Sportsfiskeren nr 6 2015

Page 18

VÆRD AT VIDE

PAS PÅ DE SMÅ VANDLØB Alle ørreder, både havørred, søørred og bækørred, gyder i vandløb, og de største naturlige bestande af ørredyngel findes i bække, der er under to meter brede. Dem har vi mange af i Danmark – cirka to tredjedele af vores vandløb er under to meter brede. DTU Aqua har sammen med DCE– Nationalt Center for Miljø og Energi – udarbejdet et forslag til Naturstyrelsen om, at der i små ørredbække op til 2 m bør være mindst 0,8 stk yngel per kvadratmeter om efteråret, hvis bækkene skal være i en »god økologisk tilstand« i forhold til kravene i EU’s Vandrammedirektiv. De små vandløb er med andre ord særdeles vigtige for vores fiskebestande, hvilket har fået DTU Aqua til at skrive et par informative nyheder om emnet. Læs mere på www.sportsfiskeren.dk/vaern-om-baekken

NYT PROJEKT I ODSHERRED Odsherred Kommune har planlagt et restaureringsprojekt i Stenstrupløbet, der er et offentligt vandløb, som løber i Sejerøbugten. Vandløbet har et relativt godt fald, men en ensartet, sandet bund, og Odsherred Kommune vil i samarbejde med Odsherreds Sportsfiskerforening udlægge grus på otte strækninger af 10 m i længden samt udlægning af marksten til sikring af brinker og skjul for fiskene. Fishing Zealand bakker op om det fine projekt.

FISKERI FOR BØRN I EFTERÅRSFERIEN Fishing Zealand inviterer i samarbejde med Marianne F, Møns Klint Resort, Abu Garcia og Fish-Trip på fisketure i efterårsferien. FZ stiller alt lige fra fiskevand, fiskegrej og fiskeguider til rådighed. Tirsdag den 13. oktober inviterer Camping Møns Klint og Fishing Zealand Guiderne til fiskeri på Møn. Onsdag den 14. oktober byder Marianne F. og en guide fra Fishing Zealand på fladfisketur med skibet Marianne F. Skibet sejler fra Rørvig. Se mere på www.fishingzealand.dk.

FZ-KONFERENCE I GRIBSKOV HUSK FREDNINGSBÆLTERNE VED SMÅ VANDLØB Vandløb med udmundinger, der er mindre end 2 m i bredden, er omfattet af et fredningsbælte på 500 m til begge sider i perioden 16. september til 15. marts – derudover er der enkelte undtagelser, hvor fredningsbælterne er gældende fra 16. september til 15. januar. Derfor bør man som kystfisker være særligt bevidst om reglerne ved de kyster, hvor man færdes. Se fredningsbælterne på www.sportsfiskeren.dk/fredning

Oven på sidste års succesfulde konference i Præstø, er det nu blevet tid til endnu en Fishing Zealand-konference med fokus på bæredygtigt lystfiskeri og Fishing Zealands indsats i det sjællandske. Konferencen, som er gratis, afholdes 16. november på Sankt Helene Centret i Tisvilde. Dagen er en oplagt mulighed for lystfiskere, frivillige, politikere, kommunalansatte, virksomheder, guider og mange andre at mødes, skabe netværk og udvikle Fishing Zealand sammen. Fishing Zealand fokusere på tre primære indsatsområder: Bæredygtig lystfiskerturisme, vandløbspleje og samarbejde med de frivillige og den sociale indsats over for børn og unge.

VEJLEDERE TIL ØRREDPATRULJEN Den 18. august, blev der afholdt kursus i vandløbsrestaurering i forbindelse med uddannelse af vejledere til Ørredpatruljen. Lokale repræsentanter fra skoler deltog også på kurset, hvor Kaare M. Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund og Uffe Clemmensen, som er initiativtager, stod for undervisningen. Målet med kurset var selvfølgelig at give kursisterne erfaring med vandpleje. Men først og fremmest blev der lagt vægt på Ørredpatruljen som en vigtig del af unge menneskers naturforståelse og fællesskab..

MADEGRØFTEN UNDERSØGT MANGEMILLIONÆR PÅ SALG AF FISKEGREJ Kom ikke og sig, der ikke er penge i sportsfiskeri. Lars Svendsen kan mere end alternative genudsætninger af laks. Han er stifter og ejer af det danske fiskegrejsfirma Svendsen Sport og har netop solgt 85 % af sit livsværk til den danske kapitalfond Maj Invest. Det forlyder, ifølge Børsen.dk, at handlen værdisætter selskabet til 500.000.000 kr – altså en halv milliard. Lars Svendsen investerer selv 40 mio kr i 15 % af aktierne i Svendsen Sport, og fortsætter som direktør for virksomheden. Han understreger, at der er meget personligt hjerteblod i forholdet til firmaet, og at det i sig selv driver en meget stor del af engagementet. Læs mere på www.sportsfiskeren.dk/svendsen

18

Sportsfiskeren | 6 | 2015

Sidste år blev Madegrøften restaureret af Halleby Å Sammenslutningen i samarbejde med Kalundborg Kommune og Fishing Zealand. Derfor blev det lille ørredvandløb undersøgt medio september for at se, om anstrengelserne havde båret frugt. En gymnasieklasse var inviteret til at overvære bestandsanalysen. »Vi fandt 25 ørredyngel, som blev målt. Det var et rigtig godt resultat. Det var også en glæde at se, hvor ivrigt og interesserede gymnasieklassen var både i elfiskeriet og i at lave forskellige vandløbsundersøgelser. Det var en positiv oplevelse«, lyder det fra Jørgen Topp-Jørgensen fra Halleby Å Sammenslutningen.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Sportsfiskeren nr 6 2015 by Danmarks Sportsfiskerforbund - Issuu