Dansk svineproduktion i Kina

I 2012 begyndte en gruppe danske investorer at bygge svinebedrifter i Kina. Men klimaet og medarbejderne viste dem, at de skulle tilpasse sig forholdene i regionen

Af Viktoria Schulze Lohoff, redaktørTop Agrar

Eksport-knowhow og konkurrencedygtig teknologi til svineproduktion: Dette koncept følger det danske firma, Scandinavian Farms, som gennem en årrække år har drevet svineproduktion flere steder i det østlige Kina med genetik og styring efter dansk model.

Med tiden stod det klart, at systemerne fra Danmark ikke altid passer optimalt til regionen. Varme somre med høj luftfugtighed belastede dyrene og førte til øget dødelighed blandt søerne. De anbefalede køleanordninger hjalp næppe. Også fodring og logistik skulle forbedres og tilpasses de lokale forhold.

Udviklede nyt koncept

Da der for omkring otte år siden stod et nyt staldbyggeri på programmet for Scandinavian Farms, skulle der af nævnte årsager udvikles et bedre koncept.

På baggrund af egne erfaringer og med mange ideer i tankerne kontaktede administrerende direktør for Scandinavian Farms, Jørgen Lindberg, i 2014 stald- og udstyrsleverandører i Danmark.

Firmaet Agrisys i Herning fik tildelt kontrakten. I slutningen af 2014 mødte Jørgen Lindberg direktør Mikael Kirk, Agrisys, for første gang, og staldkonceptet var udviklet og på plads i påsken. Byggeriet begyndte et år senere, og de første grise flyttede ind i slutningen af 2016.

Stalden tilpasset vejrforhold

Den nye megastald til 8.000 søer består af staldbygning og kontorfaciliteter. Til ventilation blev der valgt et vakuumsystem. Køleeffekten skabes af lufthastigheden. For at kunne suge nok frisk luft ind, er midtergangen fire meter bred og rager op over normal staldhøjde.

Projektet kostede, hvad der svarer til omkring 19,5 millioner euro (ca. 145 mill. kr.) – inklusive fodermøllen, gylleanlægget, laboratoriet, vandbehandlingen og personalefaciliteter.

Fakta - Scandinavian Farms

 Danskejet svinefarm i det østlige Kina etableret i 2012 med Jørgen Lindberg som direktør.

 Blev fra 2012-16 bygget op til en produktion på 15.600 søer fordelt på fire ejendomme.

 Bygget efter danske principper, inventar og miljømæssigt.

 I dag sælges primært avlsdyr.

(Kilde: Scandinavian Farm)

Agrisys leverede 32 skibscontainere med materiale til byggeriet til Kina, herunder over 2.000 foderautomater til fareområdet, 134 foderstationer og 145 sorteringssluser fra samarbejdspartneren Nedap i Holland.

Stalden er kendetegnet af store grupper på 200 dyr med forskellige funktionsområder til drægtige søer og automatiseret fodring til hele systemet. Under faring får søerne op til ti måltider om dagen. Medarbejderne kan regulere mængden og hyppigheden via deres mobiltelefon – en fordel på varme dage, hvor søerne æder mindre.

Genstart efter svinepest

I 2019 stod virksomheden over for den næste udfordring med afrikansk svinepest. Trods høje hygiejnekrav steg risikoen for infektion drastisk. Så for at være på den sikre side, blev alle lokaliteter tømt og saneret. Efter sygdomsbølgen var overstået, steg behovet for avlssøer i Kina. Så i 2020 ændrede virksomheden en del af sin produktion til avl af polte.

Der var stor efterspørgsel efter robuste søer med ens artede kuld. Den danske genetik var ikke længere oplagt, vurderede Scandinavian Farms, der i stedet valgte det canadiske avlsfirma Genesus.

Jørgen Lindberg fortryder ikke skiftet. For den nye genetik kræver væsentlig mindre pleje end den danske oprindelse, beretter han. Han er på den baggrund villig til at acceptere et mindre antal grise pr. kuld.

Ansatte bor på farmen

Da virksomheden startede, hjalp danske driftsledere de kinesiske medarbejdere på stedet med opstart og indkøring.

Scandinavian Farms tilbyder nu et træningsprogram for lokale arbejdere, så de kan udføre alle opgaver selv. Medarbejderne bor i boliger på virksomhedens områder. Disse omfatter dobbeltværelser med eget badeværelse samt fælles områder.

For otte år siden stod et nyt staldbyggeri på programmet for Scandinavian Farms, som ønskede et nyt staldkoncept efter danske principper men tilpasset kinesiske forhold.

Fortsat fra foregående side:

Kompliceret proces

I Kina tager det mindst sekst måneder at få en byggetilladelse. Derudover kræves vurdering om husdyr og miljøpåvirkning.

- Processen kan være mere kompliceret end i Europa, og hver provins og hvert distrikt har deres særlige regler, siger Mikael Kirk.

- Ikke desto mindre vil svineproduktionen i Kina fortsætte med at vokse, vurderer han. Man skal dog ikke lade sig blænde af storstilede projekter med svinebyer i flere etager. Hvis de opdrættes for billigt og skødesløst, holder de ikke længe på markedet.

Selv leverer han i øjeblikket udstyr og inventar til et lukket system med i alt 12.000 søer i Taiwan, og er også involveret i flere mindre projekter i Europa. ●

Svineproduktion i Kina

I Kina bor grisene i høje etagehuse, og der etableres kæmpe svineproduktioner, som påvirker den globale svineproduktion, også den danske. Helt præcist hvor stor den kinesiske svineproduktion er, kan være svært at blive klog på, og om den tager konkurrencekraften fra den danske svineproduktion, er svært at svare præcist på. Vi bringer i dette nummer artikler, der på forskellig vis belyser svineproduktionen i Kina. Dels i form af dansk produktion i Kina, danske medarbejderes erfaringer i Kina samt dansk leverance af staldmekanisering og genetik til kinesiske svinestalde.

Processen med byggeri af svinestalde i Kina er ofte mere kompliceret end i Europa, lyder det fra Scandinavian Farms, der benytter danske rådgivere og leverandører.

Jørgen Lindberg er direktør for Scandinavian Farms, der har en række danske ejere.