Page 1

Jernbane Tidende 04 07 10 20

Fra vanetænkning til banetænkning På job med livet som indsats PTSD - Stort problem på banen Ny Arriva-direktør retter blikket mod kunderne

Grundigt sporeftersyn sker ofte med livet som indsats

AUGUST 2016


Selvom det på mange måder har været op ad bakke, så har det været spændende, lærerigt, succesfuldt og langt de fleste dage også sjovt og godt.

Selvom dagene bliver kortere, ser det alligevel lidt mere lyst ud Mens dette blad går i trykken, holder jeg ferie. Når man er så heldig at have et tillidshverv som mit, så holder man aldrig helt fri. Jeg bruger fx disse dage på at gå og gøre mig notater til, hvad jeg vil sige i min mundtlige beretning på kongressen. Inde i bladet gør Preben, Kirsten og jeg status over vores samarbejde, udfordringer og resultater de seneste fire år. Selvom det på mange måder har været op ad bakke, så har det været spændende, lærerigt, succesfuldt og langt de fleste dage også sjovt og godt. Man siger, at man ikke når til tops uden at skaffe sig fjender. Om det er rigtigt ved jeg ikke. Man kan aldrig gøre alle tilfreds, men man kan gøre sig umage. Det er præcis, hvad vi har gjort. Og vi har stået sammen skulder ved skulder – og kæmpet for jer alle. Det får vi forhåbentligt også lov at blive ved med, når der tages hul på en ny epoke efter kongressen. Rent faktisk er det slet ikke det, som overskriften hentyder til. Den hentyder til vores samarbejde med og forholdene i DSB. Efter vi for fire år siden blev mødt med et krav om, at der skulle spares en milliard, en løgn- og fejlagtig quartzrapport samt en ny administrerende direktør med en klar mission (inklusive en lige så klar politisk opgave) har vores relation ikke været den varmeste. I det daglige kunne man mærke, at mennesket /medarbejderen/medlemmet forsvandt i organisationen. Urimelig håndtering af personale sager. Planer der var umulige at indfrie. Selv køreplaner der var umulige at overholde. Det gjaldt også indgåede aftaler.

2 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2016

Jeg er smed, jernbanemand og lokomotivfører af hjertet, så for at sige det lige ud, så var det i bund og grund en periode, hvor alt var op ad bakke. Men vi holdt sammen. Forbundsledelsen. Medlemmerne. Områdegrupperne. Alle. Det er det, som fagforeninger kan – vi er stærkest, når vi står sammen mod et enormt pres. Med hånden på hjertet kan jeg sige, at jeg har været stolt af at gå forrest og sammen med Preben og Kirsten ihærdigt, trofast og loyalt vendt enhver sten og afsøgt enhver mulighed for at få den gode relation tilbage. Den der sikrer vores medlemmer bedst og muliggør, at man kan tage røret og finde fælles løsninger på selv store problemer. Jeg vil ikke kaste blår i øjnene på jer og skrive, at det er lykkedes. Men jeg vil gå såvidt som til at sige, at jeg er lidt mere positiv og ser et lille lys for enden af tunnelen. Efterhånden som dagene bliver kortere, vil det forhåbentligt brænde stærkere. Første skridt er lykkedes: nu er det tændt! Det er grillen også – og jeg vil nyde de sidste dage af min ferie. Håber I alle indtil videre har haft og fortsat får en god sommer.


side

4

side

Side 4: Fra gods-vanetænkningtil gods-banetænkning Dansk Banegods er en interesseorganisation, der arbejder for at fremme vilkårene for transport af gods på den danske jernbane. Der er styrke bag organisationen, for det er første gang en så bred kreds af virksomheder og interessenter forener kræfterne for at skabe øget transport af gods på banen. Dansk Jernbaneforbund er også med. Side 7: På job med livet som indsats Det er farligt at arbejde i sporene på de danske jernbanestrækninger, men arbejdet skal gøres for at sikre tog til tiden. Der har været flere dødsulykker blandt sporarbejderne gennem årene, og derfor er kravene fra Arbejdstilsynet strenge. Vi fulgte et hold sporarbejdere på gående eftersyn ved Rødekro. Side 10: PTSD – et stort problem på banen Det er ikke kun hjemvendt krigsveteraner, der risikerer at få PTSD – post traumatisk stress syndrom. Hvert år bliver mange togførere, s-togsrevisorer og lokomotivførere diagnosticeret med lidelsen, som kan være invaliderende.

Jernbane Tidende 118. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls Schultz Grafisk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det. Kommende deadlines: 11. september – 7. november – 9. januar (2017) – 6. marts (2017)

7

14

Side 12: Et håndslag over grænsen Dansk Jernbaneforbund er tæt ved at give håndslag på en aftale med den tyske lokomotivfører-organisation GDL.

Side 14: For fuld skrue med vind i sejlene I snart fire år har de stået i spidsen for Dansk Jernbaneforbund. Det har været i høj bølgegang, stiv kuling, i lumske rev, midt ude på havet og med alle medlemmerne som den dyrebare last. Men de kommer altid sikkert i havn. Jernbane Tidende har sat forbundsledelsen i maritimt stævne. Desuden: Side 20: Ny Arriva-direktør Side 22: EU-pakke skal fjerne hindringer Side 26: De sociale sider Side 28: Pensionistsektionen Side 35: Jubilarer Side 36: Bagperronen

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider:

side

Man-tors kl. 9-16 Fredag kl. 9-15

DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Faren ved sporarbejdet er ikke fjern fortid. Mange sporarbejdere har oplevet situationer, hvor det var ved at gå galt. Kurt Nielsen på forsiden er helt nede at efterse skinner i detaljer for at finde eventuelle fejl og mangler. For nogle år siden blev han reddet fra et kommende tog af kollegaen Jørgen Sørensen, da de undersøgte skinneslid i en kurve ved Gråsten. Mød Kurt og Jørgen samt deres kolleger på side 7.


Fra gods-vanetænkning til gods-banetænkning Aldrig tidligere er en så bred kreds af virksomheder og interessenter gået sammen om at få mere gods på banen. Dansk Jernbaneforbund er med. Af Gorm Grove Dansk Banegods er en interesseorganisation, der arbejder for at fremme vilkårene for transport af gods på den danske jernbane. Der er styrke bag organisationen, for det er første gang en så bred kreds af virksomheder og interessenter forener kræfterne for at skabe øget transport af gods på banen. Det skal reducere forurening, skabe mindre trængsel på vejnettet, reducere antallet af trafikulykker og skabe grundlag for flere vækstarbejdspladser. Dansk Banegods har en vision om at gøre Danmark til Skandinaviens centrum for logistik. Organisationen ser jernbaneløsningen som en positiv og naturlig del af den 4 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2016

samlede transportkæde, og Dansk Banegods arbejder for at forbedre rammevilkårene til fordel for virksomhederne både i og uden for transportbranchen. Derfor har Dansk Jernbaneforbund fundet det naturligt at melde sig ind i organisationen, som arbejder på at gøre gods-vanetænkning til gods-banetænkning. Forbundsformand Henrik Horup fortæller, at det efter en konference på Christiansborg i november i fjor var indlysende, at Dansk Jernbaneforbund også er en betydende spiller på banen, når man taler om fremtidens godstransport. - Med indmeldelsen i Dansk Banegods har Dansk Jernbaneforbund truffet endnu en visionær beslutning, der skal gavne jernbanen og dermed vores medlemmers arbejdspladser. Vi kan godt se, at nogle af de aftaler, vi allerede har lavet med godsoperatørerne, gør os til en medspiller. Vi har nogle overenskomster, som til tider vil kunne gøre godstransport meget lidt rentabel. Men vi har til gengæld også set med fx DB Schenker, at vi ved at skrue ganske lidt på overenskomsten i samråd med vore medlemmer faktisk kan få strækninger til at køre nogenlunde rentabelt. På den


baggrund kommer man ikke uden om fagbevægelsen, hvis man vil have mere gods på banen, siger Henrik Horup. Dansk Jernbaneforbund vil således godt være med i et positivt samarbejde om udvikling af gods på banen.

Et stærkt signal

Kommunikationsdirektør Jan Wildau, DB Cargo Scandinavia A/S, er den person, som udadtil tegner Dansk Banegods på medlemsvirksomhedernes vegne. Jan Wildau mener, at det er et meget stærkt signal, at Dansk Jernbaneforbund er gået med i Dansk Banegods. - Jeg synes ikke alene, at det er en blåstempling af Dansk Banegods, som stadig er en relativt ny forening. Det er også et tydeligt signal om, at vi er mange, som har interesse i at banegods bliver fremmet. Og med mange mener jeg både togoperatørerne, medarbejdere i en bred forstand og de kunder og virksomheder, som vi servicerer. Når også Dansk Jernbaneforbund er med, er det i den grad et stærkt signal. Og så er det i øvrigt også gavnligt for organisationen, fordi den virker ved at have noget at tilbyde politikere og embedsmænd. Vore medlemmer har indflydelse og bidrager dermed med noget i forhold til vores målsætning. Dette er ikke i sig selv baneoperatørernes projekt, heller ikke dansk erhvervslivs projekt - det er vores alle sammens projekt, og det er det, jeg synes er så enestående ved Dansk Banegods. Arbejdsgivere, arbejdstagere og kunder, siger Jan Wildau. Han understreger, at Dansk Jernbaneforbund er afgørende i forhold til, at man kan sætte sig ned sammen og udtænke løsninger, der gør, at der kommer gods på banen og så meget arbejde som muligt til medlemmerne på måder, som er til gavn for alle parter. - Nogle gange må man sætte sig ned sammen og sige, hvordan er det egentlig, at vi sammen håndterer den her udfordring, så der er mere i det for os alle sammen.

Kommunikationsdirektør Jan Wildau, DB Cargo Scandinavia A/S er glad for at Dansk Jernbaneforbund er gået med i Dansk Banegods og ser det som en blåstempling af organisationen. rerne konkurrerer med hinanden. Men nu er de fleste af de operatører, vi har overenskomst med, meldt ind i Dansk Banegods, siger Henrik Horup. Med konferencen på Christiansborg tog erhvervslivet og den nye interesseorganisation det første skridt i retning af en mere konstruktiv dialog med de politiske beslutningstagere. - Branchen har nu formået at samle sig med både virksomheder og politikere. Hvis man vil noget seriøst med dette her, er det meget vigtigt, at politikerne begynder at fatte interesse for banegods Men der skal ikke blot skabes en politisk interesse for banegods, der skal også være en politisk vilje til at ville det, siger forbundsformand Henrik Horup. Han nævner som eksempel godstransporten fra Hirtshals.

Dansk Jernbaneforbund bidrager gerne

Lavthængende frugter

Henrik Horup siger, at Dansk Jernbaneforbund gerne bidrager, og organisationens bestyrelse har nu mulighed for at henvende sig til Dansk Jernbaneforbund, hvis man i et projekt kommer helt ned i detaljerne om, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre på grund af overenskomsten. - Det er vores overordnede formål med at deltage i organisationen. Vi vil gerne vise vores støtte. Man har ønsket mere gods på banen i rigtig mange år, men man har aldrig tidligere formået at samle branchen, fordi operatø-

- Nu sidder vi f. eks. og diskuterer Hirtshals-Tyborøn. Men for at man skal kunne køre fra Hirtshals og til grænsen, mangler der en samlet investering på 16-18 mio. kr. for at det overhovedet kan lade sig gøre. I den store sammenhæng er det pebernødder. Som Kristian Pihl Lorentzen (Venstres transportordfører) sagde til mig på et møde, så skal vi starte indsatsen med at kigge efter de lavthængende frugter. Så vores opfordring er, at politikerne prøver at kigge efter de projekter, der er nemme og økonomisk overkommelige

- Jeg synes ikke alene, at det er en blåstempling af Dansk Banegods, som stadig er en relativt ny forening. Det er også et tydeligt signal om, at vi er mange, som har interesse i at banegods bliver fremmet. Og med mange mener jeg både togoperatørerne, medarbejdere i en bred forstand og de kunder og virksomheder, som vi servicerer. AUGUST 2016 • JERNBANE TIDENDE • 5


Forbundsformand Henrik Horup Henrik Horup påpeger, at der er nogle regler for godstransport, som spænder ben for rentabel drift. Der skal kigges på afgiftspolitiken, så man får skabt en nogenlunde lige konkurrence mellem bane og vej. at gå til, og som ikke kræver de store investeringer. Det er noget af det, Dansk Banegods har som vision. Der skal skabes den politiske interesse og vilje til projekterne. Jeg kommer ofte på Christiansborg, og vi kan holde 100 møder, uden at vi egentlig møder politisk vilje til at gøre noget ved det. Mange har interessen, men viljen kommer ikke af sig selv. Og i Dansk Banegods må vi alle på en eller anden måde i vores omgang med politikerne prøve at skabe den vilje til også at gøre noget ved dette her, siger Henrik Horup. Forbundsformanden fremhæver, at jo flere aktører, der kommer med i Dansk Banegods, desto mere fokus kan man få rettet mod banegodset. Han tror, at man med forholdsvis små forandringer kan skabe grobund for, at der kommer mere gods på banen.

Dokumentation baner vejen

Jan Wildau siger, at man ikke skal bilde sig selv ind, at samtlige 179 politikere i Folketinget synes, at der ikke findes noget i verden, der er mere spændende end banegods. Sådan er det ikke. - Men når vi kan dokumentere, hvad vi gør for Danmark i forhold til vejforhold, miljø, landdistriktsudvikling, klima og miljø og på den lange bane vækst og beskæftigelse, så tror jeg de hører efter. Når vi kan dokumentere de sammenhænge, og vi kan gøre det på en måde, så den enkelte politiker eller topembedsmand også får en succes på dette her, så begynder vi at få fat. Især fordi vi er mange, der beder om det, og fordi vi er bredt forankrede, siger Jan Wildau. EU har ambitiøse planer om at øge godsmængden på

jernbanen og havet med 30 pct. inden 2030 til gavn for både erhvervsliv og miljø. Men indtil videre har væksten på de danske skinner været yderst begrænset og langt fra de politiske målsætninger om at få godset væk fra de stærkt belastede veje. - Vi er hverken naive eller dumme, så vi tror ikke, at vi kan få 30 pct. af godstransporten i Danmark på skinner. Men for hver procent den kan hæves, er det en succes, siger Henrik Horup. Han påpeger, at der er nogle regler for godstransport, som spænder ben for rentabel drift, bl. a. en aflysningsafgift, som virker helt urimelig. Den handler om, at man meget lang tid i forvejen skal aflyse eller afmelde et tog, hvis det er nødvendigt. Hvis man ikke gør det inden den meget lange frist, skal operatøren betale for kanalen alligevel.

Urimelig afgift

- Det er ikke rimeligt. Så der er noget afgiftspolitik, man skal have kigget på. Man må skabe en nogenlunde lige konkurrence mellem bane og landevej. Det er et faktum, at vejene ikke kan blive ved med at tage den stigende trafik. Det ved alle egentlig godt. Jeg tror bare, at politikerne lukker øjnene en smule for det. Og så skal der skabes grundlag for en hurtigere skinnetransport. Det nytter eksempelvis ikke noget, at det tager ti timer at køre til grænsen. Så der er stadig nogle forhindringer, og det er dem, Dansk Banegods skal rydde af vejen, siger Henrik Horup. Dansk Jernbaneforbund ser på den baggrund frem til en fuldstændig ny, fælles banegodsstrategi. Når man laver infrastrukturprojekter, må man også kigge på, hvordan man får stykket godstransporten sammen. Fx kommer der nu et nyt signalsystem, som medfører, at der skal indbygges alverdens kostbart isenkram i togene. Der må man hente pengene i EU eller i den danske statskasse for at få det til at køre. Det er voldsomt dyrt, hvis den enkelte operatør selv skal dække udgifterne til noget som er politisk besluttet. Interessant er det også, at det verdensomspændende danske transportfirma DSV A/S også er med i Dansk Banegods. Det forklarer Jan Wildau med, at firmaet ser banegodsløsninger som en integreret del af det samlede transportsystem. DSV mener, at fremtiden ikke kan undvære banegods, hvis hjulene i samfundet skal fortsætte med at køre uden at sagtne farten. Helt konkret vil der i fremtiden opstå problemer med at finde tilstrækkelig mange kvalificerede lastbilchauffører. Mange er oppe i alderen, og de unge har ikke lyst til at være væk mange uger ad gangen til en relativt lav løn. Så også der er jernbanen fremtidens transportform.

- Vi er hverken naive eller dumme, så vi tror ikke, at vi kan få 30 pct. af godstransporten i Danmark på skinner. Men for hver procent den kan hæves, er det en succes, siger Henrik Horup. 6 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2016


På job 

med livet som indsats

Det er farligt at arbejde i sporene på de danske jernbanestrækninger, men arbejdet skal gøres for at sikre tog til tiden. Der har været flere dødsulykker blandt sporarbejderne gennem årene, og derfor er kravene fra Arbejdstilsynet strenge, så risikoen for ulykker kan minimeres. Vi fulgte et hold sporarbejdere på gående eftersyn ved Rødekro. Det er muligt, at man kan få det indtryk, at dette er en benzindunk. Det er det ikke. Det er et signalhorn drevet af trykluft og udstyret med en måler, der viser, hvornår ”brændstoffet” er ved at slippe op. Ud over øjne og ører er det vagtmandens vigtigste arbejdsredskab, der gør, at han kan advare kollegerne om, at der kommer tog.

Af Arne Sandvig Larsen 124 år. Så lang tid har Carl D. Petersen, Jens Buch, Jørgen Sørensen og Kurt Nielsen tilsammen arbejdet for det, der i dag hedder BaneDanmark. Jernbane Tidende møder dem en torsdag morgen i Rødekro, hvor de er ved at gøre klar til dagens sporeftersyn. Over en stilfærdig kop kaffe bliver der snakket lavmælt om arbejdsopgaverne og risiciene ved dem. Og om tidligere oplevelser i sporene. Hvem de erfarne sporarbejdere stemmer på ved valgene, kommer vi ikke ind på, men det er næppe Mette Bock fra Liberal Alliance. Hun er ikke i kridthuset hos sporarbejderne, efter at hun for et par måneder siden lavede et facebookopslag om, at der da vist sagtens kunne effektiviseres hos sporarbejderne. Hun havde set og fotograferet tre af

slagsen, mens hun sad i et holdende tog ved Odense, og mente, at den tredje af dem blot bar en benzindunk med ekstra brændstof og ellers intet lavede.

Vagten er vigtig

Mette Bock blev hurtigt belært om, at tredjemanden faktisk er en vagt,

der skal sørge for at advare de andre, hvis der kommer et tog susende. Det er her, ”benzindunken” kommer ind i billedet: det er i virkeligheden et advarselshorn drevet af trykluft, så man kan signalere til kollegerne, at de skal se at komme væk fra sporet. Før klarede man sig med et fodboldhorn, men den går ikke i dag, for arbejdstilsynet kræver, at hornet er udstyret med en måler, der tydeligt viser, hvornår det er ved at være tømt. Alternativet til vagtmanden med hornet er skræmmende: Der har været flere ulykker, hvor sporarbejdere er omkommet, fordi de ikke blev advaret om et kommende tog.

En bøn eller to til kollegerne i togene Når sporarbejderne er ud i sporene, markerer de lige med hånden overfor lokoføreren, at de har set toget komme og derfor holder sig væk fra sporet. Men Jens Buch vil også gerne have, at kommkunikationen går den anden vej: - Vi mangler ofte lige en tilbagemelding fra lokoføreren om, at de også har set os. Og så mangler vi især om sommeren, at de husker at blænde op for lyset igen, når de lige har passeret et andet tog. Det hjælper os til at komme væk i tide, siger han. AUGUST 2016 • JERNBANE TIDENDE • 7


Når der er gående sporeftersyn foregår det helt bogstaveligt til fods. Jørgen, Kurt og Jens er tre man i sporet, og så skal den ene være vagtmand, udstyret med tryklufthorn og kun med den ene opgave at holde udkig efter tog.

Ladt i stikken BaneDanmark forbigik ifølge Carl, der er områdegruppeformand, Mette Bocks facebookopslag i tavshed, og det er han ikke tilfreds med. - Jeg er bitter over, at mit eget firma ikke gik ind og forsvarede sine medarbejdere, Jeg følte, at kollegerne blev ladt i stikken, siger han. For faren ved sporarbejdet er hver-

ken fjern fortid eller ren teori. Mange sporarbejdere har oplevet situationer, hvor det var ved at gå helt galt, men situationen blev reddet i sidste øjeblik: Kurt mindes en episode ved Gråsten, hvor han og Jørgen var ude for at kontrollere skinneslid. - Der var måske slid i en kurve. Jeg lå i sporet med en målepind, da Søren-

- Vi springer bare, så snart der er nogen, der råber ”tog”., siger områdegruppeformand Carl D. Petersen. Han lægger vægt på, at man ikke herken kan eller skal opgøre hans og kollegernes sikkerhed i penge.

sen (Jørgen) råbte, og jeg nåede lige at springe væk, fortæller Kurt. Han tager en lille pause og fortsætter: ­- Lokoføreren ringede senere til mig - han troede, han havde ramt mig. Jeg havde et par måneder bagefter, hvor jeg ikke sov så godt - og det kan stadig komme op i mig, selv om det er nogle år siden.

