Et mareridt der endnu ikke er slut

Selv om det er fire år siden, der blev bragt PRRS-smitte ind i besætningen med en sædpose fra Hatting KS, bliver Finn Tukjær Schmidt stadig berørt, når han fortæller om den ulyksalige begivenhed i sommeren 2019.

- Hvad der efterfølgende skete, var et mareridt både for os selv og for vores ansatte. En meget traumatisk oplevelse, som skabte fortvivlelse og frustration hver eneste dag, når vi kom ud i stalden og så døde grise over alt. Det hele sejlede, og det var voldsomt for os alle sammen.

- Dét, der for alvor gør mig frustreret, når jeg ser tilbage på det hele, er at vi jo alle ved, det kom fra Hatting, hvilket de jo erkendte, umiddelbart efter det brød ud. Og hvilket blodprøver og PCR-test har påvist. Reelt kunne det have været undgået eller i hvert fald begrænset, hvis de havde ageret noget før.

- For mig er det uforståeligt, at vi på den baggrund skal kæmpe i retten. Det har jeg svært ved at få til at hænge sammen, siger han.

Afventer fælles retssag

Finn Tukjær Schmidt, 60 år, driver svineproduktion sammen med sin hustru, Mona, på gården Peterslyst i Klovborg. De har 1.170 søer og sælger smågrise samt ca. 2.000 slagtesvin. Der er fem ansatte i stalden.

Han er med i gruppen af 24 svineproducenter, som Landsforeningen har anlagt sag for på vegne af gruppen. Foruden Landsforeningen er der yderligere to advokater, der fører sag mod Hatting på vegne af svineproducenter, hvis besætninger ligeledes blev smittet med PRRS via sæd fra Hatting Horsens. 42 svineproducenter blev ramt og godt 30 af dem kører retssag mod Hatting KS med et samlet erstatningskrav på et par hundrede mill. kr.

- Vores erstatningskrav er opgjort til 6 mill. kr., siger Finn Tukjær Schmidt, der sammen med de øvrige ramte har fået gjort tabet op af en uvildig fagperson.

- Det hele væltede

Sagen har fyldt meget for svineproducenten, hans familie og ikke mindst hans ansatte, og den har også rørt ved hans retfærdighedssans. På den baggrund har han sagt ja til at fortælle om forløbet og om sit syn på sagen.

- Det hele startede torsdag den 26. juli 2019, hvor vi ekstraordinært stod i stalden og manglede noget sæd. Vi ringede til Hatting og bestilte 10 portioner, som vi brugte i stalden torsdag. Bagefter er det kommet frem, at der var påvist PRRS i blodprøver udtaget på flere tidspunkter i juli 2019 på Hatting-KS. Men det havde man ikke reageret på og oplyst kunderne om.

- Søndag blev vi bekendt med, at der var PRRS på Hatting-stationen, og vi skyndte os at flytte de 10 søer i sygestald og isolere dem fra de andre.

- Mandag kom vores dyrlæge og tog prøver, og de 10 søer reagerede positivt på PCR-test. Vi havde jo isoleret dem, og derfor troede vi i første omgang, at vi var sluppet fri. Men alligevel flyttede vi de 10 søer til en anden ejendom, der stod tom.

Døde grise over alt

Finn Tukjær Schmidt fortæller, at der var ro på i to uger. Men så brød det løs i farestalden.

- Der var døde smågrise overalt, og de grise, der overlevede, var svage og afkræftede. Det hele sejlede, og vi var slet ikke i tvivl om, hvorfra det kom.

- Det var meget traumatisk for de ansatte og mig selv. For lige meget hvad vi gjorde, så var der ikke noget, der hjalp. Vi har normalt en dødelighed på 10 procent, men vi kom op på 70 procent døde i en periode på omkring fire uger. Normalt fravænner vi 800 om ugen, og vi kom ned på 200. Så det var slemt.

- Søerne blev svækket omkring faring og kunne ikke give mælk. Alt var problematisk i farestalden, og efter et par måneder nåede det til klimastalden, hvor alle dyr i en enkelt sti kunne ligge døde.

- Vi fik vaccineret søerne med det samme, og vi havde tæt kontakt til dyrlægen. Han var ærlig og sagde, at han ikke kunne gøre noget for at stoppe det. ”Men jeg kommer ud med en pose rundstykker og snakker med jer”, sagde han.

- Det skal han (Hans Bundgaard, Porcus), have et stort skulderklap for. Det var en god oplevelse for os. Vi havde brug for at snakke om det, og det var næsten en form for psykologhjælp til os, som betød utroligt meget i den situation, vi var havnet i.

