Svineproduktion i Kina overvurderet

Landmands vurdering efter fire år på stor farm i Kina: Langt færre svin end antaget

Af journalist Lene Tingleff

Kæmpestore stalde med grise i over 20 etager og med plads til flere hundrede tusinde dyr tegner et billede af kinesiske svineproduktion i eksplosiv fremgang - og de kinesiske statistikker siger en stigning i produktionen af svinekød i 2022 på fire-fem procent.

Men holder tallene og hvad ved vi egentlig om, hvad der foregår i den kinesiske svineproduktion? Det kan være svært at danne sig et præcist billede af.

En af dem, der stiller spørgsmål ved størrelsen på landets produktion, er Adam Schou, der arbejdede med svin i Kina i fire år fra 2016 til 2020. I dag er han svineproducent i Danmark.

- Jeg skal selvfølgelig ikke gøre mig til ekspert på størrelsen af den kinesiske svineproduktion, men ud fra dét, jeg har set, oplevet og hørt gennem mine fire år i landet, har jeg en formodning om, at der er langt færre svin i Kina, end det der tales og skrives om, siger han.

- Officielt siges det, at der er omkring 42 millioner søer i Kina, men min vurdering er, at der nok nærmere mangler 25 procent, siger Adam Schou, der tilføjer, at han selvfølgelig ikke har det endegyldige svar på tingenes tilstand men en personlig overbevisning.

Kina er det land i verden, der producerer mest svinekød, men også det land i verden, der har det største forbrug af svin. Netop derfor er udviklingen i Kina yderst interessant for europæiske svineproducenter og deres afsætningssituation.

På den baggrund har redaktionen spurgt Adam Schou om hans vurdering af svineproduktionen i Kina.

Fire spændende år i Kina

I forbindelse med et jobskifte i Danmark var Adam Schou i 2015 i kontakt med et rekrutteringsfirma, og i den forbindelse blev han præsenteret for et lederjob på en farm i Kina med ca. 5.000 søer.

- Det lød spændende, jeg tænkte mig godt om og sagde herefter ja til at komme til jobsamtale i Kina. Jeg var der i halvandet døgn, hvor jeg så fire farme, hovedkontor, lejlighed og var til jobsamtale. Herefter rejste jeg hjem igen, fortæller landmanden, der fik jobbet og den 10. marts startede på bedriften i område Lianyungang mellem Beijing og Shanghai ved Scandinavian Farms.

- Her var jeg i tre år frem til maj 2019, hvorefter jeg fik tilbudt arbejde hos Danish Farm Concept på en farm med 6.000 søer og slagtesvin i Wuhan, hvor de skulle have ny dansk genetik. Jeg startede i juni 2019, men da Covid 19 gik helt amok i januar 2020, sluttede Kina-eventyret brat for mig, da Udenrigsministeriet sagde til mig, at jeg skulle rejse hjem med det samme. Situationen var usikker og faktisk ude af kontrol.

- Jeg pakkede min kuffert, forlod min lejlighed – og pludselig var alt lukket. Det var en surrealistisk og underlig oplevelse, men det var sådan, det var, og da jeg kom hjem, måtte jeg i karantæne i mit sommerhus. Her kunne jeg sidde og tænke over situationen i en uges tid, inden tingene blev lidt mere normaliserede igen.

Vil berolige befolkningen

Adam Schous vurdering er, at de kinesiske myndigheder helt bevidst taler antallet af grise i landet op, fordi man ønsker at berolige befolkningen.

- Der bliver flere og flere mennesker, velstanden stiger og mellemgruppen bliver større. Behovet for kød er enormt, og udmeldingen om den store svineproduktion sker for at holde en tryghed i befolkningen.

- Men der er tydeligvis kæmpe udfordringer i forbindelse med landets svineproduktion. Kina er en ekstrem sygdomsramt nation inden for svineproduktionen, og vi har jo i frisk erindring, hvordan afrikansk svinepest bredte sig som en steppebrand og spredte sig til hele Kina over et halvt år med kæmpe konsekvenser. Der florerer også andre alvorlige sygdomme, f.eks. PRRS, CSF (klassisk svinepest) og FMD (mund- og klovsyge).

