60
De fleste opfatter multefiskeriet som en svær disciplin på flue. Det gør Brian Kjær også, men ikke desto mindre har han landet flere hundrede multer på flue gennem de sidste tyve år. Her deler han ud af sine mange erfaringer til Sportsfiskeren. Af Peter Lyngby // pl@sportsfiskeren.dk Foto: Brian Kjær og Jane Westen
Det lykkedes ikke den første sæson, men allerede året efter fangede Brian Kjær sin første multe på flue. Nu, mere end 300 multer senere, er der gået over tyve somre, og multejagten foregår i dag både vadende og fra den specialimporterede amerikanske flatsbåd, hvor Brian spejder efter multer fra den karakteristiske poling-platform bagerst. Hans film ’Multer på Flue’ er fortsat en af de bedst sælgende skandinaviske fiskefilm, og Brians multebedrifter på DVD’en er næppe overgået på film siden. Når vi spørger Brian, hvad hans hemmelighed med multerne er, er han den første til at indrømme, at det ikke er et
Dansk flatsfiskeri – Brian Kjær har igen haft succes fra sin specialimporterede flatsbåd.
Sportsfiskeren | 4 | 2016
helt nemt fiskeri. Efter mange års intenst havørredfiskeri langs kysterne, kastede han sin kærlighed på multerne netop på grund af udfordringen. – Jeg kender ikke umiddelbart til et vanskeligere kystfluefiskeri, understreger Brian Kjær, men det er jo samtidigt det, der gør det så fantastisk, når det endelig lykkes. Det er et sommerfiskeri i ordets bedste betydning, og jeg ser hvert år frem til at vandtemperaturen stiger, og multerne ankommer. Det er et meget observant fiskeri, hvor det i høj grad handler om at lære fiskene og forholdene at kende. Brian kunne forklare meget længe om hans måder at angribe multefiskeriet på, men vi bad ham om at skære ind til benet og komme med sine skarpeste bud på et succesfuldt multefiskeri med fluestangen.
Investér i synet Dine øjne er dit vigtigste fangstredskab, når det gælder multer. Multefiskeri er sightfishing, og derfor må du aldrig spare på dine polariserende solbriller. Køb de bedste du kan finde. Brug gerne tid på at træne dit fiskesyn, så du har fuldt fokus på fiskene, når det gælder. I starten kan det svare sig, at du al-