JT 03/2011

Jernbane Tidende 113. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvh.: Ulrik Salmonsen Layout: Lise Meier E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S ISSN 0902-9710 Deadline for stof til de næste numre er: 25. juli 2011 19. september 2011 14. november 2011

Leder:

Dukkefører Schmidts tragiske teater

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning, medmindre der er gjort opmærksom på det.

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk DJ’s hjemmeside: Formand: Næstformand: Hovedkasserer: Forbundssekretær: Faglige sekretærer:

Informationsmedarbejder: Socialrådgiver: Arbejdsskadesagsbehandlere:

Åbningstid:

www.djf.dk Ulrik Salmonsen Henrik Horup Kirsten Andersen Niels Sørensen Jan R. Christensen Per Petersen Carsten Sauer Per Helge Christensen Flemming Jaller Carsten Jokumsen Karin Angermann Mikael Kristensen Ole Husted Andersen ma.-to. kl. 9-16 fredag kl. 9-15

Situationen i - og omkring - DSB med tilhørende datterselskaber bliver mere og mere kaotisk, og frustrationen blandt medarbejderne stiger faretruende. Blandt medarbejdere forstår ingen længere hensigten med den dagsorden, transportministeren sætter fra dag til dag. Forvirringen tiltager i takt med, at transportministeren konstant ændrer fokus og udsender nye uforståelige og ubegrundede signaler,

tilsyneladende alene i den hensigt, over for offentlighed og journalister, at sløre sporene bag sig. Transportministeren er dukkefører i en politisk kamp for afhændelse af al offentlig virksomhed - i denne kamp er troværdigheden og sandheden de første ofre.

Dansk Jernbaneforbund vil til den bitre ende kæmpe for at sikre vores arbejdspladser i både DSB, DSBFirst og

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

•

Du kan altid finde en ledig feriebolig hos DJ-Ferie Ledige boliger fremgår af feriekalenderen på forbundets hjemmeside.

Du er også velkommen til at ringe og forhøre om specifikke uger.

Kontakt DJ-Ferie på tlf. 36 13 25 10.

Telefonerne er åbne på hverdage mellem

Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstid: ma.-fr. kl. 10-12

Forsidebillede: Paw Wulff Kyllesbech

2

10-12. Det er også muligt at efterlade besked på telefonsvarer eller sende en mail til ash@djf.dk.

• MARBELLA • SITGES • PORT FRÉJUS • PARIS • PRAG • L • HORNBÆK • GILLELEJE • LANGELAND • BLÅVAND

de øvrige datterselskaber. ”Vi vil under ingen omstændigheder acceptere fyringer - koste hvad det koste vil” - lyder den klare besked fra vores medlemmer.

Situationens alvor understreges af, at man nu rundt om på arbejdspladserne er begyndt at etablere spontane fraktionsgrupper - noget vi i Dansk Jernbaneforbund bestemt ikke har været vant til, og som vi betragter med allerstørste alvor.

I Dansk Jernbaneforbund er vi bekendt med, at der er regler på det svenske arbejdsmarked, som gør det meget svært at afskedige sine medarbejdere. Den kendsgerning, at der i Sverige findes andre regler på arbejdsmarkedet, skal på ingen måde gå ud over Dansk Jernbaneforbunds medlemmer. Der har igennem længere tid været en skævdeling med væsentlig flere svenske lokomotivførere og trainmanagers end forudsat til at udføre den grænseoverskridende kørsel. Resultatet af denne skævdeling er, at lønudgifterne er væsentligt højere, end de ville have været, hvis kørslen havde været effektivt planlagt.

Tlf. 36 13 25 10

•

Dansk Jernbaneforbund lå på det nærmeste vandret i luften for at være behjælpelig med at skaffe det personale, som DSBFirst havde brug for, og der blev indgået fornuftige aftaler - også om fordeling af den grænseoverskridende kørsel.

Det har imidlertid knebet gevaldigt for DSBFirst at overholde de indgåede aftaler og overenskomster. DSBFirst skal ikke få held til først at lokke med guld og grønne skove og derved få medarbejderne til på det nærmest at stå på hænder for selskabet, for bagefter at give vores medlemmer sparket når ministeren bider dem i haserne.

Det vil give både DSBFirst og DSB slemme skrammer, hvis man forsøger at spille hasard med vores medlemmer. Der er ingen tvivl om, at DSBFirst har været og vil være en sund virksomhed, men når der sker politisk indblanding fra transportministeren side - med ministerens trusselsbillede hængende over selskabet, at hvis der ikke kommer rettidig toggang på Kystbanen, kan andre selskaber få opgaven, vel vidende at den køreplan, hans egen Trafikstyrelse har lagt til grund for udbuddet, aldrig kommer til at fungere - ja, så skal det gå galt.

hverdage 10-12

•

Hele sagskomplekset, som har været flittigt refereret i pressen gennem de seneste måneder, har nu vist sig at have været en storm i et glas vand. Der har simpelthen været skudt med spredehagl i den nedrige hensigt at få bortdømt DSBFirst og få sprængt DSB i atomer, alene fordi en tilfældig liberal minister ser sig sur på DSB og DSB’s medarbejdere.

Hele den proces, DSB og DSBFirst igennem de seneste måneder har været udsat for, med voldsom interesse fra pressens side, er ideologisk styret af højrefløjen og iscenesat af transportminister Hans Christian Schmidt.

For jernbanen og vores arbejdspladsers fremtid skyld må det nu være mere tydeligt end nogensinde, at der må et systemskifte til. Dansk Jernbaneforbund går derfor på barrikaderne op til det kommende folketingsvalg for en bevarelse af vores medlemmers arbejdspladser og en bevarelse og udbygning af jernbanen.

e-mail: ash@djf.dk Fotos: Blokhus

LONDON • BERLIN • HAFJELL • LÖNÅSEN • TORSERYD • BORNHOLM • MARIELYST • D • NØRLEV STRAND • SKAGEN • LØKKEN • LØNSTRUP • SALTUM • BLOKHUS • 3

Tidslinje: DSBFirst-sagen Af Carsten Jokumsen Fotos: Klaus Holsting

17/3-2011: De ministerielt udpegede bestyrelsesmedlemmer beslutter at fyre administrerende direktør Søren Eriksen.

Beslutningen sker formentlig efter tilskyndelse fra transportminister Hans Christian Schmidt. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer blev ikke hørt, inden beslutningen blev truffet.

18/3-2011: Transportminister Hans Christian Schmidt erklærer, at han vil til bunds i regnskabsrodet i DSB. 23/3-2011: Det kommer frem i medierne, at Transportministeriet var blevet orienteret om situationen i DSBFirst så tidligt som i 2009 samt løbende i 2010.

Det var en fåmælt og kontant transportminister, der deltog i DSBs virksomhedsmøde den 27. april. Alt gik efter bogen, manuskripterne blev læst op og maskerne var lagt i de korrekte alvorlige folder.

24/3-2011: Transportministeren sætter midlertidigt stop for nye udlandsaktiviteter for DSB, indtil der er styr på økonomien og forholdene vedrørende Kystbanen.

29/3-2011: Det bliver endeligt afgjort, at fyringen af direktør Søren Eriksen ikke er ulovlig. Bestyrelsesformanden indrømmer dog, at forløbet var uelegant. DSB - på foranledning af bestyrelsesformand Mogens Granborg - meddeler, at en samlet bestyrelse nu har taget fyringen til efterretning. Dette er ikke korrekt. To bestyrelsesmedlemmer, bl.a. Ulrik Salmonsen, er stadig imod fyringen.

31/3-2011: Transportministeren beskylder den fyrede direktør for at have skjult oplysninger for bestyrelsen og ministeriet.

Der er med al sandsynlighed tale om politisk røgslør.

1/4-2011: Ordet konkurs nævnes for første gang i officielle udmeldinger vedrørende DSBFirst.

Transportminister Hans Christian Schmidt har i sagen vedrørende DSBFirst været god til at pege på andre, når ansvaret har skullet placeres.

4

9/4-2011: På et ekstraordinært bestyrelsesmøde diskuteres de forhold, der peger på, at DSBFirst muligvis kan siges at have modtaget ulovligt statstilskud via samhandel med DSB. Senere samme aften beslutter Ulrik Salmonsen sig for at udtræde af bestyrelsen.

10/4-2011: Transportministeren nævner for første gang DSBs serviceforpligtelse, der reelt betyder, at DSB skal overtage driften af Kystbanen (den danske del), hvis DSBFirst går konkurs.

15/4-2011: Det blev officielt meddelt, at den konstituerede direktør Klaus Pedersen har fået andet arbejde og derfor har sagt sin stilling i DSB op. Desuden blev det denne dag meddelt fra Transportministeriets side, at FirstGroup tilsyneladende kunne undsige sig deres andel af gælden i DSBFirst grundet en uheldig kontraktudformning.

26/4-2011: Bestyrelsesformand Mogens Granborg udtræder af bestyrelsen på det kommende virksomhedsmøde (den 27/4), da den verserende sag vedrørende DSBFirst tager for hårdt på helbredet.

27/4-2011: På virksomhedsmødet kunne Transportministeren ikke umiddelbart give bestyrelsen decharge, før sagen var blevet undersøgt til bunds. Dette var ikke - understregede han - et mistillidsvotum til bestyrelsen. Desuden blev de første skridt til at skifte revisionsselskab taget, idet det blev meddelt, at Deloitte og KPMG kun fortsætter, indtil et egentligt udbud af opgaven er foretaget.

Umiddelbart før virksomhedsmødet offentliggjorde DSB en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at direktør i DSB Vedligehold og tidligere økonomidirektør i DSB Bartal Kaas var blevet fyret grundet manglende resultater i DSB Vedligehold men i lige så høj grad på grund af den måde, hvorpå DSBFirst transaktionerne var blevet håndteret i hans tid som økonomidirektør.

Virksomhedsmødet i DSB var Mogens Granborgs sidste officielle opgave som formand for DSBs bestyrelse.

5/5-2011: DSB fyrer direktøren for DSBFirst og DSB Sverige, Karsten Rønn Andersen. Angiveligt skal begrundelsen findes i de manglende resultater og den manglende indtjening i de to selskaber.

9/5-2011: Regeringen vælger at udpege bankdirektør Peter Schütze som ny formand for bestyrelsen.

Siden 9/5-2011: Det har i pressen føget med beskyldninger om ministeriel censur af DSBs medarbejderavis, om hvorvidt lånene nu også er ulovlige eller ej - det er der nemlig delte meninger om - og om at ministeren længe har været orienteret om lånene. Sagen er langt fra slut endnu.

Klaus Pedersen, konstitueret administrerende direktør, er gået til opgaven med iver. Det er i forløbet kommet frem, at han har fået nyt job i en privat virksomhed.

Det er måske derfor, at han var villig til at påtage sig den noget utaknemmelige opgave at rydde op efter ministeren.

5

Beskidt politisk spil omkring DSBFirst Historierne har bølget frem og tilbage i pressen, revisorerne har været åbenlyst uenige og Transportministeren har som sædvanligt været undvigende men bestemt.

Dansk Jernbaneforbunds formand Ulrik Salmonsen har været ufrivilligt tæt på sagen i sin egenskab af medarbejderrepræsentant i bestyrelsen. Den post bestrider han ikke længere. Derfor kan han nu tage bladet fra munden og kommentere på det beskidte politiske spil om DSBFirst.

Af Carsten Jokumsen Foto: Søren Jonesen

Hvad var din første tanke, da bestyrelsen besluttede at fyre Søren Eriksen uden om de medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentanter?

– Min første tanke var, at det kunne jeg ikke støtte. Jeg havde jo ikke været en del af den proces, og derfor kunne jeg heller ikke sige god for at fyre den administrerende direktør på baggrund af et møde, jeg ikke selv havde deltaget i. Dernæst

6

er jeg sikker på, at selv om jeg havde deltaget i mødet, så ville min holdning have været den samme, at jeg ikke ville være med til at fyre den administrerende direktør, for jeg synes, at Søren Eriksen har gjort det ufatteligt godt for DSB. Med Dansk Jernbaneforbunds briller, hvordan vil du så beskrive den politiske proces, og spillet omkring DSB i den tid der er gået siden Søren Eriksens fyring?

– Det billede jeg ser, peger ene og alene på en politisk fyring. Der er ikke kommet noget frem regnskabsmæssigt, som har vist problemer i betydeligt

omfang. Det hænger sammen for DSB. Med hensyn til DSBFirst, så var det umiddelbart salget af Helgoland til DSB Vedligehold, der først blev peget på som problematisk. Som bestyrelsesmedlem har jeg hele tiden været imod oprettelsen af DSB Vedligehold A/S, det har jeg meddelt på samtlige bestyrelsesmøder.

– Til de kvartalsvise regnskabsmøder har der altid siddet to revisorer fra KPMG, to revisorer fra Deloitte, Rigsrevisoren plus hans højre hånd samt DSBs interne revisor. Ingen af dem havde nogen bemærkninger, førend revisionsprotokollatet kom frem i sidste øjeblik. Der var ingen kurrer på tråden i december måned, og pludselig fra den ene dag til den anden var det rivende galt.

– Først var der salget af værkstedet fra DSBFirst til DSB Vedligehold, dernæst samhandlen mellem DSB og DSBFirst.

Nu er begge disse sager blevet undersøgt, og man har jo kunnet konstatere, at der ikke var noget at komme efter. Der var sket nogle fejl i dele af transaktionerne, men ikke noget alvorligt, og slet ikke alvorligt nok til at kunne kræve den administrerende direktørs afgang.

– Min vurdering af hele sagen er, at transportministeren har set sig gal på DSB, DSBs bestyrelse og Søren Eriksen, fordi Transportministerens forslag om at konkurrenceudsætte driften mellem København og Aalborg blev mødt med kritik.

Ministeren har jo også tidligere blandet sig utidigt i driften af DSB, men denne gang blev det bare for meget, og DSB var nødt til at gå ud og sige ”Hov, det kan man ikke!”, for DSB har jo en kontrakt, der gælder frem til udgangen af 2014.

Den kan man ikke bare sådan lige bryde.

– Ministeren har efterfølgende udøvet politisk censur over for medarbejderbladet ’DSB i dag’, hvor han fik bremset en artikel om netop konkurrenceudsættelsen København-Aalborg. Han har fået kørt sig selv op i en spids, og det endte så med fyringen af den administrerende direktør Søren Eriksen.

Hvordan ser du DSBFirsts fremtid som jernbaneoperatør i Danmark?