- Selv om produktionen drives af de meget store selskaber, er der også mange små og mellemstore besætninger plus de helt små baggårdsbesætninger, som skaber stor smitterisiko, fordi mange ikke har nogen som helst form for forståelse for, hvor vigtigt det er med smittebeskyttelse.

Store miljø-udfordringer

På miljøområdet er der ifølge Adam Schou enorme udfordringer i Kina.

- Der er ikke noget krav om sammenhæng mellem dyr og jord. Typisk håndterer man husdyrgødning ved at separere gyllen. Den faste del bruges som gødning, og den flydende del ledes ud i vandløb. Dog er man her begyndte at opsamle den flydende del i laguner, og der er også begyndt at komme skærpede krav, når det gælder afstand til bebyggelse. Men der er langt igen.

Fodermester giver vand og foder til nyankomne dyr fra Danmark.

Der blev hygget med god mad om aftenen, efter dyrene fra Danmark var modtaget.

- Generelt kan man skrue tiden mange år tilbage, hvis man skal sammenligne miljøforholdene i Kina og Danmark. De er nok omkring 30 år bagefter os. Der er ikke noget, der hedder bræmmer ud til vandløb, og der tonses gødning og kemi ud i stor målestok, uden at man ser på konsekvenserne.

- Udviklingsmæssigt og miljømæssigt har de meget at hente, det er ganske enkelt ikke noget, man har med i tankegangen og er ret opmærksom på.

- ASF bredte sig som en sindssyg steppebrand i 2018, og mange besætninger blev slået ned. Efterspørgslen på kød steg, og det var så slemt, at kineserne begyndte at inseminere deres slagtesvin. Samtidig så vi de store etagestalde blive bygget, og det tegnede et billede af kinesiske svineproduktion i stor fremdrift.

Medarbejderne og to kinesiske dyrlæger klar til at modtage dyr fra Danmark.

- Det er svært at vide, hvad der præcist sker og hvor stor produktionen er. Men alt i alt mener jeg ikke, at vi skal vurdere Kina som en trussel rent effektivitetsmæssigt mod den europæiske svineproduktion.

Scandinavian Farms er en danskejet svinefarm i det østlige Kina. Her staldene, hvor Adam Schou arbejdede.

- Vi finder løsninger

Adam Schou føler sig overbevist om, at der vil være en fremtid for danske svineproducenter og dansk landbrug.

- Siden 50’erne har dansk svineproduktion været førende i verden, når det gælder avl og genetik, og vi er så meget foran mange andre lande, når det gælder forskning, uddannelse, dyrevelfærd, miljø og en bæredygtig grøn udvikling. Og vi har en kæmpe videnbank i SEGES, som vi kan trække på.

- Der kommer hele tiden nye krav, men der er en stor tradition for, at vi løbende tilpasser os nye krav og finder løsninger, og det vil vi også gøre i fremtiden.

- Når det gælder CO2-krav og afgift, håber jeg dog på, at man vil give dansk landbrug et pusterum og se lidt mere globalt på tingene. Det nytter jo ikke noget at stille ødelæggende krav til dansk landbrug, som på rigtigt mange områder er langt foran andre lande, når det gælder miljø, klima og grøn omstilling, understreger han. ●

Fakta – Adam Schou

 Adam Schou, 43 år, stammer fra Djursland og er uddannet HHX og faglært landmand. Allerede som 22-årig blev han driftsleder på Mols, og har siden haft ledende jobs, både herhjemme men også på Island og fra 2016 til 2020 i Kina.

 I dag driver han svineproduktion på Sjørupgårdvej 9, Nimtofte. Han købte ejendommen (uden jord) i 2020, og i samarbejde med Sølvbakkegård har han en opformeringsbesætning bestående af 500 Yorkshire-søer. Salg af LY-polte sker i samarbejde med Sølvbakkegard Avl og Opformering.

 I forbindelse med overtagelsen stiftede han Sjørup Farm ApS, som lejer svinestaldene til Sølvbakkegaard IV A/S. Der er seks medarbejdere på gården, som udgør en del af den samlede medarbejderstab på Sølvbakkegaard på ca. 50.