Nogle gange forsvinder ”brok” af sig selv

Et nyt studie viser, at selvom grise udvikler en udposning ved navlen, så forsvinder cirka hver sjette udposning, inden grisen forlader smågrisestalden.

Af Anne Wolfenberg

”Hun skal gøre os klogere på brok”. Sådan var overskriften, da vi tilbage i 2017 fortalte om dyrlæge Trine Hovmand-Hansen, der netop var gået i gang med sit Ph.d.-projekt om navlebrok.

Og Trine Hovmand-Hansen er godt på vej. På et møde på Københavns Universitet fortalte Trine Hovmand-Hansen for nylig om de første spæde resultater af hendes undersøgelse, der inkluderer mere end 3.000 grise.

Trine Hovmand-Hansen er kun halvvejs i sine statistiske beregninger, så derfor er det stadig begrænset, hvad hun kan fortælle, men det, som studiet indtil videre viser, er, at omkring 8 procent (godt 250 grise) af de godt 3.000 grise i undersøgelsen udviklede en udposning ved navlen, som

allerede kort tid efter fødslen kunne måles til minimum 0,5 ning. I så fald ville flere udposninger være betegnet som cm i diameter. Besætningerne var netop udvalgt på bagværende forsvundet i denne undersøgelse. grund af høj forekomst af udposninger i navleregionen. Når Trine Hovmand-Hansen konsekvent betegner det, Udposninger forsvinder først når grisen er død og obduceret, Det lyder af meget, men til gengæld kan man med sikkerhed vide, om der er har Trine Hovmand-Hansen den glædetale om en reel brok eller ej. Det vil sige, lige nyhed, at cirka 14 procent af disse om der rent faktisk er en åbning ind til udposninger allerede var forsvundet, bughulen, eller der er tale om anden når grisene forlod smågrisestalden. 14 procent af »udposningerne« form for misdannelse. Men så længe

I studiet blev en udposning ved navvar forsvundet, når grisene grisen er levende, betegnes alle udposlen betegnet som værende forsvundet, forlod smågrisestalden ninger i daglig tale hos de fleste landhvis den var under 0,5 cm i diameter, mænd som brok. Også selvom der ikke uanfægtet grisens størrelse. Set i baknødvendigvis er tale om en reel brok. spejlet mener dyrlægen dog, at den grænse skulle have Trine Hovmand-Hansen forventer at afslutte sit Ph.d.- været større for store klimagrise og slagtesvin, idet en lille studie i foråret 2021. ● ”bule” på 0,5 cm i diameter hos et slagtesvin er uden betyd

Der findes flere slags »brok« – udposninger ved navlen

Hernia umbilicalis (navlebrok) Enterocystoma (cyste) Paddelformet proliferation Absces (byld) Subkutan bindevævsproliferation (arvæv) De forskellige sygdomstilstande kan enten optræde alene eller i kombination.

Tabsvoldende brok

Når dyrlæge Trine Hovmand-Hansen har sat sig for at gøre danske svineproducenter og dyrlæger klogere på det, vi i daglig tale kalder brok hos grise, så skyldes det, at brok koster danske svineproducenter mange penge og rigtig mange ærgrelser hvert eneste år. - Lidelsen er af stort økonomisk omfang og har hidtil været overset, idet tabet er spredt ud over alle svineproducenter, påpeger Trine Hovmand-Hansen.

Det er netop derfor, dyrlægen har valgt at kaste lys over, hvad der kendetegner de grise, der i daglig tale kaldes brokgrise, der hhv. når på slagteriet, aflives eller dør, inden de når så langt. hun har undersøgt, som udposninger, så skyldes det, at

Tal på »brok«

I en mindre dansk undersøgelse (2014), udviklede 2,8 procent af grisene en udposning i navleregionen fra fødsel til slagtning.

I en amerikansk undersøgelse (1994) blev hovedparten af udposninger i navleregionen synlige, når grisen var 9–14 uger gammel.

I en dansk fagdyrlægeopgave (2014) udviklede flere sogrise end ornegrise en udposning ved navlestedet.

Ifølge bekendtgørelsen vedrørende samhandel med svin må grise ikke eksporteres med en udposning ved navlestedet. Dette betyder, at grise må frasorteres pga. synlige udposninger.

Et mindre veterinært projekt (2013) skønnede, at der på årsbasis slagtes omkring 240.000 grise kommercielt med udposninger i Danmark.

Kilde: Dyrlæge Trine Hovmand-Hansen

Halekupering og halebid – øvelse gør mester

Af Anne Wolfenberg

”Øvelse gør mester” eller ”der er plads til forbedringer”.

Et eller begge standpunkter kan man indtage i forhold til en kontrolkampagne, som Fødevarestyrelsen har gennemført i efteråret, og som viste, at 68 procent af de kontrollerede besætninger efterlevede de nye regler omkring halekupering.

I betragtning af, at det drejer sig om nye regler, som det tager tid at få ind på rygraden og få gjort til en vanesag, så er de 68 procent vel ”ikke så ringe endda”. På den anden side er der naturligvis plads til forbedringer.

ønsker flere grise med hele haler i EU’s medlemslande.

En øvelse i EU-lovgivning

Baggrunden for Fødevarestyrelsens kontrolkampagne er, at det ifølge EU-lovgivningen ikke er tilladt at halekupere grise rutinemæssigt.

Derfor faldt det EU-Kommissionen for brystet i 2016, at langt hovedparten af grisene – ikke blot i Danmark, men i hele EU – halekuperes, og EU-Kommissionen kom med en henstilling til medlemslandene om at begrænse andelen af halekuperede grise.

I Danmark førte henstillingen til, at Fødevarestyrelsen lavede en handlingsplan, der indebærer, at danske svineproducenter skal gennemføre en risikovurdering i deres besætninger og derefter udarbejde en handlingsplan for at få reduceret andelen af halekuperede grise. EU-Kommissionen

Behov giver tilladelse til kupering

Lad os slå fast. Man må gerne halekupere, men kun hvis der er behov for det. Man må altså ikke halekupere ”af

Formålet med Fødevarestyrelsens kampagne var oplysning om nye regler

Et af de klare mål i kampagnen er at ”øge kendskabet til kravene til dokumentation og risikovurdering for besætninger, der halekuperer og/eller opdrætter halekuperede grise”. Et andet mål var også at oplyse om, hvilke muligheder man har for at leve op til kravet om dokumentation. Ret usædvanligt er det altså en fremstrakt hånd, som Fødevarestyrelsen her har rakt danske svineproducenter for at hjælpe med viden og forståelse for de helt nye regler, som skal indøves og gøres til rutiner i besætningerne. Netop derfor har Fødevarestyrelsens kontrolkampagne været mere oplysende end det, danske svineproducenter normalt oplever, når styrelsens hvide biler kører ind på gårdspladsen. ●

Brug af risikovurderingsværktøj og handlingsplaner skal hjælpe danske svineproducenter med at undgå halebid og dermed reducere behovet for halekupering.

gammel vane” eller ”for en sikkerheds skyld”, og det har EU-Kommissionen pålagt medlemslandene at stramme op omkring.

Derfor har danske svineproducenter siden første halvår af 2019 skullet dokumentere, hvis man selv eller ens aftager af grisene har problemer med halebid. Det er forudsætningen for at have lov til at halekupere ens grise. Det nemmeste er fotos, der dokumenterer tid, sted og naturligvis selve halebiddene.

Men hvor gode er danske svineproducenter så til at dokumentere halebid, og hvordan går det med at få udarbejdet risikovurderinger og handlingsplaner i besætningerne? Det var netop det, som Fødevarestyrelsens kontrolkampagne skulle afdække. En kampagne, der blev gennemført i 200 besætninger i efteråret 2019.

Kampagne vejleder og sammenfatter

Resultaterne af kampagnen viser, at hovedparten af besætningerne overholder de nye regler vedrørende forbud mod rutinemæssig halekupering, men også, at der er plads til forbedringer, idet 68 procent af besætningerne efterlevede reglerne.

Af Fødevarestyrelsens opgørelse fremgår det endvidere, at risikovurderingen har ført til ændringer i stalden i 29 procent af de kontrollerede besætninger, og at 11 procent af besætningerne har forsøgt med prøvekuld med hele haler.

Fødevarestyrelsen har dog givet flere indskærpelser på manglede handlingsplan end manglende risikovurdering, og styrelsen tolker det som om, at flere har misforstået formålet med handlingsplanen. 14 procent af de besætninger, som solgte grise videre, gav udtryk for, at det var svært at indhente dokumentation ved salg af halekuperede grise. Det var primært salg til danske besætninger eller mellemhandlere, der gav udfordringer. Derfor vurderer Fødevarestyrelsen, at der er behov for yderligere information om formålet og nødvendigheden af kravet om dokumentation for halebid. ●

GENNEMPRØVET KVALITET

DET PRIMÆRE VALG TIL DINE SMÅGRISE

Kun de bedste råvarer Unik smag Højt foderoptag og høj tilvækst Sikker fravænning

Hvis du vil vide mere, kontakt dit lokale DLG-salgscenter eller vores kundecenter på 3368 6000