[et cetera] magazine 3 13

Page 52

[portræt] Birgitte Rode er grundlægger af virksomheden Soundbranding, som har specialiseret sig i at udvikle lydidentiteter til at komplementere virksomheders visuelle side. Soundbranding har blandt andet arbejdet med brands som Bang & Olufsen, Spar Nord og Friis i Aalborg. [et cetera] har mødt Birgitte Rode, som fortæller om, hvordan man finder frem til lyden af et brand. Ifølge Birgitte Rode har det længe været kutyme i reklamebranchen, at reklamefolkene sætter noget musik på for eksempel reklamefilm, som de selv synes lyder godt. Det er en skam, mener hun, for på den måde udnytter man slet ikke det store potentiale, der ligger i lyd. ”Vores kultur er ikke auditivt funderet og det skyldes jo til dels de sidste femhundrede år med Gutenberg og det trykte ord, men vi bliver stadig påvirket af det auditive – bare uden at være bevidste om det. Jeg kender godt L.O.C.’s numre, men jeg sætter dem da ikke i relation til TDC, når jeg hører dem i radioen”, siger Birgitte. Hun og Soundbranding har udviklet en metode til at skabe en såkaldt lydidentitet for virksomheder, som ønsker at arbejde med lydbranding. ”Det handler om at skabe en lyd, som er virksomhedens egen. Lyden skal kunne skabe genkendelse og udtrykke personlighed og på den måde skabe en oplevelse for modtagerne.” Lydene kan bruges overalt; i tv- og radioreklamer, på internettet, i butikker og på kontorer, i mobil-apps, spil, hæveautomater. Der er næsten ingen grænser for, hvornår og hvordan man som virksomhed kan få opmærksomhed fra potentielle kunder, hvis man vælger at markedsføre sig auditivt. Birgitte Rode mener, at der i fremtiden inden for markedsføring vil være større fokus på at henvende til sin målgruppe gennem flere sanser end blot synet. Men vil det så ikke blive umuligt at gå en tur gennem byen uden at blive bombarderet af et virvar af lyd? ”Det mener jeg ikke”, siger Birgitte. ”En del af lydbranding er at vide, hvornår og hvordan man bruger det rigtigt. Folk kan jo også få for meget af en bestemt lyd, det kender vi jo fra for eksempel ringetoner og reklamemelodier”. En af de virksomheder, som har benyttet sig af muligheden for at have en lydidentitet, er citycentret Friis, som ligger midt i Aalborg. Mille Toft Schou, centerchef for citycenteret Friis i Aalborg midtby fortæller om, hvorfor Friis valgte at have en lydidentitet. ”Sanser er stærke. Normalt opfatter vi mest gennem synet, men

Soundbranding

Grundlagt i 2001 under navnet Audio Management, men skiftede navn i 2008 for at understrege fokus på lydbranding. Birgitte Rode har flere udgivelser om lydbranding bag sig, bl.a. i bogen BRANDsense fra 2005. Har arbejdet med lyd for bl.a. Bang & Olufsen, Ikea, Friis og Spar Nord. Adskiller sig fra komponister og lyddesignere idet Soundbranding fokuserer på strategisk branding gennem lyd

[ 52 ]


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
[et cetera] magazine 3 13 by Dansk Handelsblad - Issuu