V IDEN OM
TEKST METTE BERNT FOTO SHUTTERSTOCK
ASTMA OG DYSFUNKTIONEL VEJRTRÆKNING
Lungelægens bord Dysfunktionel vejrtrækning hører til hverdagen for omkring en fjerdedel af alle astmapatienter, men du kan også have en dysfunktionel vejrtrækning uden at have astma. Hvad er en dysfunktionel vejrtrækning, hvordan får du stillet diagnosen, og hvad er behandlingsmulighederne? Det hjælper læge og ph.d. Howraman Meteran os med at blive klogere på. Hvad er dysfunktionel vejrtrækning? Der findes ikke en skarp definition på dys funktionel vejrtrækning, og der eksisterer flere forskellige beskrivelser. Generelt kan man sige, at en dysfunktionel vejrtrækning er en kronisk tilstand eller ændring i måden, du trækker vejret på. Har du en dysfunktio nel vejrtrækning, harmonerer den måde, du trækker vejret på, ikke med, hvad du laver fysisk. Et billede kan være, at vi trækker vej ret hurtigere og bliver forpustede, når vi bli ver fysisk udfordret ved fx at løbe eller cyk le. Har vi en sådan vejrtrækning, når vi sidder stille, harmonerer vejrtrækningen ikke med den fysiske aktivitet. Hvad er symptomerne på dysfunktionel vejrtrækning? De hyppigste symptomer er, at du
yperventilerer, har åndenød og trækker h vejret overfladisk. Mange oplever en tryk ken og smerter i brystet, eller at de ofte kommer til at gabe. Den unormalt øgede vejrtrækning gør, at du udånder for meget kuldioxid, og det kan give en række f ysiske symptomer. Eksempelvis er der flere, som oplever synsforstyrrelser, føle forstyrrelser og en prikken i fingre og hænder. Derudover kan du opleve kon centrationsbesvær, svimmelhed, træthed og angst. Allesammen symptomer som påvirker livskvaliteten. Symptomerne på dysfunktionel vejr trækning og astma minder meget om hin anden. Det kan være vanskeligt at skelne, og du kan sagtens have dysfunktionel vejr trækning uden at have astma. Det er derfor vigtigt, at du bliver undersøgt grundigt,
HOW R A M A N MET ER A N Howraman Meteran er hoveduddannelseslæge og ph.d. i lungemedicin. Han er aktuelt ansat på Amager og Hvidovre Hospital, men også tilknyttet Herlev-Gentofte Hospital og Københavns Universitet. Howramans forskning omhandler obstruktive lunge sygdomme (KOL og astma) og allergiske lidelser.
s . 2 4 Lungenyt 01 2022
fordi du som astmapatient kan få for me get medicin. En maksimal dosis vil ikke hjælpe, hvis det er den dysfunktionelle vejrtrækning og ikke astmaen, der er årsagen til symptomerne. Har du ikke astma, men udelukkende en dysfunktionel vejrtrækning, er det vigtigt, at du ikke bliver behandlet med astmamedicin. Hvordan får du stillet diagnosen? Man kan ikke påvise dysfunktionel vejr trækning ved en lungefunktionsundersøgel se eller scanning. Har du symptomerne, skal du gøre lægen, du kommer hos, opmærk som på symptomerne, og få det undersøgt. Lægen vil have et valideret spørgeskema, som er udviklet i Holland. Her giver du point i forhold til bl.a. føleforstyrrelser, angst, prikken i fingrene og fornemmelsen af, at du ikke trækker vejret helt ind. Din ”score” vil give et billede af, om der er tale om dysfunk tionel vejrtrækning. Hvorfor får astmapatienter ofte dysfunktionel vejrtrækning? Man ved ikke helt præcist, hvorfor man får en dysfunktionel vejrtrækning, men man ved, at omkring hver fjerde astmapatient har det. En forklaring på den dysfunktio nelle vejrtrækning kan være, at du forsø ger at kompensere for den åndenød, du har, hvis du har en svær astma, en dårlig behandlet astma eller en anden lungesyg dom. Vi ved fra undersøgelser, at perso ner med astma har en højere forekomst af angst, som også kan give symptomer på
