sygeplejersken taler med iltbrugeren og vurderer om der er behov for, at behand-
Dagligdagen som iltbruger
lingen skal fortsætte, ændres eller om en lægekontrol er nødvendig. I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt at tjekke, om iltbrugeren ryger.
vigtigt ved iltbehandling • Tryk: Vær opmærksom på om næsekatetret (iltbrille) trykker nogle steder, ofte bag ørerne, under næsen eller over kinderne. Det kan du aflaste med gaze eller plaster, og du kan smøre med en fedt- og oliefattig creme, så der ikke opstår sår. Det kan også være nødvendigt at skifte til en anden type kateter. Du kan tale med iltsygeplejersken eller iltleverandøren om dette. • Udtørring af slimhinder: Nogle iltbrugere kan opleve, at ilten udtørrer slimhinderne i næsen. Brug vandbaseret lotion til at smøre næseborene med og eventuelt læber. Du kan også forsøge at bruge saltvandspray fra apoteket til afhjælpning af tørre næseslimhinder. • Ophobning af kuldioxid: Tegn på det er, at din vejrtrækning bliver langsommere, du bliver sløv, får hovedpine og kan i sjælden tilfælde blive bevidstløs (koma). Oplever du nogle af disse symptomer, skal du kontakte iltsygeplejerske/lungeambulatorium/egen læge med det samme.
Sociale liv
Transport
Nogle iltbrugere oplever, at permanent ilt-
Af hensyn til egen og andres trafiksikker-
behandling begrænser deres sociale liv og
hed er der særlige regler, når iltbrugere kø-
arbejdsliv - men som regel kun i opstar-
rer bil eller andre motorkøretøjer. Perma-
ten. Der kan opstå praktiske udfordringer
nent ilt skal altid anvendes under kørsel,
med at komme ud af døren, da der skal ta-
da kørsel uden ilt som regel vil være ufor-
ges højde for hvor mange timer, man har
svarligt. Lægen har pligt til at underrette
transportabel ilt til. Nogle oplever også, at
embedslægen, hvis anbefaling om brug af
deres lungesygdom pludselig bliver synlig.
ilt ikke følges. Som iltbruger er der ingen
En rygsæk, rollator eller trækvogn til den
øvre grænse for, hvor meget ilt (flasker)
bærbare ilt kan være en måde stadig at
man må have med i bilen, men tag kun det
kunne komme omkring uden for hjemmet.
ilt med, som du har brug for på turen. Ilt-
Der kræver lidt tilvænning at vise sig med
flaskerne må ikke anbringes i førerhuset,
ilten. Nogle iltbrugere oplever det imidler-
men skal anbringes i bagagerum og være
tid som en lettelse, at deres sygdom nu kan
fastspændte.
ses, hvilket giver større forståelse og hensyn fra andre mennesker.
vere løsninger til fastgørelse af iltudstyr til
Hvordan med ilt udenfor hjemmet?
fx bil, rollator og el-scooter. I stedet skal du
Aktive og rørige iltbrugere, der regelmæs-
delcentral.
henvende dig til kommunens hjælpemid-
sigt kommer udenfor hjemmet, tilbydes
Forholdsregler ved iltbehandling:
bærbart iltudstyr i form af små flasker eller
• Åben ild: Ilt nærer ild. Derfor skal iltbrugere være ekstra påpasselige ved omgang med
kommer udendørs, har mulighed for at
åben ild. Den nemmeste forholdsregel at tage er at holde sig helt væk fra åben ild. Det
få midlertidig/lejlighedsvis ”mobil-ilt” til
kan være i forbindelse med stearinlys, brændeovne, gaskomfur og tobaksrygning. Kan
højtider, familiefester og lignende. Her vil
det ikke lade sig gøre, bør der være en sikkerhedsafstand på min. 2 m fra iltkateteret
iltflaskerne blive afhentet efter brug. Aftal
i næsen til den åbne ild. Det betyder bl.a., at man ikke skal tænde/puste stearinlys ud
med den behandlingsansvarlige hospitals-
med ilt i næsen, tænde brændeovnen, eller lægge nyt brænde på. Tobaksrygning er
afdeling om ordination af lejlighedsvis mo-
naturligvis udelukket.
bililt. Vær i god tid, så iltleverandøren kan
• Rygning: Der må ikke ryges i nærheden af iltudstyret på grund af brandfaren.
Iltleverandører er ikke forpligtede til at le-
flydende ilt. Iltbrugere, der kun sjældent
nå at levere udstyret.
• Husk: Sluk altid for ilten, når du lægger næsekateteret fra dig.
8 :: Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk
Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 9