Jernbane Tidende 01-21

Farvel til Litra ME Side 10

Har letbaner en fremtid?

Side 16-17

Nærvedpåkørsler 2020 Side 14-15

Dansk Jernbaneforbunds medlemsblad — 1/2022

JERNBANE TIDENDE TEMA: Mere gods på banen Side 4-9

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2022

4

Gods: Vi kan gøre det bedre

5

Transittrafikken er i stigning

6

Godstoget er klart bedst for klimaet

7

Kapaciteten skal udnyttes bedre

9

Sæt i gang

10

Farvel til Litra ME

14

Nærvedpåkørsler

16

Har letbanen en fremtid?

18

Tanker fra Stationsbetjenten

20

Mød en jubilar

22

Valg til Tryghedsgruppen

29

Pensionistsektionen

35

Medlemskort 2022

Jernbane Tidende 125. årgang Udgives af Dansk Jernbaneforbund Ansvarshavende redaktør: Henrik Horup E-mail: dj@djf.dk Redaktion og ekspedition: Simon Bauer Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 Design: Jarl Axel Studio Tryk: Rosendahls a/s ISSN 0902-9710 (Papir) ISSN 2245-8166 (Online) Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Næste deadline 14. marts 2022 2

S. 10

HUSK At give Forbundet besked, hvis du flytter, skifter telefonnummer eller mail eller går på pension Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00 E-mail: dj@djf.dk Hjemmeside: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik Horup Forbundsnæstformand: Preben S. Pedersen Forbundshovedkasserer: Kirsten Andersen Faglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. Olesen

Valg til tryghedsgruppens repræsentantskab Region Syddanmark

S. 22 Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen Socialrådgiver: Lone Kaczmarek Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15 DJ Ferie Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 10 Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12

Forsideillustration: Jarl Axel Studio

nr. 1 | 2022 – Jernbane Tidende

LEDER

OK23 starter nu enskomst-forhandlinger. Forslagene sendes fra områdegrupperne til vores hovedbestyrelse, der behandler samtlige forslag, prioriterer dem og bærer dem ind i forhandlingerne. Det gælder både på Industriens-, Letbane - og Jernbane-overenskomstens område.

Men det er altså nu – i de her måneder – at nogle af de vigtigste byggesten til en ny overenskomst bliver støbt: Kravene fra arbejdstagerne. På den måde ligner OK23 de foregående år.

På ét område skiller OK23 sig dog ud fra de øvrige overenskomst-processer: Dansk Jernbaneforbund har nemlig igangsat en proces med Dansk Industri, der gerne skal føre til et bedre forhandlingsforløb omkring vores overenskomster.

N

æste år er overenskomststår.

I 2023 forhandler det private arbejdsmarked overenskomster. På Dansk Jernbaneforbunds dækningsområder handler det primært om Industriens Overenskomst, Letbaneog Jernbaneoverenskomsten. Jernbaneoverenskomsten er vores suverænt største overenskomst målt på, hvor mange kollegaer den favner.

Og selvom der selvfølgelig er længe til foråret 2023, hvor det må forventes, at der ligger et nyt overenskomstforlig, så er det faktisk nu, at hele processen begynder.

På baggrund af områdegruppernes respektive processer stilles der her i foråret forslag til de kommende over-

Det er ingen hemmelighed, at OK20 på mange måde var en særdeles frustrerende oplevelse, hvor mange sad tilbage med en følelse af, at vores overenskomster aldrig blev realitetsforhandlet.

At de decentrale forhandlinger aldrig blev til forhandlinger.

Oplevelsen var, at overenskomsterne blot blev tilpasset til Transportforliget.

At de elementer fra Transportforliget, der kunne bruges, blev skrevet ind i overenskomsterne, mens de elementer der ikke passede ind, blot blev smidt i skraldespanden. En tankeløs copy-paste øvelse, der ikke gav noget reelt spillerum for hverken os eller arbejdsgiverne.

samarbejdet og drøftelserne med Dansk Industri. Det skal gerne munde ud i et bedre forløb i 2023. Sammen prøver vi at finde en fælles forståelse for det spillerum og de muligheder, som OK23 giver begge parter på hver side af bordet – og hvordan vi sammen kan udnytte dem bedre.

En tilgang er f.eks. at de elementer fra Transportforliget, der ikke umiddelbart kan skrives ind vores overenskomster, måske kan ”oversættes” til jernbaneområdet – i stedet for blot at blive kasseret. Og at OK23 også er en chance for begge parter for at bringe helt andre elementer i spil. Den overordnede ramme - altså den samlede ”pris” for en ny overenskomst - dikteres af Transportforliget. Men der burde ikke være et problem i at forhandle inden for rammen.

Oveni i den interne proces er det også ambitionen, at bruge Jernbane Tidende til at informere mere grundigt om nogle af grundelementerne i processen og i den danske model. Det vil du kunne læse mere om i løbet af året, der kommer.

Foreløbig tager vi de første indledende armstræk. Den berømte ”Danske Model” er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund og har gennem årtiet sikret en fair og retfærdig udvikling for danske lønmodtagere. Vi skal videre af den vej - også i 2023.

Det vil vi gerne gøre bedre næste gang.

Og derfor har vi allerede nu indledt

3

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2022

ANALYSE AF JERNBANEGODS

Status: Vi kan gøre det bedre!

R

egeringen har offentliggjort en ny analyse af jernbanegods i Danmark. Status giver desværre ikke grobund for jubel. Den skinnebårne godstransport står i stampe i Danmark. Det er alene transittrafikken igennem Danmark, der er i vækst. Den nationale og den internationale godstrafik er i tilbagegang.

Alligevel er der dog grobund for en vis optimisme. Analysen konkluderer, at jernbanegods er et konkurrencedygtigt alternativ til lastbilerne, som samtidig sparer klimaet for en masse CO2. Oveni er der kapacitet til mere gods nu og i fremtiden. Du kan læse hele analysen på Transportministeriets hjemmeside.

Gods i Danmark

B

anegodset fylder ikke meget i det samlede danske godsregnskab. Og selvom billedet kendes fra de øvrige europæiske lande, så er banegodsandelen mindre i Danmark end i de fleste andre EU-lande.

Godsmængder i Danmark (mio. tons.) fordelt på transportform, 2019 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Lastbilstransport

Skibsfragt

Banegods

Luftfragt

Kilde: Danmarks Statistik i Analyse af jernbanegods, Transportministeriet 2021

JERNBANEN ER I MANGE TILFÆLDE ET BILLIGT ALTERNATIV TIL LASTBILEN •

• •

Kombineret transport – hvor lastbiler bringer gods til og fra en jernbaneterminal i hver ende af transportkæden – er ofte meget billigere på distancer over 1000 km end ren lastbiltransport.

På distancer mellem 400-600 kilometer er der ofte også en økonomisk fordel ved at vælge toget.

Distancer på under 300 kilometer er tit urentable, hvis der er lastbiltransport involveret i begge ender af transportkæden.

På korte jernbanetransporter, hvor omlastning helt eller delvist kan undgås, er jernbanen dog meget konkurrencedygtig. Gode eksempler er Carlsbergs ”øltog”, der kører mellem Fredericia og Høje Taastrup. ”Stål-toget”, der kører fra Frederiksværk til Høje Taastrup som enkeltvognstrafik og derfra ud i Europa.

APM-containere, der kører fra Aarhus til Taulov og derfra videre til Høje Taastrup. Jernbanetransport er særdeles effektivt, når der er direkte industrispor helt ind i produktionshaller og industrispor i den anden ende af transportkæden hen til fx lagerhaller.

Kilde: Analyse af jernbanegods, Transportministeriet 2021

4

nr. 1 | 2022 – Jernbane Tidende

Transittrafikken er i vækst – modsat den nationale og international trafik

S

amlet set er godsmængderne steget på banen i de sidste 30 år – faktisk med over 30 %. Men hvis man graver sig et spadestik dybere ned, står det klart, at væksten alene er drevet af transittrafik. Transittrafikken er steget med 44 % siden 1990.

Omvendt er den internationale trafik – altså godstransport fra Danmark ud i verden - faldet med 24 %. Særligt finanskrisen i 2008-09 gav et stort fald i den internationale trafik og det er ikke lykkedes, at få trafikken tilbage på skinner siden. Helt skidt er det gået med den nationale godstransport.

Den nationale godstransport udgør i dag kun en fjerdel af de mængder, der blev transporteret tilbage i 1990.

indenlandsk. Eneste lyspunkt er, at tilbagegangen er stoppet omkring 2010 og mængden nu har stabiliseret sig.

Men altså på et meget lavt niveau rent historisk. Der er i regeringens analyse ikke den store tiltro til, at denne del af godstransporten for alvor kan vækste i årene fremad.

Det vurderes, at skinnebåren godstransport på afstande under 300 km kun kan svare sig økonomisk, hvis man indretter faciliteter, så godset kan læsses på toget direkte fra afsender og/ eller losses direkte hos modtageren.

Hvis der er lastbiler involveret i begge ender af transportkæden, er det svært at få økonomien til at hænge sammen på strækninger under 300 km.

3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2000 National kørsel

2010 Interational kørsel

I 2019 transporterede et gennemsnitligt godstog i Danmark cirka 730 tons gods. En gennemsnitlig lastbil i Danmark, der kørte internationalt, kørte i 2019 med cirka 14,3 tons. Det betyder, at et gennemsnitsgodstog i 2019 transporterede det samme som cirka 52 lastbiler.

Kilde: Analyse af jernbanegods, Transportministeriet 2021

”

Udviklingen i gods transporteret - mio. tonkm

1990

ET GODSTOG ERSTATTER I GENNEMSNIT 52 LASTBILER

2020 Transit kørsel

Kilde: Danmarks Statistik i Analyse af jernbanegods, Transportministeriet 2021 Kilde: Danmarks Statistik i Analyse af jernbanegods, Transportministeriet 2021

Der er i dag ledig kapacitet på de danske jernbaner til at fragte mere gods på skinner, og vi har givet banegods en markant afgiftsfordel i forhold til vejtransport. Med de kommende års investeringer i jernbanen og åbningen af Femern Bælt-forbindelsen vil der være stort potentiale i den grænsekrydsende godstransport, hvor for eksempel gods fra Sverige kan komme via Danmark og ned i Europa uden at belaste vejnettet. Jeg vil derfor opfordre banegodsbranchen til at udnytte den ledige kapacitet og de nye muligheder.

Transportminister, Benny Engelbrecht (S)

5

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2022

ANALYSE AF JERNBANEGODS

Godstoget er klart bedst for klimaet 250 200 150 100 50 0 Godstog (el)

Kombineret transport med el-tog*

Godstog (diesel)

Kombineret transport med diseltog**

Trækker med sættevogn

Lastbil generelt

Forvogn

* Der er regnet med 10% af transporten sker med lastbil.

Kilde: Banedanmark i Analyse af Jernbanetransport, Transportministeriet 2021

”

Transportsektoren står i dag for omkring en fjerdedel af Danmarks samlede CO2-udledning. Den grønne omstilling af sektoren er derfor afgørende, hvis Danmarks ambitiøse klimamål skal indfris.

Transportminister, Benny Engelbrecht (S)

SKINNEBÅREN GODSTRANSPORT SPARER OS FOR CA. 150.000 TON CO2 Hvis alt jernbanegods i Danmark skulle transporteres med lastbil i stedet for tog, ville det betyde en årlig merudledning på 170.000 tons CO2. I 2019 udledte jernbanegods cirka 22.700 tons CO2.

Der er store CO2-besparelser at hente ved at flytte godstransport fra vej til jernbanen. Hvis der eksempelvis i år 2020 – og kun i 2020 – var sket en vækst i jernbanegodsets markedsandel på 10 pct. på bekostning af lastbilstransporten, så ville der have været en CO2-reduktion i 2020 på 17.000 ton Kilde: Analyse af jernbanegods, Transportministeriet 2021

6

JERNBANEN VINDER PÅ KLIMA – OGSÅ PÅ LANG SIGT Lastbilernes CO2-udledninger vil på langt sigt falde i takt med, at den teknologiske udvikling af batterier, bæredygtige brændstoffer og el-veje skrider frem.

Lastbilernes vurderes dog at være mindst 15 år bagefter personbilerne i udviklingen.

Jernbanetransport vil dog altid være mere energieffektivt end vejtransport – både på grund af den lave friktion mellem stålhjul og skinner og mindre vindmodstand.

Derfor vil jernbanen være en vigtig del af transportsystemet så langt øjet rækker.

Kilde: Analyse af jernbanegods, Transportministeriet 2021

nr. 1 | 2022 – Jernbane Tidende

Kapaciteten skal udnyttes bedre

E

n af de klare konklusioner i regeringens jernbanegodsanalyse er, at kapaciteten på jernbanenettet ikke udnyttes godt nok i dag. Og at det skal blive bedre. En ny model for kanaltildeling skal sikre en bedre udnyttelse.

Der blev i 2020 udbudt 98 kanaler mellem Padborg og Pederholmen hver dag. Godsoperatørerne har i gennemsnit ansøgt og fået tildelt 58 af de 98 daglige, men der afvikles kun tog i 39 af kanalerne. På strækningen Fredericia-Aalborg udbydes der dagligt 4 kanaler, som alle er tildelt til godsoperatører, men i gennemsnit udnyttes kun 1 om dagen.

Tildeling af kanaler Padborg-Peberholm - 2020

100

80

60

40

Samlet udbud Tildelt ved ansøgning

20

Afviklede kanaler

0

Kilde: Banedanmark

7

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2022

ANALYSE AF JERNBANEGODS

”

Tildeling af kanaler Fredericia-Aalborg

4

3

2

Samlet udbud

Tildelt ved ansøgning

1 Afviklede kanaler

0

Kilde: Banedanmark

S

om forklaringen på den manglende kapacitetsudnyttelse peger Transportministeriet på modellen, som bruges til at tildele kanaler. I dag skal godsoperatørerne ansøge om kanaler én gang om året og alle kanaler tildeles for ét år ad gangen. Det skaber et stift og ufleksibelt system.

Derfor vil der nu blive rullet et mere fleksibelt system ud – kaldet TimeTableRedesign (TTR) - hvor en del af kanalerne tildeles for ét år ad gangen, men hvor der også reserveres kanaler, der kan tildeles mere fleksibelt og løbende.

Samtidig ændrer Banedanmarks sporspærringsprincipper. Målet er, at sporspærringerne i fremtiden bliver mere gennemskuelige og mindre generende for operatørerne.

8

Kapaciteten vil blive øget i de kommende år Der er 6 afgørende flaskehalse på det danske jernbanenet, som i dag gør det meget vanskeligt at øge kapaciteten på jernbanen: • Den enkeltsporede jernbane mellem Tinglev - Padborg • Jernbanen over Vestfyn • Storebæltsforbindelsen • Ringsted Station • Jernbanen mellem KBH H – CPH • Øresundsbron Det er flaskehalse, der i fremtiden vil blive elimineret – bortset for den flaskehals, som Øresundbron udgør.

I 2029 åbner Femern Forbindelsen og dermed en ny godskanal: Peberholm-Rødby. Den nye kanal vil have 96 daglige kanaler til gods. Det betyder, at såvel enkeltsporet mellem Tinglev og Padborg, Jernbanen og Vestfyn og Storebæltsbroen bliver aflastet.

Der er allerede i dag ledig kapacitet på den danske jernbane til at øge antallet af godstog. Med særligt Femern Bælt-forbindelsens åbning i 2029 og med en række af baneprojekterne i Infrastrukturplan 2035 vil kapaciteten stige endnu mere de kommende år. Som transportminister er det meget tilfredsstillende at kunne konstatere, at den statslige jernbaneinfrastruktur i Danmark allerede er godt rustet til en fremtid med mere, klimavenligt banegods, og at den er på vej til at blive yderligere styrket. Jeg håber derfor, at godsbranchen i endnu højere grad vil gøre brug af jernbanen og dermed hjælpe med at sikre en grønnere transportsektor i fremtiden.

Transportminister, Benny Engelbrecht (S)

Oveni er det med den seneste aftale om Infrastrukturaftale aftalt, at: • Etablere dobbeltspor mellem Tinglev-Padborg • Ny højhastighedsbane over Vestfyn • Ombygning og dermed kapacitetsudvidelse ved Ringsted Station • Ombygning af stationen ved CPH • Overhalingsspor nord banen KBH H – CPH (ved Kalvebod) Dermed vil kapaciteten blive markant forbedret.

nr. 1 | 2022 – Jernbane Tidende

KOMMENTAR

Sæt i gang, venner!

Af Henrik Horup, Forbundsformand

R

egeringen har med sin nye godsanalyse igen slået fast, at gods på banen er en fremragende idé. Banegods mindsker trængslen på vejene, skåner klimaet for tonsvis af CO2 og kan ovenikøbet bedst betale sig rent økonomisk i rigtigt mange situationer.

Nu skal vi se handling. De gode viljer og de flotte ord er ikke nok. Derfor er det glædeligt at konstatere, at Transportministeriet lægger op til konkrete ændringer, der skal forbedre mulighederne for den skinnebårne godstransport.

I skrivende stund er Dansk Jernbaneforbund stærkt engageret i at få gods fra Hirtshals over på skinner. Det er - som skrevet - manglen på egnede lokomotiver, der står i vejen for trafikken her og nu. Det bliver lidt en lakmusprøve på, om man mener jernbanegods alvorligt. Finder myndighederne en løsning eller får manglen på ETCS-udstyr til en håndfuld lokomotiver lov til at spænde ben for det hele. Nordmændene er klar til at bruge banen, havnen er klar og der er interesserede operatører. Det er nu. Sæt i gang, venner!

Transportsektoren er presset generelt. Der er en stor mangel på chauffører og oveni er der stort fokus på branchens klimaaftryk. Tiden er derfor den helt rigtige til handling.

I det seneste nummer af Jernbane Tidende omtale vi kvalerne i Hirtshals Havn med at få godset til at rulle på skinner. I Norge er der en stor efterspørgsel efter skinnebåren transport fra havnen og videre ned igennem Jylland. På den danske side har en spritny godsterminal stået klar siden 2015 til at håndtere trafikken. Operatørerne holder sig klar i kulissen. Men alligevel sker der ikke noget.

Problemet er her og nu manglen på diesellokomotiver, der er udstyret til at køre på det nye signalsystem. Det er heldigvis også et problem, som Transportministeriets nye analyse adresserer. Banedanmark skal komme med bud på praktiske løsninger. Så langt, så godt.

Men eksemplet illustrerer desværre fornemt, hvordan små forhindringer igen og igen spænder ben for mere gods på banen. Og imens kan vi konstatere, at dansk og internationalt gods flytter over på lastbilerne – også i situationer, hvor toget faktisk var den bedste løsning.

Hvis vi skal lykkes med gods på banen, så skal det have prioritet hele vejen rundt i systemet. Der opstår så nemt et praktisk/teknisk problem i et kompliceret system som jernbanen. Men det må ikke få lov at bremse festen gang på gang. Der skal være en stærk opbakning til at få godset på skinner i alle hjørner.

9

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2022

Nostalgi på banen

Farvel til Litra ME I 1981 rullede de første Litra ME lokomotiver ud på de danske skinner. I december 2021 var det slut. Efter 40 års tro tjeneste er de stolte diesellokomotiver solgt til det svenske selskab NRF. NRF lever af at udleje lokomotiver i Norge og Sverige, hvor ME lokomotivernes otium nu altså skal nydes.

Jernbane Tidende har modtaget dette smukke farvel til de store dieselmotorer fra lokomotivfører Maiken Tomlinson.

Tekst og foto af Lokomotivfører, Maiken Tomlinson

10

nr. 1 | 2022 – Jernbane Tidende

F

redag den 10/12 kørte jeg min definitivt sidste tur med et ME lokomotiv.

Da jeg blev ansat i DSB i 2006, var min allerførste prøvetur i et ME førerrum, hvor turen gik til Nykøbing Falster t/r.

Min første attest - kørekort til tog - var til ME + ”kreaturvogne” (de gamle blå vogne, der oprindeligt var røde) eller dobbeltdækkervogne.

Så det er med en vis vemod aldrig mere at skulle opleve brølet i maskinrummet, når man skubber i gashåndtaget, og starter den 16 cylindrede GM motor op, eller lydene fra førerrummet, når man drøner derudaf med 160 km/t og skabene klaprer, rullegardinerne klikker og radiatorerne rasler. Det lyder måske mærkeligt, men ja, jeg kommer faktisk til at savne det hele ved disse gamle skønne ”damer”.

De har kørt i snestorme og hedebølger, lyn og torden, styrtregn og stille forårs-/sommer-/efterårs- og vinter-

dage, og vi lokomotivførerne har nydt naturen udenfor fra togets allerbedste plads: I min verden har det været, at være ”rigtig lokomotivfører”, når man fremførte et ”rigtigt lokomotiv” og ikke ”bare” et togsæt.

I årtier har de været rygraden i togtrafikken på Nordvestbanen og andre steder i landet. De har set lidt af hvert: kørt med de gamle røde vogne fuld af ”punkere” i 80’erne, kørt med postvogne og færgetog, og har trukket de mere ”nymodens” dobbeltdækkere, senest som samfundskritisk infrastruktur, og under nedlukningerne med næsten tomme vogne gennem Corona-krisen.

Hvert lokomotiv har sin helt egen historie: ME 1501 blev leveret som det første i rækken af 37 lokomotiver i alt i 1981, og blev i 2015 overdraget til Jernbanemuseet i Odense. ME 1503 fik kælenavnet ”Kasket Karl” fordi den en overgang kørte med en kasketlignende anordning for at lede ultrafine partikler væk

fra den bagvedliggende vogn. ME 1507, der kørte gennem en stopbom og endte på Hvidovrevej, og ME 1537, der i 2002 indviede de nye dobbeltdækkervogne på en tur fra Kalundborg til København.

For blot at nævne et par eksempler. Min egen yndling er ME 1520: det lokomotiv, som jeg for 15 år siden udførte den sidste del af min attest - ”køreprøve” - på.

Sådan har hver lokomotivfører deres favorit, og historier om oplevelser de har haft med de forskellige lokomotiver.

De har været elsket af mange, men er også blevet udskældt for støj og udledning af ultrafine partikler og dieselos.

De har udstået det hele, men nu er det slut...og stille…

Disse skønne lokomotiver har nået deres ”udløbsdato” - ihvertfald for DSB: Lørdag d. 11/12 ’21, kørte ME’erne deres sidste ture med passagerer for DSB. Tak for 40 års god og trofast tjeneste – og god vind fremover i Sverige.

11

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2022

12

nr. 1 | 2022 – Jernbane Tidende

13

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2022

Nærvedpåkørsler:

Stor set status quo i 2020 Trafikstyrelsen har offentliggjort sin årlige rapport for Jernbanesikkerhed i Danmark. Dansk Jernbaneforbund har igennem flere år haft et særligt fokus på de såkaldte nærved-påkørsler.

Af Simon Bauer

D

er er i 2020 indberettet samme antal nærved-påkørsler på banen som i 2019, mens antallet af nærved-påkørsler i overgange igen er steget. Jernbane Tidende har bedt næstformand Preben S. Pedersen om en kommentar til de nye tal: - Antallet af nærved-ulykker i overkørsler går stadig den forkerte vej, men jeg glæder mig trods alt over, at vi ikke ser en stigning i antallet af nærved-påkørsler på banen, som vi ellers har set det i de foregående år. Det ærgrer mig selvfølgelig, at kurven ikke er knækket. Dels er der sat ind med kampagner, og forskellige fysiske tiltag. Dels var 2020 et år præget af Corona. Men den mindre aktivitet i samfundet har desværre ikke sat sig i de her tal. Der indberettes fortsat 3 hændelser i gennemsnit om dagen, hvor en person har været tæt på at blive påkørt. Og det er altså et alt for højt niveau af hændelser, siger næstformand i Dansk Jernbaneforbund, Preben S. Pedersen Hvad kan man gøre for at vende udviklingen?

- Det fuldstændig afgørende, at alle bakker op om at få indmeldt alle de nærved-påkørsler, der er på banen og i

14

nr. 1 | 2022 – Jernbane Tidende

ANTAL NÆRVED-PERSONPÅKØRSLER

ANTAL NÆRVED-ULYKKER I OVERKØRSLER

År Antal

År Antal

2015 655

2015 139

2016 910

2016 145

2017 908

2017 135

2018 921

2018 140

2019 1083

2019 173

2020 1088

2020 196

Kilde: Sikkerhedsrapport for Jernbanen, Trafikstyrelsen 2021

overkørslerne. Hvis vi skal nærved-påkørslerne til livs, så skal vi have fakta på bordet. Ellers får vi aldrig gjort op med problemerne, slår Preben S. Pedersen fast: - Med fakta i hånden kan vi rende myndigheder og politikerne på dørene. Fakta er vores vigtigste våben i kampen for færre sporløbere og færre chancebilister i overkørslerne.

Men hvad kan der gøres helt konkret?

- Konkret skal der sættes ind på flere fronter: Folk skal forstå, hvad de udsætter sig selv og vores kollegaer for, når de krydser banen uautoriseret. Det handler om kampagner og fokus i medierne. Derudover kan der gøres en del i forhold til banens fysiske indretning: Bedre sikring i overkørslerne og forskellige fysiske tiltag på stationerne, der gør det sværere at krydse sporene ulovligt. Man kan overveje overvågning i både overkørsler og på stationerne. Og endelig kunne jeg godt tænke mig, at politiet tog det her lidt mere alvorligt og fik skrevet lidt bøder ud. Det sker stort set aldrig, at en sporløber får en bøde, slutter Preben S. Pedersen.

”

Det fuldstændig afgørende, at alle bakker op om at få indmeldt alle de nærved-påkørsler, der er på banen og i overkørslerne. Hvis vi skal nærved-påkørslerne til livs, så skal vi have fakta på bordet. Ellers får vi aldrig gjort op med problemerne.

15

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2022

LETBANE

Har letbaner en fremtid?

Letbane møder i disse år modstand flere steder i den offentlige debat. Den er for dyr at anlægge i forhold til en buslinje, hævdes det. Men giver det mening at se sådan på letbaner – og holder argumenterne?

Af Simon Bauer

J

ernbane Tidende har sat formanden for foreningen ”letbaner.dk”, Helge Bay, stævne. Helge Bay er en ivrig fortaler for letbaner og deres mange fordele: Letbaner er simpelthen fremtiden og løsningen på mange af fremtidens transportudfordringer, hvis man spørger Helge Bay. Helge Bay starter med at slå fast, at letbaner kan noget helt andet end busser – også end BRT-busser: - Komforten er bare markant bedre i et letbanetog. I en bus kommer man aldrig i nærheden af letbanes komfort, siger Helge Bay - Og så er letbaner lig med stabilitet. Stabil drift, da letbanen kører uafhængigt af biltrafikken. Men også stabilitet i større forstand: Når først skinner ligger, så bliver de liggende. Det betyder, at virksomheder og andre investorer tør satse og investere langs banen. Modsat en buslinje der nemt kan omlægges.

Oveni peger Helge Bay på bæredygtigheden: – Letbanen bruger den halve mængde energi pr. passager. Letbanen slæber f.eks. ikke batterier med og den kan typisk medbringe mere end dobbelt så mange passagerer end en bus.

En bus har en levetid på omkring 12 år – overfor letbanetogets 30 år. Alt i alt erstatter ét letbanetog derfor omkring 5 busser. Endelig undgås forurening med mikroplast plast fra bussens dæk.

Formand for letbaner.dk, Helge Bay

Derfor ærgrer det også fortsat Helge Bay, at man i Aalborg valgte at droppe letbaneplanere i 12 time til fordel for en BRT-løsning. Helge Bay vil slet ikke afvise, at Aalborg har valgt en dyr løsning på langt sigt – dels på grund af de større udgifter til hyppige udskiftninger af materiellet, dels på grund af de faktisk anlægsomkostninger til BRT-tracéet og endelig fordi den mindre kapacitet i BRT-busserne betyder, at der skal mere mandskab til at drive transportløsningen.

Hvis vi vender blikket lidt væk fra den hjemlige andedam, er historien en helt andet om letbanerne: - Der planlægges og drives letbaner i Europa, USA og Asien. Alene i Europa åbner

16

nr. 1 | 2022 – Jernbane Tidende

der 1-2 nye strækninger om året. I 2015 var der ca. 8.000 km letbane, allerede i 2018 var det tal vokset til 9.300 km. I samme periode steg antallet af passagerer fra 7,9 milliarder til 10,7 milliarder. Europas letbaner transporterer nu lige så mange passagerer som metroer, S-tog og regionaltog tilsammen og faktisk 10 gange flere end alle europæiske fly, fortæller Helge Bay Helge Bay har heller ikke svært ved, at få øje på oplagte stedet i Danmark, hvor letbane vil være det rigtige svar på de trafikale udfordringer: - Aarhus letbane bør udbygges til Brabrand, Hinnerup, Hasselager og Aarhus Ø, og kan udvides videre til Randers, Skanderborg og måske fra Odder til Horsens? Ikke for at konkurrere med toget, men for at skabe en gode lokale trafikforbindelser på flere destinationer, fastslår Helge Bay, og stopper ikke der: - Odense letbane kan udbygges til f.eks.

Kerteminde og Glamsbjerg. Flere letbaner kan også være aktuelle andre steder, både i større provinsbyer og imellem byer. Det er ikke bystørrelsen, der er afgørende for, hvornår en letbane er et godt valg. Hvis der er eller kommer mange rejsende i en korridor, så kan det være begrundelse nok.

En tommelfingerregel siger, at break-even imellem valg af bus eller letbaner er 30.000 dagligt rejsende. Man kan også vælge at opprioritere en linje for at aflaste veje eller erstatte vejudvidelser.

Endelig er der hovedstanden, hvor letbaner.dk netop har fremlagt en plan for to nye linjer. Helge Bay forklarer: - Hovedstadsområdet har et stort behov for et mere kapacitet på skinner, og et supplerende trafiksystem med radiale letbanelinjer imellem S-banerne mangler. De skal til for at få flere bil-pendlerne til at vælge kollektiv trafik. Uanset hvor man kikker imod andre storbyer - Oslo, Stockholm, Göteborg, Hamburg, Frankfurt, Berlin eller Paris - så er net-dækningen på skinner meget tættere. Ikke bare i centrum, men også ud i forstæderne.

- Vi lavede for et par år siden en bruttoliste med tiltrængte letbaner til København. Vi holdt øje med de forslag om letbaner og metro, der kom fra Region Hovedstaden, DTU, kommuner og trafikselskaber i hovedstadsområdet. Forslagene var meget forskellige og tydeligvis ikke er udarbejdet i samarbejde.

Letbaner.dk forslag til to nye letbanelinjer i København. Se mere på letbaner.dk

”

Europas letbaner transporterer nu lige så mange passagerer som metroer, S-tog og regionaltog tilsammen og faktisk 10 gange flere end alle europæiske fly

Vi samlede derfor de bedste forslag i en mulig udbygningsplan for letbaner i hovedstadsområdet. Ud fra denne peger vi nu på de to mest oplagte linjer, L2 og L3, der kan være de næste letbaner der skal bygges (se kort).

Helge Bay og letbaner.dk er altså ikke i tvivl. Danmark har brug for meget mere letbane. Letbaner er fremtiden – ikke kun i resten af Europa, men også i Danmark. Så det er i virkeligheden bare med at komme i gang.

17

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2022

Tanker fra tjenten stationsbe

Zombierne på stationen Af Thomas La Cour, Stationsbetjent Foto: Thomas La Cour og Simon Bauer

T

ilbage i 2007 lavede avisen Washington Post et socialt eksperiment på en metrostation i Washington DC. Man lod en af verdens største violinister agere gademusikant og spille seks af Bachs mest komplekse kompositioner på en violin, der repræsenterede en værdi af 3,5 millioner dollar. Seancen tog tre kvarter i myldretiden, mens et par tusinde borgere passerede til og fra deres tog.

Kun seks mennesker stoppede for at lytte, lidt flere smed en erkendtlighed, mens de hastede videre. Violinkassen på gulvet indeholdt 32 dollar, da eksperimentet var færdigt.

Den samme violinist og den samme violin havde et par dage forinden spillet den samme musik i et udsolgt teater, hvor hvert sæde kostede 100 dollar.

2007 var før smartphones for alvor blev udbredt, så jeg tror såmænd, at et lignende forsøg i dag ville ende med et endnu mere nedslående resultat.

Eksperimentet dukker med jævne mellemrum op i erindringen, når jeg passer mit arbejde på stationerne. Jeg kan genkende fraværet af opmærksomhed hos medborgere, der er på vej og samtidig er et helt andet sted end lige her, lige nu. De fleste har hovedet langt nede i deres smartphone – selv når de går. Hvis en klassisk violinist stillede sig op på Vejle station, ville det nok vække folks opmærksomhed, fordi det normalt aldrig forekommer. Men af og til får jeg den mistanke, at jeg kunne udføre mit arbejde i smoking eller julemandskostume, uden nogen ville bemærke noget.

Den manglende opmærksomhed medfører nogle praktiske problemer – eller irritationsmomenter, om man vil. Når jeg mopper under fire tomme bænke ud af fem, burde personen på bænk fem måske kunne gennemskue, at jeg meget gerne vil gøre mit arbejde færdigt. At det ville være en stor hjælp at rejse sig eller blot løfte benene for en stund. Men der sker ofte ingenting. Jeg spørger kun efter hjælp, hvis det er bydende nødvendigt. Hvis der er så møgbeskidt under den pågældende bænk, at jeg er nødt til at gøre noget med det samme. Ellers går jeg videre til andre opgaver.

18

Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som stationsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus. Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen.

Det er også underligt at se rejsende spise en croissant foroverbøjet, så krummerne vælter ned på gulvet. Når nu resten af gulvet står nyvasket og uden et eneste fnug. Den adfærd kunne måske forstås på en møgbeskidt banegård, men jeg forstår den ikke, når den udfolder sig i min forhal. Åbn dog øjnene, menneske!

Jeg skal erkende, at den manglende opmærksomhed smitter. På visse dage kunne kronprinsen sikkert gå igennem min station, uden at jeg ville bemærke det. Jeg har blikket rettet på mit arbejde og ser sjældent folk i øjnene. Selvom jeg burde. Stationsbetjenten er en servicefunktion, og jeg skal helst være tilgængelig og imødekommende, så de rejsende får lyst til at bede om min hjælp, når den er påkrævet.

nr. 1 | 2022 – Jernbane Tidende

Men nogle gange er det bare lettere og mere bekvemt at koncentrere sig om arbejdet, Mundbindene har ikke gjort det nemmere. Det kan næsten blive helt zombieagtigt med alle disse foroverbøjede mennesker med hovederne i deres smartphones - og den ansigtsløse, orange mand med kasketskyggen og mundbindet, der spejder efter fnuller og cigaretskod på gulvet.

Eller den formiddag, hvor en fjerdeklasse pludselig begyndte at synge kor på perronen, mens de ventede på toget.

Disse klare, smukke børnestemmer i den kolde oktoberluft, mens solen skinnede spagt fra øst. En del smartphones blev sænket for en stund.

Jeg glemte rent grisen med croissanten.

Heldigvis rives jeg ret ofte ud af den tilstand, når en rejsende efterlyser hjælp, en due flyver ind i 7Eleven og skal hjælpes ud, eller en gangbesværet skal hjælpes ud på perronen.

19

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2022

MØD EN JUBILAR

40 år i DJ

og ingen planer om pension

Peter Vejrum på vej ud i marken (foto fra 1986)

Den første februar 2022 har Peter Vejrum været medlem af Dansk Jernebaneforbund i 40 år. Men selvom han kommer af en familie, der har været indenfor DSB i generationer, så var det ikke nødvendigvis planen, at det var der, han skulle finde sin hylde.

Af Mark Sinclair Fleeton

20

nr. 1 | 2022 – Jernbane Tidende

Far var ved banen ”Egentligt var far jyde, men jobbet var i Korsør,” fortæller Peter Vejrum. ”Han blev ansat som det, der hed ekstraarbejder. Jeg tror, at ham der fejede nede i kælderen, var højere i hierarkiet, end min far var.”

Der kunne komme en taxi midt om natten med en besked om, at han skulle møde der og der, og hvis han sagde nej, så kom han bagerst i køen til det næste job. Efter nogle år blev faren dog ansat som jernbanearbejder og det gav lidt mere sikkerhed i arbejdet.

Også Peter Vejrums onkel var ansat ved banen i Randers og der var han tit på ferie. Onklen kendte alle lokomotivførerne og fik Peter Vejrum med på mange ture. ”En gang kørte jeg helt til Esbjerg, men der faldt jeg også i søvn undervejs. Jeg var kun omkring 9,” siger Peter Vejrum.

Gad ikke være skibselektriker Peter Vejrum blev uddannet elektriker, men han blev hurtigt træt af at montere el i nye huse og staldbygninger. Og det fik ham til at tænke på DSB:

”Det var noget med relæer og en masse ledninger, så det så spændende ud,” siger Peter Vejrum.

Fra telemontør til produktionsenhedsleder Da han startede på værkstedet i Korsør, var det ikke hver dag, at der var noget udstyr, de skulle ud at se på. Men kort tid efter han startede gik den ansvarlige for telefoncentraler på pension og Peter Vejrum overtog hans område.

I 2003 blev området udliciteret til Banestyrelsen, der sidenhen blev til Banedanmark og gik fra at være produktionsenhedsleder til at blive geografisk fagspecialist. I dag er han ene ansvarlig for at tilse alt udstyr på Sjælland og Fyn. ”Jeg kører vel en 35.-40.000 km om året, så jeg får kørt noget bil,” griner Peter Vejrum.

Men det passer ham fint. Skiftet til Banedanmark gjorde at han ikke længere havde vagttjeneste og det er noget af det, som han er mest glad for: At have kontrol over sin egen fritid.

I dag er Peter Vejrum 65 år, men han har ikke planer om at gå på pension.

”Derfor gik jeg ned på omfartskontoret i Korsør og spurgte om de ikke havde noget. Og det havde de,” siger Peter Vejrum.

Han fik et tilbud om at blive skibselektriker, men det gad han ikke, så han spurgte om de havde noget andet og så fik han noget materiale på en ny stilling som telemontør.

JUBILÆER Marts 25 ÅRS JUBILÆUM

April 40 ÅRS JUBILÆUM

Lokomotivfører, Jørgen Brøgger, Captrain

Togfører, Tommy Roulund, DSB Fredericia Fagspecialist, Peter Vejrum, Sikring Banedanmark

40 ÅRS JUBILÆUM

Lokomotivfører, Niels Erik Jensen, Cargo Fredericia, Lokomotivpersonale (Tjm) Lokomotivfører, Steen Rønde Møller, DB Cargo Høje Taastrup Lokomotivfører, Kaj Braum Nielsen, DSB Næstved Lokomotivfører, Leif Panduro, DSB København Stationsbetjent, Kim Rene Sørensen, DSB Værksted Aarhus Banehåndværker, Ole Thaarup Eriksen, Banedanmark Århus Stationsbetjent, Kim Kofoed, DSB Klargøring Kastrup Lokomotivfører, Rolf Steen Andersen, DSB København Lokomotivfører, Jan Birk Pedersen, DSB Odense Rangermester, Henrik Haastrup Larsen, DB Cargo Høje Taastrup Lokomotivfører, Per Bjarne Baden, DSB Esbjerg 21

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2022

VALG

Tryghedsgruppens repræsentantskab i Syddanmark

Allan Westergård Christensen Bopæl: Ribe Beskæftigelse: Næstformand Dansk Told & Skatteforbund

Mærkesager: At varetage TJM-kundernes interesser i Tryghedsgruppen.

Jeg vil arbejde for, at Tryghedsgruppen understøtter et godt samarbejde mellem TRYG og TJM-forsikring, så TJM-forsikring, på et stabilt grundlag, kan tilbyde gode forsikringsvilkår og skabe et godt økonomisk fundament for interesseforeningens investeringer i ferieboliger.

At sikre din indflydelse – bl.a. vedr. Trygfondens udlodninger til velgørende formål.

Jeg vil arbejde for, at medlemmerne af tryghedsgruppen får mulighed for at blive hørt i forbindelse med Trygfondens udlodninger til velgørende formål. Jeg vil i øvrigt være dit talerør i forhold til Tryghedsgruppens aktiviteter.

At sikre udbetaling af bonus af dine forsikringer.

Jeg vil arbejde for, at der også fremover bliver udbetalt bonus af dine forsikringer.

22

nr. 1 | 2022 – Jernbane Tidende

V

alget til Tryghedsgruppens repræsentantskab i Syddanmark er sat i gang. 2 medlemmer af Interesseforeningen opstiller til valget.

Har du bopæl i Syddanmark og har en forsikring i TJM Forsikring, TRYG eller ALKA vil du modtage en stemmeseddel.

Jeg vil hermed varmt anbefale at stemme på én af Interesseforeningens 2 gode kandidater, der samtidig er gode forsikringstagere i TJM Forsikring.

Jeg kender både Allan og Torben som stærke stemmer for helt almindelige forsikringstageres vilkår og interesser.

Jeg håber, at du vil betænke én af dem med din stemme.

Henrik Horup Formand for TJM forsikring

Torben Struck Hej, mit navn er Torben Struck, jeg arbejder som Postarbejder i Åbenrå, tillidsrepræsentant og en del af landsbrancheklubben 3F Post.

Bor i Højer med min kone og 2 børn Mærkesager Børnenes ve og Vel Med 2 børn i folkeskolen, fylder børns trivsel og velvære selvsagt meget for mig. Alt for mange børn mistrives, vi skal være meget bedre til at give børn og unge bedre vaner i forhold til kost, motion og skærmtid.

Psykisk sårbarhed Er et stadig større problem i dagens Danmark, det må vi ikke bare acceptere. Tryghedsgruppen vil med det rette fokus kunne være en del af løsningen.

Trivsel og tryghed i hele regionen J Jeg vil have et særligt fokus på, at tryghedsgruppen vil være opmærksomme og have indsatser til gavn i hele regionen.

Bonus Jeg vil arbejde for at dine forsikringer fortsat er med til at sikre vejen til tryghed for alle gennem Trygfonden, og bonus til dig Jeg håber på din opbakning til valget til Tryghedsgruppen.

Som ufaglært lønmodtager med mindre børn, vil jeg kunne tilføre et lidt anderledes perspektiv til Tryghedsgruppens arbejde. Jeg lover en helhjertet indsats, der bygger videre på det gode arbejde der er lavet indtil nu.

23

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2022

? n e h å g n e ri e rf e m m o s l Hvor ska d PlusKort

10 %

PlusSommerferie. en rigtig Flyv med Primo Tours på få samtidig go’ ferie til sydens sol, og thavn.

