Dansk Musikmagasin 2

Dansk

Musikmagasin

BORG SOUND

Søren Andersen Don't be an asshole!!!

Lalou... Mig og musikken

50 sider om musik

I Danmark

The Consolation Countrymusik I blodet

Velkommen til Dansk Musikmagasin

Jeg vil gerne takke jer alle, for den flotte modtagelse, som første nummer af Dansk Musikmagasin har fået.

Mange har måtte aflyse koncerter, pga. Corona.

Og det er rigtigt trist for både jer der spiller musik og jer der havde glædet jer til at komme ud og høre musik.

Derfor har Dansk Musikmagasin, i samarbejde med en masse musikere, lavet en playliste på Youtube, med nogle bands der har fået aflyst deres koncerter.

I dette nummer af Dansk Musikmagasin, er der også links til de medvirkendes hjemmesider og sociale medier.

Så gå ind på deres sider, og giv dem et like. Det varmer.

Og måske er jeres kommende samarbejdspartner med.

I er meget velkomne til at dele magasinet, så flere kan få glæde af det. Det er gratis

God fornøjelse.

Venlig hilsen Lars Qvick

Andre magasiner fra Danske Onlinemagasiner

Indhold:

6–17: The Consolation - Countrymusik i blodet

20-29: Lalou - Mig og musikken

30-31: Borg Sounds

32-41: Guitarist Søren Andersen—Tilfældigheder og hårdt arbejde

44-45: Dansk Musikmagasins webshop

48-49: Annoncepriser

Countrymusik i blodet

Bandet The Consolation er klar med nyt

album og Dansk Musikmagasin, fik mulighed for at spørge lidt til deres musik, som de 100 % selv laver

Interview med sanger og

sangskriver Nis Gaarde

For os er det vigtigt at lave plader og spille koncerter, hvor balancen mellem “rød tråd” og variation og uforudsigelighed holdes.

Der er mange bands, som læner sig mere ind i én enkelt genre og ét meget defineret udtryk, end vi gør.

Altså, som har en særlig konservatisme omkring det, at fx spille country.

Og det er der ikke noget galt med.

Men for os er det mere spændende at have noget bredde.

“

Hælde lidt chili i frikadellefarsen”, så at sige, og forhåbentlig have et glædeligt overraskelsesmoment, når man fx sætter vores LP på, eller hører en af vores koncerter.

HVAD HANDLER JERES SANGE OM?

Det er virkelig bredt!

Der er sange, som handler om meget personlige og nære ting.

Et eksempel på det kunne være titelnummeret fra vores nye album, ‘Astoria’, som jeg skrev om et møde med en gammel ven, en dag, hvor jeg var hjemme i min barndomsby for at lægge blomster på min fars grav.

Jeg havde ikke været i byen alene i lang tid, og havde ikke set eller haft kontakt med min ven i over 10 år.

Så den sang prøver ligesom at beskrive den bittersøde og nostalgiske følelse.

Så er der sange som handler om mere generelle, større emner.

Et eksempel på det kunne fx være sangen ‘Invisible Girl’, som handler om en pige med et papskilt i Stockholm, der formår at få hele verdens opmærksomhed på et bestemt samfundsemne, der er med til at starte en tværkulturel og tværpolitisk bevægelse imod forandring.

En ven, som jeg ellers var meget tæt på dengang, før jeg flyttede til hovedstaden.

Der er også rocksange, som handler om at pløje derudaf med 200km/t og slippe sine dæmoner løs (eksempelvis ‘Running The Light’, pladens åbningsnummer), og så er der er endelig sange, som man kunne kalde små-satiriske, som fx nummeret ‘KellyAnne’, der prøver at skildre oplevelsen af at være håbløst forelsket i en bragende lystløgner.

HVORDAN LAVER I JERES SANGE?

Jeg skriver sangene, og så arrangerer vi dem sammen.

Det fungerer typisk sådan, at jeg laver en demo af en sang, hvor jeg programmerer en idé til nogle trommer, indspiller et skrabet akkompagnement (bas, guitar, måske klaver), og indsynger en vokal.

KOMMER TEKSTERNE ELLER MELODIERNE FØRST?

Det er altid melodierne.

Det har det altid været.

De kommer til mig på de mærkeligste tidspunkter, og så er det bare om at få dem nynnet ind på min telefon, inden de er væk.

Jeg kan gå og ruge på en melodi i månedsvis, før der kommer tekst på.

Det sender jeg så rundt til de andre i bandet, som så lytter og får en fornemmelse af nummeret.

