betalingen blev sat væsentlig hØjere end i kommissionsforslaget, og desuden gennemfØrtes andre betragtelige forbedringer. Herefter skulle reglerne fØres ud i livet - de var af let forståelige grunde ikke særlig populære i administrationen, og alligevel blev de fortolket med en liberalitet, som ikke uden grund vakte ledende organisationsmænds mistanke. Der er jo flere måder at kvæle en sag på, og nu var det åbenbart hensigten, at denne skulle aflives under omfavnelse. Af nærliggende grunde måtte organisationen holde gode miner til slet spil; men det gik, som vi havde tænkL os - om kostningerne ved reformen voksede til endda meget sLore summer, og snarL lØd kritikken i den borgerlige presse og i rigsdagens venslreog hØjrekredse. Det var meningslØst, hævdede man, at gennemføre 8-timersdagen så doktrinært i statsvirksomheder, hvor' arbejdet langt fra hele tiden kunne være effektivt. l<'ølgerne udeblev ikke; efter venstres regeringsovertagelse i 1920 nedsatte trafikminister Slebsager en sparekommission, og den stak nedskæringskniven dybt ind i t j enestetidsreglerne ; men herom i et senere afsniL En af de mænd, der af vort forbund val' stærkest benyttet i forarbejderne Lil tjenestetidsreglerne, var nu pens. togfØrer Jens Rodevang. Han kom fØrste gang ind i hovedbestyrelsen i perioden 1005- 1908, indvalgtes igen i HHO og val' viceforretningsfØrel' fra 1915 til 1919. Han var således i ledelsens allerJØrste linie gennem de bevægede og arbejdsJyldte år under den JØrste verdenskrig. Men Hodevang s parede sig ikke. Til trods fol' at han, som iØvrigt alle tilli dsmænd med undtagelse af forretningsfØreren, målte gøre fuld tjeneste, deltog han ikke alene i de mange mØder og konferencer men også i arbejdet på kontoret. Men under alle forhold, i arbejdet som i fritiden , var Jens Hodevang den gode kammerat i delte krævende ords bedste betydning, og forbundet skylder ham stOl' anerkendelse og tak for hans uegennyttige indsats. Han udnævntes til æresmedlem i 1924.
* * * 102