Så springer vi

Jens Buch, der også er arbejdsmiljørepræsentant lader i stedet tankerne gå til en vinterdag ved Vamdrup. - Vi var ude at feje sne. Vi kendte godt køreplanen og vidste, at Nordpilen skulle komme omkring middag. Det var måske en halv time senere, og så var der en der sagde, at Nordpilen var kørt. Så pludselig er der en, der råber tog, og så er vi fem-seks mand, der ryger til begge sider, fortæller Jens, og Carl supplerer: - Vi springer bare, så snart der er nogen, der råber ”tog”. Lokoførerne har det ekstra slemt, når det er en af os, der bliver kørt ned, for det er jo kolleger, siger Carl. - Jeg tænkte over det i nogle dage, og så besluttede jeg med mig selv, at det sker aldrig igen, siger Jens.

Glem køreplanen Kurt Nielsen er helt nede at efterse skinner med mere i detaljer for at finde eventuelle fejl og mangler. 8 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2016

Han og de tre andre er fortsat iblandt os, men episoden fra Vamdrup illustrerer, hvorfor en anden af Mette


?

Hvad skal det til for? Sporarbejderne i Rødekro har sammen med kolleger med base i Esbjerg ansvaret for de syd- og sønderjyske skinner. En gang om året skal alle strækninger i deres område efterses ved gående eftersyn. Målet er enkelt: At undgå ulykker og at sørge for at togene går til tiden i videst muligt omfang. Under synet bliver der kigget på alt, der har med sporene at gøre: Sporskifterne bliver efterset, skal de eventuelt smøres? Er der uønsket bevoksning, der skal fjernes? Er skelmarkeringer og grøfter, som de skal være? Er banketterne (stier til sporarbejdernes brug ved siden af sporene) i orden og til at gå på? Er der nok skærver, og er sveller, skinner og befæstelse mellem svelle og skinne i orden? Det lyder måske banalt, men det kan være livsvigtigt: Er der for eksempel ikke skærver nok til at holde skinnerne på plads, stiger risikoen for solkurver. Er der solkurver, er der risiko for afsporing af toget. Helt generelt er der brug for meget tilsyn de steder, hvor sporene er nedslidt, men ikke kun der: - Nogle gange kan der endda være fejl på helt nye skinner, hvor det så bliver opdaget ved det gående tilsyn, siger Jens Buch.

Kurt Nielsen, til højre, blev reddet fra et kommende tog af kollegaen Jørgen Sørensen, da de undersøgte skinneslid i en kurve ved Gråsten. Oplevelsen kan stadig komme op i Kurt, selv om det er flere år siden.

Bocks kommentarer på Facebook heller ikke giver mening: At man da bare kan have en køreplan med sig i stedet for en vagtmand. For tog går ikke altid til tiden, og det er ikke alle tog, der overhovedet er annonceret på forhånd. - Når man går derude, skal man glemme køreplanen, for toget bliver let forsinket. Brug dine øjne og ører. Og ham, der er vagt, han er vagt og intet andet. Han tager ikke sin mobiltelefon og holder kun øje med sporet, siger Jens. Selvfølgelig kan man spærre sporene ved eftersyn og reparationer, men en vagtmand eller to er en lettere og hurtigere løsning, som gør, at man kan bibeholde togdriften imens. Hvis der er mere end to mand ude i sporene, skal der være en vagtmand med horn med, siger reglerne, og over fem mand, så skal der være en ekstra vagtmand.

Lemp ikke reglerne

Men farligt er jobbet stadig, hvilket Jens illustrerer med at fortælle, at hvis man som sporarbejder vil tegne en ulykkesforsikring, så er man i den høje farekategori og skal dermed betale ekstra for forsikringen.

Penge er også, hvad det handler om, når Mette Bock laver opslag om effektiviseringer, men den hopper Carl ikke på: - Der skal ikke lempes mere på reglerne, der skal ikke sættes økonomi på sikkerheden. ”Det er dyrt”, siger de. Det er det, og det skal det være, siger Carl.

Holder lige nu og venter på 10. minut på at toget kan køre ind på stationen i Odense. Udenfor ser jeg tre DSBmedarbejdere. De to slår græsset. Den tredje går bagved, tilsyneladende med ekstra benzin. Men nej. Det er UMULIGT at effektivisere!” Mette Bock på sin facebookprofil for et par måneder siden AUGUST 2016 • JERNBANE TIDENDE • 9


PTSD – et stort problem på banen Togførere, S-togsrevisorer og lokomotivførere rammes hvert år af post traumatisk stress syndrom

Fakta om PTSD

Symptomer på PTSD

• Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er en ofte langvarig tilstand, som opstår efter voldsomme katastrofeagtige psykiske belastninger • Lidelsen kendetegnes ved stadig genoplevelse (flashbacks) af den skræmmende hændelse både i vågen tilstand og ofte også som mareridt. Man forsøger at undgå ting eller situationer som minder om hændelsen • Mange er plaget af irritabilitet, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og humørsvingninger • PTSD kan bl.a. behandles med bestemte former for psykoterapi (bl.a. kognitiv terapi), evt. i kombination med antidepressiv medicin • Der er ingen forebyggende effekt af psykologsamtaler (debriefing) af ofre for katastrofer og lignende. Almindelig menneskelig omsorg er vigtigere i sådanne situationer.

• Man genoplever den katastrofale hændelse i form af mareridt og påtrængende minder, såkaldte flashbacks. Genoplevelsen præges af angst, søvnløshed og stærke muskulære spændinger • Stærk trang til at undgå situationer og lignende, som minder om traumet, fx film, TV-programmer og årsdage for traumet • Generel øget vagtsomhed. Den mindste uventede lyd får én til at fare sammen • Personlighedsforandring, måske mindsket interesse for ting, som man tidligere var engageret i. Mindsket evne til at føle kærlighed og nærhed til andre mennesker. Mindsket interesse for egen person og ofte ligegyldighed. Dette kan dog også skyldes, at tilstanden er kompliceret af en depression - hvilket sker hyppigt • Koncentrationsvanskeligheder og hukommelsesproblemer.

10 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2016

Kilde: Sundhed.dk

Ifølge Arbejdsskadestyrelsens statistik fik i årene fra 2009-2013 i alt 645 personer i Danmark anerkendt en arbejdsskade som følge af Posttraumatisk belastningsreaktion.


Af Gunnar Lomborg Det er ikke kun hjemvendt krigsveteraner, der risikerer at få PTSD – post traumatisk stress syndrom. Hvert år bliver mange lokomotivførere og togpersonale diagnosticeret med lidelsen, som kan være invaliderende. Overfald, dødsulykker og påkørsler kan udløse sygdommen, og det ved man kun alt for godt i Dansk Jernbaneforbund, hvor arbejdsskadebehandler Mikael Kristensen og socialrådgiver Lone Kaczmarek har en del sager, som vedrører PTSD. - Blandt de hårdt ramte grupper er lokomotivførere, der kommer ud for en personpåkørsel. Ofte et selvmord, men det kan også være uheld ved overkørsler eller på perroner. Også togpersonale som S-togsrevisorer, togførere og metrostewarder rammes, fordi de bliver udsat for overfald og trusler. Det er svært at lave en egentlig statistik over antallet, fordi sagerne ofte trækker ud mere end fem år og er svære at udrede, men i perioden 2002 til og med 2015 er der udbetalt erstatning til vores medlemmer på lige knap 204 mio. kr., og hovedparten af disse erstatninger er faldet på sager om erstatninger for PTSD til de nævnte grupper, understreger Mikael Kristensen.

Alvorlig sygdom

Og det kan være en ganske alvorlig sygdom at rammes af. Den kan udløse depression, som kan være livstruende, angst, mareridt, hukommelsessvigt og andre symptomer, som kan betyde at man ikke kan passe sit arbejde – og måske helt må forlade arbejdsmarkedet, forklarer socialrådgiver Lone Kaczmarek. - Typisk isolerer man sig og får svært ved at leve op til krav og forventninger. Nogle bliver også besatte af kontrol, men det er meget individuelt, hvordan man tackler det. Nogle vil kunne arbejde med det og komme tilbage på arbejde – måske ikke i det samme job – mens andre slet ikke kan forvente at vende tilbage, siger hun.

Tonen er mere rå i dag

Når PTSD er så stort et problem på jernbanen, skyldes det ikke mindst, at konfrontationer med passagerer i dag er mere rå end tidligere. Togførere og revisorer oplever trusler og overfald, konflikter over afgifter, overfusning når toget er forsinket eller grupper af unge, der med tilråb og ”fuckfingre” ydmyger personalet. Det er problemer, som rigtigt ofte opstår omkring de store byer – især på S-banen i København og på Kystbanen. Også på fjerntog har man oplevet problemer – eksempelvis omkring Høje Taastrup Station som beskrevet for nyligt i Jernbane Tidende. Derfor oplever sagsbehandlerne i Dansk Jernbaneforbund, at mange af deres arbejdsskadesager handler om PTSD. Virksomhederne – DSB og andre operatører – har typisk ikke selv et psykologisk beredskab, som kan hjælpe de pågældende, men har aftaler med private firmaer, der har psykologer. På sigt går de ramte dog over til kommunerne, som står for refusion af sygedagpenge. Og kommunerne har en in-

teresse i, at de pågældende hurtigt kommer i arbejde igen, selv om der er vidt forskellige holdninger til hvordan, alt efter hvilken kommune der er tale om.

Svært at komme tilbage på jobbet

- De bliver ofte sendt i jobtræning, selv om mange af dem ikke er parate til det. PTSD er en sygdom, der kræver lang tids behandling, måske både med psykologsamtaler og medicin. De fleste vil gerne tilbage til jobbet, men vil typisk ikke kunne klare at komme tilbage til det samme – altså som lokomotivfører eller togpersonale – for det forhindrer PTSD. Men i dag har virksomhederne ikke så mange muligheder for at placere dem i andre jobs, som man havde tidligere. Skånejob er næsten forsvundet, understreger Lone Kaczmarek. Flere af de medlemmer, som har været ramt af PTSD, vendte faktisk tilbage til jobbet, men i mange tilfælde er det ikke gået godt. Og i Dansk Jernbaneforbund vil man da heller ikke anbefale at vende tilbage for enhver pris. - De får en personlighedsændring, der betyder at de er mere følsomme overfor hændelser, og det er ikke optimalt i et job som lokomotivfører eller togpersonale. Samtidig betyder personlighedsændringen, at de kan få problemer privat – eksempelvis i ægteskabet. Det er en stor belastning for både de ramte og de pårørende, siger Mikael Kristensen. Lone Kaczmarek mener at både Dansk Jernbaneforbund og operatørerne kan lære meget af krigsveteranernes foreninger, som har stor erfaring i at arbejde med PTSD-ramte. Men en ting er at tage hånd om de, der rammes af den alvorlige sygdom – en anden er at forebygge at de overhovedet rammes.

Svært at forebygge

Personpåkørsler er svære helt at undgå, ikke mindst fordi en del af dem gælder selvmordere, som selv opsøger muligheden for at blive påkørt. Derved påfører de ofte lokomotivføreren varige mén, men det er nok ikke det, der er i deres tanker i den situation. Uheld kan i større grad forebygges ved at sikre overkørsler bedre. Hvert år sker der dødsulykker, hvor mennesker enten bevidst eller ubevidst krydser spor og bliver ramt af tog. Her kan der gøres en større indsats, hvilket Banedanmark da også løbende forsøger. Når det kommer til overfald, vold og trusler mod togpersonalet, har de fleste virksomheder en forebyggelsespolitik. De ansatte får kurser i konflikthåndtering, men et stadigt stigende antal togførere og S-togs revisorer oplever konflikter. - Det kan være svært at bakke ud af en konflikt med en kunde, der eksempelvis ikke har billet. Togførerne vil gerne gøre deres job, for de er loyale overfor virksomheden – og så har de måske også et måltal, de skal opfylde. Nu har Folketinget netop strammet straffen for vold mod tjenestemand (§119), men jeg synes også at man bør sætte ind allerede i folkeskolen og lære børnene, at de skal behandle andre mennesker ordentligt og have respekt for folk, der blot udfører deres arbejde, mener Mikael Kristensen.

AUGUST 2016 • JERNBANE TIDENDE • 11


Et håndslag over grænsen Dansk Jernbaneforbund er tæt ved at give håndslag på en aftale med den tyske lokomotivfører-organisation GDL.

Af Gunnar Lomborg GDL (Gewerkschaft Deutscher Lokomotivführer) organiserer omkring 27.000 tyske lokomotivførere, og har overenskomster med DB og en række andre selskaber. Nu indgår Dansk Jernbaneforbund en såkaldt 50/50 aftale med GDL, som sikrer danske arbejdspladser når internationale togsel­skaber kører igennem Danmark. Det samme gælder naturligvis den anden vej. Og selv om det kan være svært at se, hvad et lille dansk fagforbund kan stille op mod så store naboer, så giver en aftale med GDL rigtig god mening, understreger forbundsformand Henrik Horup.

(Eisenbahn- und Verkehrsgewerkschaft) organiserer både jernbanefolk og andre transportarbejdere, mens GDL kun organiserer lokomotivførere. EVG er – ligesom Dansk Jernbaneforbund – medlem af den Europæiske Transportarbejder organisation ETF, mens GDL er medlem af ALE (Autonome Lokführer-Gewerkschaften Europas) , som med 108.000 medlemmer fra i alt 16 forbund kun organiserer togfolk.

Løn efter højeste fællesnævner

Medlem af to europæiske organisationer

- Det er en aftale der ligner den, vi har med de øvrige nordiske forbund. Denne aftale er dog mere detaljeret omkring, hvad vi præcist samarbejder om og hvordan uoverensstemmelser med arbejdsgiverne håndteres. Aftalen er vigtig, fordi vi fremover vil få meget grænseoverskridende trafik, når Femernforbindelsen åbner. Både tyskerne og vi er interesserede i, at man ikke bare kan sende udenlandske lokomotivførere på arbejde i Danmark, uden at det er danske overenskomster og lønninger, der gælder, og ved at have en aftale kan også tyskerne sikre, at de store operatører ikke blot kan hyre eksempelvis polske lokomotivførere til at køre fra Sydeuropa gennem Tyskland og Danmark til Sverige. Så skal de i hvert fald have løn og vilkår efter den højeste fællesnævner – som ofte vil være den danske, påpeger Henrik Horup. I Tyskland ser fagforeningsstrukturen lidt anderledes ud end i Danmark. Den store tyske organisation EVG

Men nu vil Dansk Jernbaneforbund også være medlem af ALE, som langt mere end ETF er en egentlig kamp­ organisation, der vil gå langt for at sikre medlemmernes rettigheder. Forbundsformanden og præsidenten for ALE har allerede opbygget et tæt samarbejde, og ALE har meddelt, at de meget gerne ser Dansk Jernbaneforbund optaget i ALE. - Medlemskabet vil betyde, at Dansk Jernbaneforbund får en indflydelsesrig plads i bestyrelsen af ALE, og det er en post, jeg med glæde påtager mig, siger Henrik Horup. - Hovedbestyrelsen har sagt god for at vi søger om optagelse i ALE, så vi dermed er medlemmer af begge de europæiske organisationer. Det er der ikke noget i vejen for, og der er også andre forbund, der har et dobbeltmedlemskab for at få så meget indflydelse som muligt. Vi forventer at medlemskabet er på plads inden kongressen i oktober, siger faglig sekretær Claus Møller Frederiksen, som

12 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2016

sammen med faglig sekretær Carsten M. Olesen og forbundsformanden har holdt snor i de komplicerede forhandlinger med ALE og GDL. Dansk Jernbaneforbund har haft et fint, og i øvrigt mangeårigt, samarbejde med GDL, som har været meget interesseret i at få en aftale om den grænseoverskridende trafik. Den 50/50-aftale, som bliver indgået, kommer i store træk til at ligne den aftale, som de nordiske forbund har indgået, og den skal forhindre løndumping og arbejde på dårlige vilkår. - Med en aftale undgår vi at arbejdsgiverne kan spille de danske og tyske kolleger ud mod hinanden. Vi har ikke noget imod, at eksempelvis tyske lokomotivførere kan køre i Danmark – det skal blot ske efter danske overenskomster og vice versa. Og vi har allerede set, at godsselskaber har forsøgt at hyre tyske lokomotivførere til at køre i Danmark. Det har vi det fint med – blot det sker på danske vilkår, understreger Henrik Horup.

En styrkelse af fagforeningerne

Han håber at Dansk Jernbaneforbunds beslutning om at være dobbeltmedlem i både ETF og ALE på sigt vil kunne føre til en sammenslutning af organisationerne. Det vil være en styrkelse af fagforeningerne og dermed sikre en større slagkraft, mener han. GDL har været beskyldt for at være en ”gul” fagforening, men det har ikke noget på sig. Faktisk har GDL 150 år på bagen, og har overenskomster med DB (Deutsche Bahn) og andre togselskaber i Tyskland. Således er langt de fleste lokomotivførere i Nordtyskland medlemmer af GDL, og dermed også


På billedet ses fra venstre mod højre: Carsten M. Olesen, faglig sekretær Dansk Jernbaneforbund, Claus Møller Frederiksen, faglig konsulent Dansk Jernbaneforbund, Lars Jedinat, Forhandlingschef GDL, Henrik Horup forbundsformand Dansk Jernbaneforbund, Claus Weselsky, formand GDL, Norbert Quitter, næstformand GDL & Virginia Monteiro, juridisk rådgiver GDL.

de lokomotivførere, som udfører den grænseoverskridende trafik. - Vi vil jo gerne fremme gods på banen, og når Femern-forbindelsen bliver bygget, og EU får fjernet hindringer for at godstog kan køre hurtigt ned gennem Europa, vil vi se meget mere grænseoverskridende trafik fra Norden gennem Danmark til Europa. Derfor er denne aftale så vigtig, fordi den sikrer danske arbejdspladser og løn- og arbejdsvilkår langt ind i fremtiden, mener Carsten M. Olesen.

Flere lande er interesserede

I Danmark er alle godsselskaber nu medlem af Dansk Industri og er fuldt overenskomstdækket. De har accepteret 50/50 aftalerne via overenskomsten i Dansk Industri, og den model vil Dansk Jernbaneforbund tage initiativ til at udbrede til resten af Europa. - Vi ved at hollænderne er meget interesserede i en lignende aftale med tyskerne, og flere andre lande vil følge efter. Det vil eksempelvis være oplagt for tyskerne af lave en aftale med deres naboer mod øst. Vi vil gerne være

med til at skabe faglige netværk i de enkelte virksomheder, fordi eksempelvis et godsselskab jo kører i mange lande og derfor også har ansatte fra mange lande. På den måde kan vi tvinge dem til at lave overenskomster, når både tyske, danske og andre landes fagforeninger står sammen om at presse på, siger Henrik Horup, som også håber på at man kan etablere fælles uddannelser af lokomotivpersonalet på tværs af landegrænserne.

Op på et højere niveau

På sigt vil aftaler som denne – og arbejdet i de tværnationale organisationer – kunne sikre at de lande, der har de dårligste løn- og arbejdsvilkår, kommer op på et højere niveau. Og med medlemskabet af ALE kan Dansk Jernbaneforbund repræsentere lokomotivførerne i ETF. - ETF er en meget stor og tung, bureaukratisk organisation, som er svær at vende. Men vi skal huske, at arbejdsgiverne også arbejder sammen på tværs af grænserne, og hvis ikke vi står sammen, så har de alt for let

spil. Derfor hilser vi med tilfredshed, at ALE ofte viser en større kampvilje, siger forbundsformanden.

Bedre beskyttelse internationalt

Foruden at sikre løn- og arbejdsvilkår ved grænseoverskridende trafik, mener Dansk Jernbaneforbund også at de internationale aftaler kan bruges til at sikre bedre hjælp ved eksempelvis jernbaneulykker i et andet land, samt bedre beskyttelse af medarbejdernes vilkår ved virksomhedsoverdragelser – et emne som bliver aktuelt når EU’s 4 jernbanepakke træder i kraft og lægger op til mere liberalisering på jernbanen. Dansk Jernbaneforbund har allerede udarbejdet et udkast til en aftale om juridisk bistand ved kørsel i andet land. - Med det styrkede samarbejde med GDL og optagelsen i ALE, har vi i Dansk Jernbaneforbund endnu engang udvidet vores internationale indsats, siger Henrik Horup, der er ansvarlig for forbundets internationale arbejde. AUGUST 2016 • JERNBANE TIDENDE • 13


For fuld skrue med vind i sejlene I snart fire år har de stået i spidsen for Dansk Jernbaneforbund. Det har været i høj bølgegang, stiv kuling, i lumske rev, midt ude på havet og med alle medlemmerne som den dyrebare last. Men de kommer altid sikkert i havn. Jernbane Tidende har sat forbundsledelsen i maritimt stævne. Tekst: Journalist Klaus Jensen Billeder: Ole Johnny Sørensen Forbundsformand Henrik Horup kigger fra båden ud af havneindløbet mod Øresund: ”Verden er så uendelig stor samtidig med, at den bliver mindre. Det bliver vores ansvar at sikre, at vore medlemmer får de bedste muligheder globalt. Vi skal hæve niveauet på arbejdsmarkedet. I hele verden. Og vi starter i Danmark”. Umiddelbart kan det lyde meget prætentiøst, men når Preben Steenholdt Pedersen og Kirsten Andersen falder ind med eksempler og muligheder på at styrke den grænseover14 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2016

skridende trafik, øge trafikmasser og skabe nye arbejdspladser, så virker det som en realistisk plan.

Den varme stol

- Jeg husker tydeligt, da jeg vågnede den første dag efter sidste kongres. Det var min første arbejdsdag i forbundsledelsen. Jeg var stolt over den tillid, der var vist mig, men samtidig meget spændt. Jeg vidste jo, hvad der lå foran os, siger Preben. - Ja, IFO-aftalen. Den kunne vi godt have undværet, tilføjer Kirsten. - Den var ikke rar. Men når det skulle være, så fik vi forhandlet nogle gode aftaler hjem, afslutter Henrik.

Sådan er tonen i hele interviewet. Man kan tydeligt mærke, at de har fundet ”samarbejdsformlen”, hvor de supplerer hinanden og kan arbejde synkront ud af flere strenge på samme tid. Mens jeg tænker den tanke, så tager de styringen med interviewet. Henrik: Jeg refererer sommetider til den post, jeg overtog, som værende den varme stol. Forbundet var blevet en Paria stort set overalt. Så det krævede enorme kræfter at få forhandlet aftalerne hjem. Derfor tog vi også en principbeslutning under forhandlingerne om, at vi ville gøre noget aktivt for at få et bedre omdømme, når forhandlingerne var overståede.


Forbundsformand Henrik Horup stod overfor en svær opgave, da han overtog formandsposten i 2012. Dansk Jernbaneforbund havde ikke et godt renommé som forhandlingspart, og det vanskeliggjorde arbejdet med at sikre medlemmernes rettigheder fremadrettet. Forbundet blev betragtet som en forkælet, uopdragen møgunge, der ikke ville indgå i relationer og bare skreg til det fik sin vilje. Den nye forbundsledelse besluttede hurtigt, at det skulle ændres, og det har forbundsledelsen siden arbejdet målrettet med.

- Jeg er bare nød til at runde den IFO forhandling af med, at vi altså kom igennem uden at folk blev fyrede og vi samtidig sikrede gode arbejdsforhold for vore medlemmer. Ikke mindst hensynet til arbejdsmiljøet, som vi også fik skrevet ind i IFO-aftalen, supplerer Kirsten og fortsætter: normalt er der en kamel eller to, der skal sluges, men her var en hel zoologisk have. Det var voldsomt, men det kunne ikke have været gjort meget bedre. Vi valgte jobsikkerhed og tryghed frem for at udskrive en blanko check på fyringer.

Fra Paria til æresgæst

I 2012 havde Dansk Jernbaneforbund ikke et godt renommé. Forbundet blev betragtet som den forkælede, uopdragne møgunge, der ikke ville indgå i relationer og bare skreg til det fik sin vilje. Dette blev også fremhævet i den famøse Waterfront-rapport ligesom flere, nuværende og tidligere, direktører og transportordførere gerne vil bekræfte det, dog ikke til citat. - Der er ikke mange curlingforældre i det politiske system eller på direktionsgangene. Det er muligt, at de er sådan derhjemme, men erhvervsmæssigt forlanger de selvfølgelig et professionelt samarbejds- og forhandlingsmiljø under parolen ”hvad får jeg

ud af det?”, siger Henrik og fortsætter: så vi besluttede hurtigt, at det skulle ændres. Forbundsledelsen begyndte at arbejde strategisk med dialog og kommunikation. Det førte bl.a. til interne regler som: • Ingen kan lide bøller, der mobber. • Vi skal være alle medlemmernes talerør. • Kan vi ikke dokumentere det, så findes det ikke.

Man opfandt to personaer, Mette og Lars. Mette er togfører, uddannet pædagog, 44 år gammel, har to børn og er fraskilt. Mette kan lide politik, arbejdsmiljø, hører Nova, elsker strandferie og har mødt en, som hun ses lidt med. Lars er 49 år, uddannet smed, lokomotivfører, 1 voksen søn der skriver speciale på universitet, Lars kan snart fejre sølvbryllup og så interesserer han sig for fodbold, ser alle nyhedsprogrammerne og har flere vejr-apps på sin telefon, så han kan komme ud at fiske, når vejret er til det. Begge overvejer at blive tillidsmænd. Det er altid disse to personaer, som Dansk Jernbaneforbund har i tankerne, når der kommunikeres. Hvordan vil de gerne høre tingene – og hvordan ville de selv sige det?

- Vi kan selvfølgelig ikke bruge det i alle situationer, men det er en god rettesnor. Også når vi skal kommunikere internt. Så kan man også pludselig sige til sig selv: har vi husket at fortælle det til Mette og Lars?, udtaler Preben. - I starten grinte vi lidt af det. I praksis er vi måske heller ikke helt stringente, men vi kan se, at det virker. Vi har løbende dialog med de vigtigste partier, vi har foretræde for forskellige udvalg og bliver pludseligt inviteret med som bidragsydere til offentlige debatter, ekspertpaneler og så videre. Vi mener og kæmper stadig for det samme, men nu bliver vi bare hørt, siger Henrik. - Det har også givet et bedre forhandlingsklima. Jeg kan da se, at det går lidt bedre med at få aftaler på plads og vore samarbejdspartnere kommer ikke med alle parader oppe, men er villige til at forhandle og tale, uddyber Kirsten.

Gode resultater

Kongresperioden startede som nævnt med at forhandle IFO-aftalen på plads. En aftale der som bekendt betød, at ingen medlemmer blev fyrede. Derudover har man fået organiseret hele Jernbanegods-sektoren, lige-

AUGUST 2016 • JERNBANE TIDENDE • 15


som man er kommet langt indenfor entreprenørområdet. Efter en hård grænsedragningssag mod 3F lykkedes det ligeledes at få anerkendt retten til at organisere Aarhus Letbane. Internationalt er der indgået 50/50-aftaler med Tyskland, været et tæt samarbejde med Sverige samt de øvrige nordiske lande og flere aftaler er på vej. - Efter IFO-aftalen fandt vi ud af at skulle vi nå mange flere og større resultater, så var vi nødsagede til at fordele arbejdsområderne. Vi kunne simpelthen ikke få tid til at løbe efter flere bolde og få dem sparket i mål. Mit primære arbejde har været med at indgå de nye aftaler samt det internationale og politiske arbejde. Jeg har også været i løbende dialog med de største danske medier og organisationer, så de lærte os at kende som et samarbejdsvilligt og vidende forbund. Derudover har jeg selvfølgelig deltaget i alle de vigtigste forhandlinger. Især må jeg sige, at vores formandskab i NTF (Nordisk Transportarbejder Forbund) samt arbejde i ITF og ETF har givet grobund for fremtidige, gode aftaler for grænseoverskridende transport. Et godt eksempel på hvordan vi skaber disse relationer er eksempelvis

16 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2016

kampagnerne mod enmandsbetjening, hvor vores kampagnestil og kommunikationsplan er den alle skeler til og lærer af i hele Europa. Det er flot arbejde, siger Henrik. - Min vigtigste opgave er forbundets økonomi og drift af forbundshuset. Rent fagligt og politisk arbejder jeg meget med arbejdsmiljø, ligesom jeg deltager i alle forhandlinger, siger Kirsten og fortsætter: jeg synes, at de andre gør det rigtigt godt. Henrik har et stærkt strategisk øje, Preben er visionær og de er begge nogle gode forthandlere, som forstår at udnytte de muligheder, der er. Og kæmpe for dem. Jeg skylder faktisk stadig Henrik en flaske champagne for aftalen omkring Aarhus Letbane. Den har han fortjent. - Min primære opgave er sammen med Kirsten at tage mig af DSB. Derudover bruger jeg meget af min tid på områdegrupperne, fra de små til de store, og i TUR-samarbejdet, siger Preben. – Kirsten har en fantastisk tæft for forhandlinger og for økonomi. Så brænder hun også voldsomt for vores sag. Det er meget inspirerende. Henrik er en stærk strateg og kæmper meget for vores resultater. Den ændrede strategi har også åbnet flere døre. Der er blevet arbejdet

hårdt på overenskomstområdet på det private område. Alle 3 er enige om, at det er meget vigtigt, at vi får tegnet overenskomster og en stærk relation til arbejdsgiverorganisationerne. Det har bl.a. resultateret i to helt nye overenskomster, Malus og El-Tel, ligesom der pågår drøftelser med flere arbejdsgiverorganisationer. - Vores styrke er vel vores evne til at koordinere og ride på flere bølger på samme tid. Vi prioriterer at sætte os sammen og tænke de store tanker om fremtiden, løse de gordiske knuder, søger og øger vores indflydelse mange steder eller med andre ord bare prøver at skabe det mest fantastiske forbund for vore medlemmer, afslutter Henrik.

Hvad byder fremtiden på?

- Først og fremmest håber jeg selvfølgelig, at vi alle 3 bliver genvalgt. Jeg synes, at vi har opnået resultaterne og nået de mål som kongressen opstillede. Dernæst – og måske vigtigst – så har vi alle 3 stadig gejsten og er sultne for at nå flere resultater. Vi slider ikke stoffet op på vores kontorstole, men er hele tiden ude og kæmpe for forbundet. Vi har en god fremdrift, som jeg håber, at vi må fortsætte, siger Henrik.


- Der er så mange spændende opgaver, der ligger forude. Muligheden for at styrke forbundet gennem nye relationer. Spændende muligheder i vores egen organisation. Nye forhandlinger. Jeg ser lyst på fremtiden og håber selvfølgelig også at få lov at sætte mit aftryk på den, kommer det fra Preben. - Vi er i gang med at konsolidere forbundet økonomisk. Vi har allerede forbedret økonomien væsentligt, men det er at arbejde med en lang tidshorisont. Det vil jeg gerne gøre ordentligt færdigt. Derudover har jeg jo en lang række forhandlingskompetencer, som jeg ser blive bragt i spil de kommende år. Vi har nogle store og svære forhandlinger foran os. Spændende men krævende. Det bliver det også det fortsatte arbejde for at være en nærværende og stærk fagforening med medlemmet i centrum. Vi har også meget stort fokus på udvikling af togførerområdet. Utroligt spændende muligheder og opgaver. Over hele linjen. Det håber jeg, at kunne få lov at fortsætte med, udtaler Kirsten. - Vi har jo også en konkret opgave omkring realisering af en vision om et tæt samarbejde med flybranchen. Der arbejes ihærdigt og målrettet på at få etableret et samarbejde med FPU. Som vi ser det, så er det den logiske udvikling på de bevægelser, der er i sektoren. Vi er jo først rigtigt begyndt på reelle drøftelser nu, med det formål at fly og jernbane rykker tættere sammen, lyder det fra Henrik. Andetsteds i bladet omtales indgåelse af en aftale med ALE. Der har været drøftelser mellem Dansk Jernbaneforbund og ALE gennem flere måneder. Nu har Dansk Jernbaneforbund truffet beslutning om at søge optagelse i ALE. ALE har på baggrund af Dansk Jernbaneforbunds besøg i Madrid meddelt, at de meget gerne ser os optagede. Efterfølgende har deres Management Board (bestyrelse) drøftet sagen og byder os velkommen i organisationen. Det er Dansk Jernbaneforbunds mål, at vores medlemskab af såvel ALE som ETF skal bruges til at få samlet alle lokomotivførere i Europa i en organisation. Dette vil vi arbejde indgående på de kommende år.

Fagbevægelsen Samtidig sejler vi forbi operahuset mod Amilienborg. Kajen er fyldt med fotograferende turister. Båden gynger, mens vi bliver overhalet indenom af en fyldt kanalrundfart. Alle 3 smiler og vinker rutineret. - Der har aldrig været mere brug for fagbevægelsen end nu. Fagbevægelsen har en udfordring i at genfortælle den danske model. Over hele linjen. Selv politikerne synes at have glemt, hvad det handler om, causerer Henrik. Verdens fremtid afhænger af vores evne til at fortælle en historie om, hvordan fællesskab skaber mere værdi end de 51 kroner, man kan spare ved at købe et abonnement hos de gule. Båden gynger på hækbølgerne fra kanalrundfartsskibet. Alle er tavse. Kirsten er den første, der åbner munden: vi skal bare huske på, at vi også har et ansvar for at være med til at udvikle virksomhederne. Arbejdsmiljø, kloge og dygtige forandringsprocesser samt trivsel er jo ting, der skaber effektivitet og arbejdsglæde. Det er jo ting, som vi bærer med til forhandlingerne. Det er godt for medlemmerne, men sandelig også godt virksomhederne. Preben siger ”hørt”. Alle griner. Han fortsætter: Med den inflation og

samfundsudvikling vi har i øjeblikket, kan vi jo heller ikke kræve 10% i lønforhøjelse. Samfundet kan måske bære 2%, men hvor skal de sidste 8% så komme fra? Det skal ikke være et økonom-helvede, men vi er jo nød til at være realistiske om, at skal vi have medlemmer, så er der jo også nød til at være arbejdspladser. Vi skal finde en sund balance og skabe sunde medarbejdere, hvor hele deres liv hænger sammen.

Vi lægger til kaj

Der står en mand på kajen klar til at tage mod os. Han sætter fortøjningerne og assisterer belevent folk ud af båden. - Det er rart, at vi tager disse dage, hvor vi tænker de store tanker om forbundets fremtid og hvordan vi sikrer det bedst muligt, siger Henrik. Alle har tilsyneladende glemt, at det er et interview. Inden vi når Islands Brygge taler alle 3 i telefon. På vej mod forbundshuset tjekker de alle mails, sender nogle svar og ringer beskeder og aftaler ind. - Nu skal vi også passe på, at fagforeningerne ikke kommer efter os, afslutter Henrik. Vi har jo afskaffet 80 timers arbejdsuger. AUGUST 2016 • JERNBANE TIDENDE • 17


Pensionistkursus:

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Du vil blive orienteret om de sociale pensioner. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet. Alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbunds pensionistsektion kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget har fortrinsret. Deltagerne vil modtage besked direkte for forbundet senest den 5. september 2016, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere. Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet. Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

Kurset starter mandag den 10. oktober 2016 og slutter onsdag den 12. oktober 2016. Sidste frist for tilmelding: 29. august 2016.

Bussen afgår fra turistholdepladsen der ligger foran jernbanemuseet I skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense. Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset.

Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds pensionistkursus den 10.–12. oktober 2016 Fornavn: Efternavn: Medlemsnummer (se bagsiden af bladet): CPR nr.:

Postadresse:

Postnummer: By:

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus

 Ja

Fremsendes til forbundet senest den 29. august 2016.

 Nej

Telefon:


Love for Dansk Jernbaneforbund Forslag til ĂŚndring af love 54. ordinĂŚre kongres

Kongressen 2016 // Dagsordenens punkt 6


Sammen om fremtiden Opdeling af loven

02

§ 1

NAVN................................................................................................

3

§ 2

FORMÅL............................................................................................

3

§ 3

MEDLEMSKAB...................................................................................

3

§ 4

FORBUNDETS OPBYGNING.................................................................

7

§ 5

KONGRES..........................................................................................

11

§ 6

HOVEDBESTYRELSEN.........................................................................

13

§ 7

FORBUNDSLEDELSEN.........................................................................

15

§ 8

OVERENSKOMSTFORHOLD................................................................

16

§ 9

KONFLIKT..........................................................................................

17

§ 10 KONTINGENT.....................................................................................

18

§ 11 REGNSKAB.........................................................................................

20

§ 12 LØNNINGER MED VIDERE...................................................................

21

§ 13 REVISION...........................................................................................

21

§ 14 FORBUNDETS MEDLEMSBLAD............................................................

22

§ 15 PENSIONISTMEDLEMMER...................................................................

22

§ 16 AFGØRELSE I STRIDSSPØRGSMÅL.......................................................

24

27

Øvrige forslag.....................................................................................


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Kommentarer

Stk. 2.1 Forbundet er tilsluttet Offentlig Ansattes Organisationer (OAO), Landsorganisa­ tionen i Danmark (LO), Forhandlings­ fællesskabet, CO – Industri, Nordisk Transportarbejder Forbund (NTF), Europæisk Transportarbejder Forbund (ETF) og internationalt Transportarbej­ der Forbund (ITF) og er undergivet disse organisationers love og bestemmelser.

Konsekvensrettelse, da navnet er æn­ dret fra KTO, og da Dansk Jernbanefor­ bund er blevet medlem af CO – Industri.

Stk. 3.1 Medlemmer betaler et månedligt kon­ tingent jf. § 10

Det har ikke tidligere fremgået eksplicit af Forbundsloven, at der skal betales kontingent.

§ 1 NAVN Stk. 1.0 Organisationens navn er Dansk Jern­ baneforbund. § 2 FORMÅL Stk. 2.0 Forbundets hovedformål er at varetage medlemmernes interesser og søge løn-, arbejds- og pensionsvilkår forbedret mest muligt. Stk. 2.1 Forbundet er tilsluttet Offentlig Ansattes Organisationer (OAO), Landsorgani­ sationen i Danmark (LO), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan­ satte (KTO), Nordisk Transportarbejder Forbund (NTF), Europæisk Transportar­ bejder Forbund (ETF) og internationalt Transportarbejder Forbund (ITF) og er undergivet disse organisationers love og bestemmelser. Stk. 2.2 Forbundet kan med hovedbestyrelsens godkendelse indgå samarbejde med andre organisationer i ind- og udland. Stk. 2.3 Forbundet tager del i den politiske beslutningsproces for at forbedre med­ lemmernes vilkår og rettigheder. Stk. 2.4 Forbundet skal i respektive virksom­ heder søge etableret samarbejdsfor­ mer mellem medlemmerne og øvrige ansatte. § 3 MEDLEMSKAB Stk. 3.0 Som medlem af forbundet kan optages medarbejdere ansat ved offentlige og private bane- og transportselskaber.

03


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Stk. 3.1 Optagelse sker ved skriftlig henvendel­ se til forbundet. Optagelsen har virkning fra det tidspunkt, indmeldelsen er modtaget og noteret i forbundet.

Ændres til: Stk. 3.2 Optagelse sker ved skriftlig henven­ delse til forbundet eller via hjemme­ siden. Optagelsen har virkning fra det tidspunkt, indmeldelsen er modtaget og noteret i forbundet.

Korrekt kontingentindbetaling er via lønforskrivning eller NETS/PBS. Ved anden betalingsform påhviler dokumen­ tationen medlemmet.

Korrekt kontingentindbetaling er via lønforskrivning, eller via PBS/Nets eller via andet af Dansk Jernbaneforbund anerkendt elektronisk betalingssystem. Ved elektronisk indbetaling påhviler dokumentation medlemmet.

Stk. 3.2 Ingen kan optages som medlem, hvis de er i kontingentrestance eller i konflikt, eller hvis andre tvingende omstændig­ heder er til stede.

Ændres til: Stk. 3.3 Ingen kan optages som medlem, hvis de er i kontingentrestance, eller i konflikt eller, hvis andre tvingende omstændig­ heder er til stede.

Stk. 3.3. Konstateres et forhold jf. stk. 3.2 efter optagelsen som medlem, kan forbundet fastsætte en tidsfrist for afviklingen af forholdet og derefter eventuelt afbryde medlemskabet. Afbrydes medlemska­ bet, kan medlemmet ikke gøre krav på tilbagebetaling af kontingent eller have andre retslige krav på forbundet.

Ændres til: Stk. 3.4

Stk. 3.4 Forbundet varetager ikke medlemmers interesser i sager, der er opstået før optagelsestidspunktet, ligesom der ikke ydes bistand til medlemmer i kontingen­ trestance, medmindre hovedbestyrelsen træffer beslutning herom.

Ændres til: Stk. 3.5

Stk. 3.5 Medlemmer med et ansættelsesforhold på 20 timer/uge eller derunder betaler nedsat kontingent, jf. § 10, stk. 10.0. Medlemmer under uddannelse på elev- eller lærlingeløn kan få nedsat kon­ tingent. Hovedbestyrelsen fastsætter kontingentet.

Ændres til: Stk. 3.6 Medlemmer med et ansættelsesforhold på 20 timer/uge eller derunder betaler nedsat kontingent, jf. § 10, stk. 10.0. Medlemmer under uddannelse på elev- eller lærlingeløn under 25 år kan få nedsat kontingent. Hovedbestyrelsen fastsætter kontingentet.

Stk. 3.6 Medlemmer, som afskediges uden pension eller med rådighedsløn, kan forblive som medlem, indtil de har opnået beskæftigelse og eventuelt kan overføres til en anden faglig organisati­ on. Medlemskabet opretholdes, såfremt kontingentet indbetales direkte til for­ bundet. Ved overgang til en stilling, der ikke hører under forbundets forhand­ lingsområde, ophører medlemskabet.

Ændres til: Stk. 3.7 Medlemmer, som afskediges uden pension eller med rådighedsløn, kan forblive som medlem, indtil de har opnået beskæftigelse og eventuelt kan overføres til en anden faglig organisati­ on. Medlemskabet opretholdes, såfremt kontingentet indbetales direkte til for­ bundet. Ved overgang til en stilling, der ikke hører under forbundets forhand­ lingsområde, ophører medlemskabet.

04

Kommentarer I dag kan optagelse i forbundet også ske via hjemmesiden.

Med ”anerkendt” menes, at betalingssy­ stemet skal være godkendt af forbun­ dets hovedkasserer.

Sproglig forbedring.

Lærlinge, der er fyldt 25 år, modtager voksenlærlingeløn.

Sidste sætning er slettet, da det må være op til den enkelte selv at melde sig ud af forbundet. Forbundet respekterer græn­ seaftaler de enkelte forbund imellem. Eks. hvis et medlem af DJ får ny stilling og ansættes på HK overenskomst, så vil vi altid sige til medlemmet at de bør skifte fagforening, da deres ansættelses­ forhold er flyttet til anden fagforenings dækningsområde, hvorfor det er den anden fagforening, der skal varetage deres interesser.


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Stk. 3.7 Medlemmer, der er valgt som heltids­ beskæftigede tillidsmænd eller ansatte i forbundet, samt ansatte inden for tilhørende organisationer, indbetaler kontingentet direkte til forbundskon­ toret og bibeholder alle medlemsret­ tigheder. Det samme er tilfældet for medlemmer, der har tjenestefrihed uden løn til borgerligt ombud, såfremt de selv ønsker at opretholde medlemskabet.

Ændres til: Stk. 3.8

Stk. 3.8 Medlemmer med tjenestefrihed uden løn kan i perioden forblive som hvilende medlemmer uden rettigheder og krav på forbundet. Ved genoptagelse af tjene­ sten efter en periode med tjenestefrihed uden løn fortsætter medlemskabet med alle rettigheder og uden udfyldelse af optagelsesbegæring.

Ændres til: Stk. 3.9

Stk. 3.9 Medlemmer, der har tjenestefrihed til enten en lovbestemt eller indgået aftale om orlovsmuligheder med videre, hvortil er knyttet en aflønning (minimum dagpenge) i den tjenestefri periode, forbliver som fuldgyldigt medlem. Kontingentet opkræves ved forbundets foranstaltning. Såfremt der sker afløn­ ning gennem virksomheden, foretages kontingentindbetaling på normal vis.

Ændres til: Stk. 3.10

Såfremt kontingentindbetaling i perio­ den ikke finder sted, skal medlemmet – ved genindtræden i tjenesten – lønaf­ kortes med virkning fra det tidspunkt, tjenestefriheden blev påbegyndt. I den periode, hvor der ikke sker kontingen­ tindbetaling, kan der ikke påkaldes rettigheder og krav over for forbundet.

Såfremt kontingentindbetaling i perioden ikke finder sted, skal med­ lemmet – ved genindtræden i tjenesten – opkræves et indskud svarende til medlemskontingent fra det tidspunkt, hvor tjenestefriheden blev påbegyndt. I den periode, hvor der ikke sker kontin­ gentindbetaling, kan der ikke påkaldes rettigheder og krav over for forbundet.

Stk. 3.10 Medlemmer, der aftjener værnepligt, og hvor lønudbetalingen fra virksomheden er sat i bero, kan i perioden forblive som kontingentfrie, hvilende medlemmer uden rettigheder og krav på forbundet. Ved genoptagelse af beskæftigelsen fortsætter medlemskabet med fulde rettigheder og uden udfyldelse af opta­ gelsesbegæring.

Ændres til: Stk. 3.11

Kommentarer

Stadig flere selskaber ønsker ikke at foretage lønafkortning, hvorfor forbun­ det selv må opkræve restancen.

05


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Stk. 3.11 Medlemmernes indflydelse på forbun­ dets virksomhed, valg af tillidsmænd og kongresdelegerede med videre sker gennem lokalgrupper og områdegrup­ per.

Ændres til: Stk. 3.12

Medlemmer på rådighedsløn er fuld­ gyldige medlemmer og henføres under forbundsadministrerede medlemmer ligesom medlemmer uden beskæftigel­ se. Indflydelse udøves gennem et årligt kontaktmøde med repræsentanter fra hovedbestyrelsen. Stk. 3.12 Alle ordinære medlemmer har stem­ meret og er valgbare i henhold til de i nærværende lov og indgåede overens­ komsters fastsatte regler. Kontingentrestance medfører tab af stemmeret og valgbarhed.

Ændres til: Stk. 3.13

Stk. 3.13 Medlemmerne er forpligtiget til at over­ holde de love og bestemmelser, som gives af forbundets lovgivende forsam­ linger, samt de aftaler, som forbundet og sektioner, inklusive områdegrupperne og lokalgrupperne, er part i.

Ændres til: Stk. 3.14

Stk. 3.14 Medlemmerne har ligeledes pligt til at efterkomme forbundets pålæg i forbindelse med lovlig arbejdskonflikt samt til i øvrigt at udvise god kollegial adfærd. Såfremt et medlem genoptager arbejdet forinden en strejke eller lockout er erklæret for afsluttet, slettes pågæl­ dende øjeblikkelig af forbundet og er tillige forpligtiget til at tilbagebetale den udbetalte konfliktunderstøttelse

Ændres til: Stk. 3.15

Stk. 3.15 Afviser et medlem at overholde love, bestemmelser eller aftaler efter stk. 3.13, kan hovedbestyrelsen bringe medlemskabet til ophør. Før beslut­ ningen om medlemskabets ophør skal medlemmet have mulighed for person­ ligt at begrunde sin afvisning over for hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsens beslutning kan appelleres til kongressen med adgang til personlig redegørelse. Kongressens afgørelse er endelig.

Ændres til: Stk. 3.16

06

Kommentarer


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Stk. 3.16 Medlemskab af forbundet kan bringes til ophør med 6 måneders varsel til udgangen af en måned. Motiveret an­ modning fremsendes gennem område­ gruppen til forbundet. Udmeldelsen kan først få virkning, når gæld til forbundet er afviklet. Indtil dette er sket, betales fortsat kontingent.

Ændres til: Stk. 3.17

Stk. 3.17 Ind- og udmeldelse kan ikke ske, efter der er afgivet konfliktvarsel, og så længe der er konflikt på et område.

Ændres til: Stk. 3.18

Stk. 3.18 Et medlem kan ikke ved udmeldelse af forbundet unddrage sig sådanne forpligtigelser, som påhviler medlemmet på grund af forhold, der er opstået, før medlemmets udtræden.

Ændres til: Stk. 3.19

Stk. 3.19 Udmeldte medlemmer, eller til andre organisationer overførte medlemmer, fortaber alle rettigheder og krav i og på forbundet.

Ændres til: Stk. 3.20

Kommentarer

§ 4 FORBUNDETS OPBYGNING SEKTIONERNE Stk. 4.1.0 Forbundet består af et antal sektioner, der hver dækker et ansættelsesområde. Hovedbestyrelsen kan i kongresperi­ oden oprette og nedlægge sektioner, såfremt udviklingen gør det nødvendigt. Stk. 4.1.1 Hver sektion er opdelt i en række organisationsområder (områdegrupper), hvor hvert område dækker en organisa­ tionsaftale. Der kan være flere områdegrupper på samme organisationsaftale. Stk. 4.1.2 De tjenestemandsansatte medlemmer henføres inden for hver sektion til det organisationsområde, de ville have været tilknyttet, såfremt de var overens­ komstansatte.

07


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Kommentarer

Sektionsbestyrelsen består af 3 personer fra hver områdegruppe. Sektionsbesty­ relsen kan dog ved enighed nedsætte antallet til 2 personer fra hver område­ gruppe. Sektionen fastsætter en forretningsor­ den for dens virke.

Det må være op til sektionen at bestem­ me antallet af medlemmer i sektionsbe­ styrelsen.

Stk. 4.2.0 For hver organisationsaftale dannes en områdegruppe. Hovedbestyrelsen kan dog, såfremt forholdene taler herfor, i andre tilfælde danne områdegrupper efter aftale med sektionen.

For hver overenskomst/organisationsaf­ tale dannes en områdegruppe. Hoved­ bestyrelsen kan dog, såfremt forholdene taler herfor, danne områdegrupper i andre tilfælde. Såfremt der er oprettet en sektion, skal det dog ske efter aftale med denne.

Organisationsaftaler hidrører til offent­ lige selskaber, mens der i privat regi typisk tegnes overenskomster. Hvis, der i et selskab tillige oprettes sek­ tioner, skal disse naturligvis inddrages i beslutningsprocessen.

Områdegrupper kan sammenlægges, hvis der er enighed herom mellem de implicerede områdegrupper. Sammen­ lægningen skal godkendes i hovedbe­ styrelsen.

Områdegrupper kan sammenlægges, hvis der er enighed herom mellem de implicerede områdegrupper. Sammen­ lægningen skal godkendes i hovedbe­ styrelsen.

Stk. 4.1.3 Sektionsområder med under 100 med­ lemmer administreres under forbunds­ kontoret. Hovedbestyrelsen kan dog – uanset antal medlemmer i sektionen – fastsætte et tidspunkt, hvor sektionen administreres på samme måde som de øvrige sektioner. Stk. 4.1.4 Der udpeges et forhandlingsudvalg, der fører forhandlinger på sektionens veg­ ne. Udvalget består af en repræsentant fra hver områdegruppe. Stk. 4.1.5 En sektion kan anmode forbundet om assistance til et nærmere defineret sags­ område. Såfremt flere end én sektion er involveret i et sagsforløb, skal sagen overdrages til forbundskontoret, såfremt bare en sektion kræver det. Stk. 4.1.6 Sektionsbestyrelsen består af 3 personer fra hver områdegruppe. I særlige tilfæl­ de kan sektionen beslutte, at sektions­ bestyrelsen består af 2 personer fra hver områdegruppe. Sektionen fastsætter en forretningsor­ den for dens virke. Stk. 4.1.7 Sektionsbestyrelsen kan træffe beslut­ ning om, at sektionen, en eller flere om­ rådegrupper, eller dele heraf, tilsluttes de lokale LO-sektioner. Kontingentet betales af forbundskassen efter nærme­ re regler fastsat herfor. OMRÅDEGRUPPERNE

Indflydelse for områdegrupper, der ikke er repræsenteret i hovedbestyrelsen, udøves gennem to årlige kontaktmøder med repræsentanter fra forbundsledel­ sen. 08

Nyt afsnit indføjes, som konsekvens af bortfald af §4.2.7 samt 4.2.8 vedrøren­ de privatbanerne.


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Stk. 4.2.1 Områdegrupperne fastsætter selv deres forretningsorden og/eller eventuelle vedtægter, hvoraf valg, kompetence, struktur og mødeaktivitet skal fremgå. Områdegruppen kan anmode forbundet om assistance til et nærmere defineret sagsområde.

Områdegrupperne fastsætter selv deres forretningsorden og/eller eventuelle vedtægter, hvoraf valg, kompetence, struktur og mødeaktivitet skal fremgå. Områdegruppen kan anmode forbundet om assistance til et nærmere defineret sagsområde.

Sektioner og områdegrupper har, inden for eget område, forhandlings- og aftaleret med virksomhedernes ledelser. Sektionernes og områdegruppernes forhandlings- og aftaleret ud over de relevante virksomheder fastsættes af hovedbestyrelsen.

Sektioner og områdegrupper har, inden for eget område, forhandlings- og aftale­ ret med virksomhedernes ledelser. Dette gælder dog ikke aftaler, der ændrer overenskomstgrundlaget samt aftaler, der vedrører uddannelse. Ved sådanne aftaler skal forbundet altid være medunderskriver. Sektionernes og områdegruppernes forhandlings- og aftaleret ud over de relevante virksomheder fastsættes af hovedbestyrelsen.

Kommentarer

Med tilføjelsen i afsnit 2 og 3 sikrer vi, at forbundet altid er orienteret om aftalers indgåelse, samt at forbundet er i besid­ delse af samtlige indgåede aftaler.

Kopi af indgåede aftaler skal altid tilgå forbundskontoret. Stk. 4.2.2 Områdegruppernes økonomi frem­ kommer ved et månedligt tilskud fra forbundskassen. Områdegruppen er pligtig til, hvert år senest den 1. april, at indsende revideret regnskab til for­ bundskassen efter dennes anvisninger, som forinden godkendes af hovedbe­ styrelsen.

Områdegruppernes økonomi frem­ kommer ved et månedligt tilskud fra forbundskassen. Områdegruppen er pligtig til, hvert år senest den 1. juni, at indsende revideret regnskab til for­ bundskassen efter dennes anvisninger, som forinden godkendes af hovedbe­ styrelsen.

Giver områdegrupperne mere tid til regnskabsaflæggelse.

Stk. 4.2.3 Såfremt en områdegruppe finder det hensigtsmæssigt, enten af geografiske eller størrelsesmæssige årsager, at opde­ le områdegruppen yderligere, kan den gøre det ved at nedsætte lokalgrupper. Stk. 4.2.4 Såfremt der nedsættes lokalgrupper, skal områdegruppen i sin vedtægt eller forretningsorden fastlægge lokalgrup­ pens kompetence for det faglige arbejde. Tilsvarende skal der fastsæt­ tes kompetence for de økonomiske rammer, idet den økonomiske drift af lokalgrupper alene er områdegruppens ansvar.

09


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Stk. 4.2.5 Enhver områdegruppe henføres til en for områdegruppen relevant fagkategori (togpersonale (herunder metrosteward), stationspersonale, lokomotivpersonale og bane- og elektropersonale). Område­ grupper med flere faggrupper henføres til de for områdegruppen relevante kategorier. Hovedbestyrelsen drager, med udgangspunkt i områdegruppens egen indstilling, omsorg herfor på førstkommende hovedbestyrelsesmøde efter oprettelsen/ ændringen.

Enhver områdegruppe henføres til en for områdegruppen relevant fagkategori (togpersonale (herunder metrosteward), stationspersonale, lokomotivpersonale og bane- og elektropersonale). Område­ grupper med flere faggrupper henføres til de for områdegruppen relevante kategorier. Hovedbestyrelsen drager, med udgangspunkt i områdegruppens egen indstilling, omsorg herfor på førstkommende hovedbestyrelsesmøde efter oprettelsen/ ændringen.

Fagkategorien kan fastsætte en forret­ ningsorden for dens virke.

Fagkategorien kan fastsætte en forret­ ningsorden for dens virke.

Kommentarer

Fagkategorien nedsætter i fornødent omfang et antal udvalg / undergrupper til støtte for forbundsledelsens virke.

Med genindførelse af nedenstående (sidste sætning) sikrer vi, at fagkategori­ en kan nedsætte undergrupper. Her tænkes ikke mindst på en godsgrup­ pe under fagkategorien for lokomotiv­ personale.

Stk. 4.2.7 Privatbaner under Kommunernes Landsforenings overenskomstområde administreres under forbundet, dog danner hver fagkategori under samme virksomhed (privatbane) områdegrup­ pe på normal vis. Områdegrupper repræsenterende flere fagkategorier fra samme virksomhed (privatbane) kan vælge at sammenlægge sig til én områdegruppe.

Stk. 4.2.7 - UDGÅR

Jf. ændring i §4.2.0

Stk. 4.2.8 Samtlige områdegrupper fra privatba­ nerne under Kommunernes Landsfor­ enings overenskomstområde danner valgforbund ved valg af delegerede til kongressen, hvor det samlede med­ lemstal udgør beregningsgrundlaget. Det samme gør sig gældende ved valg af medlem til hovedbestyrelsen.

Stk. 4.2.8 - UDGÅR

Jf. ændring i §4.2.0

Stk. 4.2.6 Efter forbundskontorets retningslinjer fremsender områdegrupperne medde­ lelse om valg af tillidsmænd.

Forbundskontoret forestår indkaldel­ se og afholdelse af møde i passende tid forud for kongressen, hvor såvel kongresdelegerede som hovedbestyrel­ sesmedlem vælges.

10


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Kommentarer

§ 5 KONGRES ORDINÆR KONGRES Stk. 5.1.0 Forbundets øverste myndighed er kongressen, som afholdes hvert 4. år og indkaldes med mindst 1 måneds varsel. Datoen skal være bekendtgjort i Jernba­ ne Tidende mindst 4 måneder før kon­ gressens afholdelse. Kun kongressen kan give eller forandre forbundsloven. Stk. 5.1.1 Kongressen består af hovedbestyrelsen og delegerede valgt af områdegrupper­ ne efter følgende regler: 1 delegeret pr. påbegyndt 75 medlemmer. Ved beregning af delegerede bruges områ­ degruppernes medlemstal i det seneste opgjorte kvartal forud for udsendelsen af indkaldelsen til kongressen. Stk. 5.1.2 Ethvert medlem har ret til for egen regning at overvære såvel ordinære som ekstraordinære kongresser efter forudgående tilmelding til forbunds­ kontoret senest 4 uger før kongressens afholdelse. Stk. 5.1.3 Til et af hovedbestyrelsen nærmere fast­ sat tidspunkt indsender områdegrup­ perne en fortegnelse over deres dele­ gerede og suppleanter. De delegerede forsynes med adgangskort, der samtidig kan benyttes som stemmekort. Stk. 5.1.4 Kongressen fastsætter selv sin forret­ ningsorden. På kongressen forelægges hovedbesty­ relsens skriftlige og mundtlige beretning samt regnskaber til godkendelse. Efter oplæg fra hovedbestyrelsen drøfter kon­ gressen forbundets virke og målsætning for den kommende kongresperiode. Stk. 5.1.5 Forslag, som ønskes behandlet af kon­ gressen, sendes til hovedbestyrelsen. Kun områdegruppernes bestyrelser samt hovedbestyrelsen kan fremsende forslag til kongressen. Hovedbestyrel­ sen fastsætter det seneste tidspunkt for fremsendelse af forslag. Forslag, der omfatter forbundsloven og forbundets egenkapital, skal tilsendes hovedbesty­ relsen senest 4 måneder før kongressen. 11


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Kommentarer

Stk. 5.1.8 Kongressen foretager følgende valg:

Kongressen foretager følgende valg:

• Forbundsformand • Forbundsnæstformand • Forbundshovedkasserer • Revisor og revisorsuppleant • Statsautoriseret revisor

• Forbundsformand • Forbundsnæstformand • Forbundshovedkasserer • Revisor og revisorsuppleant • Statsautoriseret revisor

”Statsautoriseret revisor” er skrevet ud af lovene, så forbundet herved ikke længere binder sig til en 4 - årig periode, uanset forholdet til selskabet.

Valgene gælder i en kongresperiode.

Valgene gælder i en kongresperiode.

Stk. 5.1.6 Forslag, der omfatter ændring af forbundsloven, skal være bekendtgjort i Jernbane Tidende og tilstillet område­ grupperne 1 måneder før kongressen. Øvrige forslag tilstilles områdegrupper­ ne senest 1 måned før kongressen. Stk. 5.1.7 Er denne fremgangsmåde ikke bragt i anvendelse, kan kongressen, når 3/5 af de afgivne stemmer er derfor, vedtage eventuelle ændringer til loven som protokoltilføjelser, og som har gyldighed til næste kongres.

Stk. 5.1.9 Valgte i Dansk Jernbaneforbund, der er valgt efter disse vedtægters § 5.1.8. afgår senest med udgangen af den måned, i hvilken de opnår en alder, der berettiger den valgte til folkepension. Områdegrupper/lokalgrupper kan fravige denne bestemmelse. Regler for afgang skal fremgå af områdegruppens/ lokalgruppens forretningsorden og/eller vedtægter. Stk. 5.1.10 Efter hver kongres udarbejdes snarest muligt en protokol, der efterfølgende udsendes til de delegerede og områ­ degrupperne, dog senest 6 uger efter kongressen. EKSTRAORDINÆR KONGRES Stk. 5.2.0 Hovedbestyrelsen kan vedtage, og om­ rådegrupper der repræsenterer mindst 50 pct. af forbundets medlemmer kan kræve, med opgivelse af forhandlings­ emne, indkaldt til ekstraordinær kongres med mindst én måneds varsel forud for udsendelse af indkaldelsen til kongres­ sen.

12

Det bør være en HB beslutning Se nyt punkt 6.5


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Kommentarer

Stk. 5.2.1 Kongressen består af hovedbestyrelsen samt delegerede valgt af områdegrup­ perne efter stk. 5.1.1. Ved beregning af antal delegerede bruges områdegruppernes medlemstal i det seneste opgjorte kvartal. Områdegrupperne skal fremsende fortegnelse over områdegruppernes delegerede inden 14 dage, før den ekstraordinære kongres afholdes. § 6 HOVEDBESTYRELSEN Stk. 6.0 Forbundets hovedbestyrelse består af - forbundsformand - forbundsnæstformand - forbundshovedkasserer samt områdegruppeformænd fra områdegrupper med mere end 104 medlemmer. En områdegruppeformand udtræder af hovedbestyrelsen såfremt område­ gruppens medlemstal bliver mindre end 95 medlemmer og indtræder igen ved et medlemstal på 105 medlemmer eller derover. Områdegrupper med mere end 1050 medlemmer udpeger yderligere et ho­ vedbestyrelsesmedlem. Dette yderlige­ re hovedbestyrelsesmedlem udtræder af hovedbestyrelsen, såfremt område­ gruppens medlemstal bliver mindre end 950 medlemmer. Områdegrupper indmelder selv supple­ anter for deres hovedbestyrelsesmed­ lemmer.

13


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Kommentarer

Stk. 6.1 Såfremt 3 områdegrupper, eller den daglige ledelse, kræver det, foregår afstemning i hovedbestyrelsen således, at hver områdegruppeformand stemmer med det antal medlemmer opgjort i seneste kvartal, der er i den pågælden­ de områdegruppe. Forbundsledelsen stemmer hver især med en andel af forbundets totale medlemstal (opgjort i seneste kvartal) svarende til antallet af medlemmer i hovedbestyrelsen, f.eks. 1/19 ved 19 hovedbestyrelsesmedlem­ mer. I områdegrupper med 2 repræsentanter i hovedbestyrelsen stemmer disse med 50 % (oprundet) af områdegruppens medlemstal. Stk. 6.2 Umiddelbart efter en ordinær kongres afholder hovedbestyrelsen konstitue­ rende møde. Stk. 6.3 Hovedbestyrelsesmøde afholdes mindst 6 gange årligt. De nærmere regler for hovedbestyrelsens arbejde, beslut­ ningsdygtighed m.m. fastsættes i en af hovedbestyrelsen godkendt forretnings­ orden. Stk. 6.4 Hovedbestyrelsen vælger/udpeger end­ videre repræsentanter og delegerede til organisationer, der samarbejdes med. Valgene gælder for en kongresperiode

Stk. 6.5 Forbundsledelsen indgår aftale om revi­ sion og regnskab med et statsautoriseret revisionsselskab efter godkendelse i hovedbestyrelsen. Stk. 6.5 Ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde kan afholdes, såfremt det begæres af enten forbundsledelsen eller 3 område­ grupper i fællesskab.

Ændres til: Stk. 6.6

Stk. 6.6 Over hvert møde føres en forhand­ lingsprotokol, som skal underskrives af samtlige medlemmer.

Ændres til: Stk. 6.7

Ethvert hovedbestyrelsesmedlem har ret til at få sit afvigende standpunkt i en sag tilført protokollen.

14

Nyt Stk. på grund af lovændring i § 5.1.8


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Stk. 6.7 Hovedbestyrelsens handlinger og vedtagelser må ikke stride mod love og aftaler. Dens beslutninger er afgørende og kan kun forandres ved dens egen eller ved en kongresbeslutning.

Ændres til: Stk. 6.8

Kommentarer

Eventuelle protokoltilføjelser kan kun ske i enighed og har kun gyldighed frem til førstkommende kongres. Stk. 6.8 Hovedbestyrelsen skal orientere om vigtige sager til samtlige sektions- og områdegruppebestyrelser og bistå dem med råd og vejledning, ligesom hovedbestyrelsen i alle spørgsmål kan indhente oplysninger fra disse.

Ændres til: Stk. 6.9

Stk. 6.9 Hovedbestyrelsen kan på forbundets vegne foretage køb og salg af fast ejen­ dom. Det skal af forretningsordenen for hovedbestyrelsen fremgå, hvem der har bemyndigelsen til at underskrive på hovedbestyrelsens vegne.

Ændres til: Stk. 6.10

Stk. 6.10 Hovedbestyrelsens medlemmer er solidarisk ansvarlige for anvendelsen af forbundskassens midler.

Ændres til: Stk. 6.11

Stk. 6.11 Hovedbestyrelsens medlemmer har mod legitimation adgang til alle møder, der arrangeres i forbundets navn.

Ændres til: Stk. 6.12

§ 7 FORBUNDSLEDELSEN Stk. 7.0 Dansk Jernbaneforbund skal have kontor i Hovedstadsområdet. Den daglige kontortid fastsættes af hoved­ bestyrelsen og bekendtgøres på Dansk Jernbaneforbunds hjemmeside samt i Jernbane Tidende. Stk. 7.1 Forbundsledelsen består af forbunds­ formand, forbundsnæstformand og forbundshovedkasserer, der i et sam­ arbejde udøver den daglige ledelse af forbundets virksomhed.

15


Nuværende lovtekst Stk. 7.2 Forbundsformanden er ordførende for hovedbestyrelsen og fører på hoved­ bestyrelsens vegne forhandlinger og indgår aftaler, i det omfang bemyndigel­ se ikke er givet til anden side. Stk. 7.3 Under forbundsformandens forfald varetager forbundsnæstformanden dennes funktioner. Stk. 7.4 Forbundsformanden ansætter med an­ svar overfor Hovedbestyrelsen og i hen­ hold til godkendt budget det fornødne personale samt eventuel ekstraordinær bistand. § 8 OVERENSKOMSTFORHOLD Stk. 8.0 Forhandlingsretten varetages af forbun­ det og sikres ved indgåelse af virksom­ hedsoverenskomster eller tilsvarende aftaler med arbejdsgiverne Stk. 8.1 I forhold til landsdækkende, overord­ net eller generel betydning varetager hovedbestyrelsen forhandlingsretten. Hovedbestyrelsen kan delegere denne kompetence. Stk. 8.2 Forhandlingsretten på det statslige eller dermed beslægtede område varetages af forbundet efter delegering fra Offent­ lige Ansattes Organisationer. Stk. 8.3 Hovedbestyrelsen opsiger overenskom­ ster og afgiver om fornødent varsel om iværksættelse af arbejdsstandsning Stk. 8.4 Hovedbestyrelsen er ansvarlig for koordinering, prioritering og gruppe­ ring af kravene i henholdsvis generelle, specielle og lokale krav. Stk. 8.5 Såfremt der ved forhandling om overenskomst på et nyt område ikke kan opnås et forhandlingsresultat, kan hovedbestyrelsen varsle og iværksætte arbejdsstandsning.

16

Ændringsforslag

Kommentarer


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Kommentarer

Stk. 8.9 Såfremt et forhandlingsresultat sendes til urafstemning, skal samtlige medlem­ mer, der er omfattet af det resultatet, have adgang til at afgive en stemme skriftligt. De nærmere regler for afstem­ ningen fastsættes af hovedbestyrelsen.

Sproglig ændring.

Stk. 8.6 Hovedbestyrelsen har ret til at varsle og iværksætte en udvidelse af en konflikt, som er varslet eller iværksat af arbejds­ giverside. Stk. 8.7 Såfremt forbundet udefra anmodes om deltagelse i sympatikonflikter, kan hovedbestyrelsen varsle og iværksætte sådanne i fornødent omfang. Stk. 8.8 Hovedbestyrelsen kan træffe beslutning om, at et forhandlingsresultat afgøres ved urafstemning. Stk. 8.9 Såfremt et forhandlingsresultat sendes til urafstemning, skal samtlige medlem­ mer, der er omfattet af det, have adgang til at afgive en stemme skriftligt. De nær­ mere regler for afstemningen fastsættes af hovedbestyrelsen. Stk. 8.10 Inden afstemningen skal samtlige med­ lemmer, der omfattes, gøres bekendt med forhandlingsresultatet. Hovedbe­ styrelsen er ansvarlig for afstemningens gennemførelse samt for offentliggørelse af resultatet. Stk. 8.11 Det samlede antal ja-stemmer og nej-stemmer afgivet af de medlemmer, det har deltaget i afstemningen, er afgø­ rende for, om forhandlingsresultatet er henholdsvis vedtaget eller forkastet. Stk. 8.12 I henhold til gældende love og bekendt­ gørelser, sendes mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen til urafstemning. Stk. 8.13 Forbundet skal sikre, at berørte med­ lemmer har adgang til den til enhver tid gældende overenskomst. § 9 KONFLIKT Stk. 9.0 Beslutninger om iværksættelse af lovlige kampskridt, herunder opsigelse af de enkelte medlemmers stillinger, træffes af hovedbestyrelsen.

17


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Kommentarer

Forbundskontingentet betales forud hver måned gennem indeholdelse i lønudbetalingen, eller via PBS/Nets eller via et af Dansk Jernbaneforbund anerkendt elektronisk betalingssystem. For bagudlønnede medlemmer betales kontingentet dog bagud.

Tilføjelsen skyldes at ikke alle virksom­ heder indeholder kontingent i lønudbe­ talingen. Med ”anerkendt” menes, at betalingssy­ stemet skal være godkendt af forbun­ dets hovedkasserer.

Stk. 9.1 Hovedbestyrelsen træffer afgørelse om fremsendelse af konfliktvarsler eller sympatikonfliktvarsler. Stk. 9.2 Hovedbestyrelsen kan udskrive ekstra­ ordinære kontingenter til dækning af de under stk. 9.1 nævnte foranstaltninger. Ekstrakontingentet tilføres konfliktfon­ den. Stk. 9.3 Hovedbestyrelsen er bemyndiget til i faglige konfliktsituationer at optage lån for maksimalt ét års kontingentindtægt. Stk. 9.4 Dansk Jernbaneforbund opretholder en konfliktfond, for hvilken der af kongres­ sen vedtages særskilte vedtægter. § 10 KONTINGENT Stk. 10.0 Fuldtidskontingentet udgør et beløb, der til enhver tid svarer til 2,3 pct. af skalatrin 14, laveste sats, afrundet op til et helt kronebeløb. Kontingent for medlemmer med et ansættelsesforhold på 20 timer/uge eller derunder andrager 50 % af fuld­ tidskontingentet afrundet op til et helt kronebeløb. Stk. 10.1 Forbundskontingentet betales forud hver måned gennem indeholdelse i lønudbetalingen. For bagudlønnede medlemmer betales kontingentet dog bagud.

Stk. 10.2 Til områdegrupper, der er landsdæk­ kende, fordeles hver måned 83 kr. pr. medlem og til ikke-landsdækkende områdegrupper 69 kr. pr. medlem. Medlemstallet opgøres hvert kvartal.

18


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Kommentarer

Stk. 10.3 Ved indmeldelse efter ansættelse inden for et af forbundets overenskomstom­ råder, betales et indskud, der udgør et beløb svarende til kontingentet for den tid, der er forløbet fra ansættelse til indmeldelse. Hovedbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde fastsætte indskuddets størrelse og betingelserne for indmeldelse. Stk. 10.4 Der betales intet indskud ved over­ flytning til Dansk Jernbaneforbund fra anden faglig organisation, såfremt overflytningen finder sted i umiddelbar sammenhæng med ansættelsen eller ved overgang fra en anden stilling i en af de virksomheder, hvor forbundet i øvrigt har overenskomst. Stk. 10.5 Medlemmer, der er udmeldt som med­ lem af forbundet og fortsat i en stilling hørende under forbundets overens­ komstområde, kan kun genoptages som medlem med hovedbestyrelsens godkendelse. Ved genoptagelse som medlem opkræves et indskud svaren­ de til medlemskontingentet for den udmeldte periode. Hovedbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde fastsætte indskuddets størrelse og betingelserne for genindmeldelse. Stk. 10.6 Indskuddet kan efter hovedbestyrelsens godkendelse afvikles med månedlige rater af samme størrelse som kontingen­ tet (dobbelt kontingent) og indbetales på samme måde. Når det fastsatte indskud er fuldt betalt, har medlemmet rettigheder og pligter fra tidspunktet for den oprindelige medlemsdato. Stk. 10.7 Hovedbestyrelsen kan pålægge med­ lemmerne ekstrakontingent, når et af LO udskrevet strejkebidrag til konflikter i andre fag i et regnskabsår overstiger en måneds kontingent pr. medlem, eller når hovedbestyrelsen skønner det påkrævet at yde understøttelse i andre fag, som ikke har krav på obligatorisk understøt­ telse af Dansk Jernbaneforbund.

19


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Kommentarer

Områdegrupperne skal hvert år senest den 1. juni indsende genpart af deres årsregnskab til hovedbestyrelsen, der efter nærmere beslutning foretager stikprøvevis kontrol af regnskaberne.

Giver områdegruppen mere tid til regn­ skabsaflæggelse.

Stk. 10.8 Ekstrakontingentets størrelse og indbe­ talingsmåden fastsættes i hvert enkelte tilfælde af hovedbestyrelsen. Beløbet kan i alt ikke overstige et års kontingent pr. medlem. Medlemmer, som vægrer sig ved at udrede et udskrevet ekstra­ kontingent, slettes, og alle rettigheder og krav i og på forbundet fortabes. § 11 REGNSKAB Stk. 11.0 Regnskabsåret for hovedkassen og områdegrupperne løber fra 1. januar til 31. december. Stk. 11.1 Forbundshovedkassereren fremlægger til godkendelse på hovedbestyrelses­ mødet i oktober kvartal et budget for det kommende regnskabsår. Budgettet udarbejdes på grundlag af meldinger fra de enkelte budgetområders forventede indtægter og udgifter for de kommende aktiviteter. Stk. 11.2 Der skal ved budgetlægningen tages hensyn til konsolideringen af egenkapi­ talen og finansieringen af aktiviteterne i hele kongresperioden. Stk. 11.3 Forbundshovedkassereren skal senest den 1. marts have regnskabet færdigt til revision. Alle bilag, regnskabsbøger, bankbøger, kontantbeholdning og andre bevisligheder vil derefter være tilgæn­ gelig for de autoriserede revisorer. Stk. 11.4 Det af de autoriserede revisorer godkendte og hovedbestyrelsen underskrevne regnskab bekendtgøres i medlemsbladet. Stk. 11.5 Områdegrupperne skal hvert år senest den 1. april indsende genpart af deres årsregnskab til hovedbestyrelsen, der efter nærmere beslutning foretager stikprøvevis kontrol af regnskaberne. Stk. 11.6 Et særtryk af regnskaberne tilstilles de kongresdelegerede med henblik på behandling og godkendelse.

20


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Kommentarer

§ 12. LØNNINGER MED VIDERE Stk. 12.0 Kongressen fastsætter lønning til for­ bundsformand, forbundsnæstformand og forbundshovedkasserer. Lønninger reguleres i kongresperioden efter generelle lønstigninger i det statslige overenskomstsystem. Forbundsledelsen fastsætter lønning til øvrige ansatte i forbundet. Stk. 12.1 Forbundet sikrer eventuelle rejseom­ kostninger og opholdsudgifter dækket § 13 REVISION Stk. 13.0 Revisorerne skal mindst en gang hvert kvartal gennemgå og revidere hoved­ kassens regnskaber og give dem påteg­ ning derom. Om fejl eller mangler, for hvilke hovedkassereren ikke kan gøre fyldestgørende rede, skal revisorerne give meddelelse til hovedbestyrelsen. Stk. 13.1 En statsautoriseret revisor foretager senest i marts måned en årlig revision af hovedkassens regnskaber og giver regnskaberne påtegning om den fore­ tagne revision. Stk. 13.2 Hovedbestyrelsen kan beslutte, at stats­ autoriserede revisorer uden forudgåen­ de anmeldelse skal foretage kasse- og regnskabseftersyn af hovedkassen. De af kongressen og hovedbestyrelsen valgte revisorer er berettiget til uden forudgående anmeldelse at foretage eftersyn af samtlige regnskaber og skal mindst en gang årligt indhente en opgørelse fra de pengeinstitutter, hvor forbundets formue og værdipapirer er anbragt. Stk. 13.3 Resultatet af revisionen og pengeinsti­ tutternes opgørelse tilstilles hovedbe­ styrelsen.

21


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Kommentarer

Stk. 14.3 – UDGÅR

HB beslutter, om der skal udsendes lommebog.

§ 14 FORBUNDETS MEDLEMSBLAD Stk. 14.0 Forbundets medlemsblad, Jernbane Tidende, udsendes 6 gange årligt med tre numre før og tre numre efter som­ merferien. Bladet kan udkomme oftere, såfremt hovedbestyrelsen finder det formålstjenligt. Stk. 14.1 Bladet redigeres af et redaktionsudvalg, der nedsættes af forbundsledelsen. Forbundsformanden er ansvarshavende redaktør. Stk. 14.2 Læserbreve skal, så vidt det er muligt, optages i fagbladet. Artikler fra redaktør og andre i forbundet valgte og ansatte honoreres ikke. Stk. 14.3 Foruden medlemsblad udgiver Dansk Jernbaneforbund hvert år i november/ december måned en lommebog som tilsendes alle medlemmer. § 15 PENSIONISTMEDLEMMER Stk. 15.0 Som pensionistmedlemmer af forbundet kan optages enhver, der har arbejdet ved en af de i § 3.0 nævnte virksom­ heder, og som nu er pensioneret, samt deres ægtefæller/samlevere. Stk. 15.1 Det gælder dog ikke medlemmer, der tidligere har været udelukket fra med­ lemskab af forbundet, slettet på grund af restance, samt undladt medlemskab i tilfælde hvor det var påkrævet. Stk. 15.2 Som pensionistmedlem modtager man Jernbane Tidende, lommebogen og har ret til at leje feriehuse/lejligheder i DJ-FERIE på lige fod med øvrige medlemmer (skoleferie dog undtaget), ligesom man kan deltage i forbundets pensionistkurser og overvære forbun­ dets kongresser efter forudgående tilmelding senest 4 uger før.

22

Ændringer til §15 kan sendes til udtalel­ se hos Poul Erik.


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Kommentarer

Stk. 15.3 Pensionistmedlemmerne henføres orga­ nisatorisk til en pensionistsektion, hvor der nedsættes en bestyrelse til at være pensionisternes talerør over for såvel forbundet som omverdenen. Stk. 15.4 Pensionistsektionen afholder et årligt sektionsmøde, hvorpå formand og be­ styrelse vælges efter nærmere fastsatte regler. Stk. 15.5 Bestyrelsen fastsætter selv sin forret­ ningsorden, herunder opdelingen af lokalgrupper. Stk. 15.6 Sektionsbestyrelsen er endvidere ansvarlig for, at der til hvert Jernbane Tidende afleveres et ”pensionistindlæg” på 4 sider. Stk. 15.7 I forbindelse med pensionistspørgsmål, såvel under overenskomstforhandlinger som generelt, er sektionsbestyrelsen rådgivende organ for forbundets hoved­ bestyrelse. Sektionsbestyrelsen kan indsende krav til overenskomstforhandlingerne for så vidt angår pensionistspørgsmål samt deltage med 2 personer i hoved­ bestyrelsesseminaret om udtagelse af overenskomstkrav. Endvidere deltager sektionsformanden i det hovedbestyrel­ sesmøde, der udtager de endelige krav. Stk. 15.8 Sektionens økonomi fremkommer ved et af hovedbestyrelsen fastsat tilskud fra forbundskassen. Af det fremsend­ te tilskud skal afholdes udgifterne til bestyrelsens arbejde, udarbejdelse af pensionisttillægget i Jernbane Tidende samt lokalgruppernes driftstilskud.

Stk. 15.9 Pensionistmedlemmernes kontingent er et årskontingent, der fastsættes af kongressen og er gældende for en kongresperiode.

Sektionens økonomi fremkommer ved et af hovedbestyrelsen fastsat tilskud fra forbundskassen. Af det fremsend­ te tilskud skal afholdes udgifterne til bestyrelsens arbejde, udarbejdelse af pensionisttillægget i Jernbane Tidende samt lokalgruppernes driftstilskud. Sektionsbestyrelsen skal hvert år senest den 1. juni indsende genpart af deres årsregnskab til hovedbestyrelsen, der efter nærmere beslutning foretager stikprøvevis kontrol af regnskaberne.

Da sektionen får et tilskud fra forbunds­ kassen, så afleveres også et regnskab for deres økonomi på linje med Område­ grupperne.

Pensionistmedlemmernes kontingent er et årskontingent, der fastsættes af Hovedbestyrelsen efter indstilling fra sektionsbestyrelsen.

Giver større fleksibilitet i forhold til regulering af kontingentet.

23


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Kommentarer

§ 16 AFGØRELSE I STRIDSSPØRGSMÅL Stk. 16.0 Fortolkning af de i denne lovs §§ og eventuelle protokollater afgøres af hovedbestyrelsen. Stk. 16.1 Hovedbestyrelsens afgørelser kan ind­ bringes for kongressen, hvis afgørelse er endelig. § 17 FORBUNDETS OPLØSNING Stk. 17.0 Dansk Jernbaneforbund kan kun opløses ved en beslutning truffet derom på en kongres. Beslutningen skal for at være gyldig træffes med mindst 3/4 af de delegeredes stemmer. Er dette sket, skal forslaget udsendes til urafstemning blandt samtlige med­ lemmer, og kun hvis 3/4 af de afgivne stemmer stemmer for opløsningen, er den endeligt vedtaget. Stk. 17.1 Forslag om opløsning af forbundet eller fusion med andet forbund skal indeholde retningslinjer for placering af forbundets egenkapital, afvikling af forbundets ejendom med videre. § 18 LOVÆNDRINGER Stk. 18.0 Ændring af denne lov kan ske på kongresserne ved almindelig stemme­ flerhed. LOVENS IKRAFTTRÆDEN Denne lov er vedtaget på kongressen den 11. oktober 2012. Alle tidligere love er ophævet.

Denne lov er vedtaget på kongressen den 5. oktober 2016. Alle tidligere love er ophævet.

Protokollat: Medlemmer, der accepterer, at der ydes økonomisk bidrag til politiske partier, skal med deres underskrift tilkendegive deres tilladelse.

Slettes

24

Forbundet yder ikke økonomisk bistand til politiske partier.


Nuværende lovtekst

Ændringsforslag

Kommentarer

Fra solidaritetskassen udbetales til ordi­ nære medlemmer, der afgår ved døden, en begravelseshjælp på 5.000,- kr. Når den afdøde efterlader sig samlevende ægtefælle, vil begravelseshjælpen blive anvist efterladte til udbetaling. I alle andre tilfælde skal det ved attest fra Skifteretten godtgøres, hvem der er berettiget til at modtage hjælpen til afholdelse af begravelsesomkostninger.

Omkostninger til begravelser er steget.

VEDTÆGT FOR DANSK JERNBANEFORBUNDS SOLIDARITETSKASSE §1 Til solidaritetskassen henføres hver må­ ned 2 kr. fra hvert indbetalt kontingent. §2 Fra solidaritetskassen udbetales til ordi­ nære medlemmer, der afgår ved døden, en begravelseshjælp på 4.000,- kr. Når den afdøde efterlader sig samlevende ægtefælle, vil begravelseshjælpen blive anvist efterladte til udbetaling. I alle andre tilfælde skal det ved attest fra Skifteretten godtgøres, hvem der er berettiget til at modtage hjælpen til afholdelse af begravelsesomkostninger. §3 Til ordinære medlemmer, der afskediges med pension, eller som afskediges på grund af alder eller helbredsbetinget uarbejdsdygtighed uden pension, gives en afskedsgave til minde om Dansk Jernbaneforbund. Til ordinære medlemmer, der har hen­ holdsvis 25, 40 og 50 års jubilæum i en af de i forbundslovens §3, Stk. 0 nævnte virksomheder, gives en erindringsgave. §4 Solidaritetsfonden administreres af hovedbestyrelsen for Dansk Jernba­ neforbund, hvis samtlige medlemmer er solidarisk ansvarlige for tildeling af midler i henhold til vedtægten. Vedtaget på den ordinære kongres 4. maj 2000.

Vedtaget på den ordinære kongres 5. oktober 2016.

VEDTÆGT FOR DANSK JERNBANEFORBUNDS KONFLIKTFOND §1. Formål Fonden har til formål at yde økonomisk støtte til medlemmer af Dansk Jernbane­ forbund, som lider tab i forbindelse med faglig kamp eller konflikt, som der er truffet beslutning om i henhold til Dansk Jernbaneforbunds love.