Så mødes vi og piller det hele fra hinanden, for at bygge det op igen sammen.

Jeg er vanvittigt lang tid om teksterne nogle gange.

Men sådan er det, og jeg har lært at leve med det.

Det er som oftest sådan at vores trommeslager har en meget bedre idé til groovet, bassisten en bedre idé til basfiguren, og så videre.

Så det er en slags dekonstruktion, der finder sted.

Men ofte bevarer sangen sin form, sådan nogenlunde.

Måske “klippes der en tå og hugges en hæl” her og der.

Det hænder faktisk, at vi går i gang med arrangement og sågar indspilninger, før jeg er færdig med teksten.

På vores første album var der fx et nummer, hvor alt var indspillet på sangen, på nær vokalen. ¨

Vi havde kun én studiedag tilbage, så jeg skulle bare levere.

Det plejer at fungere rigtigt godt på den måde, og det sparer os en masse tid, at alle møder op til første øver, med en klar idé om hvad det er for en type sang.

Under det pres kom der en komplet tekst ud på måske 20 minutter.

Og det er faktisk én af de tekster, jeg er stoltest af den dag i dag.

HVAD HAR I AF PLANER OG DRØMME MED JERES MUSIK?

Vi ambitiøse, og vi vil gerne bredere ud, med vores musik.

Til flere danske koncerter så flere kan få kendskab til bandet.

Omvendt må vi også erkende, at det danske marked er relativt lille.

Især når mange gatekeepere og medier i kulturlivet synes at foretrække strømlining.

Der tages ikke mange chancer og det kan mærkes

Det handler om forretning, så ikke et ondt ord om det.

Men det er klart at det er noget der får et band som vores til at kiggeeftersteder,hvornysgerrigheden og den musikalske mangfoldighed måske er lidt større, samtidig med at markederne jo også er det større.

Drømmen er da at komme til udlandet på et tidspunkt.

Vi synes at vores musik har international kvalitet, og det har vi da også nogle anmelderes ord for.

Jeg har spillet nogle koncerter solo og som duo i New York, og også et par afstikkere til Toronto og Montreal.

Det har været nogle fantastisk inspirerende ture, og det er vildt fedt at spille for det amerikanske og canadiske publikum.

Musikken resonerer ligesom på en anden måde derovre.

Men samtidig er man jo virkelig underpresforikkeat“faldeigennem”, når man lissom er kommet til deres kyster for at spille musik, der udspringer af deres tradition.

Det er dog gået rigtigt godt, og vi har en lille gruppe fans i begge lande, som er med til at udbrede ordet om The Consolation.

Tyskland og resten af Skandinavien er også meget interessant for os.

Som sagt har vi spillet i Berlin, og vi forsøger at komme lidt ind på det svenske marked også. Men det er fortsat “work in progress”, som man siger.

HVORDAN FALDT I FOR COUNTRY-GENREN?

Faktisk er vi ret bredt rundet, rent musikalsk.

Sven Busck, vores trommeslager, har boet i New York og spillet jazz, ogspillervedsidenafTheConsolation i et indiefolk-bandet Death Machine.

Jacob Svensson-Hahn, vores bassist, har både spillet i rockbands og med diverse større danske popartister, og det samme har vores guitarist, Vincent Daly, som i øvrigt også er en fremragende bluesguitarist.

Derfra ledte det mig til The Band, Dylans backinggruppe, og videre til navne som Crosby, Stills, Nash & Young, over Gram Parsons til The Grateful Dead og New Riders Of The Purple Sage, som er i den psychedeliske ende. Så opdagede jeg Johnny Cash, Waylon Jennings, Kris Kristofferson og Willie Nelson. Og derfra Eagles, som måske sangskrivningsmæssigt var det band, som fik mig på sporet i forhold til The Consolation.

Leif Bruun, der spiller pedalsteel, er jo en af Danmarks ypperste på det instrument, og jeg tror sådan set at Leif er den af os, der er mest velbevandret i country.

Der er noget rebelsk og noget befriende uprætentiøst i meget countrymusik

Der var noget mere “beskidt” på spil. Noget bid og noget kant, langt hår og læderjakker.

Så jeg blev klar over begreber som country rock og outlaw country.

Men også han har spillet med et væld af pop- og rocknavne over årene.

Jeg tror der er noget enkelhed i country, som appellerer.

For mig personligt begyndte det med Bob Dylan, som på et par af sine album flirter en del med country.

En frihedstrang og en udlængsel, men også en nostalgi. Sådan er det i hvert fald meget for mig.

