Spørgekassen: Fup og fakta om bæredygtig soja

Fup og fakta om bæredygtig soja

Soja og bæredygtighed debatteres ivrigt for tiden. Danish Crown (DC) forsøger efter Landsforeningens opfattelse at sparke en åben dør ind ved at forlange, at deres andelshavere anvender certificeret soja, idet de danske grovvarevirksomheder følger Dakofos retningslinjer om indkøb af Fefac-certificeret soja.

Dakofo (Dansk Korn og Foder) er brancheforeningen for korn- og foderstofhandlen i Danmark, og Fefac (European Feed Manufacturers’ Federation) er den tilsvarende fælleseuropæiske brancheorganisation.

Fødevareminister Mogens Jensen har tidligere udtalt, at sikringen af bæredygtig soja skal ske via EU, hvilket også er helt i tråd med det, som Dakofo/Fefac allerede gør. Samtidig udtaler ministeren, at han ønsker, at al soja skal være bæredygtig og afskovningsfrit.

Men hvad er fup og fakta omkring soja? Det er vanskeligt at danne sig et komplet overblik, men vi forsøger efter bedste evne at besvare spørgsmål fra vores medlemmer på dette komplekse felt. ●

Certificering af soja

Hvilke certificeringer findes der, og hvilke anvendes af de danske grovvareselskaber?

Svar:

Der findes adskillige forskellige certificeringsordninger. Certificeringer, som kappes indbyrdes om NGO’ers og politikeres gunst. Der findes mindst 39 forskellige standarder for soja, og derfor kan vi ikke gå i detaljer med dem alle.

Via den fælleseuropæiske brancheorganisation Fefac har Dakofo deltaget aktivt i at udarbejde fælles EU-guidelines for bæredygtig sojaimport. Fefac stiller krav til afskovning, som ikke må være foretaget siden 2008 samt specifikke krav til sprøjtemidler, arbejdstagerrettigheder, lokalbefolkning m.v., og sojaleverandørerne skal skrive under på, at de lever op til disse krav.

Fefac eller RTRS?

Hvem bestemmer, hvilke certificeringer/ retningslinjer for ansvarligt produceret soja, vi landmænd skal følge?

Svar:

Danske landmænd har som andelshavere i de store danske grovvarevirksomheder uddelegeret ansvaret for import af ansvarlig soja til den fælleseuropæiske brancheorganisation Fefac via de danske grovvarehandleres brancheorganisation Dakofo.

Tilbage i 2018 skrev Dakofo, at Fefac-retningslinjerne har haft en mærkbar positiv effekt i Sydamerika, og de er et eksempel på, hvordan den danske grovvarebranche har taget ansvar. Alligevel begyndte Danish Crown (DC) pludselig at blande sig i dette forår.

Især organisationen Verdens Skove har dog kritiseret Dakofo og Fefac for, at kravene ikke er skrappe nok. Verdens skove anbefaler i stedet certificeringerne RTRS (Round Table Responsible Soy) eller ProTerra Foundation.

Verdensnaturfonden WWF var initiativtager til RTRScertificeringen i 2006. Certificeringen inkluderer krav om, at afskovning ikke må være sket siden 2009.

ProTerra Foundation har andre krav til bæredygtighed, fx at afskovning ikke må være sket siden 2004, og dertil kræves det, at afgrøderne er non-GMO.

Endvidere henviser DIEH (Dansk Initiativ for Etisk Handel) til Økologi/IFOAM og ISCC Plus. Økologi/IFOAM udelukker GMO-soja, og der må ikke må have været brugt gødning eller kemiske sprøjtemidler. ISCC Plus omfatter alene regler for dyrkning af soja til biodiesel.

Blot som et udpluk af de mange standarder for soja

om bæredygtig soja

DC har tegnet medlemskab i DIEH (Dansk Initiativ for Etisk Handel) og forpligtede sig dermed til en bæredygtig sojapolitik inden 20. april i år. Derfor meddelte DC, at ”Senest i 2025 vil grisene hos Danish Crowns ejere få foder med soja, som kommer fra producenter, der kan dokumentere, at produktionen sker på bæredygtig vis og på agerjord, der ikke er taget i brug efter ulovlig rydning af Amazonas’ regnskov”.

