministeren og handicaporganisationerne, kan ses på handicap.dk
BB/Kilde: handicap.dk
Kørestolsfodbold
København har fået sin første kørestolsfodboldklub, der træner i Grøndalscenteret. Klubben har etableret sig med trænere, og der er syv spillere i klubben. Kørestolsfodbold er et holdspil for el-kørestolsbrugere, og der spilles i almindelig el-kørestole. Stolene påmonteres beskyttelsesskærme af et hårdt slagfast materiale, og der spilles med en fodbold med en diameter fra 40 cm.
Klubben har sæsonstart i Danmarksturneringen til efteråret. Har det interesse, kan træner Niels Rossing kontaktes på: 29 80 92 77 eller mail: niels_ros@hotmail.com Læs mere på klubbens hjemmeside: korestolsfodbold.dk
BB
FN konvention på dansk
Siden Danmark underskrev handicapkonventionen, har man ventet på en dansk oversættelse. Konventionen, der trådte i kraft i maj i år, skal indarbejdes i dansk lovgivning og sikre, at mennesker med funktionsnedsættelse ikke bliver diskrimineret. Nu ligger der en foreløbig, dansk udgave af konventionen, som kan læses på Velfærdsministeriets hjemmeside: social.dk/ministeriets_omraader/handicap/handicappolitik/index.aspx?id=78 77f697-19e9-45d6-9935-e617abb62337
Uddeling af fondsmidler
Sahva Fonden har i første halvår 2008 uddelt i alt to mio. kr. til gavn for mennesker med bevægelseshandicap. Her skal nævnes Dansk Handicap Forbund, der har modtaget en rammebevilling på 825.000 kr. til brug for aktiviteter for forbundets medlemmer. Cand.psych. og forskningsassistent ved Københavns Universitet, Mette Nyrup har fået bevilget 350.000 kr. til PhD-projekt: For ung til at være gammel - en empirisk undersøgelse og teoretisk analyse af de psykiske reaktioner på senfølger efter bl.a. rygmarvsskade. Der er også uddelt midler til idrætsprojekter på i alt 150.000 kr. herunder bl.a. til en nystartet el-hockeyklub på Fyn, Sejlklubben Køge Bugt, Landsudvalget for Kørestolstennis samt GIF-Orient Kørestolshockey i Rødovre. Og til etablering af handicap lift og -toiletter er der givet midler på i alt 185.000 kr. Der er uddelt ferielegater i alt 100.000 kr. og opmuntringslegater i alt 115.000 kr. til mennesker med bevægelseshandicap. Endvidere er uddelt i alt 20.000 kr. til videreuddannelse af læger og terapeuter inden for handicapområdet. Sahva Fonden får sine midler fra arv og gaver samt udbytte fra datterselskabet Sahva A/S.
Paralympic Hall of Fame
BB Dansk Handicap Idræts-Forbunds (DHIF) bestyrelse har indstillet den tidligere kørestolsracer Connie Hansen til Paralympic Hall of Fame. Connie Hansen er Danmarks mest vindende atlet ved De Paralympiske Lege, hvor hun vandt i alt 14 medaljer, heraf ni af guld, i perioden 1984-1992. Bl.a. ryddede Connie Hansen bordet ved legene i Seoul i 1988, hvor det blev til guld i 400 m, 800 m, 1500 m, 5000 m og maraton. Efter sin karriere har Connie Hansen bidraget til handicapidrætten, bl.a. som medlem af en række komiteer og som formand for DHIFs Atletikudvalg samt gennem sit arbejde med at udvikle og etablere RaceRunner sporten i Danmark.
Om Connie Hansen bliver optaget i Paralympic Hall of Fame vil blive offentliggjort i forbindelse med De Paralympiske Lege i Beijing. Den Internationale Paralympiske Komite, IPC, er ansvarlige for Paralympic Hall of Fame, og der optages nye medlemmer hvert andet år. Læs mere om Paralympic Hall of fame på IPCs hjemmeside: paralympic.org/hof/main.html BB
Connie Hansen, der er rygmarvsskadet, er Danmarks mest vindende atlet ved De Paralympiske Lege. En præstation, der skabte fokus på handicapidrætten, og som gjorde hende til forbillede for mange idrætsudøvere og mennesker med handicap. Foto: Preben B. Søborg
Ny antologi
Mennesker med handicap i Danmark har ret til ligebehandling. Men visse grupper får ikke de tilbud eller ydelser, der skal sikre lige muligheder. Mennesker med handicap fra etniske minoriteter oplever, at kommunale sagsbehandlere sætter for meget fokus på kultur og religion i stedet for at se på det konkrete behov. Det fremgår af antologien ”Handicap og ligebehandling i praksis”, som SFI netop har udgivet. Bogen fokuserer også på en anden sårbar gruppe; voldsramte kvinder med handicap. Handicappet risikerer at skygge over det faktum, at kvinden bliver tæsket af sin mand, for ”man slår da ikke på en kvinde i kørestol.” Og voldsramte kvinder med handicap kommer sjældent i støttetilbud, fordi krisecentre i dag ikke er indrettet til mennesker med handicap. Princippet om lige muligheder for alle bliver også udfordret, når det gælder forældre med handicap. Ingen lov garanterer nødvendig støtte til rollen som mor eller far med handicap, og ifølge antologien er den hjælp, handicappede får til at være forældre, meget forskellig fra kommune til kommune. Bogens målgruppe er fagpersonale og undervisningssteder. Antologien er blevet til med støtte fra ”EU-året for lige muligheder”. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Antologien er på 178 sider og koster kr. 180,inkl. moms.