Det har jeg desværre svært ved at komme med et bud på, for det vil i sidste ende være en politisk afgørelse, og hvis der er noget, vi har lært i Dansk Jernbaneforbund, så er det, at politikere er utilregnelige, specielt den borgerlige regering. Men jeg har nu aldrig hørt om, at man har ladet et statsejet aktieselskab gå konkurs, så jeg tror ikke på at det vil ske. Det kan sagtens hænge sammen økonomisk. Men det er klart, at der skal laves nogle tilpasninger.

7

Bagsiden af Lean er nedslidning DSB S-Togs stationspersonale er gennemgående glade for Lean, men et stigende antal ansatte betaler prisen for den øgede effektivitet.

Af Gorm Grove Fotos: Ole Johnny Sørensen

Mange DSB-medarbejdere er glade for Lean. Det lyder også så godt alt sammen, alt det med at skabe værdi for kunderne og undgå spild. Men Lean-systemets stræben mod perfektion af arbejdsprocessen igennem løbende forbedringer har også en pris rent menneskeligt. Jan K.

8

Christiansen, der er områdegruppeformand for DSB S-Togs stationspersonale, tøver ikke med principielt at sammenligne Lean med en revolver i denne sammenhæng. − Lean er ligesom en revolver blot et værktøj. Det er måden værktøjet eller revolveren bruges på, der gør den farlig.

Og så er det mig, der som områdegruppeformand får sagerne, når medlemmerne skranter, fordi Leans stræben mod at skabe flow og fjerne spild i arbejdsdagen

slider dem ned, fortæller Jan. K. Christiansen.

Det er ham, der oplever bagsiden af Lean-medaljen, når stationspersonale ikke længere kan holde til det stigende pres.

Hvert sekund tæller − Vi taler om stationspersonale, som gennem 25-30 år har været vant til nogle arbejdsrytmer og nogle arbejdsgange.

Lige pludselig skal også de rende rundt

Er glad for Lean Tillidsrepræsentant og næstformand i gruppen, Mogens Carlsen, kan selv godt lide Lean. − Jeg synes det er at gøre tingene nemmere. Man får ryddet op og får tingene tættere på sig. Der hvor man skal bruge sine ting, har man dem. I Tåstrup har de et langt spor, hvor man i gamle dage rendte rundt fra sted til sted og hentede de forskellige dele, man havde brug for. Men så kom Lean, og der blev lavet nogle skabe, hvor alle ting stod. Det blev meget mere struktureret, der blev ryddet op og der kom orden. Så jeg synes Lean er en god ting, siger Mogens Carlsen, som imidlertid også godt kan se faren ved systemet, nu da det har virket i nogle år.

Da Lean for år tilbage blev indført med hjælp fra konsulentfirmaet ManTec blev det lovet, at der ikke ville ske fyringer, men at folk kunne risikere at blive flyttet rundt. Det holdt også stik i starten, men siden er der fyret en del af de ansatte.

ManTec kom ind udefra og så det hele med helt nye øjne. De gik og filmede folk og så, hvad de gik og lavede. Hidtil havde personalet været vant til at gøre tingene på en bestemt måde. Nu påpegede ManTec, at hvis man f. eks. som håndværker havde haft et helt sæt reservedele

stående, når et tog kom ind til hovedeftersyn, behøvede man ikke at rende så mange gange efter dele og kunne derved spare tid. Det betød, at håndværkerne for fremtiden fik færdigpakkede reparationssæt i kasser, som de ringede til lageret og bestilte, inden toget kom til eftersyn.

Mangler tavle-møderne − Efter at ManTec havde løst sin opgave fortsatte vi selv med Lean. Det er meningen, at vi skal have daglige såkaldte tavlemøder, hvor vi hver morgen mødes og holder status på, hvordan det går, om man er bagud eller foran, om man skal give den en skalle, eller om man kan give folk fri. Det skal man hver morgen, men det er her, at det svigter lidt. Der bliver ikke holdt de tavlemøder, som vi skal.

Det er en vigtig faktor i Lean at holde de møder, så man får styr på, om man er foran eller bagud. Er man eksempelvis bagud, er man nødt til at arbejde det tabte ind. Men de møder får vi ikke altid holdt, og det skaber frustrationer, siger Mogens Carlsen.

Jan K. Christiansen supplerer: − Det, der i princippet sker, er, at man begynder at flette opgaverne ind imellem hinanden, når man laver sådan nogle nye arbejdsmetoder. Det kan umiddelbart godt lyde meget charmerende og tillokkende. Jobbet bliver afvekslende og der er rimelig mange gode argumenter for at gøre det. Men jeg er bange for, at hvis man bliver ved med at stramme skruen, så vil endnu flere gå ned, end dem vi har set indtil nu. Det er mig, der får ligene på bordet, så jeg er en anelse bekymret for situationen. Og vi har ikke set den sidste stramning endnu. Men som Mogens også siger, er der ingen tvivl om, at værktøjet Lean i sig selv er ganske udmærket. På papiret ser det strålende ud med at gøre tingene mere strømlinede. Men lige så snart det slipper papiret, og vi skal ud og praktisere det i virkeligheden, har det nogle omkostninger, siger Jan K. Christiansen.

Han erkender, at man ikke kan stoppe Lean, og at hans opgave heller ikke er at forsøge at gøre det.

Plads til alle − Men vi kan i alle tilfælde prøve at anskueliggøre overfor ledelsen, at man skal passe på, og at der skal være plads til alle, så vi ikke på et tidspunkt ender med, at en større del af medarbejderne simpelthen ender som de rene invalider.

De skulle jo også gerne få lidt glæde ud af den pensionisttilværelse, der venter. Så det kan ikke nytte noget, at virksomheden

kun består af folk mellem 20 og 30 år, og så er dem på over 40 så nedslidte, at de ikke kan mere. Det duer ikke, siger han.

Nu vil Jan K. Christiansen rejse sagen i samarbejdsudvalget. I de 17 år, han har været tillidsrepræsentant, har S-Tog hvert eneste år været udsat for besparelser, typisk på 3 pct. Men udover det har der været seks større sparerunder. Og oven i disse er Lean kommet til, så skruen er strammet helt. − S-Tog i dag er en strømlinet virksomhed. Det er ikke den evige hvile, kan jeg love dig for. Og det uanset om du er togrevisor eller lokomotivfører. Der skal arbejdes effektivt 80 pct. af tiden. Der skal hele tiden præsteres mere og mere. Før snakkede man om minutter og timer til arbejdsopgaver. Nu er vi nede på sekunder.

Det gør det stressende, og det slider, når man er nødt til at tænke på, om man f. eks. har tid til at gå på toilettet.

Senest er vi stærkt bekymrede over, hvilken effekt First-skandalen får for de sunde virksomheder, fordi vi har strammet så meget op i forvejen. Der er intet mere at spare.

Vores næste udmelding til det store samarbejdsudvalgsmøde bliver derfor, at nu er det nok. Ellers må de fortælle os, hvad vi ikke skal lave. Det er via samarbejdsudvalgene, at vi kan gøre vores indflydelse gældende, når vi snakker om Lean, siger Jan K. Christiansen.

Foto: Søren Jonesen, Photo & Co.

med en kost i hånden, samtidig med at de løser de opgaver, de plejer at løse. Hvert eneste lille sekund skal helst bruges mest fornuftigt. Det er klart, at det på en eller anden måde giver slidtage på krop og sjæl. Efter at Lean er blevet indført, har jeg oplevet de første fem-seks mennesker ud af en styrke på godt 120 få problemer.

Det er tydeligt at se, at problemerne kommer fra 40 år og opefter. Men det kan jo ikke være rigtigt, at firmaet skal bestå af 20-30-årige unge gutter, for at man kan klare opgaverne, siger Jan K. Christiansen.

Han påpeger, at Lean har medført øget slidtage på ryg og skuldre og øget stress, fordi medarbejderne har svært ved at følge med. − Jeg skal også indrømme, at det jo ikke er alle, der får det sådan. Men det dækker en hel del af mine gutter, der er ved at komme galt af sted på den konto.

Nogle vil komme til at miste deres job på dette her. Vi har et par stykker, der er lige på vippen. Så har vi nogle stykker, som vi prøver at finde andre arbejdsopgaver til. Det er faktisk det, jeg bruger en hel del af min tid på. Vi er jo ikke bygget ens, og nogle er mere svage end andre.

Men dem skal der jo også være plads til, siger han.

Mangler depotskabe På Hovedbanegården har det ikke været praktisk muligt at indføre Lean 100 pct. Ideen med Lean er bl. a., at arbejdsredskaberne skal stå, hvor man har brug for dem. Men på Hovedbanegården er der ikke plads på perronerne til depotskabe. Så medarbejderne skal stadig gå langt for at hente koste, spande og andet, eller også skal man have tingene med sig hele tiden. Affald skal man slæbe måske 500 meter ned i bunden af sporet og helt ud til containeren. Det betyder, at arbejdet faktisk er hårdere på Hovedbanegården end i f. eks.Tåstrup, hvor der er en bred perron med plads nok til depotskabe. Her kan man stige lige ud af toget og hente de ting, man har brug for til rengøringen.

Skraldet bliver ligeledes afhentet og kørt væk. − Men svineriet i S-togene bliver værre og værre. Det er helt vildt, hvad der er af skidt og møg, gamle aviser m.v. Det har dog hjulpet lidt, at vi er kommet af med de små affaldsposer inde i kupeerne, siger Mogens Carlsen. (fortsættes næste side)

9

Mogens Carlsen.

Bagsiden af Lean er nedslidning (fortsat) Sagen med affaldsposerne er et godt eksempel på en af de gode sider af Lean.

Medarbejderne har altid mulighed for at foreslå forbedringer. Og her foreslog en medarbejder, at de små affaldsposer blev fjernet. I weekenderne var det almindeligt, at alle poserne kunne være spredt ud over kupeerne. Så skulle personalet kravle rundt og samle poserne op, som ofte var klistret fast på gulvet af spildt sodavand. Det viser sig nu, at togene er blevet mere rene, efter at poserne er blevet fjernet. Folk lægger nu deres affald i de store skraldebøtter ved udgangene.

Så nu er poserne sparet væk, samtidig med at svineriet er blevet mindre.

10

Jan K. Christiansen.

Glemmer mennesket Forbundsledelsen i Dansk Jernbaneforbund er ikke imod, at logistikken ved arbejdet gøres bedre, så unødvendigt arbejde elimineres og arbejdsprocesser lettes. − Alle de systemer, der udtænkes for at nå dette resultat, er imidlertid udtænkt af mennesker, der kun tænker på et ”bundlinje” resultat. Det er der overordnet ikke noget galt i. Men når det skal gennemføres ude i virksomhederne, går det ofte galt. Det, der burde være et samarbejde med målet om at effektivere og forbedre processer og arbejdsmiljø, bliver ofte et diktat, hvor det hele skal gøres med den halve styrke, siger forbundssekretær Niels Sørensen.

Han understreger, at man glemmer at tænke på mennesket, og at der ikke er tænkt psykisk arbejdsmiljø ind i proces-

sen. Der skal / kan pludselig udføres flere funktioner på samme tid, - og så går det rigtig galt, for her er jo netop faren for, at medarbejderen / mennesket bliver forvandlet til en maskine og mister overblikket. − Mister man overblikket, er første kim lagt til stress og udbrændthed, siger forbundssekretæren.

Derfor har Dansk Jernbaneforbund i sin arbejdsmiljøpolitik og handlingsplan under hovedpunktet ”Effektivisering af arbejdsdagen til smertegrænsen” et mål om, at ”Arbejdsdagen skal tilrettelægges, så der ud over pligtige pauser også gives mulighed for at ”puste ud” undervejs og tale med kollegaer”, og at ”Arbejdet er meningsfyldt og skal fremme den faglige stolthed.” − Det glemmes alt for ofte, siger Niels Sørensen.

Nye ansigter i DB Schenker Der er i foråret sket et par udskiftninger blandt tillidsrepræsentanterne i DB Schenker.

Således er der kommet ny fællestillidsmand med plads i forbundets hovedbestyrelse og desuden er der blevet udpeget ny medarbejderrepræsentant til DB Schenker Rail Scandinavia A/S’s bestyrelse.

Lars Michael Nordahn Nyvalgt områdegruppeformand for LPO DB Schenker. Lars Michael Nordahn er dermed også valgt som ny fællestillidsmand for alle ansatte i DB Schenker og indtræder på den baggrund som nyt medlem af Dansk Jernbaneforbunds Hovedbestyrelse.

Lars Michael Nordahn har mere end 30 års erfaring fra jernbanen og har i den periode kun været tillidsmand det sidste 1½ år. Han kom ind i tillidshvervet, fordi der manglede en, men oplevede at blive bidt af det. Det var også grunden til, at

han sagde ja til at lade sig vælge til den ledige plads som fællestillidsmand i DB Schenker Rail Scandinavia A/S. Adspurgt om, hvad han anser som den største udfordring de kommende år, svarer Lars Michael Nordahn uden tøven: – Den største udfordring bliver at bevare arbejdspladserne. Der er mange nedskæringer på vej, og godsbranchen står over for store udfordringer.

Noget af det, som Lars Michael Nordahn vil arbejde for, er bedre samarbejde på tværs i virksomheden. Han synes selv, at tilliden mellem medarbejdere og ledelse har skrantet meget de senere år, derfor gælder det om at få tilliden genopbygget og få skabt en god dialog.

Det er noget han og de andre tillidsmænd i DB Schenker arbejder megte med i øjeblikket.

Privatfoto

Brian Milner Ellekvist Nyudpeget medarbejderrepræsentant i DB Schenker Rail Scandinavia A/S’s bestyrelse.

Hvad vil du bruge din nyvundne plads i DB Schenker Rail Scandinavias bestyrelse til?

– Min primære opgave det første stykke tid bliver at høre, hvad ledelsen siger, og prøve at se, hvilke sager der bliver behandlet i bestyrelsen. På sigt vil jeg naturligvis forsøge at få så meget indflydelse, som jeg nu kan som medarbejderrepræsentant, og på den måde være med til at præge udviklingen i en positiv retning. Det er jo klart, at det i sidste ende er vores ejere, der bestemmer (DB A/G & Green Cargo).

Hvordan vil du gøre en forskel i bestyrelsen?

– Jeg komme ind med noget frisk blod.

Jeg har ikke prøvet den her type opgave før, så jeg kan se tingene med friske øjne.

Jeg tror, det er vigtigt med medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, for ellers ville det blive helt efter ejernes hoved, uden at der ville blive taget hensyn til medarbejderne.