HVORDAN ER MARKEDET FOR COUNTRYMUSIK I ØJEBLIKKET?

Det er rigtigt pænt, faktisk.

Europa er ved at komme rigtigt godt med, og der dukker hele tiden flere og flere festivaler op.

Der er mange ildsjæle derude, som gør rigtigt meget for at få genren frem.

Det kunne være dejligt, hvis radioen herhjemme også kom lidt mere med i kampen.

Vi spillede fx for nylig på en ret stor festival i Berlin (Country Music Meeting Berlin), hvor countryfans fra hele Europa var samlet.

Tyskland, Norge og Sverige har nok haft førertrøjen på i en del år, men Danmark er ved at komme godt med.

Det er som om at fx DR har en meget stærk antipati overfor mærkatet “country”.

Men heldigvis er der flere af de større danske navne, som er med til at bryde barriererne ned.

Vi spillede i 2019 fx på den nye Midland Festival på Fyn, hvor vi også skal spille i 2021.

Vi i The Consolation gør i hvert fald alt hvad vi kan, for at vise, at “country” og “countryrock” er mange ting, og ikke behøver at være, hvad end éns fordomme imod genren så måtte være.

HVORDAN SYNLIGGØR I JER?

I starten af vores karriere var mantraet: “Spil, spil, spil” .

Det handlede om at spille så mange koncerter som muligt.

Hvad enten der var hyre eller ej. Bare ud at spille.

Og det gjorde, at vi ligesom “udtjente vores værnepligt”, blev bedre performere og et mere sammenspillet band.

Vi fik en fornemmelse af, hvad der fungerede live, og hvad der ikke fungerede.

Vi fandt også ud af, bilder jeg mig ind, hvad der skulle til, hvis vi ville rykke et niveau op.

Det var sådan en vigtig læretid, og det var selvfølgelig også med til at folk i København, hvor de fleste af vores tidlige koncerter fandt sted, fandt ud af, hvem vi var. Men vi ville jo ikke bare spille der.

er max fokus på musikken og på at have en stærk aften.

Det er højt på vores prioritetslister at prøve at være så synlige som muligt ude i “hjertelandet”, som jeg kalder det (vores forrige album ‘Heartland’ var meget en reference hertil).

Siden har vi faktisk mest spillet udenfor de større byer.

Det er rigtigt meget ude i landet, at vi oplever vores musik for alvor resonere. Vi elsker at spille i lokale musikforeninger, regionale spillesteder og lokale festivaler, hvor hele byen og lokalsamfundet støtter op om kulturlivet, og hvor der bare

Men foruden koncertaktiviteten, så er det naturligvis i vore dage meget via sociale medier at vi synliggør os på Facebook, Instagram, og hvad det ellers hedder.

Og blogs og andre passionerede musikmedier, som ikke kun er styret af annoncekroner og clickbait, men som rent faktisk brænder glødende for at skrive om musik, som kan gå i dybden, og dække dele af musiklandskabet, som fx de store dagblade ikke dækker.

Så derfor vil vi da gerne sige mange tak for muligheden her i Dansk MusikMagasin.

HVORDAN ER JERES MUSIK BLEVET TAGET IMOD?

Enormt godt, synes jeg.

Fra første album (“The Consolation”, 2015) har vi været et band, som dels har været så heldige at vi har været i æteren på landsdækkende radio, og dels, trods vores base i København, har været i stand til at spille mange koncerter rundt om i hele Danmark.

Både på vores forrige album

‘Heartland’, og til vores nye

‘Astoria’, har vi fået nogle virkelig flotte ord med på vejen fra diverse anmeldere.

Der er gudskelov stadig en håndfuld radioværter, som har mandat til at “bryde med doktrinen”, og spille musik, der tiltaler dem og deres smag. Og det er hos de værter, vi oftest blive spillet.

Det har vi altid prioriteret højt, for det er ved koncerter, man dels mærker responsen fra publikum bedst, og også der, man kan vinde nye fans.

Det er guld værd, og har fået os eksponeret overfor en masse mennesker, som rundt derude, og ikke vidste at de var vilde med den her slags musik.

Vi er et ambitiøst band, og man vil jo altid gerne bredere ud.

Vores fanskare er vokset støt og roligt over de senere 5 år, og vi har nogle virkelig skønne følgere, som bakker op om koncerter og nye udgivelser.

Det er vi ekstremt taknemmelige for.