I DC’s handlingsplan lover DC RTRS-certificeret soja eller RTRS-kreditter allerede fra oktober 2020. Det på trods af, at DC ikke fodrer en eneste gris selv. DC trækker altså nye krav ned over hovedet på slagteriets ejere på trods af, at andelshaverne via de andre andelsselskaber allerede havde udliciteret opgaven til Dakofo. ●

Se DC’s handlingsplan for soja her!

Danmarks tonnage

Hvor meget soja aftager Danmark?

Svar:

Dansk import af soja udgør 0,5 procent af den globale produktion ifølge Dakofa.

Det siger sig selv, at det dermed er begrænset, hvor meget en dansk import af bæredygtig soja batter i det store billede. Derfor undrer det også, når Danish Crown jf. sin handlingsplan ”forventes at stå for en meget væsentlig del af det globale marked for RTRS-soja”.

Dakofo og Fefac arbejder hele tiden på at forbedre retningslinjerne og udbrede dem til hele EU. Det er fornuftigt, idet det ikke er Danmark alene, men kun via EU’s tonnage, at der er potentiale for en global påvirkning af etikken i verdens produktion af soja. ●

kan nævnes: ADM Responsible Soybean Standard, Cargill Triple S Soya Products, Chinese National Organic Products Certification Program, ISCC Plus, Life Certification, Louis Dreyfus Company (LDC) program for Sustainable Agriculture, Sustainable Farming Assurance Programme, Sustainable Feed Standard™, U.S. Soybean Sustainability Assurance Protocol, etc., etc. ●

Klik dig klogere på krav til soja

Under overskriften ”Your roadmap to sustainable trade” har Fefac gjort det muligt at sammenligne forskellige sojastandarder og -programmer online, som alle lever op til Fefacs krav. Man kan ganske enkelt klikke de standarder af, som man er interesseret i, og derefter sammenligne elementer (fx CO2, menneskerettigheder, etc.) under de forskellige standarder indbyrdes.

Alle standarderne på listen er godkendt af ITC (International Trade Center) og omfatter krav til miljøbeskyttelse, økonomisk udvikling, etik og arbejdstagerrettigheder. ITC er et multilateralt agentur, der har et fælles mandat med Verdenshandelsorganisationen og FN gennem De Forenede Nationers konference om handel og udvikling. ITC arbejder blandt andet for bæredygtig udvikling.

Bæredygtig soja

Hvor stor andel af den sojaskrå, der bruges i Danmark, er produceret under bæredygtige forhold?

Svar:

Det er desværre ikke lykkedes os at finde svar på, hvor stor en andel af den sojaskrå, som Danmark importerer, der stammer fra en bæredygtig produktion.

Fødevareminister Mogens Jensen ønsker bæredygtig og afskovningsfri soja. I hvor høj grad opfylder Fefacs guidelines det? Svar:

Fefacs omdrejningspunkt er en bæredygtig produktion fra områder, der ikke har været afskovet efter 2008, men derudover tages hensyn til fx miljømæssige aspekter, den sojaproducerende landmand, medarbejderne og forhold i lokalområdet.

Fefac estimerer, at cirka 80 procent af al soja, der blev brugt i EU i 2018, stammede fra dyrkningsområder med lav eller ingen risiko for skovrydning.

Endvidere er det Dakofos mål at al soja, vi anvender i vores foderblandinger, senest i 2025 overholder Fefacs guideline for ansvarlig soja – inklusive krav om at være afskovningsfrit.

Fefacs guidelines stiller krav på seks områder med 59 specifikke punkter i alt, som vi nøjes med at bringe et uddrag af:

1) Lovgivningen skal overholdes

for loven.

2) Ansvarlige arbejdsforhold

under 15 år, og personer i aldersgruppen 15-18 år må ikke udføre farligt arbejde. begrænset omfang og under visse betingelser.

Det skyldes dels, at markedet for soja er præget af begrænset gennemskuelighed.

Endelig afhænger spørgsmålet også af, hvordan man definerer bæredygtig. Som allerede nævnt er der mange certifikater, der konkurrerer indbyrdes om at være den mest bæredygtige.

Fefac estimerer dog, at cirka 80 procent af al soja, der blev brugt i EU i 2018, stammede fra dyrkningsområder

Hvad indebærer Fefacs guidelines?

Producenter skal demonstrere kendskab og ansvar med lav eller ingen risiko for skovrydning. ●

Det kontrolleres, at lovgivningen overholdes. Der er garanteret mindsteløn.

3) Miljømæssig ansvarlighed

 Bevaringsværdige naturområder skal beskyttes.

Skader på sådanne områder skal udbedres eller på anden vis kompenseres ifølge gældende lovgivning.  Produktion af soja i områder, der er afskovet efter år 2008, er ikke tilladt.  Landområder, der er udpeget som følsomme naturområder (omkring floder og søer, stejle skråninger, mm.), skal bevares eller genskabes.

4) God landbrugspraksis

Mængden og kvaliteten af overflade- og grundvand skal bevares eller forbedres. Jordkvaliteten skal bevares eller forbedres, og der skal være indsats imod erosion. Der er kontrol og overvågning af brug af pesticider.

5) Lovlig og retmæssig anvendelse af arealer.

Krav til dokumentation for ejerskab af jord. Hvis jorden er overtaget fra den indfødte befolkning, skal det kunne dokumenteres, at indfødte har under-

Arbejdet i produktionen må ikke udføres af personer Diskrimination tolereres ikke. Overarbejde på over 12 timer om ugen er kun tilladt i skrevet og godkendt en tilstrækkelig kompensation.

6) Beskyttelse af det lokale fællesskab

Der skal være mulighed for klager og indsigelser, og de skal behandles retfærdigt.

Et tredelt kontrolsystem sikrer, at Fefacs guidelines bliver overholdt via henholdsvis egenkontrol, ekstern kontrol samt kontrol af en tredje uvildig instans. ●

Hvad er RTRS-soja Hvad er RTRS-certificeret soja?

Svar: Standarden indeholder sociale og miljømæssige krav til dyrkning af soja, og der må ikke dyrkes soja på arealer, der er ryddet for skov eller andre vigtige naturtyper fra og med 2009. RTRS omfatter både genmodificeret og ikke-genmodificeret soja. I modsætning til Fefacs guide lines tager RTRS ifølge Noah ikke hensyn til det oprindeli ge folks rettigheder over jorden. RTRS-certificeret soja kan støttes på tre forskellige måder.

Hvad er Landsforeningens holdning til sojaproblematikken?

skoven. bæredygtig sojaskrå som proteinkilde til vores svineproduktion. onerne – at Danmark kun aftager 0,5 procent af den globale produktion. vare, vi køber, der er produceret bæredygtigt. nuværende tidspunkt eller på kort sigt er muligt at skaffe tilstrækkeligt med bæredygtig sojaskrå. der på et tidspunkt er blevet ryddet. Vi betragter det som elastik i metermål at gøre sig til dommer over, hvor gammel en skovrydning skal være, før den betragtes som bæredygtig. certificeret soja i 2025. 1) Sojaen er produceret iht. RTRS-standarden samt opbevaret og transporteret separat fra anden soja helt fra producent til forbruger. 2) RTRS-certificeret soja blandet med almindelig soja. Hvis det fx er sket 1:1, resultater det i 50 procent RTRScertificeret soja. 3) RTRS-kreditter. Ét ton RTRS-certificeret soja giver en kredit hos producenten, som kan købes af en aftager af soja. Dermed bliver producenten af soja kompenseret for at producere efter RTRS-retningslinjerne, og køberen af kreditten er garanteret, at en tilsvarende mængde soja er produceret ansvarligt, dog uden at køberen selv får

Landsforeningens politik

Svar:

