Brevkassen

BREV KASSEN

Spørgsmålene i Brevkassen kommer både fra lungepatienter, pårørende og dem, der ønsker en generel viden om lungesygdomme.

Vi har samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål. Måske de også passer på noget, du oplever.

SE MERE OM DE ENKELTE RÅDGIVERES TRÆFFETIDER OG KONTAKTOPLYSNINGER PÅ S. 5

SPØRGSMÅL

Hej, jeg er mor til to dejlige unger på henholdsvis 9 år og en på 8 måneder. Vores datter på 9 år lider af svær astma, men er i behandling. Vi har for nyligt opdaget, at der er skimmelsvamp flere forskellige steder i vores dejlige hus. Samtidig har den lille igennem en længere periode reageret voldsomt med hoste og hvæsen hver nat. Vi har derfor mistanke om, at den lille også lider af astma, og vi er nervøse for skimmelsvampen. Er det farligt for vores børn at bo i et hjem med skimmelsvamp? Hvordan påvirker skimmelsvampen lungerne hos vores børn og også os selv? Hvis det er skadeligt, hvordan får vi det så væk? Vi har forsøgt at vaske alt ned med Rodalon, men det kommer igen.

Svar fra Torben Sigsgaard, professor. ph.d.: Der er mange bekymringer i dit spørgsmål. Først og fremmest spørger du, om den lille har astma ligesom sin storesøster. De symptomer, du beskriver, kunne ligne det, der hedder astmatisk bronkitis. En tilstand, som blandt andet skyldes en virusinfektion eller påvirkning fra miljøet. Skimmelsvamp kan forårsage allergisk astma, men det er sjældent, at vi ser det hos spædbørn. Jeg vil anbefale, at du kontakter din egen læge, som kan undersøge dit barns tilstand. Du skriver, at I har opdaget skimmelsvamp flere steder i jeres hus. Det er umuligt for mig at sige noget konkret om jeres tilfælde. Men skimmelsvamp kan være et tegn på, at I bor meget fugtigt. Spørgsmålet er, om der er tale om små forekomster i bryggerset eller på badeværelset, eller om det er et større skimmelangreb, fordi selve murværket er fugtigt. Er skimmelsvampen overfladisk, bør I kunne fjerne det med Rodalon. Et større fugtangreb i bygningen skal bekæmpes, fordi det på sigt kan udgøre en sundhedsrisiko for jer. Mit råd er, at I sørger for at lufte godt ud, bruger ventilation og undgår fugt, f.eks. ved ikke at tørre jeres vasketøj indenfor.

→Læs mere om astma her: www.lunge.dk/astma

SPØRGSMÅL

Hej, jeg har netop fået ordineret hjemmeilt efter en længere indlæggelse med forværring i min KOL. Jeg bliver stadigvæk meget forpustet, efter jeg har fået ilten. Men burde det ikke virke på min åndenød, at jeg har fået hjemmeilt? Jeg er nervøs for, om iltapparatet er indstillet forkert, eller om jeg bruger ilten forkert? Er der noget særligt, jeg bør være opmærksom på?

Svar fra Pia Kjerrumgaard, sygeplejerske: Først vil jeg sige, at ilt ikke nødvendigvis hjælper på åndenød. Du får åndenød, fordi lungerne ikke fungerer, som de skal. Jeg plejer at sammenligne lungerne med en motor, hvor ilten er olie. Hvis motoren er i stykker, så hjælper det ikke at hælde mere olie på. Hjemmeilt løser ikke problemet med de ødelagte lunger, men sørger for, at blodet er iltet, så dine organer ikke lider.

Når du får hjemmeilt, er du normalt tilknyttet et ambulatorium med en iltsygeplejerske, som enten kommer hjem til dig, eller du kommer til kontrol hos. Du må ikke selv indstille ved iltflowet. Dem, der leverer ilten til dig, har indstillet apparatet korrekt, alt efter hvor meget ilt du har brug for. Husk på, at du altid kan kontakte dit ambulatorium for at tale med en sygeplejerske, som kender din situation.

Mit vigtigste råd til dig er at få masser af motion, og sørge for at bruge hjemmeilten mindst 16 timer i døgnet. Oplever du at blive tør i næsen, kan du købe en næsespray med sesamolie på apoteket. Vær opmærksom på at skifte iltbrillen ca. hver 14. dag. Ellers bliver den hård og ubehagelig at have på. Er du forkølet eller har løbenæse, bør den skiftes oftere.

→Læs mere om hjemmeilt her: www.lunge.dk/hjemmeilt

SPØRGSMÅL

Jeg har læst om flere, der har fået lavet en behandling, hvor der sættes ventiler ned i lungerne. Hvordan kan jeg komme i betragtning til sådan en behandling? Hvem skal jeg tale med, og er der noget, jeg selv kan gøre for at komme i betragtning til behandlingen?

Svar fra Patrick Soldath, læge: Den behandling, du omtaler, hedder lungevolumenreduktion. Det er en behandling med ventiler eller kirurgi, som du kan komme i betragtning til, hvis du lider af emfysem. For at få behandlingen skal du igennem et længere udredningsforløb. Du skal derfor først tale med din praktiserende læge, som kan henvise dig til den lungemedicinske afdeling på dit lokale hospital. Her vil de lave nogle forskellige undersøgelser, som viser, om du er egnet til ventilbehandlingen. Hvis det er tilfældet, får du en henvisning til specialafdelingen på Rigshospitalet eller universitetshospitalerne i Odense, Aarhus eller Aalborg. De foretager de sidste undersøgelser, før du vil blive tilbudt behandlingen.

Lungemediciner Michael Perch fortæller her om emfysem og behandling med ventiler og kirurgi:

→www.lunge.dk/emfysem

Du kan altid ringe til Lungeforeningens generelle rådgivning på tlf. 35 25 71 76. Se åbningstider på lunge.dk/rådgivning

Lungeforeningens frivillige rådgivere har forskellige træffetider, som du kan se på s. 5 og på lunge.dk/rådgivning