- Det her, det gjorde meget ved os alle sammen. Men jeg synes, vi var gode til at snakke om det og også til at

Hver morgen startede de ansatte med at skovle døde grise ud, og dødelighedsprocenten lå på 70 procent i ca. en måned.

- Vores erstatningskrav er opgjort til 6 mill. kr., siger Finn Tukjær Schmidt, der sammen med de øvrige ramte har fået gjort tabet op af en uvildig fagperson håndtere det, så det ikke var de samme, der hver dag skulle starte dagen med at slæbe døde dyr ud og køre dem ud på trillebør, siger Finn Tukjær Schmidt og tilføjer, at familien også var en stor støtte for ham.

Sanering og opstramning

PRRS rasede i besætningen i et godt stykke tid.

- De første måneder var meget slemme, men så begyndte det langsomt at gå bedre. Søerne var dog ikke på dupperne, og fik tilbagefald og senfølge-relaterede problemer.

- I marts-april 2020 turde vi at sige, at vi var ved at være over det, og i maj 2020 startede vi på sanering, hvor vi stoppede med at tage polte ind fra egen besætning og købt 500 polte fra en opformeringsbesætning. Vi var færdige med saneringen i september 2020 og dermed erklæret fri for PRRS.

- Vi har brugt utroligt meget tid på det her, og har også strammet op på en række ting omkring smittebeskyttelse, siger Finn Schmidt, der købte 90 par træsko, så der altid bliver skiftet fodtøj til et nyt staldafsnit.

- På den måde har vi taget nogle gode rutiner med os, hvilket er godt – men på en voldsom baggrund.

Ikke gået i glemmebogen

Det økonomiske tab blev voldsomt, og det samme gjorde de menneskelige konsekvenser som nævnt. Produktionen kører godt i dag, og det er blevet hverdag igen. Men hændelsen er langt fra gået i glemmebogen, og Finn Schmidt undrer sig samtidig over, at der endnu ikke er en afklaring på erstatningsspørgsmålet, og i det hele taget, at det skal være nødvendigt med en retssag.

- Jeg er klar over, at corona betød en udsættelse, og at Retten har været under voldsomt pres. Men når situationen er den, at Hatting KS umiddelbart efter hændelsen erkendte, at smitten kom fra KS-stationen i Horsens – og efterfølgende skiftede og strammede op på en række procedurer i den forbindelse, så er det da utilstedeligt, at det nu er endt med en retssag, fordi de nu siger, at det ikke er bevist, det kom fra dem – og at det er en erhvervsrisiko, vi må tage.

- Faktum er, at Hatting KS kunne have givet os besked om, at de havde prøver, der viste PRRS, noget tidligere, så vi kunne have taget vores forholdsregler. Vi fik at vide, at der før havde været positive prøver, uden at der var noget galt, og de forklarede også, at medarbejdere var på ferie, og at vi derfor ikke fik besked i tide. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at smitten kom fra Hatting – som de selv erkendte tidligere i forløbet, men senere ændrede forklaring på. Tilbage står det faktum, at vi fik sæd, som var inficeret med PRRSsmitte, og at det var for sent, vi fik besked om dette.

- Det betyder, at sygdommen kunne have været undgået eller formindsket, og det er noget af det, er gør det her svært at forstå.

Omkring tre måneder efter udbrud i farestalden nåede PRRSsmitten til grisene i klimastalden, hvor dette syn mødte medarbejderne, når de åbnede døren og så en hel sti fyldt med døde grise.

Kæmper mod vores egne

Finn Tukjær Schmidt er skuffet over, at landbrugets egne selskaber og virksomheder agerer på den måde, som der her er tale om.

- Jeg havde ikke lige regnet med, at jeg skulle møde landmandsejede virksomheder i retten, vi kæmper jo mod os selv på den måde. Jeg synes, vi har fået en arrogant behandling, og jeg undrer mig meget over, at de ikke vil indgå et forlig med os. Dette blev jo bragt i forslag af den gruppe landmænd, jeg er sammen med i forbindelse med retssagen.

- De 50.000 kr., de er kommet op med, er jo helt til grin og ude af proportioner, og tilbage står vi med en usikkerhed – og ved ikke om vi er købt eller solgt. Det er grotesk, at det skal tage så lang tid, og det er min fornemmelse, at Hatting bevidst forhaler sagen. Efter min mening er er sagen kørt helt af sporet.

- Sådan en omgang her, den gør én gammel på kort tid, det var vanvittigt hårdt, da det stod på, og det sætter sine spor, lyder det fra Finn Tukjær Schmidt. ●

- Man bliver gammel på kort tid, når sådan noget sker, siger Finn Tukjær Schmidt, der siger om tiden, at det var vanvittigt hårdt.