Iltbehandling i dagligdagen

Iltbehandling i dagligdagen En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening

www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Indhold

Dagligdagen med ilt

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Kroppen har brug for ilt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Iltbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Dagligdagen som iltbruger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 At rejse med ilt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Iltudstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Viden om lunger

Denne pjece henvender sig til dig med svær lungesygdom, der har fået ordineret ilt i hjemmet som en del af din behandling. I pjecen finder du blandt andet information om effekten af behandling med ilt, brug af ilt - og andre praktiske forhold, som du behøver at vide noget om, når du bruger ilt. Pjecen er udarbejdet af fagfolk med stor erfaring inden for iltbehandling i samarbejde med Danmarks Lungeforening.

Pjecens formål er, med en faglig vejledning, at skabe tryghed for dig som alvorligt lungesyg. Ofte vil man også gerne høre andres erfaringer. Derfor indleder vi med Karins historie om, hvordan det er at være daglig bruger af ilt.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

”Jeg føler mig ikke mere syg, fordi jeg har ilt - ilten er bare mit hjælpemiddel.”

ikke sker, er det også i orden. Karin oplever ikke, at ilten har betydet, at hun er mindre forpustet, men hun oplever, at hun sover bedre og kan træne i lidt længere tid.

Karin har været lungesyg siden, hun fik at vide, at hun havde astma. ”Det sagde

I starten var der nogle mennesker, der kig-

de jo til alle dengang”, fortæller hun. Men

gede på hende og spurgte til ilten, men

så blev diagnosen ændret til Kronisk Ob-

Karin oplever, at hendes egen accept af at

struktiv lungesygdom (KOL), og i dag har

bruge ilt, har gjort, at andre heller ikke ser

Karin KOL i meget svær grad med en lun-

det som et problem.

gefunktion på lidt under 20%. Karin bru-

Få mere viden om DINE lunger Læs mere side 19 eller på www.lunge.dk

ger ilt døgnet rundt. I starten brugte hun

”Det sværeste ved at få ilt er, at mange

iltflasker, når hun skulle ud, men de var for

mennesker konstaterer, at nu må jeg jo

tunge for hende at løfte. ”Det var træls at

være blevet meget mere syg. Jeg føler mig

være afhængig af, at andre skulle løfte dem

ikke mere syg, fordi jeg har ilten”, siger Ka-

op i min rollator eller el-scooter”. Hun er

rin. ”Jeg lever det samme liv. Jeg betragter

glad for, at hun i dag har flydende ilt, som

ilten som et hjælpemiddel, ligesom min

er lettere. Det bidrager til, at hun har et ak-

rollator og el-scooter.”

tivt, udadvendt liv og gør hende uafhængig Iltbehandling i dagligdagen - en patientvejledning Indhold: Overlæge Thomas Ringbæk, Hvidovre Hospital og sygeplejerske Marie Lavesen, Hillerød Hospital Redaktør: Nicolai Kirkegaard, Danmarks Lungeforening, august 2012 Fotos: iStock Grafisk projektledelse og tryk: Broholm & Network

2 :: Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk

Layout: duus&finsen

af andres hjælp. Karin træner to gange om

Med denne tilgang til livet holder Karin

ugen og er meget aktiv i Danmarks Lunge-

fast i, at hun skal fortsætte ugeneret. Bru-

forenings lokale netværksgruppe i Aalborg.

gen af ilt skal ikke gøre livet mere besværligt eller hindre hendes aktive tilværelse.

Karin har haft ilt af to omgange. Første

”Jeg har glæde ved livet og er glad for det,

gang var efter en indlæggelse. I dag har

jeg kan”. Karin på 60 år er KOL-patient og

hun igen behov for ilt. Hun håber, at hun

frivillig i Danmarks Lungeforening igen-

kan komme af med den igen, men hvis det

nem mange år.

Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 3

Kroppen har brug for ilt Når du trækker vejret kommer der ilt (O2)

raske menneskers vejrtrækningsarbejde

ned i lungerne. Ilten fordeles via luftvejene

øges, bliver man forpustet i større eller

(de store og små bronkier) til lunge-blæ-

mindre grad. Det forsvinder hurtigt igen.

rerne (alveolerne) (se tegningen side 7).

Men forskellige lungesygdomme som fx

Det er kun med sikkerhed dokumen-

Lungeblærerne sørger for at overføre den

KOL og fibrose kan påvirke lungernes ar-

teret, at det er mennesker med kronisk

indåndede ilt til blodets røde blodlegemer,

bejdsevne og evnen til at transportere ilt

iltmangel, som har gavn af iltbehand-

som fordeler ilten rundt i resten af krop-

over i blodet. Det betyder, at man ved ak-

ling. Åndenød er i sig selv ikke grund

pen. Ilten bruges i kroppens celler, som

tivitet hurtigere bliver forpustet/får ånde-

nok til at få iltbehandling.

efterfølgende udskiller affaldsstoffet kul-

nød og må nedsætte arbejdsbelastningen.

dioxid (CO2), der transporteres med blodet

Oftest vil denne åndenød hurtigt fortage

kuldioxid.

tilbage til lungerne og udskilles med den

sig i hvile, og den er ikke farlig. Åndenød er

Nogle mennesker med lungesygdomme

luft, du udånder.

som udgangspunkt et naturligt udtryk for

vælger selv at købe et pulsoxymeter, da de

Jo mere fysisk aktiv du er, desto mere ilt

det ekstra arbejde kroppen skal yde og ikke

oplever en tryghed ved selv at kunne måle

skal kroppen bruge og desto større vejr-

nødvendigvis et udtryk for manglende ilt.

iltindholdet i blodet. Andre vælger det fra,

Tegn på iltmangel over længere tid:

trækningsarbejde skal der til. Når lunge-

Hos raske personer svarer iltniveauet i

da de fokuserer for meget på målinger og

• Afkræftelse

pulsårene til en iltmætning på 96-99%. Ilt-

risikerer at blive bekymrede, hver gang

• Tung i hovedet

lungernes arbejdsevne

mætningen fortæller, hvor stor en del af de

iltmætningen er lavere end vanligt. Det er

• Svækket hukommelse

røde blodlegemer, som er ”lastet” med ilt.

derfor vigtigt at overveje formålet med må-

• Koncentrationsbesvær

Hvis man bredte lungeblærerne ud, vil

Hos kronisk lungesyge, som fx mennesker

lingerne og kende mulige fejlmålinger. Har

• Væskeophobning i ben på grund af

de hos raske personer danne en kæmpe

med KOL, betragtes en iltmætning på ned

du valgt at anskaffe dig et pulsoxymeter, er

Iltbehandling hjælper på iltmangel - ikke på åndenød

overflade på ca. 90 kvadratmeter, sva-

til 92% som normal. Iltmætningen bør som

det vigtigt at gå i dialog med din egen læge

rende til en halv tennisbane. Normalt

udgangspunkt altid måles i hvile.

om, hvad målingerne skal bruges til samt at gå i dialog med egen læge om, hvornår og

trækker du ved hver indånding ca. ½

FAKTA

øget belastning af hjertet • Åndenød (kan dog også have andre årsager)

hvordan man skal reagere på målingerne.

per minut.

Måling af ilt og kuldioxid-niveau i blodet

Tegn på akut forværring af lungesygdom, der kan medføre lavt iltindhold i blodet:

Samtidig pumper hjertet hvert minut ca.

Blodets indhold af ilt og kuldioxid måles

Kroppens reaktion på iltmangel

• Øget/forværret åndenød

5 liter blod gennem lungerne, som skal

mest nøjagtigt ved at tage en blodprøve

Når du mangler ilt stresses hele din krop og

• Øget slim og host

tilføjes nyt ilt. Ved anstrengelse, som fx

fra en pulsåre - oftest fra håndleddet.

mange organer f.eks. hjerne, hjerte, nyrer

• Ændring i slimets farve

løb eller trappegang, kan de 6 liter luft

Denne blodprøve kaldes en arteriepunktur

og muskler svækkes. De mest almindelige

• Hvæsende vejrtrækning

øges til ca. 150 liter per minut.

(A-punktur). Et pulsoxymeter (se billede

gener ved iltmangel er åndenød, afkræf-

• Brystsmerter

Dette sker ved, at du trækker vejret

side 5) kan ved en ”klemme” på fingeren

telse, tungt hoved, svækket hukommelse

• Blåfarvning af fingerspidser eller læber

hurtigere og dybere samt øger dit hjerte-

bestemme blodets iltmætning. Denne må-

og koncentrationsbesvær. Det er vigtigt at

• Svimmelhed

slag, fordi kroppen har brug for mere ilt.

ling giver et groft mål for iltniveauet, men

vide, at åndenød ikke nødvendigvis er ens-

• Nedsat hukommelse

ingen oplysninger om blodets indhold af

betydende med iltmangel.

liter luft ind, hvilket bliver til ca. 6 liter

4 :: Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk

Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 5

Iltbehandling Kronisk iltmangel

tidligere end andre lungesyge. Mennesker

Kronisk iltmangel kan opstå, når der er

med lungekræft vil kunne få ilt uden at

problemer med transporten af ilt fra dine

skulle undersøges med arteriepunkturer.

lunger over i blodet. Dette kan ske ved for-

Men i alle tilfælde ordineres iltbehandling

skellige lungesygdomme, hvor KOL (Kro-

altid på baggrund af en lægelig vurdering.

nisk Obstruktiv Lungesygdom) er den mest

fakta om iltbehandling

effekt. Anvendes ilten mindre end 16 timer dagligt, er der ikke påvist nogen effekt af iltbehandlingen.

