Folkelige protester skaber krav om grøn reformpause i EU

USA, når det gælder regulering, siger han. Regeringerne i Belgien og Holland støtter Macrons kurs.

 Tysklands regering er løbet ind i voldsom folkelig modstand mod nye regler for boligopvarmning i private husstande. Reformen truer trepartiregeringens liv og har givet stor fremgang til den yderste højrefløj. Det store oppositionsparti, CDU, taler for grøn reformpause.

Af direktør Per Bardrum, Danske Svineproducenter

Den grønne omstilling i Europa er på vej ind i en afgørende fase, hvor de grønne indgreb i folks bolig, i deres mobilitetsmuligheder og i deres fødevarer skaber folkelig modstand mod de politikere, der forsøger at gennemføre reformerne.

Herhjemme har vi set det med lasbilchaufførers nylige blokader af motorveje og afkørsler i protest mod en ny kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, der træder i kraft fra januar 2025. En lignende udvikling ses i øjeblikket i varierende omfang i Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien. Meget tyder på, at problemerne med at gennemføre de grønne reformer kan munde ud i, at de fire toneangivende EU-lande sammen vil arbejde for, at EU skruer ned for de grønne ambitioner og i stedet koncentrerer sig om at styrke deres industrielle konkurrenceevne og sociale sammenhængskraft.

Reformerne i de fire lande handler alle om problemstillinger, som også klimaminister Lars Aagaard (M), transportminister Thomas Danielsen (V) og fødevareminister Jacob Jensen (V) står over for at skulle gennemføre:

 Udskiftning af klimabelastende gasfyr i boliger

 Sikring af klimavenlig mobilitet i tyndt befolkede landdistrikter

 Nedbringelse af klimabelastningen i landbruget Hvis vi overbebyrder folk med regler og reguleringer, risikerer vi at miste opbakningen til den grønne dagsorden.

De vigtigste europæiske synspunkter:

 Frankrigs præsident Macron ønsker en grøn reformpause i EU af hensyn til industrien, som i øvrigt skal satse massivt på grønne teknologier. EU er langt foran Kina og

 I Holland har bondebevægelsen BBB fået stor folkelig tilslutning med sine protester mod den blå firpartiregerings planer om at reducere det animalske landbrug. Partiet blev landets største ved lokal- og regionalvalg i marts i år, hvilket gør partiet til det største i det hollandske Senat. Meningsmålingerne giver partiet omkring 33 procent af stemmerne til Tweede Kamer – Hollands folketing.

 Belgiens premierminister Alexander De Croo har erklæret sig enig med præsident Macron i behovet for at dæmpe antallet af nye grønne reformer i EU, når den store Fit for 55-lovpakke er på plads. Det er den, der tilsiger, at EU som kollektiv i 2030 skal have reduceret sine udledninger af klimaskadelige gasser med 55 procent i forhold til 1990.

Lektionen på tværs af regeringskontorerne i Europa må være, at den politiske pris på de grønne reformer stiger, hvis ikke politikerne sikrer folkelig opbakning til de grønne reformer gennem ekstremt grundige forklaringer eller med kompensationsordninger til de påvirkede borgere. Risikoen er ellers, at nødvendige klima- og miljøpolitiske reformer opgives af politikere, der vælger at prioritere politisk overlevelse højere end hensynet til klimaet.

Det danske perspektiv

Det bliver politisk set mere og mere krævende at gennemføre den grønne omstilling, efterhånden som man bliver tvunget til at gribe ind i borgernes hverdagsmobilitet, i deres boligopvarmning og deres kost. Danmarks SVMregering står netop over for disse opgaver, og der er ingen tvivl om, at de tre partier meget hurtigt vil kunne tabe vælgere til Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, hvis indgrebene vækker folkelig modstand i de landdistrikter, der rammes hårdest ved indgreb mod landbrug, fossile busser og opvarmning med gas. ●