Foto: Carsten Jokumsen

Af Carsten Jokumsen Fotos: Carsten Jokumsen & Privat

Hvad vil blive den største udfordring i de kommende år?

– Den største udfordring personligt bliver, at alt materiale er på engelsk. Der får jeg en udfordring, for jeg har ikke beskæftiget mig med at skulle læse ret meget engelsk, siden jeg gik ud af skolen. Men på det mere generelle plan bliver den største udfordring godsbranchens udfordringer de kommende år. Der er stigende konkurrence på markedet, og det bliver en svær opgave at sikre DB Schenkers overlevelse som godsoperatør.

Hvordan vil du håndtere bestyrelsesarbejdet i kombination med dine andre opgaver?

– Efter bedste evne. Arbejdsbyrden stiger, men jeg vil gøre hvad jeg kan. Jeg har i et stykke tid syntes, at tillidsmandsarbejdet har været hårdt og på nogle områder utaknemmeligt, men med denne nye udpegning kan jeg mærke gejsten igen. Jeg synes jo, at de udfordringer, jeg har fået, er spændende, så arbejdet som TR får en skalle til.

11

En førerløs S-bane?

I en ny rapport åbner Transportministeriet muligheden for, at S-togene i fremtiden skal drives som metroen - uden hverken lokomotivmotivførere eller faste køreplaner. Jernbane Tidende har set nærmere på rapporten og talt med en trafikforsker om konsekvenserne for togdriften og medarbejderne.

Af Kaare Dybvad Foto: Jørn Bailum

Et fremtidsscenarie: Togkaptajnen tjekker, at alle passagerer er inde, før det røde S-tog på Shuttle-linien mellem Høje Taastrup og København H sætter automatisk i gang mod Taastrup. Forrest i toget sidder en børnehave på udflugt, der gennem frontvinduet, hvor lokomotivføreren før sad, kan følge med i landskabet på den anden side af det tre meter høje hegn, der beskytter skinnerne. Togkaptajnen tjekker billetterne henover Vestegnen, mens han sørger for, at alting går efter bogen. Han har ansvaret for at rette eventuelle fejl undervejs, og med 15 tog i timen på strækningen gælder det om at være vågen, så en enkelt fejl ikke sætter togene i stå.

Selvom historien ovenfor lyder lovlig urealistisk, kan det være virkeligheden allerede fra 2020. I hvert fald hvis man skal tro en rapport fra det engelske konsulentfirma Parsons, der er udarbejdet for Transportministeriet. Her gennemgår man mulighederne for automatisering af S-banen i forbindelse med indførelsen af det nye signalsystem. Samtidig overvejer man mulighederne for at omlægge S-togsdriften fra den nuværende model, hvor man har en omfattende køreplan, til en mere metro-inspireret model, hvor folk bare skal møde op på perronen og vente på næste afgang.

Nye signaler Det nye signalsystem, der blev vedtaget i slutningen af 2008, er allerede godt

12

på vej. På S-banen drejer det sig om et moderne bybane-signalsystem, der sammenlagt vil koste op mod 2 milliarder for de 170 kilometer banen strækker sig over.

I alt fem internationale koncerner har budt ind på at gennemføre opgaven, som efter planen vil spare passagererne for en del forsinkelser, samtidig med at kapaciteten vil øges, så der kan køre flere tog på de samme strækninger.

Selvom Banedanmark i første omgang afviste at gennemføre automatisk drift på S-banen i forbindelse med de nye signaler, har man nu forsøgt at få et overblik over mulighederne.

Nye muligheder Med de nye signaler vil der under alle omstændigheder være mulighed for at lade flere tog passere gennem de mest belastede strækninger, især på den centrale strækning mellem København H og Svanemøllen. De mest positive antagelser siger, at antallet af tog i timen kan øges fra 30 til 40, men ifølge rapporten er det mere realistisk med 33-36 tog.

Det nye signalsystem vil altså under alle omstændigheder give en bedre rejsetid for passagererne på S-banen. Spørgsmålet er, om man kan gøre systemet endnu bedre ved at bruge automatiske togsystemer.

I rapporten fra Transportministeriet er der grundlæggende to muligheder: En halvautomatisk, hvor toget kører selv, men hvor der er en såkaldt ”Togkaptajn” ombord, der kan holde styr på døre og hjælpe til ved tekniske problemer. Derudover er der den fuldautomatiske, der fungerer ligesom metroen i København, og hvor medarbejderne vil have samme funktion som metroens stewards.

”Metro” eller køreplan Den anden centrale overvejelse i rapporten går på, hvilken filosofi S-banen skal drives efter. Skal man fortsætte som nu med køreplaner og faste afgange på minutter, eller skal man forsøge at indføre en metro-inspireret drift, hvor passagererne bare skal stille sig ned på perronen og vente på næste tog? Fordelen ved køreplanerne er, at de giver mulighed for at have hurtige tog, der på de lange strækninger springer stationer over. Det vil ikke være muligt, hvis man sætter antallet af afgange op. Til gengæld vil der være færre, som skal vente på toget på perronerne.

Groft sagt vil en fastholdelse af køreplanerne være en fordel for de, der rejser langt, mens en ændring til en metroinspireret drift vil være en fordel for de, der rejser kort. Den sidste gruppe er især passagerer, der bruger de stationer, der ligger tæt på Københavns centrum.

Samtidig giver metro-løsningen højere kapacitet på hele nettet.

En god forretning?

Det er dog langtfra sikkert, at der er nogen økonomisk fidus i at gennemføre en automatisering af S-banen. Ifølge rapporten fra Transportministeriet vil det koste 3,3 milliarder for en fuldautomatisk løsning, mens en løsning med togkaptajner vil koste 1,7 milliarder. Til gengæld vil der i den fuldautomatiske løsning spares ca.

45 millioner årligt, hvilket primært kommer til at være på medarbejderkontoen.

Mens Transportministeriet betegner det som en god business case, er holdningen en anden hos Per Homann Jespersen, der er trafikforsker på Roskilde Universitet: ”Det ligner umiddelbart et rigtigt

projektet. Trafikforskeren er således også skeptisk over for flere udviklingsprojekter: ”Det er et risikoprojekt at gå ind i, hvor der kan opstå mange problemer undervejs.

Det kan man godt gøre, men jeg mener simpelthen ikke, at fordelene ved denne løsning står mål med de store risici”, vurderer Per Homann Jespersen.

dårligt regnestykke, at investeringen først vil være betalt tilbage i løbet af 75 år. Det hænger ikke sammen hverken teknisk eller økonomisk og lader til at være en fiks ide fra ministeren, der er blevet presset igennem. Standarden af det notat, som er udsendt fra ministeren, er meget ringe”.

170 kilometer problemer Et af de åbenlyse spørgsmål i forbindelse med fuldautomatisk drift er selvfølgelig, hvordan man vil beskytte de 170 kilometer spor S-banen strækker sig over. Ifølge ministeriets udregninger skal der etableres hegn, der kan beskytte skinnerne, ligesom der skal opsættes overvågningskameraer langs strækningerne. Ifølge Per Homann Jespersen er det dog ikke så simpelt: ”Et af de største problemer i metroen er de åbne strækninger, hvor gratisaviser og mange andre ting forstyrrer driften på de åbne linier. Det er sin sag at drive et automatiseret system, og hvis man vil lave en fuldautomatisk S-bane, så skal det ske med nogle andre værktøjer, end dem man har i dag”, påpeger forskeren.

Et risikoprojekt Det ville da også være første gang i verdenshistorien, at et transportsystem af denne størrelse blev konverteret til fuldautomatisk drift. Hidtil er det primært sket med nybyggede strækninger, og mange steder, som eksempelvis i Berlins U-Bahn, køres selv nybyggede strækninger manuelt.

Det er ingen hemmelighed, at vi i Danmark har blandede erfaringer med at fravælge hyldevarerne og i stedet vælge at udvikle nye løsninger selv. Det så man blandt andet i forbindelse med IC4-

Få kapret bilisterne I Transportministeriets rapport forventer man, at en, fuldautomatisk, metro-inspireret togmodel vil give et større passagertal og samtidig vil give mulighed for langt flere tog på hver strækning - op mod 12 tog i timen for de fire store strækninger til Køge, Frederikssund, Farum og Hillerød.

Til Klampenborg vil man kunne operere med 7,5 tog per time, mens der mellem Høje Taastrup og København H vil blive oprettet en såkaldt shuttle-linie med 15 tog per time. For Ringbanen kan der opereres med op imod 18 tog per time.

Samlet er der altså tale om en halv til en hel gang flere tog per time.

Transportminister Hans Christian Schmidt har netop anbefalet denne model: ”Vi vil gerne kopiere metroen, for vi kan se, at de har ramt rigtigt. Den er populær. Den kører hele tiden - og til tiden. Det er noget passagererne værdsætter”. Ministeren mener derudover, at fuldautomatiske tog kan gennemføres inden for 6-10 år.

Hos trafikforskeren på Roskilde Universitet er der skepsis over for påstanden om, at man skal fuldautomatisere for at få folk til at tage toget: ”Hovedopgaven for S-banen er at få forbedret regulariteten.

Hvis man skal satse på noget, skulle det nærmere være på den forebyggende

vedligeholdelse, der vil kunne begrænse antallet af forsinkelser og aflysninger.

Jeg var for nylig i Tokyo, hvor de har en utroligt høj regularitet, og det skyldes, at de har mere personale ansat til at tage sig af den forebyggende vedligeholdelse.

Hvis man vil have folk til at tage S-toget i stedet for bilen, så er det den vej, vi skal gå”, påpeger Per Homann Jespersen.

Ryparken-RigshospitaletKøbenhavn H Hvis man spørger trafikforskere, er det ikke en fuldautomatisering, der er løsningen for S-banen. De fleste er enige i, at det grundlæggende problem er belastningen af den centrale strækning mellem København H og Svanemøllen. Men i stedet for at bruge milliarderne på fuldautomatiske tog, kan man i stedet bruge dem på at udvide den overordnede kapacitet på nettet, ved at lave en underjordisk tunnel fra Ryparken station til København H. Tunnelen, der er præsenteret af de to trafikforskere på Danmarks Tekniske Universitet, Alex Landex og Otto Anker Nielsen, vil kunne fordoble antallet af S-toge på samtlige linier, samtidig med at der oprettes tre nye stationer ved Vibenhus Runddel, Rigshospitalet og Forum Station. Ud over kortere ventetid på grund af flere afgange vil der kunne spares 4-6 minutter ved rejser på de lange strækninger til Frederikssund, Køge og Hillerød.

Denne løsning, der altså fastholder brugen af lokomotivførere i S-togene, vil kunne tiltrække 50% flere passagerer til banen i forhold til i dag. Til gengæld er prisen også højere: Minimum 7-8 milliarder.

Fakta: Lokomotivfører, togkaptajn eller togsteward Indretningen af fremtidens S-bane betyder meget for de ansatte ved banen. I de tre muligheder, der er beskrevet i Transportministeriets arbejde, kan nutidens lokomotivførere enten fortsætte som lokomotivførere, blive til togkaptajner eller togstewards. For de nuværende togrevisorer er der ligeledes mulighed for enten at fortsætte som nu, eller at overgå til funktionerne som togkaptajn eller togsteward.

Togkaptajnerne er tilknyttet den halvautomatiske løsning, hvor de vil være fast tilknyttet et tog. De skal her både stå for at løse problemer, der opstår undervejs, og være til rådighed for den kundevendte service. Det kan være tekniske eller mekaniske problemer i forhold til den automatiske drift, som skal løses på stedet. Samtidig skal der tjekkes billetter, og togkaptajnen skal stå til rådighed for at vejlede passagererne.

Hvis man laver en fuldautomatiseret løsning, vil der blive brugt stewards, som man ser det i metroen. De vil tjekke billetter og stå til rådighed for at vejlede passagererne.

Men bare rolig – lige meget om planerne om automatisering skulle blive gennemført, vil der ikke ske noget for alvor før 2030.

13

Samdrift mellem Odderog Grenaabanen Endelig bliver et ønske fra de østjyske pendlere og fra Region

Af Gunnar Lomborg, Ægir Foto: Jørn Bailum

Midtjylland til virkelighed. Med DSB’s indtog på Odderbanen bindes den og Grenaabanen sammen i DSB Aarhus Nærbane A/S. 14

DSB overtager til oktober driften af Odderbanen, og det betyder en række ændringer for de østjyske pendlere. Først og fremmest bindes de to baner sammen

midt i Århus, der kommer fra køreplansskiftet den 11. december en ny køreplan med flere afgange og der indsættes Desirotog på Odderbanen.

– At togene nu kan køre gennem Århus uden skift, er en stor forbedring for den kollektive trafik i byen. Det kan lade sig gøre, fordi Transportministeriet for nogle år siden investerede i et sporskifte på Århus Banegård. Vi har i DSB gennem de

da det hele faldt på plads den 20. januar i år, var det en glad regionsformand Bent Hansen, der kunne byde DSB velkommen til Odderbanen.

Væsentligt kvalitetsløft ”Det er et gennembrud i dansk nærbanedrift. Med aftalen om Odderbanen skaber vi en større sammenhæng i den kollektive trafik ind og ud af Århus. Kunderne får nye, komfortable og mere miljøvenlige tog. Aftalen er et væsentligt kvalitetsløft af den kollektive trafik og vil medvirke til at nedbringe trængslen på vejene i og omkring Århus”, sagde Bent Hansen ved aftalens indgåelse.

Sammenlagt får de to baner i alt 12 Desirotog. Otte på Grenaabanen og fire på Odderbanen. Værkstedet i Odder overgår til DSB Vedligehold A/S og opgraderes med flere medarbejdere, som skal servicere tog fra begge baner.

og mere komfortable tog og en sammenhængende og udvidet køreplan, tror vi på et kraftigt løft i passagertallet på banerne - omkring 10 procent flere passagerer, siger Lars Krogsdam.

DSB overtager efter aftale Odderbanen den 1. oktober i år, men benytter perioden frem til køreplansskiftet midt i december som en slags ”testperiode”. I den periode indsættes et enkelt Desirotog på Odderbanen - dels for at se hvordan det passer til banen, dels for at kunne opøve medarbejderne i det nye tog.

Fakta: Odderbanen har i dag 28 medarbejdere i driften og befordrer hvert år godt en million passagerer. Banen, der går fra Odder til Århus H, har 18 stationer og standsningssteder.

Forhandler stadig Hvordan personalet overdrages, er endnu ikke faldet på plads. De faglige organisationer forhandler med DSB og Midttrafik om en løsning.