• Kan forlænge livet • Kan øge livskvaliteten • Kan forbedre fysisk formåen • Kan mindske trætheden

Kontrol af iltbehandlingen Efter 1-3 måneder med iltbehandling bør

almindelige, mens andre årsager kan være

Behandlingen doseres individuelt, angi-

lungekræft og lungefibrose. Iltmangel skal

ves i liter ilt per minut og indstilles med

påvises to gange med 4-12 ugers mellem-

et flow-meter på iltudstyret, fx 1 liter/min.

rum for, at der er tale om kronisk iltman-

Lungesyge rygere kan som udgangspunkt

gel. Dette måles ved arteriepunktur, som

ikke få tilbudt iltbehandling, da tobaksryg-

niveauet hos ca. halvdelen stige så meget,

tidligere beskrevet på side 4.

ning svækker iltbehandlingens virkning.

at der ikke længere er tale om iltmangel, og

Kultilten fra tobaksrøgen blokerer for ilten,

behandlingen kan dermed afsluttes.

Hvem skal have iltbehandling?

ligesom der er stor brandfare ved kombi-

Ilttilskud er en medicinsk behandling på

nationen af ild og ilt.

det kontrolleres, at ilten stadig er den rig-

• Kan bedre søvnen • Er ikke nødvendigvis en behandling af åndenød

tige behandling. Hos patienter, hvor iltbehandlingen er opstartet i forbindelse med en akut forværring af en lungelidelse vil ilt-

Iltbehandling bør kontrolleres 1-2 gange årligt på en lungemedicinsk afdeling. Ved

lige fod med anden medicin. Som udgangspunkt er det kun læger fra lungemedicin-

Effekt af iltbehandling

kontrollen måles bl.a. iltmætningen i blo-

ske afdelinger, der kan ordinere ilt. Det be-

Formålet med iltbehandlingen er at øge ilt-

det. Det vurderes om ilten bruges som ordi-

tyder, at hverken du selv, din praktiserende

mængden i dit blod. Den øgede belastning,

neret, og om iltudstyret er det rette i forhold

læge,

hjemmesygeplejersker

der sker i kroppen ved iltmangel, vil aftage,

til den lungesyges situation og aktivitetsni-

eller andre må justere på mængden af ilt.

og organerne fungerer bedre. Iltbehand-

veau. Ligeledes kan der spørges ind til tegn

Lægen på sygehuset sikrer sig ved behand-

ling har vist at kunne forlænge livet og øge

på infektioner, brug af inhalationsmedicin

lingens start, at ilttilskuddet giver en pas-

livskvaliteten. De fleste lungesyge menne-

og om benene hæver, da det kan være tegn

sende stigning i ilttrykket og iltmætningen

sker vil også opleve mindre træthed, bedre

på en belastning af hjertet. Kontrollen sker

i blodet, og at der samtidig ikke kommer

søvn og hukommelse. Ilt er ikke noget, der

i nogle tilfælde på hospitalets lungemedi-

væsentlig stigning i mængden af kuldioxid

kan ”lagres” i kroppen. Det betyder derfor,

i blodet. Der foretages to arteriepunkturer

at ligeså snart ilten ikke anvendes, falder

- én uden ilt og én med ilt for at kontrollere

iltniveauet i blodet inden for få minutter,

dette. Nogle lungesyge mennesker, som

og kroppen belastes igen. Ilten skal derfor

samtidig lider af svær hjertesygdom (cor

anvendes minimum 16 timer i døgnet og

pulmonale) vil have behov for at få ilt lidt

gerne 24 timer. Jo flere timer desto bedre

vagtlæge,

6 :: Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk

Hovedluftrør

Store bronkier

Små bronkier

Lungeblærer

Luftens vej via øvre luftveje ned gennem bronkierne for at nå lungelærerne

cinske ambulatorium, men mest normalt er det, at kontrollen sker i den lungesyges eget hjem. En specialist-sygeplejerske (iltsygeplejerske) kommer på besøg i hjemmet for at kontrollere iltmætningen med et pulsoxymeter (klemme på fingeren). Ilt-

Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 7

sygeplejersken taler med iltbrugeren og vurderer om der er behov for, at behand-

Dagligdagen som iltbruger

lingen skal fortsætte, ændres eller om en lægekontrol er nødvendig.

I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt at tjekke, om iltbrugeren ryger.

vigtigt ved iltbehandling • Tryk: Vær opmærksom på om næsekatetret (iltbrille) trykker nogle steder, ofte bag ørerne, under næsen eller over kinderne. Det kan du aflaste med gaze eller plaster, og du kan smøre med en fedt- og oliefattig creme, så der ikke opstår sår. Det kan også være nødvendigt at skifte til en anden type kateter. Du kan tale med iltsygeplejersken eller iltleverandøren om dette.

• Udtørring af slimhinder: Nogle iltbrugere kan opleve, at ilten udtørrer slimhinderne i næsen. Brug vandbaseret lotion til at smøre næseborene med og eventuelt læber. Du kan også forsøge at bruge saltvandspray fra apoteket til afhjælpning af tørre næseslimhinder.

• Ophobning af kuldioxid: Tegn på det er, at din vejrtrækning bliver langsommere, du bliver sløv, får hovedpine og kan i sjælden tilfælde blive bevidstløs (koma). Oplever du nogle af disse symptomer, skal du kontakte iltsygeplejerske/lungeambulatorium/egen læge med det samme.

Sociale liv

Transport

Nogle iltbrugere oplever, at permanent ilt-

Af hensyn til egen og andres trafiksikker-

behandling begrænser deres sociale liv og

hed er der særlige regler, når iltbrugere kø-

arbejdsliv - men som regel kun i opstar-

rer bil eller andre motorkøretøjer. Perma-

ten. Der kan opstå praktiske udfordringer

nent ilt skal altid anvendes under kørsel,

med at komme ud af døren, da der skal ta-

da kørsel uden ilt som regel vil være ufor-

ges højde for hvor mange timer, man har

svarligt. Lægen har pligt til at underrette

transportabel ilt til. Nogle oplever også, at

embedslægen, hvis anbefaling om brug af

deres lungesygdom pludselig bliver synlig.

ilt ikke følges. Som iltbruger er der ingen

En rygsæk, rollator eller trækvogn til den

øvre grænse for, hvor meget ilt (flasker)

bærbare ilt kan være en måde stadig at

man må have med i bilen, men tag kun det

kunne komme omkring uden for hjemmet.

ilt med, som du har brug for på turen. Ilt-

Der kræver lidt tilvænning at vise sig med

flaskerne må ikke anbringes i førerhuset,

ilten. Nogle iltbrugere oplever det imidler-

men skal anbringes i bagagerum og være

tid som en lettelse, at deres sygdom nu kan

fastspændte.

ses, hvilket giver større forståelse og hensyn fra andre mennesker.

vere løsninger til fastgørelse af iltudstyr til

Hvordan med ilt udenfor hjemmet?

fx bil, rollator og el-scooter. I stedet skal du

Aktive og rørige iltbrugere, der regelmæs-

delcentral.

henvende dig til kommunens hjælpemid-

sigt kommer udenfor hjemmet, tilbydes

Forholdsregler ved iltbehandling:

bærbart iltudstyr i form af små flasker eller

• Åben ild: Ilt nærer ild. Derfor skal iltbrugere være ekstra påpasselige ved omgang med

kommer udendørs, har mulighed for at

åben ild. Den nemmeste forholdsregel at tage er at holde sig helt væk fra åben ild. Det

få midlertidig/lejlighedsvis ”mobil-ilt” til

kan være i forbindelse med stearinlys, brændeovne, gaskomfur og tobaksrygning. Kan

højtider, familiefester og lignende. Her vil

det ikke lade sig gøre, bør der være en sikkerhedsafstand på min. 2 m fra iltkateteret

iltflaskerne blive afhentet efter brug. Aftal

i næsen til den åbne ild. Det betyder bl.a., at man ikke skal tænde/puste stearinlys ud

med den behandlingsansvarlige hospitals-

med ilt i næsen, tænde brændeovnen, eller lægge nyt brænde på. Tobaksrygning er

afdeling om ordination af lejlighedsvis mo-

naturligvis udelukket.

bililt. Vær i god tid, så iltleverandøren kan

• Rygning: Der må ikke ryges i nærheden af iltudstyret på grund af brandfaren.

Iltleverandører er ikke forpligtede til at le-

flydende ilt. Iltbrugere, der kun sjældent

nå at levere udstyret.

• Husk: Sluk altid for ilten, når du lægger næsekateteret fra dig.

8 :: Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk

Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 9

At rejse med ilt Det kan sagtens lade sig gøre at rejse, selv-

Rejser i udlandet

Flyrejse

om du er kommet i iltbehandling, men det

Ofte kræver det noget arbejde at få planlagt

Allerede ved bestillingen af en flyrejse skal

kræver lidt planlægning og organisering.

en rejse dels i forhold til at sikre, at du som

man gøre rejseselskabet opmærksom på,

Det er generelt en god idé at starte plan-

kronisk syg er dækket af en rejseforsikring,

at man er iltbruger og dermed har behov

lægningen af rejser og ferie i god tid for at

dels at få arrangeret ilten - så start i god tid

for ilt under flyveturen. Samtidig skal man

sikre, at alle forhold er kommet på plads.

(3 måneder før rejsen). Du kan leje en bær-

sikre sig, at rejseselskabet/flyselskabet til-

Gå allerede i gang med at kontakte rejsear-

bar koncentrator (rejsekuffert), eller du

lader, at man rejser med ilt, eller at man

rangør, flyselskab og forsikring 3 måneder

kan arrangere, at et hospital nær rejsemå-

kan købe ilt af rejseselskabet til brug på

før, du gerne vil rejse.

let står for iltleveringen. Der kan gælde for-

rejsen. Der kan være forskel på regler fra

skellige regler for iltbehandlingen afhæn-

flyselskab til flyselskab, så det er en god idé

Rejser i Danmark

gigt af rejsemålet, og der kan opstå ekstra

at forhøre sig, inden du betaler billetten.

Nogle iltleverandører udlejer en bærbar

regninger, som du muligvis selv kommer til

koncentrator. Det er en iltkoncentrator,

at betale. Derfor bør du altid kontakte din

I flykabiner er iltprocenten lavere end ved

som kører på batteri og tilsluttes bilens

behandlende hospitalsafdeling for at høre

landjorden; derfor skal man typisk supple-

”cigarettænder” eller en stikkontakt. Den

om mulighederne og få hjælp med udstyr

vejer ca. 2,5-3,5 kg.

og papirarbejde. I forbindelse med rejse er det meget vigtigt, at du er forsikret. Ellers

Som iltbruger kan du få leveret ilt til en

risikerer du, at du selv kommer til at stå

anden adresse end den, der er din folke-

med det økonomiske ansvar for behand-

registeradresse i op til 1 uge om året. Dvs.

ling og evt. hjemtransport.

at du kan få leveret ilt til den adresse, hvor

Det blå EU-sygesikringsbevis I visse tilfælde er det ikke tilstrækkeligt at have det gule sygesikringskort med, når du rejser eller opholder dig i udlandet. Du skal bruge det blå sygesikringsbevis, hvis:

du holder ferie. Du kan også vælge at tage

Sørg for, at du er forsikret inden, du

din egen koncentrator med. Det er vigtigt

rejser. Det er en god idé, at du før en

at huske, at iltkoncentratoren altid skal stå

udlandsrejse henvender dig til SOS In-

oprejst under transport, ellers er der risiko

ternational, der administrerer rejsesyge-

for, at den går i stykker. Da der er forskel-

sikringen for det offentlige.

lige iltleverandører i Danmark, er det vig-

SOS International

• du arbejder eller er på forretningsrejse

Att: Den offentlige rejsesygesikring

• der er tale om au pair ophold eller

tigt at sikre sig, at iltleverandøren dækker det område, du holder ferie i. Holder du fx ferie på mindre øer uden fast forbindelse har iltleverandøren ingen forpligtelse til at imødekomme tilkald på grund af svigtende udstyr. Tal med din iltleverandør, inden du tager afsted.

10 :: Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk

Nitivej 6

• du skal på ferie - eller studierejse i mere end 30 dage (det gule sygesikringsbevis dækker kun op til 30 dage) • du lider af en eksisterende eller kronisk sygdom

ulønnet praktik

2000 Frederiksberg

Det blå EU-sygesikringsbevis sidestil-

E-mail: assist@sos.eu

ler dig med det aktuelle lands borgere

Telefon: +45 70 10 50 58

i sygdomstilfælde, men dækker ikke

(hverdage kl. 9.00-16.00)

hjemtransport.

re sit iltflow med 1-2 liter per minut. Spørg altid din behandlende læge. Husk også i beregningen af iltbehovet under rejsen at inkludere flyskift, ventetid og eventuelle forsinkelser. Specielt ved flyskift under rejsen, er det vigtigt, at du sikrer dig, at den pågældende lufthavn kan stille ilt til rådighed, hvis du ikke kan undvære ilt - selv i kortere tid.

At finde rundt i lufthavne og vente i køer til indtjekning osv. kan kræve en del kræfter.

Det er vigtigt at tænke over, hvordan du sparer på kræfterne. I lufthavnen kan du aftale at blive kørt til gaten eller få stillet en kørestol til rådighed - også selvom du normalt ikke bruger kørestol. På den måde vil du have flere kræfter til det, som det handler om - nemlig ferien.

Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 11

Screening forud for flyrejse

haft problemer ved tidligere flyvninger el-

Nogle lungesyge mennesker, der normalt

ler har haft en akut forværring i hjerte-lun-

ikke bruger ilt, kan have brug for ilt under

gelidelse inden for de seneste 6 uger inden

flyveturen grundet det lavere ilttryk i kabi-

planlægning af rejsen, skal du overveje at

nen. Det kan derfor være en god idé at tale

tale med din behandlende lungemedicin-

med din behandlende hospitalsafdeling i

ske læge, om der er behov for yderligere

planlægningen af rejsen. Hvis iltmætnin-

undersøgelse i forhold til eventuelt ilt-til-

gen normalt er 92-95%, og du enten har

skud under flyrejsen.

Generelt for rejsende patienter, der kræver ilttilskud under flyrejsen • Behovet for ilt-tilskud skal oplyses i forbindelse med, at du booker din flybillet • Flyselskabets medicinske afdeling vil udfylde et såkaldt MEDIF-dokument eller flyselskabets eget dokument. Dele af dette dokument skal også udfyldes af dig og din praktiserende læge eller behandlende hospitalsspecialist. Det skal oplyses, hvordan din tilstand er, og hvilket iltbehov, du har • Flyselskabet sørger ikke for ilt-tilskud under ophold i lufthavnene • ilt-udtaget i flykabinerne på kommercielle fly er begrænset til 2 L/minut eller 4 L/minut • Prisen for ilt i flyveren er i gennemsnit ca. 500 kr. for en 3-timers tur • Alternativt kan ilttilskud komme fra transportabel iltkoncentrator. Den vejer ca. 3 kg, er batteridrevet og udlånes af de danske iltleverandører.

Kilde: Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS)

for patienter i kontinuerlig iltterapi • Du skal lave specielle aftaler med flyselskabet og lufthavnsautoriteterne • Hvis der er mellemlanding, skal der laves separate aftaler om ilt tilskud under lufthavnsophold • Du skal sikre dig, at der er en iltleverandør på destinationen, som kan levere ilt under hele opholdet.

Kilde: Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS)

12 :: Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk

Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 13

Iltudstyr Det er din region, som betaler for din dag-

A) Iltkoncentrator (iltmaskine)

lige iltbehandling. Hver region har indgået

En iltkoncentrator laver koncentreret ilt ud

en aftale med en iltleverandør omkring

af almindelig luft fra omgivelserne. Appa-

service og økonomi, hvilket kan betyde re-

ratet placeres et fast og centralt sted i hu-

gionale forskelle i serviceniveau og priser.

set. Du kan bevæge dig rundt ved hjælp af

Udgiften til el ved anvendelse af iltkoncen-

en op til 20 meter lang, tynd iltslange, der

trator bliver refunderet, hvilket iltleveran-

fører ilten fra koncentratoren hen til dig.

døren sørger for. Når lægen har ordineret

Apparatet kan fx medbringes i sommer-

den korrekte mængde ilt (iltflow) bestilles

huset, men det kræver ofte en rask med-

udstyret hos iltleverandøren. Den behand-

hjælper, da det vejer 20-25 kg. Apparatet

lingsansvarlige afdeling oplyser, hvilken

”brummer” med et lydniveau på 40-50 dB,

mængde ilt der er ordineret (iltflow), hvor

hvilket kan kræve tilvænning. Koncentra-

mange timer ilten skal bruges i døgnet,

toren kan med fordel placeres i et rum,

samt hvilket iltudstyr, du skal have.

hvor du ikke opholder dig så meget for at undgå de største gener fra støj og varme.

Iltleverandøren sørger for at installere

Koncentratoren har brug for god ventila-

iltudstyret og giver dig instruktion i, hvad

tion og må aldrig tildækkes. Koncentrato-

der skal fjernes i tilfælde af brand. Iltle-

ren er generelt driftsikker og flertallet af

verandøren foretager også regelmæssige

modeller alarmerer automatisk ved strøm-

serviceeftersyn. Ved nedbrud af iltudstyret

svigt, trykændringer og lignende.

eller strømsvigt kontaktes iltleverandøren.

Iltkoncentratoren er som udgangspunkt

Iltudstyr - fordele og ulemper

det almindeligste valg, hvis du tilbringer

Hvert system har deres fordele og ulemper.

det meste af dagen i hjemmet. Iltkoncen-

Det er i udgangspunktet en læge eller ilt-

tratoren er samtidig den mest økonomiske,

sygeplejerske, der beslutter, hvilken type

praktiske, og du er uafhængig af ugentlige

iltapparat, du skal have bl.a. på baggrund

iltleverancer.

af, hvilket aktivitetsniveau, du normalt har.

har et luftfilter på siden der skal renses

Husk at iltkoncentratoren

ugentligt - spørg din iltleverandør hvor-

Ilten leveres enten fra:

dan. Kan du ikke selv rense filtret er det

A) Iltkoncentrator

kommunens hjemmepleje, der skal instru-

B) Flydende ilt

eres i hvordan.

C) Komprimeret ilt på flaske

14 :: Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk

Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 15

B) Flydende ilt

Et alternativ er letvægtsflasken, som findes

den. Det betyder, at ilt-beholdningen kan

Apparatur til flydende ilt består af 2 dele:

i størrelsen 2-5 liter, og her vejer en flaske

strække sig ca. dobbelt så lang tid. Iltspa-

En lagerbeholder med flydende ilt og

på 2 liter ca. 3 kg. Hvis du anvender ilten

reren udløser imidlertid kun iltdoseringen,

en lille bærbar beholder på ca. 2 kg til at

efter forskrifterne (minimum 16 timer dag-

når du trækker vejret gennem næsen. Det

bære ilten rundt med. En lagerbeholder

ligt, dog helst 24 ), skal du have besøg af

giver et ”klik” hver gang den åbner og luk-

dækker 1-2 ugers forbrug alt efter ilt-

iltleverandøren en gang om ugen eller hver

ker for ilttilførselen. Det kan kræve lidt til-

flow(dosering). Ilten er flydende, fordi den

14. dag, alt efter hvor meget, du anvender

vænning at trække vejret gennem næsen og

er nedkølet til -183°C. En liter flydende ilt

din mobile ilt. Ved ilt-flow på 1 L/min ræk-

vænne sig til det lille ”klik”.

bliver til 860 liter gasformig ilt ved for-

ker en 2 liters letvægtsflaske til ca. 6 timers

dampning. Du skal selv ”tappe” ilt fra den

forbrug. For hver liter ilt-flowet øges hal-

Iltmaske

store tank til de små bærbare beholdere,

veres antallet af timer flasken rækker til.

Kan anvendes, hvis du er tilbøjelig til at

som kan dække op til 20 timers forbrug,

Komprimeret ilt egner sig til at tage med

trække vejret med munden, og du har brug

afhængig af beholderens størrelse og an-

i bilen.

for et stort ilttilskud (>5 l/minut). Dette er dog sjældent nødvendigt. Er du i tvivl, bør

vendt iltflow. Grundet den ekstremt lave temperatur er der ved forkert brug risiko

Tilbehør til iltudstyr

for forfrysninger. Nogle iltbrugere kan der-

Hver iltsystem har tilbehør. Tal med din

for føle sig utrygge ved at tappe ilt fra den

iltleverandør om hvilket tilbehør, de kan

Levering og kontrol af iltudstyr

store beholder over til den bærbare, hvil-

tilbyde.

Ilt leveres fra et privat firma, som har an-

du tale med din lungemedicinske afdeling.

A) Iltkoncentrator (iltmaskine)

B) Flydende ilt

svar for, at udstyret anvendes korrekt og

ket skal indgå i overvejelserne om valg af udstyr. Fordelen ved flydende ilt kan være

Næsekateter (iltbrille)

bliver vedligeholdt. Iltfirmaet kan i nogle

en højere grad af bevægelsesfrihed, da du

Et dobbeltløbet næsekateter sidder godt

tilfælde også levere passende tilbehør til

ikke er bundet af en 20 m slange, men kan

fast. Det falder ikke så let ud, når du sover,

bærbar ilt fx trækvogn eller skuldertaske.

gå frit omkring. Flydende ilt er lidt dyrere

og det er muligt at spise og drikke uhindret.

Tal med iltleverandøren om, hvad der kan

end de andre systemer.

(se billedet side 13). Der findes forskellige

lade sig gøre eller tag fat i kommunens

typer, så der er mulighed for at finde frem

hjælpemiddelcentral. Ved apparatsvigt kan

C) Komprimeret ilt på flaske

til et næsekateter, der passer til dig. Tal

firmaet tilkaldes døgnet rundt. Firmaer-

Ilt kan fås komprimeret på stålflasker i

med din iltleverandør, ilt-sygeplejerske el-

ne laver service på koncentratorerne 2-4

størrelse fra 2-10 liter. De mindste flasker

ler læge.

gange årligt, hvor filtre udskiftes og iltflow samt iltindhold kontrolleres. Ved denne

på 2 liter vejer omkring 5 kg, hvilket ofte er på grænsen til, hvad du kan bære. Ved

Iltsparer

lejlighed aflæses og afregnes elforbruget

ilt-flow på 1 L/min rækker en 2 liters flaske

Der findes et system, kaldet iltsparer, der

også.

til ca. 8 timers forbrug. For hver liter ilt-

sørger for at ilten kun frigives ved indån-

flowet øges halveres antallet af timer fla-

ding. Derved spares ilten i udåndingsperio-

C) Komprimeret ilt på flaske

sken rækker til.

16 :: Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk

Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 17

Viden om dine lunger Lungesygdomme er i kraftig vækst, og i

Viden om dine lunger

Danmark skal der mere fokus på forskning,

På www.lunge.dk finder du nyheder, viden

forebyggelse og behandling af lungesyg-

og gode råd om at leve med en lungesyg-

domme. Når du støtter Danmarks Lunge-

dom. Derudover udgiver vi medlemsbla-

forening, er du derfor med til at gøre en

det LUNGENYT og en lang række pjecer

forskel for alle, der lever med en lungesyg-

om lungesygdomme, herunder KOL, mad

dom.

og træning til lungepatienter samt meget mere. Vores pjecer kan bestilles eller down-

Bliv medlem af Danmarks Lungeforening

loades på www.lunge.dk - de er gratis.

for 150 kr. om året eller giv et bidrag til lungesagen. Vi giver dig støtte, vejledning

Vi har også et gratis dialogforum på

og rådgivning.

www.snakomkol.dk

Få hjælp hos os

Danmarks Lungeforenings vision er et

Ring til Lungelinjen og tal med vores lun-

samfund, hvor flere mennesker har sun-

gesygeplejerske på tlf. 30 13 79 46, med

dere lunger - livet igennem.

vores socialrådgiver på tlf. 30 13 79 48 eller med vores fysioterapeut på tlf. 28 55 37 49.

Støt lungesagen

De sidder klar til at hjælpe alle, pårørende

Danmarks Lungeforening har brug for

som patienter, gennem de problemer, som

dit medlemsskab - og din støtte. På

følger med en lungesygdom.

www.lunge.dk under STØT OS kan du indbetale via bankoverførsel

Vi hjælper også gerne økonomisk gennem

(konto 3001-75 72 700), og tilmelde dig

vores fond, hvor man har mulighed for at

PBS, eller du kan betale via vores girokonto

søge legater til rejser, ophold, julehjælp og

01-640 0035. Du er også altid velkommen

meget mere. Som fagperson kan du søge

til at skrive til os på info@lunge.dk eller

viden, midler og direkte dialog med patien-

ringe på tlf. 38 74 55 44.

ter. Uanset hvem du er, er vi altid klar til at lytte til dig.

18 :: Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk

Tak for din støtte.

Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 19

Danmarks Lungeforenings pjece om iltbehandling i hjemmet Ved svær KOL, lungefibrose og andre lungesygdomme kan der opstå vedvarende iltmangel, som er en belastning for hele kroppen og forbundet med mange gener og dårlig overlevelse. Heldigvis vil iltbehandling hjælpe langt de fleste af disse patienter. I denne patientvejledning finder du svar på de mest almindelige spørgsmål for patienter i iltbehandling.

Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening bygger netværk med andre, der arbejder for lungesagen, og samarbejder derfor med foreningen LungePatient.dk for at hjælpe mennesker med lungesygdomme. Det betyder helt konkret, at alle medlemmer kan deltage i arrangementer, kurser og andre aktiviteter i begge foreninger.

Dit bidrag er afgørende På www.lunge.dk under STØT OS kan du læse om, hvordan du bliver medlem eller giver et bidrag. Et medlemsskab koster 150 kr. om året Når du støtter Danmarks Lungeforening, er du med til at gøre en forskel for alle, der lever med en lungesygdom. Tak for din støtte.

Strandboulevarden 47B :: DK-2100 København Ø :: T+45 38 74 55 44 :: info@lunge.dk :: www.lunge.dk