Og jeg synes også, at vi med

‘Astoria’ viser, at vi er et seriøst bud på et af de næste store bands indenfor, hvad man kunne kalde “voksenmusik”, i Danmark.

Hvad angår omtale, anmeldelser og tilstedeværelse på radioen, ja så kan vi bestemt heller ikke klage.

Det er naturligvis ment lidt i spøg. Men med “voksenmusik” mener jeg bare; den håndspilledemåske ikke supermoderne, men så til gengæld måske lidt mere langtidsholdbare musik - som kan høres om 10, 20, og 30 år, uden at lyde tåkrummende meget af en bestemt tendens, der lige var fremme et par år, der omkring år 2020.

Vi har en stærk tro på at “den gode sang” er en tidløs størrelse.

Trendydonna er et dansk brand, somproducererspeciellestrømpebukser med motiver som heste, musik, golf og biler.

Vi har gjort vores yderste for at gøre disse tights så elegante og stilfulde som muligt.

Så hvis du har en passion for disse emner, og gerne vil have nogle lækre nylonstrømper, der stikker ud og giver en masse komplimenter, så er dette lige noget for dig.

Vi har valgt nogle af de bedste materialer, så de er lækre og komfortable.

LALOU Om mig og musikken

Hvilke genrer synger du?

Jeg skriver musik indenfor popgenren. Og det er jo et vidt begreb.

Men jeg kan sige om min musik, at den ikke er mainstream.

Jeg kan godt lide at flette lidt uforudsigelighed ind i musikken.

Det gør jeg ved at krydse andre genrer, gerne jazzen, men nogle gange også lidt latin-genren.

Sidstnævnte mest fordi jeg har skrevet mange af mine sange på en lille spansk ø ved navn ”La Gomera”. Øen hører til de kanariske øer, er ret besværlig at rejse til og derfor endnu ikke så oversvømmet af turismestrømmen.

Her finder jeg inspiration i dens ret afvekslende natur, der skifter mellem rå klipper/lava landskab i dalene og omkring kysterne og frodige skove oppe i bjergene.

Lige så omskiftelig er også mine sange. Det gør musikken lidt spændende.

Min nye single ”When your heart feels free” er også skrevet nede på øen ”La Gomera”.

Den er et ganske godt eksempel på den blandede genre, jeg skriver indenfor.

Man kan tydeligt fornemme det sydlandske i musikken og at der er lagt vægt på de rytmiske accenter, samtidigt med der er noget farverigt i kompositionen.

Det kan man i øvrigt ligesådan fornemme i musikvideoen!

Skriver du tekst og musik selv?

Yes.

Melodi, tekst og akkompagnement.

Jeg sparrer med mine bandkolleger, når vi skal have flettet nogle soloer ind og der skal arrangeres noget ekstra, så det passer til en live optræden eller indspilningerne i studiet.

Det var gået viralt og havde fået verdenens opmærksomhed.

Også Amnesty international havde startet en kæmpe aktion, da kvinden var blevet fængslet.

Hvad handler dine sange om?

Jeg er optaget af at få sagt det usagte med min musik.

Meget af det, vi som mennesker kan finde på at tie ihjel.

Fordi det er tabuiseret, fordi det er svært at tale om, fordi det ikke er interessant nok til at være kommet i medierne.

Eller måske er det nået i medierne, men så er der ikke sket mere ved det.

Jeg skrev en sang om en iransk kvinde, som var blevet idømt 16 års fængsel, for at have taget sit hovedtørklæde af offentligt og så havde delt hvide papirblomster ud til kvinder i Teherans gader, mens hun ønskede kvinderne en glædelig kampdag og appellerede til at de skulle leve deres drømme.

Dette havde hun filmet og delt på internettet.

Der var indsamlinger og folk delte historierne på de sociale medier.

Men så skete der ikke mere. Måske også fordi nødhjælpsorganisationerne rendte panden mod en mur…

Historien forsvandt efterhånden ud af folks bevidsthed. Og andre historier kom til.

For vi er mættet af informationer.

Og der kommer hele tiden flere.

Så der er historier, der dør.

Denne historie fik lov at leve videre.

Sange som ganske vist handler om noget, der er tungt, men samtidigt altid med et element af håb i sig.

Det er sidstnævnte, jeg gerne vil sprede.

Jeg håber, at kvinder som har denne historie, en dag kan høre sangen.

I teksten fortæller jeg om, hvor meget jeg beundrer hendes mod og hendes evne til at kæmpe.

Hun skal aldrig glemmes.

Og heller ikke alle de andre, der er i samme situation. Sangen hedder ”Time to heal”.

Engang var han skoleleder.

Nu er han reduceret til ”ham den gamle”, der ikke vil spise sin mad. ”That´s not him anymore” hedder sangen.

Et andet emne, jeg er optaget af, er ensomhed.

F.eks. har jeg skrevet en sang, jeg blev inspireret til via en novellesamling.

Summa summarum kredser mine sangtekster om det eksistentielle.

Om det, vi mennesker som flokdyr har så meget behov for: relationer, kærlighed og en anerkendelse af at vi er gode nok.

Mange fællestemaer er opfordringen til at stå op for sine egne værdier og ikke lade andre bestemme, hvad vi skal føle.

Sangen handler om en ældre herre, der bor på et plejecenter, hvor personalet godt nok gør deres bedste for at bidrage til at hans liv skal være godt- efter omstændighederne.

Man kan ikke føle forkert

Han sidder i kørestol, men hovedet fejler intet.

Men det han mangler, er intellektuel stimulans og at føle sig respekteret.

Min nye single ”When your heart feels free” handler netop om det og om at det, at føle sig fri som menneske, ikke bør være knyttet til et bestemt sted, hvor vi befinder os.

Derimod bør vi kunne være os selv, hvor end vi er henne og hvem vi end er sammen med.

Hvad og hvem er du inspireret af?

Inspiration får jeg meget igennem naturen.

For eksempel kan et bestemt udsyn fremkalde melodier eller tekstpassager i mit hoved. Ofte, fordi tankerne får frit løb, Men ofte også, fordi jeg associerer følelser eller stemninger med det, jeg ser. Og den slags ”lade tankerne flyde” kan jeg bedst, hvor der er store vidder.

Nogle bliver jeg fortalt, nogle har jeg selv oplevet, nogle finder jeg igennem medierne eller ved at læse skønlitteratur.

Endelig kan jeg også sagtens blive inspireret af andre kunstnere.

Fx kan jeg sidde midt i publikum til en koncert og pludselig relatere til noget i sangteksten og så skynder jeg mig og får skrevet et stikord ind i min telefon, så jeg senere kan gå videre med idéen.

På samme måde er det i øvrigt også nogle gange helt uden stimuli udefra.

Jeg kan sidde i bilen og køre og pludselig dumper en idé bare ned fra himlen.

Så i værste- nej... i bedste tilfælde, må jeg jo køre ind til siden og skrive den ned :-D

Fx når jeg står ved kysten, det kan såmænd også være her i Danmark. Hvis jeg kan se langt ud mod horisonten. Eller hvis jeg kan være i en dybgrøn skov, hvor der er et hav af farvenuancer og små lyde fra en bæk eller nogle fugle.

Jeg bliver også inspireret af historier, jeg bliver vidne til.

Hvis jeg skal nævne nogle navne på kunstnere, der inspirerer mig, så er Tori Amos et godt bud.

Der er en stor følsomhed over hendes sange.

Det mere smertefulde, som også er del af mit tekstunivers er nok ret inspireret af Alanis Morisette og måske ”The Cranberries”.

Musikalsk er jeg også inspireret af Jonatha Brooke.

Jeg elsker de små skævheder, jeg oplever i hendes musik, især harmonisk.

Igen er det ikke nemt at forklare med ord.

Det er nogle følelser, hun fremkalder i mig med hendes sange. Og de følelser kan jeg genkende og på en måde er det måske de samme følelser, jeg får igennem den musik, jeg selv skriver.

Hvor er det bedste sted du har givet koncert?

Der er en ting, jeg elsker allermest ved at spille koncert:

Det er når jeg har mulighed for at komme tæt på mit publikum.

Når jeg kan nå dem med de historier, jeg fortæller gennem sangene.

Det kan blive dybt

Det er en ældre DSB bygning, som er omdannet til et kulturhus, hvor der nu er en aktiv forening, der bestyrer en masse projekter, heriblandt bliver der arrangeret koncerter i forbindelse med et event, der hedder ”Musikstationen”, hvor forskellige optræder på skift, både rutinerede artister og også et husorkester og singer-songwriters og alle mulige kreative sjæle.

Det sted, hvor jeg virkelig elsker at optræde er et lille intimt sted, kaldet ”Stationsbygningen” i Ringe.

Men der bliver også arrangeret mere ”almindelige” koncertaftener. Jeg holder i øvrigt koncert der den 3. oktober i år.

Det særlige ved Stationen er at der kun er plads til ca. 50 mennesker. Og der er en helt speciel ånd på det sted.

En rummelighed.

En varme blandt de mennesker, der kommer der.

Det siger både større og mindre kendte artister, der har optrådt der.

rørende for mig at se, når folk reagerer på den gode måde!

Spiller du altid sammen med de samme musikere?

Jeg har nogle faste musikere, jeg indspiller sammen med og som er med i mit projekt.

Jeg spiller dog faktisk en del solo eller sammen med en af dem. Det er planen at vi også skal en masse ud.

Tidligere har jeg været i alverdens forskellige løse projekter, men i dag er jeg glad for, at have mere fokus og gå mere målrettet til værks.

Det er ikke utænkeligt at mit band setup kan blive lidt fleksibel med tiden, og at jeg kan finde på at rekruttere musikere til forskellige lejligheder/arrangementer.

Jeg er jo inspireret af forskellige kunstnere, jeg kan relatere til og som jeg føler, har påvirket mig til at blive den, jeg er i dag. Som sanger er det fx Marie Frederiksson, forsangeren i bandet ”Roxette”, som jo desværre fornyeligt er gået bort. Hende lyttede jeg meget til som teenager. Og sådan opstod også drømmen om selv at blive sanger. Ofte former vi jo vores musikalske identitet igennem de kunstnere, vi inspireres af.

Sanne Salomonsen har i øvrigt også gjort stort indtryk på mig.

Jeg ville ønske, jeg selv havde skrevet sangen ”Hjem”. For den kan jeg virkelig relatere til. Det er jeg sikkert ikke den eneste, der kan.

Hvilken sang ville du ønske at du havde skrevet?

Jeg spiller faktisk ikke så frygtelig mange covers. Og dog: Her under Corona-krisen spiller jeg en del covers herhjemme.

Vi laver sådan et ”fælles-sangprojekt” her i den lille by, hvor vi bor, hvor naboer synger med fra hver sit hus.

Vi streamer det, så flere kan se og høre det. Det er ret sjovt.

Jeg kender følelsen af at have kæmpet i mange år for at kunne være den, jeg er i dag.

Efter at jeg blev skilt fra mine børns far og min verden var brudt fuldstændigt sammen og jeg knap nok vidste, hvem jeg var, gik der mange år, hvor følelsen af uvished var en trofast følgesvend.

Jeg måtte på mange måder starte forfra og også her var det musikken, der faktisk på mange måder reddede mig fra at synke fuldstændigt sammen.

Det var i den fase, en veninde lokkede mig med til en af Sanne Salomonsens koncerter.

Jeg var slet ikke motiveret for at være social.

Jeg havde slet ikke lyst til at tage til koncert.

Jeg kan tydeligt huske, at vi stod næsten helt foran i Arena Fyn og Sanne sang denne vidunderlige sang ”Hjem”.

Jeg kan huske at tårerne trillede nedad kinderne på mig.

Det var tårer af lettelse. For jeg kunne mærke at jeg ikke var alene.

Der er mange, der oplever smerte. Det vidste jeg jo godt med min fornuft. Men i følelsen havde jeg ofte følt mig alene.

Den sang har jeg spillet mange gange herhjemme.

Mine børn elsker at høre den.

Jeg sang den også til min datters konfirmation.

Med det budskab at hun altid skal kunne finde hjem her i livet. Uanset, hvor svært det nogle gange kan være.

At jeg ønsker for hende at hun altid skal kunne finde sig selv igen, hvis hun møder modgang i livet.

Jeg er Sanne Salomonsen evig taknemmelig for den sang.

Den gjorde noget ved mig som menneske, men også som sangskriver.

Hvad har du af drømme og planer for fremtiden, med din musik?

Lige nu lever jeg ikke af min musik. Jeg har et par andre uddannelser også, så jeg har andet arbejde, jeg tjener mit levebrød med, mens jeg opbygger karrieren indenfor musikken. Ingen ved, hvad vej det her vil gå. Og uden at kende vejen, er det lidt svært at kende målet.

Lige nu har jeg ikke udgivet så meget musik endnu. Jeg har ikke været på en tourné. Det har jeg til gode endnu.

Det ville jeg elske at prøve! Og jeg vil skrive meget meget mere musik. Det er fantastisk at skrive en masse.

Jeg har længe været i en periode nu, hvor sangene bare falder ned fra himlen.

Jeg håber at denne kreative fase bliver ved rigtig længe.

Og så længe er det også det, der er fokusset: at få skrevet disse sange færdigt få dem ud i verden.

Det er vel enhver original kunstners drøm

Jeg har en drøm om at leve meget mere af musik end jeg gør nu

Hvordan har du og din musik udviklet sig fra du startede og til nu?

Nu er det jo sådan, at jeg kun er i begyndelsen af at leve drømmen som udøvende kunstner ud.

Jeg udgav min første single sidste efterår. Og siden da er det bare gået stærkt.

Jeg fik samlet mit band, og vi begyndte indspilningen af det her album.

Jeg havde skrevet nogle sange, som jeg helt sikkert synes, skulle ud i verden, så sådan blev grundstenen til ”Secret Smiles” lagt.

Det er navnet på mit kommende album.

Allerede på den korte tid siden efteråret kan jeg dog mærke, der er sket noget med musikken.

Jeg tænker at stilen er lidt den samme. Men musikken er på en måde blevet lidt mere ”konkret”.

Måske er det også bare en følelse, der kommer indefra. Fordi jeg som sangskriver måske har fundet mig selv mere. Fordi jeg følger den her drøm nu.

Og derfor begynder at forstå, hvad jeg gerne vil stå for.

Både stilmæssigt, men også indholdsmæssigt og ja- især musikalsk.

Måske handler mest af alt om at turde satse. Og stå ved det og vide, at man godt kan være det bekendt.

Du synger på engelsk, hvordan bliver din musik taget imod i udlandet?

Jeg er som sagt ganske meget i begyndelsen af min karriere.

Jeg har spillet et par små koncerter på ”La Gomera” og så er musikken jo spredt over forskellige internationale streamings platforme.

På de sociale medier er der sjovt nok mange fra Indien, der følger mig og flittigt kommenterer min musik og der falder den ret meget i god jord.

Jeg har også en del tyske følgere på de sociale medier, men det tror jeg, hænger sammen med at mine rødder stammer derfra og jeg har reklameret i Tyskland igennem de forbindelser, jeg har der.

På La Gomera blev min musik også taget godt imod. Ellers har jeg ikke spillet live i udlandet endnu med min egen musik.

Engelsk er et dejligt sprog at synge på

Lydene er gode at kombinere med min musik og så er det selvfølgelig lækkert at man kan nå en bredere målgruppe. Men det engelske kan også skabe en vis distance for mig som sangskriver.

Denne distance kan være gavnlig, især når det er svære emner, jeg skriver om.

Emner, der igennem et andet sprog på en måde bliver mere ”tilgængelige” for mig.

Nemmere at gå til, så at sige.

Når så det er sagt, så har jeg faktisk også skrevet par få sange på dansk.

Jeg er ofte blevet opfordret til det.

Måske for at man er lidt ”folkelig”.

Jeg er dog ofte vendt tilbage til det engelske.

Jeg tror faktisk på at man i live sammenhæng kan formidle en historie så fyldestgørende, at sproget i teksten kan være sekundært for forståelsen af sangen.

Velkommen indenfor i BORG SOUND

Besøg en af vores fysiske musikbutikker i København og Odense, og oplev vores store sortiment af kvalitets musikinstrumenter og lydudstyr.

Vi fører en lang række af de bedste og mest anerkendte brands i industrien, og udvider løbende vores produktudvalg med de nyeste produkter på markedet.

Vi har instrumenter og tilbehør i enhver genrer. Og har vi ikke præcis det du søger, så gør vi alt hvad vi kan for at skaffe det hjem til dig.

Har du brug for vejledning eller hjælp, er du altid velkommen til at komme ind og få en snak.

Vores kompetente og professionelle team står klar med svar på hvad end forespørgslen måtte være. Og ved vi det ikke på stedet, finder vi ud af det.

Vi kan også tilbyde reparationer og finjusteringer hvis dit instrument eller udstyr skal have nye strenge, fikset elektronikken eller noget helt tredje.

Du er altid velkommen til at komme ned med dit udstyr og så kigger vi på det.

Vi glæder os til at se dig i BORG SOUND eller på www.borgsound.dk

Guitarist Søren Andersen

Tilfældigheder og hårdt arbejde.

Det er vejen frem..

Og en enkelt ting mere…

Don't be an asshole!!!

Hvordan kan man leve af at spille hård rock nu til dags?

Jeg har jo beskæftiget mig med det, siden jeg var helt lille.

Og for 10-15 år siden, jeg besluttede mig for, at nu går jeg efter at blive rendyrket rockmusiker.

Jeg har lavet rigtig mange ”mærkelige ting”. Jeg har blandt andet spillet banjo i Hush, da de kom frem. Men jeg er nok bedre til at stå og tæve en gammel ”Strat”, end til at spille banjo.

mit eget lille ”tivoli”, men hvor gyngerne og karrusellerne er skiftet ud med produktion, sangskrivning, spille live og noget af det er blandet sammen.

Så når jeg ikke spiller smart med min guitar, sidder jeg og nørder i Medley-studiet.

Jeg får det til at virke, med mine små forlystelser, i mit ”tivoli”, for jeg tror det vil være hardcore KUN at leve af at spille guitar.

Jeg beskæftiger mig med Rock`N`Roll, og jeg har ligesom

Men… Guitaren ER min bedste ven. Den brødføder mig, den underholder mig, og den holder mig også vågen om natten.

Så, det drejer sig om den.

Da ”Grungen” fader, kommer der et hul, hvor guitar-rock faktisk var ikke-eksisterende.

Her nørder vi gear, og der er mange der drømmer om at komme ud at spille, uden for

Jeg lavede et band der hed Kick

The Kangaroo, hvor vi havde masser af guitar. Det var skide sjovt, men det var hårdt.

Danmark, og at få et gig hos en etableret kunstner. Det som jeg har gjort forkert og lært, vil jeg jo gerne give videre. Det som Lars Danielsson, Poul Halberg og Mikkel Nordø gjorde for mig, da jeg var 16 år, det synes jeg ligesom, at jeg skylder, at give videre.

Men der er sket et eller andet, i gennem de sidste 10 år.

Jeg tror at sådan en som John Mayer, har haft stor indflydelse, fordi han har kommercialisere det at spille guitar.

Og spille GODT på guitar. Der er kommet en ny wave af det. Og det glæder mig.

Da jeg var knægt, sad jeg jo i den lokale musikforretning, og fik lov at hilse på F.eks.

Søren Reiff, da han holdt workshop, og fortalte om, hvordan det var at spille på TV.

Han var med i Glæsels Orkester. Og det var jo stor inspiration for mig. Så den bold vil jeg gerne spille videre til andre.

Jeg har undervist i guitar, men gør det ikke så meget mere.

Men jeg kører workshops og clinicks, for det er dejligt at mødes med kollegaer.

Og så er det bare fedt at møde andre musikere på den måde.

Mange er jo selv professionelle guitarister, og deler erfaring.

Det kan jeg rigtig godt lide.

Er det sværere at starte en guitar-karriere op i dag?

Nej, det handler bare om vilje. Det handler om at gå til den.

Det handler om, ikke at give op. Det handler om at stå fast.

Jeg tror at det altid har været svært og håbløst at leve af at lave musik.

Stig, fra D-A-D faldt på en scene og brækkede armen, og de skulle bruge en bas-vikar. Og det kom jeg til at sige ”ja” til.

Jeg tror heller ikke det var let for Black Sabbath eller Aqua.

Det gælder nok alle genre.

Held og tilfældigheder spiller rigtig meget ind.

Man møder lige en der kender nogen der står og mangler en guitarist.

Og det var jo et eventyr for mig. Det førte så til et album, med Jesper Binzer, og jeg har haft

D-A-D i studiet nogen gange, så jeg føler mig i den grad, som en ven af bandet. En stor drengedrøm. Jeg har altid været stor

Jeg kom ind i musikbranchen via Melodi Grand Prix.

Jeg startede med at spille med en kvinde der hed Lonnie Devantier, og af den vej mødte jeg Tommy Seeback og Ivan Pedersen , som introducerede mig for et hav af musikere.

D-A-D-fan, og er det stadig.

Man kan aldrig vide når man løber ind i nogen, hvad det kan føre til

3 gode råd til kommende musikere

Vær forberedt Lad vær med at komme for sent Lad vær med at være et røvhul

Klik

her for at se interviewet med Søren Andersen

Annoncepris—hel A4-side:

1000 kr. plus moms

Inkl. Link til webshop

Annoncepris—halv A4-side: 500 kr. plus moms

Inkl. Link til webshop

Annoncepris—dobbelt A4-side:

2000 kr. plus moms

Inkl. Link til webshop

Tak fordi du læste Dansk Musikmagasin

Det er produceret helt uden mediestøtte.

Så, hvis du vil støtte Dansk Musikmagasin, så flere musikere kan blive set og komme længere ud med deres musik, er du meget velkommen til at støtte med et valgfrit beløb, så der er lidt til at dække udgifterne.

Du SKAL ikke… Men du MÅ.

Tak for du støtter det danske musikliv