25


Nuværende lovtekst §2. Ledelse Fonden ledes af en styrelse, der er identisk med Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse. Styrelsen fører forhandlingsprotokol og aflægger beret­ ning til den ordinære kongres i Dansk Jernbaneforbund, ligesom den godken­ der konfliktfondens regnskaber. §3. Indbetaling og regnskab Indbetalinger til fonden sker gennem et af kongressen vedtaget særligt kontingent, der opkræves samtidig med det almindelige medlemskontingent. Fondens regnskab revideres af Dansk Jernbaneforbunds til enhver tid væren­ de revisorer. Såfremt hovedbestyrelsen i Dansk Jernbaneforbund træffer beslutning om opkrævning af strejkekontingent, tilfal­ der dette kontingent konfliktfonden. §4. Konfliktstøtte Ved en af forbundet anerkendt konflikt fastsættes understøttens størrelse til mindst den til enhver tid gældende minimumsdagpengesats inden for arbejdsløshedskassens område. Fuld tid: Fast sats pr. dag, 5 dage pr. uge, svarende til 37 timer pr.uge. Deltid: Fast sats pr. dag beregnet ud fra den enkeltes gennemsnitlige ugenorm (ugetimetal x dagpengesats : 5). §5. Vedtægtsændringer Dansk Jernbaneforbunds kongres kan med almindeligt flertal træffe beslutning om ændringer af disse vedtægter eller ophævelse af fonden. Fondens midler tilfalder Dansk Jernbaneforbund ved ophævelse af konfliktfonden. Vedtaget på den ordinære kongres 4. maj 2000.

DJ’s lånefond er bortfaldet.

26

Ændringsforslag

Kommentarer


Dansk Jernbaneforbunds kongres Øvrige forslag

Dansk Jernbaneforbund Att. Kirsten Andersen

Dansk Jernbaneforbund Pensionistsektionen Odense den 04.april 2016

Vedr. Kontingent til pensionistsektionen

Kære Kirsten Kontingent til vores sektion skal i henhold til forbundslovens § 15 stk. 9, fastsættes af kongressen, og er gældende for en kongresperiode. Vores medlemstal er for øjeblikket 4.100, og vi må i lighed med de foregående år se, at medlemstallet daler. Vi vil foreslå at den månedlige kontingent sættes op til 45.00 kr.. Det årlige kontingent vil herefter være på 540,00 kr. Forhøjelsen skal være gældende fra den 01.01.2017.

Med venlig hilsen Poul Erik Christensen Sektionsformand

27


BemĂŠ rk: 2 u g a ve r a f l o g o ! ! Skal helst til beskĂŠ ring hvis det ej er muligt kan det nedereste bruges

Sammen om fremtiden


DB Cargo Scandinavia A/S søger lokomotivførere til godstog

Vil du gerne køre store godstog og være med til at binde

forbund. Du får gode kolleger og indgår i et stærkt kollega­

Danmark, Tyskland og Sverige sammen i den grønne kor­

netværk med tæt kontakt til den daglige ledelse.

ridor? Vi søger uddannede lokomotivførere til vores depoter i Høje Taastrup og Padborg.

Som lokomotivfører har du på sigt mulighed for at videreud­ danne dig til kørelærer, lokomotivinstruktør eller til et andet

Om jobbet

job, du måtte vise evner og interesse for. Vi har altid sikker­

Som lokomotivfører på godstog får du en hverdag præget af

hed for øje og sørger for løbende efteruddannelse.

frihed og ansvar. Vi kører grænseoverskridende trafik med blandt andet EG’er og BR 185’er, så du skal være indstillet

Vi er en del af den tyske koncern DB og hos DB Cargo

på at lære nyt. Arbejdstiderne er skiftende, da en stor del

Scandinavia bliver du en del af en spændende og dynamisk

af vores transporter foregår om natten. Arbejdstiden bliver

international virksomhed, hvor arbejdsmiljøet er uformelt.

planlagt for en måned af gangen med mulighed for at ind­

Vi giver alle medarbejdere en sundhedsforsikring og vores

give særlige ønsker.

hovedkontor er placeret i Høje Taastrup.

Kvalifikationer

Interesseret?

Vi forventer, at du er:

Ønsker du flere oplysninger om jobbet, er du velkommen til

• uddannet lokomotivfører med licens B og er helbreds­

at kontakte:

godkendt af Trafikstyrelsen • selvstændig, handlekraftig og ansvarsbevidst

Høje Taastrup: Teamleder Bo Schmidt Nielsen på tlf.: 28 11

• fleksibel, engageret og loyal

03 71 eller per mail: BoSchmidt.Nielsen@dbschenker.com.

• kan begå dig på svensk og/eller tysk • og har kørekort til bil

Padborg: Teamleder Torben Aldershaab på tlf.: 25 43 84 23 eller per mail: Torben.aldershaab@dbschenker.com.

Derudover lægger vi vægt på, at du er pålidelig og åben for forandringer. Såfremt du søger stillingen med depot i Høje

Ansøgning

Taastrup vil det være en fordel, hvis du allerede har JTF

Vi holder samtaler løbende, så send os din ansøgning og

uddannelsen.

CV snarest muligt og senest d. 4. september 2016. Ansøgning, CV samt kopi af hhv. helbredsgodkendelse,

Vi tilbyder

lokomotivførercertifikat og relevante uddannelsespapirer

Et job i en attraktiv virksomhed med ordnede ansættelses­

sendes pr. mail til hr.dk@deutschebahn.com.

forhold og løn efter overenskomst med Dansk Jernbane­

DB Cargo Scandinavia A/S DB Cargo Scandinavia A/S er Danmarks førende transportfirma inden for jernbanegods med omkring 230 ansatte. Vi er den miljørigtige transport- og logistikløsning til transport af gods over større afstande i korridoren mellem Skandinavien og det øvrige Europa. Vi har faciliteter mange steder i landet med hovedkontor i Høje Taastrup. DB Cargo Scandinavia A/S er en del af Deutsche Bahn og er et joint venture-selskab, hvor 51 procent er ejet af DB Mobility Logistics AG, og 49 procent er ejet af det svenske jernbanegodsselskab Green Cargo AB.


Ny Arriva-direktør retter blikket mod kunderne Susanne Hejer er ny direktør i Arrivas togforretning, og det skal både kunder og medarbejdere mærke. Fokus er på kunderne, men medarbejderne, både ledere og menige, vil også blive inddraget. Af Arne Sandvig Larsen Pressebillede fra Arriva Fra 1. august er 51-årige Susanne Hejer ny kvinde i direktørstolen i Arrivas togforretning i Danmark. De sidste mange år har hun beklædt en lang række toplederstillinger i TDC, senest som vicedirektør for TDC’s butikssalg. Til Jernbane Tidende siger hun, at

Forretning og ledelse Specifikke jernbanefaglige kompetencer har Susanne Hejer ikke, i modsætning til sin forgænger, inden hun sætter sig i direktørstolen hos Arrivas togdivision. Og det er helt i overensstemmelse med Arrivas ønsker. - Arriva har ønsket en udskiftning til mere generelle ledelseskompetencer samt en kommerciel erfaring, siger Susanne Hejer, der dækker mange andre områder end det jernbanefaglige ind: Produktion, drift, direkte salg til kunderne, udvikling af en kommerciel forretning, topledelse og samarbejde. 20 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2016

hun går ydmygt til opgaven, da hun ikke tidligere har arbejdet i transportbranchen. Men hun afslører også hurtigt, at hun har gjort sig mange tanker om, hvordan hun vil forvalte sin nye stilling. Og her spiller erfaringen fra TDC tydeligt ind: - Jeg har en forventning om, at der vil være rigtig mange parallelle problemstillinger, både strategisk og praktisk i hverdagen, siger hun og henviser til, at telebranchen i dag er fuldt liberaliseret, og at hun har været med i den periode, hvor liberaliseringen fandt sted. Togdriften i Danmark er endnu ikke så langt henne i den proces, men det bliver et fokuspunkt for Susanne Hejer. Senest i 2010 vandt Arriva udbuddet af togdriften i Midt- og Vestjylland frem til 2020, så der skal snart arbejdes frem mod mindst et nyt udbud. - Den langsigtede ambition, hvis der kommer flere udbud af togdriften, er, at så vil vi have mere af kagen. På den korte bane er det kunderne, der skal i fokus: - Vi skal løfte kundeoplevelsen, så vi får flere ombord. Vi skal forstå hvilke behov, kunderne endnu ikke får opfyldt og forstå ikke-kundernes behov, for vi vil gerne bidrage til at aflaste vejene. Jeg tror, der er et vækstpotentiale i regionaltrafikken, siger Susanne Hejer, der understreger, at hun ser sig selv som kundernes ambassadør. Hun mener i den forbindelse, at det er vigtigt ikke kun at kigge på trafikken mellem byerne, men også på trafikken ind til de enkelte byer. Dette

Politisk fokus skræmmer ikke Togdriften har som altid offentlighedens og politikernes bevågenhed, og det kommer Susanne Hejer nok også til at mærke i jobbet som ny direktør for Arrivas togforretning. Men det skræmmer hende ikke, at der er udsigt til stort fokus på den forretning, hun nu skal drive: - Jeg vil nok blive mere personligt involveret i den politiske dialog hos Arriva. Jeg hilser det velkommen og mener, vi skal udnytte det fokus på bedste vis. Og jeg glæder mig til at lære mine nye samarbejdspartnere at kende, siger hun.

også med tanke på, at Arriva ikke kun står for tog- men også busdrift.

Medarbejderne skal med

Det er også en målsætning for den nye direktør at gøre Arriva til en bedre forretning for ejerne. Midlet er at blive mere effektive, at lave mere for færre kroner, men Susanne Hejer understreger, at det ikke nødvendigvis kun handler om spareplaner. Om chefer og ledere siger hun: - Det er et mantra for mig, at alle de ledende medarbejdere skal tage stilling og ansvar. Jeg ønsker ikke bare at få at vide, at her er et problem, jeg vil også have en vurdering og et bud på en løsning. Om de menige medarbejdere siger Susanne Hejer, at hun ønsker at bidrage til et højt informationsniveau og en stor involvering af de ansatte. - Jeg er meget dialogsøgende og forventer, at medarbejderens kompetencer bliver bragt i spil. De vil blandt andet blive udfordret ved, at jeg stiller spørgsmål til måden, vi gør ting på, siger Susanne Hejer. - Det skal være sjovt at gå på arbejde, og jeg vil gerne forbedre arbejdsglæden, siger hun og henviser her til, at medarbejdertilfredsheden i Arrivas togforretning halter lidt efter Arrivas andre danske divisioner. Det skal der helst laves om på.


Susanne Hejer er fra 1. august ny direktør for Arrivas togforretning.

Susanne Hejer • er 51 år gammel • bor sammen med Peter Kristensen, datteren Mathilde på 19 år og knap 20 islandske heste på et landsted ti kilometer fra Randers • har i det seneste årti haft en række stillinger i TDC’s topledelse, senest som vicedirektør med ansvar for butikssalget i hele Danmark • har tidligere haft lidt berøring med togdriften, da det var hendes medarbejdere, der stod for kabeldelen af arbejdet med at indføre Rejsekortet

AUGUST 2016 • JERNBANE TIDENDE • 21


EU-pakke skal fjerne hindringer Når EU’s 4. jernbanepakke vedtages senere på året, vil det næppe skabe revolution på de danske baner.

Af Gunnar Lomborg EU’s såkaldt 4. jernbanepakke er tæt på at blive vedtaget. Pakken, hvis formål ligesom de tre foregående er at fjerne hindringer for grænseoverskridende jernbanetrafik i Europa, består af såvel en teknisk som en politisk del. I alt indeholder pakken seks lovforslag fra Kommissionen, som vil give mere konkurrence på banerne i EU, ligesom højere sikkerhed, interoperabilitet og pålidelighed gerne skulle blive resultatet. Herhjemme sker der dog næppe de store ændringer lige med det samme.

Teknisk del er vedtaget

Den tekniske del af pakken er allerede godkendt. Den blev vedtaget med et stort flertal i EU’s Transportudvalg den 28. april i år, og dens vigtigste indhold er etableringen af et fælles Europæisk Jernbaneagentur, ERA. ERA skal udstede tilladelser og sikkerhedscertifikater til materiel, men de nationale sikkerhedsorganer, som Trafikstyrelsen herhjemme, får stadig det sidste ord på nationalt plan. Den inde­holder også emner som fælles signalsystemer – eksempelvis ERTMS som vi er ved at implementere herhjemme.

Flere politiske knaster

Den politiske del af 4. jernbanepakke rummer lidt flere knaster, og er endnu ikke vedtaget, selv om teksten som sådan næppe bliver ændret mere. Her er de vigtigste dele afsnit om virksomhedsoverdragelse og intensionen om opsplitning af infrastruktur og operatører – som vi har det med hhv. Banedanmark og operatører som DSB, Arriva, DB Schenker mfl. Dette er dog et punkt som de store lande som Tyskland og Frankrig ikke helt kan være med på – de har stadig store statslige selskaber på deres baner. Et andet vigtigt punkt er at åbne for større liberalisering på banen – altså mere konkurrence blandt operatørerne. Også her er der en kattelem til de nationale selskaber. Man kan nemlig afvise andre operatører, hvis man eksempelvis har en kontrakt med en offentlig operatør, som det er tilfældet i Danmark, hvor Transportministeriet har forlænget DSB’s kontrakt i en tiårig periode. 22 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2016

§§

Jernbanen bliver mere konkurrencedygtig Dansk Jernbaneforbund er overvejende positivt stemt overfor Jernbanepakken. Faglig sekretær Claus Møller Frederiksen mener at især den tekniske del af pakken vil gøre det nemmere for jernbane at tiltrække kunder – både på gods- og passagerområdet, når man fjerner hindringer for grænseoverskridende trafik. - Det bliver nemmere at konkurrere med eksempelvis lastbiltrafikken, når godstog kan køre hurtigere gennem de europæiske korridorer, og det vil være godt – ikke mindst for miljøet. Og mere konkurrence blandt operatørerne er vi ikke modstandere af. Vi har gode erfaringer herhjemme med eksempelvis Arriva og andre, som har tegnet overenskomster og givet gode arbejdsvilkår til vores medlemmer. Når vi er lidt skeptiske, så skyldes det at man i pakken ikke har sikret vilkårene for ansatte, der bliver virksomhedsoverdraget tilstrækkeligt godt, siger Claus Møller Frederiksen.

Forskelligt fra land til land

Helt lavpraktisk handler denne pakke – og de forrige – om af fjerne en masse af de hindringer, der vanskeliggør den grænseoverskridende trafik i Europa. Signaler er forskellige, sproget er forskelligt, skinner og perroner passer ikke nødvendigvis sammen, lokomotivførerne er ikke uddannet til at kunne køre i flere lande osv. Det betyder at det bliver besværligt at køre et tog direkte ned gennem Europa fx fra Danmark til Italien. Det er bøvlet for passagerer, men spænder også ben for godstrafikken, når det forlænger transporten unødigt i forhold til lastbilerne, som uden hindringer kan køre tværs over grænserne. Derfor er også politikerne generelt glade for pakken. Ole Christensen, EU-parlamentsmedlem for Socialdemokraterne, har gennem mange år fokuseret på transportproblemerne i EU. Især problemer med løndumping og capotagekørsel har optaget ham, og han håber at jernbanepakkerne ikke fører til øget løn- og arbejdspres.

Vil ikke risikere løndumping

- Konkurrence er fint, men vi vil ikke risikere at der sker det samme som på lastbilområdet. Venstrefløjen og vi socialdemokrater har sat fokus på netop risikoen for løndumping i forbindelse med pakkerne, og Kommissionen vil komme med en udtalelse om denne del af pakken. Vi har fået en tilføjelse med om, at medarbejdere der virksomhedsoverdrages i forbindelse med et udbud, skal have samme vilkår


de næste tre år, men det synes vi ikke er helt nok, siger Ole Christensen, som dog understreger at her i landet vil de danske regler for virksomhedsoverdragelse altid gælde. Han mener i øvrigt at pakken indeholder mange positive elementer. Etableringen af et fælles agentur ERA er fint, men godt er det også, at de nationale organer stadig har det sidste ord. Han peger på at de tekniske forslag vil styrke jernbane generelt, fordi man fjerner hindringer og højner sikkerheden, så også lande med lavere grænser en de bedste bliver tvunget til at hæve standarderne.

§§

Arbejder på fælles sprog

- Det er også godt at alle data samles i agenturet, så man på tværs af grænserne kan arbejde på at forbedre trafik og sikkerhed. På sigt skal vi også have løst problemet omkring et fælles sprog, ligesom man i flytrafikken har et fælles sprog til kommunikation over grænserne. Det er der ikke taget stilling til i pakken. Og så vil vi langsomt få styrket sikkerhedskulturerne i de enkelte lande, understreger han. Ole Christensen mener at Jernbanepakke 4 generelt er en stor fordel for et land som Danmark, og med det indhold, den har nu, er der ingen trusler mod hverken den danske jernbanestruktur eller mod de danske løn- og arbejdsvilkår. Han peger på at liberalisering til en vis grad kan være en god ting, hvis man sikrer at der ikke konkurreres på elementer som lavere løn, dårligere uddannelse eller ringere sikkerhed. - Pakken fjerner en række hindringer men fastholder vores nationale kompetencer. Derfor er jeg helt tryg ved at stemme for den, når den fremlægges engang senere i 2016, siger Ole Christensen.

De store lande styrer

Herhjemme mener transportordfører Rasmus Prehn (S), at pakken stort set er en gevinst for Danmark. Han mener dog at EU især på konkurrenceområdet måske ser lidt for positivt på effekten, idet de store lande med statslige baner og operatører næppe vil ændre på konkurrenceforholdene. - Vi ser jo at netop de store landes egne statslige selskaber også er dem, der byder på opgaver i andre lande – eksempelvis Deutche Bahn. Og det efterlader ikke megen plads til private aktører. Men jeg mener at vi skal benytte pakkens intentioner til at gøre mere af det, vi netop gør – altså gøre DSB mere konkurrencedygtigt på de strækninger, hvor det er aktuelt, og så få andre aktører på de regionale baner som vi ser det i Midt- og Nordjylland og i region Sjælland, siger Rasmus Prehn.

Bedre service og kvalitet Han mener at vi kan opnå positive effekter ved at lave langsigtede strategier, som sikrer at forskellige aktører kan kæmpe om at sikre den bedste service og kvalitet. - Men vi skal være på vagt, for det er afgørende at sikre medarbejderne bedst muligt, når en strækning udbydes til andre operatører. Der mangler der måske et element i pakken, nemlig beskyttelse ved virksomhedsoverdragelse, mener Rasmus Prehn. Han peger dog på at de gode elementer i pakken langt overskygger de dårlige, og at et fælles europæisk jernbanenet er en god ide, der både vil gavne økonomi og miljø. Men det er afgørende, at vi stadig selv har snor i sikkerheden, og ikke overlader det helt til et fælles europæisk agentur. Jernbane Tidende har forsøgt at få en kommentar fra regeringspartiet Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen. Han vil dog ikke udtale sig, før direktivet er faldet helt på plads.

AUGUST 2016 • JERNBANE TIDENDE • 23


Pension

– og hvad så? Hvad enten du er overenskomstansat eller tjenestemand og fyldt 59 år, så tilbyder Dansk Jernbaneforbund kurset ”Pension – og hvad så?” Kurset er gratis, dog skal du selv sørge for friheden. Kurset behandler på en spændende og interessant måde de problemstillinger, der kan opstå, når du skal pensioneres. Der vil være mulighed for at få råd og vejledning om • Tjenestemandspension • Pensionsordninger for overenskomstansatte • Efterløn og A-kasse • Sociale områder • En individuel snak om dine pensioner, herunder eventuel tjenestemandspension. Emnerne fremlægges i workshop, så du har mulighed for at vælge de emner, som interesser dig. Kurset afholdes tirsdag den 8. november 2016 på Hotel Park, Viaduktvej 28 i Middelfart i tidsrummet 10.00 til 17.00 Du skal være fyldt 59 år eller derover, og der vil være plads til 30 deltagere på kurset.

Tilmeldingskupon Dansk Jernbaneforbunds kursus ”Pension – og hvad så?” 8. november 2016 på Hotel Park i Middelfart Medlemsnummer Cpr.nr. Fornavn Efternavn Stilling Privatadresse e-mail Fremsendes til Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby, senest den 20. september 2016 Svar fra Dansk Jernbaneforbund om din deltagelse på kurset, vil du modtage senest den 5. oktober 2016.


Flere og flere medlemmer får allerede mere ud af deres penge

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Som medlem af Dansk Jernbaneforbund kan du få Danmarks højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du nemlig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du betaler ikke nogen gebyrer for en lønkonto i Lån & Spar.