Luf nd gratis parkering i Billu

2-5 %

rejser Hos Best Travel finder du a med op Eur i og flodkrydstogter ld. ho ind lt ture kul historisk og

5%

10 %

PlusFerie. f.eks. Malta, Rejs med Folkeferie.dk til ota, og få Porto Santo, Kreta eller Siv ie. en uforglemmelig fer

Min. 300 kr. + 4 %

PlusCharterrejse. og hoteller Oplev et hav af rejsemål iliehoteller, med Apollo. Book f.eks. fam teller. nho sportshoteller og vokse

3-5 %

Hent appen, og se endnu flere rejsetilbud

24

.dk rabataftalerne på pluskort

d familie og Tilbring feriedagene me Solskinsø, rks ma Dan venner på hele Bornholm.

PlusRejse.

vilkår og betingelser for

pool i syLej alt fra villaer med egen sommere nsk da nne dens sol til skø VASOL. NO s ho t sig ud hav d huse me

PlusBornholm.

ændrede rabataftaler. Læs

PlusFeriebolig.

g e ne m e

trykfejl og Der tages forbehold for

r pen – book nu, og få mere fo

nr. 1 | 2022 – Jernbane Tidende

VI HAR MODTAGET

Læserbrev om årsregnskab

Læserbrev til DJ’s ledelse.

Jeg sidder og læser i Jernbane Tidende 5/21, og på side 20 (regnskab 2020) ser jeg, at DJ uddannelses-virksomhed har haft en indtægt på 970.027 i 2020, mod 0 i 2019.

Hvilken uddannelses virksomhed har DJ oprettet som giver næsten en million i indtægt om året?

Kære Anders Pedersen

Dette skal sammenholdes med, at på udgiftssiden har været et stort rundt 0 kr. i 2020, men udgifter for 665.000 i 2019. Dette pæne 0, dækker vel ikke over den voldsomt beskåret tillidsmandsuddannelser? Eller skal disse 2 poster ses i et MEGET regnskabsteknisk lys, hvor indtægter er bogført med minus fortegn og udgifter bogføres positivt?

Vedrørende dit spørgsmål til stigning i omkostningerne for arbejdsskadesagsbehandling hænger dette blandt andet sammen med afslutning og dermed afregning af advokatudgifter af en større sag, der har været kørt i over 5 år.

Dernæst falder jeg over personaleomkostninger. Jeg medgiver, at der er løbende lønstigninger til de ansatte, men har forbundsledelsen bevilliget lønstigninger for ca.

618.606 kr. i 2020? Eller er der kommet flere ansatte på kontoret?

Sluttelig er jeg meget nysgerrig på stigningen i miljø og arbejdsskader. Over 400% i stigning! Eller udregnet 714.130 kr. Hvad dækker dette dog over? Prismæssig ville jeg sige at det var da lige omkring 2 fuldtids stillinger.

Anders Pederse Lokomotivfører Nykøbing Falster.

Tak for din interesse og spørgsmål til årsregnskabet 2020.

Til oplysning blev der hentet over 11 millioner kroner til 36 medlemmer - bare i år 2020, plus løbende ydelser til medlemmerne på 179.503 kroner pr. måned fremover.

17 medlemmer har desuden tilsammen fået erstatning for varigt men på 1.376,942, 00 kroner samt 16 medlemmer erstatning for tab af erhvervsevne på over 6 millioner kroner.

Der er ikke ansat ekstra medarbejdere i forbundshuset. Stigningen i lønomkostninger skyldes fremrykning af feriepengeindbetaling jf. den nye ferielov.

Uddannelse: Det større beløb som vi modtager fra FIU fonden skyldes et tilgodehavende, som vi havde i forbindelse med DSB’s indmeldelse i Dansk Industri.

Derfor udtrykker årsregningen 2020, 2 års betaling i stedet for 1 års.

Der er ikke sket beskæring af tillidsmandsuddannelserne, men vi har jo været ramt af Corona og følgende nedlukninger, hvorfor vi ikke har kunne gennemføre vore planlagte uddannelser.

Med venlig hilsen Kirsten Andersen Forbundshovedkasserer

25

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2022

Forsikring

Den bedste forsikringspakke til den bedste pris Indbo-, Hus-, Bil- og Ulykkesforsikring

Til dig, der er medlem af Dansk Jernban eforbund

26

tjm-forsikring.dk/bedstitest-forsikringspakke

Sammenhold betaler sig

nr. 1 | 2022 – Jernbane Tidende

ARBEJDSSKADESAGSBEHANDLEREN

ARBEJDSSKADE

BAROMETER

17.682.475,76

11.405.344,57

2020 Medlemmer

Erstatningstype

9

Tilkendt tilskadekomstpension

10

Erhvervsevnetab (kapital)

8

Erhvervsevnetab (løbende)

1

Behandlinger

17

Varigt mén

1

Privat forsikring

10

Via advokat

1

Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

2021 Kapital erstatning

Løb.erstat.

11.688.664,00 95.979,00 79,75 1.565.219,00 214.371,75 4.151.325,08 3.994,18

EU-dom/Ligestilling Mén & Etab Asbest aftale 1

Forhøjet Folkepensions alder

58.822,00 17.682.475,76

95.979,00

Samlede erstatninger pr. 31. december 2021

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Hjælp til arbejdsskaden Har du været ude for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler. Husk altid at orientere din arbejdsmiljørepræsentant Arbejdsskadesagsbehandler Michael Kristensen Telefon: 3613 2514 E-mail: mk@djf.dk

27

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2022

Værsgo. Vi giver mere end

74 mio. kr. tilbage i renter til kunder, der er medejere af Lån & Spar

Sådan får du 3% i rente på din lønkonto Du er medlem af Dansk Jernbaneforbund og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

Du skal betale negative renter, hvis dit samlede indlån overstiger 100.000 kr.

De 3% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen.

Der er 0% på resten.

Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019.

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Læs mere på www.lsb.dk/djf

28

Mere end 74 mio. kroner! Det får vores kunder tilbage i januar. Fordi de er medlem af en faglig organisation, der ejer os.

Som medlem af Dansk Jernbaneforbund kan du få personlige fordele og ekstra gode vilkår hos os. For eksempel 3% i rente på lønkontoen. Vi synes nemlig også, der skal være kontante fordele ved fællesskaber.

Bliv kunde i Lån & Spar Bank Ring 3378 1960, book på lsb.dk/djf eller skriv til djf@lsb.dk

nr. 1 | 2022 – Jernbane Tidende PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion.

Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder Formand: Ingelise Klavsen Nørrebrogade 109, 4.3 7000 Fredericia Telefon 28 78 35 19 tgf.ik@djtr.dk Kasserer: Lena Ulriksen Houmannsgade 53 st.th.

8700 Horsens Tlf: 2266 90 50 Mail: lenalu53@djtr.dk Journalist: Gunnar Lomborg Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00 Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.

Deadline for næste nummer: 14. marts 2022 (Omdeles i uge 14) Vigtige møder i 2021-2022: Pensionistkursus Svendborg d. 4-6. april 2022 Sektionsmøde Odense d. 18. maj 2022 Lukket møde Odense d. 13. september 2022 Pensionistkursus Svendborg 10-12. oktober 2022 Stormøde Korsør 8, november 2022

Nytårshilsen

fra formanden K

ære medlemmer af DJ Pensionisternes Sektion.

Herfra skal lyde et godt nytår til alle medlemmer og deres familier.

Vi oplevede endnu en jul og et nytår, som var præget af stor stigning af coronasmittede. Heldigvis lader det til at os, der er vaccineret, hvad de fleste heldigvis er, ikke bliver så hårdt ramt. Vi håber og beder til, at det er den sidste vinter hvor smitte skal bestemme over vores dagligdag.

Her i sektionsbestyrelsen planlægger vi i hvert tilfælde efter, at hverdagen kommer tilbage i løbet af kort tid.

Coronalukning af Messe C i Fredericia betød desværre også, at de opsagde aftalen om vores sektionsmøde d.18.maj 2022. De tilbød en

anden dato, men vi valgte at fastholde datoen og flytte mødet. Derfor vil sektionsmødet i år finde sted på First Hotel Grand i Odense. Der har vi været før, og har været tilfreds med stedet.

Sektionen har 105 års fødselsdag i år, og vi markerer dagen med at lægge en buket i Mindelunden i Fredericia. Vi ønsker også at fejre stiftelsesdagen, når vi holder stormøde i november. Derfor har vi bedt Tørfisk om at komme og underholde. Vi håber medlemmerne vil tage godt mod invitationen, og deltage i arrangementerne.