• LaDS mener, vi skal passe på det globale klima og regn• LaDS støtter grovvarebranchens arbejde for at skaffe • Det er vigtigt at holde fast i proporti• LaDS ønsker, at det er den • LaDS mener ikke, det på • Stort set al soja dyrkes på arealer, • LaDS støtter Dakofos målsætning om 100 procent Fefacden certificerede soja. ● LaDS støtter ikke køb af kreditter som et middel, idet det fortoner sig, hvilken gavn det giver. De penge er bedre givet ud til hjemlig forskning. LaDS støtter forskning i alternative proteinkilder, og der skal være lovhjemmel til, at der må tildeles tilstrækkelig gødning til planternes vækst. Vi skal anvende en stigende andel hjemmeavlet protein som fx hestebønder, græsprotein, søstjerner, muslinger m.v., men det er ikke realistisk at udfase sojaskrå fuldstændigt. • LaDS mener, at ubæredygtig sojaimport kun kan elimineres på EU-plan, idet vi indgår i en verdenshandel, hvor det er lettere at sælge til lande, der ikke stiller krav. Vi har brug for EU til at løfte den opgave, som Danmark ikke kan løfte alene. • LaDS forventer, at fødevareministeren vil lægge maksimalt pres på EU, således at vi undgår konkurrenceforvridning. • LaDS er indstillet på, at der skal betales lidt mere for den bæredygtige soja, såfremt vi undgår at købe kreditter uden en reel virkning. LaDS skønner, at en merpris på 2 US-doller pr. ton vil øge produktionsomkostningerne med under 1 øre pr. kg slagtekød. ●

Svineproduktion – Børkop

Sag: 11393

Areal: 129 ha Kontantpris: 21.500.000 kr. Sellerupgård ligger i Sellerup, umiddelbart vest for Brejning. Til gården hører 129 ha., hvoraf 88,5 ha. er i omdrift. Der er i alt 29,8 ha skov. Bygningerne er indrettet til smågriseproduktion med 350 søer og produktion af 30 kg. grise. Der er endvidere slagtesvineproduktion på 4.000 slagtesvin årligt. Staldanlægget er overvejende opført/indrettet i 1997 og senere. Der er bl.a. en separat beliggende klimastald opført i 2008 samt to gyllebeholdere og to maskinhuse. Der er et stort klassisk stuehus med et samlet boligareal på 355 m 2 . Her er medregnet aftægtsbolig i den ene ende.

DIN TOTALLEVERANDØR

Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, sæd fra 3 forskellige avlsselskaber

SET&SKET

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge.

Vildsvin

Også for 25 år siden var vildsvinene til debat. Landsforeningen gav en flaske Jägermeister for hvert skudt vildsvin, mens andre ønskede vildsvinene fredet.

Dansk svineproduktion for 25 år siden

Antibiotika højt på dagsordenen

Landbruget anbefalede stop for brug af vækstfremmere til slagtesvin i 1995. Samtidig viste danske undersøgelser, at der fandtes Vancomycinresistente enterokokker (VRE) i næsten alle kyllinger og svin, der fik avoparcin, og i maj 1995 forbød den danske landbrugsminister derfor brug af avoparcin til danske dyr. Forbuddet blev indført i resten af EU i 1997. Det var også i 1995, at det danske program til overvågning af antibiotikaresistens hos dyr og mennesker (Danmap) blev oprettet.

Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har

Dansk svineproduktion for 25 år siden

været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.

Ulovligt avlsmonopol

Danske Svineproducenter vil ikke hoste op med så mange penge til Danavl, som Axelborg ønsker. Efter en anmeldelse fra Danske Svineproducenter afgør Konkurrencestyrelsen, at Danavl er sovset for meget ind i Axelborg – og omvendt. Styrelsen kræver, at også andre avlsselskaber skal have del i den støtte, som tilflyder Danavl fra Axelborg.

2021

FAGLIGHED | UDVIKLING | UDBYTTE

BOOK STAND

på www.nutrifair.dk

20.-21. JANUAR 2021 År

for husdyrproducenter

Stå side om side med landbrugets bedste leverandører til husdyrproducenter. Mød den beslutningsdygtige landmand, der kommer for at hente ny inspiration, styrke sit netværk og gøre en god handel. Flere end 100 udstillere har allerede reserveret stand til NutriFair 2021.

Læs mere på nutrifair.dk.

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108