Vi har tabt debatten om antibiotika – nu skal der andre boller på suppen

Af svinefagdyrlæge Hans Bundgaard

Igen og igen kommer forbruget af antibiotika i svineproduktionen til debat.

Debatten er forudsigelig med aktører omkring svineproduktion på den ene side og politikere, læger og det omgivende samfund på den anden side. Desværre har fagligheden meget dårlige kår. Diskussionen bliver hurtigt følelsesladet og ikke nødvendigvis præget af fakta.

Antibiotika i doser i stedet for tons

Forbruget af antibiotika til husdyr burde opgøres i doser og ikke i tons. Men da det historisk set er opgjort i tons, er det vanskeligt at ændre. Humant opgøres forbruget i doser, hvilket er langt bedre, idet det signalerer, at det enkelte menneske registreres. Når forbruget af antibiotika til husdyr derimod opgøres i tons, er det lettere at insinuere, at der behandles alt for meget, og at det enkelte dyr ikke betyder så meget. Måske derfor endte den seneste debat med, at forbruget af antibiotika til grise skal reduceres med 15 procent. Denne udvikling kommer til at fortsætte, om vi kan lide det eller ej. Og så bliver vi ovenikøbet udfordret af et forbud mod zink inden for en kort årrække.

Den postantibiotiske fase

Men vi kan ligeså godt erkende, at vi i husdyrbruget er kommet til den postantibiotiske fase. Det vil sige, at forbrugerne ikke ønsker, at produktionsdyr skal behandles med antibiotika, medmindre de er alvorligt syge, og det går ud over dyrevelfærden.

Det er gentagne gange dokumenteret, at der ikke er rester af antibiotika i vores svinekød. Men selvom det jævnligt fremføres fra branchens og dyrlægers side, har debatten omkring resistente bakterier og risiko for overførsel til det omgivende samfund fået overtaget.

Årligt dør der cirka 25.000 mennesker i EU pga. resistente bakterier. De fleste resistente bakterier har dog ikke noget med husdyrproduktionen at gøre. Men da svineproduktionen anvender cirka 80 procent af den antibiotika, der bliver anvendt til husdyr, bliver den taget med i planerne omkring reduktion i brug af antibiotika.

Kilden af nye antibiotika tørrer ud

Medicinalbranchen har for længst taget bestik af den situation, og det betyder blandt andet, at der ikke længere udvikles nye typer antibiotika til brug til produktionsdyr. Simpelthen fordi industrien frygter, at de nye præparater ikke vil blive godkendt. Det er et faktum, at det er dyrt at udvikle nye typer præparater, og da industrien forventer, at nye præparater vil blive reserveret til humant brug, afstår man fra at forsøge at få det godkendt til husdyr.

Forebyggelse i stedet for helbredelse

I stedet satser medicinalindustrien mere på udvikling af vacciner og autovacciner, som er de nye problemknusere. Det betyder, at en hel branche skal igennem en transformeringsproces, idet dyrlæger og landmænd skal ”omprogrammeres” til at tænke forebyggende fremfor helbredende.

Før løste vi et akut bakterielt problem med antibiotika. Nu skal hele besætningens setup nytænkes, lige fra intern smittebeskyttelse til driftssikre foderblandinger og brug af langt flere vacciner. Det betyder også, at besætningens sundhedsstatus bliver meget vigtig for at undgå udbrud af sygdomme og for i det hele taget at kunne sælge grisene.

Flokmedicinering på dispensation

Hvis vi ser på, hvordan udviklingen i de seneste 10 år har enkelt gris. Alt andet lige vil det dog øge grisenes fremstil

været, forudsiger jeg, at medicinering via vand og foder Tilskuddet kunne dækkes af de indtægter, som staten får

ikke er tilladt om 10 år, og at det er noget, man kun får lov til på dispensation fra Fødevarestyrelsen. Det betyder, at der skal anvendes langt flere vacciner, end vi gør i dag, for at holde sygdomme i skak.

Besætningens egne vacciner

En mulighed kunne være at få lavet besætningsspecifikke autovacciner imod sygdom, der volder problemer i besætningen. Det gøres ved at isolere en given bakterie eller virus og sende den via DTU Veterinærinstituttet til laboratoriet Vaxxinova i Tyskland, hvor man efter 8-10 uger har en vaccine. Denne vaccine kan indeholde 3-4 af de sygdomme, der driller ens pattegrise og ungsvin mest i besætningen. Herefter kan man enten vaccinere soen, hvorved grisene lingspris.

Statstilskud til antibiotikafri løsninger?

Min pointe er derfor, at når myndigheder stiller krav om et reduceret forbrug af antibiotika, burde de samtidig minimere producenternes tab via tilskud til brug af vacciner. beskyttes via råmælken, eller man kan vaccinere hver

via beskatning af antibiotika.

Ydermere bør de besætninger saneres, som har store sygdomsmæssige problemer og et højt forbrug af antibiotika. Også her ville det være sund fornuft, at myndighederne opretter en særlig saneringspulje, en ”sygekasse”, der yder tilskud til sanering, for dermed at lette beslutningen om sanering. Det kræver dog, at de landbrugsfaglige organisationer vælger at præsentere sådanne eller lignende ønsker for de rette politiske beslutningstagere. ●

Synspunkter i læserbreve i Svineproducenten er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

ET VÆRDIFULDT VALG 2 UGER I BABYSTALD

KONTAKT OS 86 46 10 55

Skær toppen af prisen – brugte pavilloner & containers på lager

KLIMAPAVILLON – TIL GRISE FRA 4 KG

www.danbox-agro.com

salg@danbox-group.com