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Dansk Jernbaneforbund — og have afsluttet din uddannelse. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Derfor skal hele din privatøkonomi samles hos os, så vi kan kreditvurdere den i forhold til den samlede pakke. Du behøver dog ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og evt. ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked. Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig. Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1960 eller book møde på: lsb.dk/djf


@

ren

ve Spørg socialrådgi

re muligt at konber vil det igen væ em pt se 1. ed m Fra og aktoplysninger dgiver. Se nye kont lrå cia so ts de un dende. takte forb mer af Jernbane Ti eller i næste num på hjemmesiden

n esagsbehandlere nsk da eller arbejdsskad til g eskade, så rin

t for en arbejd Har du været ud sa behandler Mikael arbejdsskadesags ds un rb efo an nb Jer 13 2514. Husk at kl 9-16 på tlf.: 36 ge da er hv – n se Kristen t rhedsrepræsentan orientere din sikke

Socialrådgiveren Lone Kaczmarek Tlf.: 3613 2513 E-mail: lk@djf.dk

§

gsbehandler Arbejdsskadesa Mikael Kristensen Tlf.: 3613 2514 k E-mail: mk@djf.d

Det handler også om penge – og om at få den rigtige hjælp Onsdag eftermiddag Rita er sygemeldt efter et overfald og kan ikke længere passe sit arbejde. Hun er bange for, at hun snart bliver sagt op. Hvad skal der så ske med hende? Hun kan ikke længere overskue sin situation. Rita er 42 år, overenskomstansat og har passet sit arbejde uden de store vanskeligheder i 12 år. Hun er glad for sit arbejde som togrevisor, for kontakten til både passagerer samt kolleger og er afholdt på arbejdspladsen. En sen eftermiddag bliver hun overfaldet efter at have udskrevet en kontrolafgift. En passager hjælper hende og ringer efter hjælp. Rita bliver indlagt til observation for hjernerystelse. Efter en uge vil hun genoptage sit arbejde, men da hun nærmer sig arbejdspladsen, begynder hun at ryste og græde – og må gå hjem og forlænge sygemeldingen. 6 måneder efter ringer Rita og fortæller at hun er ved at blive sagt op. Hun ønsker en samtale om sin situation. Ved samtalen viser det sig, at Ritas arbejdsskadesag er gået i stå ”i systemet” og at tidligere arbejdsskader og hændelser aldrig er blevet registreret de rigtige steder. Rita undrer sig. Hun 26 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2016

troede, at vi automatisk fik besked, når hun anmeldte en arbejdsskade og hun forstår ikke at, de tidligere anmeldelser ikke er registreret. Rita fortæller, at hun efter overfaldet har haft svært ved at overskue alle de mennesker hun skulle snakke med – og alle de brev som kom i hendes e-boks. Hun vil ikke udelukke at hun måske har overset breve hun skulle have reageret på, og hun fortæller, at hun var overbevist om, at forløbet omkring hendes arbejdsskade og sygdom kørte automatik, efter hun havde udfyldt anmeldelsen. Det gør vi bare ikke! DERFOR: husk at få en kvittering på din anmeldelse – og send en kopi af den til Dansk Jernbaneforbund. Så kan vi hjælpe dig. Dette er en opdigtet historie ….., men det er en historie, der er skrevet ud fra de mange samtaler med medlemmer som er sygemeldte og som har været udsat for arbejdsulykker og – skader som vi løbende har her i forbundshuset. Derfor er det vigtigt at orientere din fagforening om din arbejdsskade – og du må hellere ringe en gang for meget, end en gang for lidt.

Vi kan hjælpe dig med din sag i forhold til: Arbejdsskade og erstatning: Du skal selv tage kontakt til Dansk Jernbaneforening og fortælle at du har været udsat for en arbejdsskade. Mikael, som er vores ekspert i arbejdsskader, vil guide dig igennem junglen og fortælle hvad du skal være opmærksom på. Når sagen er korrekt anmeldt, kan han hjælpe dig i kontakten til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ”køre” sagen for dig. Nogen gange er det de mange sager lagt sammen der kan være med til at udløse en erstatning – og derfor er vigtigt, at anmeldelserne er registreret korrekt. Kommunen: Hvis du er syg og bliver afskediget og skal modtage ydelser fra kommunen, kan størrelsen af det beløb du kan modtage, være afhængig af, at din arbejdsskade er korrekt anmeldt. Derfor er det vigtigt, at du kontakter Mikael eller Lone, hvis du er udsat for en arbejdsskade eller er sygemeldt i længere tid. Arbejdspladsen: Kontakt din TR og inviter ham eller hende med til dine sygefraværssamtaler. 4 ører hører bedre end 2. Vær ikke bange for at bede om hjælp – og som en god kollega, skal du heller ikke være bange for at tilbyde din hjælp. Nogen gange har man behov for


§§ at blive taget i hånden og at der er en anden der ringer og skaber kontakten til fagforeningen. Hvad skal du gøre:

Kontakt: Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen på tlf. 3613 2514 eller socialrådgiver Lone Kaczmarek på tlf. 3613 2513 i Dansk Jernbaneforbund. Anmeldelse af arbejdsskade: Sørg altid for at få en kvittering på at anmeldelsen er sket.

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

Få hjælp: Hvis du ikke selv kan overskue det, så få en kollega eller den familie til at hjælpe dig.

10.014.852,00 kr.

Hjælp en kollega: Hvis du bliver opmærksom på, at en kollega har det dårligt oven på en arbejdsrelateret hændelse, så spørg om du skal hjælpe med kontakten til forbundet.

Ændring af reglerne om modregning af almindelig svagelighedspension: For Tjenestemænd der er afskediget med en almindelig svagelighedspension og som efter d. 18. maj 2016 melder sig ledige med henblik på at modtage ydelser fra A-kassen, som for eksempel arbejdsløshedsunderstøttelse eller efterløn, vil der fremover ske modregning i henholdsvis dagpengene eller efterlønnen. Hvis du har spørgsmål til, hvad ændringen betyder for dig, kan du kontakte Min A-Kasse på tlf. 7012 3782. Dansk Jernbaneforbund er uenig i denne nye praksis. FOA har på vegne af deres medlemmer rejst sagen i ankenævnet og Dansk Jernbaneforbund følger sagen.

Du skal selv melde kontakt­ ændringer til Dansk Jernbaneforbund:

Husk at melde adresseændring eller hvis du får nyt telefonnummer eller mailadresse til medlemsafdelingen. Vi får nemlig ikke besked om ændringerne fra Folkeregistret og det er rart, at vi har din rigtige adresse og telefonnummer, hvis vi skal snakke med dig.

4.420.573,43 kr.

2016

2015

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2015 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 10.014.852,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 64.203,- pr. måned. Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 14. juli 2016. Medlemmer

Erstatningstype Tilkendt tilskadekomstpension

10

Erhvervsevnetab (kapital)

2

Erhvervsevnetab (løbende)

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

0,00

2.911.735,00 12.655,00

Behandlinger 13

Varigt mén

878.278,00

Privat forsikring 4

Via advokat

2

Svie smerte tabt arbejdsfortjeneste

540.480,43 14.345,00

Anden erstatning/ godtgørelse 1

Asbest aftale

75.735,00 4.420.573,43

12.655,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

AUGUST 2016 • JERNBANE TIDENDE • 27


PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Inddragelse af fribefordring for nogle pensionister

Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com

I februar/april har udvalgte pensionister modtaget et brev fra DSB med afleveringskvittering (plastlommen på ydersiden af kuverten), hvori fremgår man skal returnere sit fribefordringskort. Gør man ikke dette, vil man blive afkrævet betaling herfor.

Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 djf.pens@gmail.com

Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen. Deadline for næste nummer: Mandag 5. september 2016.. OBS! Sektionsformand Poul Erik Christensen har fået ny mail­ adresse: djf.pens@gmail.com

Udvalgte pensionister har modtaget brev fra DSB om, at deres fribefordringskort er blevet inddraget. For nogle er dette en fejl. Medlemmer, der er gået på pension direkte fra DSB (altså ikke Banestyrelsen, Banedanmark eller andre) og/eller er gået på pension før den 1. januar 1997 har fortsat krav på fribefordring!

I denne sag er der to grupper af pensionister: •

Medarbejdere der er pensionerede før den 1. januar 1997 samt medarbejdere, der er pensionerede direkte fra DSB (og som således aldrig har været tilknyttet Banestyrelsen og/eller Bane Danmark).

Medarbejdere som er pensionerede efter den 1. januar 1997, som har haft ansættelse i Banestyrelsen og/eller Bane Danmark og som er pensionerede herfra.

Hører du til gruppe 2, så er du omfattet af den retssag, som Dansk Jernbaneforbund anlægger, hvor vi kræver, at du fortsat kan beholde din fribefordring. Dette orienterede vi om i medlemsinformation den 12. februar 2016. Er du i denne gruppe, så skal du aflevere dit fribefordringskort, som angivet i brevet. Hører du til gruppe 1, så hjælp din egen sag, for du har fortsat krav på fribefordring. Du skal derfor ikke returnere dit kort. I stedet skal du kontakte os på tlf. på tlf. 36 13 25 00. Her beder vi om dit navn, Cpr-nr., telefonnummer og fratrædelsesdato, hvorefter vi tager os af alt det praktiske.

VIGTIGE DATOER • Torsdag 3. november 2016: Stormøde i Korsør. Invitation og tilmelding bringes i blad nr. 5 med sidste udgivelsesdato 8. oktober. • Onsdag 29. marts 2017: Sektionen fejrer sin 100 fødselsdag i Fredericia. Invitation og tilmelding annonceres i blad nr. 6 2016. med sidste udgivelsesdato 3. december 2016. 28 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2016

Fotokonkurrence Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 3 2016 blev Henning Larsen, Skjern, der svarede rigtigt på konkurrence billedet med Løgstør station: Banen har siden skinner og sveller blev fjernet i 1996 fungeret som cykelsti. En anden læser, Karsten F. S. Nielsen, der har nydt cykelturen, fortæller om et lille kuriosum på cykelstien. E sted var der henvisning til en urskov! Inde i grenene hang der vækkeure, lommeure og armbåndsure, ha ha. På grund af pladsmangel udgår konkurrence billedet i dette nummer af bladet.


Sektionsmødet 2016:

Ankomst til Messe C

Sektionsmøde bragte fribefordring i fokus Sektionsformand Poul Erik Christensen fortalte også om et haltende samarbejde med DSB Af Uffe Skov Pedersen Sektionsmødet 18. maj 2016 blev afviklet på en solrig dag med middelgode temperaturer, der få dage senere afløstes af en regulær hedebølge. En temperaturstigning, der på sin vis kunne have taget afsæt i den beretning, sektionsformand Poul Erik Christensen præsenterede på mødet efterfulgt af den engagerede gæstetaler forbundsformand Henrik Horup. Det var skarpe og knoppede ord, der blev serveret for de cirka 200 deltagere i Fredericias Messe C. Allerede med sine indledende ord til åbningen af mødet lagde Poul Erik Christensen ikke skjul på, at tiden siden sektionsmødet 2015 har været præget af travlhed og markante udfordringer. Han pointerede, at DSB og Banedanmark i denne periode ikke har været samarbejdspartnere, men har fremstået som modparter. At det har været en intens periode kombineret med forvirring i forbindelse med fribefordring for visse grupper: - Lad mig sige det klart. Vi synes, at det er urimeligt, at medarbejdere, der har tjent et firma i mange år, skal fratages denne ret. For os at se, har der ikke været sammenhæng i de ting, der er foretaget, de har været forskellige inden for Scandlines, Banedanmark og DSB. - Set fra vores side har den ene hånd ikke vidst, hvad den anden lavede. De tre arbejdsgivere henholder sig blot til, at fribefordring ikke længere fremgår af transportaftalen, der blev indgået for cirka et år siden.

Dirigenten vælges Efter de indledende ord i åbningen blev der tid til at mindes de medlemmer, der er afgået ved døden siden mødet i 2015. Derefter sang bestyrelsesmedlem Anni Merete Hansen for til sangen Danmark Frit: En lærke lettede. Efterfølgende blev dagsorden og forretningsorden godkendt. Og som det sidste punkt i afviklingen af den normale procedure blev Hans Thomsen som sædvanligt valgt til dirigent.

Beretningen

Stemningen i den store sal i Messe C var tæt og der blev lyttet intens til bestyrelsens beretning, serveret af sektionsformanden: Han konstaterede, at det hverken i 2013, 2014 og 2015 er gået vores vej. - Den helt store knast har været problematikken omkring fribefordring: Personalebilletterne kører på sidste vers og gyldighedstiden udløber 31. januar 2017, og det giver os en del problemer fremover. I den forbindelse har vi henvendt os til Forbundet i forsøget på at få lavet en ordning med DSB omkring vores store arrangementer: Medlemsmøder, sektionsmøde og jubilæer. Poul Erik Christensen understregede: - De implicerede parter henholder sig til, at aftalen om fribefordring ikke længere står i transportaftalen. Hvem er det, der har sovet i timen? Jeg kender ikke det konkrete svar, men jeg ved, hvem der har ansvaret for, at fribefordring ikke længere er en del af transportaftalen. Det er den daværende transportminister, socialdemokraten, Magnus Heunicke. Når jeg fremhæver, at det er en socialdemokrat, er det fordi, at jeg synes, at netop det parti bør støtte op en sådan ordning.

- Forbundet har rejst stævning mod opsigelserne, og vi må vente på en afgørelse af denne stævning. - Lad mig sige det klart: Her er det vigtigt, at I hjælper os. Hvis I er afskediget fra Banedanmark, vil vi meget, meget gerne se jeres afskedigelsesbrev samt opsigelsen af jeres frikort. Send dem til mig, og jeg vil videresende dem til DJ’s advokat. Det er også vigtigt, at frikortene tilbagesendes til DSB, selv om der er en retssag under opsejling. - Hvis retssagen tabes, er jeg mest tilbøjelig til at tro, at så er det slut for alle. Vi må vente og se! Poul Erik Christensen refererede som afslutning på indlægget om fribefordring til et skriftligt svar et medlem fik fra Banedanmark (BD): Citat: Der kunne ikke laves en ny aftale, uden meget større udgifter for BD. Beslutningen om udstedelse af frikort er som nævnt taget ud af den nye trafikkontrakt. Den tidligere kontrakt indeholdt også bestemmelsen om at der skulle udstedes frikort til pensionister. BD har forsøgt at bibeholde frikort til pensionister, uden at det lykkedes. BD har på ingen måde været indblandet i inddragelsen af frikort til

Gode kolleger mødes

AUGUST 2016 • JERNBANE TIDENDE • 29


PENSIONISTSEKTIONEN

Maden serveres Dagsordenen studeres

pensionister, det har været en konkret sag mellem DSB og pensionisten. DSB havde bedt BD om at inddrage pensionistkortene, det ville BD ikke. Fremover er det en sag mellem pensionisten og DSB. Citat slut.

Kommende møder:

Som en konsekvens af ændringerne af frikort og personalebilletter ændres strukturen for medlemsmøderne. Der indkaldes til et stormøde, hvor alle kan deltage, en gang om året. I 2015 blev det afholdt i Odense, hvor deltagerantallet var lidt under det forventede. Stormødet i år bliver 3. november i Korsør. Der afholdes to ”lukkede” møder for inviterede i et bestemt geografisk område. Det næste bliver i København 5. september i år. Næste års ”lukkede” møder bliver i Århus og Helsingør. Endelig er der 100 års jubilæumsmødet i 29. marts 2017, hvor invitationen til jubilæet vil komme i blad nr. 6 i år. Sektionsmødet 2017 bliver 17. maj.

Kontingentforhøjelse

Sektionsformanden fortsatte med økonomien og fortalte, at sektionen ikke undgår en kontingentforhøjelse fra første januar 2017.: Vi foreslår på kongressen 4. – 5. oktober i år, at kontingentet forhøjes med 10 kr. til 45. kr. om måneden. Det gør vi for at være polstret til prisudviklingen de kommende år. Næste mulighed for kontingentforhøjelse er først på kongressen i 2020. 30 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2016

Overenskomsten 2015 – 2018 I 2015 fik vi 0,27 % mere, den første april blev det til 0,8 % mere. Havde reguleringsordningen ikke været suspenderet, skulle vi have haft 0,48 % mere, idet lønstigninger på det private arbejdsmarked var 0,60 % større end på det statslige område. Første april skal det være 1.00 % plus forventet 0,70 i reguleringsordningen. Sektionsformanden kommenterede: Jeg er meget spændt på at se, hvordan det beløb, vi skulle have i år, på 0,48 % bliver indregnet næste år. - Vi har fået en henvendelse om et samarbejde med andre organisationer, der har pensionerede tjenestemænd. Vi har naturligvis sagt ja til muligheden, men hvordan det skal foregå er endnu ikke afklaret. Henvendelsen er udtryk for et ønske/krav til fælles overenskomstforhandling

Lokalforeninger

Siden sektionsmødet i 2015 har to lokalforeninger drejet nøglen. Det er Sønderjylland og Aarhus. Antallet af lokalforeninger er nu på 15. - Det er beklageligt, konstaterede Poul Erik Christensen: Men der mangler nogle personer til at tage over. Uden frivillig arbejdskraft går det ikke. Trods lukningen af de to lokalforeninger er det stadig 1900 af vores medlemmer der er med i en lokalforening.

Jubilæet 2017

Poul Erik Christensen konstaterede,

at næste gang vi skal ses er til 100 års jubilæumsfesten 29. marts 2017 her i Fredericia i Messe C. Musikken undervejs til dansen klares af Klaus og Servants, underholdningen bliver med Birte Kjær, kor og orkester. Der vil komme et jubilæumsskrift med Jernbane Tidende i blad nr. 6 2016. Der præsenteres appetitvækkere i blad nr. 4 og 5. Invitation med tilmelding placeres i blad nr. 6 2016. Betaling bliver 150 kr. per deltager.

Fremtiden

Formanden sluttede bestyrelsens beretning på følgende vis: - Vi kan kun vente og se, hvad fremtiden bringer. Vi kan håbe på, at der er nogen, der har forståelse for vores situation. - Vi må kæmpe videre, og en ting er sikkert, vores gode humør har vi endnu. Det skal de ikke prøve at tage fra os, så får de ballade.

Valgene

Efter beretningen var valgene det næste punkt på dagsordenen: Følgende blev valgt uden modkandidater: Formand Poul Erik Christensen. Bestyrelsesmedlem Bodil Christoffersen. Bestyrelsesmedlem Poul – Christian Svoller – Petersen. Bestyrelsessuppleant Ole Husted Andersen. Revisor Günther Johansen samt revisorsuppleant Erling Jensen.


Konstante og kontante udfordringer Af Uffe Skov Pedersen En veloplagt forbundsformand, Henrik Horup, indtog talerstolen mod slutningen af Pensionistsektionens Sektionsmøde den 18. maj i Fredericia. Han glædede sig over det store fremmøde og leverede et engageret

indlæg om Dansk Jernbaneforbunds (DJ) trængsler i den nuværende situation, og fortalte om den stribe udfordringer personalet i Forbundshuset kæmper med 24 – 7. Og der blev lyttet intens til forbundsformandens beskrivelse af situationen: Efter kongressen i 2012 havde vi

ikke det bedste ry på Christiansborg og i Trafikministeriet. Vi valgte derfor vi at gå i dialog med partierne og præsenterede vores tilgang til de udfordringer, jernbanen står overfor. Især Enhedslisten var lydhør over vores synspunkter. Siden kongressen har Transport og Bygningsministeren skiftet farve fra rød til blå uden at det har ændret det store.

Ny direktør

DSB har også fået en ny direktør, Flemming Jensen. Det har heller ikke ændret vendt sagen til et umiddelbart plus. Flemming Jensen startede med gode intentioner, men er åbenlyst styret af en bestyrelse, som udelukkende ønsker besparelser på bekostning af overenskomster: På bekostning af løn og arbejdsvilkår. Et væsentligt delmål for DSB er at komme ud af den betalte frokostpause.

Frikort

Den alt overskyggende sag netop nu er fjernelsen af frikortet fra Banedanmarks medarbejdere. Banedanmark har manipuleret med tallene grænsende til usandheder. Der har for Dj’s side ikke været andre udveje end en retssag. Seneste udvikling i sagen er, at pensionister fra Banedanmark også mister deres fribefordring. Dette føres der også en sag på. Tabes sagen er der nok ikke langt til at DSB’s pensionister også mister deres frikort. Hverken DSB eller Banedanmark har udvist nogen form for vilje til at finde en vej til at frikortet kunne bibeholdes og ej heller i forhold til sagen om pensionistkort. Læs mere om frikort-situationen på side 28.

Positive ting

Der var dog også positive elementer i det brogede billede forbundsformanden tegnede: Blandt andet at DJ efter en konflikt med 3F har vundet retten til at organisere Letbanefører til Aarhus letbane. Det er en sejr, der ikke kan overvurderes. Ivrig drøftelse mellem en deltager og forbundsformand Henrik Horup AUGUST 2016 • JERNBANE TIDENDE • 31


PENSIONISTSEKTIONEN

Afholdelse af 100 års jubilæum 29. mats 2017 Af Uffe Skov Pedersen

”Bitterhed Jeg som tjenestemand er ved at blive helt ilde til mode i disse tider. De skillinger Jeg får udbetalt, kan ikke slå til at betale de allernødvendigste af de ting, jeg absolut må have til min hustru og mine børn og mig selv til livets ophold. Når jeg siger livets ophold, mener jeg kun føden, husleje og skotøj, det andet – under – overtøj – tænker vi ikke på. Det må holde ud så længe, til det falder af kroppen.” Sådan indledes et læserbrev i Jernbane Tidende i oktober 1916. Dette og andre indlæg i bladet vidnede om en udbredt nød blandt statstjenestemænd under 1. verdenskrig. Da tjenestemændspensionisterne om muligt var endnu ringere stillet voksede ideen om en forening for pensionerede DSB ansatte frem. Og under medvirken og tilskyndelse fra de to jernbane organisationer, Dansk Jernbaneforbund og Jernbaneforeningen, blev det første møde afholdt søndag 14. januar 1917 i Jernbaneforeningens lokale. 22 statspensionister

mødte frem samt Charles Petersen, DJ, Høgsgaard, JF. I forhandlingsprotokollen fra dengang står der, at fhv. tgf. C. Sørensen indledte mødet: ”Der er godt 3000 statspensionister ved statsbanerne. Vi har givet Statsbanerne vor manddomskraft, og når vi nu er opslidte og gået væk fra denne stilling, så vil vi nok være gemte, men ikke glemte. Vi er dog statsborgere alligevel. Enkeltmand kan vi intet udrette, derfor må alle vi gamle støtte hinanden, vi ved, at de store foreninger støtter os i vores arbejde. Senere siger han: ”Denne forsamling har givet mig indtryk af at naturens love er uforgængelige. Hvilken stilling vi end har haft, så er vi dog alle pensionister. Vi må hjælpe de

Ovenstående er kort fortalt baggrunden for og beskrivelsen af starten af den forening, vi fejrer med en storslået fest 29. mats 2017 i Fredericia. Alle medlemmer af DJ Pensionistsektion vil blive inviteret til festen. I det næste nummer af Jernbane Tidende, blad nr. 5, bringer vi en beskrivelse af festen, invitation og tilmelding til festen kommer i blad nr. 6, der har sidste udsendelsesdag 3. december 2016. Med blad nr. 6 følger også et festskrift, der beskriver sektions historie.