I praksis bliver det et nystiftet datterselskab i DSB, der står for driften af de nu sammenhængende baner. Det sker for at sikre den bedste økonomiske sammenhæng i driften.

– Vi skal også udnytte de mange gode erfaringer, de har i dag på Odderbanen.

De er nemlig gode til at drive jernbane, og de erfaringer skal vi selvfølgelig bruge i den fremtidige drift. Når der kommer nye

Grenaa - Odderbanen i tal

seneste år haft en dialog med Midttrafik om at samkøre driften, og nu bliver det altså endelig en realitet, siger projektleder Lars Krogsdam fra Trafikplanlægning.

Første skridt mod en letbane Han understreger, at sammenlægningen af banerne er et skridt imod en kommende letbane i Århus, der som Metroen i København skal sikre en bedre og mere smidig offentlig trafik i Danmarks næststørste by.

Lars Krogsdam peger på, at det har taget lang tid at finde den rigtige model, ligesom Midtjyske Jernbaner - der ejes af Midttrafik - har skullet overholde en række formelle krav, inden virksomhedsoverdragelsen af bane og medarbejdere til DSB kunne ske. Der har også været forhandlinger med Region Midtjylland om de investeringer, der skulle foretages, men

Desirotoget er bygget af Simens.

Det er et let tog, som hurtigt kan komme op i fart og bremse ned igen. Desiro-togene er udstyret med elektronisk trafikinformation, klimaanlæg, store panoramavinduer og lavgulvsafdeling med handicaptoilet og fleksareal til cykler og barnevogne. Desiro kører cirka 10 procent længere på en liter diesel end de eksisterende tog på Odderbanen. De udleder også betydeligt færre partikler.

Facts 2010

Passagerer (mio.)

Togkm. (mio.)

Ansatte

Stationer

Grenaa

Odder

Grenaa/ Odder

DSB SOV

1

1

2

195

1,4

0,5

1,9

70

X

27

x

9.300

17+1

15+1

33

330

15

Undgå konfrontationen 38 medarbejdere i DSB har deltaget i et nyt kursus i konflikthåndtering. DSB og kursisterne fremlagde deres erfaringer på en konference den 9. marts, og det var stort set kun positive gloser, der hørtes.

Af Gunnar Lomborg, Ægir

I DSB er 7000 medarbejdere årligt i kontakt med i alt 170 millioner kunder. Det er lokomotivførere, togførere, stationsbetjente, togrevisorer og andre, der arbejder i kundevendte jobs. Det siger sig selv, at der af og til opstår konflikter, og nogle af dem ender endda rigtigt ubehageligt.

Verbale og fysiske overfald på medarbejdere har kostet både fysiske skader og psykiske problemer, så det er i både DSB’s, samfundets og i medarbejdernes interesse at undgå konflikter.

i konflikter, om hvordan man ”taler en situation ned”, og om hvordan man med en positiv udstråling kan forebygge konfrontationer. Dernæst er de ude i arbejde i 3-5 uger, inden de har en opfølgningsdag, hvor de kan udveksle erfaringer om de erfaringer, de har kunnet bruge i praksis.

På modul 2 får deltagerne ligeledes to dages undervisning, nu med øvelser i nødværge og det juridiske grundlag, der gælder for sådanne situationer. Igen kommer tredje kursusdag efter 3-5 ugers arbejde, hvor der så følges op på erfaringerne.

Penge fra overenskomster Togførere og andre medarbejdergrupper har længe haft tilbud om kurser i konflikthåndtering, men nu har DSB i samarbejde med SCKK - Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling - og med handels- og tekniske skoler i København og Århus udviklet et nyt kursus i håndtering af konflikter. Pilotprojektet har fået penge fra OPU, som er en fond af overenskomstmidler for de offentligt ansatte. Udviklingen er sket i samarbejde med de faglige organisationer.

– Vi har arbejdet med det før, men kan altid blive bedre. Vi mener, det er en god investering både for os, for medarbejderne og for samfundet, og det hænger fint sammen med, at vi er blevet arbejdsmiljøcertificerede i 2010, sagde HR-chef Poul Holck fra DSB.

Du er selv en del af konflikten Nicolai Hemmingsen er togfører, og har været ansat i DSB Onboard Service i fire et halvt år. Han har som de fleste andre oplevet konflikter med passagerer og var glad for at komme på kurset for at lære mere. Han fortæller om sin oplevelse af kurset, som han stort set var tilfreds med.

– Jeg lærte blandt andet, at jeg selv er en del af konflikten - at den starter med mig. Der bliver ingen konflikt, hvis ikke jeg hopper på limpinden, og jeg har ofte muligheden for at vælge dialog frem for konfrontation. Det var en øjenåbner. Jeg kom også til at tænke over, hvilke holdninger vi måske har til kunderne, og hvordan det kan betyde en konflikt. Vi skal jo ikke være kundernes modstandere, men kunne se mennesket bagved. Når det er sagt, så er der jo nogle, der er helt uden for pædagogisk rækkevidde, og så er det ikke sikkert, at dialog er løsningen, sagde Nicolai Hemmingsen.

– Vi skal jo ikke være politimænd og har heller ikke beføjelser som politiet.

Jeg synes ikke, det var så vigtigt at lære at slås - jeg vil hellere tage benene på nakken eller bruge alarmknappen, hvis en passager bliver voldelig.

Vi ved jo også, at tomandsbetjening virker meget fint mod konflikter, så det var også en vej, man kunne gå. Men alt i alt synes jeg, at jeg er bedre klædt på til at tackle konflikter i dag, og jeg håber, at DSB’s regelsæt også bliver justeret, så det måske kan være med til at minimere konflikter, sluttede Nicolai Hemmingsen.

Teori og praksis Kurset består af to moduler af tre dages varighed. På modul 1 har deltagerne to dages teoretisk undervisning, hvor de blandt andet lærer om deres egen rolle

Mindre slåskamp, tak Deltagerne fik på modul 2 øvelser i nødværge og den tilhørende lovgivning, men det mener Nicolai Hemmingsen, at man godt kunne nedtone.

Lavere sygefravær giver bonus Jesper Kjær Jensen er togpersonaleleder for 41 medarbejdere, hvoraf tre har været med på det nye kursus. Han havde gerne set, at flere havde fået

16

Modelfoto

kurset, men af hensyn til driften kan kun få ad gangen undværes. Han mener, at undervisningen har givet et godt resultat i gruppen, og at antallet af konflikter allerede er faldet, selv om han godt ved, at man ikke kan lave holdbar statistik på så få medarbejdere.

– Vi ser et lavere sygefravær, og hvis det samme gælder i stor målestok, så kan man sige sig selv, at hvis sygefraværet falder med to dage pr. medarbejder, så er det 2400 dage om året for de 1200 medarbejdere i Onboard Service. Det er en stor gevinst for alle parter, understregede Jesper Kjær Jensen.

Han mener, at det nye kursuskoncept har et stort potentiale - ikke mindst fordi det tager udgangspunkt i den enkelte medarbejder og hans/hendes rolle i konflikten - og han mærker stor interesse fra medarbejderne for kurset.

Forbundet er aktivt med Dansk Jernbaneforbund har selvsagt stor interesse i, at så få medlemmer som muligt udsættes for vold eller trusler. Derfor er forbundet gået aktivt ind i udviklingen af de nye kurser, fortalte områdegruppeformanden for lokomotivførerne i DSB Fjern- og Regionaltog, Preben Steenholdt Pedersen.

– Vi mener, at det er vigtigt, at flere får de kurser, men vi ved godt, at vi ikke kan gøre det hele på én gang. I Dansk Jernbaneforbund har vi set medlemmer gå ned med stress og psykiske problemer på grund af konflikter, og vi så derfor gerne, at et kursus af denne karakter blev lagt fast ind i grunduddannelsen. Vi har et fantastisk godt samarbejde med DSB om denne sag, og vi har jo også en fælles interesse i dels at sikre medarbejderne og dels have et godt forhold til kunderne, sagde Preben Steenholdt.

Fakta: Kurset i konflikthåndtering varer 2 x 3 dage. Det er et pilotprojekt, støttet af OPU, og udvikles løbende. Kurset gennemføres i København og Århus.

Deltagerne lærer om, hvordan konflikter opstår, hvad deres egen rolle er, og hvordan de med en positiv tilgang kan afværge konflikter.

Deltagerne lærer også om praktisk nødværge, og hvad loven siger, at de må og ikke må i en situation, der udvikler sig voldeligt.

I alt 55 var indbudt til pilotprojektet. På grund af driften har kun 38 gennemført. Heraf deltog de 25 i København, mens 13 deltog i Århus.

De fordelte sig på 18 togførere, 11 stationsbetjente og 9 lokomotivførere.

17

Jeg har et medansvar for, hvordan en konflikt udvikler sig siger Helle Hvidkjær, togfører og arbejdsmiljørepræsentant i DSB med base i Århus. Hun var en af 54 lokomotivførere, togførere og stationsbetjente, som i efteråret 2010 deltog i et pilotkursus i konflikthåndtering.

Af Statens Center for Kompetenceudvikling Foto: Jens Hasse/Chili foto

Kurset klæder medarbejderne på til at håndtere og undgå konflikter med utilfredse og aggressive passagerer.

Helles historie er et konkret resultat af et af de 238 projekter, der har fået bevilget penge af SCKK i overenskomstperioden 2008-11.

Trusler og vold giver stress og angst DSB’s 7.000 frontmedarbejdere er årligt i kontakt med 170 millioner passagerer.

Ikke alle møder mellem DSB-ansatte og kunder forløber lige positivt. Nogle udvikler sig til trusler og vold og kan have alvorlige følger for medarbejderne, som ofte bliver ramt af stress og angst.

Som togfører er det Helle Hvidkjærs opgave at billettere og køre salgsvognen gennem toget. Hun møder derfor mange hundrede passagerer hver eneste dag. I langt de fleste tilfælde forløber alting fint og harmonisk, men undertiden opstår der konflikter, og det er dem, hun nu har fået nye værktøjer til at håndtere og forebygge.

Tal med og ikke ned til folk – Jeg er blevet meget bevidst om, at jeg har et medansvar for, hvordan en konflikt udvikler sig, siger hun. Kurset har gjort, at jeg tænker mere over, hvordan jeg reagerer på en aggressiv eller utilfreds kunde.

Jeg har bl.a. lært, at det er vigtigt, at jeg ikke hidser mig op. I stedet skal jeg forsøge at være rolig - og så skal jeg tale med folk i stedet for at tale ned til dem.

Modelfoto. Venligst udlånt af DSB

18

Teknikkerne virker Helle Hvidkjær har flere gange siden kurset oplevet, at teknikkerne virker.

Og hendes erfaring er, at der i mange tilfælde ikke skal så meget til for at få en situation til at falde til ro, så den ikke ender i ballade.

– I dag tænker jeg mig om en ekstra gang, før jeg reagerer på en konfliktsituation. Jeg er nok også blevet mere omgængelig end før, siger hun med et smil og tilføjer, at hun tydeligt kan mærke, at kunderne reagerer positivt på hendes nye tilgang til jobbet.

– Siden kurset har jeg ikke været ude i situationer, der udviklede sig negativt.

Selv ikke i julen, som var præget af lettere kaotiske situationer på grund af de enorme snemængder.

Gå positivt til jobbet De gode resultater skyldes også det aspekt af kurset, som handler om at gå positivt til jobbet, mener Helle Hvidkjær.

– Vi har lært at gå til arbejdet med glæde i stedet for at komme anstigende med et ”endnu en lortedag” på læberne. Jobbet som togfører kan være virkelig anstrengende, når vi har travlt-travlt - og det kan være fristende at gå og være sur og vrissen. Men nu ved jeg, at det hjælper at gå positiv til arbejdet. Man får det bedre med sig selv. Det kan passagererne mærke og så møder de en på samme måde - med et smil, siger hun.

Ro i hverdagen På kurset har Helle Hvidkjær også fået gode råd om, hvordan man tackler en ubehagelig oplevelse med en aggressiv eller voldelig passager.

– Her er det ikke mindst vigtigt, at man får en god snak med kollegerne, så stress-oplevelsen ikke bider sig fast, siger hun.

Helle Hvidkjær er også blevet bevidst om sine rettigheder i en nødværgesituation. Hun må fx gerne udvise folk på næste station eller foretage en civil anholdelse. Samtidig har hun lært forskellige teknikker til at afværge spark og slag, hvis hun skulle blive udsat for et voldeligt overgreb.

– Jeg er normalt ikke utryg, og jeg håber ikke, jeg får brug for teknikkerne, men de er nu rare at kunne. Det giver mig ro i hverdagen, siger Helle Hvidkjær.

Det er planen, at kurset i konflikthåndtering skal være et fast element i DSB’s katalog over åbne kurser, som bliver tilbudt DSB’s frontmedarbejdere.

Modelfoto

Bryd tabuet og få bedre selvværd 84 medarbejdere på DSB’s lokomotivværksted i København fik undervisning i dansk, skrivning, matematik og it.

De fik også brudt tabuet om ordblindhed og fik en succesoplevelse.

Af Gunnar Lomborg, Ægir

På DSB’s lokomotivværksted i København arbejder faglærte håndværkere og ufaglærte stationsbetjente dagligt side om side med komplicerede reparationer, klargøring og indberetning af dokumentation. For mange af dem er det adskillige år siden, de sad på en skolebænk og terpede

dansk og regning, og i dagligdagen har de måske heller ikke haft det store behov for kundskaber i stavning, matematik eller it.

Men et nyt projekt har taget hul på diskussionen om, hvorvidt man som voksen skal gå i skole igen. DSB, Dansk Jernbaneforbund og Fællesorganisationen har sammen søgt midler fra OPU - overenskomstmidler for de offentligt ansatte. I fællesskab har de lavet et pilotprojekt, hvor (fortsættes næste side)

19 7

Bryd tabuet og få bedre selvværd (fortsat) faglærte og ufaglærte på værkstedet i København fik tilbudt kurser i almene færdigheder som dansk, matematik, it eller ordblinde-undervisning. Og det har været en succes, kunne både deltagere, chefer og initiativtagere berette på en konference på værkstedet på Otto Busses Vej. Mange har læseproblemer At mange på arbejdsmarkedet har vanskeligheder ved at læse er intet nyt.

Faktisk læser 48 procent af den voksne befolkning ikke godt nok ifølge OECD. Egentlig ordblinde er mellem tre og fem procent af de voksne, og det kan faktisk betyde problemer i jobbet, i takt med at kravene til skriftlig kommunikation og dokumentation, brug af manualer og computerprogrammer osv. stiger på arbejdsmarkedet. I gruppen af faglærte og ufaglærte er andelen af ordblinde højere, viser undersøgelser.