Se yderligere info på sfi.dk/sw59088.asp
BB
BPA foreninger
Velfærdsministeriet har afsat 2 mill. til opstart af medlemsstyrede foreninger, der kan tilbyde borgerstyret personlig assistance. Målgruppen er enkeltpersoner, organisationer eller foreninger, der ønsker at etablere medlemsstyrede foreninger, der kan tilbyde BPA. Det er til udgifter såsom organisatorisk struktur og evt. lønudgifter for projektmedarbejdere. Ansøgningsfristen er den 15. september.
BB
Kvæsterød Køreskole
Frem til 30. december kan man se særudstillingen Kvæsterød Køreskole på Experimentarium i Hellerup ved København. Udstillingen er trafikundervisning, som man aldrig har set den før. Det hele foregår i den fiktive by, Lille Kvæsterød; byen, hvor alle indbyggerne er væk - omkommet i trafikken. Udstillingen er en effektiv måde at perspektivere trafik på, og på egen krop får man mulighed for at prøve nogle af de ting, som tog livet af byens borgeredog kun i et omfang, så de besøgende ikke selv er i livsfare. En barsk og underholdende oplevelse, som giver en meget levende fornemmelse for trafikkens enorme kræfter. Læs mere på experimentarium.dk
BB
Unge med handicap
DSI-Ungdom har fået navneforandring. Fra 1. august hedder det Sammenslutningen af Unge Med Handicap; i daglig tale blot SUMH, der udtales 'sum'. Hermed symboliserer forkortelsen også, at organisationen er en sammenslutning - summen af sine medlemsorganisationer.
I forbindelse med navneskiftet har SUMH fået nyt logo og hjemmeside. Logoet er en del af en samlet grafisk profil, som fremover skal tegne SUMHs ansigt udadtil med fokus på ungdommelighed og dynamik. Læs mere på sumh.dk.
BB
Borgerstyret Personlig Assistance
Folketinget har vedtaget lovforslaget om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), som træder i kraft 1. januar 2009. BPAen skal erstatte Servicelovens § 96 hjælpeordning, som vi kender den i dag. Der er tre væsentlige forbedringer i den nye BPA: 1. Kravet om aktivitetsniveau afskaffes. Man vil i stedet vurdere behovet for hjælp. Kravet om aktivitetsniveau har været en forhindring for mange menneskers ønske om hjælpeordning. 2. Borgeren kan vælge at fraskrive sig arbejdsgiveransvaret og i stedet overdrage det til en pårørende, en forening eller et servicefirma. Det er således kun et krav, at borgeren kan fungere som daglig arbejdsleder og planlægge hverdagen. Ønsker borgeren at bevare arbejdsgiveransvaret er det dog fortsat en mulighed, og for sidstnævnte vil der ikke være nogen praktiske ændringer den 1. januar. 3. Hvis kommunen skønner, at BPAen vil være den rette løsning for en borger, så har kommunen fremover mulighed for at tildele borgere en BPA, selv om borgeren egentlig ikke opfylder lovkravet. Dette vil kunne afvikle mange lappeløsninger i kommunerne, og forhåbentlig hjælpe de borgere, der i dag lever med dårligere løsninger.
Hjælpeordning efter § 95 vil stadig eksistere, men det er nok spørgsmålet, om ikke BPAen langsomt vil udfase denne type hjælpeordninger. For folk som har ansat hjælper efter § 95 betyder en BPA større frihed, da § 95 i dag i princippet kun er hjælp i hjemmet. Dog skal man stadig have et behov for minimum 20 timers hjælp om ugen, for at komme i betragtning til ordningen.
Vejledningen til den nye lov er endnu ikke kendt, og det er ofte her, man finder lovens ”sande ånd”. Derfor vender vi tilbage til den nye BPA i RYK! nr. 4. Her ved vi forhåbentlig også mere om satspuljeforliget, som vil medføre bedre forhold for hjælperne. I øvrigt en forhandling, som ikke har noget med loven om BPA at gøre.
JBS/Den Sociale Rådgivning i RYK
Hvis du har spørgsmål til den nye BPA, så send dem til redaktion@ryk.dk.
RYKs Sociale Rådgivning vil give svar på spørgsmålene i en samlet artikel i RYK! nr. 4.
Magasinpost B
ID: 46173
TI
QUICKIE ARGON/ARGON
Quickie Argon har et enkelt design, overbevisende køreegenskaber og et væld af indstillingsog tilbehørsmuligheder. Det gør den til et attraktivt valg for den aktive kørestolsbruger.
Quickie Argon fås i 2 modeller. Den justerbare og fleksible aluminiums kørestol samt TI –titanium versionen.
Argon/ Argon TI er en “Built-4-Me” model. Kørestolen bliver bygget efter brugerens mål, behov og ønsker. Derved opnås de mest optimale køreegenskaber og den bedste siddestilling.
Designet taler for sig selv: Her er en moderne og ergonomisk gennemtænkt kørestol, som opfylder behovene for den aktive kørestolsbruger. Leveres i 28 forskellige stelfarver og i størrelser fra 30 -50 cm.
Udover kørestole, kan vi også tilbyde et bredt program indenfor cykler. Rekvirer materiale på: www.guldmann.dk
