Danmarks Biblioteker nr. 2, 2021

Page 21

K U LT U R BY G G E N Y T

Foto: Reiulf Ramstad Arkitekter

Kornets Hus i Hjørring. Et nationalt videns- og inspirationscenter og et anderledes museum med kulturtilbud om korn og madkultur. Tegnet af Reiulf Ramstad mens ildsjælen bag er nordjyske Jørn Ussing Larsen. Her kan man blive klogere og opleve kornet fra spire til brød og få inspiration til sund madkultur. Huset er på 680m2 og har et stort åbent bageri, en spændende interaktiv udstilling mm. Formål: At udbrede kendskabet til kornets betydning for vores civilisation - historisk, samfundsmæssigt og kulturelt. Økonomien bag projektet er på omkring 26 mio. kroner inkl. udvikling af forskellige formidlingsaktiviteter. Bidragydere er Realdania med 12,6 mio. kroner, Nordea Fonden med 6,5 mio., mens Hjørring Kommune og andre fonde står for resten. ”Vi tror meget på Kornets Hus som et autentisk og anderledes oplevelsestilbud også til bl.a. regionens mange turister. Der er desuden et stigende fokus på samspillet mellem kost og sundhed, og jeg er overbevist om, at Kornets Hus kan være med til at understøtte denne udvikling yderligere på en sjov og interessant måde for hele familien," siger Arne Boelt (A), borgmester i Hjørring Kommune, om initiativet. Tjek kornetshus.dk

Foto: Museumsinspektør Lene Høst-Madsen

Perron 1 på Skanderborg Station. Med Kunst og kultur - To Go kan man i fremtiden bruge ventetid på bus og tog i et helt nyt

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 2

museum. Et trinbræt til historien med et anderledes koncept vil Skanderborg Kommune og Skanderborg Museum give folk oplevelser med på rejsen i et tidligere posthus klos op ad stationens perroner. De 2.000m2 indrettes til nyt museum – med egen ventesal og café – til glæde ikke kun for Skanderborg Kommunes egne borgere, men også for de mange, der hver dag skifter tog og har ventetid i byen. Til museet skal tilknyttes arbejdende værksted for arkæologiske udgravninger og lokalarkiv med læsesal. Projektet har modtaget 12 mio. kroner fra Realdania. Om projektet siger borgmester Frands Fischer (V). ”Det er unikt at lave museum på en station, hvor rigtig mange mennesker færdes hver dag. Det findes ikke andre steder i Danmark. Jeg er sikker på, at Skanderborg Museum med Perron 1 bliver et endnu større aktiv for borgerne - ikke bare i Skanderborg Kommune, men også uden for kommunen.” Skanderborg Station er i dag et trafikknudepunkt, og det skønnes, at flere tusinde mennesker dagligt passerer stationen. Det kommende museumsprojekt er en del af helhedsplanen for stationsområdet, hvor der også skal gennemføres en større omlægning af trafikken i samarbejde med DSB og Banedanmark. Tjek museumsskanderborg.dk. //HN

21


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Danmarks Biblioteker nr. 2, 2021 by Danmarks Biblioteksforening - Issuu