– Vi vil i DSB gerne motivere medarbejderne til videreuddannelse, for der er stigende krav til dem i dagligdagen. Der kommunikeres via e-mail og på intranettet, der skal registreres og dokumenteres, og der er manualer, der skal læses. Og da DSB er en forretning, ser vi også på, hvad vi selv får ud af det. Og det er forhåbentlig hurtigere og mere effektiv håndtering på værkstedet, så vi kan få tog til tiden. Når det så også viser sig, at medarbejderne selv får en masse ud af det, både på jobbet og privat, så er det jo til gavn for alle, sagde Nicolas Brace Olsen fra DSBs uddannelsescenter. Øget motivation og arbejdsglæde Værkstedschef Gritt Thunbo syntes fra starten godt om projektet, som hun så som en måde at øge motivationen og arbejdsglæden på værkstedet. Desuden understreger hun, at kommunikation i dag er anderledes end tidligere og kræver forståelse for både det skrevne sprog og for it.

– Derfor er vi glade for at så mange gik positivt ind i projektet, og at mellemlederne bakkede op, selv om det gav problemer med organisering af arbejdet.

Det krævede også en vis fleksibilitet af uddannelsesorganisationerne - Hovedstadens Ordblindeskole og L’earn - fordi man jo ikke bare kan sætte produktionen i stå, mens folk sidder på skolebænken, sagde Gritt Thunbo.

20

Ambassadører står frem Hun understregede også, at det var vigtigt for projektets succes, at nogle medarbejdere fra starten fungerede som ”ambassadører” for projektet og stod frem og fortalte, hvordan de selv havde fået hjælp til eksempelvis deres ordblindhed.

– Tillidsfolkene spillede også en vigtig rolle, og så tror jeg, at mange var glade for, at vi oprettede et undervisningssted på selve værkstedet - et lokale med pc’er - så man ikke skulle på skole et andet sted.

Det var en del af arbejdet. At medarbejderne videreuddanner sig, og at de har en række muligheder, er jo på langt sigt til gavn for dem selv - men også for os på værkstedet, når vi måske om 10 år skal ”gøre os lækre” for nye ansøgere, sagde Gritt Thunbo.

Tvang eller frivillighed Jens Christian Kjeldsen, fællestillidsmand for FO, har været en af tovholderne i projektet. Han fortalte hvordan man fra starten kæmpede med at bryde et tabu - nemlig at nogle skulle indrømme, at de eksempelvis var ordblinde eller havde problemer med at regne eller bruge en computer.

– Man er inde der hvor det gør lidt ondt, men i dag foregår alt jo via it, så det var vigtigt, at vi fik afdækket, på hvilket niveau folk lå, så vi kunne tilbyde de rigtige kurser. Vi var meget imod at tvinge folk med i projektet, men vi kunne godt se, at det var nødvendigt at teste alles kompetencer, og ikke kun de der meldte sig frivilligt, sagde Jens Christian Kjeldsen.

Han pegede på, at man ved en frivillig test blot ville opnå, at de, som havde de største problemer, ikke ville tage testen for ikke at tabe ansigt. Derfor blev alle testet, fik en samtale med en uddannelsesrådgiver, og evt. et tilbud om uddannelse.

Åbnede op og lyttede – Så var det til gengæld ganske frivilligt at tage imod tilbuddet. Vi oplevede dog, at efterhånden som der blev snakket om det på værkstedet, blev folk mere åbne, og de lyttede også på historierne fra dem, der havde oplevet at få mere glæde og selvværd ved at få noget undervisning.

Og resultatet blev, at mange tog imod tilbuddet og bestod eksaminerne. Det er vi meget stolte af og kan kun anbefale andre arbejdspladser at gå i gang, sagde Jens Christian Kjeldsen.

Når projektet blev så stor en succes, skyldes det i høj grad, at undervisningen tog udgangspunkt i det daglige arbejde på værkstedet. Underviserne har set på, hvad kravene til medarbejderne til læsning, stavning, regning og it er i dag og fremover, og har så brugt de daglige arbejdsrutiner som indgang til undervisningen, der var helt individuelt tilrettelagt.

Eksempelvis brugte man de eksisterende manualer og andet brancherelateret materiale, ligesom man benyttede værkstedets SAP-system.

Fakta: I alt 185 medarbejdere på værkstedet på Otto Bussesvej var i målgruppen.

169 blev screenet for ordblindhed, i dansk, matematik og it.

131 fik herefter tilbud om undervisning, og 84 tog imod det. Heraf har i dag ca. 75 gennemført.

Medarbejderne har fået fra 45 til 115 timers undervisning i arbejdstiden.

Banefolk får også basiskurser Også i Banedanmark får en række medarbejdere glæde af nye uddannelsestiltag på samme måde som DSB-folkene.

Af Gunnar Lomborg, Ægir

I lighed med hvad man har gjort i DSB, er Banedanmark i samarbejde med DJ og 3F på vej med alment kvalificerende pilotkurser for medarbejderne. Også her er det Hovedstadens Ordblindeskole, der står for kurserne, som støttes af penge fra de centrale overenskomstmidler for offentligt ansatte. Statens Center for Kompetenceudvikling - SCK - er med i styregruppen, der planlægger kurserne.

I Banedanmark har man ansøgt og fået tilsagn om støtte til pilotprojekter, der skal hjælpe med at opkvalificere medarbejdere i Produktion på områder som læsning, skrivning, matematik og it-kendskab. I samarbejde med bl.a. Hovedstadens Ordblindeskole er tanken, at medarbejderne kan få succesoplevelser, når de oplever, at de hurtigt bliver bedre til de basale færdigheder - en udvikling man har set på en række virksomheder, hvor man har fået brudt med det tabu, det kan være at tale om eksempelvis problemer med læsning og skrivning.

Vil skabe en uddannelseskultur – Det vil være en stor gevinst for den enkelte, men også for virksomheden, hvis vi på den måde kan dels opkvalificere folk, dels kan skabe en kultur, hvor man betragter uddannelse som en positiv ting.

Derfor vil vi også satse på, at kurserne kan holdes hos os selv, så folk er i trygge rammer og føler, at uddannelsen tager udgangspunkt i deres hverdag, understreger Lasse Bundgård Kristensen fra Banedanmarks uddannelsesafdeling.

Banedanmark betaler selv en del af gildet - blandt andet løn til projektledelse, administration, informationsmøder og udgifter til lokaler og materialeleje. En del af kursisternes løn dækkes ind af refusion, mens resten ligeledes betales af Banedanmark. En styregruppe skal planlægge, hvordan uddannelserne skal tilrettelægges, og hvordan man skal teste medarbejdernes behov for uddannelse

på en måde, så ingen føler sig gået for nær. Derfor er det ifølge Lasse Bundgård Kristensen vigtigt, at organisationerne og tillidsfolkene kommer på banen og bakker op om projektet.

Screeningen for uddannelsesbehov kommer i gang efter sommerferien, og selve kurserne kommer til at ligge i vinterhalvåret, hvor det er lettest at planlægge undervisning for folkene i Produktion. Når pilotkurserne er færdige, ser Banedanmark og organisationerne på, om det har været en succes, og om projektet skal fortsætte.

Godt med kompetenceudvikling Dansk Jernbaneforbund er meget positive over for en generel opkvalificering og kompetenceudvikling for medlemmerne, så uddannelsen i Banedanmark har høj

prioritet. Faglig sekretær Carsten Sauer fra DJ understreger dog, at man vil kigge på erfaringerne fra DSB for at se, hvordan man bedst får udvalgt og undervist de medarbejdere, som har behov.

– Især screeningen skal ske på en ordentlig måde, så folk ikke føler, at de på nogen måde bliver udstillet eller at det bliver brugt imod dem. Her spiller det en stor rolle, at tillidsfolkene, samarbejdsudvalget og andre kolleger er med, og at man som i DSB sikrer, at der er vis anonymitet indbygget i systemet, så de nærmeste ledere ikke får følsomme oplysninger, siger Carsten Sauer.

Han og forbundet er glade for, at man nu kommer i gang, for de almene færdigheder er et skridt på vejen mod bedre efteruddannelse og udvikling for medlemmerne i Banedanmark.

Modelfoto

21

Serviceniveau, fleksibilitet og tryghed Syd og vest for Kolding samt nord for Århus holder betjeningen med salgsvogne op i DSB’s tog. Der er næppe nogen af passagererne, der dør af sult, men hvad med det generelle serviceniveau? Hvad med omsætningen? Hvad med arbejdspladserne? Jernbane Tidende tog med togfører Helle Christiansen på en tur fra København mod Kolding for at få svar på nogle af disse spørgsmål.

22

Af Carsten Jokumsen Foto: Carsten Jokumsen

Helle Christiansen har mange års erfaring. Først som stewardesse for Togservice Danmark og siden som togfører i DSB. Det er et job, der passer hende godt. Især hæfter hun sig ved

den forskel, hun og hendes kolleger kan gøre for passagererne med et smil og en kop kaffe på rette tid og sted.

Derfor er det også med stor undren, at hun har oplevet, hvordan betjeningen med salgsvognen langsomt er blevet skåret ned og optimeret.

Service, med et smil Optimering er helt i orden, giver hun udtryk for. Det er kun en naturlig proces, og arbejdet i toget glider i mange tilfælde bedre, hvis hun og hendes kolleger kan deles om opgaverne på måder, der giver mening i dagligdagen.

Men den reduktion i serviceniveau, som de seneste nedskæringer i betjeningen med salgsvognen nord for Århus har medført, giver ikke rigtigt mening for Helle Christiansen. ”Der behøver jo ikke være en salgsvogn i hvert togsæt. På nogle ture kunne man måske nøjes med en salgsvogn til hele stammen. Så kunne folk gå hen i det togsæt, hvor salgsvognen er, og købe kaffe og andre fornødenheder.”

Det er dog ikke kun muligheden for at få fyldt depoterne op, der har en værdi for de rejsende. Følelsen af at være godt betjent - uanset om man ønsker at benytte sig af det eller ej - er guld værd.

Helle Christiansen oplever dagligt den positive ånd, som hun og hendes kollegers tilstedeværelse i togene udløser. ”Man kommer rigtigt langt med et smil og en venlig attitude. At man så kan skænke en kop kaffe for passagererne samtidig er kun endnu et plus.”

Og hun fortsætter: ”Det er da synd, at så mange passagerer skal gå glip af den service. Det er bestemt ikke fordi, at vi som medarbejdere ikke knokler for at få tingene til at hænge sammen, men det er åbenbart ikke nok.”

En lille åbning Susanne Mørch Koch kom med en lille åbning i det svar, hun i sidste nummer af Jernbane Tidende gav til det brev, som lokalgruppebestyrelserne for togpersonalet i henholdsvis Aalborg og Aarhus havde indsendt til bladet. Heri gjorde hun det klart, at man fra DSB’s side var villige til at kigge på planlægningen i forbindelse med køreplansændringerne i 2011 og 2012 - bedre kendt som K11 og K12 - således at man på afgange med efterspørgsel og kunde-

grundlag nok måske ville kunne betjene visse strækninger og afgange bedre og mere målrettet.

Selv om der ikke er tale om direkte indrømmelser, så er der alligevel løfter

nok i Susanne Mørch Kochs svar til at kunne holde hende fast på nogle af dem. Dermed ikke sagt at det vil give noget resultat, men man har lov at håbe.

23

Forbundshuset forbliver Siden Dansk Jernbaneforbunds erhvervelse af ejendommen på Søndermarksvej 16 ved dannelsen af enhedsforbundet i 2001 har Københavns Kommune forsøgt at spænde ben for forbundets ret til at anvende lokalerne til erhverv. Sagen er nu blevet afgjort i Højesteret til Dansk Jernbaneforbunds fordel. Alle fem dommere gav forbundets medhold, og sagen kan nu betragtes som endeligt afgjort.

ÅRSRAPPORT 2010 Udlånsrenten har i hele regnskabsåret været 5,5% og er stadig den aktuelle udlånsrente.

Der er fortsat ingen gebyrer eller stiftelsesomkostninger. Lånet kan altid indfries uden omkostninger.

Hovedtal

2010

2009

Antal lån

5.747

6.179

mill. kr.

mill. kr.

640,3

691,9

Samlet udlån

1.259,2

1.100,3

Omkostninger

8,3

8,2

Tab og hensættelser

5,1

5,4

ÅRETS RESULTAT

5,7

7,1

208,2

202,5

Udlånssum

Af Carsten Jokumsen Foto: Carsten Jokumsen

Naturklagenævnet samt naboerne har støttet forbundet i kampen mod kommunen, da der også tidligere har været drevet erhverv i bygningen. Dansk Jernbaneforbund købte således ejendommen af produktionsselskabet Metronome, og forbundet havde på købstidspunktet ingen grund til at tro, at der ikke fortsat kunne drives erhverv på matriklen.

Først Byretten, siden Landsretten og nu altså Højesteret har givet Dansk Jernbaneforbund medhold i sagen. Afgørelsen betyder, at den medlemsopsparede værdi, der er placeret i bygningen, nu er sikret mange år fremover.

Egenkapital

Årsrapporten blev godkendt på repræsentantskabsmødet d. 28. marts 2011.

Der har været et mindre fald i antallet af etablerede lån, men det samlede udlån har nu passeret 1,2 mia. kr., hvilket er rekord for Låneforeningen. Der er også givet afslag på i alt 338 låneansøgninger, hvilket er en stigning på 100 afslag i forhold til 2009. Afslagene udgør ca. 5,5% af de modtagne ansøgninger.

Gennemsnitslånet udgør ca. kr. 112.000.-.

Renteindtægterne er steget med ca. 2,7 mill. kr., men den samlede indtægt af udbytte og kursreguleringer udgør kun ca. 100.000 kr. mod 4,3 mill. kr. Faldet skyldes indløsning af en tidligere indgået valutakontrakt. Årets resultat er 5,7 mill. kr., hvilket må anses for at være tilfredsstillende. Årsrapporten er tilgængelig i sin helhed på foreningens hjemmeside.

Tjenestemændenes Låneforening er fortsat et meget attraktivt tilbud til alle, der har behov for et billigt og hurtigt forbrugslån, og der er i realiteten ingen begrænsninger på lånets anvendelse. Det er dog vigtigt at låntagerne oplyser formålet med lånet.