Endnu engang GODT NYTÅR og på gensyn Med venlig hilsen Ingelise Klavsen

29

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2022

Ordinært Sektionsmøde i

Pensionistsektionen Ordinært Sektionsmøde den 18. maj 2022 kl. 13.00. Mødet afholdes på First Hotel Grand Jernbanegade 18, Odense. Der er ca. 10 minutters gang fra Odense Banegård, og der vil være guider til at vise vej.

Sektionen vil være vært ved et let traktement kl. 12.00 og der vil blive serveret kaffe under mødet. Af hensyn til traktementet skal medlemmer, der ønsker at deltage i dette, anføre det ved tilmeldingen.

På bestyrelsens vegne Ingelise Klavsen

DAGSORDEN:

1. Mødets åbning 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af dagsorden 4. Godkendelse af forretningsorden

TILMELDING Tilmelding til det lette traktement i forbindelse med sektionsmødet den 18. Maj 2022 fremsendes pr. mail til: lenalu53@djtr.dk

5. Bestyrelsens beretning 6. Regnskab 7. Indkomne forslag 8. Valg

Følgende oplysninger skal skrives i mailen: Navn og adresse, medlemsnummer samt antal der ønsker at deltage.

A Formand Ingelise Klavsen (modtager genvalg)

Dit medlemsnummer finder du på dit medlemskort for 2019 eller bagpå Jernbane Tidende over dit navn, eller på Plus Kort på din IPhone.

C Bestyrelsesmedlem Poul-Christian Svoller-Petersen (modtager genvalg)

Tilmeldingen skal være kassereren i hænde senest den 05.maj 2022 NB! Følgende gælder kun for medlemmer, IKKE ægtefælle/samlever: Har du ikke frirejse, så kontakt Lena Ulriksen på e-mail: lenalu53@djtr.dk med oplysninger om navn, medlemsnummer, alder samt hvilken legitimation du vil bruge i toget (kørekort eller pas). Du vil så få tilsendt en print selv billet.

Her er fristen 05. maj 2022

B Bestyrelsesmedlem Johnny Petersen (modtager genvalg)

D Bestyrelsessuppleant Peter Jessen (modtager genvalg) E Revisor Günter K. Johansen (modtager genvalg) F Revisorsuppleant Solveig Steenholt Pedersen (modtager genvalg) 9 Fastsættelse af honorarer 10 Bevillinger 11 Budget 2023 12 Fastsættelse af næste års mødested 13 Afslutning

Forslag skal være formanden i hænde senest 30 dage før sektionsmødet.

30

Balance

Obligationer

Kasse

Højrentekonto

Resultat

2.638.961,08

765.944,00 Obl reg.

82,00

1.781.203,41

Kapitalkonto 1/1 2020

Checkkonto

91.731,67

PASSIVER

28

799

AKTIVER

Resultat

Udgifter i alt

1

21

Gaver

Renter + gebyrer

43

Tilskud

199

Øvrige møder+best+seminar 85

247

Medlemsmøde og pens.kurs

Administration

155

48

Budget i tusind

827

0

10

Sektionsmøde

Blad

UDGIFTER:

Indtægter i alt

Diverse

Obl. udbytte, renter m m

1

816

Kontingenter

Renter m m

Budget i tusind

INDTÆGTER:

Resultatopgørelse 01. 01. 2021 - 31. 12. 2021

2.638.961,58

-7.848,50

248.597,56

2.398.212,52

248.597,56

597.317,94

8.866,65

11.741,00

60.350,30

153.528,89

106.783,00

142.567,50

56.011,60

57.469,00

2021

845.915,50

9.275,50

0,00

836.640,00

2021

259,5 178 132 57 16 1 855

276,5 76 134 58 16 1 776,5

Øvrige møder Administration Tilskud Gaver Diverse

Resultat

Underskud som dækkes af formuen

Udgifter i alt

Medlemsmøde og pens. kurser

+28

133

133

Sektionsmødet

25,5

58

58

Kontingent til Faglige seniorer

Blad

826

802

4

10

10

4

0

0

Renter

816

792

16,5

2022 - Budget

2023 - Forslag

20

UDGIFTER

Indtægter i alt

Obl. Udbytte, renter m.m

Renter

Kontingent

INDTÆGTER

Budgetforslag for 2023

nr. 1 | 2022 – Jernbane Tidende

31

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2022

Det sker Fredericia

Torsdag den 10. februar kl. 13.30: 3F Venusvej. Foredrag ved OM. Bo Lundgreen. Der fortælles om frimurerhistorien Torsdag den 24. februar kl. 13.30: Rundvisning og kaffe på Fredericia Rådhus. Tilmelding til kassereren senest 14-2-2022 Torsdag den 10. marts kl. 13.30: 3F Venusvej. Generalforsamling.

Der serveres gule ærter eller hakkebøf.

Pris 150 kr. inkl.. 1 øl/vand og en snaps.

Tilmelding til kassereren senest d. 3.3 på tlf. 61287961 eller mail: roulund@ hotmail.com Der betales ved bestilling til konto: 1551-8610485759 Torsdag den 24. marts kl. 13.30: 3F Venusvej. Foredrag ved Jes Røn Hansen, Strib kirke. Han fortæller om livet som feltpræst.

Torsdag den 7. april kl. 13.30: 3F Venusvej. Musik med Kondal duo fra Fyn.

Helsingør

Ingen arrangementer oplyst

Horsens.

Torsdag den 3. marts: Ordinært møde Torsdag den 7. april kl. 9.30: Ordinær generalforsamling. Dagsorden efter vedtægterne. Tilmelding nødvendig af hensyn til smørrebrødsbestilling.

Torsdag den 5. maj: Ordinært møde.

Torsdag den 19. maj: Bustur til Folketinget. Kl. 7.30 starter vi fra HB`s klubhus i Vestergade og kører mod København. Undervejs er der kaffepause med rundstykker ved Knudshoved.

Kl. 12.00 er der dækket op i Snapstinget med to stykker smørrebrød + en øl / vand pr. person.

32

Kl. 13.00 er der rundvisning af Folketingets formand Henrik Dam Kristensen og der vil selvfølgelig være mulighed for at stille spørgsmål og give ham gode råd.

Kl. 14.45 er vi igen i bussen og har en times sightseeing i København. Der er kaffe og småkager i bussen.

Kl. 16.00 kører vi mod Jylland. På Vissenbjerg Storkro venter der os en to retters menu. Så går turen det sidste stykke til Horsens, hvor vi ankommer ca. kl. 20.30.

Prisen for hele herligheden, alt inkl.. er KUN 450 kr. pr person.

Frem til 3. marts har medlemmer fortrinsret på listen. Herefter er venner og bekendte velkomne på listen.

Vi kan max. være 50 deltagere. Så det er ”først til mølle” princippet.

Ledsagere er velkomne.

Korsør

Torsdag den 10. februar kl. 14.00: Bankospil. Spillestedet Kulturhuset Torsdag den 24. februar kl. 14.00: Bowling, Slagelse Torsdag den 10. marts kl. 14.00: Bankospil. Spillestedet Kulturhuset.

Torsdag den 24. marts kl. 14.00: Generalforsamling Alle medlemmer vil modtage vores program pr. post inden opstart, så har du fået ny adresse vil vi gerne snarest have besked.

København

Mandag den 7. marts kl. 11.00: Ordinær generalforsamling, Frederiksberg hallerne, Jens Jessensvej 20, 2000 Frederiksberg. Menu: forloren hare, 2 glas øl/vin, kaffe og kage. Pris: 200,- kr.

Der gøres opmærksom på, at forslag til generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen, og at det kun er medlemmer der har stemmeret.

Mandag den 25. april: Bustur til Gavnø Slotspark, med frokost i lokalområdet.

Pris inkl.. bus og frokost, 300,- kr. Mødested og tidspunkt i næste nummer.

Beløbet bedes indbetalt på bankkonto: 5379 0000610291 Tilmelding til Elinor på telefon 44 94 96 15, eller Birgit Aanæs: birgit.aanaes@ djtr.dk eller telefon 27 34 23 28.

Lolland-Falster

Ingen arrangementer oplyst

Nordvestsjælland

Tirsdag den 8. februar kl. 12.30: Vinsmagning, medlemspris ikke fastsat.

Tirsdag den 8. marts kl. 13.00: Generalforsamling. Frokost inkl. 1 øl eller vand og 1 snaps.

Tirsdag den 12. april kl. 13.00: Bowling. Bagefter hygge med kaffe og kage.

Nogle bowler ikke, vi er på Mårsø og hygger til de andre kommer fra bowl, medlemspris ikke fastsat.

