Page 1

Jernbane Tidende 04 08 16 24

Arbejdsglæden sejrer i Metroen Ny direktør i Banedanmark Arbejdsskader - Sådan sikrer du dig Stationspersonalet kæmper samlet videre

Voldsforebyggende indsats har givet glade medarbejdere i Metroen

MAJ 2016


Vi ser indmeldelsen i COi som en styrkelse af det faglige sammenhold. I stedet for at have en selvstændig overenskomst under DI/JA, har vi valgt at være en del af et forhandlingsfællesskab med de andre fagforbund.

Dansk Jernbaneforbund vælger det faglige sammenhold Da DSB Vedligehold ved årets begyndelse valgte at melde virksomheden ind i Dansk Industri (DI) affødte dette en lang række overvejelser i forbundet. Dansk Industri er en seriøs og troværdig samarbejdspartner, men forbundet stod pludselig ved en korsvej. Fortsat individuel overenskomst i DI/ Jernbanernes Arbejdsgiverforening (JA) eller indtrædelse i et forhandlingsfællesskab under CO-industri? Begge modeller har fordele og ulemper, men de senere års udvikling på det danske arbejdsmarked har overbevist os om, at Dansk Jernbaneforbund står stærkest ved at vælge sammenholdet med andre forbund – både i LO regi og i naturlige forhandlingsfællesskaber. På den baggrund blev det beslutte at søge optagelse i COindustri (COi), som varetager interesserne for fagforbund under Industriens Overenskomst. Det inkluderer bl.a. håndværkerne i DSB Vedligehold og nu også stationsbetjente i virksomheden. Dansk Jernbaneforbunds optagelsesbegæring blev godkendt, og forbundet er således trådt ind som en del af forhandlingsfællesskabet i COi. Vi ser indmeldelsen i COi som en styrkelse af det faglige sammenhold. I stedet for at have en selvstændig overenskomst under DI/JA, har vi valgt at være en del af et forhandlingsfællesskab med de andre fagforbund. Vi ser det som en

2 • JERNBANE TIDENDE • MAJ 2016

klar styrkelse af mulighederne for vores medlemmer i DSB Vedligehold. Dansk Jernbaneforbund indtræder i den faglige ledelse i COi med plads i både Centralledelsen og Forretningsudvalget. Dermed er vi sikret indflydelse på det overenskomstgrundlag, som forbundets medlemmer fremadrettet skal arbejde under. Vi har i Dansk Jernbaneforbund haft en god dialog med de andre fagforbund i COi med henblik på at drøfte og afklare alle former for grænsespørgsmål. Det betyder, at der nu er helt klare faggrænser mellem forbundene, og det er en god indgang til det fremtidige samarbejde. Fra 2018 vil forbundets medlemmer i DSB Vedligehold blive omfattet af en helt ny overenskomst (Industriens Overenskomst). Det faglige sammenhold betyder, at vi kan trække på den ekspertise, som vores kolleger i de andre forbund har efter mange år under CO-industri, hvis behovet opstår. Vi glæder os over optagelsen i COi og ser frem os til et godt og konstruktivt samarbejde fremadrettet.


side

4

side

Side 4: Arbejdsglæden sejrer i Metroen Metrostewarderne er den mest tilfredse personalegruppe i Metroen. Men sådan har det ikke altid været. En ihærdig og målrettet indsats for bedre psykisk arbejdsmiljø og færre voldsepisoder giver nu resultater.

Side 8: Ny mand i førerrummet hos Banedanmark Den 1. april fik de godt 2200 medarbejdere i Banedanmark ny mand i førerrummet. Per Jacobsen overtog chefstolen, og det er en erfaren mand, de mange medarbejdere får som øverste leder.

Side 11: Kampvalg hos togpersonalet Efter et dramatisk kampvalg er der nu valgt ny områdegruppeformand for togpersonalet i DSB. Mød den nye formand, Mikkel Channo Jessen Side 12: Fra ”test” til ”overvåget drift” Det er kun et par måneder siden, det nye signalsystem på 1. strækning af S-banen gik i ordinær drift, men det betyder ikke, at hele systemet nu kører efter en snor.

Jernbane Tidende 118. årgang Udgives af Dansk. Jernbaneforbund Ansvh.: Henrik Horup Redaktør: Carsten Jokumsen E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01 Layout: Rosendahls Schultz Grafisk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Kommende deadlines: 25. juli – 11. september – 7. november – 9. januar (2017)

11

24

Side 16: Arbejdsskader - Sådan sikrer du dig Arbejdsskadesagsbehandlingen og lovgivningen på området kræver, at arbejdsskader kan dokumenteres, for at kunne godkendes. Her kan du læse om, hvad du selv kan gøre for at sikre dig, hvis uheldet er ude. Side 18: MUS samtaler skaber fokus på fremtiden Det er en forudsætning for en god MUS samtale, at både ledelsen og medarbejderen tager samtalen seriøst, og at medarbejderen forbereder sig grundigt. Desuden: Side 20: Problemer vs. Udfordringer – i DSB Side 22: Medlemsmøder Side 23: Delegeretmøde i Min A-kasse Side 24: Stationspersonalet kæmper samlet videre Side 26: De sociale sider Side 28: Pensionistsektionen Side 35: Jubilarer Side 36: Bagperronen

Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider:

side

Man-tors kl. 9-16 Fredag kl. 9-15

DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01 Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Metro Service har for år tilbage kæmpet med dårligt psykisk arbejdsmiljø og mange tilfælde af vold mod de ansatte. Det er nu vendt, således at metro­stewarderne i dag er den mest tilfredse medarbejdergruppe i virksomheden. Uno Gall er tillidsmand på Metroen, og han lægger ikke skjul på sin tilfredshed med den nye ikke-konfrontatoriske servicestil. Læs mere om tiltage i Metro Service på side 4-7. (Foto: Carsten Jokumsen)


HR direktør Thuri Didriksen & driftschef Lars Toft Krag er glade for resultaterne af det voldsforebyggende arbejde.

Arbejdsglæden sejrer i Metroen Af Carsten Jokumsen Metrostewarderne er den mest tilfredse personalegruppe i Metroen. Men sådan har det ikke altid været. En ihærdig og målrettet indsats for bedre psykisk arbejdsmiljø og færre voldsepisoder giver nu resultater. Da Metro Service tilbage i slutningen af 2012 for alvor blev opmærksom på, at de havde en udfordring med det psykiske arbejdsmiljø og antallet af voldsepisoder mod personalet, så valgte virksomheden at gå i gang med en forebyggende indsats. Efter et besøg af arbejdstilsynet i midten af 2013 faldt der imidlertid et påbud om at foholdene skulle rettes op, og det kom som lidt af en overraskelse for virksomheden, siger HR direktør Thuri Didriksen: - Jeg vil gerne slå fast, at det kom helt bag på os, at der kom et påbud. Flere gange under besøget fra Arbejdstilsynet roste de og anerkendte det arbejde vi allerede havde igangsat. Vi havde etableret en forebyggelsesgruppe og var i 4 • JERNBANE TIDENDE • MAJ 2016

gang med forskellige tiltag, så det var lidt af en øjenåbner, at arbejdstilsynet ikke mente, at vi gjorde det godt nok. - Vi ved, at vi allerede gjorde meget, og at vi gjorde det lige så godt som andre virksomheder med personale i de samme funktioner, men når Arbejdstilsynet så siger, at vi skal gøre det endnu bedre, så må vi vende hver en sten. Det er det arbejde, som driftschef Lars Toft Krag har stået i spidsen for, og som tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter har bidraget meget til.

Ikke-konfronterende pædagogik

I arbejdet med at vende hver en sten i virksomheden, indså selskabets ledelse, at hele ånden omkring metrostewardernes arbejdsopgaver og kundehåndtering skulle ændres. Derfor begyndte man at arbejde målrettet ud fra et teoretisk grundlag baseret på en ikke-konfronterende pædagogik. Virksomhedens voldsforebyggende retningslinjer blev skrevet fuldstændig om, så de blev mere konkrete og meget specifikke.


- Er der én ting vi har lært af det, så er det, at vi kan påvirke mere end vi tror. Siger driftschef Lars Toft Krag, og fortsætter: - Vi har arbejdet meget bredt med det her, så vi har valgt ikke kun at tage tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne fra stewardgruppen med, men også fra kontrolrummet, som de arbejder sammen med. Vi har også folk fra sikkerhedsafdelingen, som følger op på hændelsesrapporteringerne, vi har arbejdsmiljøkoordinatorerne med og så er der også ledelsesrepræsentanter med fra både kontrolrummet og stewardgruppen for at sikre en bred organisatorisk opbakning fra starten af. - Rent praktisk lavede vi om på den måde personalet møder ind på. I stedet for at møde ind 4 steder, så møder stewarderne kun ind to steder. Til gengæld kommer de ikke ud at arbejde uden at de har mødt en supervisor, der har fortalt dem om hvad der sker og hvad der har været af hændelser, og spørger til om der har været nogle hændelser for den enkelte dagen før. Har der det, så får de en snak om det inden den pågældende går i drift.

Kulturændring med flotte resultater

Umiddelbart var der tale om en voldsom kulturændring, som ikke blev lige godt modtaget af alle medarbejdere fra starten af fortæller Lars Toft Krag:

Driftschef Lars Toft Krag er glad for de kræfter, der er lagt i arbejdet – for det har givet resultat.

- Det skete ikke uden modstand fra nogle af stewarderne. De kunne godt lide at møde meget tæt på deres bolig, men i dag er det min opfattelse, at de er glade for den briefing, hvor man lige får snakket sammen. Helt grundlæggende så lavede vi om på den måde, hvorpå supervisorerne arbejdede. De administrative opgaver, som nogle af dem havde, blev givet til andre medarbejdere i administrationen, så supervisorerne blev frigivet til driftsvendte opgaver. Thuri Didriksen fortæller, at arbejdets har båret frugt, og at resultaterne taler for sig selv. - I trivselsundersøgelsen 2015 for Lars Toft Krags afdeling tog lederne det største kvantespring vi har set nogensinde i en trivselsundersøgelse. De er gået fra en tilfredshedsgrad på en 1-5 skala fra 3,9 til 4,3. Det er virkelig helt ekstraordinært. - Det er ikke kun lederne i stewardgruppen, vi har arbejdet med. Vi har også kørt generel lederuddannelse med fokus på kommunikation og konflikthåndtering. Ikke konflikthåndtering i forhold til kunder men i forhold til samarbejdsrelationer. Det har selvfølgelig rykket på alle ledere, men der er ingen, der har rykket mere end supervisor gruppen.

Bundlinjen følger med

Metro Service har brugt mange resurser på de voldsforebyggende tiltag, og det er både medarbejderne og forbundet glade for. Derfor er det nærliggende at spørge, hvordan det ser ud på bundlinjen. Kan indsatsen betale sig? Det bekræfter Lars Toft Krag uden tøven: - Jeg har altid troet på, at der er en direkte, lineær sammenhæng mellem trivsel og produktivitet. Det har vi nu bevist at der er. Vores stewards er mere glade i dag. Trivselsundersøgelsen fra 2015 viser, at driftsafdelingen, for første gang nogensinde, er den mest tilfredse afdeling i hele virksomheden. I gennemsnit skriver vores stewards 60 % flere afgifter end minimumskriteriet. De skriver mange flere afgifter pr. medarbejder end de gjorde tidligere. De er faktisk blevet 20 % mere produktive uden at der er blevet ændret på kravene til dem. Thuri Didriksen tilføjer, at de også i HR afdelingen sætter

(Foto: Metroselskabet/Avallone)

I arbejdet med at vende hver en sten i virksomheden, indså selskabets ledelse, at hele ånden omkring metro­ stewardernes arbejdsopgaver og kundehåndtering skulle ændres. MAJ 2016 • JERNBANE TIDENDE • 5


lighedstegn mellem trivsel og sygefravær, og hun fortsætter: - Vi kan se, at der i 2015 har været det laveste sygefravær i stewardgruppen nogensinde. Det ligger på 4 %. Det er meget flot for en medarbejdergruppe, der arbejder på alle tider af døgnet, i et job, hvor de kan blive udsat for konfrontationer i løbet af en arbejdsdag. Det skal anerkendes, at de har et hårdt job og et svært job, så det er rigtigt flot. Lars Toft Krag uddyber:

- Sygefraværet er faldet samtidig med at trivslen og produktiviteten er steget. I 2014 var arbejdet allerede begyndt. Der havde vi 31 overfald, der blev meldt til arbejdstilsynet. I 2015 var vi nede på 7 samtidig med at vi skrev 15 % flere afgifter, så alle kan jo se, at det virker. Reduktionen er på omkring 75 %.

Arbejdstilsynets velsignelse

Arbejdstilsynet fulgte op på det udstedte påbud. Da de ½ år

(Foto: Metroselskabet/Boserup)

Uno Gall, metrosteward og områdegruppeformand i Metro Service.

Hurtig, positiv effekt:

Voldsforebyggelse er en gave til medarbejderne For ikke mere end et par år siden, var det en hård tjans at være steward i Metroen. Sandsynligheden for at dagen ville byde på en eller flere konflikter var overhængende. Sådan er det ikke mere. De voldsforebyggende tiltag har hjulpet, og i dag er situationen en anden.

Tekst & foto: Carsten Jokumsen Uno Gall er metrosteward og områdegruppeformand for forbundets medlemmer i Metro Service. Han har været med i projektet fra starten af, og han kan fortælle, at det var på høje tid, at noget skete: - At være Metrosteward for år tilbage var et hårdt job. Der 6 • JERNBANE TIDENDE • MAJ 2016

var en lidt halvdårlig stemning, og man vidste, at der ville komme konflikter i løbet af en ganske almindelig arbejdsdag. På et tidspunkt råbte vi medarbejdere naturligvis op og gjorde opmærksom på, at der var problem, der skulle løses. - Heldigvis tog virksomheden problemstillingen seriøst. De kunne godt se, at situationen skulle forbedres.

Påbud fra Arbejdstilsynet

Arbejdet gik i gang allerede i begyndelsen af 2013, men i august samme år kom der et påbud fra Arbejdstilsynet, som ikke mente at de tiltag der var iværksat var nok. Der blev nedsat en forebyggelsesgruppe, bredt sammensat blandt virksomhedens medarbejdere, og har var stewarder også med. - Arbejdet blev taget meget seriøst, og det første gruppen skulle udarbejde var nogle retningslinjer for frontpersonalet. Man brugte mange resurser på arbejdet og på at tale om, hvad det faktisk er der sker i Metroen, hvilke situationer, der kunne opstå osv, fortæller Uno Gall, og fortsætter:


efter var på fornyet kontrolbesøg hos på Metroen, besluttede de at lukke sagen. Arbejdet levede op til det forventede, og dermed havde Metro Service efterlevet påbuddet. Det var en stor lettelse for virksomheden. - Lige så ærgerlig jeg var over at vi fik påbuddet, lige så glad er jeg for at vi har puttet alle de kræfter i projektet siger en tydeligt stolt Lars Toft Krag - Der var jo en usikkerhed fra stewardernes side, da vi startede det her, og en af bekymringerne gik på, om kun-

derne nu bare ville stikke af inden de kunne nå at skrive en afgift, men den bekymring holdt ikke. I 2016 har vi allerede udskrevet 37 % flere afgifter end i samme periode sidste år, og vi har altså ikke hævet kravene – og det gør vi for øvrigt heller ikke, for det er baseret på et tal vi er kontraktuelt forpligtet på. Vi har ikke en performance-management kultur her i Metro Service.