Låneforeningen vil benytte lejligheden til at takke organisationer og låntagere for et godt samarbejde i 2010, og vi håber organisationerne fortsat vil medvirke positivt til at oplyse medlemmerne om de fordele, der kan være ved muligheden for et lån gennem Tjenestemændenes Låneforening.

H.C. Andersens Boulevard 38 • 1553 København • Tlf. 3312 3228 • Fax 3347 8619 • tjl@tjlaan.dk Yderligere information: www.tjlaan.dk

24

Arbejdsskadebarometer

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2010 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 24.989.480,- kr. Desuden blev der opnået løbende ydelser på i alt 148.975,- kr. pr. måned.

Medlemmer

I 2011 har forbundet til og med 2. maj hjulpet medlemmerne til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 3.767.657,kr. Desuden er der blevet opnået løbende ydelser for 24.648,- kr. pr. måned.

Erstatningstype

Her ses en samlet oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar 2011- 2. maj 2011:

Kapitalerstatning

1

Tilkendt tilskadekomstpension

9

Erhvervsevnetab (kapital)

4

Erhvervsevnetab (løbende)

2

Behandlinger

11

Varigt mén

895.220,00

1

Privat forsikring

383.520,00

Via advokat

Løb. erstat.

2.413.298,06 24.648,00 50.263,22

23.889,69

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste 1 I alt

Anden erstatning/godtgørelse

1.465,97 3.767.656,94

24.648,00

25

26

ARBEJDSSKADER Har du været udsat for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen - hverdage kl. 9 til 16 - på tlf.

3613 2514, eller til arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen på tlf. 8694 6459. Husk at orientere din sikkerhedsrepræsentant.

Overvejelser omkring nye politiske tiltag Her i foråret er der meget grøde i luften omkring forberedelse til det forestående Folketingsvalg, og der bliver bragt mange nye tiltag frem på den politiske arena. Det gør ikke overvejelserne nemmere for de medlemmer, der ønsker at sikre sig bedst muligt økonomisk overfor for eksempel sygdom eller den kommende pensionisttilværelse.

Dagpengeperioden for arbejdsløse er sat ned til 2 år.

For tjenestemændene blev det ved OK 11 noget dyrere at gå hjem på tjenestemandspension før folkepensionsalderen.

Hvis et medlem født 1959 eller senere fra 2019 ønsker at gå hjem ved for eksempel 60 år, er fradraget væsentlig forhøjet i forhold til i dag.

Efterlønsordningen og Folkepensionen er også på dagsordenen.

Folkepensionsalderen skal stige.

Efterlønsperioden foreslås nedsat til tre år med en ”social” beregningsprofil. Det vil sige, at jo mere pensionsopsparing

man har, jo lavere bliver efterlønnen.

I overvejelserne omkring efterløn indgår der planer om mulighed for udbetaling af de efterlønsbidrag, som vi har indbetalt igennem årene - og det endda skattefrit.

Det lyder som en forjættende tanke pludselig at kunne disponere over et større beløb, der ikke skal beskattes.

Nogle vil ønske at nedbringe gæld eller investere i en privat pensionsordning. Andre forestiller sig måske et større forbrug med en ekstra god ferie eller andet.

Jeg vil anbefale alle medlemmer at slå koldt vand i blodet og afvente de mere præcise regler omkring overgangen til pensionisttilværelsen.

AKsamvirke har lavet nogle beregninger omkring fordele og ulemper ved udbetaling af efterlønsbidraget, der jo også betyder en uigenkaldelig udmeldelse af efterlønsordningen (se www.ak-samvirke. dk).

Det fremgår af beregningerne, at udbetalingen af efterlønsbidraget, sam-

menholdt med den skattefri præmie efter arbejde op til folkepensionsalderen, kan give et tab på op til kr. 70.817. Man kan her sammenligne opsparingerne i efterlønsordningen med opsparing til en kapitalpension - det kan være svært at opnå nær så stort et afkast ved indbetaling til en privat opsparing som ved indbetaling til efterlønsordningen.

HUSK derfor: Inden en eventuel beslutning om udbetaling af efterlønsbidrag træffes, bør man kontakte både A-kasse og evt. bank for en sammenligning.

Det er også vigtigt at huske, at efterløn kan udbetales, når efterlønsbeviset er i hus, i tilfælde af sygdom uden sagsbehandling, i for eksempel kommune.

Efterlønnen påvirkes, som planerne ser ud i dag, af andre egne pensionsopsparinger, hvorimod en social førtidspension påvirkes både af egen indtægt og evt. samlevers og ægtefælles indtægt.

OG det her er kun en lille del af det samlede billede.

Kort fra hverdagen: Forenede Gruppeliv Et medlem har henvendt sig til mig i forbindelse med en forventet afsked med tilkendelse af kvalificeret tjenestemandspension.

Han spurgte, hvorledes han skulle forholde sig til den gruppelivsforsikring, som han via sin lønseddel betalte til hver måned.

De af vore medlemmer, der er tjenestemænd ansat i statsvirksomhed, har en gruppelivsforsikring i Forenede Gruppeliv.

Aftalenummeret er nr. 85034. Den indeholder bl.a. flg.: Ved dødsfald inden 70 år udbetales kr. 370.000, ligesom der ved kritisk sygdom kan udbetales kr. 100.000.

Der er i denne forsikring en mulighed for ved udtræden af ordningen/opsigelse på grund af sygdom at søge om præmiefri dækning i op til tre år - det vil sige gratis dækning. Der skal dog søges om dette inden for ½ år. Det er vigtigt at være opmærksom på denne frist.

Medlemmet spurgte, om han efter den præmiefri periode havde mulighed for selv at betale forsikringen. Her henviste jeg til kontakt til Forenede Gruppeliv på tlf. 39167800.

Tjenestemandsansatte i Privatbanerne har også en lignende forsikring i Forenede Gruppeliv med lidt andre beløbsudbetalinger, aftale nr. 86115. Her kan tjenestemænd ikke få præmiefritagelse, men kan tegne en individuel forsikring uden at afgive helbredsoplysninger.

Barselsregler Et overenskomstansat medlem fra DIområdet fortalte mig, at han skal være far efter d. 1/3 2011. Han spurgte om det var rigtigt, at barselsreglerne var ændret efter denne dato.

Dette bekræftede jeg. Der er mulighed for fædreorlov i 14 dage efter 9 måneders

ansættelse. Fædreorlov kan efter aftale med arbejdsgiver placeres frit inden de første 14 uger efter barnets fødsel. Lønnen er grundtimelønnen uden yderligere tillæg.

Begge forældre kan dele 32 ugers forældreorlov efter moderens 14 uger i forbindelse med fødslen. Der er her mulighed for barselsdagpenge fra kommunen med op til kr. 3.830,- ugentlig.

Faderen og moderen kan i denne periode via overenskomsten få grundtimeløn uden tillæg i 4 uger hver og kan dele tre uger imellem sig. Arbejdsgiveren vil så i denne periode indgå i retten til barselsdagpengene fra kommunen. Det vil sige, at hvis faderen holder 4 uger, kan moderen kun holde 28 uger af forældreorloven.

Det skal jo ikke være let. Vi har en lille pjece på vores hjemmeside med en oversigt over de forskellige barselsregler for vores medlemmer.

27

Pensionistsektionen

Pensionistsektionen

Søren Fodsved, Flabobben, Frikadellen og Gummistroppen

Tillæg for DJ Pensionisternes sektion Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri@talnet.dk Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@mail.dk Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen senest den 18. juli 2011 Alt vedrørende adresseændringer mv. skal sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund på telefon 36 13 25 00

VIGTIGE DATOER • Medlemsmøde i Helsingør 28. september, annonceres i blad nr. 4 • Medlemsmøde i Odense 16. november annonceres i blad nr. 5 • 95 års jubilæumsfest i Fredericia 18. april 2012 annonceres i blad nr.

1/2012 • Sektionsmøde i Fredericia 22. maj 2012 annonceres i blad nr. 2/2012

28

Mel: Hen til kommoden.

Den brølende Søløve, Stenbukken og Sprut Kaj, Pive Bruun, Ligbæreren, Napoleon, Kransen, Ondulaten og Fritz Hønsefarmer, Don Camillo, Elo Donkey, Sølvræven.

Atomet og Snehvide og Blodappelsinen, Gunnar Landmand, Krumpen og Kanonkongen.

Skrækkelige Olfert, Tøjelefanten, Gale Peter, Arla og Svend Strømer med.

1-2-3 kom så op at stå …….

En hed Høj- og Lavtryk, en anden En-bit-bagbord.

Der var Gæve Jensen, og så Skive Karl, der var Lille Viggo og Maries Henning.

Der var også en, der blev Kalkunen kaldt.

En hed Knas, en anden hed Professor Krumtap.

Tænk, en anden hed Samleje Pedersen!

Så var der Baletten, der var Søren Fodsved, Og der var Den falske Violinspiller.

1-2-3 kom så op at stå …….

Af Sara Klærke

Siden artiklen i blad nr. 8 sidste år er det strømmet ind til redaktionen med snesevis af eksempler på DSB-til-øge eller -kælenavne. Vi har lovet at bringe en artikel mere og dykker her ned i bunken. Vi har valgt ikke at bringe indsendernes navne.

På det milde Fyn, hvor folkene har så let til smil, har et digtergeni i flere omgange brugt tilnavne som emne for festsange. Vi har fået tilsendt i alt 28 vers - vi bringer her to.

Søm og skruer Nogle bryder sig nok ikke om tilnavne, andre finder sig godmodigt i dem. Én fortæller os, at han selv var til stede ved tildelingen. Det skete, da Inspektionskontoret på Københavns Godsbanegård flyttede til lokaler fra 1901 og medførte en del omrokering. Som ung trafikassistent viste han et vist talent for hjælpsomhed og Søm og skruer, og snart blev dette hans tilnavn, foreslået af chefen, og han mener i dag, at det kom ham til gode ved senere placeringer i systemet.

Brian Snotnæse og Johnny Bundgas Førstnævnte kunne fremvise en veritabel boksertud. Johnny Bundgas var lokoføreren, der kun kendte to indstillinger - 0

og 7, og så var der Kridtæderen, Snøffelguf og Korzet Frantz.

Og hvis man var lidt stridbar og meget høj og tynd, kunne man få kælenavnet Det tårnhøje Helvede. Gik det sidste monstro på lidt manglende charme? Men hvis man er klog og bedrevidende, ja så er navnet selvfølgelig Computer Hansen. A.O. Schmidt tog gerne overarbejde, så forbogstaverne blev konverteret til Altid Overarbejd’.

En togfører manglede Ding Donglyden i højttaleren i sit IC tog, så han spidsede munden og sagde bare lyden selv, og herefter måtte han lyde navnet DING-DONG. De vittige håndværkere De køwenhavnere kan jo godt være lidt friske i replikken, og der findes mange sjove eksempler på tilnavne fra Djævleøen. En pensioneret lokomotivinstruktør startede for mange år siden som ekstraansat i Dampværkstedet på GB, hvor håndværkerne kendte hinanden på tilnavne. Der var for eksempel Gummistrop. Efter fyring blev skovlen hængt op i sådan en, for så skulle han ikke bruge så mange kræfter, sagde han. En anden hed Ølkompasset efter vanen med at sidde på dampmaskinerne og drikke bajere. Og så var der Den Nyfødte. Han havde ikke et hår på hovedet.

Og sådan kunne vi blive ved…

Pensionistsektionen

”Jeg anbefaler varmt pensionistkurserne”

Det faglige er værdifuldt – Det var en kærkommen fornøjelse at deltage i et tre dages pensionistkursus.

Det var rart at få lejlighed til at stille spørgsmål, og der blev altid givet et godt svar.

– Det kammeratlige samvær er eminent, kender man ikke nogen af deltagerne, kommer man hurtigt til det. Alt i alt var det nogle gode dage, hvor især udflugten med bus nok var højdepunktet, fortæller Frode Bjørn Nielsen, pensioneret P-vagt ved Scandlines. Han konkluderer, at han fik en god oplevelse og et lærerigt ophold.

Busturen blev nydt i fulde drag.

Af Uffe Skov Pedersen

Fortæller en af de 48 deltagere, der deltog på Dansk Jernbaneforbunds pensionistkursus i begyndelsen af april i Svendborg på Hotel Svendborg. Udtalelsen omfatter uden undtagelse de deltagere, Jernbane Tidende talte med over de tre dage kurset varede.

Det sociale samvær vægtes højt, det at komme hjemmefra og møde gamle kolleger kan ikke overvurderes. Men også det faglige værdsættes meget: Der var rig lejlighed til at stille spørgsmål i forhold til den sociale lovgivning, og er man usikker på nogle aspekter i tjenestemandspensionen, kan man også få svar her.

Indhold Der er ankomst til hotellet første dag kl.

12, og efter spisningen orienteres om eftermiddagen om sociallovgivningen og tjenestemandspensionen, hvor der er rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Programmet for dag to inkluderede om formiddagen et foredrag af forbunds-

hovedkasserer Kirsten Andersen, DJ, der orienterede om situationen i Dansk Jernbaneforbund. En lokal bedemand fortalte om døden og især livet med den humoristiske vinkel skruet på. Eftermiddagen blev tilbragt i bus, hvor det smukke landskab på Langeland var målet.

Dag tre sluttede med, at sektionsformand Poul Erik Christensen orienterede om situationen i DJ Pensionistsektion samt besvarede spørgsmål. Efter frokosten kl. 12 stod der hjemrejse på programmet.

Deltagerkriterier DJ afholder to pensionistkurser om året.

Af de cirka 200 medlemmer fra DJ Pensionistsektion, der plejer at tilmelde sig hvert pensionistkursus, bliver der foretaget lodtrækning, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget, har fortrinsret.

Derfor skal man krydse af på tilmeldingskuponen, om man tidligere har deltaget i et pensionistkursus. Og jo, afkrydsningen bliver kontrolleret.

Til pensionistkurset i Svendborg var der 161 ansøgninger. Og holdet endte med at bestå af 28 nye deltagere og 20, der havde deltaget før.

Varm anbefaling – Jeg kan kun varmt anbefale andre at deltage i kurset. Det var hele vejen igennem udbytterigt. Det gælder både stedet, det faglige indhold, det sociale og busturen.

– Skal jeg give noget første prioritet, må det være det sociale samvær med de andre deltagere, at træffe nogle af de gamle drenge fra dengang, man var aktiv, men det var også godt at høre noget om alt det, der sker hos DSB og Dansk Jernbaneforbund, fortæller pensioneret pakhusmester Børge J. Nielsen, 83 år.

