egentlige pioner) have altid megen opmærksomhed henvendt på lokomotivfolkene og var i rette element i deres selskab . Det kan man let forstå, thi han var selv fra begyndelsen lokomotivfører .« Og så siger Rambusch videre i forordet, at det er hans formål »at virke hen til at hæve og forbedre lokomotivførernes sociale stilling, ved at der skaffes dem lejlighed til at gennemgå en ensartet duelighedsprøve .« Og han siger videre : »I maskinernes forbedring og i omsorg for folkene er der i de sidste 20 år indført meget, hvortillokomotivfolkene må lykønske sig selv. Men - for at tale om deres egen erfaring - den består af arbejde og travlhed uden frem gang.«
Der kom et vendepunkt
Med pietet værner Dansk Lokomotivmands Forening om foreningens første banner. Det hænger i et glasskab og pryder den cnc hovedvæg i hovedbestyrelsens mødesal på He llerupvej .
På Jembanemuseet findes der et billede, som viser afgang for log 927 fra l<andcrs den 25 . maj 1904. Og det er et lokomotiv litra K. 522, der leverer ITtekkraftcn. Billrdet er dog især interessant for DLF, idet lokOl'notivfyrbøderC'n er Sophus Jensen, som sen ere hlev formcmd for foreningen. Lokomotivføreren er c:. W. V. Mogensen. Også tidligere fonnænd hllr tjent deres første sporrr på lokomotivet . /-ler er det E. Greve ]'etersen, som i 1938 er klar med litra S, nr. 733 . Og K. B . Knudsen venter på afgang i Brande med litra D, nr. 854 . Lokomolivførrren var C. E. Johansen.
178
Den fremgang, som maskinmester H. A. Rambusch efterlyste på lokomotivfolkenes vegne for 100 år siden, lykkedes det at få gang i for alvor, da de ansatte blev enige om at skabe deres egen organisation i 1899. I et samarbejde med De Danske Statsbaners skiftende ledelser og ved et energisk oplysningsarbejde og skoling blev der skabt holdbare forudsætninger for både bedre vilkår under det daglige arbejde og for en mere rimelig placering lønmæssigt i den samlede etat. Det er denne glædelige udvikling, at Dansk Lokomotivmands Forening har ønsket at belyse gennem bogen. Ud over at fortælle enkelte hovedtræk om s<;lve organisationen, dens oprindelse og pionerernes indsats er vægten lagt på at beskrive »udviklingen for lokomotivets mænd gennem et spand af år«, som foreningens formand, K. B. Knudsen , giver udtryk for i forordet . Selv siger lokomotivinstruktør E. Greve Petersen - foreningens tidligere mangeårige formand og mellem denne bogs egentlige initiativtagere - at det har været tanken bag bogen at give en fremstilling af den tekniske udvikling på de områder, betjeningen af lokomotiverne har haft deres virke . Ved siden heraf skulle der tilstræbes at fas tholde væsentlige organisationsmæssige fremskridt i den nyere tid . Et af de meget væsentlige var sammenlægningen af de særskilte afdelinger for førerne og for fyrbøderne. Det betød en meget betydelig organisationsmæssig styrkelse. Og selvom det kostede meget store anstren gelser at nå så langt, var det i høj grad umagen værd. Det var nødvendig at foretage meget grundige undersøgelser både i Skandinavien og gennem Det internationale Transportarbejderforbund. Dansk Lokomotivmands Forening har iøvrigt gennem alle årene været i et meget frugtbart samvirke med ITF. I en periode var E. Greve Petersen vicepræsident og senere præsident for jernbanesektionens 5 mill. medlemmer i dette internationale forbund , som hædrede ham med tildelingen af guldemblemet på kongressen i DLF 1978 .