(Foto: Metroselskabet/Peter Sørensen)

- Man kunne sikkert sagtens være kommet frem til samme resultat, hvis ledelsen havde lukket døren og taget en beslutning om, hvordan arbejdet skulle foregå fremadrettet. Måden man gjorde det på betød, at vi som medarbejdere følte og føler, at vi blev taget seriøst, og at vi selv var med til at udarbejde retningslinjerne. De løsningsmodeller, der kom på bordet, bar tydeligt vores fingeraftryk, og dermed blev det langt mere spiseligt for personalet, frem for hvis ledelsen havde valgt at komme med en dikteret løsning.

Klare retningslinjer

Hvor der før havde manglet en klar politik for den service frontpersonalet skulle de, så blev der nu udarbejdet retningslinjer med fokus på netop service, imødekommenhed og konflikthåndtering. Det var ifølge Uno Gall en stor omvæltning for stewardgruppen. - Hvor vi før i tiden talte lige ud af posen til kunderne, især hvis der var tale om aggressive personer, så har det ændret sig drastisk. Personer, der står overfor at få en afgift på 750,- kan nogle gange reagere irrationelt, med vores tidligere fremgangsmåde bragte vi os selv i fare, og det er jo dumt. - Med de nye retningslinjer blev det klokkeklart for alle, at vi ikke skulle gå i rette med passagererne.

Store, positive ændringer

De fleste metrostewarder syntes umiddelbart at tiltagene var gode, mens en mindre del var mere skeptiske, heri-

blandt Uno Gall selv. Årsagen var, at det nu virkede som om stewardernes muligheder for at skrive afgifter ville forsvinde. Frygten var, at også passagerernes sidste respekt for metrostewarderne ville gå samme vej. På papiret kunne man også godt tro, at det var sådan det ville blive, men effekten var den modsatte. Uno Gall selv var overrasket over resultatet: - Efter et par måneder oplevede de fleste, hvordan det faktisk var meget rart at gå på arbejde uden at man nødvendigvis kunne forvente at havne i en eller flere konflikter. Tallene for den seneste trivselsmåling og statistikkerne taler for sig selv. Folk er blevet meget gladere for at gå på arbejde. Fra oktober 2013 til oktober 2014 var der 39 sygedage på grund af overfald. I den tilsvarende periode for 2014 til 2015 var der 6. Det er et markant fald, og de voldsforebyggende tiltag har vist sig at være en gave til os som medarbejdere. Nu kunne man tro, at en del af de penge, som metroen taber på ikke indhentede afgifter tjenes hjem på de færre sygedage, men sådan ser regnestykket slet ikke ud. Det er meget bedre. For metroen taber ikke penge. - Faktisk viser det sig, at fordi stewarderne har fået bedre arbejdsforhold og er blevet gladere for at gå på arbejde, så er der sket en stigning i antallet af afgifter der skrives. Dermed har investeringen i voldsforebyggelse vist sig at være en endog rigtig god investering, slutter Uno Gall.

MAJ 2016 • JERNBANE TIDENDE • 7


Jeg vil gerne fortsætte det gode arbejde, som Banedanmark gør i forhold til at sikre rettidighed, og målet er selvfølgelig at gøre det bedre endnu.

Ny mand i førerrummet hos Banedanmark

(Foto: Tao Lytzen)

Vant til offentlig interesse

Den 1. april fik de godt 2200 medarbejdere i Banedanmark ny mand i førerrummet. Per Jacobsen overtog chefstolen fra Jesper Hansen, og det er en erfaren mand, de mange medarbejdere får som øverste leder. Af Gunnar Lomborg 52-årige Per Jacobsen kommer med en solid bagage fra en række jobs indenfor transport – senest som direktør i Vejdirektoratet gennem syv år. Han har også erfaringer fra lederstillinger i Transportministeriet og Trafikstyrelsen, og har tidligere tilbragt et år som medlem af direktionen i Banedanmark tilbage i 2005-2006. Dengang som ministeriets ”udsendte”, som skulle 8 • JERNBANE TIDENDE • MAJ 2016

linke mellem virksomheden og det politiske system samt forestå et oplæg til investeringsprogram for fornyelse og vedligehold af jernbaneinfrastrukturen, som på det tidspunkt var stærkt påkrævet. Nu er han så tiltrådt som administrerende direktør i Banedanmark, og han ser frem til opgaven med spænding og optimisme, trods det faktum, at Banedanmark er en virksomhed, som ofte tiltrækker sig offentlig opmærksomhed.

- Jeg har jo en del erfaring at trække på fra især Vejdirektoratet, som også er en stor og kompleks virksomhed, med mange interessenter og offentlig opmærksomhed. Og ligesom Vejdirektoratet er Banedanmark jo en offentlig virksomhed, hvor man skal kunne stille op overfor såvel samfundet som politikerne. Det er netop en af de ting, der tiltrækker mig i jobbet, understreger Per Jacobsen, som tager imod på femte sal i Banehuset på Østerbro. Han peger på at man i Banedanmark arbejder helt konkret med at skabe mulighed for en velfungerende jernbane. Både i det langsigtede perspektiv og her og nu. Det sker i et tæt samarbejde med en række operatører, rådgivere og entreprenører, og man kan se resultaterne – eller manglen på samme – med det samme. Derfor skal der kunne handles hurtigt, også når der sker uforudsete ting. - Jernbaneområdet, som jeg jo tidligere har haft en del føling med, er både et charmerende og et vanskeligt område at arbejde med. Jeg vil gerne fortsætte det gode arbejde, som Banedanmark gør i forhold til at sikre rettidighed, og målet er selvfølgelig at gøre det bedre endnu, men jeg skal først ind i tingene, rundt og møde medarbejderne og se deres arbejdspladser. Jeg vil lægge vægt på, at vi også fremover har en god dialog med operatørerne og får løst tingene, så passagererne ikke oplever, at man skyder skylden på hinanden, når der sker forsinkelser, siger Per Jacobsen.

Store udfordringer venter

Han har en del store opgaver at se frem til. Banedanmark har en række store programmer i disse år, både igang-


værende som signalprogrammet på S-banen og fjernbanen, og kommende som elektrificeringen og udbygning af banen med midler fra Togfonden. - Elektrificeringen er en kæmpe opgave og meget vigtig, ikke mindst for operatørerne som jo skal indkøbe materiel. Derfor er det afgørende at vi får en afklaring på, om pengene i Togfonden rækker, nu hvor der er skabt tvivl om finansieringen (Togfonden skal finansieres af bl.a. penge fra nordsøolien, og er derfor afhængig af oliepriserne – red.). Der er jo grænser for hvor langt frem vi kan planlægge, hvis vi ikke er sikre på at pengene kommer, siger Per Jacobsen. En række projekter er dog sat i søen allerede. Eksempelvis udbygning af banen mellem Ringsted og Nykøbing Falster, som er et forstadie til Femernforbindelsen. Den faste forbindelse til Tyskland er forsinket, og nogle tvivler endda helt på at den bliver gennemført, men banearbejderne kommer under alle omstændigheder pendlerne til gode – tunnel eller ej. - Og så skal vi selvfølgelig koncentrere os om de løbende projekter som fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen. Vi skal også blive endnu bedre til at sikre rettidigheden. Det går godt på S-tog, hvor målene bliver overholdt, men mindre godt på fjernbanen, hvor vi kan gøre det bedre. Så det har helt klart høj prioritet, siger direktøren.

Klar til dialog med medarbejderne

Han er også opmærksom på, at der er en række sager omkring medarbejderforhold, som skal løses. Banedanmark er en virksomhed med en stærk medarbejderkultur, og det betyder også, at medarbejderne er meget engagerede. Og Per Jacobsen vil gerne medvirke til at løse problemerne i dialog med organisationer som Dansk Jernbaneforbund.

- Jeg har allerede haft møder med bla. forbundsformand Henrik Horup, og vi er enige om at vi vil have en god dialog, men jeg vil først og fremmest tale med medarbejderne og møde dem personligt for at høre, hvor de synes at skoen trykker. Jeg vil ikke forhandle gennem pressen, men ”face to face”, understreger Per Jacobsen.

Stærk kultur

Banedanmark er en traditionsrig virksomhed med mange medarbejder der brænder for jernbanen, og de styrker skal bevares. - Der er mange fordele ved en stærk kultur, men det må ikke betyde, at intet kan forandres. En organisation, der står stille, er ikke optimal, og det ved medarbejderne også godt. De problemer som Dansk Jernbaneforbund har lagt frem, vil jeg gerne drøfte, men som sagt vil jeg først tale med medarbejderne selv, tage problemerne op i de relevante fora som HSU osv., så vi kan få det løst, siger han. Jernbane Tidende har tidligere beskrevet, hvordan medarbejdere i Banedanmark føler sig presset til at tilsidesætte sikkerheden – eksempelvis at overskride hastighedsbegrænsninger. Samtidig føler de at de bliver kontrolleret og får sanktioner for overskridelserne. Også dette vil Per Jacobsen gerne se på, når han har haft tid til at sætte sig ind i forholdene, men han understreger, at i en virksomhed som Banedanmark, hvor sikkerheden fylder så meget i hverdagen, må der være kontrolsystemer og muligheder for indberetninger af fejl, som sikrer at arbejdet udføres så sikkert som muligt.

Alle skal forstå vilkårene

Et af hans første fokuspunkter i sin nye stilling vil være, at få hele organisationen til at forstå, hvad det vil sige at være en offentlig myndighed.

Elektrificeringen er en kæmpe opgave og meget vigtig, ikke mindst for operatørerne som jo skal indkøbe materiel. Derfor er det afgørende at vi får en afklaring på, om pengene i Togfonden rækker, nu hvor der er skabt tvivl om finansieringen.

Hvorfor der stilles særlige krav om gennemsigtighed og dokumentation i en virksomhed, der er en del af et politisk system. - Vi forvalter statens – og dermed borgernes – penge, og vi bruger rigtigt mange af dem på store projekter til gavn for hele samfundet. Det kræver tillid og gennemsigtighed i hele organisationen. Det gælder både på chefniveau, overfor ejerne og ud til den enkelte medarbejder, og derfor vil vi gennem blandt andet e-learning sikre, at hele organisationen forstår, hvad det betyder at arbejde i en offentlig sammenhæng, understreger administrerende direktør Per Jacobsen.

Administrerende direktør Per Jacobsen (Foto: Christoffer Regild)

Bonusinfo: Per Jacobsen, 52 år. Uddannet cand.polit. Har arbejdet som specialkonsulent i Finansministeriet og dernæst en årrække i Transportministeriet som kontor- og afdelingschef. Et mellemspil som direktør i Banedanmark i 2005-2006, herefter to år som direktør i Trafikstyrelsen inden han i 2008 bliver Vejdirektør. Han har to voksne børn og bor med sin hustru i Espergærde, hvorfra han hver dag tager Kystbanen ind på arbejde. Interesserer sig for fodbold, nu dog mest som tilskuer. MAJ 2016 • JERNBANE TIDENDE • 9


Positive signaler fra Banedanmark:

Banedanmark igen aktive i Signalkommissionen Efter nogle magre år, hvor arbejdet har kørt trægt, går Banedanmark igen aktivt ind i arbejdet i signalkommissionen. Det er et vigtigt arbejde, som betyder meget for sikkerheden, og Dansk Jernbaneforbund er glade for at det igen bliver taget alvorligt. Af Gunnar Lomborg

vi ofte måttet rykke for gentagne gange. Men nu prioriterer de igen arbejdet, indkalder og sender dagsordener osv. Og det er vi selvfølgelig glade for, siger han. Dansk Jernbaneforbund har selv strammet op på kommunikationen og ”skruet bissen på” i henvendelser til Banedanmark, og sammen med både formelle og mere uformelle møder med Banedanmarks nye sikkerhedschef har det haft den effekt, at arbejdet i Signalkommissionen nu atter er højt prioriteret. Og det er vigtigt, understreger Carsten M. Olesen.

Vigtigt med anerkendelse Arbejdet i Signalkommissionen er blevet lidt mere effektivt, efter at Banedanmark nu igen tager en aktiv rolle, fortæller faglig sekretær Carsten M. Olesen fra Dansk Jernbaneforbund. - I nogle år har vi følt, at Banedanmark ikke tog arbejdet alvorligt nok. Det er Banedanmark, der skal indkalde til de årlige seminarer, hvor alle interessenter samles, og det har (Foto: Tao Lytzen)

10 • JERNBANE TIDENDE • MAJ 2016

- De folk, vi har siddende i Signalkommissionen fra hele landet, er jo meget engagerede og yder en stor indsats, og derfor er det ekstra vigtigt, at det seriøse arbejde, de udfører, bliver anerkendt og værdsat. Og det føler vi nu igen, at det bliver. Ikke mindst etableringen af et helt nyt signalsystem i hele landet over de næste år vil være en kæmpe opgave for Signalkommissionen, og her

Faglig sekretær Carsten M. Olesen

er Banedanmark som den udførende part en ekstrem vigtig spiller. Og med flere nye i toppen af Banedanmark – senest den nye administrerende direktør Per Jacobsen – kan Banedanmarks nye positive tilgang påvirke kommissionens arbejde i den rigtige retning.

Bindeled mellem bruger og bane

Signalkommissionen består af repræsentanter for alle operatører – DSB, Arriva osv, samt folk fra Banedanmark. Kommissionens opgave er at besigtige ændringer på banen, eksempelvis hvis et signal skal flyttes. Det kommissionsmedlem, som har den pågældende strækning, tager ud, evt. sammen med lokomotivføreren, og skriver en rapport om hvor den mest optimale placering af signalet vil være. Også indberetninger fra lokomotivførere om signaler, der ikke fungerer efter hensigten eller er groet til, tager kommissionen sig af. På den måde er kommissionens medlemmer et bindeled mellem banens brugere – lokomotivførerne – og Banedanmark, som udfører vedligeholdelsen på banen. - Det er et vigtigt arbejde, som betyder meget for sikkerheden, og derfor skal det tages alvorligt. Det tror jeg at Banedanmark nu har indset, og derfor oplever vi at de går positivt ind i arbejdet, siger Carsten M. Olesen.


Ny områdegruppeformand

for TPO DSB

Togpersonalets Områdegruppe DSB, har netop været igennem et af de mest dramatiske formandsvalg i nyere tid. Der var kampvalg til posten, og efter to valgrunder vandt 44årige Mikkel Channo Jessen fra København. Der var også kampvalg til næstformandsposten der blev vundet af Susanne B. Jensen fra Esbjerg. Af Carsten Jokumsen Foto: Ole Johnny Sørensen Stemmerne efter 1. valgrunde var fordelt på de tre formandskandidater, og det betød at de to med flest stemmer skulle ud i 2. valgrunde. Her tog Mikkel Channo Jessen en stor del af stemmerne, og er således valgt på et stærkt mandat fra medlemmerne. Som nyvalgt formand for togpersonalet vil Mikkel Channo Jessen med egne ord have ”mennesket i fokus.” Hvad ligger der så i det? - Togpersonalet skal naturligvis køre tog, og vi skal trives, mens vi gør det. Det er der virkelig nogle store udfordringer med i øjeblikket; især hvad angår trivslen. Det tackler vi meget målrettet. Det er vigtigt for mig, at vi har det godt mens vi er på arbejde. Også på længere sigt. - At køre tog er ikke bare noget vi skal her og nu. Trivslen skal være til stede på lang sigt. Jeg vil derfor arbejde for, at togpersonalet vedbliver at have en vigtig funktion i toget, at togpersonalet opretholder central position i forhold til sikkerhed, i forhold til passagererne, i forhold til service og i forhold til kontrol. Der skal fokus på vores faglige stolthed og at vi også er glade for vores arbejde når vi går hjem. Mikkel Channo Jessen ser DSBs standardisering – ikke kun af togproduktet men også af personalet, som en af de største udfordringer i øjeblikket. - DSB vil gerne have at vi alle sammen er lige korte, lige tykke og kan præcist det samme alle sammen, i stedet for at udnytte forskelligheden

og få synergifordelene ved, at vi er forskellige. Det er den personlighed, man kommer med, man skal bruge som drivkraft i forhold til den indsats, man yder. Det virker som om ledelsen prøver at detailstyre ned til mindste detalje, og dermed fjerner de det personlige initiativ. DSB skal have tilliden til medarbejderne tilbage. Den nyvalgte områdegruppeformand blev kastet fra asken i ilden da togdriften på tværs af landet brød sammen umiddelbart efter Pinse på grund af et forsinket sporarbejde på Fyn. Det var en ny rolle. - Som ny områdegruppeformand var det jo pludselig mig, som ledelsen handlede med i forhold til at få en landsdækkende løsning på plads. Det krævede nogle kompromiser. Vi var

nødt til i situationen at dispensere fra nogle arbejdstidsregler, der i den givne situation virkede mod hensigten. Den rolle skulle jeg lige falde ind i. Der kan jeg godt mærke, at jeg skal til at tænke på en anden måde. I Dansk Jernbaneforbund ser vi frem til i samarbejde med den nye områdegruppeformand og resten af bestyrelsen, at løse de store udfordringer, som togpersonalet står overfor. Der skal også lyde en tak til tidligere områdegruppeformand John Kildsgaard for den store indsats han gennem årene har ydet for forbundet, ligesom vi også ønsker at takke Henrik Novak og Lasse Thorsøe for deres indsats for kollegerne i togpersonalets områdegruppe. MAJ 2016 • JERNBANE TIDENDE • 11


Fra ”test” til ”overvåget drift” Det er kun et par måneder siden, det nye signalsystem på 1. strækning af S-banen gik i ordinær drift, men det betyder ikke, at hele systemet nu kører efter en snor.

Af Gunnar Lomborg Foto: Carsten Jokumsen Der er stadig mange fejl og mangler, som løbende skal opdages, indberettes og rettes, inden alt er på plads på den første strækning med de nye signaler. Det nye CBCT-system på S-banen har i en lang periode været testet, blandt andet i weekender, hvor teststrækningen fra Jægersborg til Hillerød har været spærret for passagertrafik. Fra februar skulle systemet så køre i ordinær drift, men det skal ikke forstås sådan, at systemet nu kører helt fejlfrit. - Vi kører i det, som hedder overvåget drift, for det ville være meget optimistisk at forvente, at det hele spillede fra dag 1. Problemet har været, at virksomhederne ikke har meldt klart ud, at systemet stadig er under overvågning, og at der stadig opdages fejl, som løbende skal rettes. Mange har fået en opfattelse af at testperioden nu er overstået, og at vi så går fuldt over til det nye system på teststrækningen, men det holder slet ikke, forklarer lokomotivfører og medlem af Signalkommissionen, Thorkil Sode.

Uddannelsen er blevet bedre

Han fortæller, at i de første uger efter overgangen i februar fik alle lokomo12 • JERNBANE TIDENDE • MAJ 2016

tivførere tilbudt at køre sammen med en kørelærer, indtil de følte sig fortrolige med det nye signalsystem, som de også er blevet uddannet grundigt i. Uddannelsen i det nye system blev tidligere kritiseret for ikke at være ensartet – så forskellige hold fik forskellige informationer – men det er nu rettet op. Desuden er der indført en brush-up undervisning til de lokomotivførere, der har haft lang tid mellem

Mange har fået en opfattelse af at testperioden nu er overstået, og at vi så går fuldt over til det nye system på test­ strækningen, men det holder slet ikke

kurset og kørslen, så de er på niveau med de øvrige lkf. - Det er vigtigt at undervisningen opdateres, fordi der hele tiden opstår nye ting, vi skal tage i betragtning. Og lokomotivførerne kan sandelig ikke overlade styringen helt til det nye system. Der er langt til det førerløse tog. Faktisk skal vi være ekstremt opmærksomme på fejl, så de kan blive

rettet. Vi har eksempelvis oplevet, at togene ikke alle stopper som de skal – de kan godt trille lidt videre. De kan også så at sige springe ud af automatikken, men så nødbremser de selv, så det er ikke farligt, blot pokkers uhensigtsmæssigt. Vi har også under testkørsel oplevet, at to tog i sporet kom så tæt som små 30 meter fra hinanden, uden at der dog skete noget. Da der i udgangspunktet skal være små 50 meter, sendte Siemens folk op med det samme fra Tyskland for at undersøge hændelsen, fortæller Thorkil Sode.

Skriftlige ordrer

Også folkene i TCC – Trafikkontrolcentret – skal være opmærksomme. I visse tilfælde må TCC udstede skriftlige ordrer til de enkelte lokomotivførere, hvis der sker en signalfejl i toget – eksempelvis hvis afgangspilen mangler eller skærmen går i sort. Og så har lokomotivførerne det problem, at deres LA – de daglige opdateringer om eksempelvis hastighedsnedsættelser og lokale ændringer – ikke udgives for CBTC, fortæller Thorkil Sode. - Når vi ikke kan se deres ordrer på skærmen, giver det problemer. Hvis ikke vi har dem på papir kan vi måske ikke huske dem, når skærmen ikke virker, og så kan der opstå uheldige situationer, hvis der er særlige forhold,


Thorkil Sode, lokomotivfører og medlem af Signalkommissionen

MAJ 2016 • JERNBANE TIDENDE • 13


Det er vigtigt at undervisningen opdateres, fordi der hele tiden opstår nye ting, vi skal tage i betragtning. Og lokomotivførerne kan sandelig ikke overlade styringen helt til det nye system. Der er langt til det førerløse tog. som normalt er optaget i LA. Det har vi oplevet ved ombygning på Birkerød Station. Så vi ville meget gerne have at vores LA stadig udgives på en CBTCstrækning, siger han.

Langsom kørsel giver forsinkelser

Der er altså stadig en del teknik, som mangler at falde på plads. Lokomotivførerne benytter S-50 systemet, når de registrerer fejl, og efterhånden bliver fejlene rettet. Skiftet mellem de to systemer på Jægersborg Station går helt glat. På grund af en lille fejl, skal toget køres langsomt ind i systemet. Det giver en langsom kørsel fra Gentofte til Jægersborg, og så risikerer man at det rykker køreplanen og giver forsinkelser. Men alle parter er imødekommende overfor at få rettet fejlene. Det er drifts- og sikkerhedsvagten, som samler alle fejl og mangler sammen og sørger for at de relevante aktører får besked.

Langt til førerløse tog

- Vi kan i hvert fald se, at det varer længe inden vi kan undvære lokomotivføreren i S-toget, hvis nogen havde troet det. Selv om systemet virker i store træk, og vi har oplevet at det faktisk selv bremser ned de rigtige steder, så kræver det en årvågen lokomotivfører i førerrummet, for vi er nødt til at gå med både livrem og seler, indtil fejlene er fundet og rettet, siger Thorkil Sode, som også gør opmærksom på, at der jo stadig opstår 14 • JERNBANE TIDENDE • MAJ 2016

de ”gamle” fejl som døre der ikke kan lukkes etc. som lokomotivførerne også må rette under turen. Hen over sommeren i år skal Banedanmark opdatere systemet og få overblik over hvad der stadig skal rettes, inden man går i gang med at indkøre systemet på resten af S-banen, men ikke alle tror på at hele systemet kommer til at køre i 2018. I en periode

Det er systemfejl, der betyder at vi ikke kan holde køreplanen, men lokomotivførerne føler at de får skylden for dem. Der kunne ledelsen godt gå ind og forklare – også overfor kunderne – at vi altså stadig er i en ind­køringsfase og kører i overvåget drift. endnu vil der være forsinkelser fordi man ikke kan holde hastighederne og ikke kan indhente forsinkelser ved at køre hurtigere – det forhindrer systemet. - Det er systemfejl, der betyder at vi ikke kan holde køreplanen, men lokomotivførerne føler at de får

skylden for dem. Der kunne ledelsen godt gå ind og forklare – også overfor kunderne – at vi altså stadig er i en indkøringsfase og kører i overvåget drift, siger Thorkil Sode.

Alle er positive

Han mener overordnet, at systemet er godt. Det kan give lokomotivføreren mere ro under kørslen, men de mange ”børnesygdomme” skal kureres. Og Thorkil Sode oplever at alle personalegrupper er positive overfor at få tingene til at glide trods problemer. - Alle har taget det til sig og ved nu, at alle fejlene ikke er rettet endnu. Som det er nu, er vores regelsæt væsentligt udvidet – med 4-500 sider – men det skyldes selvfølgelig at vi kører på to systemer. Desuden skal vi vænne os til, at man i de to systemer har forskellige betegnelser for de samme ting, og det kan godt forvirre selv en erfaren lokomotivfører. Eksempelvis kaldes mærker på Lyngby station i det nye system for Lima Yankee (LY), og det kan jo virke lidt kunstigt, siger Thorkil Sode.

Banedanmark er blevet kontaktet flere gange i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel, men er ikke vendt tilbage.


Billigt billån - specielt til dig Kun

2,95

* % p.a.

Vil du sammenligne med andre udbydere, så tjek ÅOP’en – de årlige omkostninger i procenter. Kig også på de samlede omkostninger, så får du et overblik over, hvad lånet i sidste ende koster dig.

* Betingelser og eksempel på billån med medlemsfordele (min. 20% udbetaling): Bilen koster 200.000 kr. Du har selv 40.000 kr. (20%) til udbetalingen. Oprettelse af lån koster 4.500 kr. Tinglysning og finansieringsdeklaration koster i alt 4.710 kr. Din månedlige ydelse i 84 måneder er 2.231 kr. før skat. Variabel rente er 2,95% p.a. Debitorrente er 2,98%. ÅOP er 4,70%. Samlede omkostninger er 187.443 kr. Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

BILLIGT BILLÅN – BEREGN NU Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/djf

BILLIGT BILLÅN – RING NU Ring:

Ring 3378 1960 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/djf og ’vælg book’ møde. Så kontakter vi dig.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Er du medlem af Dansk Jernbaneforbund, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser. Her er ingen skjulte gebyrer eller ekstraordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a.


Arbejdsskader - Sådan sikrer du dig Arbejdsskadesagsbehandlingen og lovgivningen på området kræver, at arbejdsskader kan dokumenteres, for at kunne godkendes. Man kan desværre ikke regne med at arbejdsgiveren sikrer dokumentationen. Her kan du læse om, hvad du selv kan gøre for at sikre dig, hvis uheldet er ude.

Af: Carsten Jokumsen Foto: Nikolai Linares / Scanpix I 2013 traf Højesteret en markant afgørelse, som gjorde, at en arbejdsskade kun er en arbejdsskade, hvis den har medført en personskade, som ikke går over af sig selv uden nødvendig behandling. Den dom har betydet, at en hel del arbejdsskader reelt set ikke er arbejdsskader længere. Der kan være sket noget, men hvis skaden ikke kræver behandling, og den går over igen, er det ikke at betragte som en arbejdsskade.

Skade eller ej

Hvis man vælger at få behandling for skaden, så kan man endda risikere, at arbejdsskadestyrelsen efterfølgende

16 • JERNBANE TIDENDE • MAJ 2016

afgør, at den ville være gået over, selv om man ikke havde fået behandling. Dermed er man ikke berettiget til at få dækket udgifterne til behandling, for så har man teknisk set ikke været ude for en arbejdsskade. Dansk Jernbaneforbund har haft eksempler på skader, hvor medlemmer er blevet behandlet på skadestuen, og hvor arbejdsskadestyrelsen efterfølgende har afgjort, at det ikke var nødvendigt at blive behandlet, fordi det ville være gået over af sig selv, og derfor blev det ikke anerkendt som en arbejdsskade. Mange medlemmer er omfattet af en eller anden form for sundhedsforsikring eller sundhedsordning via deres arbejde. Er man det, er det rigtigt klogt at bruge de muligheder den slags ordninger tilbyder, for hvis man ikke bruger sundhedsforsikringen, men satser på den passus i arbejdsskadeloven der siger, at man kan få dækket udgiften, så risikerer man efter et halvt år at få at vide, at man ikke har været ude for en arbejdsskade. Så står man selv med regning til behandlingen.

Råd #1: Brug sundhedsforsikringen, hvis du har den mulighed.

Der er desværre ingen genvej til at afgøre, om en skade er behandlingskrævende eller ej. Det er reelt først når arbejdsskadestyrelsen har truffet en afgørelse, at man kan være sikker på om skaden blivr anerkendt eller ej. Først når man reelt set ved, at det ikke går over af sig selv, og når arbejdsskadestyrelsen har anerkendt dette, kan man begynde at se på behandlingsforløb, der eventuelt er forbundet med en udgift. Hvor meget Arbejdsskadestyrelsen i så tilfælde vil godkende at dække, vil altid bero på en individuel vurdering.

Følgevirkninger Nogle skader, som ikke i udgangspunktet er behandlingskrævende, ville teoretisk set senere kunne resultere i en lidelse, som kræver behandling eller vil give permanent nedsat funktion. Fx kan man slå sit knæ, den slags går som regel over af sig selv, men en følgevirkning kan være, at man udvikler slidgigt. Tidligere var arbejdsskaden (at man slog sit knæ) bare blevet anerkendt som en (ikke erstatningskrævende) arbejdsskade. Så kunne man gå tilbage og se, at der var en gammel arbejdsskade, og dermed ville følgevirkningen automatisk være omfattet. Med den nye manglende anerkendelse af mange skader, foreligger der ikke nogen historik hos arbejdsskadestyrelsen. Det vides endnu ikke, hvordan en følgevirkning af en ikke behandlingskrævende skade (som dermed ikke er en arbejdsskade) vil blive behandlet, da der endnu ikke har været sager af den slags siden den nye praksis blevet virkelighed. For at sikre historikken anbefales vi derfor, at enhver skade altid anmeldes – med det samme.

Råd #2: Anmeld altid enhver skade som en arbejdsskade

Tal altid med din arbejdsmiljørepræsentant og anmeld skaden gennem de kanaler, som din arbejdsplads bruger til dette.

Dokumentationsforpligtelse

Hvis man har en kvittering for at virksomheden har modtaget besked om hændelsen og at virksomheden har registreret denne, så kan du dokumentere,


at hændelsen har fundet sted og hvornår. Det kan have stor betydning for en sag.

Råd #3: Gem altid selv en kopi af anmeldelse og anden kommunikation. Helst printet ud og gemt i en mappe, hvor du kan finde papiret igen Dansk Jernbaneforbund har haft sager, hvor et medlem givetvist er blevet psykisk syg på baggrund af sit arbejde. Medlemmet havde desværre bare aldrig sørget for at samle dokumentation for de løbende hændelser, men har bare slået det hen med en bemærkning om ’at det nok går over’. Det gjorde det desværre bare ikke. Den slags sager bliver afvist, for det ikke kan dokumenteres, at der rent faktisk har været adskillige situationer, der har ledt op til en sygdom. Man skal ganske enkelt sørge for at alle hændelser bliver registreret og altid selv sørge for at gemme en kopi. Det er den der er kommet til skade, der har dokumentationsforpligtelsen. Det er også den der er kommet til skade, der ikke får nogen erstatning, hvis skaden ikke kan dokumenteres.

Voldsofferloven

Voldsofferloven har den fordel, at den kan give dig erstatning selvom voldsmanden ikke har nogen penge. Den træder kun i kraft, hvis der er tale om en straffelovsovertrædelse, og hvis man har anmeldt overtrædelsen indenfor 72 timer. Derfor skal den enkelte, der har været udsat for en voldsepisode, altid skal sørge for at få det anmeldt til politiet inden for 72 timer. Vi anbefaler at det anmeldes med det samme.

Råd #4: Anmeld altid voldsepisoder til politiet med det samme – og altid inden 72 timer Det sker at man ikke kan få dømt gerningsmanden eller at gerningsmanden bliver frikendt, i de tilfælde får man ikke tilkendt erstatning efter voldsofferloven, for så er der ikke sket en straffelovsovertrædelse.

Forsikring og erstatning

Arbejdsskadeforsikringsloven giver erstatning for fx tab af erhvervsevne, som udregnes på en anden måde end erstatninger via erstatningsansvarsloven. Erstatningsansvarsloven er den man bruger, når der beregnes erstatninger efter voldsofferloven. Man kan godt være ude for, at man skal hav en erstatning efter både arbejdsskadeforsikringsloven og erstatningsansvarsloven. I de tilfælde vil der ske en modregning baseret på den aktuelle sag og de tilkendte erstatningssummer. Anmeldelsesfristen på de 72 timer har betydning for, om man har ret til denne ekstraerstatning eller ej. For alvorlige hændelser kan der være tal om betydelige beløb.

Anmeld - altid

Opfordrer politiet dig til at droppe anmeldelsen og blot lade dem give vedkommende en bøde efter ordensbekendtgørelsen, skal man ikke lade sig nøjes med det, for så er der ikke længere tale om en straffelovsovertrædelse, og dermed mister man retten til erstat-

ning fremadrettet. Det er især vigtigt, hvis det senere viser sig, at man har fået varige mén. Det kan sagtens være, at man, lige når det er sket tænker ’Det kommer jeg sagtens over’ men hvis du senere bryder sammen og måske endnu senere må forlade arbejdsmarkedet som følge af episoden, så har du kun ret til erstatning, hvis sagen har været korrekt anmeldt. I den situation, skal man kun tænke på sig selv og de fremtidige muligheder. Derfor skal man insistere på at anmelde episoden. Hvis ikke politiet vil tage imod anmeldelsen, skal man skynde sig at ringe til forbundet. Så kan vi hjælpe.

Råd #5: Er du i tvivl, så kontakt altid Dansk Jernbaneforbund – vi kan hjælpe dig videre

MAJ 2016 • JERNBANE TIDENDE • 17


MUS samtaler skaber fokus på fremtiden

Det er en forudsætning for en god MUS samtale, at både ledelsen og medarbejderen tager samtalen seriøst, og at medarbejderen forbereder sig grundigt, siger Jan Christensen, Dansk Jernbaneforbund. Medarbejderudviklingssamtale. Det meget mundrette ord dækker over en årlig samtale med din leder. Mange føler, at de skal måles og vejes ved den vurdering, der ligger i samtalen, men faktisk kan man tage sagen i egen hånd og bruge samtalen til at skabe øget fokus på det, man selv gerne vil på jobbet. Den ideelle medarbejderudviklingssamtale (MUS) er således en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed for at drøfte eget bidrag til arbejdspladsen og for lederen en mulighed for at overveje, hvordan arbejdspladsen kan støtte medarbejderens udvikling og trivsel. En udviklingssamtale er på denne måde til gavn for både medarbejderen og for organisationen. For at MUS samtalen skal blive vellykket er der nogle forudsætninger, der skal være i orden. - Ledelsen skal for det første ville dette her. Det er en forudsætning, at ledelsen ikke bare snakker og skriver noget ned på et stykke papir, som så bliver gemt væk. Hvis medarbejderen har nogle ønsker til sin udvikling, bør de også honoreres. Ellers er det hele intet værd, siger faglig sekretær Jan Christensen, Dansk Jernbaneforbund. Men medarbejderen skal også tage det seriøst. Mange sidder bare og får en hygge snak. Det er gået galt, hvis MUS er en løs snak om, hvordan det går, i stedet for at være en samtale om, hvor man vil hen. For at få succes med MUS er det nødvendigt undervejs i samtalen at indgå aftaler om mål og derefter gennemføre opfølgende samtaler.

Forberedelse

- Medarbejderne skal forberede sig og vide præcis, hvad det er, de gerne vil. Det er altafgørende, at både ledelse og medarbejdere vil samtalen og forbereder sig. Ellers synes jeg det kan være ligegyldigt. Viljen er altafgørende, og den skal være til stede fra begge sider af bordet. Også viljen til at en ordentlig samtale. Man kommer ikke så langt med at brokke sig. Det er værdiløst, hvis de aftaler, der eventuelt er indgået under samtalen, blot bliver glemt bagefter. Som medarbejder skal man ikke være bange for at gå til sin leder og spørge, hvordan det går med det, der eventuelt blev lovet, og om der er kommet noget på plads. Så man holder ledelsen op på det, der nu er aftalt, siger Jan Christensen. - Hvis medarbejderens ønsker ligger uden for den lokale leders kompetencefelt, skal lederen ikke sidde og love no18 • JERNBANE TIDENDE • MAJ 2016

Af Gorm Grove

get. Så må han hellere sige, at han vil vende det med sin chef og så vende tilbage. Og så har han også en forpligtelse til at vende tilbage til medarbejderen. Ellers er det spild af tid.

Brug et skema

Leder og medarbejder kan vælge at føre MUS som en uformel samtale, hvor man taler om forskellige emner. Denne ustrukturerede samtale kan give en afslappet atmosfære. Den rummer dog risikoen for, at man ikke når hele vejen rundt og i dybden med væsentlige problemstillinger. De fleste arbejdspladser bruger derfor et skema, som kan være udformet meget forskelligt. Nogle skemaer stiller overordnede spørgsmål, mens andre har mere detaljerede spørgsmål. Et skema kan fungere som en huskeliste eller et middel til at sikre, at begge parter har en fælles opfattelse af, hvad samtalen skal indeholde og dermed en fælles dagsorden. Som medarbejder kan du bruge skemaet til at forberede, hvad du vil med samtalen. Det afgørende er, at du får mulighed for at bidrage med konstruktive og saglige argumenter, at der bliver lavet løsningsforslag og konklusioner, og at I sammen aftaler, hvem og hvordan der følges op. MUS kan i nogle tilfælde indeholde drøftelser af kritiske forhold. Begge parter kan have kritikpunkter over for hinanden fx vedrørende det udførte arbejde og af arbejdsindsatsen. Kritik kan opfattes meget forskelligt. Man bør derfor overveje sine ord og samtidig huske på, at det man får sagt, måske opfattes som en skarp kritik af den leder man fører samtalen med. Det kan derfor være en god idé at få en form for »håndslag« fra lederens side på, at kritik (arbejdsmæssigt eller personligt) under MUS ikke må få personlige konsekvenser. Man bør samtidig forberede sig på, at lederen kan komme med kritik af ens evne og vilje til at varetage jobbet. Kritikken kan skyldes reelle mangler og svagheder eller forskelle i opfattelsen af arbejdsforhold og arbejdets udførelse. Det kan føre til uenighed, og i den slags diskussioner er det vigtigt at bevare overblikket og være saglig.

Undgå kritik - kom med ønsker

- Man skal undgå en dialog, der begynder at blive personlig og som ender, hvor man slår hinanden i hovedet. Begge parter skal holde den rigtige dialog og undgå at falde i den grøft. Det vil være fint at komme med nogle ønsker, og sige,


En MUS-samtale har tre trin: • Den bagudrettede: Hvordan er det gået siden sidst • Den aktuelle: Hvordan går det lige nu • Den fremadrettede: Hvilke ideer og ønsker er der til fremtiden – og hvordan kommer du i mål med dem

hvad man godt kunne tænke sig, og at nogle ting blev lavet om. Det er en positiv indgangsvinkel til samtalen. Og det er dér forberedelsen til en struktureret samtale kommer ind i billedet. Man får disse samtalepapirer, og dem kan man bruge til forberedelsen og blive bevidst om, hvad det er, man vil bruge samtalen til. Hvis man holder sig til papirerne og vælger den positive indgangsv inkel er det ganske udmærket. Der findes selvfølgelig også ledere, der gerne vil bruge samtalen til at sidde og pege fingre ad medarbejderen. Og så får man en negativ oplevelse. Personligt ville Jan Christensen i den situation sige, at det nu var på tide at stoppe samtalen. - Eller også må man se, om man kan bringe samtalen tilbage på sporet ved at påpege lederens negative fremgangsmåde. Så kan det godt være, at han bliver mere sur. Men hvis man har forberedt sig ordentligt og ved, hvad man vil snakke om, så tror jeg faktisk godt, at man allerede fra starten med pæne ord kan spore samtalen derhen, hvor man selv ønsker det.

Ærlighed er godt

Faglig sekretær Carsten M. Olesen fra forbundet siger, at en forudsætning for en god MUS samtale også er, at både medarbejder og leder er ærlige. - Man skal ikke love noget, man ikke kan holde. Og en MUS samtale er ikke en samtale, hvor chefen - ”nu hvor vi alligevel sidder her” - kan give dig en advarsel for at have været for meget syg det seneste halve år. Det må man ikke, for MUS er en samtale i forhold til noget andet. Der skal medarbejderen også have muligheden for at medbringe en bisidder. MUS samtalen skal også varsles i god tid, så man kan nå at forberede sig. MUS samtaler er ikke noget, du skal. Det er heller ikke noget, firmaet er lovmæssigt forpligtet til at tilbyde medarbejderen, og i givet fald har medarbejderen ret til at sige nej tak. De fleste virksomheder tilbyder det dog en gang om året. Jeg synes, der er gode erfaringer med samtalerne de steder, hvor ledelsen følger op på dem og i øvrigt overholder hvad der bliver aftalt, siger Carsten M. Olesen.

Understøt karrieren

Dansk Jernbaneforbunds jurist, Else Mathisen, fremhæver også det vigtige i at forberede sig til MUS samtalen og gøre

sig klart hvilke mål, man har for samtalen og have for øje, at samtalen er til at drøfte både personlig og faglig udvikling med sin leder – altså det helt rigtige sted at komme frem med ønsker til kompetenceudvikling og ambitioner. - I forberedelsen er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken form for kompetenceudvikling man ønsker sig og hvad ens ønsker om kurser mv. skal understøtte. Er det til at styrke kompetencerne indenfor nuværende job eller det udvikling af kompetencer til andet job eller er sigtepunktet en lederstilling, siger Else Mathisen. Det er en medarbejdersamtale, så det handler om, hvordan man selv kan forbedre sine egne kompetencer – både personlige og faglige. Den bedste samtale og det bedste udbytte af samtalen får man, hvis man er forberedt. Tænk igennem hvad der er vigtigst for dig. Man kan have mange ønsker, men hvad er din prioritering? Fremlæg dine ideer og ønsker på en konstruktiv måde. Kompetenceudvikling er vejen til at øge din egen værdi og muligheder i virksomheden, men vær også realistisk og tænk lidt i den værdi din kompetenceudvikling vil have for din arbejdsplads, opfordrer Else Mathisen. Og det vil også være godt få aftalt en plan for gennemførelse af den kompetenceudvikling og kurser, man får aftalt med chefen.

Godt og mindre godt

- Og så kan man jo også tale med lederen om, hvad man synes der er godt og mindre godt for ens egen arbejdssituation på arbejdspladsen, og hvordan samarbejdet på arbejdspladsen fungerer – både mellem kollegaerne og mellem en selv og lederen – men det er også vigtigt at gøre sig nogle tanker om, hvad der skal til for at gøre det mindre gode bedre. Forslag til løsninger vil give den bedste dialog om en løsning som både leder og medarbejder kan bakke op om. Endelig kan man gøre sig nogle overvejelser om ting, der måske ikke er gået så godt og som man må regne med lederen gerne vil tale om. Her kan man jo på forhånd overveje, hvordan man vil reagere på eventuelle kritikpunkter. Man kan jo selv have overvejet det og være nået frem til, at der er nogle ting, man godt kunne gøre på en anden måde Og så er det jo godt at få frem i lyset, siger Else Mathisen.

MAJ 2016 • JERNBANE TIDENDE • 19


Kommentar:

Problemer vs. Udfordringer – i DSB Af Carsten Jokumsen Illustration: Kresten Ivar Når Dansk Jernbaneforbund og forbundets medlemmer påpeger, at der er problemer i DSB, så bliver der ikke lyttet. Måske bliver vi rent faktisk ikke forstået. Telegade er befolket med kloge hoveder, der for mange år siden har skiftet ordet problem ud med ordet udfordring. Nuvel, for at lette forståelsen, så bruger vi managementsprog: DSB er udfordret! Og udfordringen er i høj grad intern samt selv- og ledelsesforskyldt på en række centrale punkter. Her kommer et par af dem.

20 • JERNBANE TIDENDE • MAJ 2016

Drift vs. projekter Medarbejderantal og sammensætningen i administrationen har en indflydelse på overheadomkostningerne. Det handler dels om prisen: Er det et dyrt eller billigt hoved? Men det handler også om erfaring. Den store udfordring ved at skille sig af med medarbejdere, der varetager grundlægende DSB opgaver er, at stor driftsmæssig erfaring udskiftes med veluddannet og teoretisk velfunderet personale. I stedet for at lave ordentligt driftsorienteret arbejde og sørge for at tingene fungerer, så laver de projekter, hvis værdi alene synes at være, at opretholde aktivitet i administrationen. Kort sagt, så har man i DSB en voldsom driftskompetencemangel. Der mangler en forståelse for den værdi som erfaring tilfører, for at kunne drive en jernbane effektivt. Hvad virker? Og hvad virker ikke? Dansk Jernbaneforbund oplever ofte konsekvenserne af den historieløse tilgang til ledelse, som i disse år praktiseres i DSB. Alle medarbejdergrupper kan og ved nogle ting, som andre faggrupper ikke kan og ved. Hvis teoretikerne anerkendte, at konkret jernbanefaglig viden er nødvendigt for at slutproduktet kan leve op til forventningerne, så kunne vi sammen løse DSBs udfordringer. Men det gør de ofte ikke. Der ligger en stor ledelsesmæssig udfordring i at se sammenhænge på tværs af virksomheden. Det evner DSB ikke i øjeblikket. Alle projektlederne har fokus på deres eget lille område, men glemmer den store sammenhæng. DSB savner balance mellem drift og projekter.


Praksis vs. teori Planlægning er et område hvor pengene decideret fosser ud af kassen. Man er underbemandet, har skiftet ud og sørget for, at al erfaring er forsvundet. Derfor har K16 aldrig fungeret. DSB buger endnu flere penge på at rette op på noget, der ikke fungerer i stedet for at levere et ordentligt produkt fra starten af. Pt. laves der omkring 2000 korrigeringer af køreplanen pr. uge svarende til ca. 190 ekstra tjenester. Det er et merforbrug på 40-50 mand om ugen - som DSB ikke har. Derfor dækkes dette behov på overarbejdskontoen. Sådan har det været siden januar, kan flere af forbundets medlemmer bekræfte. Det største problem er i virkeligheden, at det overhovedet ikke burde give et merforbrug. Men de er så belastede i planlægningsafdeling, at heller ikke korrigeringerne laves ordentligt. Et eksempel: Ystad togene skulle pludselig ikke køre i forbindelse med indførelsen af identitetskontrollen. Lokomotivpersonalet havde været med til at sørge for, at Ystad togene var isoleret i nogle få ture. Det var overskueligt rent mandskabsmæssigt. Når de således bliver taget ud af toggangen, så får de lokomotivførere, der skulle have kørt til Ystad en rådighed i det pågældende tidsrum, dvs. at de i princippet sidder klar til at køre et andet tog, hvis behovet opstår. Nu kører Ystad togene så igen. I stedet for så at tage den gruppe, der tidligere var afsat til Ystad kørslen, som nu sidder med rådighedsvagter, så laver man en ny plan, der ikke passer med den gamle sammensætning af vagterne, og resultatet bliver, at DSB skal ud at købe ekstratjenester og overarbejde til nogle andre lokomotivførere, mens de stadig ikke gør brug af de lokomotivførere, der sidder med rådighedsvagter. Det er penge ud af kassen. På den langsigtede bundlinje er underbemanding i planlægning samt manglende driftskompetencer og -forståelse den direkte årsag til det store rettidighedsproblem. Vi hjælper gerne med løsninger.

Billigt vs. dyrt DSB skal spare. Det har de faktisk også gjort. Den store udfordring er, at overheadomkostningerne ikke er fulgt med. Efter Dansk Jernbaneforbunds mening fordi man sparer de forkerte steder. Et godt eksempel er sammensætningen af administrative medarbejdere. HK’erne er blevet beskåret kraftigt, mens AC’ere, kontraktansatte og konsulenter har overtaget deres arbejde. Det betyder at antallet af medarbejdere måske er mindsket, men den samlede omkostning til administration er ikke. Man skiller sig af med de billigste og ansætter dyrt. Den tendens kan læses direkte ud af DSBs årsregnskab og kvartalsrapporter. Medarbejderne i produktion er blevet mere effektive. Således kører færre personale flere togkilometer end nogensinde før. Alligevel stiger omkostninger pr. kørt kilometer. Det sker, fordi der ikke er ledelsesmæssig kompetence eller fokus til at nedbringe overheadomkostningerne.

Ansvarlighed vs. Ansvars­ fraskrivelse I DSBs produktion har personalet i mange år overholdt sparekravene fra ledelsens side, og har indvilget i at lave aftaler, som er blevet fulgt til punkt og prikke. Men så snart en plan er lavet, så begynder planerne at skride, og det koster. Det ser ud som om udgiften ligger i driften, men årsagerne skal efter vores mening findes i administrationen. Faren ved den udvikling DSB har gennemgået de seneste år er, at virksomheden bliver drænet for erfarne folk med jernbanekompetencer. Det koster på bundlinjen i sidste ende, når DSB således ikke evner at vidensdele på tværs i organisationen. Når erfarne folk påpeger, at et givent tiltag ikke kommer til at fungere, så er det ikke for at genere DSB. De udviser ansvarlighed. De har prøvet det før, og der fungerede det heller ikke. Det hjælper ikke noget at indsætte nye forudsætninger, hvis man samtidig ikke ændrer på de faktisk forhold. Resultatet er altid det samme. Kritikken bliver ikke hørt. Hverken i direktionen eller i de projekter, det måtte dreje sig om. Det har vi mange eksempler på. Når så planen efter et par måneder ikke kan holde, peger virksomheden på eksterne fejlkilder, det DSB selv kalder ’disruptions’ i stedet for at påtage sig ansvaret og indrømme, at de tog fejl. Et godt eksempel på ansvarsfraskrivelse. Vi vil gerne takke de mange medlemmer, der med løbende beretninger om forholdene i DSB har leveret mater iale til denne kommentar. Skulle I ligge inde med flere gode eksempler hører vi gerne derom. MAJ 2016 • JERNBANE TIDENDE • 21


Medlemsmøder I løbet af maj havde forbundsledelsen indbudt til medlemsmøder flere steder i landet. Her fik medlemmerne mulighed for at møde forbundsledelsen og høre nyt om aktuelle sager og problemstillinger. Tekst & Fotos: Carsten Jokumsen De fremmødte medlemmer fik en grundig indføring i de seneste politiske problemstillinger og de udfordringer, som forbundet står overfor på dansk og europæisk grund. I den ofte komplekse verden af konkrete virksomhedstiltag blandet med politiske beslutninger på både nationalt og europæisk niveau, kan det være svært at vide, hvilken indflydelse den enkelte selv har på de individuelle arbejdsforhold, hvilken indflydelse forbundet har og hvilke beslutninger og regler, der virker hen over hovedet på både den enkelte og fagforeningen. Det står klart efter medlemsmødet i Middelfart.

Ingen rettighedsbeskyttelse

Det var tydeligt at høre, at de største frustrationer kommer af de mange store omvæltninger, som ingen tilsyneladende gør noget ved. Forbundsledelsen forsøgte efter bedste evne at belyse, hvorledes forbundet gør sin indflydelse gældende på politiske beslutninger, men særligt det, at lov-

Forbundsformand Henrik Horup orienterede om de store politiske linjer og de internationale udfordringer. 22 • JERNBANE TIDENDE • MAJ 2016

Forbundsledelsen forsøgte efter bedste evne at belyse, hvor­ledes forbundet gør sin indflydelse gældende på politiske beslutninger givningen tillader, at overenskomstansattes arbejdsvilkår kan handles til lavestbydende i en udbudssituation, er svært at forstå. Dansk Jernbaneforbund forstår heller ikke, at politikerne ikke er interesserede i at beskytte arbejdstagernes rettigheder bare en lille smule. Selv de rettigheder som tjenestemænd tog for givet er under et konstant pres, og som forbundsformanden redegjorde for, så er der ingen - hverken politikere eller arbejdsgivere, der ønsker at stå ved de løfter som tidligere generationer har givet hinanden håndslag på. Udsigten til flere udbud indenfor jernbanesektoren er en af de ting, der

Forbundsnæstformanden orienterede bl.a. om samarbejdet med virksomhederne og sikkerhedsarbejdet på jernbaneområdet.

kan give grobund for stor usikkerhed for medlemmerne. Især fordi det seneste eksempel på udbud til ISS netop har vist, hvor uigennemtænkt hele processen er.

God snak og tid til individuelle sager

På medlemsmødet i Middelfart samt i samtaler med de få tilmeldte medlemmer til medlemsmødet i Valby, som af samme årsag blev aflyst, var der tid til både en generel overordnet snak med medlemmerne samt drøftelser om enkeltsager. Forbundsledelsen fandt dette meget givende, og håber at i hvert fald de fremmødte fik noget ud af mødet. Det er klart at ikke alle synes at alt er godt, og at forbundet også har sin del af ansvaret for at visse ting er gået galt. Dette har forbundsledelsen noteret sig, og der vil blive set på både konkrete sager og de overordnede linjer. Det er netop formålet med at mødes med medlemmerne ansigt til ansigt. Der skal være plads til både ris og ros, og der bliver lyttet til begge dele.

Forbundshovedkassereren orienterede om arbejdsmiljøindsatsen.


Forbundsformanden Henrik Horup er formand for Min A-kasse. Her leverer han den mundtlige beretning.

De delegerede stemmer. Fra venstre er det forbundshovedkasserer Kirsten Andersen, Jørn Nicolaisen samt Søren Max Kristensen.

De delegerede fra Dansk Jernbaneforbund ses her sammen med den genvalgte formand. Fra venstre er det forbundshovedkasserer Kirsten Andersen, områdegruppeformand Banepersonale Banedanmark Carl D. Petersen, områdegruppeformand LPO DSB Søren Max Kristensen, forbundsformand Henrik Horup, forbundsnæstformand Preben S. Pedersen samt områdegruppeformand SPO DSB Jørn Nicolaisen.

Delegeretmøde i Min A-kasse Den 3. maj blev der afholdt delegeret­ møde i Min A-kasse. Det blev afholdt i DGI-byen, og 72 delegerede var mødt op til et møde, hvor både status og frem­tiden var lys. Formanden konstaterede fra talerstolen, at ”det kører på skinner”.

gang og er på den anden side af endnu en vellykket fusion. Ja, man kan ligefrem sige, at det kører på skinner,” sagde forbundsformand Henrik Horup fra talerstolen,, da han i sin egenskab af formand for Min A-kasse indledte mødet med beretningen. ”Vi ser lyst på fremtiden og tør godt have ambitioner for Min A-kasse trods en tid med stadig større konkurrence, stigende IT-udgifter og et stadigt tungere bureaukrati,” slog han fast. Det er ikke sådan at en veloverstået fusion nu betyder at Min A-kasse kan hvile på laurbærrene, flere forbund og faggrupper har vist interesse i et samarbejde, så det vil der blive kigget på de kommende fire år.

Godkendt regnskab og genvalg til alle Af Maria Hamilton & Carsten Jokumsen Der var ikke meget drama over delegeretmødet i Min Akasse, der på vanlig vis blev afviklet af uden forhindringer af nogen art. ”Status er, at det går rigtig godt. Vi har medlemsfrem-

Herefter blev regnskabet fremlagt og enstemmigt godkendt af de delegerede, der ikke fandt anledning til at kommentere meget på tallene. Der var heller ikke nogen der tøvede med at genvælge både formand og bestyrelse i Min A-kasse. Det betyder også at forbundsformand Henrik Horup fortsat sidder i formandsstolen for Min A-kasse - også de næste fire år.

MAJ 2016 • JERNBANE TIDENDE • 23


Stationspersonalet

KÆMPER samlet videre

Torsdag den 28. April 2016 var tillidsmændene i Stationspersonalets Områdegruppe DSB & DSB Vedligehold samlet til tillidsmandsmøde. Der blev kigget tilbage på fire hårde år, og vigtigheden af det faglige sammenhold blev under­ streget. Områdegruppeformand Jørn Nicolaisen fremlægger beretningen. Tekst og fotos: Carsten Jokumsen Områdegruppeformand Jørn Nicolaisen kom i beretningen ind på de begivenheder, der havde fyldt meget i de mellemliggende 4 år siden sidste ordinære tillidsmandsmøde. Det var især: • Stationsbetjentuddannelsen • Effektiviseringstiltag (Sundt DSB) • Sammenlægninger (datterselskaber & moderselskab) • Udbud af serviceopgaver (fra DSB)

Stationsbetjentuddannelsen

En ny kompetencegivende stationsbetjent uddannelse er blevet drøftet gennem hele perioden. Områdegruppen har hele tiden kæmpet for at sikre en kompetencegivende grunduddannelse afsluttet med prøve og svendebrev, der ville give den enkelte mulighed for job, også i konkurrerende virksomheder. Der er nu etableret en stationsbetjentuddannelse i offentligt regi, og uddannelsen er godkendt af både Undervisningsministeriet og Trafikstyrelsen. Det er også en uddannelse, som DB Cargo allerede anvender. Hold to starter efter planen til oktober. DSB har givet tilsagn om et elev-pilothold i samarbejde med DB Cargo, således at også Stationsbetjentene i DSB kunne få glæde af uddannelsen. Her kunne Jørn Nicolaisen ikke skjule sin skuffelse over, at DSB endnu ikke internt havde kunnet afklare dette endeligt.

Effektiviseringstiltag

24 • JERNBANE TIDENDE • MAJ 2016

Ved sidste tillidsmandsmøde i 2012, var DSB i en historisk krise. Problemerne skyldtes især engagementet i datterselskabet DSBFirst, der bl.a. drev trafikken på Kystbanen. De ildevarslende regnskaber havde fået DSB til at indføre øjeblikkeligt ansættelsesstop, samt stop for al yderligere udenlandsk engagement. Strategien var derfor med tiden at rulle datterselska-


berne tilbage til moderkoncernen, for derved at høste stordriftsfordelene, IFO projektet og de medfølgende organisationsændringer blev ligeledes sat i værk. På den baggrund gav hovedbestyrelsen forbundsledelsen mandat til at forhandle en aftale under forudsætning af at der ikke ville ske afskedigelser eller lønnedgang. Stationspersonalet bakkede solidarisk op om dette. Der blev iværksat en række effektiviseringstiltag, hvor det bærende princip var at gennemføre nødvendige besparelsesinitiativer uden afskedigelser blandt de berørte medarbejdergrupper. For stationspersonalet skulle der effektiviseres for 30 mio. kr. i 2012. 2012-2014 blev en hård periode med nedskæring på service og personale. En lind strøm af organisationsændringer, justeringer, tilpasninger og udviklingsprojekter. I 2015 var situationen forbedret, men Stationspersonalets Områdegruppe påpegde, at der bag resultatet ligger mange historier om afsavn, dårlig behandling, stress mv.

Sammenlægninger

De seneste fire år har været præget af mange omvæltninger for stationspersonalet. Først blev en stor gruppe stationsbetjente overdraget fra DSB S-tog til DSB 1. juli 2012. Siden blev DSB S-toh fusioneret med DSB i maj 2013. I september 2014 blev DSBs klargøringsmedarbejdere overdraget til DSB Vedligehold, og i december 2014 blev det beslutte at sammenlægge SPO DSB og SPO DSB Vedligehold. I december 2015 var det så DSB Øresunds tur til at blive fusioneret med DSB, og stationspersonalet blev overflyttet til DSB Vedligehold. Med den nu et år gamle struktur betød det at al stationspersonale i DSB og datterselskab var samlet i én områdegruppe: SPO DSB.

Udbud af serviceopgaver

DSB startede sine overvejelser om at udbyde serviceopgaver i december 2013. Efter en langstrakt proces var der den l. oktober 2015 driftsstart for ISS, som vinder af første udbudsrunde. Her kunne Jørn Nicolaisen ikke lægge skjul på at hele forløbet har været utroligt belastende for personalet. Alene usikkerheden gennem det langstrakte forløb havde givet frustrationer, og der har været en række eksempler på kraftige stress påvirkning blandt medarbejderne. Medarbejderne presses stadig benhårdt og der er ikke den store tilfredshed at spore blandt de virksomhedsoverdragne og udlånte medarbejdere. En har allerede sagt op og flere tjenestemænd har fortrudt deres accept af udlån. Alle stationspersonalets indikationer fra driften viser tydeligt, at der ikke er tale om samme kvalitet som før udbuddet. Stationspersonalets konklusion var klar. DSBs påstand om samme kvalitet for færre penge holder ikke.

Kampen fortsætter

Beretningen og den efterfølgende debat viste tydeligt, at stationspersonalet ikke har givet op. De kæmper videre, men det er en personalegruppe, der i DSB føler sig både trådt på, dårligt behandlet og presset til det yderste.

Forsikrings­tillidsmand tgf Kim Thomsen, Struer

Forsikrings­ tillidsmanden – Et portræt Kim Thomsen er togfører i DSB stationeret i Struer, og så er han også forsikringstillidsmand. Han har været ansat i DSB siden 1991 og havde 25 års jubilæum den 1. februar 2016. Karrieren som forsikringstillidsmand startede i januar 2004. Af Carsten Jokumsen Foto: Tjm Forsikring I starten handlede det for Kim Thomsen om at få nogle personlige udfordringer, og bibeskæftigelsen har givet mange gode oplevelser gennem årene. Som Kim Thomsen pointerer, så er der en række lighedspunkter mellem de to jobs. Man møder ’kunder’ både i toget og når der tegnes forsikringer. Det særlige ved at være firsikringstillidsmand er at ’kunderne’ også er Kims kolleger. Kim Thomsen er regionsleder for Tjenestemændenes Forsikring. Det betyder, at han også har kontakten til 9 forsikringstillidsmænd i regionen, som han hjælper med alt fra computerproblemer til forsikringsspørgsmål. Kim Thomsens far var også togfører samt forsikringstillidsmand i Struer, den historie har naturligvis ført en række sjove episoder med sig gennem årene, hvor forsikringskunder både har været i berøring med Kim Thomsens far og nu Kim selv. Forsikringsområdet har udviklet sig meget siden Kim Thomsen startede. Tilbage i 2004 foregik alt stadig på papir, der efterfølgende skulle sendes til København for at blive tastet ind i de elektroniske systemer. I dag foregår det arbejde ude hos kunden, hvor forsikringstillidsmændene arbejder direkte i systemerne. Der hvor Kim Thomsen som forsikringstillidsmand føler at han virkelig gør en forskel, er i de situationer, hvor folk får brug for forsikringsselskabet. Når det sker, er det en fornøjelse at være med til på en meget praktisk måde at hjælpe kunderne gennem en vanskelig og til tider belastende situation. MAJ 2016 • JERNBANE TIDENDE • 25


@

Af Lone Kaczmareck

Har du fået ny arbejdsgiver i 2015?

Ferieåret og kalenderåret følges ikke ad

Hvis du har skiftet arbejde og arbejdsgiver i 2015, skal du være opmærksom på at du formentlig ikke har optjent fuld løn under din ferie. Du skal i stedet søge om at få dine feriepenge udbetalt fra FerieKonto, som du finder på Borger.dk

26 • JERNBANE TIDENDE • MAJ 2016

Arbejdsløs og modtaget understøttelse fra A-kasse

Har du været arbejdsløs – og modtaget arbejdsløshedsdagpenge i 2015 skal du kontakt A-kassen – også selv om du nu er i arbejde. Hvis du er berettiget til feriedagpenge fra A-kassen, vil det gerne være på samme sats som de dagpenge du fik.

T

Sommeren nærmer sig – og forhåbentlig med masser af sol og varme, så vi kan få ladet vores vintertrætte batterier op. Jeg har, som masser af andre danskere, selv lige brugt min restferie, inden det nye ferieår starter 1. maj 2016. Hvis der har været ændringer i din ansættelse eller hvis du skal til udlandet, er der nogle ting du skal være opmærksom på.

S

Sommersol, feriepenge og forsikringer

I Danmark er ferieåret forskudt fra kalenderåret. Ferieåret går fra den 1. maj til den 30. april, det vil sige, på tværs af et kalenderår – mens de feriedage og feriepenge du har til gode, har du optjent i et enkelt kalenderår fra 1. januar til 31. december året før. Det betyder, at den ferie du skal til at bruge til sommer, er ferie du har optjent i 2015. Hvis du er nyansat, har skiftet arbejde eller er forhindret i at holde ferie på grund af sygdom, skal du være ekstra opmærksom på, at du får søgt om de feriepenge du har opsparet.

§ TUR

D

t for en arbejd Har du været ud sa behandler Mikael arbejdsskadesags ds un rb efo an nb Jer 13 2514. Husk at kl 9-16 på tlf.: 36 ge da er hv – n se Kristen t rhedsrepræsentan orientere din sikke

gsbehandler Arbejdsskadesa Mikael Kristensen Tlf.: 3613 2514 k E-mail: mk@djf.d

N

n esagsbehandlere nsk da eller arbejdsskad til g eskade, så rin

Socialrådgiveren Lone Kaczmarek Tlf.: 3613 2513 E-mail: lk@djf.dk

A

re muligt at konber vil det igen væ em pt se 1. ed m Fra og aktoplysninger dgiver. Se nye kont lrå cia so ts de un dende. takte forb mer af Jernbane Ti eller i næste num på hjemmesiden

R

ren

ve Spørg socialrådgi

Sygdom Hvis du er syg og ikke har mulighed for at afholde din ferie, kan du søge udbetaling Danmark om at få udbetalt dine feriepenge. • Gammel ferie: Feriepenge for ferieåret 1. maj 2015 til 30. april 2016. Du kan søge om dine feriepenge frem til d. 30. september 2016 og du skal kunne dokumentere hvorfor du ikke har kunnet afholde din ferie. Du skal endvidere ære opmærksom på, at såfremt du modtageroffentlige ydelser som fx kontanthjælp, vil dine feriepenge blive modregnet som en indtægt • Ny ferie: Feriepenge for ferieåret 1. maj 2016 til 30. april 2017. Hvis du er sygemeldt og i arbejde og ikke kan - eller vil afholde din ferie, har du krav på erstatningsferie Hvis du er ude i længere sygdomsperiode, kan du søge om at få lov til at afholde ferie. Det er Jobcenteret der skal give tilladelse til at du holder ferie (også selv om du får fuld løn)


§§ Sygeforsikring

• Det gule sygesikringsbevis dækker kun i Danmark • Det blå sygesikringskort dækker i EU samt Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, men vær opmærksom på, at ikke alle lande på Balkan er med i ordningen. Du skal være statsborger i Danmark eller i et af de lande, som er med i ordningen, for at du er omfattet af reglerne. Der er dog særtilfælde. Du skal selv kontakte borgerservice i din kommune for at finde ud af, om du er omfattet af reglerne. Det Blå Sygesikringskort er gratis, det gælder i 5 år og du kan søge om det på Borger.dk. Hvis du allerede har kortet, kan du tjekke udløbsdatoen på nederste linje på forsiden af kortet. • Rejseforsikring er vigtig, hvis du skal holde ferie, i et land der ikke er dækket at det blå sygesikringsbevis, skal du tegne en særlig rejseforsikring. Denne forsikring kan du tegne hos dit forsikringsselskab eller hos rejsebureauerne. Vær opmærksom på, at du ikke dobbelt forsikre dig – og start med at tjekke om du er dækket i dit almindelige forsikringsselskab.

Tjek reglerne

For både det blå sygesikringsbevis og for rejseforsikringen er du nødt til selv at orienterer dig på Borger. dk eller på policen om, hvordan du er forsikret og hvordan du skal forholde dig, hvis du får brug for lægehjælp på rejsen.

ARBEJDSSKADE

BAROMETER 10.014.852,00 kr.

2015

2016

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2015 medlemmer til arbejdsskade­ erstatninger for et samlet beløb på 10.014.852,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 64.203,- pr. måned. Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 9. maj 2016: Medlemmer

Erstatningstype Tilkendt tilskadekomstpension

9

Erhvervsevnetab (kapital)

1

Erhvervsevnetab (løbende)

Kapitalerstatning

Løbende erstatning

0,00

2.413.496,00 4.621,00

Behandlinger 13

Varigt mén

878.278,00

Privat forsikring

Vigtige adresser:

3

Via advokat

På www.borger.dk kan du få meget mere information og finde alle relevante links vedr. feriepenge og Udbetaling Danmark.

2

Svie smerte tabt arbejdsfortjeneste

www.min-a-kasse.dk kan fortælle dig mere om ferieregler hvis du fx er jobsøgende.

3.918.817,00 kr.

536.962,93 14.345,00

Anden erstatning/ godtgørelse 1

Asbest aftale

75.735,00 3.918.816,93

4.621,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

MAJ 2016 • JERNBANE TIDENDE • 27


PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Poul Erik Christensen Turkisvej 61, 5210 Odense NV Telefon 20 95 36 37 dj.pens@talnet.dk Kasserer: Lone Agri Telefon 22 41 89 67 agri1947@gmail.com

Journalist: Uffe Skov Pedersen Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde Telefon 75 13 16 58 Uffesp@bbsyd.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen. Deadline for næste nummer: Fredag 15. juli 2016..

VIGTIGE DATOER • Onsdag 29. marts 2017: Sektionen fejrer sin 100 års fødselsdag i Fredericia. Mere om annoncering senere. 28 • JERNBANE TIDENDE • MAJ 2016

Banedanmark:

Pensionister får brev om opsigelse af fribefordring DSB har igangsat udsendelsen af breve til de resterende 781 pensionister, der er pensioneret fra Banedanmark. Brevet er en opsigelse af frikortet for pensionister. De bestående frikort er gældende frem til den 31. oktober 2016. Hvorefter det skal tilbagesendes til DSB senest den 10. november. 2016. Forbundet har udtaget stævning mod opsigelserne. Vi afven­ ter afgørelsen, og håber den falder ud til vores fordel. Bemærk! Dette gælder ’kun’ pensionister, der er pensioneret fra Banedanmark.

Fotokonkurrence Af Uffe Skov Pedersen Selv om vi på den sidste fotoopgave endte på et sidespor, var der alligevel mange korrekte løsninger. Blandt andet fra Kurt Thingskov Larsen, Tommerup. Navnet på stationen er Knarreborg på strækningen Tommerup – Assens. Undertegnede har selv funderet lidt over navnet Knarreborg St. så tæt på Tommerup by. Det har lkf. Kent Vestessen heldigvis en forklaring på med ordene: ”Mit løsningsforslag er et billede fra Tommerup, ikke at forveksle med Tommerup Stationsby (Tp) beliggende på hovedlinjen Middelfart – Odense, med Knarreborg Station (Kg) på billedet. Man kunne ikke og kan stadig ikke have to eller flere standsningssteder med samme navn, så man valgte stationsnavnet Knarreborg til stationen i Tommerup, der på anlægstidspunktet blot var en landsby. Navnet Knarreborg stammer fra en større gård på stedet, og byen

blev tidligere også kaldt Knarreborg. Andre steder har man valgt at tillægge landsdelnavn til stationsnavnet, for eksempel Døstrup Himmerland og Døstrup Sønderjylland.” Den nye konkurrence billede er endestationen på en nedlagt jernbane. Har du et bud på det rigtige svar, skal det sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller til uffesp@bbsyd.dk senest 15. juli. Der trækkes lod blandt de rigtige besvarelser om to flasker god rødvin. Fotografens navn er Kent Vestesen.


40 års jubilæum – Som Pensionist Pensioneret togfører Poul Magnussen er trods sine 95 år et livsstykke, der kan berette om mangt og meget fra sine år hos DSB. Nu er han tæt på at kunne fejre 40 års jubilæum som pensionist. Af Uffe Skov Pedersen På en smuk og solrig februardag med en isende kold vind byder pensioneret togfører Poul Magnussen velkommen til Vejen stationsby. På sit lune kontor, hvor der er dækket op med kaffe og kage til dagens gæst fra Jernbane Tidende, fortæller Poul om et langt liv og starter med en udflugt til Odense Jernbane Museum sammen med sine børn. Hvert år giver børnene ham en udflugts- og oplevelsesdag på fødselsdagen. Et år gik turen til Odense Jernbane Museum. Under rundvisningen på museet når de frem til en af de gamle passagervogne med et udvendigt gangbræt, der blev brugt under billetteringen. Togføreren gik den gang udvendigt på toget på det gyngende gangbræt under kørslen og bankede med billettangen på vinduet ind til passagerne, der åbnede vinduet og rakte billetten ud til togføreren. ”Det var sådan, jeg billetterede i min første dage som togfører”, fortæller Poul og overrasker både sine børn og en af de ansatte.

Tilfældigt møde

Mit besøg hos den nu 95årige Poul Magnussen startede tilfældigt i Intercitytoget til Esbjerg. Under dagens billettering blev det hurtigt til en snak om mangt og meget. Jeg har lige købt en ny bil fortæller Poul og afslører stor veltalenhed og en skarp hukom-

melse. Inden toget ankom til Vejen, hvor Poul bor, var aftalen om et interview kommet i stand. Senere via sin mail tilbyder Poul at hente undertegnede i sin bil på Vejen station.

Der kunne ikke siges nej

Poul er født i Dynt ved Broager i Sønderjylland i 1921og startede i Vrå som portør i 1942, og han nåede at rangere i Grindsted, inden han i 1946 kom på jernbaneskole og startede som togbetjent i Esbjerg i 1946. Siden fik han mange andre stationer som hjemstation i en lang og afvekslende karriere. Det var i en tid, hvor man ikke blev spurgt, om man ønskede at skifte station. Det var et slavisk system. Godt nok blev man spurgt, men ønskede man at forfølge en karriere var der ikke plads til at sige nej, og familien måtte den gang følge med. Det måtte Poul også, da De Sydfynske Jernbaner i 1949 blev overtaget af DSB. Senere rykkede karrieren til Helsingør, hvor titlen blev udskiftet til pakmester i perioden fra 1. november 1956 til 1. juni 1961 i Helsingør. Fra sin tid som pakmester i Helsingør husker Poul en lille historie. Der var en del snobberi. - Vi havde blandt andre en fin lille mand, der rejste på 1. kl. og som altid klagede over kulde, støj og meget andet. Jeg spekulerede tit over, hvad han i grunden lavede: En dag i Daells Varehus, så jeg, at han ekspederede sokker i herreafdelingen!

En god tid

Det blev også blandt mange andre steder til et ophold på Nørrebro station, inden han i 1977 i en alder af 56 år på grund af en arbejdsskade nødtvunget måtte gå på pension. Det husker han som en hård tid. Men arbejdet hos DSB husker han som en god tid. - Jeg har haft det godt, jeg har haft mange spændende år og mange gode

Poul Magnussen kan snart fejre 40 års jubilæum - som pensionist. kolleger. Som et eksempel på en arbejdsdag i 1946 fra Esbjerg, fortæller han: - Det kunne starte en fredag kl. 5.40 med et godstog Esbjerg-Holstebro med cirka 17 godsvogne med stop ved næsten alle stationer. Personalet var togføreren, pakmesteren, et par togbetjente og også et par ”bremsere”. Pakmesteren havde travlt med at sortere i stakken af fragtbreve i forhold til de enkelte godsvogne og stationer. Togføreren orienterede sig om rangering af vogne for sikker og hensigtsmæssig placering. - Mange af vognene var gamle og uden trykluftbremse. På godsvognene var der såkaldte bremsekupeer med skruebremse, hvor de medfølgende ”bremsere” skulle tage ophold under kørslen og anvende skruebremsen på signal fra lokomotivføreren.

Meget belevne og noble

Også i dag er Poul en glad bruger af toget, og på spørgsmålet om, hvordan han oplever togpersonalet i dag i forhold til hans tid som aktiv, falder der kun rosende ord: - De er meget veluddannede, påklædningen er en fornøjelse at se på. Alt virker så perfekt, højtalerudkaldene er nemme at høre og forstå, og i forhold til min tid er personalet mere opmærksomme i dag. I sær det kvindelige personale har Poul et godt øje til. - I min tid ved banen var der næsten kun mandlige togfører, og jeg er sikker på, at det også den gang ville have været et plus med kvindelige togfører. slutter Poul samtalen og fortæller på falderebet, at han også har haft egen køreskole, at han har sunget i kor, at han har spillet musik, at han skriver digte… MAJ 2016 • JERNBANE TIDENDE • 29


PENSIONISTSEKTIONEN

Pensionistkursus i Svendborg:

Pensionistkursus er et tilløbsstykke Dansk Jernbaneforbund afholder årligt to pensionistkurser for medlemmer af Pensionistsektionen. Det er to kurser, der er rift om. Hver gang må sektionen afvise langt flere medlemmer end der er plads til. Tekst og foto Uffe Skov Pedersen Sektionsformand og mødeleder Poul Erik Christensen fortæller, at alle pensionister er velkomne, men at pensionister, der ikke har deltaget i pensionistkursus tidligere, har første prioritet. De overskydende pladser gives til de ansøgere, for hvem det er længst tid siden de sidst var af sted. Til det første kursus 2016, marts, var der 36 ansøgninger fra pensionister, der ikke har været med tidligere. Dagen før kursets start indløb der et afbud og den ledige plads blev tilbudt Erik Hansen, der var lokalformand for Svendborg lokalforening i 15 år: - Jeg har været med 3- 4 gange før fordelt over mange år. Det er godt at komme ud, så man ikke taber tråden eller sidder og visner hen der hjemme. Erik Hansen på 83 år forventer ikke at hente så meget nyt. - Jeg kan det meste i forvejen, men jeg holder meget af det sociale samvær, at hilse på gamle kolleger. Det er et virkelig godt hotel med eminent forplejning, så der er ingen grund til at blive hjemme, og det var da også konen, der opfordrede mig til at søge kurset tidligere på året. Kurserne afholdes med et om foråret og et om efteråret. Tilmeldingen sker via annoncering i Jernbane Tidende.

Omfattende program

Programmet på kurset er omfattende og varieret og løber over tre dage. Del30 • JERNBANE TIDENDE • MAJ 2016

tagerne skal selv komme til Odense Banegård, hvorfra der er bestilt bustransport til Svendborg. Første dag er Dansk Jernbane­ forbunds socialrådgiver Lone Kacz­ mareck på programmet efter frokosten. Lone er ny socialrådgiver for Dansk Jernbaneforbund og det er ikke alle emner, hun er 100 procent inde i endnu. - Og det kommer jeg nok aldrig, forklarer hun deltagerne. Socialrådgivning er et omfattende område, og der kommer hele tiden ændringer til de eksisterende regler og love. De regler jeg arbejder ud fra i dag kan være ændret om fem år, ja måske allerede om tre år. Hun opfordrer deltagerne til at afbryde med spørgsmål undervejs. Det gør debatten mere levende, pointerer hun. Og spørgsmålene er mange og omfatter blandt meget andet pensionsforhold. Reglerne er ikke de samme for tjenestemænd og overenskomstansatte, og hun pointerer, at man ikke kan sammenligne sine pensionsforhold med naboens. Forudsætningerne kan være meget forskellige selv om vilkårene

Kursisterne er klar til dagens program.

Erik Hansen var heldig at komme med på et afbud. tilsyneladende ser ens ud i en hurtig sammenligning. De to timers oplæg fra socialrådgiveren er hurtigt brugt. Efterfølgende har de enkelte deltagere mulighed for at kontakte Lone med personlige spørgsmål i enerum. Efter aftensmaden er tiden sat af til socialt samvær og humøret er godt: Snakken er i hvert fald livlig og intens.

Dag to og tre

Dag nummer to har tre emner på programmet. Forhenværende folketingsmand Kaj Stillinger fortæller om sine 8 år som medlem af Folketinget. Han beretter om arbejdsgange i Folketinget og om kolleger med en snert af humor og kommer med både krasse og rosende kommentarer til folkestyret. Inden frokost fortæller en repræsentant fra Dansk Jernbaneforbund om situationen netop nu. Denne gang var det faglig sekretær Per Helge Christensen, der tegnede fremtidens muligheder op. Efter frokost bød dagens program på den obligatoriske udflugt i den nære omegn. Sektionsformand Poul Erik Christensen roser altid sig selv


Kurt Hansen for den gode kontakt, han har til vejrguderne. Men denne dag var der åbenbart en kurre på tråden – solskinnet blev erstattet med gråvejr. På tredjedagen fortalte sektionsformand Poul Erik Christensen om situationen i sektionen netop nu og om de udfordringer, fremtiden byder på. Et centralt emne, der blev lyttet intenst til var fribefordringens usikre fremtid. Den bedste måde at følge udviklingen på dette felt er at holde sig orienteret via sektionens hjemmeside: www.djf.dk

Afslutning

Kurset sluttede med frokost på tredjedagen, og det var tilfredse og ikke mindst mætte deltagere, der tog bussen til Odense station. Så langt skulle Erik Hansen, 83 år, dog ikke. Han kunne se hjem fra sit værelse på hotellet. Som sagt var det tredje eller fjerde gang han deltog på et pensionistkursus: - Det var et dejligt gensyn, forklarer Erik Hansen og reflekterer lidt over sin høje alder. Jeg tænker i det daglige aldrig på, hvor mange eller få år jeg har tilbage. Jeg tror, at vi mennesker i løbet af livet modnes til at erkende den alder, man har. Sådan har jeg altid haft det.

Forbundsledelse manglede Endnu en ny deltager på pensionistkurset: Kurt Hansen, 64 år, pensioneret stationsbetjent, tillidsrepræsentant samt underviser i Dansk Jernbaneforbund gennem 10 år. - Mit mål med at deltage i Svendborg var at møde gamle kolleger og lære nye at kende, og alene det var en særdeles god oplevelse. Det var dog begrænset, hvad jeg kunne få med hjem af ny oplysninger fra kurset, men det var heller ikke mit primære ønske. De basale elementer i kurset og forløbet over de tre dage i Svendborg er Kurt Hansen mere end tilfreds med, men han er kritisk over for, at forbundet kun var repræsenteret ved en ansat, den faglige sekretær Per Helge Christensen. - Det er ikke en kritik af Per Helge, hans indlæg fejlede ikke noget, men en af de tre ”folkevalgte”, der vælges på kongressen, eksempelvis forbundsformand Henrik Horup, burde møde op. Det er dem, der kan komme med de politiske udmeldinger! - Pensionisterne har kun lejlighed

til at møde en repræsentant fra Dansk Jernbaneforbunds ledelse tre gange om året: De to pensionistkurser i Svendborg og det årlige sektionsmøde. - Vi må ikke glemme, at pensionisterne repræsenterer et anseligt antal af forbundets medlemmer, og også derfor bør ledelsen sætte et kryds i kalenderen ud for de nævnte arrangementer. Jeg vil komme med en venlig opfordring til, at Dansk Jernbaneforbund næste gang møder op med ”giraffen”. Det vil aftvinge respekt. Anderledes positiv var Kurt Hansen overfor udflugten med bus. - Det var en meget interessant tur. Vi blev guidet af en dygtig fortæller, og det var spændende at se Sydfyn. Men jeg må have misforstået noget. Jeg forstod på oplægget, at vi ville gøre holdt ved mange flere seværdigheder undervejs, men det ville selvfølgelig også have forlænget turen med flere timer. - For at reparere på det, vi ikke fik set så grundigt, er vi tre deltagere, der har aftalt at lave vores egen tur til Sydfyn til sommer!

Godt at møde kolleger igen På spørgsmålet om årsagen til, at han deltager i Pensionistkurset i Svendborg, fortæller pensioneret lokomotivfører Georg Kristensen, 63 år, at han kommer på anbefalinger fra pensionister, der har deltaget Svendborg: Det er godt og udbytterigt! Han blev pensioneret i september 2015: - Som aktiv mødes man jo med kolleger hver dag, men pludselig er man uden de faste sparringspartnere. Så er det godt at mødes med ligesindede på et kursus og høste af deres erfaringer som pensionist. - Jeg har fået mange gode input på både det sociale område og pensionsområdet, fortæller George Kristensen,

om det indlæg socialrådgiver Lone Kaczmarek kom med på kursets første dag. - Hun kom rundt om mange ting, som jeg kan bruge fremover. Især vil jeg gøre brug af de anbefalinger, hun kom med om at udnytte de hjemmesider, der vedrører både de sociale områder og pensionsområderne.

Georg Kristensen

Georg Kristensen roste Lone Kaczmarek: - Hun havde godt fat i sit stof. Det kan dog høres, at hun er ny på et stort og kompleks område. Det er ikke noget, man lærer på blot en dag! Og det er en lovgivning, der ændrer sig hele tiden. Fribefordring var også et emne på kursets: - Jeg blev lidt skræmt over de meldinger vi fik. Jeg tror ikke, at frikortet i årene fremover vil være en selvfølelighed. Jeg har kontakt med kolleger, der har været pensioneret i 25 år. De har svært ved at tro mig, når jeg fortæller om forholdene ved DSB i dag. MAJ 2016 • JERNBANE TIDENDE • 31


PENSIONISTSEKTIONEN

Pensionistkursus i Svendborg:

Få hjælp af hjemmesider En af førstegangs deltagerne på pensionist kurset i Svendborg var pensioneret togfører Jan Niemann, 59 år, der kom til Svendborg for at høre om pension og få et bredere

indblik i de muligheder en ny pensionist har. - Det var den primære årsag til, at jeg tilmeldte mig kurset. Og Jan var godt tilfreds med udbyttet:

- Socialrådgiver Lone Kaczmarek kom ind på mangt og meget i sit oplæg, jeg kan bruge videre. Eksempelvis fortalte hun om flere hjemmesider, jeg ikke var nok opmærksom på. Jeg

Ny socialrådgiver med på pensionistkursus I dagene 11-13 marts 2016 deltog Dansk Jernbaneforbunds nye socialrådgiver Lone Kaczmarek for anden gang på et pensionist­ kursus i Svendborg. Hun tog til Svendborg for at fortælle om den sociale lovgivning og de pensions forhold, der vedrører især pensionister.

Tekst og foto: Uffe Skov Pedersen I sit daglige arbejde for Dansk Jernbaneforbund står socialrådgiver Lone Kaczmarek til rådighed for både aktive medlemmer og pensionister. Jernbane Tidende talte med Lone Kaczmarek i Svendborg for blandt andet at høre lidt om, hvordan hun i det daglige kan hjælpe sektionens pensionister og fortælle om samspillet mellem pensionister og den sociale rådgivning. - Første gang jeg var med til et pensionistkursus, var min viden om emnet begrænset, men nu føler jeg, at jeg er opdateret på mange flere ting. Pensionsområdet og socialrådgivning generelt er kompliceret. Jeg kan ikke være lige skarp på alle felter, men 32 • JERNBANE TIDENDE • MAJ 2016

Socialrådgiver Lone Kaczmarek taler på Pensionistkurset

så undersøger jeg sagen og vender tilbage, hvis jeg får en henvendelse, jeg ikke umiddelbart kender svaret på. Og efterhånden er jeg ved at være rigtig godt med. - Heldigvis har jeg nogle super gode kolleger i Forbundshuset til at hjælpe mig, og vi har et godt samarbejde.

Henvendelser

Hvor ofte henvender pensionister sig til dig for at få hjælp? - I starten var det lidt stille, men nu er det som om at medlemmerne har lært mig at kende og måske tænker de: Hun er god nok! Det gælder både for de aktive og pensionisterne. Sagt på anden vis. Jeg keder mig ikke i mit arbejde, og efter jeg i en lang periode har arbejdet i forskellige kommuner

som blandt andet myndighedssagsbehandler jeg glad for, at jeg igen kan arbejde med et af mit fags kerneområder, nemlig råd og vejledning samt guide dem, der har brug for det, igennem den komplekse sociale lovgivning. Hvad kan du hjælpe med? - Generelt for medlemmer i Dansk Jernbaneforbund plejer jeg at sige, at jeg hjælper fra vugge til grav – og alt der imellem. I forhold til pensionister i forbundet er der flere typer pensioner, jeg skal forholde mig til: Alderspension, svaglighedspension og social kommunal førtidspension. Alderspension er et led i en naturlig proces, mens både svaglighedspension og social førtidspension skyldes


kendte dem i forvejen, men jeg var ikke helt klar over den hjælp, man kan få af eksempelvis atp.dk, borger.dk og tjenestemand.dk. En anden af socialrådgiverens anbefalinger var Ældresagen: - Jeg kendte selvfølgelig Ældresagen i forvejen. Og det er forbavsende meget, man kan få for 250 kr. i kontingent om året af ”juridisk” hjælp og rabatter. Og hjælpen gives også til

pensionister, der ikke er medlem af Ældresagen. Jan Niemann er helt tilfreds med pensionistkurset som helhed: - Jeg har kendt Poul Erik Christensen (sektionsformand, red) fra dengang jeg var tillidsmand, og jeg kan som den gang kun konstatere, at han er en garant for kvalitet. Og så er Svendborg heller ikke en dårlig by at besøge.

en hændelse i arbejdslivet eller i personens eget liv – og kan derfor være følelsesmæssigt sværere for den enkelte at forholde sig til.

- Jeg kan tage rundt og besøger folk, når det er nødvendigt, men det er efter en klar afvejning hver gang. Det kan være en tidsrøver at rejse for meget rundt, men den tid kan også være givet godt ud. I nogle tilfælde kan det hjælpe på en sag, når kommunen opdager at en henvendelse fra et medlem sker i et tæt samarbejde med en socialrådgiver. Er der forskel på den hjælp du kan give til en tjenestemand i forhold til en overenskomstansat? - Nej, der er ikke forskel på den hjælp jeg kan yde, men der forskel på hvilke muligheder der er - og på lovgivningen og dermed er der forskel på processen og resultatet. Så jeg spørger næsten altid, når jeg får en henvendelse, om medlemmet er overenskomstansat eller tjenestemand. Det er vigtigt for mig for at forstå den proces, vi skal i gang med. Ikke at det som sådan har en betydning for den hjælp, jeg kan og vil yde. - Men ud over ansættelsesforholdene er det også nogen gange vigtigt, at jeg kender lidt til den enkeltes baggrund, for at kunne se problemet i en større helhed.

Kontakten

Hvordan kan man kontakte dig? - Det er meget få, der blot møder op i Forbundshuset uden en aftale. Den typiske indledende kontakt foregår enten via en e-mail eller en telefonopringning, men den kan også ske ved, at det er en tillidsmand, der klarer den indledende kontakt. Den efterfølgende kontakt fortsætter oftest via e-mail eller telefon, men det kan også være til et møde hos mig i Forbundshuset. Jeg kan ses med folk i deres hjem, og jeg kan være deres bisidder til et møde hos kommunen. Du kommer vel meget tæt på andre menneskers liv og følelser? - Ja, og for mange er det en overvindelse at bede om hjælp. De skal overvinde en barriere, når de skal henvende sig til en socialrådgiver måske for første gang i deres liv. - Det er vigtigt for mig at møde og forstå hvert menneske ud fra personens unikke situation, da mennesker reagerer forskelligt på den samme hændelse. Og det er vigtigt for mig at pointere, at alt hvad jeg laver altid er i tæt samarbejde med den enkelte. Jeg vil aldrig gøre noget uden, det er aftalt på forhånd. - Jeg stiller min faglighed til rådighed, og det bliver aldrig mig, der tager over. Jeg er en sparringspartner, og jeg har selvfølgelig også tavshedspligt.

Det indledende møde

Kommer du meget rundt i landet?

Sagsforløb

Hvordan kan en sag udvikle sig? - Jeg kan hjælpe, vejlede og rådgive, og jeg kan også fungere som bisidder i eksempelvis i forhold til kommunen. Jeg forklarer den enkelte om den proces, de er i gang med, og hvad den indebærer. Indledningsvis fortæller jeg også om, hvilken hjælp de kan forvente af eksempelvis kommunen. Andre kommer først til mig, når kommunen har truffet en afgørelse, men

Jan Niemann

alle er selvfølgelig velkommen til at kontakte mig, inden de henvender sig til kommunen - Min opgave kan blandt andet være at vurdere, om kommunens afgørelse er truffet på et korrekt grundlag, og om der er grundlag for at klage til kommunen over en del af afgørelsen. Forsøger nogle kommuner at snyde på vægten? - Kommunerne skal følge lovgivningen, men de prøver også grænser af, og det kan være hårdt for den enkelte, der oplever at han eller hun kommer i klemme i systemet. Hvad har ændret sig over tid? - I dag mødes man med en forventning om fra det offentlige, at man som borger langt hen ad vejen selv har styr på tingene, at man så at sige er inde i sin sag. Det er lige som at søge læge. Lægen forventer, at du er aktiv i samtalen, at du stiller spørgsmål, at du ved, hvad du vil. Er der et område, der er mere sårbart end andre? - Ja, det er der, når der skal søges svaglighedspension. Det er svært for mange at erkende, at de ikke længere kan det samme, som de altid har kunnet. Det kan være et kompliceret og meget følsomt emne. I det hele taget er det vigtigt at man som socialrådgiver forstår kompleksiteten i forholdet mellem mennesker og den sociale rådgivning, forstår de forventninger til den hjælp, den enkelte har til systemet og lovgivningen. Og jeg skal forklare, at et resultat ikke altid er givet på forhånd. - En socialrådgiver skal altid huske at møde det enkelte menneske med respekt, nysgerrighed og ydmyghed.

MAJ 2016 • JERNBANE TIDENDE • 33


PENSIONISTSEKTIONEN

Det sker Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf. dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Helsingør Fredag 10. juni skal vi på den årlige skovtur i bus. I år er målet ”Birkegårdens haver” på Midtsjælland med morgenkaffe stop ved Esrum sø, som vi plejer. Tilmelding nødvendig til Karen Andersen eller Ulla Boegh. Fredag 12. august kl. 14.00: Bingo med de sædvanlige gavechecks til Coop som præmier. Bingoplader koster 60,- kr. Røveren er stadig 10,- kr. Der serveres kaffe med hjemmebagt brød. Gratis adgang for medlemmer. Onsdag 31. august holder vi grill-dag. Hver enkelt medbringer selv kød/fisk til grillen, mens klubben sørger for alt tilbehøret inklusive diverse drikkevarer til rimelige priser. Der er opført en ny stor træterrasse udenfor lokalet. Og den skal vi indvie denne dag, så vi håber på sol og varme. Tilmelding til Karen nødvendig senest 12. august af hensyn til indkøb af tilbehør. Ved alle møder serveres kaffe og hjemmebagt brød mod en beskeden betaling (nogle gange er det gratis!). Der sælges lotterier til 10,- kr. pr. lod, hvor gevinsterne er gavechecks som ved bingospillene. Ret til ændringer forbeholdes.

Horsens

Torsdag 2. juni: Ordinært møde. Mandag 13. juni: Endagsudflugt til Tyskland. Indkøbstur med 2½ times ophold i Flensborg. 100,00 kr. pr. person. Gennemføres ved 40 deltagere. Mandag 15. august: 5 dages busrejse til Polens største ø Wolin. Pris 2.995,00 kr. (hvis vi bliver 40 deltager, er der 200,00 kr. rabat pr. deltager) inkl. 34 • JERNBANE TIDENDE • MAJ 2016

halvpension og udflugter med mere. En ferierejse tilrettelagt af Frørup Rejser med mange fantastiske oplevelser i et roligt tempo, med fire overnatninger på det populære Hotel Marina i byen Gmina Miedzyzdroje. Nærmere om tilmelding, betaling og udførligt program. Bindende tilmelding senest 2.juni 2016. Først til mølle princippet. Venner (ikke medlemmer) er velkomne med på rejsen. Torsdag 1. september: Ordinært møde.

Korsør

Torsdag 1. september: Et nyt spændende program venter på jer. Vi starter med Banko.

København

Da der afholdes lukket møde 5. september i København, har vi flyttet vores bustur til august. Tirsdag 9. august: Bustur ud i det blå. Vi mødes på Valby st. kl. 9.00 og kører ud i det blå: På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvor vi skal hen, da vi ikke har hørt fra Valby Busser endnu. Pris 400 kr. pr. deltager. Du/I kan vælge at få tilsendt girokort eller indbetale på vores konto reg.nr. 1551 konto 0 004 189 930. Du/I aftaler med Ellinor, hvis hun skal sende et girokort. Beløbet skal være betalt senest 2. august. Tilmelding til Ellinor på tlf.: 44 94 96 15 senest 25. juli. Mandag 5. september: Der afholdes lukket medlemsmøde i København i Frederiksberg Hallernes Restaurant. Alle relevante medlemmer får tilsendt en personlig invitation til det lukkede møde. Tirsdag 6. september: Kortspil og billard starter op på Gl. Ellebjerg. Torsdag 6. oktober: Som lovet sidste år tager vi igen en tur til Helsingør for at besøge Naverne. Vi mødes på Helsingør st. kl. 10.30 og går til Naverhulen ca. 10-15 min gang. Her får vi navernes historie og efter denne seance får vi navergryde med en øl eller vand til. Pris pr. deltager 200 kr. Tilmelding til

Ellinor på tlf.: 44 94 96 15 senest 29. september.

Lolland-Falster

Søndag 28. august: Vi starter som sædvanlig med fugleskydning på banen ved Marrebæk. Alle - også ikke skytter - er velkomne. Tilmelding til Axel. Tirsdag 30. august: Vi overvejer en sejltur på Nakskov fjord, men alt er i skrivende stund ikke på plads endnu. Nærmere herom i det nye program. Mandag 5. september: Vi starter med bowling. Tirsdag 6. september kl. 14.00: Gennemgang af efterårets program. Max viser film fra tur til USA. Tirsdag 27. september kl. 14.00: Bankospil.

Nordvestsjælland

Tirsdag 14. juni: Tur til Birkegårdens haver. Vi mødes dernede kl. 13.00. Der tages forbehold for mindre justeringer.

Nyborg

Tirsdag 23. august kl. 14.00: Banko! Præmier: Gavekort. Tirsdag 6. september kl. 14.00: Banko! Præmier: Gavekort. Tirsdag 20. september kl. 14.00: Banko! Præmier: Gavekort.

Næstved

Vi holder sommerferie til den 30. september, hvor vi igen starter vores arrangementer op. Til vores arrangementer vil der blive sendt information til vores medlemmer. NB. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Odense

Sommerferie til 12. september. Se eventuelt på hjemmesiden.

Ringsted

Torsdag 16. juni besøger vi Naverhulen i Helsingør: Mødetid Ringsted station kl. 8.10.


JUBILARER

FRIT ORD

Jubilarer Tilmelding senest 9. juni til Tove tlf. 57 61 51 75. Busudflugt i august er ikke på plads endnu, men alle får personlig invitation.

Struer

Hvis der er tilslutning arrangeres en sommerudflugt. Forslag modtages gerne. Nærmere om det senere. Arrangementerne foregår i Aktivitetscentret i Skolegade 5, indgang fra skolegården.

Aalborg

Tirsdag 16. august: Afgang Lindholm station, Nørresundby kl. 8.15 og Rømersvej, Aalborg kl. 8.30. Vi starter mod Lille Vildmosecenteret ved Dokkedal, hvor vi drikker kaffe. En guide vil fortælle om mosen, og vi får set noget af det store udstillingsområde. På de mindre veje via Kongerslev og Bælum tager vi til Bramslev Bakker og spiser varm mad. Videre til Hobro Gasværksmuseum, som vi skal ind og se. Hjemad går turen via Vebbestrup, Rold Skov og Aalborg. Forventet hjemkomst ca. kl. 18.00. Pris 275kr. pr. person, inklusiv bus, kaffe med brød og en lille til halsen, middag med en øl/vand. kaffe/øl/vand på vej hjem. Tilmelding med navn(e) og påstigningssted senest mandag 1. august til 40 75 84 76 eller 98 52 38 71 Tirsdag 20. september: Kim Larsen fortæller om at være kriminaltekniker og om sit arbejde med opklaring af mord. Mere i blad nr. 4.

40 år 2. juli 2016 Banemontør Stefan C.Jaeger, Banedanmark 8. juli 2016 Stationsbetjent Vagn Louis Hansen, DSB Vedligehold 4. august 2016 Stationsbetjent Henrik Vium Pedersen, DSB Århus 7. august 2016 Stationsbetjent Hasse Preben Kær­ gaard Rasmussen, DSB Fredericia 3. september 2016 Assisterende arbejdsleder Jørn Linus Frederiksen, Banedanmark 25 år 1. juli 2016 Lokomotivfører Jan Nielsen, DSB København 4. juli 2016 Stationsbetjent Kim Aagaard Jessen, DSB Kolding 1. august 2016 Banehåndværker Peter Værnholt Olesen, Banedanmark Lokomotivfører Flemming Mai, DSB København Lokomotivfører (Ks) Peter Jarlkov, DSB S-tog Lokomotivfører (Ks) Stig Carlsen, DSB S-tog Lokomotivfører Henrik Geer Bech Vinter, DSB S-tog Lokomotivfører (Ks) Lars Peter Sørensen, DSB S-tog Toginstruktør Sammy Andst, DSB S-tog S-togsrevisor Robert Krøyer Larsen, DSB S-tog Lokomotivfører Søren Ravnsholt Østergaard, DSB S-tog Lokomotivfører Per Johansen, DSB S-tog 7. august 2016 Stationsbetjent Kaare Jacobsen, DSB 22. august 2016 Stationsbetjent Yahya Essabar, DSB Vedligehold 27. august 2016 Lokomotivfører Karin Rusbjerg, Arriva Tog Århus 30. august 2016 Lokomotivfører (Ks) Kurt Erland Sørensen, DSB S-tog

1. september 2016 Togfører Susanne B. Jensen, DSB Esbjerg Lokomotivfører Kurt Granow, DSB Fredericia Togbetjent (F) Frede Skaaning, DSB Odense Lokomotivfører John Dyrhøj, DSB Odense Lokomotivfører Bent Kremmling, DSB Tinglev Lokomotivfører Hans Schøn Merstrand, DSB Århus Lokomotivfører Jan Strandby Kristiansen, Arriva Tog Struer Togfører Martin Juul, DSB København Lokomotivfører (K) Børge Chr. Hansen, DSB Tinglev Lokomotivfører Peter Søby Steffen, DSB Århus Lokomotivfører Torben Marius Petersen, DSB Aalborg Lokomotivfører Hans Ingvard Andersen, DSB Struer Lokomotivfører Adi Marina Jensen, DSB Århus Togfører Flemming Nielsen, DSB Århus Lokomotivfører Jørn Lund Poulsen, DSB Esbjerg 14. september 2016 S-togsrevisor Kim Vielsøe, DSB S-tog 15. september 2016 Lokomotivfører Søren Martin Kwasniak, DSB Fredericia 21. september 2016 Stationsbetjent Thomas Roerslev, DSB Vedligehold

Hjælp! Pensionering og adresseændring Forbundet modtager ikke automatisk be­ sked om flytning og pensionering. Derfor er din hjælp uvurderlig, hvis vi skal sikre at bladet og anden post når frem. Husk derfor at give os besked, hvis du flytter. … og sig til i god tid inden du skal pen­ sioneres, så har Pensionistsektionen et tilbud til dig.

MAJ 2016 • JERNBANE TIDENDE • 35


Magasinpost SMP ID-nr. 42242

BAGPERRONEN Da Trafikstyrelsen i 2011 indførte nye skærpede regler for veterantogskørsel, blev der givet tilladelse til at drive jernbane og/eller kørsel med veterantog for hele 20 veteran­ baner, hvoraf nogle har kørsel på smalspor.

Sommer på spinkle spor Tekst og foto: Jan Forslund Der er altid fest, flag og farver, når de danske veteranbaner i sommerperioden byder velkommen til de besøgende. Rammerne er serveret for en ægte og børnevenlig jernbaneoplevelse, som den var engang. Det ses vist tydeligt på billedet fra Bandholm, som er endestation for Danmarks ældste veteranbane, Museumsbanen, som blev indviet helt tilbage i 1962. Et besøg på en veteranbane er ikke kun at rejse med smukke, gamle vogne og lokomotiver. Det er også et studie i gammeldags infrastruktur, togfremføring, signalgivning, sikkerhed, edmonsonske billetter, uniformer, personlig betjening m.m. Armsignaler og spinkle spor, som på billedet, er hverdagskost, og man er for en stund fritaget for bippende rejsekortstandere, digitale infotavler, uforståelige højttalerudkald og indviklede køreplaner. Læg dertil at aflysninger og forsinkelser er yderst sjældne. Danmarks Jernbanemuseum i Odense og andre museer med et jernbanemæssigt indhold er også et besøg værd. I Odense kan man blandt andet se mange af DSBs store gamle damplokomotiver.

Omkring tyve baner at vælge imellem

Da Trafikstyrelsen i 2011 indførte nye skærpede regler for veterantogskørsel,

blev der givet tilladelse til at drive jernbane og/eller kørsel med veterantog for hele 20 veteranbaner, hvoraf nogle har kørsel på smalspor (s). De fleste har deres egen hjemmebane at køre på, men flere veteranbaner har også tilladelse til at køre på det ordinære jernbanenet. De tyve baner er Blovstrødbanen (s), Vestsjællands Veterantog i Høng, MY Veterantog i Hundested, Hedelands Veteranbane (s), Hjerl Hedes Frilandsmuseum (s), Limfjordsbanen i Aalborg, Mariager Handest Veteranbane, Museumsbanen, Nordisk Jernbane Klub, Nordsjællands Veterantog i Græsted, Syd-Fyenske Veteranbane i Faaborg, Struer Jernbane Klub, Veteranbanen Bryrup Vrads, Veterantog Vest i Bramming, Østsjællandske Jernbaneklub i Køge, Skinnebusgruppen Vestjylland, Sydjyllands Veterantog i Lunderskov, Lille Vildmose (s) og Mønsted Kalkgruber (s). Dertil er der sporvognskørsel på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm og tørvebane i Stenvad (s). De fleste baner har egen hjemmeside med adresser, køreplaner og priser. Det er bestemt ikke dyrt at rejse med veteranbane i Danmark, og billetindtægterne går til et godt formål. Det koster naturligvis en del at holde gamle tog i drift, og at restaurere vogne og lokomotiver. Alt arbejde er frivilligt og ulønnet.

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Skal ferien have en duft af jernbane, er der et utal af muligheder.

JT 03/2016  

Jernbane Tidende nr. 3 2016

JT 03/2016  

Jernbane Tidende nr. 3 2016

Advertisement