Har i spørgsmål er i altid velkommen til at henvende jer til formand Anni Ristorp Petersen tlf. 30233853 eller mail: anni. ristorp@privat.dk Alle arr. foregår i Mårsø Områdecenter Gl. Tuse Næs Vej 15A, 4300 Holbæk

nr. 1 | 2022 – Jernbane Tidende

Nyborg

Tirsdag den 8. februar kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort.

Tirsdag den 22. februar kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort.

Tirsdag den 8. marts kl. 14.00: (Husk tilmelding og betaling til forårsfest) Banko. Præmier gavekort.

Tirsdag den 22.marts kl. 14.00: Besøg af en forsikringsagent fra Tryg Tjenestemændene. Han vil oplyse om de mulige forsikringer, der findes til pensionister nu om dage.

Tirsdag den 5. april kl. 12.00: Forårsfest. På Bastionen. Der bliver serveret 3 halve stykker smørrebrød, derefter kaffe og et lille spil banko. Pris pr. medlem 90.00 kr. (Klubben er vært ved 1 fadøl 1 glas vin eller 1 sodavand) Tirsdag den 19. april kl. 14.00: Banko.

Præmier gavekort.

Næstved

Til vores medlemsmøder vil der blive sendt indbydelser ud til medlemmerne, med nærmere information.

Fredag den 25. februar: Generalforsamling

Odense

Vi ses i lokalet i Seniorhuset, Toldbodgade 5, 5000 Odense C. Mandag den 14. februar kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri.

Gæstebetaling 25,Mandag den 28. februar kl.13.30: Foredrag. Foreningen er vært ved kaffe/ te. Tilmelding nødvendig. Se specielt opslag. Gæstebetaling 50,Mandag den 14. marts kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri.

Gæstebetaling 25,-

Mandag den 28. marts kl. 12.30: Fællesspisning varm ret. Tilmelding nødvendig. Se specielt opslag Mandag den 11. april kl. 13.30: Banko eller andet Mandag den 25. april kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25,-

Ringsted

Mandag den 14. februar kl. 14.00: Kommer Rene Meyrovitsch og emne er folkeindsatsen under anden verdenskrig. De hvide Busser.

Mandag den 14. marts kl. 14.00: Får vi besøg af Stefan Rasmussen, som vil fortælle om sit liv som SAS-pilot.

Møderne holdes på Danhostel, Sct Bendtsgade 18, 4100 Ringsted.

Husk tilmelding til Tove senest torsdag før på mobil 60130649 eller mail tip@postkasse.com

Struer

Aalborg

Tirsdag den 15. februar kl. 13.30: I Vesterkærets Kirkecenter. Så er der sang og musik på programmet. Klarup duoen kommer på besøg, De har sanghæfter med, og vi får også rørt vores stemmebånd. Vi har kop og kaffe klar, medbring selv brød!

Tirsdag den 15. marts kl. 13.30: I Vesterkærets Kirkecenter. Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Foreningen er vært ved kaffe og brød.

Tirsdag den 19. april kl. 13.30: I Vesterkærets Kirkecenter. Villy Mølgaard fortæller om hans oplevelser i Mexico. Vi har kaffen klar medbring selv brød!

Vendsyssel.

Ingen arrangementer oplyst Nye medlemmer er meget velkomne, men for at sikre at vi har kaffe og brød nok, kontakt Tage Thomsen Tlf. 9816 4301.

Mandag den 7. februar kl. 13-17: Generalforsamling Spisning kl. 13.00, Generalforsamling kl. 14.00.

Mandag den 21. februar kl. 14-17: Pladespil.

Mandag den 7. marts kl. 14-17: Pladespil.

Mandag den 21. marts kl. 14-17: Foredrag.

Mandag den 4. april kl. 14-17: Pladespil.

Mandag den 25. april kl. 14-17: Forårsfest - nærmere følger.

33

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2022

Kom med på Pensionistkursus Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og et indblik i Det gode ældre liv, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektionen kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget, har fortrinsret.

De udtrukne deltagere vil også denne gang modtage besked direkte fra forbundet via e-mails senest den 1. marts 2022, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil fremgå. Så vær opmærksom på dine e-mails, også de uønskede e-mails i de dage. Har du ikke tilgang til e-mail, vil brev blive fremsendt via sædvanlig postomdeling. Afslag vil også blive fremsendt via e-mails.

Kurset starter mandag den 4. april og slutter onsdag den 6. april 2022.

Tilmelding Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet.

Man skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset. Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tilmelding kan også ske via forbundets hjemmeside senest den 18. februar 2022 kl. 09.00 på www.djf.dk

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds Pensionistkursus den 4. – 6. april 2022

Fornavn:

Efternavn: CPR nr.: Mail adresse: Medlemsnummer (se bagsiden af bladet): Postadresse: Postnummer: By: Telefon: Har du tidligere deltaget i pensionistkursus? ____Ja ____Nej Fremsendes, så det er forbundet i hænde senest den 18. februar kl. 9.00. Bemærk at posten kan være op til 10 dage undervejs.

34

nr. 1 | 2022 – Jernbane Tidende

Medlemskort D

ansk Jernbaneforbunds medlemskort er blevet digitalt. Vi er nemlig overgået til PlusKort, der både er et medlemskort, et rabatkort og en app med faglige informationer.

Enkelte efterspørger dog et fysisk kort, der kan dokumentere, at man er medlem af DJ. Hvis man f.eks. skal til et møde eller lignede.

Hvis man finder saksen frem, kan du klippe dig dit eget ”medlemskort” her. Det er dog fortsat ”Pluskortet”, der er det officielle medlemskort.

OBS: Dette kort kan IKKE bruges som PlusKort til at opnå rabatter mm.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du får fingrene i dit PlusKort, skal du besøge www. pluskort.dk. Klik på ”FÅ PLUSKORT” i det øverste venstre hjørne. Hvis det driller, skal du kontakte PlusKort.

Medlemskor t 2022 Medlemskort 2022 og Klip ud

fold 35

Jernbane Tidende – nr. 1 | 2022

Kultur på banen (3) …

Mange kunstmalere har været - og er - fascineret af jernbanen. I den forbindelse kommer vi ikke uden om maleren L. A. Ring og ”Banevogteren” Af Jan Forslund

P

å sin vis kan man sammenligne kunstneren L. A. Ring’s berømte maleri ”Banevogteren” med de protester og indvendinger, der fremsættes mod Togfonden og den omdiskuterede jernbanebro over Vejle Fjord samt baneudretningerne syd for Aarhus. I dag protesterer man i tv, aviser og på de sociale medier. Dengang i 1884 malede L.A. Ring sin egen stille protest mod jernbanen. Men billedet indeholder også en fascination af jernbanen og en erkendelse af dens samfundsmæssige betydning. Det kan kunst.

L.A. Ring’s barndomshjem i Ring, der er en lille stationsby mellem Vordingborg og Næstved, var trygt og beskyttet. Men kun til den dag, da myndighederne besluttede at lægge nye skinner tæt på barndomshjemmet og gennem byen for at udbygge jernbanen. L. A. Ring var da flyttet til København for at studere. Og han var derfor bekendt med teknologiens fremskridt og jernbanens betydning, ikke mindst for landdistrikterne. Hans dobbelttydede holdning til jernbanen kommer tydeligt frem i maleriet: - For godt nok har bonden fra byen - symboliseret med de alt for store og spidse træsko - fået fast arbejde som banevogter ved én af byens nye overkørsler, men gårdene og byen er skåret midt over af toget, som skimtes i det fjerne. De meget store skygger fra baneleddet er med til at fremme den dystre stemning, for her skal byens borgerne nu stoppe op for jernbanen, som jo også bringe dem til købstaden med handel og udvikling! Et lignende berømt maleri af L.A. Ring fra 1914 med titlen ”Når toget ventes” viser samme socialrealisme. Det forestiller en mand med sin cykel ved en nedgået bom nær Baldersbrønde mellem Roskilde og København.

L.A.Ring er født i 1854. Maleriet ”Banevogteren i Ring” findes i dag i Stockholm. ”Når toget ventes” fra 1913 v. Baldersbrønde kan ses i Statsministeriet sammen med 30 andre malerier fra samme kunstner. Malerierne er i dag digitaliseret og gjort frit tilgængelige på ministeriets hjemmeside.

Den første udstilling med jernbanemalerier af danske kunstnere fandt sted på Vejle Kunstmuseum i 1994. Hele 46 værker fra 26 kunstnere var udstillet, hentet fra adskillige gallerier og samlinger i ind- og udland. Udstillingen inspirerede forfatterne Henry Nielsen og Dorte Fogh til at skrive den prægtige bog ”Frygt og fascination” med undertitlen Danske og udenlandske jernbanemalerier fra 1840 til i dag. I bogen fra 2011 får Rings billeder en fremtrædende plads. Og titlen rammer plet jernbanen skaber både frygt og fascination …