29

Pensionistsektionen

271 - feststemte - deltagere til årets sektionsmøde Mødet forløb i god ro og orden og som altid med humøret helt i top.

Sektionsformand Poul Erik Christensen byder velkommen.

Afsluttende sang.

I modsætning til de seneste år skinnede solen ikke, da DJ Pensionistsektion afviklede det årlige sektionsmøde i Fredericia, men et gråt skydække magtede ikke at lægge en dæmper på de 271 deltageres gode humør. Langt de fleste kom til Margrethe Hallen i busser, der pendlede ivrigt mellem station og mødested. Hver eneste deltager blev budt velkommen af Sektionsformand Poul Erik Christensen med et håndtryk, og i løbet af få minutter samledes deltagerne i ankomsthallen i takt med at lydniveauet steg betragteligt. Der blev hilst flittigt på gamle kolleger, mens man ventede på at blive lukket ind i restauranten til fade med velsmurt smørebrød.

Kassererens regnskab og budget I budgettet for 2010 var der kalkuleret med et overskud på 8.000 kr., et overslag, der var skudt langt ved siden af, konstaterede kassereren, Lone Agri.

Overskuddet blev på 184.636 kroner og 44 øre. Generelt var de fleste poster på budgettet sat lidt for højt i forhold til det endelige regnskab, men to poster skilte sig dog klart ud og bærer hovedforklaringen på det massive overskud. Udgifterne til medlemsmøder blev 137.000 kr. mindre end budgetteret, og det skyldes især, at medlemsmødet i Odense blev udskudt til 2011. Desuden blev et bestyrelsesseminar også gemt til 2011.

Men Lone Agri kunne berolige forsamlingen med, at pengene nok skal få ben at gå på, sektionen holder 95 års fødselsdag næste år.

Og det er en spådom, der kan ses på budgettet for 2011. Der vurderes overskuddet at lande på 28.000 kr. efter hensættelse af 75.000 kr. til 95 års jubilæet i 2012.

Bestyrelsens beretning Efter spisningen samledes man i mødesalen til den aftalte tid. Poul Erik Christensen bød velkommen, og efter Hans Thomsen også i år var blevet valgt til dirigent, aflagde Poul Erik Christensen bestyrelsens beretning. På den næste side er der en kort gennemgang af beretningens vigtigste punkter.

Og beretningen blev enstemmigt vedtaget af forsamlingen efter få korte indlæg.

30

Valg Årets valg blev en uproblematisk affære.

Alle valg var uden modkandidater og var

på det nærmeste overstået på under to minutter. Følgende blev genvalgt med applaus: Næstformand Gunnar Langelykke, Kasserer Lone Agri, Bestyrelsesmedlem Anni Rasmussen, bestyrelsesmedlem Reinhardt Rasmussen, bestyrelsessuppleant Leif Gjørup og endelig et nyvalg som suppleant Poul-Christian Svoller Petersen. Genvalg blev det også til revisor Orla Pedersen og revisorsuppleant Bjarne Møller.

DJ Repræsentant Igen i år havde sektionen inviteret forbundsformand Ulrik Salmonsen, og man kunne næsten fristes til at konstatere, at igen i år måtte han melde afbud. Og det skyldes ganske enkelt den blæst, der står om DSB og DSB First, fortalte afløseren, DJs forbundshovedkasserer Kirsten Andersen, i sit indlæg. Hun fortalte om de problematikker, forbundet står i nu. Blandt hovedpunkterne var den nye overenskomst, som der bestemt ikke er grund til at råbe hurra for. Efterlønnen er på det nærmeste blevet afskaffet, transportminister Hans Christian Schmidt er hverken DSB eller DJ en venlig herre.

Næste års mødested er fastsat til 22. maj i Margrethe Hallen, Fredericia.

Medlemskort forevises og stemmekort udleveres.

Tidligere landsformand Anders Rasmussen og forbundshovedkasserer Kirsten Andersen udveksler minder om gamle dage.

Brede smil og hyggesnak.

Beretningen 2011 De 271 deltagere på årets sektionsmøde blev præsenteret for en beretning, der nåede langt rundt om et bredt udvalg af emner, store som små.

På det 9. sektionsmøde efter foreningen i år 2002 blev en del af Dansk Jernbaneforbund, præsenterede sektionsformand Poul Erik Christensen bestyrelsens beretning. Under punkt 1, Åbningen, henviste han til sidste års sektionsmøde, hvor det var finanskrisen, der prægede 2010: ”Jeg sagde i forbindelse med finanskrisen, at der ville komme en regning, der skulle betales, og at det sikkert blev os, der skulle betale. Det fik jeg desværre ret i.

Det første så vi ved, at en del af skattereformen blev udsat til 2014. Det næste var overenskomsten, som jeg vil vende tilbage til i beretningen.

I 2010 mistede vi i alt 282 medlemmer.

I år mistede vi 7. marts vores ekspeditør Ole Danshøjgaard, der afgik ved døden efter lang tid med en svær sygdom. Ole havde været med i bestyrelsen i 15 år, de fleste år som ekspeditør; et hverv han passede med akkuratesse. Et kendetegn for ham var, at han ikke var bange for den nye teknologi: Ok, det prøver vi, sagde han altid med et smil”.

Derefter bad Poul Erik Christensen forsamlingen om at rejse sig og minde alle, der er gået bort i det sidste år.

Beretningen og DSB Og som det i mange år har været en tradition, blev beretningen åbnet med et kig ud på den store verden: ”Der sker jo hele tiden meget i det samfund, der omgiver os og som har stor indflydelse på vores hverdag: Alt er som det plejer at være: Stat, regioner og kommuner ser stadig det som deres fornemmeste opgave at bekæmpe hinanden.

Eksempelvis inden for sygehussektoren.

Alle kommuner vil have deres supersygehus.

Til gengæld er der ingen borgere, der vil have vindmøller, institutioner for vanskelige børn, fængsler eller deponering af atomaffald. Det skal i stedet placeres i naboens baghave”.

DSB, DSBFirst og IC og skandalerne fik også deres del af beretningen. Ingen kender endnu slutresultatet, ingen påtager sig et ansvar. Til gengæld er der lang kø ved håndvasken.

Medlemsmøder og medlemstal Medlemsmøderne blev afviklet med stor succes i 2010, desværre faldt medlemstallet i sektionen med 164 til 4718, og ud af dem er 2114 medlem af en lokalforening. Der er 18 lokalforeninger tilbage, og Esbjerg har også sine problemer, så måske skal tallet snart justeres til 17.

Det er ikke kun medlemsmøderne, der på det nærmeste er overrendt, også pensionistkurserne er populære. Der afholdes to om året, og hver gang er der tæt på 200 ansøgninger til 48 pladser.

Jernbane Tidende er blevet reduceret til seks numre om året. Det giver lidt mindre plads at røre sig på, til gengæld får vi ros for vores sider, der omhandler andet end de øvrige sider i bladet. Husk at adresse- og navneændring skal meldes til forbundet.

Overenskomsten ”Overenskomsten i år blev en sløj omgang for os. Vi kom ikke igennem med vores ellers rimelige krav. Der bliver ikke noget til os i 2011, og det vil sige, at vi skal overleve med en reallønsnedgang, for priserne stiger jo alligevel. I 2012 får vi 1,7 procent per 1. april.

Alt i alt må det siges at være et magert forlig, navnlig for os pensionister. Jeg vil ikke påstå, at vi sulter, men grænsen nærmer sig,” konkluderede Poul Erik Christensen.

Fremtiden Ældreplejen bliver mere og mere mekaniseret, robotter aflaster i stigende grad de varme hænder: Kontakt til hjemmehjælperen via TV-skærm, robotter overtager støvsugningen og hjælper snart med toiletbesøg og bad. Stadig flere kommuner afholder kurser, der går ud på hjælp til selvhjælp. ”Med den nye efterlønsreform skal vi nok ikke forvente, at vi får så unge pensionister ind i folden som nu, men det skulle så opvejes af, at vi lever længere.

Vi skal nok finde nogle handicapvenlige steder at holde vores arrangementer. Og vi ser frem til næste år, til 18. april hvor vi skal fejre vores 95 års jubilæum her på stedet.”

31

Pensionistsektionen

DSB malkes hvert år for et millionbeløb, og i Forbundshuset er det opfattelsen, at administrerende direktør Søren Eriksen ikke burde være blevet fyret.

Et plus er det dog, at DJ har vundet en langstrakt retssag med Københavns kommune ved højesteret. DJ kan nu blive på den nuværende adresse.

Pensionistsektionen

FOTOKONKURRENCE

Denne gang er opgaven en station fra Sjælland. Mere hjælp gives ikke. Har du et bud på det rigtige stationsnavn, skal det sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller på mail uffesp@mail.dk senest 18. juli. Vi trækker lod om to flasker god rødvin blandt de rigtige besvarelser.

DAGSCRUISE PÅ ØRESUND Sejl med ud på Øresund og oplev København fra vandsiden Mandag 5. september har DJ Pensionistsektion og Københavns lokalforening reserveret pladser til et Øresundskrydstogt med afgang fra Oslo Bådens Kaj kl. 10.00. Hjemkomst kl. 15.00.

Skibet hedder Pearl Seaways og vil undervejs blandt meget andet sejle forbi Trekronerfortet, Middelgrundsfortet, Vindmølleparken Amager Strandpark, Kastrup Havn, Københavns Lufthavn, Saltholm, Peberholm, Dragør samt under Øresundsbroen.

Mens du nyder den betagende udsigt serveres et stort ”Tag-selv-bord” med alt i koldt og varmt inklusive to øl, kaffe og brød.

Pris i alt: 350 kr.

Husk at du skal have pas/ kørekort eller anden legitimation med billede, navn og fødselsdag med på turen.

Tilbuddet gælder kun medlemmer (inklusive ægtefælle/samlever) af DJ Pensionistsektion Tilmelding: Kun tirsdag 21. juni fra kl. 08.00 til 11.00 på følgende telefonnumre: Johannes og Kirsten Baadsgaard 35 26 10 44, Jenny Høgstoft 45 86 22 55 og Henry Bæk Kristensen 36 46 47 64.

32

DET SKER I LOKALFORENINGERNE

Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Helsingør: Onsdag 31.august: Grilldag.

Fredag 9. september: Hyggemøde med Herdis fra pigegarden.

Onsdag 28. september: Medlemsmøde!

Høje Tåstrup, Roskilde og omegn: Mandag 26. sep. kl.14,00: Tøjparty!

Senior Shoppen viser det nyeste mode inden for dametøj. De er ophørt med salg af herretøj.

Formand til det sidste, Anna Nielsen.

For få år siden stod Svendborg lokalforening til at lukke, men blev reddet på stregen af Anna Nielsen.

Men nu går den ikke længere. Svendborg lokalforening blev endelig lukket ned efter en ekstraordinær generalforsamling først på året. Anna Nielsen fortæller, at der desværre ikke længere var basis for at fortsætte.

– Der kom ikke nye medlemmer til, og vi var kun 21 tilbage i foreningen. På de faste mødedage kom der kun 6 -7 medlemmer foruden bestyrelsen. Og det er for lidt. Vi har ellers prøvet meget for at få nye medlemmer, vi har eksempelvis hængt sedler op relevante steder, men intet hjalp.

Det var med vemod, at bestyrelsen traf beslutningen om lukke foreningen: – Det smertede mig også, at det var nødvendigt. For enkelte af vores medlemmer udgjorde mødedagene en væsentlig kontakt til andre mennesker i deres dagligdag, fortæller Anna Nielsen.

Pensionistsektionen

Svendborg lukker

København: Vi blev opsagt fra lokalerne på Ramsingsvej i Valby 1. maj i år.

Nærmere følger med hensyn til andre lokaler i næste nummer af bladet og på hjemmesiden.

Mandag 5. september har vi reserveret et Øresundskrydstogt fra Oslo Bådens kaj kl. 10.00. Der vil være et stort ”tag selv bord” med alt i koldt og varmt, to øl samt kaffe med brød er med i prisen: 350 kr. Skibet hedder Pearl Of Seaway. Du skal have pas/ kørekort eller anden legitimation med billede, navn og fødselsdag.

Vi sejler forbi Trekronerfortet, Middelgrundsfortet, Vindmølleparken Amager Strandpark, Kastrup Havn, Københavns Lufthavn, Saltholm, Peberholm, Dragør samt under Øresundsbroen. Vi er tilbage kl. 15.00. Tilmelding: Kun tirsdag 21. juni fra klokken 8.00 til 11.00. Johannes og Kirsten 35 26 10 44, Jenny 45 86 22 55 og Henry 36 46 47 64.

Tirsdag 6. september: Kortspil og billard starter op efter ferien.

Lolland-Falster: Søndag 21. august kl. 09.30: Fugleskydning i Marrebæk.

Nordvestsjælland: Tirsdag 13. september: Tur til Glyptoteket i København.

Afgang fra Holbæk st. kl. 10.27.

Odense: Onsdag 24. august kl. 13.00: Halvdagsudflugt til Johannes Larsen Museum i Kerteminde. Vi mødes i Dannebrogsgade ved busholdepladsen og kører ad kønne veje til Kerteminde. Når vi har været ved museet en times tid, går vi over til restaurant Marinaen, hvor vi får

serveret kaffe, ½ bolle og lagkage. Efter kaffen runder vi herregården Hverringe og den charmerende landsby Måle med sine flotte bindingsværks huse og gårde, før vi sætter kursen hjemover. Forventet ankomst Odense17.30 tiden. Pris kr.

185,- for medlemmer og 235,- for ikke medlemmer inklusive bustransport, entré og kaffebord. Tilmelding, der er bindende, til Else 60 92 22 04, else.svoller@ mail.dk senest den 15. august.

Mandag 12. september kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Ringsted: Vi holder ferie i juni og juli måned. Men der er sommerudflugt 9. august med bus og turen går til Kullen i Sverige. Alle medlemmer får personlig invitation.

Struer: Mandag 29. august 14.00 - 17.00: Pladespil, kaffe og socialt samvær.

Mandag 12. september 14.00 - 17.00: Foredrag. John Johansen Hjerm, fortæller om de Vestindiske Øer.

Mandag 26. september 13.00 - 17.00: Høstfest. Pris, se de fremlagte lister.

Husk tilmelding.

Aalborg: Tirsdag 16. august: Sommerudflugt til Mors. Afgang Rømersvej Aalborg kl. 8.15, og Lindholm station kl.

8.30. Vi kører nordom til Vejlerne. Her får vi formiddagskaffe og rundstykker med mere. Videre til Feggesund og med færgen til Mors og Skarregaard. Her er tiden sat i stå omkring 1950. Mad og kaffe på Gullerup Strand. Så til Erslev Kalkovn inden vi tager Vildsund broen og nordom på vejen hjem. Vi finder lidt at se på og et sted til skylning af drøbelen. Hjemkomst inden kl. 18.00. Pris 200 kr. pr. person inklusiv bus, kaffe med brød og frokost med efterfølgende kaffe. Øvrige drikke-varer for egen regning. Bemærk de ændrede afgangstider om morgenen.

Tilmelding og påstigningssted senest tirsdag 9. august til 9817 4116 eller 2173 0042.

Næste møde 20. september, se blad nr. 4.

Foto: Ole Husted Andersen

33

FRIT ORD

Vi skal gøre det bedre næste gang...

DSB havde for nylig valg til bestyrelsen af tre medarbejderrepræsentanter. Fra DJs side var indstillingen, at en LPO skulle vælges som medlem og en TPO som suppleant, og vi derefter ville overlade de to sidstte pladser til de største fagforeninger, nemlig HK Jernbane & Trafik og AC. Vi ”glemte” i processen, at der ikke var tale om fagforeningsrepræsentanter, men om medarbejderrepræsentanter. Direkte valg af de folk, som DSBs medarbejdere ønskede, skulle sidde i bestyrelsen. Lokalt havde vi en kandidat - Nicolaj Lundstrøm og undertegnede som suppleant - begge rangister siden 1. februar 2008.

Vi blev telefonisk af formanden for valgudvalget (der er områdegruppeformand for stationspersonalet) anmodet om at trække os, idet man ellers kunne få problemer med de andre grupper, fordi det ville blive set, som om DJ gik efter to af pladserne. Omtalen af ”fredsvalg” i DSB i dag er kun den ”halve” sandhed.

Maksimal indflydelse til gavn for medlemmerne Hvad er der egentlig galt i at søge maksimal direkte indflydelse? Vi har medlemmerne til det, og samtidig har vi en logisk interesse i, at DSBs medarbejdere får direkte indflydelse på, hvem de ønsker i bestyrelsen til at repræsentere dem. Hvor den politiske verden adskiller sig fra den medarbejdermæssige, er der en alvorlig brist i den måde, vi forsøger at håndtere demokratiet.

Det kan ikke undgås, at medlemmerne hurtigt får det indtryk, at vi selv forsøger at skære lagkagen, som det passer os og ikke til gavn for medlemmerne, som ønsker direkte demokrati og direkte valg.

Det skal vi have gjort op med internt for at undgå anklager om nepotisme og pamperi, for vi vil jo alle gerne have, at alle får en fair chance, og i særdeleshed når der på dette område var en oplagt chance for at markere os med direkte indflydelse til gavn for alle medarbejdere.

34

Når engagerede medarbejdere gerne vil opstille, så er det ikke for egen vindings skyld. Så er det netop for at give alle en fair chance for direkte at vælge, hvem de vil have til at sidde i bestyrelsen. For nogle kan det skræmme, at engagementet opstår på græsrodsniveau, men det er så absolut det sundeste - for demokratiet.

På både kort og langt sigt kan det vise sig, at der opstår et genialt samspil ved, at der ikke bare sker fredsvalg, men at vi reelt får hørt medarbejderne om hvad DE gerne vil have. Energiske og ressourcestærke medarbejdere ville aldrig modarbejde fagforeningerne, men kunne faktisk være et frisk pust i bestyrelserne, når de bedste løsninger findes uden forudfattede meninger om "sådan har vi altid gjort."

Det næste, som godt kan irritere os rangister, er prioriteringsrækkefølgen. Vi hører ofte kommentarer om, hvordan vi skal være glade for vores job, og at vi overhovedet har noget. En fuldkommen forfejlet indstilling, for alle medarbejdere er vigtige i en virksomhed, hvor det handler om at få tømt toiletterne, sat nogle funktionelle lysstofrør i togene og andre tekniske ting, for at både togførere og lokoførere bagefter kan bruge værktøjerne ordentligt, når de netop, i det kundevendte arbejde, ellers må leve med konsekvenserne af, hvad der ellers ikke blev klaret i klargøringen af togene.

Alle er vigtige tandhjul med hver sin plads i den store maskine, og derfor skal vi tænke mere fælles, når vi arbejder for at få den fulde synergieffekt. Det er vigtigt, at alle har en positiv indstilling til hinanden som kolleger, og særligt hvis DSBs kommende planer skal blive en succes.

Vores konkurrenter tænker allerede fælles. Dér er synergivirkelighed frem for alene et motto. Vi kan ikke tænke fælles tanker, hvis vi kun gør det halvt. Så taber vi i sidste ende - og det var jo næppe tanken bag det hele. Lad det være sagt med det samme: jeg vil hellere tabe et valg,

fordi folk valgte anderledes, end slet ikke at få chancen for at stille op. Det vil være indstillingen til næste valg.

Henrik V. Blunck, tillidsmand - Klargøring Kalundborg Svar: Kære Henrik V. Blunck Tak for dit indlæg til det nyligt afholdte valg af medarbejderrepræsentanter til DSB bestyrelsen.

Lige et par faktuelle ting, så der ikke opstår misforståelser.

Det var DJ Sektion DSB (ikke Forbundet) der på et sektionsbestyrelsesmøde den 14. februar besluttede, at sektionen ville støtte Preben S. Pedersen og Niels Henrik Nielsens kandidatur til valget. Sektionsbestyrelsen er sammensat af repræsentanter valgt i de 3 DSB Områdegrupper Lokomotiv- Stations- og Togpersonale.

Undertegnede var skriftlig stiller for vores kandidater.

Jeg kontaktede dig personligt ingen andre - pr. telefon og sagde, at jeg ikke fandt det hjælpsomt for DJ og Områdegruppen, hvis du ønskede at stille op, men du var naturligvis i din gode ret til at vælge at stille op, og i så fald ville det ikke blive med DJ’s navn og støtte.

På Stationspersonalets områdegruppebestyrelsesmøde den 22. februar bifaldt en enig områdegruppebestyrelse (inklusive dig selv), at DJ Sektion DSB skulle kampagnere for vores opstillede kandidater. Foreningsdemokratiet på arbejde.

Når du udtaler dig, som ”os rangister”, er det i bedste fald dækkende for 8 mand i Kalundborg, men på ingen måde for stationspersonalet i hele landet.

At sidde i en virksomhedsbestyrelse er ansvarspådragende. Virksomheden DSB fungerer stort set på samme måde som et aktieselskab (aktien ejes af Transportministeren) med egen vedtægt og kører efter årsregnskabsloven. Der er også tavshedspligtsbestemmelser blandt meget andet. Det har ikke meget med demokrati at gøre. Det er rå magt.

En virksomhedsbestyrelse er ikke som fx en skolebestyrelse, hvor der kan parlamenteres frit.

Det eneste demokratiske ved en virksomhedsbestyrelse er valgprocessen for medarbejderrepræsentanter

FRIT ORD beskrevet i ”bekendtgørelse om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber af 28.06.2010”. Og bekendtgørelsen blev fulgt ved valgets afvikling.

Som situationen omkring DSB har udviklet sig fra afskedigelsen af den administrerende direktør den 17. marts, bestyrelsesformanden, der pludselig blev upasselig og alt det efterfølgende, er jeg meget godt tilpas

JUBILARER

ved som medarbejder i DSB at være repræsenteret af de tre kandidat par, der blev valgt den 18. marts. ”Et frisk pust” kunne hurtigt blive til knips i lommen.

Med venlig hilsen Jørn Nicolaisen Områdegruppeformand Stationspersonale DSB

DJ skyder gråspurve med kanoner 11. april 2011 kunne jeg læse på DJ's hjemmeside en information til medlemmerne med overskriften: DSBFirst - Hvad kan medlemmer af Dansk Jernbaneforbund regne med?

Informationen slutter med at omtale, at DJ ikke længere optager nye medlemmer fra 11.04.11, der er ansat i DSBFirst.

Forbundet vil alene hjælpe de ansatte og medlemmer, som hele tiden har bidraget til fællesskab. Denne beslutning, som jeg formoder er truffet i hovedbestyrelsen, opfatter jeg som diskriminerende. Diskriminerende fordi et fagforeningsmedlemskab ikke kun er en forsikring, som f.eks. et medlemskab af en A-kasse. Et fagforeningsmedlemskab er også et fællesskab og derfor et udtryk for sammenfaldende interesser og muligheden for at skabe indflydelse til forbedringer og ordnede forhold på arbejdspladserne. I ånden af en snarlig 1. maj bør DJ ændre sin beslutning.

Her var/er en mulighed for måske at få nogle af de gule ind i folden, og så udviser DJ en magtarrogance, som er decideret smålig, specielt set i lyset af, at det er enkeltpersoner, der er tale om, og mennesker som trods alt er kollegaer til medlemmerne. Tidligere har DJ haft den holdning, at fik vi overtalt en af de gule, så kom han eller hun til at betale dobbelt kontingent, til der var betalt til ansættelsestidspunktet. Denne holdning kunne man ha' besluttet og skrevet ud - den 11/4. De gule kollegaer får jo under alle omstændigheder sin part - forsinket - fra

Lønmodtagernes Garantifond. DJ skyder gråspurve med kanoner.

Venlig hilsen Kurt Hansen, Svebølle Svar: Du har ret i at forbundets udmelding umiddelbart kunne virke hård. Forbundsledelsen har i tilfældet DSBFirst vurderet, at hensynet til - og respekten for - de medlemmer, der hele tiden har været en del af det fællesskab du omtaler, vejer tungere end muligheden for at øge medlemstallet.

Det politiske spil, der kører omkring DSBFirst, har intet med arbejdskamp at gøre, der er alene tale om strategiske overvejelser fra politisk side.

Derfor tror vi heller ikke, at potentielle medlemmers overvejelser vil handle om at træde ind som en del at et større fællesskab med et fælles mål. Der vil være tale om at forsøge at tegne en forsikring, efter at huset er brændt, og der finder vi, at det vil være at gøre grin med alle de medlemmer, der indtil nu har været fælles om at gøre forholdene i DSBFirst tålelige.

Der er alene tale om tiltag, der vedrører allerede ansatte i DSBFirst, som tidligere ikke har ønsket medlemskab af forbundet. Nyansatte optages på sædvanlig vis.

Kirsten Andersen, hovedkasserer

40 år 13. juli 2011 Stationsbetjent Lars Bredberg Olsen, DSB 1. august 2011 Banemester Palle Cramon, Banedanmark 2. august 2011 Depotmester Anthony Knudsen, DSB 3. august 2011 Lokomotivfører Niels Paulsen, DSB, Næstved 25 år 1. juli 2011 Stationsbetjent Mike Cadabra, DSB 14. juli 2011 Togrevisor Lars Erik Erichsen, Regionstog A/S 1. august 2011 Togfører Jan Bekker, DSB, Odense Lokomotivfører Morten Andreasen, DSB, Århus Stationsbetjent Peer Jesper Gestelev, DSB, Svendborg Togfører Bjørn Glashoff, DSB, København Lokomotivfører Torben Hansen, DSB, Næstved Lokomotivfører Jan Hanssen, DSB, Næstved Lokomotivfører Brian John Jørgensen, DSB, Nykøbing F Lokomotivfører Jan Staunsholt Klausen, DSB, Kalundborg Lokomotivfører Søren H. Kristiansen, Regionstog A/S Stationsbetjent Anne Marie Lyngsø Mortensen, DSB, København/Kastrup Lokomotivfører Carsten Michael Olesen, DSB, Nykøbing F Togfører Torben Sahl, DSB, Esbjerg Brobetjent Poul Okkerstrøm Sørensen, Banedanmark Togfører Bo Willestofte, DSB, Århus Produktionsenhedsleder Bent A. Andersen, Banedanmark Lokomotivfører Jørgen Bjerrum, DB Schenker, Padborg Togrevisor Viola Annegrethe Knudsen, Midtjyske Jernbaner, Odder

35

På bagperronen:

Vittighederne står i kø...

Af Jan Forslund Foto: Jan Forslund

Man kan lige se overskriften for sig i Ekstra Bladet: – Nu er toggangen så uregelmæssig på Nordbanen, at fuglene er begyndt at bygge rede på selve Holte Station…

Jernbanen får ofte klø i pressen. Men heldigvis er vi da et folkefærd, som både har stor tålmodighed og plads til et smil, når tingene skærper til. Forfatteren Povl Wind Skadhauge sammenstillede for mange år siden de mest udbredte vandrehistorier, anekdoter og vitser om jernbaner og færger i et lille hæfte. Her er et lille uddrag, suppleret med egne oplevelser: • Hvad er en nødbremse, far? – Ja, hvis man rejser med tog og pludselig bliver meget syg, kan man trække i nødbremsen! – Bliver man så rask?…

• En vendelbo bad om en billet til Sindal i billetsalget på København H, og stejlede da han hørte prisen: - Det var da svært dyrt! – Ja, lød fra svaret nok så fiffigt, men kan De få den billigere andre steder? – Jow da, i Hjørring!

• I Århus-området har DSB nu måtte opgive at bruge sloganet ”Tag toget”. Det har nemlig vist sig, at århusianerne ikke vil stille det på plads igen…

• Hr. stationsforstander, hvad skal vi egentlig med køreplanen, når togene altid er forsinkede? – Næh, såmænd, men på den anden side – hvad skal vi med ventesalene, hvis togene altid kører til tiden…

• Jeg vil gerne have en returbillet. – Ja, men hvor til, spørger den venlige billetsælger? – Tilbage her til selvfølgelig…

• En passager til en anden: - Jeg har kørt med dette tog i tyve år. – Men hvorfor i alverden står du ikke af?…

• Ser du, i 1847 indviede man den første jernbane i Danmark, og den gik fra København til Roskilde. – Javel så…, men hvornår byggede man så banen den modsatte vej?

• Efter en meget lystig aften befandt Madsen og Larsen sig pludselig på et jernbanespor, hvor de travede frem ad svellerne. Efter en rum tid konstaterede Madsen: – Det var dog en drønende masse trappetrin! – Ja, skidt endda med det, hvis bare ikke gelænderet havde siddet så lavt…

• En århusianer var kommet hjem med IC-toget fra København. – Jeg er dårlig, jeg har kørt baglæns hele vejen. – Men hvorfor byttede du så ikke plads med en anden passager? – Det ville jeg også gerne, men der var ikke andre i kupeen….

• Kan man kalde en IC4 for et tilbagetog???