Hyggelige rejseminder Af Sara Klærke Jeg sender en hilsen til læseren af pensionistsiderne, der måske i denne sommertid modtager flere rejsetilbud i brevsprækken end nogensinde før, men nu på grund af et besvær med alder, sygdom og skavanker pænt må blive hjemme og nøjes med minderne fra mange gode ferier her og i udlandet. Jeg tænker i denne forbindelse ikke 32 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2016

dårligste af os. Vi må være solidariske. Vi har jo ikke langt tid igen til vor livsgerning er endt. Lad os derfor hilse den nye pensionistforening velkommen.” På mødet besluttede man enstemmigt at danne pensionistforeningen. Kontingentet blev fastsat til 10 øre for pensionister med en pension under 1000,- kr. og 25 øre pensionister med en pension over 1000,- kr. Der blev nedsat en midlertidig bestyrelse bestående af fem medlemmer: Fhv. tgf C. Sørensen, fhv. lokomotivfører Hansen, fhv. portør Hansen, fhv. tgf Hetmar og fhv. lokomotivfører Breuning, Fhv. tgf. C. Sørensen blev foreningens stifter og dens første formand.

udelukkende på alverdens turistattraktioner, men mest på de små pudsige anekdoteagtige hændelser, man møder på sin vej, og som man kan grine af længe efter som f.eks. da jeg på en græsk ø skulle købe et frimærke til 70 dr. og lagde dette beløb. Kioskdamen sagde: ”Hos os tager vi nu 90!” eller da jeg købte togbilletter i Italien: ”Due bigletti per Pompei, andante e di ritorno!” Jeg havde øvet mig en time før. Kollegaen stak hele hovedet ud af

billethullet og sagde: ”Signora, De er jo en ren italiener.” Sådan nogle små grin som huskes længe efter. Har du også små sjove rejseminder, du luner dig ved mange år efter? Dem vil jeg gerne høre (læse!) Ligesom da jeg opfordrede til jernbaneminder, og der kom en hel bog ud af det, kan jeg skrive om dem og udødeliggøre dem i artikler, hvis du sender dem på e-mail Sklaerke@live.dk eller i brev Sara Klærke, Borgvold 18, 2.sal tv, 7100 Vejle. Tænk ikke meget over formen og på forhånd tak.


Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf. dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg Tirsdag 6. september kl. 14.30: Sønderengen 38, Esbjerg: Stiftelsesfest. Billedvisningen fra de ture vi har haft. Der serveres kaffe/te med brød. Derefter stiftelsesfest, hvor der serveres mørbrad med flødesovs og tilbehør. Derefter pandekager med is. Pris medlemmer 175, - kr. Gæster: 275,- kr. Drikkevarer er for egen regning. Bindende tilmelding og betaling senest tirsdag den 16. august - som kan ske på konto: 5385-0243918 eller til Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, Esbjerg. Tlf. 40 36 79 05/40 36 79 06, E-mail.: jonnakn@live.dk Tirsdag 11. oktober kl. 14.30: Søndermarken 38, Esbjerg: Generalforsamling. Dagsorden: Se omdelte program. Forslag til generalforsamlingen, skal være formanden i hænde 14 dage før mødet. Efter mødet giver foreningen æggekage eller gule ærter med 1. øl & 1. Snaps eller 1. lille fl. vin. I skal meddele, hvad I ønsker at spise ved tilmeldingen. Sidste tilmelding: tirsdag 20. september: Se ovenstående:

Fredericia

Torsdag 8. september kl. 10.00 til cirka 17.00: Udflugt til Christiansfeld der i 2015 blev optaget på UNESCOs liste over Verdens kulturarv. Christiansfeld er vitterlig en af Danmarks mest særprægede byer, anlagt i 1773 som koloni for brødremenigheden efter en meget streng - og meget atypisk dansk byplan. Der serveres en 2 retters menu på Den gamle Grænsekro. Inden kaffen skal vi have en rundvisning i Byen. Pris 300 kr. pr.

person. Bindende tilmelding senest 1. september til Bodil eller Gurli. Torsdag 22. september kl. 13.30: Tavlhøj Husorkester spiller kendte melodier, som vi kan synge med på og få en musikalsk eftermiddag. Torsdag 6. oktober kl. 13.30: Film og foredrag. Der vil blive vist en lille film om DSB fra 1930 – 1940 med banegården og ranger området og remissen. Samt en historie om DSB og Fredericia ved Museumsinspektør Søren k. Jacobsen.

Helsingør

Onsdag 31. august holder vi grill dag. Hver enkelt medbringer selv kød/fisk til grillen, mens klubben sørger for alt tilbehøret inklusive diverse drikkevarer til rimelige priser. Der er opført en ny stor træterrasse uden for lokalet. Og den skal vi indvie denne dag, så vi håber på sol og varme. Tilmelding til Karen nødvendig senest 12, august af hensyn til indkøb af tilbehør. Ved alle møder serveres kaffe og hjemmebagt brød mod en beskeden betaling (nogle gange er det gratis!). Der sælges lotterier, 10 kr. pr. lod, hvor gevinsterne er gavechecks som ved bingospillene. Fredag 9. september kl. 14.00: Tove Udsholt fortæller om jøders flugt til Sverige under 2.verdenskrig. Der serveres kaffe med hjemmebag. Øl, vin og vand sælges. Onsdag 28. september kl. 14.00: Spændende foredrag v/Spordessen, som blev Danmarks første sporvognskonduktør. Der serveres kaffe og kage. Salg af drikkevarer til rimelige priser. Fredag 14. oktober kl. 14.00: Bingo med de sædvanlige gavechecks til Coop som præmier. Bingoplader koster 60 kr. Røveren 10 kr. Der serveres kaffe med brød. Gratis adgang for medlemmer. Ret til ændringer forbeholdes.

Horsens

Alle ordinære møder afholdes kl. 9.30

i HBs klubhus Vestergade 92, 8700 Horsens. Mandag 15. august: 5 dages busrejse til Polens største ø: Wolin. Tilmelding sluttede juni. Torsdag 1. september: Ordinært møde. Torsdag 6. oktober: Ordinært møde. Gaver til bankospil er velkomne. Tilmelding nødvendig.

Korsør

Torsdag 1. september: Banko. Desuden omtale af programmet for andet halvår 2016. Torsdag 15. september: Musikalsk foredrag ved Ivan Liljebæk om Radio Merkur med musik af blandt andre Tommy Steele og Cliff Richard. Tilmelding 1. september. Pris 50 kr. Kaffe er inklusive. Der afholdes lotteri i pausen. Onsdag 28. september kl. 11.00 Caspar Brandt Plads: Udflugt til Reersø. Transport: Englunds busser. Ankomst til Reersø Kro kl. 12.00Menu: Stegt ål. Efterfulgt af en guidet tur. Vi slutter med kaffe og lagkage. Forventet hjemkomst kl. 17.00. Pris: 300 kr. Foreningen giver et betydeligt tilskud. Drikkevarer for egen regning. Minimum 30 deltagere for at turen kan gennemføres. Torsdag 6. oktober: Banko med de kendte gevinster og uforandrede priser for bankoplader. Husk venligst tilmelding, gerne 15.september. Torsdag 13. oktober: Rejseforedrag ved Klingenberg Busrejser med fremvisning af billeder til inspiration for de kommende rejser. Klingenberg har over 45 års erfaring i rejsebranchen og startede i Korsør. Der er gratis kaffe og brød. Tilmelding 6. oktober. Pris 0 kr. Onsdag 26. oktober: Udflugt. Bowling i Slagelse kl. 14.00. Afgang fra Caspar Brandts plads kl. 12.45 med bus eller egen bil, hvor vi kan have nogle med. Senest mødetid i Slagelse kl. 13.30. Seks baner er reserveret. Efter spillet serveres kaffe og hjemAUGUST 2016 • JERNBANE TIDENDE • 33


PENSIONISTSEKTIONEN

mebagt brød. Præmier til bedste M/K. Tilmelding 13. oktober. Pris 100 kr.

København

Mandag 5. september: Der afholdes lukket medlemsmøde i København i Frederiksberg Hallernes Restaurant. Alle relevante medlemmer får tilsendt en personlig invitation til det lukkede møde. Tirsdag 6. september. Kortspil og billard starter op på Gl. Ellebjerg. Torsdag 6. oktober. Som lovet sidste år tager vi igen en tur til Helsingør for at besøge Naverne. Vi mødes på Helsingør st. kl. 10.30 og går til Naverhulen ca. 10-15 min gang. Her får vi navernes historie og efter denne seance får vi navergryde med en øl eller vand til. Pris pr. deltager 200 kr. Tilmelding til Ellinor på tlf.: 44 94 96 15 senest 29. september.

Lolland-Falster

Søndag 28. august: Vi starter som sædvanlig med fugleskydning på banen ved Marrebæk søndag. Alle - også ikke skytter - er velkomne. Tilmelding til Axel. Tirsdag 6. september kl. 14.00: Gennemgang af efterårets program. Max viser film fra tur til USA. Tirsdag 27. september kl. 14.00: Bankospil.

Nordvestsjælland

Vi mødes 2. tirsdag i måneden til forskellige arrangementer. Vore møder afholdes i Mårsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs Vej 15 A, 4300 Holbæk. Nye medlemmer er meget velkomne. For yderligere oplysninger, kontakt venligst formand Leif Finne Ipsen på tlf. 59 52 33 80/30 51 47 50. Tirsdag 13. september: Vi mødes kl. 14.00 til petanque i Tømmeruphallen, Tømmerupvej 20, Kalundborg, alternativ for dem der ikke ønsker at spille, kan der arrangeres en tur til Lock Ness, begge er i samme område i Tømmerup. Derefter er der kaffe og kage for kr. 50,00. Tilmelding til Leif senest 5.september. 34 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2016

Tirsdag 11. oktober: Tur til Bjørn Wiinblads Museum med rundvisning. Efter rundvisningen er der dejlig biksemad med brød, spejlæg og rødbeder. Medlemspris kr. 150,00, ikkemedlemmer kr. 225,00. Transport: Selvkørende. Adressen er Højskolevej 5, 2800 Lyngby. Vi mødes derude kl. 12.00. Tilmelding til Richardt senest 3. oktober.

Nyborg

Tirsdag 23. august kl. 14.00: Banko! Præmier: Gavekort. Tirsdag 6. september kl. 14.00: Banko! Præmier: Gavekort. Tirsdag 20. september kl. 14.00: Banko! Præmier: Gavekort. Tirsdag 4.oktober kl. 14.00: Banko! Præmier: Gavekort. Husk tilmelding til efterårsfesten Tirsdag 18. oktober kl. 13.00: Efterårsfest. Start med 3 stk. smørebrød 1 vand eller øl derefter et lille banko med fine gevinster. Chokolade, gavekort. Efter spillet er der kaffe. Pris i alt 80 kr.

Næstved

Fredag 30. september starter vi igen op efter sommerferien. Vi lægger ud med et foredrag af Lis Ingemann, der vil fortælle om sit liv som luksusvagabond i sine 3 ugers ferie. Efteråret fortsætter med bankospil fredag 28. oktober, og slutter efteråret af med julefrokost den 25. november.

Odense Hermed 2. halvårs program for 2016. Kom og mød dine tidligere kolleger og støt den lokale forening. Vi holder til i Faglige Seniorers lokale, Seniorhuset, Toldbodgade 5, 5000 Odense C. Mandag 12. september kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25 kr. Mandag 26. september kl. 14.00: Foredragseftermiddag: Kom og få vist førstehjælp, med Arne Nyrup Drejer, Hjerteforeningen. Gæstebetaling 50 kr.

Mandag 10. oktober kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25 kr. Mandag 24. oktober kl. 12.30: Bemærk tidspunktet. Fællesspisning med Gule Ærter eller Forloren Skildpadde. Vi hygger os sammen, og efter spisningen vil der være mulighed for en svingom til Joans musik. Pris 125 kr. Bindende tilmelding senest 10. oktober 2016 til Lone 2241 8967 agri1947@gmail.com

Ringsted

Mandag 12. september kl. 14.00: Møde i Anlægspavillonen. Kaj Verner Nielsen fortæller om Roms fortid og nutid og vise lysbilleder. Mandag 10. oktober møde i Anlægspavillonen kl. 14.00: Vi får besøg af Mogens Kristiansen fra Sorø, som fortæller om en rundrejse i USA.

Struer

Arrangementerne foregår i Aktivitetscentret i Skolegade 5, indgang fra skolegården. Mandag 29. august: Pladespil, Amerikansk Lotteri. Kaffe kl. 14-17. Mandag 12.september: Foredrag v/ Karen Houmann Holstebro Krisecenter Kaffe kl. 14-17.       Mandag 26.septmber: Høstfest kl. 13-17: Husk tilmelding. Mandag 10. oktober: Foredrag v/ Kaj Asmussen fortæller om det nye Jernbanemuseum kl. 14- 17. Mandag 24. oktober: Amerikansk Lotteri, kaffe og pladespil kl. 14-17.

Aalborg

Tirsdag 20. september Vesterkær Kirkecenter kl. 13.30: Kim Larsen fortæller om sit arbejde som kriminaltekniker bl.a. om opklaring af mord! Tirsdag 18. oktober kl. 13.30: Niels Jørgen Poulsen viser og fortæller om de ting han og hustruen har haft med hjem, der er måske også nye billeder/ film fra hans mange år som sprængningsekspert i Grønland.


JUBILARER

Jubilarer 40 år 1. oktober 2016 Stationsbetjent Erik Nielsen, DSB Vedligehold Stationsbetjent Tonny Holger Madsen, DB Cargo Høje Taastrup 23. oktober 2016 Lokomotivfører Per Krog Rasmussen, DSB Odense 1. november 2016 Lokomotivfører (K) Jan Rytter, DSB København 8. november 2016 Lokomotivfører (Ks) Tommy V.Olsen, DSB S-banen 15. november 2016 Sikringsmontør Carsten Thomsen Hald, Banedanmark 1. december 2016 Togfører Johnny Bundesen, DSB Struer 27. december 2016 Stationsbetjent Per Grønbæk Madsen, DSB 25 år 1. oktober 2016 Lokomotivfører Peter Karl Reimers Axelsen, Arriva Tog Esbjerg Togfører Per Jepsen, DSB Fredericia

Togfører Anette Nielsen, DSB Fredericia Togfører Tonni Krog, DSB Nykøbing F Lokomotivfører Michael Puggaard, DB Cargo Fredericia Pakhusmester Ulrik Vagn Larsen, DSB Stationsbetjent John Kanstrup, DSB Vedligehold Togfører Lise Lotte Glinvad, DSB Aalborg Togfører Jane Kronborg Davidsen, DSB Odense Stationsbetjent Jesper Christensen, DSB Lokomotivfører Jan W. Møller, DSB Fredericia 3. oktober 2016 S-togsrevisor Janne Lund Nommensen, DSB S-banen 1. november 2016 Lokomotivfører Kim Steen Rasmussen, DSB S-banen Lokomotivfører Per Just Nielsen, CFL Cargo Lokomotivfører Sten Rasmussen, DSB Århus Lokomotivfører Michael T. I. Krontoft, DSB S-banen Lokomotivfører Per Tønnesen Nielsen, DSB Århus Togfører Dennis Lyng Desezar, DSB København

Bekendtgørelse Dansk Jernbaneforbund indkalder hermed til 54. ordinære kongres i dagene 4.-5. oktober 2016 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S. Dagsorden ifølge lovene: 1. Kongressen åbnes 2. Fastsættelse af kongressens forretningsorden 3. Valg af kongressens tillidsmænd 4. Beretning 5. Årsregnskaberne 6. Behandling af forslag til lovændringer 7. Behandling af andre forslag 8. Fastsættelse af lønninger 9. Valg: 10. forbundsformand 11. forbundsnæstformand 12. forbundshovedkasserer 13. revisor og revisorsuppleant 14. revisionsselskab 15. Fastsættelse af næste ordinære kongres 16. Afslutning

Lokomotivfører Ole Hjerresen, DSB Århus Lokomotivfører John Thygesen, DSB Esbjerg Lokomotivfører Carsten Mørch, DSB Odense Lokomotivfører Erik Kræmer, DSB Aalborg Lokomotivfører Ole Vinther Pommer, Arriva Tog Struer Lokomotivfører Niels Erik Hosbond, DSB Aalborg Lokomotivfører Michael Mondrup Madsen, DSB Århus Lokomotivfører Ole Stærk, DSB Struer 15. november 2016 Lokomotivfører Tonny Egelykke Pedersen, DSB København Lokomotivfører Rene Weismann Larsen, DSB Esbjerg Lokomotivfører (Ks) Poul Jesper De Neergaard Thomsen, DSB S-banen 2. december 2016 Lokomotivfører Per Knabe Sørensen, Lokaltog 25. december 2016 Stationsbetjent Anne Ester Ackey, DSB Vedligehold

Tilhørere til kongressen Den 4.-5. oktober 2016. I henhold til Forbundslovens § 5 stk. 1.2 har ethvert medlem ret til for egen regning at overvære såvel ordinære som ekstraordinære kongresser efter forudgående tilmelding til forbundskontoret senest 4 uger før kongressens afholdelse. Kongressen starter tirsdag den 4. oktober kl. 10:30. Hvis du ønsker at overvære kongressen, kan du stadig nå at tilmelde dig via nedenstående kupon.

Tilmelding Undertegnede ønsker at overvære Dansk Jernbaneforbunds 54. kongres den 4.-5. oktober 2016. Navn:

Medlemsnr: Adresse:

Postnr.: By: Tlf.nr.:

E-mail:

Kuponen sendes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby – eller via mail til dj@djf.dk (husk alle ovenstående oplysninger). Kuponen skal være forbundskontoret i hænde senest mandag den 5. september 2016 med morgenposten eller via mail inden kl. 12:00.


Magasinpost SMP ID-nr. 42242

BAGPERRONEN

I ordbogen står: Bus til persontransport der indsættes som midlertidig erstatning for et tog ved forstyrrelser i tog­ driften, fx på grund af sporarbejde.

Smil til togbussen … Tekst og fotos af Jan Forslund I år er vi atter blevet konfronteret med togbussernes eksistens og udbredelse. Ordet togbus er relativt nyt. Det blev først optaget i Den Danske Ordbog i 1996. I ordbogen står: Bus til persontransport der indsættes som midlertidig erstatning for et tog ved forstyrrelser i togdriften, fx på grund af sporarbejde. Ordet er endnu ikke optaget i Retskrivningsordbogen. Dansk Sprognævn forventer dog, at det sker ved næste revision, da ordet i dag opfattes som gængs i det danske sprog. Her vil man så kunne se ordets afledte former: en togbus, togbussen, flere togbusser, alle togbusserne. Og der er jo mange efterhånden ...

Planlagte og uplanlagte togbusser

Det er et faktum, at toget på næsten alle punkter er bussen overlegen. Det gælder hastighed, komfort, støj, antal standsninger og service under rejsen, fx toiletbesøg og it-teknologi. Men DSB og andre togoperatører gør sig store anstrengelser, så togbussernes standard og køreplan gør skiftet fra tog til bus så problemfrit som muligt, hvis man kan bruge det udtryk. Da togbusserne var et forholdsvist nyt fænomen, var det ofte de yderste busreserver, der blev anvendt. Nu bruges udelukkende nyere busser fra de regionale busselskaber, og når de ikke slår til, som fx ved forårets store vedligeholdelsesarbejder på Fyn og Sjælland, indsættes turistbusser. Men man

kommer naturligvis ikke udenom, at en togbus er betydeligt langsommere end toget; selv de togbusser, der ikke standser ved alle stationer. Indsættelse af togbusser er som ofte planlagt i god tid, når en given banestrækning skal have udført et større spor- eller broarbejde. Og derfor kan passagererne informeres i forvejen i pressen, ved opslag på stationer eller via togoperatørernes hjemmesider. Undersøgelser har vist, at mange passagerer vælger alternative rejsemuligheder ved større planlagte sporarbejder, alt efter strækningens længde. Men næsten alle vender tilbage til toget. Uplanlagte indsættelser af togbusser sker oftest som følge af uheld og materielnedbrud. Typisk vil man her have nødplaner og aftaler med busselskaber liggende klar. Her er alle passagerer helt afhængig af transporten med togbus.

Smilet kom frem

Min tur med Lokalbanens togbus fra Melby til Ølsted (foto) varede 25 herlige minutter, ni flere end med toget. Og dertil kom et mindre ophold på begge skiftestationer. Chaufføren gjorde sit yderste for at skabe en tryg, informativ og kundevenlig rejse, og så gjorde det ikke så meget, at DSB-kaffen eller de små chokolader og bolsjer manglede. Togpassagerer er et folkefærd, som ikke kan forkæles for meget i disse tider …

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

… Når den smiler til dig. Men smilet kan nu godt stivne, når togrejsen gentage gange afbrydes og forsinkes

Profile for Dansk Jernbaneforbund

JT 04/2016  

Jernbane Tidende nr. 4 2016

JT 04/2016  

Jernbane Tidende nr. 4 2016

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded