1 minute read

Danske landmænd har krav på bedre rammevilkår

Next Article
KORT & GODT

KORT & GODT

EU-retten giver medhold i bedre rammevilkår for Landsforeningens medlemmer, end de har i dag.

Advertisement

Når der transporteres grise rundt i EU, anvender man den såkaldte Transportforordning. Den enkelte medlemsstat må kun indføre strengere regler for transporter, som fuldt ud afvikles på dansk område.

Vi kan derfor ikke acceptere, at der sker skærpelser på samlesteder og ved direkte læsninger. Vi vil simpelthen ikke finde os i, at dyrene skal drives langsommere end før, langsommere end i andre EU-lande og langsommere end på slagterierne.

Vi kræver, at de danske landmænd får de rammevilkår, som de har krav på efter EU-retten. Det kan ikke passe, at vi skal finde os i, at det erhverv, som om noget finansierer det danske velfærdssamfund med valutaindtægter og arbejdspladser, skal finde sig i en ringere retsstilling end den vi har krav på.

Vilkårene i de andre EU-lande har vi også krav på.

Grisene skal drives frem akkurat lige så hurtigt ved eks port som på alle andre tidspunkter.

Ensartede regler i EU

Allerede i 2011 vandt vi ved EU-Domstolen krav på, at de standarder for eksport, som gælder i de andre lande, også skal gælde i Danmark. Reglerne for eksporten er harmoniseret. Det betyder, at der gælder ensartede regler overalt i EU.

Nogle af reglerne er skønsprægede, og her går medlemsstaterne ind med mere præcise nationale regler og praksis. Her gælder det, at vores medlemmer har krav på præcist de vilkår, som anerkendes i de andre medlemsstater.

Derfor insisterer vi naturligvis på, at det er sådan, det skal være. Vi vil ikke finde os i, at vores medlemmer skal have ringere vilkår end dem, der gælder for tyskere og franskmænd osv.

Vi vil heller ikke finde os i, at vores medlemmer skal udsættes for højere gebyrer, fordi kontrollen trækkes i langdrag eller med betaling til staldpersonale, som skal bruge dobbelt tid.

Vi vil have de vilkår, som vi har krav på. Beslutningen i 2019 om at det hele skal gå 50 procent langsommere er helt enkelt ulovlig. ●

This article is from: