Danmarks Biblioteker nr. 5/6, 2024

Nr 5/6. 2024

DANMARKS BIBLIOTEKER

DOKK1 FESTIVAL: Vilde teknologier 2024 Pejling af fremtiden • Når teknologien fragmenterer demokratiet Kim Valentin: Prioritér kulturen • Svend Larsen om KB-fusionen Frederiksberg: Det stærke folkebibliotek • Ahlberg om finansloven Leder: Hvad kan biblioteket gøre for unge

LEDER Forside: Ivan på fire år elsker bøger og biblioteker – og ny teknologi. Hvert år inviterer Dokk1 sammen med Coding Pirates til Festivalen ’Vilde Teknologier’.

Foto: Privat.

HVAD KAN BIBLIOTEKET GØRE FOR UNGE? Af Paw Østergaard Jensen (A), forperson Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 28 årg., nr. 5/6. 15. oktober 2024 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Tjek DB.DK – Magasinet E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk – Magasinet NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/magasiner Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende kr. 60,Annoncer Formater og priser: kortlink.dk/2mc88 Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk Kailow Graphic A/S Denne tryksag er produceret under standarderne: DS 49001 CSR – ISO 14001. Miljø - ISO 9001 Kvalitet - OHSAS 18001 Arbejdsmiljø

Oplag Distribueret 1.300 + 100 til anden uddeling ifølge Dansk Oplagskontrol ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Artikler m.v. afspejler alene pågældende skribents holdning.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, forperson. Claus Mørkbak Højrup (V) Hjørring, politisk næstforperson. Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød og faglig næstforperson.

Signe Bekker Dhiman (A) Aabenraa. Anette Mortensen (V) Stevns. Carsten Petersen (C) Sorø. Johs Poulsen (B) Herning. Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg. Kristine Nygaard, bibliotekschef Aalborg. Britta Thuun-Petersen, biblioteks- og borgerservicechef Viborg.

Til enhver tid tales meget om ungdommen, heldigvis. Det skal vi også gøre, men ikke bare dén med at “alting var bedre i gamle dage” og “hvad skal det blive til med den ungdom, den må til tage sig sammen”.

Vi lever i den mest komplekse tidsalder nogensinde, udviklingens hastighed er på alle måder gået op, op, op. De unge, som går i skole i dag, skal for halvdelens vedkommende have job, som endnu ikke eksisterer. Samtidig ser vi et stigende antal unge, som mistrives.

Teknologiens udvikling går afsindigt stærkt og med den måderne at producere, arbejde og leve på. Det sætter sine spor i relationer mellem mennesker, i de valg vi træffer, og i måden vi lever vores liv på i en stadig mere digitaliseret hverdag. Dét gælder alle mennesker. For ungdommen er det dog fuldstændigt definerende for, hvem de er eller ikke er. De unge er alle nybegyndere i livet og skal lære at stå på egne ben og træffe et utal af vigtige valg om uddannelse, partner og hvordan de vil bo og leve. Valgmulighederne er uendelige, risikoen for at vælge forkert opleves som enorm. Det samme er utilfredsheden med en selv, hvis man gør det. Oven i det er børne- og ungdomslivet præget af perfekthedskultur og konstante SoMe-sammenligninger, hvilket Trivselskommissionen i øjeblikket er optaget af. De unge skal tilgive sig selv mere, ikke føle skyld og skam, men tåle bare at være menneske med alle de fejl og mangler, dét indebærer.

Hvordan hjælper vi dem med at tackle det uden at være bedrevidende eller løfte pegefingeren. Valget er deres ikke vores, så hvordan hjælper vi dem med de mange svære valg.

Biblioteket tilbyder faktisk en del af svarene både til forældre og til de unge selv. Ved at læse kan man træde ind i andre karakterer, prøve at være en anden for en stund. At se verden med andres perspektiv gør, at man vokser som menneske. Empati er en af de fineste egenskaber et menneske kan besidde. Men biblioteket tilbyder også mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget. Som KL pointerer i sit oplæg til lokal debat, KL’s kulturpolitiske synspunkter, fra foråret, så har deltagelse i kulturlivet stor betydning og understøtter børn og unges trivsel.

Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her? Hvor kommer jeg fra? De unge er generelt dygtige og kompetente, men deres verden er fyldt med ubesvarede HV-ord og biblioteket skal hjælpe med svarene. Det er for alle mennesker afsindigt vigtigt at kunne ‘forklare sig selv’, uanset hvilken rolle etnicitet, køn og arv mv. så spiller.

Hvis vi kan forklare os selv, er vi mindre rodløse og kan bedre finde hoved og hale i en kompleks tilværelse. Vores livsduelighed øges ved at bruge bibliotekets adgang til empati, forklaring og perspektiv.

Her skal vi i kommunerne aktivt byde ind i tillæg til arbejdet for gode rammer i fritidslivet og foreninger. Vi skal aktivt medtænke og samarbejde med bibliotekerne om deres unikke muligheder for at spille ind i unges liv og i den lokale ungdomskultur.

Valgåret og KV25 er på trapperne. Lad os tage en debat om, hvor skoen trykker med de unge, og hvor de kan finde nogle af svarene på de store spørgsmål.

INDHOLD Hvad sker der, når teknologien fragmenterer demokratiet, spørger Lisbeth Knudsen. Har bibliotekerne en rolle? Asbjørn Skovsende oplever unge spørge efter bøger opdigtet af chatbot. Tabuet om kunstig intelligens skal fjernes, skriver han.

Tom Ahlberg skriver om finanslovens skrænter. Svend Larsen løfter sløret for sit syn på århundredets største biblioteksfusion, mens Stine Staunsager fortæller om det nye folkebiblioteks udfordringer. Erik Henz Kjeldsen slår et slag for valid viden og gør dig klogere på Lex. Det er kulturen, der bærer samfundet. Giv kulturen den plads, den fortjener, lyder opfordringen fra Kim Valentin (V) i klummen.

Nye tider venter. Dobbeltnummeret af Danmarks Biblioteker er årets sidste og mit. Tak til læsere, skribenter – og tak ikke mindst til layouter Claus Pico Stæhr.

Tak for 20 interessante år med Danmarks Biblioteksforening.

Hellen Niegaard

2

Leder

4

2025: Pejling af fremtiden

5

Kort nyt - Har du det godt: Randers Bibliotek - ’Det åbne demensvenlige bibliotek’ - Nyt 2025-lovforslag om Nimbi Game-Lab. - Godt nyt fra Bibliotekerne i Høje-Taastrup

6

Region Midt Budget 2025: Kultur som sundhedsfremme

6

Finanslov med skrænter Tom Ahlberg

8

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

9

[Set fra MIN stol] Giv kulturen den plads, den fortjener Kim Valentin (V)

10

Fremtidens Informationskompetencer i en tid med AI

10

DEBAT: Når teknologien fragmenterer demokratiet Lisbeth Knudsen

12

DEBAT: Er vi berøringsangste i forhold til AI? Asbjørn Skovsende

14

Biblioteket er et magisk sted Interview med Hellen Niegaard Michel Steen-Hansen

18

Sakset fra spalterne

20

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden Interview med Svend Larsen Hellen Niegaard

26

Bibliotekerne og professionalismen Hellen Niegard

26

Faglighed er nøglen til samfundsmæssig værdi Hvad mener Christian Lauersen?

28

Frederiksberg: Det stærke folkebibliotek Interview med Stine Staunsager Hellen Niegaard

32

Lex - vejen til valid viden Interview med Erik Henz Kjeldsen Leif Andresen

40 Danskernes kamp med det fremmedartede

34

Biblioteket er for alle, men ikke til alt Lisbeth Overgaard Nielsen

43 IFLA lancerer Internet Manifest

36

Roskilde: En kreativ oase for børn Louise Mean Nielsen

44 IFLA Trend Report 2024. Andrew Cranfield og Hellen Niegaard

Ordløse billedbøger bygger bro til forældrene Amanda Østergaard Egebo

... 20

Klassisk bibliotek i nyt format og stadig bevægelse

... 28

Alle børn og unge skal opleve kunst og kultur tæt på

... 36

Martin Compostrini Bibliotekernes demokratiske rolle

46 EBLIDA ELAN – en realitet Andrew Cranfield

Danmarks Biblioteker 2024 - nr. 5/6

38

Hvor står nationalbiblioteket i dag, vagtskifte på vej

A K T U E LT

2025: Pejling af fremtiden Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25.

Hvad sker der i Danmarks Biblioteksforening, hvor fremtidens folkebibliotek og biblioteksloven er på tapetet sammen med vedtægtsforslag og nye rammer for magasinet Danmarks Biblioteker.

Foto: colourbox.dk.

Konturerne af fremtidens og regeringens ‘nye, samlede og ambitiøse kulturpolitik’ varslet af kulturminister Jakob EngelSchmidt (M) tegner sig så småt. I hælene på Kulturpolitisk Redegørelse fra maj 2023, er flere lovforslag på kulturområdet drøftet i 2024 og på lovprogrammet for 2025. F.eks. lovforslaget om museumsreformen, der måske omsider efter års debat om området og om fordeling af statslige midler falder på plads. Regeringen lægger i øvrigt i sit forslag til finanslov op til at ‘styrke kulturen over fire år’ med ca. 600 mio. kr. i 2025-2028. Tom Ahlberg kigger bag om tallene her i bladet side 7.

Fremtiden for landets folkebiblioteker står ikke på kulturministerens lovprogram. Endnu. Som del af KV25 opfordrer Danmarks Biblioteksforening til at sikre bedre, opdaterede rammevilkår for folkebibliotekerne. Til at udnytte potentialet i de danske folkebiblioteker når det gælder store samfundsudfordringer. Og til at se på om biblioteksloven lever op til nutidens behov. Mange steder i landet løser folkebiblioteket ikke flere af de centrale opgaver, fordi man holder sig til lovens bogstav og formål. Eller er skåret uforholdsmæssigt meget ned.

En ny læsekultur efterspørges f.eks. og skal understøttes i sammenhæng med læsekrisen og tab af evnen til at fordybe sig. Bibliotekerne er på banen med bl.a. projektet National indsats for børn og unges læseglæde i fællesskab med forskere, biblioteker og skoler i kommunerne. Men udfordringen er større,

4

det handler også om voksne og læsekultur; op imod en halv million voksne danskere har bl.a. svært ved at læse ifølge EVA (Danmarks Evalueringsinstitut). Manglende læsefærdigheder er en belastning for både den enkelte, erhvervslivet og ikke mindst demokratiet.

Andre potentialer og udfordringer er f.eks. initiativer omkring kunstig intelligens og lokal folkelig forankring om bæredygtighed.

Lagde statsminister Mette Frederiksen (A) op til valg i sin tale ved Folketingsåbningen den 1. oktober? Tyder partiernes 16 timer lange åbningsdebat 3. oktober, som flere medier gisner om, på, at Danmark skal til valg to gange i 2025. Eller har SVM-regeringen indgået musketer-ed og fægter sig gennem 2025 og perioden ud til 31. oktober 2026, hvor der senest skal være folketingsvalg. En ting er sikkert, tirsdag den 18. november skal vi alle til stemmeurnerne til kommunal- og regionalvalget 2025.

Også Danmarks Biblioteksforening selv skal stemme i 2025 på en ekstraordinær generalforsamling under Bibliotekspolitisk Topmøde sidst i april. Her skal der tages stilling til et forslag til nye vedtægter med et forenklet valgsystem for den faglige del af medlemmerne ud fra et ønske om at sikre større engagement.

Danmarks Biblioteksforening er unik ved at omfatte både kommunalpolitikere, landets biblioteksejere, samt fagfolk og centrale biblioteksaktører. Det er de professionelle, ændringen gælder. Samtidig forenkles vedtægterne på forskellig vis.

Nye vedtægter, nyt blad og ny redaktør.

Danmarks Biblioteker, biblioteksforeningens magasin som alle medlemmer og andre modtager seks gange årligt, har hidtil været en vedtægtsbestemt opgave, men udgår som en sådan. Men som både DB’s forperson og direktør pointerer, så har Danmarks Biblioteksforening også et fysisk blad i de kommende år.

Om der ændres i antal af årlige numre mv. skal drøftes i Forretningsudvalget ligesom opgaven. Den ansvarshavende, skrivende redaktør og chefkonsulent runder 71 i oktober og har sagt op med udgangen af måneden. Derfor er dette dobbeltnummer af bladet årets sidste.

Den nationale kulturpolitik og biblioteket er arbejdstitlen på Forretningsudvalgets Seminar 2024 i Middelfart den 25. oktober. Samme fokus og folkebibliotekets samfundsmæssige værdi berøres sammen med det samarbejdende biblioteksvæsen, når Repræsentantskabet holder møde i Den Sorte Diamant den 22. november. Begge møder og beslutninger lægger op til både Bibliotekspolitisk Topmøde i Herning i april og til debatterne om kulturens og bibliotekets betydning i KV25.

Et interessant valgår tegner sig for kommunerne, når rådhusklokkerne ringer nytåret ind 31. december. Og samtidig et spændende år for Danmarks Biblioteksforening og bibliotekernes fremtid.

HELLEN NIEGAARD

[[NNYYHHEEDDSSKKLLIIPP.......]]

Har du det godt: Randers Bibliotek sætter spot på trivsel. Meget tyder på, at bibliotekerne er med til at forbedre vores trivsel. Nu ser Randers nærmere på sagen i et forskningsprojekt.

Siden foråret har Randers Bibliotek i samarbejde med bibliotekerne i Viborg og Holstebro samt Det Nationale Videnscenter for Positiv Psykologi beskæftiget sig med projektet Biblioteker fremmer trivsel, som belyser netop dét spørgsmål.

“Noget tyder på, at svaret er ja: Bibliotekerne har en betydelig og positiv effekt på vores velbefindende”, forklarer Hans Henrik Knoop, der er lektor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet og videnskabelig konsulent på forskningsprojektet. ”For mange mennesker er biblioteket et trygt, inspirerende og socialt mødested, hvor der er mulighed for at fordybe sig.

Moderne biblioteker tilbyder også forløb og events, som ligger langt ud over, hvad

man traditionelt har forbundet med biblioteket.

Derfor er biblioteket for mange et fast holdepunkt i en foranderlig tid - og en mulighed for at åbne for nye kilder til trivsel," siger han.

I projektet undersøges, i hvilket omfang biblioteksbrugere oplever specifikke kilder til trivsel i deres møde med biblioteket. ”Vi forventer, at det vil give os en lang række indsigter, som kan være til gavn for udviklingen af fremtidens biblioteker”, siger forskeren. Projektet støttes med midler fra Slots- og Kulturstyrelsen og løber frem til januar 2026. Kontakt projektleder Mai Kordelin Paulsen for yderligere viden.

Tjek temaet: Ha' det godt på www.randersbib.dk/trivsel. ’Det åbne demensvenlige bibliotek’. Prisen gik til Albertslund Kommune i forbindelse med Demens Årsmøde 2024 i Kolding 18. september for det bedste initiativ, der skaber konkrete livsforbedringer. I Albertslund samarbejder kommunens demensteam og biblioteket om at dele viden ud om demens. Bl.a. med åbent hus-arrangementer. Hver måned afholder teamet

åbent hus på Albertslund Bibliotek, hvor de informerer om forskellige tiltag både til mennesker med demens, til pårørende og til de, som bare vil gøre en forskel for mennesker med demens. Som biblioteket beskriver initiativet: ”Det er i samarbejdet, at vi løfter og synliggør hinanden... Til gavn for demensramte, pårørende og borgerne generelt.”

Tillykke til Albertslund.

Nyt 2025-lovforslag om Nimbi GameLab. Danmarks Institut for Spiludvikling, etableret som det første spilinstitut i Europa under finanslov 2024, skal fremme udvikling af danske digitale spil. Særligt med fokus på både kunstneriske og kulturelle kvaliteter men også på at understøtte bedre rammevilkår for den danske spilbranche.

Lovforslaget omfatter desuden instituttets opgaver, økonomiske og administrative rammer mv.

Spil og robotter, er allerede en del af mange bibliotekers aktive kulturformidling som bl.a. på Dokk1 med festivalen Vilde teknologier 30. og 31. august i år. Sammen med Coding Pirates inviterer Aarhusbiblioteket hvert år brugere i alle aldre til at prøve og blive klogere på aktuelle teknologier, som Ivan på fire år på forsiden af bladet.

/HN

Godt nyt fra Bibliotekerne i Høje-Taastrup Midt i kommunernes 2. behandling af Budget 2025 og lige før deadline fik bladet en positiv melding, som skal med i årets sidste nummer. I Høje-Taastrup har politikerne valgt at udvide budgettet. En lokal solstrålehistorie til inspiration for de kommuner, hvor man ikke inden budgetfristen 15. oktober fik konkretiseret og udmøntet detaljerne i næste års budget.

afdeling i kommunens nye Børne- og Kulturhus fra 2023 med daginstitution, skole og kulturtilbud i udkanten af Taastrupgaard. /HN

Driftsbudget 2025 øges udover ekstra 375.000 kr. til driften af kulturhuse og Teater & Musikhus på bl.a. betjent åbningstid og materialer. Konkret drejer det sig om ekstra 800.000 til at udvide aktiviteter og den betjente åbningstid på Hedehusene Bibliotek, så den matcher åbningstiden på Taastrup Bibliotek. Desuden om 220.000 ekstra til materialeindkøb og 175.000 til at få Filmstriben tilbage.

“En solstrålehistorie om god økonomi og et politisk højt ambitionsniveau på kulturområdet”, siger en glad biblioteks- og kulturhuschef, Mia Keinicke.

Bibliotekerne Høje-Taastrup står for biblioteksservice til kommunens omkring 58.000 indbyggere og omfatter udover hovedbiblioteket, Hedehusene Bibliotek og Biblioteket under Trappen, en lille

5

A K T U E LT

Region Midt Budget 2025: Kultur som sundhedsfremme Sundhedsvæsenet er under stort pres i disse år, bl.a. afledt af mistrivsel blandt danskerne. Det kalder både på oprustning sundhedspolitisk og på anderledes, nye initiativer.

Med budgetforliget for 2025 går Region Midt forrest og putter nu flere millioner kroner i kulturen som et element i sundhedsfremme. Noget formand for regionsrådet i Region Midtjylland, Anders Kühnau (A), ved offentliggørelsen af budgettet udtrykte håb om vil smitte af på resten af landet. I forligsteksten pointeres det, at: ”WHO (World Health Organization) har dokumenteret, at kultur er en afgørende parameter for menneskers sundhed.”

Forligsparterne ønsker at udbygge den eksisterende regionale indsats på området for kultur som sundhedsfremme. Forligsparterne prioriterer samlet set 4 mio. kr. til området. Der peges samtidig på forskellige projekter omkring musik og gode erfaringer på feltet.

Det handler ikke alene om mistrivsel, kultur kan også være med til at fremme sundheden blandt patienter med en kronisk sygdom, siges det. Forligsparterne ønsker, at erfaringerne med kultur som sundhedsfremme udbredes til alle regionens hospitaler.

Der afsættes i 2025 en pulje på 2 mio. kr. inden for Regional Udvikling til at understøtte relevante kulturaktører fra civilsamfundets deltagelse i projektet. Regional Udvikling faciliterer koordineringen i regi af den regionale kultur som sundhedsfremme indsats.

Samtidig sikres det, at hospitalerne kan afsætte de nødvendige ressourcer til at implementere projekterne. Der afsættes yderligere en pulje på 2 mio. kr. på sundhedsområdet til hospitalernes understøttelse af initiativerne.

FINANSLOV MED SKRÆNTER Hvad er op, og hvad er ned på kulturområdet, hvor meget er nye eller gamle penge?

Indspark fra Tom Ahlberg, forlægger og redaktør, Søndag Aften.

Det vakte derfor nogen røre, og ikke bare i Region Midt, da det i det nye regeringsudspil i september i år til Sundhedsreform 2024 bl.a. hed: ”Regeringen foreslår dog, at opgaver vedrørende kultur og grænseoverskridende samarbejder flyttes til kommunalt niveau. Derudover foreslår regeringen, at en række opgaver knyttet til regionernes regionale udviklingsstrategier og aktiviteter bortfalder. Bortfaldet skal ses i lyset af regeringens opmærksomhed på, at ressourcerne fokuseres mest hensigtsmæssigt og effektivt. Bortfaldet bidrager til at finansiere den samlede reform og et styrket sundhedsvæsen.” Foreløbig er der fra politisk side lagt låg på denne mindre del af reformforslaget.

Hvilken rolle spiller kultur og sundhed for mentalt velvære? De sidste 10-15 år har man i bl.a. Sverige og England haft et voksende offentligt fokus på, hvad kultur kan i forhold til sundhed.

Her i landet har enkelte virksomheder og kommuner også arbejdet med kombinationen. Kultur på recept er f.eks. i dag et sundhedstilbud i Aalborg Kommune til borgere, der oplever mistrivsel.

At koblingen giver mening blandt borgerne selv, fremhævede en Kulturbarometermåling, offentliggjort af Applaus i juni i år, hvor udmeldingen lød: ”Borgerne mener, kulturen bidrager positivt til psykisk velvære”. 66% af borgerne er enige i, at professionelle kulturoplevelser bidrager positivt til deres psykiske velvære.

/HN

6

Foto: David Kahr / Folketinget.

Se rapporten på kortlink.dk/applaus/2r2cw.

K U LT U R P O L I T I K

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret. Ministeren skal have point for at nævne, at det er et fireårigt beløb, altså reelt 150 millioner kr. årligt. Sidste år var meldingen “En milliard til kulturen” og man skulle langt ned i teksten for at finde ud af at det var over fire år, altså 250 millioner kr. pr. år.

Spillet om Kulturministeriets del af finansloven er efterhånden blevet helt begrænset til en diskussion om de såkaldte “skrænter”, typisk fireårige bevillinger som udløber. Folketingets kulturpolitikere er optaget af at videreføre disse kortlivede bevillinger, som de jo på et tidspunkt har fået med på finansloven.

Det snedige trick er, at alle andre dele af Kulturministeriets finanslov står helt og aldeles uanfægtede. Ingen vover at stille spørgsmål ved de mange faste bevillinger. Kun sjældent kan fireårige bevillinger forfremmes til faste bidrag på finansloven.

I finanslovsforslaget for 2025 videreføres disse midlertidige bevillinger: • Copenhagen Phil (4,3 mio. kr.)

• Danmarks Underholdningsorkester (13,6 mio. kr.)

• Det Kongelige Teater (22,7 mio. kr.)

• Folkeuniversitetet (7,8 mio. kr.)

• Huskunstnerordningen (11,2 mio. kr.)

• Kulturmødet Mors (0,5 mio. kr.)

• KVINFO’s Videncenter (4,4 mio. kr.)

• Levende Musik i Skolen (11,2 mio. kr.)

• Netværks og genrespillestedsordning (13,7 mio. kr.)

• Styrket indsats for fortidsminder (15 mio. kr.)

I alt bruges 104,4 millioner kr. til at forlænge tidligere midlertidige bevillinger. To tredjedele af den ekstra sum til kulturen bruges altså til at forlænge gamle bevillinger. Hvert finansår har sin nogenlunde faste gruppe modtagere, som kommer til debat hvert fjerde år. Huskunstnerordninger har f.eks. været midlertidig med fireårige bevillinger siden 2006.

Men altså ikke et ord om hvordan, konkrete målgrupper, hvilke initiativer, samarbejdspartnere eller andet. Der er end ikke henvisninger til, hvilke undersøgelser, som viser denne uddannelsesskævhed. Ser man på de forskellige Kulturvaneundersøgelser, er der en højere andel af dem, som kun har en grundskoleuddannelse som har set scenekunst, end de som har været tilskuere til sport! Scenekunsten er altså ikke nødvendigvis skæv i publikumsappel. Myten er nok mere skæv end virkeligheden.

I materialet til offentligheden undlader man også at oplyse om, hvilke tidligere bevillinger som nu bortfalder. Det skal ihærdige folketingspolitikere spørge ind til.

I 2024-finanslovsbevillingen førte forhandlingerne til, at oppositionspartierne fik ekstra 82 millioner kr. afsat til en pulje til lokale initiativer. De største enkeltbevillinger i 2024-lokalpuljen var: Skoleskibet Georg Stage (9,0 mio. kr.), Energimuseet (5,0 mio. kr.), Faaborg Museum (5,0 mio. kr.), Veteranhjem i Region Sjælland (5,0 mio. kr.), Museum Sønderjylland (4,5 mio. kr.) og Bevar Ukraine (4,0 mio. kr.).

Denne samlede pulje videreføres ikke i finanslovsforslaget, så det er op på hesten igen for partier til højre og venstre for regeringen at gentage kampene fra sidste år.

■ Ser man derimod til kommunernes budgetprocesser, er disse langt mere åbne for forandring. Her tages konkret stilling, uanset hvor mange år en institution har fået tilskud (det har bibliotekerne f.eks. mærket!). Der er en mere levende debat om bevillingerne. Og der er ikke forsøg på selvros, bare fordi man forlænger gamle bevillinger i en ny periode. Kun en markering, når en truende besparelse forhindres.

Forhåbentlig lader kommunerne sig ikke inspirere af Kulturministeriet.

Foto: Liv Rossander.

“

Af al offentlig kulturstøtte er Finansloven den mindst dynamiske del. Finansloven er for fastholdere.

Det er ofte det rene gætværk for offentligheden, hvad de enkelte bevillinger indebærer. Selv når Dennis Flydtkjær fra DanmarksDemokraterne spørger ministeren om meningen med den største nye enkeltbevilling i 2025, 20 millioner kr. årligt i tre år til “Flere i Teatret”, er Kulturministerens svar så løst, som at henvise til teatrets århundredelange traditioner og en konstatering af, at “Det er i dag primært den højst uddannede del af befolkningen, der går i teatret. Men jeg ønsker, at et bredere publikum skal kunne nyde godt af scenekunsten”.

Og så nyhederne Sandt at sige er der dog også nye bevillinger i finanslovsforslaget for 2025: • Art Barns Lolland (1,5 mio. kr.)

• Det Jyske og Det Fynske Kunstakademi (merbevilling på 2,0 mio. kr.)

• “Flere i Teatret” (20 mio. kr.)

• Seniorhøjskoler (merbevilling på 0,8 mio. kr.)

• Styrkelse af gadeidræt (10 mio. kr.)

• “Øvrigt” (5,9 mio.kr.)

TOM AHLBERG Ansv. red. Søndag Aften

7

BY G G E N Y T

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted Om to år åbner nyt bibliotek- og kulturhus i Vejle. Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Først i september rykkede det nye kulturprojekt tættere på, da et enigt bedømmelsesudvalg valgte AART Architects til sammen med Vognsen & CO plus Søren Jensen Rådgivende Ingeniører at skabe Vejles nye, kulturelle midtpunkt. Med deres løsning får Vejle et bibliotek- og kulturhus med et markant udtryk, der understøtter synergien mellem Vejle Bibliotekerne og Vejle Musik- og Kulturskole, oplyser Dan Arnløv Jørgensen (C), formand for Kultur- og Idrætsudvalget: ”Vi har lavet en vision for det nye bibliotek- og kulturhus, som Vognsen & CO, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og AART Architects indfrier med deres bud. Det bliver et fremsynet og imødekommende hus for alle i Vejle Kommune, hvor vi vil skabe Danmarks bedste børnebibliotek og prioritere bæredygtige løsninger – til glæde for flere generationer. Man bevarer husets oprindelige form, men skaber samtidig nogle særtegn, som to forhøjninger, der gør det mere interessant.

Indvendigt er der en god grundform, hvor der skæres igennem huset, hvilket giver os gode muligheder for indretningen og det videre arbejde.”

8

Kulturhuset bliver et nyt ankerpunkt i Vejle By. Mellem byens handelscentrum og den bæredygtige Ny Rosborg, mellem byen og naturen. ‘Der hvor hundredvis af studerende har deres daglige gang, og hvor borgerne i alle aldre kommer for at blive bevæget kulturelt, socialt og fysisk. Med åen mod syd og Boulevardens klima- og uddannelsesstrøg mod øst åbner kulturhuset sig mod alle sider’, lyder visionen. DGI-huset ligger allerede i området, hvor hundredvis af mennesker hver dag har deres gang til og fra arbejde, uddannelse eller fritidsaktiviteter.

Vejles nye kulturhus forventes at stå klar og at kunne tage imod de første borgere i december 2026. Byggeriet sættes i gang fra februar 2025. Inden da flytter det nuværende bibliotek i midlertidige lokaler på 1. sal i Bryggen, Farveriet i Spinderihallerne og et fjernlager i Vinding.

På bibliotekets hjemmeside, www.vejlebib.dk, vil der løbende blive orienteret om flytning og midlertidigt bibliotek.

Illustrationer: AART Architects. /HN

KLUMMEN

[SET FRA MIN STOL]

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener Kulturen bærer samfundet. En langsigtet og ambitiøs kulturpolitik vil styrke hele samfundet ved at anerkende kulturens værdi som en investering i fremtiden.

Kim Valentin (V) Medlem af Folketinget Kulturordfører for Venstre Tidl. bl.a. borgmester i Gribskov Kommune

Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse. Den er det fundament, vores samfund og historie hviler på, og den er afgørende for at styrke vores fællesskab. Alligevel har vi alt for længe betragtet den som en luksusvare, der kan nedprioriteres, når økonomien er presset, eller andre politiske prioriteter trænger sig på.

Men denne tankegang er farlig, for uden kultur mister vi vores fælles fortælling og de værdier, der binder os sammen som nation.

Når vi i Folketinget diskuterer demokrati, velfærdssystemet og social sammenhængskraft, skal vi huske, at disse elementer bygger på en dyb kulturel arv, der har formet os gennem århundreder. Kulturen eksisterede længe før børnehaverne, motorvejene og dagpengesystemet, og derfor er det afgørende, at vi ikke nedprioriterer kulturen i politiske beslutninger.

Tværtimod skal vi skabe bedre betingelser for, at kulturen kan udvikle sig og fortsætte med at spille sin centrale rolle i samfundet.

Vi kan med fordel lade os inspirere af den tilgang, vi har haft til idrætten. I Danmark har vi opbygget en stærk tradition for både breddeidræt og eliteidræt, hvor vi har anerkendt, at både motionisten og eliteudøveren har værdi for samfundet. På samme måde skal vi se på kulturen. Det handler ikke kun om de store, nationale kulturinstitutioner, men også om den lokale kunstforening og amatørteateret.

Vi skal skabe rum for både den brede kultur og de professionelle kunstnere – begge dele er afgørende for et sundt og levende kulturliv.

Derfor har vi i forslaget til finansloven afsat omkring 600 mio. kr. over perioden 2025-2028 til at styrke kulturen.

Af disse midler foreslår vi, at 60 mio. kr. går til at få flere i teatret, mens 90 mio. kr. skal sikre, at Det Kongelige Teater fortsat kan nå et bredt publikum i hele landet. Investeringer kommer oveni den ekstra milliard, som kulturen allerede modtog med sidste års finanslov. Det er et skridt i den rigtige retning, for hvis vi virkelig vil anerkende kulturens betydning, skal ressourcerne følge med ambitionerne.

Samtidig har vi i forbindelse med sundhedsreformen flyttet en række opgaver væk fra regionerne, herunder på kulturområdet. Det betyder dog ikke, at vi fjerner penge fra kulturen. Tværtimod flyttes midlerne til kommunerne, så kulturen kommer tættere på borgerne og ikke drukner i regionernes mange sundhedsopgaver.

■ Jeg tror på en kulturpolitik, der styrker hele samfundet ved at anerkende kulturens værdi som en investering i fremtiden. Gennem en sådan politik giver vi alle mulighed for at udvikle deres kreativitet og kritiske sans.

Men for at realisere potentialet kræver det en langsigtet og ambitiøs kulturpolitik. For det er ikke samfundet, der bærer kulturen. Det er kulturen, der bærer samfundet.

Danmarks Biblioteker 2024 - nr. 5/6

Især i en tid præget af usikkerhed og forandring må vi ikke undervurdere kulturens betydning. De komplekse udfordringer, vi står overfor, hvad enten det handler om klimaforandringer, mental sundhed eller social sam-

menhængskraft, kræver nye måder at tænke og handle på. Her kan kulturen og bibliotekerne som kulturelle institutioner, der årligt besøges af millioner få en stor betydning. Gennem kunst, litteratur og kulturelle udtryk åbner vi vores øjne for nye perspektiver, skaber refleksion og engagerer os i de store spørgsmål, vi står over for som samfund. I den sammenhæng skal vi se kulturen og de kulturelle mødesteder, herunder bibliotekerne, som både drivkræfter for forandring og vigtige samlingspunkter for fællesskabet.

9

D E B AT Fremtidens Informationskompetencer i en tid med AI Væksten i AI-værktøjer har tilføjet en ekstra komponent til det informationslandskab, unge beskæftiger sig med i skole- og uddannelsessammenhæng. Derfor har Tænketanken Mandag Morgen sammen med Tænketanken Fremtidens Biblioteker, sat sig for at undersøge, hvordan AI påvirker unges søgevaner og kravene til deres informationskompetencer.

Undersøgelsen beskæftiger sig med unge på tværs af udskolingen, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og skal i første omgang skabe nyt vidensgrundlag om elever og studerendes søgevaner og informationskompetencer i lyset af AI’s indtog samt identificere, hvad der vil gøre det interessant for unge at forbedre deres informationskompetencer.

Undersøgelsens resultater skal forelægges en række eksperter, der på en række af møder skal beskrive fremtidens informationskompetencer og formulere strategiske og politiske anbefalinger for det fremadrettede arbejde med at sikre at unge besidder informationskompetencer, der er tidssvarende.

Undersøgelsen og anbefalinger forventes lanceret ultimo 2024.

Projektets partnere er udover Tænketanken Fremtidens Biblioteker også Silkeborg Bibliotekerne, Via Bibliotek, Herning Centralbibliotek, bibliotekerne i Kolding og Sønderborg, Bibliotekschefforeningen, Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskolernes Biblioteksforening, Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Pædagogisk LæringsCenterForening, Det Kgl. Bibliotek, Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Mandag Morgens ADD-projekt.

Projektet modtager et tilskud på 1.637.903 kroner fra Udviklingspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen. /HN

Når teknologien fragmenterer demokratiet At vi ikke længere ser, hører og læser det samme, er en gammel nyhed, men nu kan vi også få indhold serveret i en hel personlig tilpasset udgave.

Vi balancerer på en knivsæg. På den ene side har vi en fascinerende teknologi, kunstig intelligens, der kommer til at revolutionere vores dagligdag, vores arbejdsliv og privatliv og give os redskaber til at afprøve nye kreative evner.

På den anden side truer den samme teknologi med at smadre vores sammenhængskraft, fællesskab og demokrati, som vi kender det i dag. Især når vi ser på, hvad AI gør ved vores nyhedsbillede.

Det bliver en udvikling, som vil lægge et endnu hårdere økonomisk pres på de medier, der producerer originalt indhold af god kvalitet. Og vi kommer i endnu højere grad til at blive udfordret på at lede efter de troværdige informationer i tekst, lyd og billede.

Det lyder som en god service, men det har en bagside: AI’en skaber en informationsboble omkring os, hvor vi kun får serveret det, vi allerede er interesseret i, og serveret i det format, vi foretrækker. Og hvem styrer det? Det gør de samme tech-giganter, som styrer vores indhold til de sociale medier.

Men der er et endnu større problem, der presser sig på: Generativ AI og mistilliden til medierne og de nyheder, vi præsenteres for.

Skræddersyede informationsbobler

Hvad kan man stole på?

Et af de nye buzzwords i denne sammenhæng er “liquid content”. Liquid content handler om, at indhold – hvad enten det er nyheder, artikler, video eller musik – tilpasses individuelt til os som forbrugere.

Det bliver så at sige flydende, fordi det tilpasser sig vores interesser, vores adfærd, måske vores uddannelsesniveau, vores foretrukne journalister og øvrige præferencer.

Med generativ kunstig intelligens, er det blevet betydeligt lettere at generere falsk indhold – fra manipulerede billeder, lydklip og videoer til fabrikerede nyhedsartikler – bliver det sværere og sværere for almindelige medieforbrugere at skelne mellem, hvad der er sandt, og hvad der er falsk. Deepfake-videoer kan få det til at se ud som om, politikere siger noget, de aldrig har sagt. Lydklip kan manipuleres til at lyde ægte, selvom de er 100 procent falske. Generativ AI gør det nemt at sprede misinformation og desinformation i en skala, vi aldrig har set før.

Den ene person får nyheder om klimaet og teknologi eller politisk analyse, mens den anden bliver bombarderet med sport og celebrity-stof – alt sammen på baggrund af algoritmer, der lærer os at kende gennem vores digitale fodspor. Og nyhedsartiklerne vil i formidlingsstil og indholdsniveau også kunne tilpasses individuelt.

Teknologien bag liquid content styres af

10

kunstig intelligens, som samler data om, hvordan vi agerer online – hvad vi liker, deler, klikker på, hvor længe vi læser en artikel, hvilke videoer vi ser til ende. Denne enorme mængde data bruges derefter til at skræddersy indhold, som passer perfekt til os.

Den udvikling har en alvorlig konsekvens: stigende mistillid til medierne. Falske tekster, lyd og billeder vil komme til at flyde side om side med ægte og grundigt tjekkede materialer, og det bliver næsten umuligt at skelne mellem dem. Når det bliver tilfældet, begynder folk at tvivle på alt.

A I & D E M O K R AT I E T

“

Her kan bibliotekerne spille en rolle. I denne nye virkelighed, hvor falsk og ægte indhold flyder sammen, kan bibliotekerne blive en modvægt.

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Selv de mest etablerede medier bliver mistænkt for at sprede propaganda eller fordreje sandheden, hvis man ikke selv er enig i det, der fortælles. Og her står vi over for en kæmpe demokratisk udfordring.

Hvis folk ikke længere tror på det, de ser og hører i nyhederne, hvis de kun får det, der passer til deres individuelle præferencer, hvordan kan vi så have en fælles og oplyst offentlig debat baseret på fakta og ikke kun på synsninger? Hvordan kan vi tage informerede beslutninger som borgere?

Bibliotekernes demokratirolle Her kan bibliotekerne spille en rolle. I denne nye virkelighed, hvor falsk og ægte indhold flyder sammen, kan bibliotekerne blive en modvægt.

De kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse.

De kan blive centrum for kurser i kildekritik, digital dannelse og AI-forståelse. Her

kan folk tilegne sig redskaber til selv at gennemskue misinformation, navigere i digitale medier og forstå, hvordan AI-algoritmer former den information, de præsenteres for.

Bibliotekerne kan også være samlingssteder for demokratiske samtaler, hvor folk kan mødes ansigt til ansigt – uden en algoritme, der bestemmer, hvad de skal mene. Hvis vi skal overvinde den mistillid, der nu præger vores medielandskab, må vi supplere med et fysisk rum for ægte, menneskelige interaktioner, hvor sandhed og løgn kan blive skilt ad gennem åben diskussion og kritisk tænkning.

LISBETH KNUDSEN Strategidirektør Altinget og Mandag Morgen

Den 13. marts 2024 vedtog Europa-Parlamentet en forordning om kunstig intelligens, der garanterer sikkerhed og overholdelse af grundlæggende rettigheder, samtidig med at den styrker innovationen.

Forordningen, som blev forhandlet på plads med EU-landene i december 2023, blev godkendt af Parlamentet med 523 stemmer for, 46 imod og 49 hverken/eller.

Den har til formål at beskytte de grundlæggende rettigheder, demokratiet, retsstatsprincippet og den miljømæssige bæredygtighed mod højrisiko-AI-systemer, samtidig med at den skal styrke innovationen og bringe EU i førersædet inden for kunstig intelligens (AI). Forordningen fastsætter forpligtelser for AI baseret på dens potentielle risici og omfanget af dens indvirkning.

11

D E B AT

ER VI BERØRINGSANGSTE I FORHOLD TIL AI? Vi skal fjerne tabuet om den kunstige intelligens.

Kunstig intelligens er i fuld gang med at forandre måden, vi tilegner os viden, lærer færdigheder og kommunikerer på skrift.

Men hvordan adskiller kunstig intelligens sig fra tidligere teknologiske forandring af vores uddannelser?

Og hvad er den kloge brug af generativ kunstig intelligens, såsom ChatGPT, i uddannelsessammenhæng?

Workshoppen Snyd eller læring – kunstig intelligens i gymnasieundervisningen den 24. september blev afholdt af Videnskabernes Selskab i samarbejde med Aabenraa Statsskole i forbindelse med formidlingsindsatsen VidenSkaber.dk.

Asbjørn Skovsende fra Aabenraa Bibliotek blev ikke overrasket, da nogle studerende fornylig efterspurgte bøger, som en chatbot havde opdigtet. På Snyd eller læring, en workshop arrangeret af Videnskabernes Selskab på et lokalt gymnasium, fik han indtrykket, at brugen af kunstig intelligens stadig er et tabubelagt emne mellem lærer og elever.

Det måtte uvægerligt komme. Et par bachelorstuderende ville forleden have hjælp til at finde nogle fagbøger, de skulle bruge til deres opgave. De dukkede ikke op i vores systemer på Aabenraa Bibliotek, og min kollega og jeg forsøgte at hjælpe de rådvilde studerende. Det var bare ikke muligt.

For en venlig, serviceminded chatbot havde opdigtet bøgerne. Vi måtte forklare de slukørede og let skamfulde studerende, at chatbots og sprogmodeller, der bruger kunstig intelligens, har den næsten menneskelige egenskab, at de hellere opfinder kilder end indrømme, at de ikke kan hjælpe. At de indimellem hallucinerer og ikke er til at stole på.

Illustration: IkonImages/Ritzau Scanpix

Det satte gang i en spændende snak med min kollega, der var overrasket over, at de studerende havde brugt bøgerne i deres kildehenvisninger. Og det gjorde mig nysgerrig på, hvordan studerende og gymnasieelever egentlig bruger chatbots og kunstig intelligens i en atmosfære, hvor der bliver snakket om snyd oftere og højere end fordybelse, nysgerrighed og læring.

12

Jeg deltog derfor i workshoppen Snyd eller læring – kunstig intelligens i gymnasieundervisningen på Aabenraa Statsskole. Det var Videnskabernes Selskab, der under deres formidlingsindsats VidenSkaber arrangerede workshoppen med to forskere, der netop forsker i AI i gymnasieundervisningen.

På workshoppen fortalte professor i uddannelsesvidenskab Ane Qvortrup, hvordan unge prompter, og hun gav eleverne tips om at prompte mere konstruktivt uden at lade chatbotten løse opgaverne.

Mens ph.d. i datalogi og postdoc Magnus Høholt Kaspersen, Nationalt Videnscenter for Digital Teknologiforståelse, talte om at forstå teknologien bag chatbots, hvis vi skal bruge dem klogt. Han satte gang i en debat, der kom ind på lærernes svære situation. Og at de er nødt til at forholde sig til elever, der leder efter letkøbte måder at komme igennem fag, de ikke kan lide.

AI er blevet tabu Mit klare indtryk var, at eleverne i den medvirkende samfundsfagsklasse oplevede AI som et tabu. Jeg fornemmede, at stort set alle 27 elever bruger AI i varierende omfang, når de løser hjemme- og projektopgaver. Men næsten ingen havde lyst til at fortælle om det, i al fald ikke foran deres samfundsfagslærer, som måske skal bedømme de SRP-opgaver, som eleverne skal i gang med.

Ingen rakte fingeren op, da workshoppens facilitator spurgte eleverne “Bruger I ChatGPT?” Først efter længere tøven og en første modig halv finger begyndte eleverne langsomt at række hånden op.

Det hjalp også lidt, da Ane Qvortrup, professor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet fortalte, hvordan hun selv bruger chatbotten. Når en professor bruger den, var det vist okay at stå ved, at man også selv beder den om hjælp.

En pige fortalte meget ærligt, at hun er ordblind og tit bruger ChatGPT, når hun ikke forstår en tekst. Så får hun AI til at forklare indholdet med andre ord. En udmærket måde at bruge den på, som ikke er i nærheden af snyd efter min mening.

KUNSTIG INTELLIGENS

“

Tilbage på bibliotekerne skal vi ikke tro, at vi er en videnshøjborg.

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens.

Men med læreren til stede i lokalet var det tydeligt, at fortællelysten blandt de andre elever stadig var begrænset, og at de enten ikke vidste, hvordan de skulle bruge AI konstruktivt eller var i tvivl, om de snød.

Jeg er klar over, at der kan være flere grunde til, at unge mennesker ikke siger noget i en klasse. De kan have alt muligt andet i hovedet eller være nervøse for at dumme sig. Men det var slående, hvordan eleverne til gengæld gerne i pauserne ville tale om, hvordan de bruger AI – altså når læreren var uden for hørevidde.

Eksperter: Undgå fokus på snyd I april kom en ekspertgruppe, nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet, med fire anbefalinger til, hvordan vi bør udvikle prøver og eksamener i folkeskolen og på ungdomsuddannelser, så de tager højde for den kunstige intelligens’ indtog i elevernes og uddannelsernes hverdag.

Flere steder skriver de ni eksperter, at det er helt essentielt, at kunstig intelligens ikke øger fokus på snyd og behovet for kontrol i prøvesituationen og i undervisningen. Og at fokus på snyd og kontrol udfordrer relationen mellem lærer og elev/kursist og dermed også et trygt læringsrum.

De formuleringer kunne man næsten se som en kommentar til forslaget fra Dansk Folkeparti fra april 2023 om at slukke for internettet og genindføre pen og papir ved eksamener.

Jeg er overbevist om, at den slags forslag og diskussioner gør eleverne bange for at tale om, hvordan de bruger kunstig intelligens i skolearbejdet. Og derved forsømmer vi – som Ane Qvortrup kom ind på – vigtige diskussioner om, hvordan eleverne bruger den kunstige intelligens konstruktivt, så de får læring ud af det.

Eleverne går glip af vigtig læring De drenge, jeg talte med i pauserne på workshoppen, vidste udmærket, hvem der brugte AI mest i klassen, og jeg fik indtrykket, at de også fortæller hinanden, hvordan de bruger det. Når læreren ikke hører det. For det er stadig en smule hemmelighedskræmmeri.

Dermed går eleverne glip af en række muligheder for dyb læring og teknologiforståelse, som den kunstige intelligens giver. For at få adgang til den skal man turde være nysgerrig og udfordre chatbotten ved at prompte, dvs. skrive sine spørgsmål eller give chatbotten input, i dybden i stedet for at skrive ‘løs min opgave’. Men hvem tør udforske chatbots og AI, når man har en anklage om snyd og plagiat hængende over nakken?

Derfor er der på gymnasierne og de andre uddannelser brug for mange flere workshops med eksperter og praktikere, der giver de unge tips til, hvordan man prompter adaptivt og effektivt til for eksempel at skaffe sig overblik og brede et muligt SRPemne ud, før man beslutter sig for det. Eller til at lave struktur på en opgave eller tekst. Der skal med andre ord være plads i læringsrummet til at snakke åbent om, hvordan der bedst bruges AI til den specifikke opgave, og om det overhovedet giver mening at bruge det i den sammenhæng.

verificerer viden og afslører, når AI hallucinerer og derved laver fiktive fakta eller snævrer et emne for meget ind. Det bliver ikke sidste gang, at jeg og min kolleger oplever studerende, der er ført på afveje af AI. Vores rolle som vejviser i kildekritik er særlig vigtig, hvis generativ kunstig intelligens og sprogmodeller skal gavne både de socialt udsatte elever, som måske ikke har ressourcerne til at få hjælp, og de elever, som bruger AI aktivt, men mangler hjælp til at bekræfte de output, som AI giver. Og samtidig kan bibliotekerne blive en form for et safe space, hvor vi kan rådgive de unge i en dialog, hvor de ikke behøver at frygte anklager om snyd.

■ Men det kræver uddannelse, workshops og kurser – for både de biblioteksansatte, eleverne og deres lærere. Eller som en af gymnasieeleverne gav udtryk for efter workshoppen: De skulle hellere sende lærerne end eleverne på workshop.

Bibliotekerne får en vigtig rolle Tilbage på bibliotekerne skal vi ikke tro, at vi er en videnshøjborg. Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens.

Vi kender alt til databaser og bøger, vi er vejvisere i viden, og vi ved, hvordan man

ASBJØRN SKOVSENDE Formidler med fokus på data, teknologi og undervisning, Kulturhuse & Biblioteker Aabenraa.

13

INTERVIEW

Hun har siddet i redaktørstolen i Danmarks Biblioteksforening siden marts 2004. Nu har hun sagt op og slutter 31. oktober. Hun er en af dem, der har fulgt og skrevet mest om bibliotekerne. Hvordan ser Hellen Niegaard på biblioteksudviklingen, og hvad ser hun i krystalkuglen for folkebibliotekerne?

Michel Steen-Hansen interviewer.

MSH: Fra spændingsfeltet mellem politik og den faglige udvikling. Du har arbejdet med biblioteker gennem hele din karriere og er selv et biblioteksmenneske med stort B.

Hvordan vil du beskrive bibliotekernes betydning?

– Hvad er en relevant anbefaling, hvilken virkelighed skaber algoritmerne, og hvordan forstår AI, kunstig intelligens, omverdenen? Set i et aktuelt samfundsperspektiv, i digitaliseringens og særlig i tech-giganternes udbredelse, så står biblioteket som garant for demokrati, kvalitet og troværdighed.

– Tre ting finder jeg helt afgørende. At der i Danmark er fri og lige adgang for alle til at blive klogere og til kulturelle oplevelser, at alle kommuner skal drive et bibliotek for både børn og voksne, og endelig den biblioteksfaglige kvalitet – alt sammen stipuleret i biblioteksloven.

“

Samfundet har, kan man sige, en kontrakt med borgerne om, at oplysning og adgang til personlig uddannelse eller kulturel aktivitet til kurateret viden, fysisk eller digitalt, ikke er afhængigt af, hvem eller hvor du er.

– Forudsætningen er naturligvis, tilføjer Hellen: - Især et par andre lovbaserede forhold som ligestilling af trykte og digitale (elektroniske) materialer, lånesamarbejdet og den nationale overbygning inkl. centralbibliotekerne, grundlaget for det samarbejdende bibliotekssystem i landet. Hun smiler og fortsætter: – Biblioteket er et magisk sted. Et slags tempel for viden og oplevelser. En fantastisk indgang til samfundet og verden, og det findes overalt.

14

Foto: Axel Borregaard Nielsen

BIBLIOTEKET ER ET MAGISK STED – Lige fra jeg kom der som barn og ung har det sådan set haft en enorm tiltrækningskraft. Egentlig forestillede jeg mig overhovedet ikke, at jeg selv skulle arbejde med det, for lige fra 4. klasse trak arkæologien i mig. Starten på universitetet og udsigten til 68 års studier om fibula-fund fik mig på andre tanker – og lidt tilfældigt blev det biblioteksvæsenet. Og som i romaner af forfatteren Haruki Murakami må jeg næsten altid lige nævne bibliotekets dyder uanset sammenhængen.

Politikken MSH: Du har haft forskellige lederposter i væsenet, før du kom til Danmarks Biblioteksforening og blev ansvarshavende redaktør for magasinet Danmarks Biblioteker.

Hvad trak dig hertil?

– Det politiske aspekt, helt klart. Er man optaget af og vil arbejde med biblioteksudvikling og dermed bibliotekspolitik, er den stol, jeg har haft siden marts 2004 nok den mest oplagte i sektoren. Som ansvarshavende og skrivende redaktør af Danmarks Biblioteker, foreningens blad siden 1997, er man med til at sætte dagsorden, debatsætte og italesætte, hvad der sker konkret, og hvad der måske burde ske. I øvrigt i god sammenhæng med mine chefkonsulent-opgaver omkring udviklingstendenser, strategier, lov og høringer samt internationalt biblioteksarbejde.

– Man møder så godt som aldrig en seriøs politiker – national eller lokal, som ikke bakker op om biblioteket. At de så ikke alle har opdateret deres billede af biblioteket siden deres barndomsbibliotek er en anden sag. Samarbejdet med de dedikerede politikere som i perioden har siddet i spidsen for Danmarks Biblioteksforening har været en kæmpe fornøjelse og inspiration. Ikke, at vi altid har været enige. Jeg har som ansvarshavende haft frie hænder og så alligevel... for Danmarks Biblioteksforening har jo en tradition for konsensus-tænkning.

Hvordan ser du på den bibliotekspolitiske udvikling?

– Udviklingen kræver handling. Bibliotekerne står et godt sted, men har på sin vis sejret sig ihjel. Eller vil i alle tilfælde gøre det,

“

Biblioteket er et magisk sted.

Et slags tempel for viden og oplevelser. En fantastisk indgang til samfundet og verden, og det findes overalt.

Foto: Privat

hvis man læner sig tilbage. Bibliotekets grundlæggende værdi og kerneydelser, fysiske som digitale, værdsættes af borgerne og af samfundet. Der trækkes samtidig på biblioteket til andre opgaver. Aktuelt når det gælder lokal demokratiudvikling, national læsekrise, digital dannelse, forankring af bæredygtighed og sundhed. Det kræver ny handling politisk set.

– Lovens formål bør afspejle samfundets kontrakt med folkebiblioteket og kommunerne, som står for driften af dem. Når det gælder særlige opgaver som for eksempel demokratiudvikling, tværgående læseindsats og bæredygtighed, så jeg personligt gerne en udbygning af formålsparagraffens fokus og af den statslige del af biblioteksøkonomien.

– Ikke finansieret i form af øget bloktilskud, der oftest ender i andre kasser. Heller ikke ved at flytte midler fra andre opgaver som centralbiblioteksområdet. Eller ved yderligere udhuling af Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre, der skal sikre nyudvikling og en stadig innovationsdagsorden. Men for eksempel gerne gennem en refusionsordning til de kommuner, der målrettet sætter ind på specifikke områder i en given årrække.

Bibliotekerne MSH: Danmarks Biblioteksforening fokuserer i sit arbejde i dag ikke alene på tidssvarende rammer for bibliotekernes opgaveløsning men også på at bidrage til at udfolde bibliotekets fulde potentiale.

Hvordan vil du beskrive bibliotekerne i dag sammenlignet med 2004?

– Hele 53% af befolkningen bruger det fysiske og/eller digitale bibliotek, heraf af 4 ud af 10 hyppige brugere og har benyttet biblioteket den sidste måned en eller flere gange. Brugerandelen er størst hos dem, der har kortest afstand til biblioteket. Under den første nedlukning røg bibliotekerne med og et ramaskrig hørtes.

Det er ikke mindst nu, vi har brug for biblioteket lød det. Det blev ændret og nødbetjening etableret sammen med øget PR for eReolen.

– Nogle kommuner tager fordel af borgernes holdning og satser på en stærk biblioteksudvikling og på opdaterede rammer. Hvor andre nøjes med at tale om bibliotekernes betydning. Andre igen henviser blot til Google, Youtube og lignende kommercielle tilbud. Resultatet ses bl.a. i begrænsninger af digitale bibliotekstjenester, nedslidte og reducerede samlinger samt længere afstand til biblioteket på grund af lukkede filialer og fald i udlån.

Mon de ved, at mere end 7 ud af 10 mener biblioteket har en stor samfundsværdi, og det uanset om de bruger biblioteket eller ej, som undersøgelsen Biblioteksbrug i dag og i morgen (nov.2023) viser.

– Fra tid til anden rejses debat om bibliotekernes eksistens. Skal man kunne gå til babyyoga, repair-cafe eller strikkeklub på biblioteket, – biblioteket opfinder opgaver for at sikre egen berettigelse, lød et indlæg i mediedebatten sidste sommer.

Hvorfor man kan det på biblioteket, blev der ikke spurgt om.

Oftest er der snarere tale om rettidig omhu. Biblioteket har faciliteterne, mens lokale samarbejdspartnere og frivillige borgere

Danmarks Biblioteker 2024 - nr. 5/6

“

Hatten af for bibliotekerne.

Bibliotekerne har vist sig som mestre i omstillingen i samfundets gigantiske digitale transformation.

– De har etableret 24/7 service, åbne biblioteker uden for almindelig arbejdstid. Samtidig har de evnet at fastholde og videreudvikle det fysiske bibliotek til vores attraktive mødested, det eneste fælles, åbent for alle i en stadig mere fragmenteret hverdag. Trods en økonomisk ramme presset af kommunalreformens omlægninger og et koncept med både fysisk og digital betjening. Forklaringen er ikke mindst, at bibliotekerne som virksomhed og samfundsinstitution i bund og grund er baseret på systematisk tilgang, standarder og strategisk tilrettelæggelse.

15

B I B L I OT E K S P O L I T I K

står for aktiviteterne. De tilbud skaber ganske rigtigt en anledning for folk til at komme på biblioteket, og måske også en anledning til at bruge det. Ikke for bibliotekets skyld men for borgernes. For langt fra alle danskere bruger det, og det skal der gøres noget ved gennem alternative tilbud og opsøgende aktiviteter.

– Ikke-brugere skal inviteres inden for, de skal vide, hvad biblioteket kan tilbyde den enkelte, har Paw Østergaard Jensen (A), forperson for Danmarks Biblioteksforening, flere gange slået fast. Omkring hver 3. dansker ved enten slet ikke eller kun i nogen grad, hvad biblioteker er i dag. Det skal ændres, så de ved hvad de vælger fra.

Krystalkuglen MSH: Hvor ser du ting, der skal fokus på?

– Ophavsret i AI-kontekst og mere principielt: biblioteket for alle, fragmentering/censurering og ytringsfrihed.

– Fagligt - styrket informationsindsats og øget opmærksomhed om biblioteksfaglige kompetencers betydning. Der er stort fokus på og arbejdes meget med værtskab til fordel for en mere brugerorienteret service. I dag har bibliotekerne behov for analytikere, litteraturformidlere og kommunikationsfolk, – hvordan står det til med de biblioteksfaglige kompetencer?

“

Et bibliotek er et bibliotek, til det ikke er det længere og bliver til et kulturhus, et litteraturhus eller et rent mødested med café.

– Der spørges ikke så meget mere, siges det... Forklaringen kunne være, at der ingen er at tale med eller ingen med de rette informationskompetencer. På linje med understøttelse af en national læsekultur er en anden del af bibliotekets demokratiunderstøttende samfundsopgaver formidling om valid oplysning og viden til borgerne, ikke kun til skoleelever og studerende, om den informationsvirkelighed de skal agere i online, fra AI-generede svar, over kildekritik til fake news.

– Kvalitetsmæssigt og organisatorisk ser jeg en anden sten i skoen. Organisatorisk er bibliotekscheferne efter kommunalreformen mange steder rykket ned i forhold til det politiske niveau og ses som en institutionsleder, disses fortjenester ufortalt.

– Generelt varetager en bibliotekschef imidlertid folkebiblioteksopgaven for hele kommunen og har opgaver af en mere overordnet karakter. Udover ansvaret for biblioteksdrift med både digital betjening og flere fysiske betjeningssteder er det arkiver, turisme, borgerservice og opgaver af demokratistøttende karakter som borgernes fælles mødesteder.

– En udvikling, der desuden går stik imod den tendens, at bibliotekerne tillægges og påtager sig opgaver omkring tværgående indsatser i kommunalt og lokalt regi.

16

– Der er al god grund til, at man lokalpolitisk og forvaltningsmæssigt opgraderer og mere målrettet involverer bibliotekschefen. Det handler i sidste ende om effektiv og kvalitetsorienteret service til kommunens borgere.

Foreningen MSH: Danmarks Biblioteksforening skal i sit arbejde være en stærk faglig og politisk stemme.

Hvordan ser du biblioteksforeningen i dag?

“

Danmarks Biblioteksforening har ikke alene momentum, men i mine øjne også en øget forpligtelse til at tale folkebibliotekernes sag.

– Organisationen har selv udviklet sig. Fra en position som en af de vigtige spillere i dansk bibliotekspolitik til i dag nærmest at stå som dén vigtige spiller i bibliotekspolitikken. Dén, der har bolden når det gælder om at skubbe på en bibliotekspolitisk dagsorden.

– Centralt fylder Slots- og Kulturstyrelsen meget mindre end tidligere set med de politiske briller, og har i en del år ikke haft sin ‘egen’ direktør, ligesom nogle af biblioteksområdets opgaver fylder mindre eller er væk. Ser man på Det Kgl. Bibliotek (KB), som f.eks. har overtaget DEFF-licensområdet fra styrelsen, så kunne KB måske på sigt blive den væsentlige overordnede aktør i forhold til også at sikre og styrke folkebiblioteksudviklingen. En model med nationalbiblioteket som storebror i forhold til at udmønte centrale bibliotekspolitiske beslutninger ses i flere andre lande. Men den udvikling ligger ikke lige for i dag, hvor KB står midt i et chefskifte efter de store fusioner. Biblioteksforeningen må og bør derfor tage têten omkring nødvendig bibliotekspolitisk nyudvikling.

– Bibliotekerne rummer et enormt potentiale, som hele tiden skal fortolkes ind i en ny virkelighed. Men det skal der politisk vilje til, påpegede Winnie Vitzansky bl.a. i 2008, før hun som direktør for Danmarks Biblioteksforening gav stafetten videre til dig.

– Dét har biblioteksforeningen så siden i den grad taget på sig og spillet aktivt ind i.

Ikke mindst i samarbejdet med KL, BCF (Bibliotekschefforeningen) og via Bibliotekernes dialogforum, netværket med de øvrige danske biblioteksorganisationer, og på anden vis. Gennem temamøder om biblioteksrummets betydning i en digital kontekst, via DB’s store kulturkonferencer med fokus på bibliotekerne som lokalt byrum, drivkraft og bosætningsaktiv og publikationer som Biblioteket i samfundets tjeneste. Inspiration til lokal biblioteksdebat – og deltagelse i det internationale biblioteksarbejde.

– Initiativet i 2012 til Tænketanken Fremtidens Biblioteker tog Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

INTERVIEW

2006 til 2014. Tænketanken laver analyser af udviklingen og varetager landsdækkende projekter og har udviklet sig siden under Steen Bording Andersens (A) formandstid (2014-2022) og gør det fortsat. Det er ikke Danmarks Biblioteksforening tænketank. DB lægger hus til den og sidder i dens styregruppe med andre eksterne partnere. Aktiviteterne muliggøres projekt for projekt af tilskud ude fra.

– Hvordan glæder jeg mig til at se og i det hele taget til at følge biblioteksudviklingen og jer, der på fornem vis kæmper for bibliotekerne i DB.

– Medlemsmæssigt er DB et spændende sted. I dag er 80 kommuner + Flensborg medlem. Formandskab og direktør er i løbende dialog med kommuner, som af akutte økonomiske grunde har måtte melde sig ud, men som også gerne kommer tilbage og deltager i det vigtige kulturpolitiske fællesskab og netværk. Hvad gælder de individuelle og personlige medlemmer, er det målet, at et kommende forslag til vedtægtsændringer på en ekstraordinær generalforsamling på Bibliotekspolitisk Topmøde 2025 skal styrke den professionelle side.

Du har bestemt, at der ikke holdes reception, inden du afleverer din nøgle til Danmarks Biblioteksforenings sekretariat på Vartov.

– Vi ses på biblioteket!

MSH: Tak for snakken, Hellen!

På vegne af biblioteksverdenen og Danmarks Biblioteksforening: Tak for din betydning for biblioteker, folkeoplysning og debat – for dit engagement og for vores samarbejde, det kan ikke undervurderes, og vi vil savne dig.

Bladet MSH: Magasinet Danmarks Biblioteker har faktisk altid været min egen indgang til bibliotekernes verden. Med en baggrund som lokalpolitiker, historiker og bibliotekschef i et par kommuner har jeg læst med i et par årtier. Men du jo er den, der i de seneste 20 år har debatsat udviklingen.

Er tingene gået, som du synes, og hvor har du gjort den største forskel?

– Det sidste tilkommer ikke mig at vurdere. Men lad os lige slå fast:

“

Det er landets regering og Folketinget, der skaber rammerne for bibliotekerne, og det er kommunernes politikere i samarbejde med lokale bibliotekschefer, som står for at videreudvikle landets biblioteker.

– Danmarks Biblioteksforening rejser spørgsmål, laver indspark og skubber på – bl.a. ved at debatsætte udvikling og formidle innovative tiltag.

– At bladet bruges, det ved vi. Fra folk, der brænder for noget og gerne vil formidle det til andre gennem spalterne. Og ikke mindst fra henvendelser fra kommuner og forvaltninger eller andre, som ringer og spørger om en eller anden artikel, og om de mon må bruge den i et byrådsmøde, seminar eller på anden vis.

MICHEL STEEN-HANSEN Direktør Danmarks Biblioteksforening

Hellen Niegaard (1953).

Bibliotekar DB 1977 / Bifag Teoretisk Pædagogik 1983.

Har bl.a. været biblioteksleder i Svinninge Kommune, stadsbibliotekar i Hillerød Kommune, generalsekretær for IFLA 97’ Cph. og adm. direktør for BTJ DK.

Danmarks Biblioteker 2024 - nr. 5/6

– Bladet og opgaven som redaktør var grunden til, at jeg takkede ja til DB i sin tid. Undervejs har vi finpudset og justeret på konceptet – og selv havde jeg gerne set, at bladet havde sin egen online profil og SoMekanaler. Men nu hvor posten som ansvarshavende redaktør og chefkonsulentområdet skal nydefineres efter min afgang, er der en oplagt anledning til nytænkning.

Foto: Privat

17

S A K S E T F R A S PA LT E R N E

OM LOVEN Det bør altså på politisk plan vurderes, om ikke det er tid til at se på biblioteksloven... dens tankesæt er baseret på et nu flere årtier gammel mind-set. Et lovrevisionsarbejde kan være en større ting, men behøver ikke nødvendigvis at være det, og det er afgjort både muligt og ønskeligt at fastholde dele af formålsparagraffen i den eksisterende lov.

Fem fokusområder skal bl.a. debatteres: Digitaliseringen, Lokalt demokrati og samskabelse, Innovationsdagsordenen, Læsefremme og literacy samt Integrationsindsatsen.

Set i lyset af den hastige digitale udvikling og de afledte samfundsmæssige ændringer er der et udtalt behov for en landspolitisk stillingtagen til folkebibliotekernes fremtid og meget gerne også et signal til kommunerne om investeringer i sektoren efter mange års konstante nedskæringer. Det vil være til gavn for sammenhængskraft og social kapital i hele Danmark.

Rolf Hapel i Danmarks Biblioteker nr.2, 2018.

Library Consultant and Affiliate Instructor iSchool, University of Washington.

Tidl. bl.a. forvaltningschef for Borgerservice og Biblioteker I Aarhus Kommune 2006-2018 og medlem af UBIS, Udvalget om Bibliotekerne i informationssamfundet, KUM 1997. Betænkningen, der førte til ny bibliotekslov i 2000.

Et vigtigt minut i bibliotekshistorien. Det lovforberedende arbejde blev sat i værk i foråret 1998. Der havde været folketingsvalg i marts, og Poul Nyrup (A) dannede regering med Det Radikale Venstre – med Elsebeth Gerner Nielsen (B) som kulturminister og Mogens Lykketoft (A) som finansminister. Som nytiltrådt direktør i Biblioteksstyrelsen deltog jeg i det møde på kulturministerens kontor, hvor UBIS-betænkningen skulle forelægges. Det lå i kortene, og det var også klart departementets opfattelse, at arbejdet skulle have som præmis, at loven ville afskaffe gratisprincippet. Men den nye minister var velforberedt.

Gerner Nielsen afbrød hurtigt afdelingschefens introduktion og henvendte sig direkte til mig med spørgsmålet: “Hvad mener du om gratisprincippet, Thorhauge?” “Mener du mig personligt?” “Ja”. “Jeg mener, man skal kæmpe for at bevare det”, svarede jeg. “Det gør jeg også. Så er det på plads, vi går efter at fastholde gratisprincippet. Det bliver min opgave at skaffe pengene, I må udarbejde lovforslag“, konkluderede ministeren.

Og sådan blev det. Ordvekslingen tog ca. 1 minut. Det er nok et af de vigtigste minutter i nyere dansk folkebibliotekshistorie.

Jens Thorhauge i Danmarks Biblioteker nr.3, 2020.

Seniorrådgiver. Tidl. bl.a. forh. direktør for Biblioteksstyrelsen/Styrelsen for Bibliotek og Medier 1997-2011 og direktør for Danmarks Biblioteksforening 1996-1997.

Landets folkebiblioteker står et fantastisk sted lige nu og gjorde det også før corona smitten bredte sig, hvor et stabilt besøgstal har ligget omkring de 37+ millioner årligt. At de og deres ydelser er højt værdsatte viser Danmarks Statistiks tal for udlånet lige op til nedlukningen og for den stærkt stigende brug af e-Reolen og de digitale tjenester som filmstriben.

Som noget nyt så jeg gerne, at de helt store oplysningsopgaver, som har ligget i bibliotekerne i over 100 år, blev understreget i form af en 'forpligtelse' til at afholde debatter og aktiviteter om samfundets udvikling, grøn omstilling osv.

Jakob Lærkes i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.

Bibliotekschef i Gladsaxe Kommune, fmd. for Fagudvalget for e-Reolen og tekstlicenser og tidl. bl.a. faglig næstformand i Danmarks Biblioteksforening 20152022.

18

S A K S E T F R A S PA LT E R N E

OM BIBLIOTEKET Man kan regne med bibliotekerne. Hele paletten af bibliotekstilbud skal i spil. Den demokratiske samtale, biblioteket som mødested og ikke mindst litteraturen er oplagte medspillere i diskussioner om, hvilket samfund vi vil have, også når det gælder information.

Bibliotekernes unikke styrke ligger i både informationsspecialerne og i kulturformidlingen.

Den kombination kan gøre en forskel i oplysningen og diskussionen om f.eks. AI, og hvordan vi vil tillade, den kommer til at påvirke vores liv og hverdagen. En nødvendig samtale for vores demokratiske samfund, som biblioteket også som mødested skal lægge rum til, så det hele ikke bare overlades til de store teknologiske virksomheder.

Annette W. Godt i Danmarks Biblioteker nr. 2, 2024.

Bibliotekschef i Allerød Kommune og faglig næstforperson i Danmarks Biblioteksforening.

Hvad kan ChatGPT? Selvom der er mange positive aspekter ved at integrere AI-teknologi som mig i biblioteket, er det vigtigt at overveje nogle af de potentielle udfordringer og negative konsekvenser: 1. Privatliv og datasikkerhed: Når brugere interagerer med AI, kan deres præferencer, interesser og oplysninger blive gemt og analyseret. Det er vigtigt at sikre, at disse data håndteres forsvarligt, og at brugernes privatliv og sikkerhed respekteres. 2. Bias og diskrimination: AI-modeller som mig er trænet på store datasæt, der kan indeholde skævheder og fordomme. Det er vigtigt at arbejde på at minimere og adressere sådanne skævheder for at sikre en retfærdig og inkluderende brugeroplevelse. 3. Erosion af menneskelig interaktion: En overdreven afhængighed af AI i biblioteket kan potentielt føre til en reduktion i menneskelig interaktion mellem bibliotekarer og besøgende. Det er vigtigt at finde en balance mellem AIassistance og den personlige service, som bibliotekarer kan tilbyde. 4. Arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser: Nogle kan frygte, at AI-teknologi kan erstatte menneskelige job inden for biblioteksvæsenet.

Det er afgørende at finde måder at supplere og styrke det arbejde, som bibliotekarer udfører, snarere end at erstatte dem. 5. Digital kløft: Ikke alle brugere vil være fortrolige med at bruge AI-teknologi, og nogle kan finde det skræmmende eller udfordrende. Det er vigtigt at sikre, at der er støtte og vejledning til rådighed… og at bibliotekstjenesterne forbliver tilgængelige for alle.

ChatGPT i Danmarks Biblioteker nr. 2, 2023.

Fortalt til Henrik Viking Hansen, Dokk1.

Ikke-brugerne og biblioteket. Vi ved, at folkebibliotekerne generelt er stærkt forankret i den danske befolkning, men ikke hos alle. Ikke alle tager det som en selvfølge at ens spørgsmål kan blive besvaret på det lokale bibliotek. Ikke alle ser betydningen af, at biblioteket er der, når YouTube eller Spotify kun leverer musikken, men ikke fortællingen bagved. Ikke alle, der ser mad-programmer, er klar over, at fortællingen kunne foldes meget mere ud med et besøg på biblioteket. Ikke alle ved, at deres lokale bibliotek er omdrejningspunkt for en række arrangementer, hvoraf en god del handler om andet end litteratur og læsning. Det må være muligt at appellere til nye brugere med alt dette.

Jeg tænker heller ikke, der findes et bibliotek som ville afvise endnu en god idé og flere arbejder også med området. Men vi mangler stadig at bevise bibliotekets værd over for op mod halvdelen af befolkningen.

Paw Østergaard Jensen i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2022.

Medlem af Albertslund Kommunalbestyrelse for Socialdemokratiet og forperson for Social- og Sundhedsudvalget, samt forperson for Danmarks Biblioteksforening siden 2022.

Danmarks Biblioteker 2024 - nr. 5/6

Vi skal ikke bare have ikke-brugerne ind på biblioteket, vi skal have biblioteket ud til disse mange potentielle nye brugere. Lukning af filialer har desværre mange steder gjort veen længere til det lokale bibliotek. Vi skal derfor have biblioteket ud af huset, ud i landsbyfællesskaber, ud i nærmiljøer og i de større byer ud i det bolig sociale arbejde, hvor mange af ikke-brugerne bor.

19

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

Interview

DET KGL. BIBLIOTEK VISER VEJEN TIL VIDEN Hvor står KB i dag? Direktør for Det Kgl. Bibliotek, Svend Larsen, fortæller om århundredets biblioteksfusion, de store opgaver, bibliotekets placering og om visionen for landets nationalbibliotek.

Om få måneder er der vagtskifte på bibliotekernes tungeste chefpost.

Svend Larsen (1951) er uddannet som cand.mag. i historie og filosofi fra Aarhus Universitet 1979 – og direktør for bl.a. Det Kgl. Bibliotek, universitetsbibliotekerne i København, Aarhus og Roskilde. Er en inkarneret læser og p.t. i gang med Nationalstatens fødselsveer. Om Grundtvig, krig og geopolitik af Ove Korsgaard.

Foto: Laura Stamer / Det Kgl. Bibliotek.

20

N AT I O N A L B I B L I O T E K E T

Danmarks to største biblioteker, Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek, med både nationale opgaver og med universitetsopgaver, blev lagt sammen ved årsskiftet 2016/ 2017 under navnet Det Kgl. Bibliotek (KB).

Som ny topdirektør skulle Svend Larsen stå i spidsen for sammenlægningen. “En fælled for kulturarv og læring. Ét fælles sted for viden og kulturarv”, lød direktørens ønske dengang for den ny version af Det Kgl. Bibliotek. Hvad sker der med KB – og hvordan er det gået, spørger bladet en sensommedag.

Den store fusion Nu otte år efter fusionen og andre sammenlægninger, lægger Svend Larsen, 73 år, nemlig an til landing og pensionering.

Hvordan synes du, det er gået?

– Jeg synes virkelig, at fusionen mellem vores to store biblioteker i henholdsvis Aarhus og København er lykkedes, indleder Svend Larsen.

Andre sammenlægninger fulgte efter den store fusion for otte år siden, nogle nærmest simultant som Danmarks Kunstbibliotek.

I 2017 overførtes f.eks. Det Administrative Bibliotek og KVINFO’s Biblioteksaktiviteter til KB, mens Roskilde Universitets Bibliotek blev overført i to omgange – ledelsesmæssigt i 2016 og øvrigt i 2022. Man åbnede fælles læsesal med Rigsarkivet i Den Sorte Diamant i 2020, og endelig blev man i 2023 sammenlagt med Nota (tidl. Danmarks Blindebibliotek).

KB har overtaget et hav af opgaver. Har du en lille imperiebygger i dig?

– Slet ikke. Vi er åbne over for fælles løsninger, hvor det giver mening. Vi ønsker ikke at skrabe alt muligt til os. Vi er ikke imperialister, siger Svend Larsen med et grin.

– Dét handler om biblioteksområder, hvor der er potentiale i fælles løsninger. Dels internt i forskningsbibliotekssektoren, dels eksternt i samarbejdet med landets folkebiblioteker.

Voksende rolle i bibliotekssektoren – Jeg startede her på KB i september 2016, og så trådte den store fusion mellem Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek i kraft 1. januar 2017, siger Svend Larsen der til da havde været direktør for Statsbiblioteket, mens vi bænker os om mødebordet i chefkontoret øverst oppe i Den Sorte Diamant med enestående udsigt til hovedstadens havneløb.

Opgaven var omfattende og ambitionen bl.a. at skabe en ny enhedsprofil. Svend Larsen fortæller om udrulningen af fusionen i 2017 og i årene fremefter.

– Der var meget parallelitet i det, vi dengang lavede de to steder omkring kulturarven såvel som i det, som studerende og forskere, to af de store brugergrupper, efterspørger. Teknologien og digitaliseringen gjorde det geografiske mindre afgørende. Og nedskæringerne gjorde det nødvendigt. Der var er helt oplagt potentiale i forhold til nytænkning af back-office opgaver, to bibliotekssystemer, to kontorer for licenser osv. - og to ledelser.

Vi er i dag én organisation og har siden 2017 været gennem rigtigt mange udviklingsprocesser.

Kombinationen af national- og universitetsbibliotek suppleret af særlige nationale biblioteksopgaver er frem til i dag kun blevet udbygget og vokser stadig. Tværgående opgaveløsning er nu et afgørende element i Det Kgl. Biblioteks opgaveportefølje.

I 2017 nedsatte Kulturministeriet sammen med Uddannelsesog Forskningsministeriet en arbejdsgruppe om den fremtidige organisering af forskningsbiblioteksområdet. Rapporten herfra pegede i 2019 på, at Det Kgl. Bibliotek kan og bør spille en større rolle på tværs af sektoren. En anbefaling, der siden er fulgt aktivt op på.

Et eksempel er systemområdet. Ved fusionen blev der iværksat et analysearbejde og en proces henimod nyt bibliotekssystem for hele KB. Det blev taget i brug i 2019, og Det Kgl. Bibliotek varetager nu også bibliotekssystemdrift for universiteterne med eget bibliotek: Aalborg, CBS og fra 2024 SDU samt for alle professionshøjskoler.

– Fusionen er lykkedes omkring selve organisationen, og for de to medarbejdergrupper i henholdsvis Aarhus og København, mener Svend Larsen endvidere.

– Nogle medarbejdere de to steder og senere andre steder følte måske nok, at de mistede noget ved sammenlægningerne. Det gjorde de måske også, men de har også fået noget. De har fået kolleger på en anden måde end før, hvor de ofte var en lille gruppe på et universitet, nu er de så en del af en større gruppe og af et stærkt fagligt fællesskab. Med fusionen blev det muligt at lave nogle fælles løsninger, som vi ellers ikke kunne have gjort.

– Vi har indrettet os sådan, at vi drifts- og opgavemæssigt arbejder på tværs af geografien, vi er blevet til ét KB. Faktisk hjalp corona-situationen os et stykke ad vejen. Dér hævede vi os virkelig op over geografien med de mange arbejdsmøder på zoom, ens for alle, smiler direktøren. Svend Larsen har selv siden fusionen haft kontor i både Aarhus og København – og mange andre medarbejdere er vant til at tage turen frem og tilbage, når det er nødvendigt.

Foto: Thomas Søndergaard

21

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

Overtagelse af licensforvaltningsområdet, nøglen til eksterne digitale medier i stor stil, er et andet eksempel. Svend Larsen beretter: – Vi er også lykkedes med at give bedre adgang til uddannelsesog forskningsmaterialer. Der var nogen bekymring om, hvordan det ville gå, da KB overtog licensopgaven, da Kulturministeriet i 2019 nedlagde Danmarks Elektroniske Fag-og Forskningsbibliotek (DEFF) under Slots- og Kulturstyrelsen, hvor DEFF i omkring 20 år stod for udvikling af digital biblioteksservice og licensadministration. Vi har fået lavet nogle rigtig gode aftaler for universiteterne og vist, at det kan lade sig gøre at stoppe prisstigninger og gøre det muligt for danske forskere at publicere med fri adgang for alle, uden at det skal betales særskilt for det.

- I takt med digitaliseringen bliver det nemmere at formidle og sprede, men der er også udfordringer i det omkring bl.a. rettigheder generelt og opbevaringsstrategier, når vi taler kulturarv.

En stor opgave kom f.eks. på plads i 2019 med en ny strategi for digital bevaring omfattende alle Det Kgl. Biblioteks digitale kulturarvssamlinger. Og sådan er det gået bid for bid for de forskellige områder af organisationen. I efteråret 2023 gennemførte vi fase to af en af de større flytninger i bibliotekets historie, da de mange kulturarvssamlinger blev flyttet fra det centrale København til det nye topmoderne magasin i Vinge ved Frederikssund, som vi deler med Nationalmuseet.

Nyt fokus på kulturarven Det Kgl. Bibliotek har i årtier haft en vigtig opgave for landets folkebiblioteker som Overcentral, defineret senest i Lov om biblioteksvirksomhed fra år 2000, og omfattende overbygning for landets folkebiblioteker med hensyn til bl.a. bogbestand og lånesamarbejde. Også dette samarbejde er siden fusionen blev styrket og udvidet. Først og fremmest i relation til KB’s langt stærkere position i dag omkring den voksende digitale formidling af kulturarven men også i forlængelse af KB’s kulturaktiviteter. Her kan man streame ud til de lokale folkebiblioteker med møder for deres brugere, når KB arrangerer f.eks. samtaler med store for-

Præsident Macron og Lars Løkke Rasmussen - debatmøde pa Den Sorte Diamant. Foto: Det Kgl. Bibliotek

22

fattere, andre kulturpersonligheder og aktuelle samfundsdebattører.

Målet er gennem et tættere samarbejde med folkebibliotekerne at øge brugen af Det Kgl. Bibliotek. Borgere, der af private eller professionelle grunde ønsker at benytte Det Kgl. Biblioteks materialer og biblioteksservices, skal have så let adgang som muligt.

Det skal bl.a. ske ved at udarbejde flere og bedre metadata til folkebibliotekernes bibliotekssystemer. Og ved at samarbejde omkring informationskompetencer og digital dannelse blandt elever på ungdomsuddannelserne.

Et par andre områder i tillæg til fusionen fylder, når Svend Larsen spontant kigger tilbage på sine otte år på posten som direktør for det hele.

– En helt aktuel ting er aftalen om åbningen af DR’s digitale arkiv, som har været drøftet i årevis. Med den nye medieaftale fra september i år er der nu sat penge af til at gøre DR's arkivudsendelser tilgængelige for borgerne online. Etableringen sker i samarbejde med DR, men efterfølgende drift er en ren KB-opgave.

Der er tale om flere millioner radio- og tv-udsendelser, og nu får vi bedre mulighed for at gøre dem tilgængelige for alle i samarbejde med folkebibliotekerne. Helt i tråd med KB’s rolle som Danmarks nationale bibliotek – nemlig at indsamle, bevare og tilgængeliggøre kulturarven.

Alt handler dog ikke om digitalisering. De fysiske samlinger har fortsat en kæmpe betydning. Svend Larsen tror stadig på bogen.

– Bliver den trykte bog og den lange tekst marginaliseret? Det frygter nogen, ikke jeg. Bøger kan noget særligt og efterspørges stadig i det fysiske format. Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget, fastslår Svend Larsen.

Aktuelle udfordringer Alt er naturligvis ikke bare fryd og gammen. Udover flere år med nedskæringer trænger andre udfordringer sig på. Sammen kigger vi også lidt længere tilbage og kommer omkring situationen

Gamle læsesal, København. Foto: Laura Stamer

N AT I O N A L B I B L I O T E K E T

generelt for landets biblioteker. Der er ingen tvivl om, at samfundet har brug for alle typer biblioteker. Mængden af viden vokser uhæmmet, også såkaldt fake viden. Formidlingen og det at sikre og skabe adgang er en vigtig samfundsopgave ligesom adgangen til både bogen og kultur i andre formater. Hvordan ser Svend Larsen på udviklingen?

– Man kan på en måde sige, at bibliotekerne trods deres centrale opgaver er blevet marginaliserede. De har ikke længere den samme placering hverken kommunalt eller i forhold til f.eks. at sidde med i universiteternes ledelser. Nogle ser det som et udtryk for, at så er vi ikke så vigtige mere. Sådan ser jeg det faktisk ikke. I forhold til f.eks. universiteterne oplever jeg selv, at der er lydhørhed over for os og en forståelse af, at bibliotekerne er med til at løse nogle af de væsentlige opgaver. Ikke alene hvad angår studerendes og forskeres adgang til samlingerne og viden, men også bl.a. ved at bidrage til at øge forskningens samfundsværdi ved en styrket servicering og ved synliggørelse af forskningsresultater og – ikke mindre vigtigt – hvordan man skaber et godt studiemiljø.

Noget af det, der er specielt for os i Danmark, er kombineringen af nationalbibliotek og universitetsbiblioteker. I mine øjne en virkelig god løsning. Det er en både en effektiv, bæredygtig model og er desuden med til at skabe dynamik om opgaveløsningen. Nogle af de helt store brugere af kulturarven er jo universiteterne. Faktisk har vi et aktuelt projekt Mere kulturarv til universiteterne.

Som direktør for landets største bibliotek sætter Svend Larsen den strategiske retning og har ansvaret for udvikling og driften af Det Kgl. Bibliotek med reference til Kulturministeriets topchef, departementschefen. Svend Larsen er således ikke involveret i driftsområder, der varetages af vicedirektørerne. Biblioteket er organiseret i fem områder med hver sin vicedirektør og har ca.

700 årsværk. De fem områder dækker: Biblioteksservice og partnerskaber, Fysisk informationsforsyning og biblioteksservice, Kulturarv, Digital transformation og Administration; dertil kommer Nota.

Hvordan oplever du så udviklingen på det overordnede plan?

– I Kulturministeriets perspektiv fylder bibliotekerne måske mindre, end de gjorde en gang, men det har ikke hidtil været et problem. En af de tendenser, der har gjort sig gældende de sidste 10 år og måske endda lidt længere tilbage, er, at staten har trukket sig mere ud af bibliotekssektoren. Slots- og Kulturstyrelsen har stadigvæk visse opgaver. Men tendensen betyder, at vi oplever voksende interesse fra andre biblioteker om at være i dialog med os, Det Kgl. Bibliotek, som en stor og statslig aktør, om nødvendig udvikling bl.a. når det gælder betjening af studerende, som jo benytter alle biblioteker.

I dag fungerer Det Kgl. Bibliotek som overordnet bindeled mellem biblioteksaktører i Danmark og understøtter nationale indsatser om øget og åben adgang. I mange andre dele af verden, har nationalbiblioteket alle overordnede opgaver for biblioteksvæsenet. Kunne man tænke sig samme udvikling i Danmark, set i sammenhæng med besparelserne på biblioteksområdet i styrelsen?

– I sådan en model ligger der både meget mere politik og flere forvaltningsopgaver, det er jeg ikke sikker på ville være en god idé set fra KB. Det er i alle tilfælde ikke et ønskescenarie for mig, siger Svend Larsen uden tøven.

Men der er opgaver af fælles og generel karakter, som kræver fælles løsninger i sektoren.

– I takt med at tingene bliver digitale, er de nemmere at sprede men der går også nogle betalingsbomme ned, rettighedsmæssigt set. Det problem har vi ikke løst – vi arbejder på alle felter med at styrke brugernes adgang til flere materialer. En anden problemstilling, som både vi og andre dele af bibliotekerne bokser med, er at finde den rette balance mellem det digitale og det fysiske. Det handler bl.a. om betydningen af rummet og af at være sammen, så det handler også om trivsel.

– Vi er blevet opmærksomme på, hvor meget det fysiske rum betyder. Der er brug for det. Når man taler digitalisering og biblio-

Biblioteksmiljø i Aarhus. Foto: Jens Dresling

23

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G teker, forestiller nogen sig ofte, at så forsvinder det fysiske rum.

Det gør det ikke. Der er stadigvæk og vil formodentlig altid være et stort behov og en efterspørgsel efter det fysiske bibliotek. Som et inspirationssted, som et mødested, som et fælles sted – et åbent rum. Altså ikke alene som et sted for viden, uddannelse og forskning. Hverken hjemme eller i auditoriet, men “et tredje sted”, som vi kalder det. Det har vi investeret i både i København på universitetsafdelingen på Nørre Allé og i Aarhus.

Dét område mener jeg, at man skal eksperimentere med. At der er stort behov for det, får vi demonstreret hver dag. Derfor er det også med som et af tre indsatsområder i vores nye strategi.

Hele Danmarks Bibliotek Det Kgl. Bibliotek leverer således målrettede ydelser til uddannelses- og forskningsinstitutionerne, til folkebibliotekerne og borgerne. I Vi viser vejen til viden, Strategi for 2024-2027, vedtaget i januar i år er fokus da også på Det Kgl. Bibliotek som leve-

randør af viden og kulturarv, som National og lokal bibliotekspartner og som Rum til fordybelse og fællesskab.

Hvor står biblioteket i dag?

– Vi står et godt sted. Fusionen er lykkedes med synergi mellem de mange opgaver og vi arbejder for at sikre bedre løsning af opgaverne på tværs. Vi vil udnytte den teknologiske udvikling og anvendelsen af data som redskab til at fremme bibliotekets ambitioner og service, og skabe en attraktiv og inspirerende arbejdsplads. Samtidig arbejder vi målrettet med at skabe et grønnere bibliotek. Vi har skabt et godt grundlag for den fortsatte udvikling af Det Kgl. Bibliotek.

Direktør Svend Larsen stopper med udgangen af året, hvor en ny direktør får stafetten.

HELLEN NIEGAARD

Diamanten læner sig ud over kajen og fejrer i år 25 års jubilæum. Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen, og har hver dag over 1.000 besøg – studerende, forskere og andre samt masser af turister.

Foto: Laura Stamer

Danske Sal åbnes for publikum Det Kgl. Biblioteks smukke gamle bogmagasin i den historiske Holmbygning fra 1906 med facade ud mod Bibliotekshaven skal renoveres og for første gang åbnes for publikum.

Salen er et centralt atrium bestående af fire etager med balkoner og dæk af støbejernsriste, hvor mange bogfyldte reoler tidligere var placeret. En spinkel vindeltrappe snor sig op gennem etagerne, mens de store vinduespartier giver udsigt til Bibliotekshaven.

Foto: Annette K. Nielsen

Renoveringen af Danske Sal vil øge Det Kgl. Biblioteks publikumsareal med ca. 1.700 m2 og tilbyde et nyt biblioteksrum med bl.a. 60 nye, fleksible studiepladser i gallerigangene mod Bibliotekshaven. Samtidig skal gulvet i atriet fungere som kulturelt oplevelsesrum og byde på udstillinger eller arrangementer med forfattere og forskere.

Transformationen af Danske Sal er starten på en større revitalisering af hele Holmbygningen, hvor der skal skabes bedre balance med Den Sorte Diamant. Renoveringen er mulig, fordi bøgerne i Danske Sal er flyttet til det nye magasin i Vinge.

Projektet støttes af A. P. Møllerfonden med ca. 50 mio. kr. og forventes aktuelt klart i 2027.

24

LIS FORSKNING

Bibliotekerne og professionalismen

FAGLIGHED ER

Med LIS Forward inviterer amerikanske forskere og universitetsfolk til debat om uddannelser og studier bag biblioteket, om udvikling af biblioteksfaglige kompetencer og deres betydning.

I Roskilde Bibliotekerne har man fokus på biblioteksfagligheden og har siden 2021 arbejdet med egen mesterlære. Hvordan ser Christian Lauersen, biblioteks- og borgerservicechef, på udviklingen af bibliotekskompetencerne generelt – og hvad kan mesterlæren?

LIBRARY & INFORMATION SCIENCE Hvordan er det med biblioteks- og informationsvidenskaben i universiteterne og deres iSchools. Er der stadig tilstrækkeligt fokus på de specifikke bibliotekariske kompetencer - og på at fastholde en ledende rolle inden for bibliotekernes felt og fremtid? Sidste efterår udkom et LIS Forward position paper: Ensuring a Vibrant Future for LIS in iSchools, med det mål at få drøftet udviklingen om Library and Information Science (LIS) i staterne. Spørgsmålet er vigtigt. LIS er i sidste ende en nøgle til stærke biblioteker og høj kvalitet i biblioteksvirksomheden. I USA vil man se nærmere på området, hvorfor det er vigtigt, og hvad der skal til for at styrke LIS i en tid, hvor mange andre aspekter og uddannelser holder deres indtog i biblioteksregi.

Lis Forward blev lanceret i september 2021 af iSchool ved University of Washington.

Initiativet omfatter seks andre iSchools University of Arizona, University of Illinois i Urbana-Champaign, University of Maryland, University of North Carolina ved Chapel Hill, Syracuse University og University of Texas i Austin. Målsætningen med paperet er, at danne grundlag for løbende overvejelser og handling. Nu i 2024 har man indhentet kommentarer fra relevante parter med økonomisk støtte fra IMLS, Institute of Museum and Library Services,

det overstatslige organ i USA, både skriftligt og via et onlinefora. Resultaterne herfra bliver til bind 2 af Friday Harbor Papers.

I USA førte de såkaldte Schools of Library and Information Science (LIS) tilknyttet forskellige universiteter for et par årtier siden til etableringen af iSchool-bevægelsen. I dag, hvor de amerikanske iSchools-afdelinger må balancere fokus og økonomi på tværs af en voksende række af discipliner og akademiske uddannelser, har deres valg alvorlige konsekvenser for udviklingen af LIS-området og biblioteksfaget. Bibliotekscentreret forskning og uddannelse kan enten langsomt udvandes eller bare reduceres kraftigt eller den kan styrkes og beriges. ”Vi samler 20 personer fra iSchools og biblioteksfaget her i oktober for at gennemgå resultaterne af positionspapiret og de svar på det, som vi har indsamlet i løbet af de sidste mange måneder. Vi planlægger at offentliggøre både svar og resultaterne af vores oktober-summit inden udgangen af i år”, oplyser Chris Coward, Senior Principal Research Scientist, Affiliate Associate Professor ved Information School, University of Washington til Danmarks Biblioteker.

Følg udviklingen på https://lisforward.ischool.uw.edu.

HELLEN NIEGAARD

26

Hvordan står det til med de bibliotekariske kompetencer i bibliotekerne nu – og hvad er behovet fremover, spurgte bladet bibliotekschefen, der er medlem af aftagerpanelet ved Informationsstudier ved Intitut for Kommunikation, Københavns Universitet.

– Svaret afhænger lidt af, hvordan man definerer “bibliotekariske kompetencer”, men kigger man på de klassiske færdigheder som informationssøgning, kildekritik, samlingsarbejde og referenceinterviewet, så tænker jeg egentlig, at vi aktuelt er et godt sted. Jeg møder mange dygtige og engagerede kollegaer i væsnet, og de stigende udlånstal og borgernes generelle tillid og tilfredshed peger jo også på, at vi gør det godt. Herudover er debatten om kompetencerne et sundhedstegn i sig selv. Vores mulighed for at skabe samfundsmæssig værdi både nu og i fremtiden er dybt afhængig af bibliotekernes ansatte og deres kompetencer. De vil i min optik alle dage være det folkelige biblioteks vigtigste ressource og en hjørnesten i et demokratisk samfund.

– Jeg kan være lidt mere beklemt for de biblioteksfaglige kompetencer på den lange bane, men dette skal naturligvis også ses i perspektiv af både samfundets og bibliotekernes udvikling.

B I B L I OT E K E T S KO M P E T E N C E R

NØGLEN TIL SAMFUNDSMÆSSIG VÆRDI – For mig at se bliver den frie og lige adgang til kuraterede bibliotekssamlinger og informationsressourcer og muligheden for, at borgerne kan møde dygtige ansatte, der både har værktøjskassen i orden og har blik for samfundets mangfoldighed, ikke mindre vigtigt.

Foto: Eva Lykke-Jørgensen

I en verden med fake news, kunstig intelligens og algoritmernes ekkokamre samt et øget behov for det nærvær, fordybelse og perspektiv som læsning kan tilbyde os, bliver den biblioteksansatte som aktør i samfundet kun mere signifikant.

Matcher uddannelserne med bibliotekernes behov?

– Samfundet udvikler sig, vores institutioner udvikler sig og derfor udvikler behovet for kompetencer og uddannelsesbilledet sig også, og jeg syntes, uddannelsen har lavet nogle interessante træk for i højere grad at matche nutidens og fremtidens behov. F.eks. har nye elementer som digital kultur og kulturel innovation fået plads på universitetets undervisningsplan. De mere klassiske biblioteksfaglige kompetencer som informationssøgning og vidensorganisering fylder mindre end tidligere, hvilket godt kan bekymre mig, da jeg ikke ser dem blive mindre relevante nu eller i fremtiden – tværtimod.

Jeg er også lidt i tvivl om, hvor meget det historiske perspektiv på både forskningsog folkebibliotekerne konkret fylder på uddannelsen i disse dage, men for at kunne forstå og bidrage til bibliotekets position og udvikling i nutid og fremtid, er det vigtigt at kende de tanker og strømninger som bibliotekerne er rundet af.

Ny Mesterlære – hvordan bruger I den?

tekerne, og det samarbejdende biblioteksvæsen i Danmark med historiske og nutidige briller.

skrankerne, mellem reolerne og ude i samfundet eller når vi laver samlingspleje og formidling.

– Vi bruger Biblioteksfaglig Mesterlære til at vedligeholde og udvikle de biblioteksfaglige kompetencer, som vi finder er afgørende for, at vi kan sikre værdi og kvalitet i mødet med borgeren. Det drejer sig særligt om samlingspleje, bibliotekssystem, informationssøgning og kildekritik.

Vi bruger den både med henblik på at oplære nye kolleger, der kommer ind uden en stor biblioteksfaglighed ballast, men også til at værne om og videreudvikle den viden og de færdigheder, vi har bredt i organisationen, når vi møder borgerne i

■ Biblioteksfaglig Mesterlære har skabt et stærkt rum, hvor vi kan dyrke fagligheden i en travl hverdag, fastslår Christian Lauersen, som udover at være biblioteksog borgerservicechef i Roskilde Kommune bl.a. er medlem af aftagerpanelet for Informationsstudier ved Københavns Universitet, der i dag uddanner bachelorer og kandidater bl.a. til bibliotekerne.

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2024 - nr. 5/6

I 2021 igangsatte Roskilde Bibliotekerne udviklingen af et uddannelsesforløb for egne medarbejdere, både ansatte og nyansatte. Det organisatoriske tiltag fik navnet Bibliotekarisk Mesterlære og består af to moduler, som bl.a. giver en grundlæggende introduktion til Roskilde Biblio-

“

De mere klassiske biblioteksfaglige kompetencer som informationssøgning og vidensorganisering fylder mindre end tidligere, hvilket godt kan bekymre mig, da jeg ikke ser dem blive mindre relevante nu eller i fremtiden – tværtimod.

27

Foto: Sanne Aabjerg Kristiansen.

Foto: Sanne Aabjerg Kristiansen.

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

Stine Staunsager Larsen, cand.scient.bibl. i 2004, er ny bibliotekschef i Frederiksberg Kommune og kommer fra en chefstilling i Roskildes biblioteker.

DET STÆRKE FOLKEBIBLIOTEK Nærværende og mangfoldigt: Biblioteket Frederiksberg, klassisk bibliotek i nyt format og i stadig bevægelse. Interview med Stine Staunsager Larsen, kommunens nye bibliotekschef.

Varmt sensommerlys falder ind over Biblioteket Frederiksbergs chefkontor. Kommunens nye bibliotekschef byder på kaffe og fortæller, hvad der fik hende til Frederiksberg Kommune ud over dét, at hun selv var klar til nye opgaver.

– For mig har Biblioteket Frederiksberg nærmest altid fremstået som et bibliotek med en stærk, klassisk biblioteksfaglighed. Vel at mærke kombineret med innovationskraft og en vilje til at blive ved med at afsøge og undersøge nye måder at være bibliotek på. Hvilket i mine øjne gør biblioteket attraktivt at være chef for, fortæller den nyslåede bibliotekschef om Frederiksberg.

Stine Staunsager Larsen blev færdiguddannet i 2004 og er som biblioteksmenneske vokset op i Roskilde Bibliotekerne med opgaver i flere dele af bibliotekerne og var efter senest at have været både vicechef og chef blevet klar til posten som bibliotekschef i Frederiksberg Kommune. Hun fortæller på denne solrige formiddag om sit eget syn på bibliotekernes udvikling og udfor-

28

dringer i dag, men også om de aktuelle biblioteksopgaver i Frederiksberg og om sine tanker for fremtiden.

Allerførst, hvad tager du med dig?

– Blandt andet en bevidsthed og viden om rammerne, organisationen og dens udviklings betydning for at kunne skabe et godt bibliotek til borgerne. Vi havde i Roskilde styrket bibliotekernes rolle i lokalsamfundet, udviklet hovedbiblioteket både i forhold til placeringen i byrummet og til børnene, og var i gang med at gentænke voksenområdet og værtskabet. Vi havde desuden en række samarbejder med kommunens øvrige kulturliv, forvaltningen og vores lokalpolitikere. Det seneste års tid arbejdede jeg også en del med fokus på ledelsesudvikling og med at styrke samarbejdet i ledergruppen, der i dag står stærkt. Så på mange måder var jeg klar til noget nyt.

Det nye folkebiblioteks udfordringer Danske biblioteker såvel som andre lande udfordres i disse år fra

FREDERIKSBERG

< Biblioteket kan fremvise en del kunstværker bl.a. seks malerier betitlet “Døgnet” af Frede Christoffersen, som hænger i bibliotekets store sal - en gave fra Ny Carlsbergfondet.

Hovedbiblioteket tegnet af arkitekt H.C. Andresen og opført i røde teglsten i årene 1933-1935.

I 2004 blev biblioteket udvidet med en underjordisk tilbygning med børnebibliotek. Hovedbygningen er senest renoveret i 2022.

Trompetlinjer: BIBLIOTEKSUDVIKLING hhv. RØDOVRE BIBLIOTEK Opsættes over tre opslag, 6 sider, fotos og illustrationer – se nederst

flere kanter. Dels af den stadige teknologiske udvikling, dels af borgernes ændrede og øgede brug af biblioteket som rum, men også af samfundets voksende forventninger til, hvad et bibliotek er og kan.

Hvor ser du, som ny chef, de store udfordringer for folkebibliotekerne generelt?

– Dét vi står i nu i bibliotekerne efter mange års fokus på og forsøg på at finde vores ben i den digitale udvikling og generelt at afsøge nye måder at være bibliotek på.

“

På en måde vender vi tilbage, vi vender blikket og opmærksomheden mod bibliotekets mere traditionelle kerneværdier, men prøver at forstå dem i nye sammenhænge og perspektiver og i lyset af borgernes behov aktuelt i samfundet.

– For eksempel på hvordan biblioteket bedst kan understøtte læsning, dét at læse, og en stærk læsekultur. Jeg er optaget af, hvordan vi som biblioteker bl.a. kan være med til langt bedre at understøtte børns læsning og sprogudvikling. Men også voksnes læsekultur. For flere og flere, viser undersøgelser, mister evnen til at læse og fordybe sig i en tid domineret af skærme og høj hastighed. Frederiksberg er et sted, hvor man virkelig kan tage fat i området, fordi man her har holdt fast i netop det klassiske bibliotek samtidig med, at man også har en innovations og- udviklingskultur i organisationen, smiler Stine Staunsager Larsen og tilføjer: – Det handler om at have et nuanceret blik på læsning, fordybelse og fællesskaber, som jo kan foregå på mange måder. Det skal vi arbejde meget mere med, og det skal vores rum gerne indbyde til og aktiviteter og formidling understøtte.

Bibliotekerne & lovrammen Ved siden af kerneopgaverne bidrager biblioteket lokalt på mange andre felter i kommunerne. Det handler om borgerservice og om meget andet.

I dag medtænkes bibliotekerne som vigtige aktiver i kommunernes kulturliv og i forhold til f.eks. udvikling af byrum. Desuden har faldende læsefærdigheder blandt børn og unge samt den nyeste store folkeoplysningsopgave – folkelig inddragelse omkring regeringens 2030-målsætning – bidraget til opgavemængden.

Danmarks Biblioteksforening er derfor blandt andre fortaler for, at der skal ses på Lov om biblioteksvirksomhed, som med snart 25 år bag sig taler ind i en helt anden tid.

Danmarks Biblioteker 2024 - nr. 5/6

– Af forskellige årsager ser situationen rundt omkring i dag lidt mere varieret ud for landets biblioteker. Dels har vi generelt færre penge til flere forskellige opgaver. Vi står også midt i en tid, hvor der efterlyses reel viden, fordybelse og koncentration. I virkeligheden mange af de værdier, som biblioteket grundlæggende står på og for – og altid har gjort. Selv har jeg gennem de seneste nok ti år også mere og mere vendt mig ind mod det klassiske biblioteks opgaver. Men det klassiske bibliotek forstået på nye måder og i nye formater!

Hvad tænker du på med ordet klassisk?

29

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

Hvordan ser du på debatten om loven?

– Formålsparagraffen i den nuværende bibliotekslov om ‘at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet’ er fortsat vigtig og gratisprincippet naturligvis stadig helt centralt. Men en revideret bibliotekslov bør i højere grad end i den nuværende lov fra 2000 afspejle den værdi, som folkebibliotekerne har, og deres opgaver i dag. Jeg tænker på konkrete opgaver som at fremme læseglæde, understøtte fællesskaber og styrke demokratisk dannelse gennem viden, oplysning og litteratur i nye formater.

– En opdateret bibliotekslov kan bidrage til at øge kendskabet til den værdi, folkebibliotekerne skaber i samfundet og sikre prioritering fremadrettet. Man kan måske diskutere om det kun er formålsdelen, der skal ses på, og om den øvrige del faktisk understøtter biblioteksstrukturen godt nok. Men en ting er der ingen tvivl om for mig, en revision vil bidrage til at styrke dialogen om, hvad folkebibliotekerne er, og hvad de skal være i fremtiden – både politisk og i den brede offentlighed, påpeger bibliotekschefen.

Biblioteksstrategi, budget og børn Frederiksbergs kultur- og fritidsliv er omfattende og tiltrækker mange mennesker hvert år. Biblioteket er kommunens største kulturinstitution og havde i 2023 tæt ved halv million besøg.

Kommunens ca. 104.000 indbyggere har udover hovedbiblioteket, Biblioteket Frederiksberg, adgang til tre andre, mindre bibliotekstilbud i Medborgercentret på Nordens Plads, Biblioteket Godthåbsvej og Biblioteket Danasvej.

udvikle indretningen af børnebiblioteket, som bl.a. er en del af kommunens budgetaftale for 2025.

Politikerne er enige om fortsat at prioritere udviklingen af kultur- og fritidslivet, understreges det i kommunens aftale for Budget 2025.

Hvad skal I gøre for børnene?

– I 2022 nytænkte man på Frederiksberg formidlingen af samlingen samtidig med, at hovedbibliotekets indretning for voksne blev moderniseret, bl.a. gennem en delvis reetablering af rummene i bibliotekets klassiske bygning. Både indretningen og de nye formater for formidling af samlingen er vellykket og borgerne har taget godt imod det. Næste skridt gælder børnebiblioteket, der er placeret i arkitekt Henning Larsens underjordiske tilbygning fra 2004; det skal gentænkes og opdateres til moderne børnebiblioteksstandarder. Vi har så småt taget hul på det bl.a. som en del af Lokale- og Anlægsfondens projekt Biblioteket som lokal hub.

– Projektet handler om at transformere biblioteket til en levende, inkluderende og moderne kulturhub, der tilbyder en bred vifte af aktiviteter og arrangementer for samfundet. Et mødested for mennesker i forskellige aldersgrupper, og på Frederiksberg har vi særligt fokus på vores børne- og ungedel, uddyber Stine Staunsager Larsen og viser mig rundt i arkitekt Henning Larsens underjordiske etage, som vil danne rammen om nye muligheder for Frederiksbergs børn og deres voksne.

Biblioteket Frederiksberg – relevant tilbud for alle Hvilke opgaver trænger sig på?

– To ting lige nu. En afrapportering til det politiske niveau omkring arbejdet med Biblioteksstrategi 2020-2023, og en opdatering af strategiens indhold, bl.a. så den stemmer overens med Frederiksbergs nye Kultur- og Fritidspolitik, som er kommet til efter biblioteksstrategiens tilblivelse. Vi skal bl.a. arbejde med hvilken værdi, biblioteket skaber, og hvordan den opdaterede strategi kan sætte pejlemærker op for vores overordnede indsats og den forskel, som biblioteket og dets service de næste fire år skal gøre for Frederiksberg. En anden vigtig opgave er, at vi skal

Tilbage i 2023 havnede biblioteket midt i en voldsom SoMe-uro.

Det skete i forbindelse med et børnearrangement omkring bogen Børnene fra Sølvgade af Renée Toft Simonsen og besøg af to dragqueens på Frederiksbergs Lille Kulturnat, men man gennemførte med stor opbakning fra både borgmester og rådmand og fra mange, mange andre kanter. I budgetaftale 2025 fremhæves det, at Frederiksbergs kultur- og fritidsliv skal være nærværende og mangfoldigt. Dette mål går igen i kommunens vision i Kultur- og Fritidspolitik 2023-2026: “På Frederiksberg arbejder vi for et nærværende og mangfoldigt

Inspiratorieborde – et nyt formidlingsinitiativ i moderniseringen i 2022. Runde speciallavede borde eksponerer stakkevis af nye bøger målrettet indkøbt ud fra et bestemt tema har været en succes.

30

FREDERIKSBERG

Børnebiblioteket skal gentænkes. kultur- og fritidsliv, som tager afsæt i Frederiksbergs særlige kendetegn og er til stede i alles liv på en relevant måde for at bidrage til fællesskab og demokratisk dannelse.” For som det bl.a. fremhæves i indledningen: “Deltagelse i kultur- og fritidslivet er vigtigt hele livet, både for at sikre fællesskab og forståelse mellem mennesker, men også som udgangspunkt for det enkelte menneskes demokratiske dannelse og trivsel.”

Hvad er din egen vision for Biblioteket Frederiksberg?

– Biblioteket skal være et relevant og tilgængeligt hverdagskulturelt tilbud til alle borgere i kommunen. Vi skal styrke og udvikle bibliotekets rolle netop som kulturelt mødested med rammer og aktiviteter for fællesskaber, læsning, fordybelse, demokratisk dannelse og lokalt engagement, lyder det engageret.

– Evnen til fordybelse og læsning er under pres, og vi har som bibliotek her på Frederiksberg en vigtig opgave med at under-

En vision som Stine Staunsager Larsen ser frem til at videreudvikle i samarbejde med det politiske niveau i forbindelse med kommunens biblioteksstrategi.

■ Med den opdaterede strategi i hånden glæder hun sig til sammen med sine nye dygtige og engagerede kolleger og de eksterne samarbejdspartnere at realisere og konkretisere visionen og har store ambitioner for Biblioteket Frederiksberg. Det handler om god hverdagskultur og et stærkt bibliotek til frederiksbergborgerne.

HELLEN NIEGAARD Fotos: Julie Murphy, Christopher Egeberg og Biblioteket Frederiksberg

Danmarks Biblioteker 2024 - nr. 5/6

Lounge-området byder på både kaffe og faglig betjening i bemandede timer.

støtte både børn og voksnes lyst til at læse i en hverdag med stor konkurrence om opmærksomheden. Dette skal vi gøre gennem inspirerende møder med litteraturen og ved at sætte læsning i spil på nye måder. Jeg ser desuden et stort potentiale i at nå flere borgere gennem partnerskaber på tværs af Frederiksbergs stærke og mangfoldige kulturliv.

31

A K T U E LT

Lex - VEJEN TIL VALID VIDEN Foto: colourbox.dk.

Brugen af Danmarks digitale leksikon, Lex, er godt på vej, fortæller Erik Henz Kjeldsen, chefredaktør for Danmarks Nationalleksikon, forud for ny kampagne for vejen til reel viden.

Fakta om Lex Et dansk site med adgang til viden, man kan stole på.

Lex – Danmarks digitale nationalleksikon.

Foreningen lex.dk har til formål at etablere og drive en frit tilgængelig, dansksproget digital platform for autoritativ viden til brug for folkeoplysning til gavn for det danske samfund, herunder folkeskoler, gymnasier, universiteter, læreanstalter m.m. og bibliotekerne.

Medlemmer af Foreningen lex.dk er stifterne: ● Danske Universiteter ● Det Danske Sprog- og Litteraturselskab ● G.E.C. Gads Fond ● Gyldendal A/S samt følgende: ● Danmarks Biblioteksforening ● Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ● Gymnasieskolernes Lærerforening ● JP/Politikens Hus ● Ritzaus Bureau A/S ● Store Norske Leksikon Vigtige samarbejdspartnere er bl.a. Store norske leksikon (SNL), som Lex har et tæt samarbejde med om både den tekniske platform og udvikling af de redaktionelle arbejdsgange. Lex.dk redaktionen hjælper nyhedsbureauet Ritzau ved at sammenkoble baggrundsartikler fra lex.dk med Ritzaus begivenhedskalender Tid & Sted.

Dette styrker nyhederne med faktuel baggrundsviden.

Lex.dk bruger billeder fra Scanpix som illustrationer til artikler.

32

Vi har alle sammen brug for viden. Viden vi kan stole på. Lex er et frit tilgængeligt onlineleksikon med hundredtusindvis af artikler om alt fra kvantefysik til hækling skrevet af fagfolk på dansk og henvendt til den alment interesserede læser. Leif Andresen har talt med Erik Henz Kjeldsen, ansvarlig for Lex. Verden bevæger sig, og hvad der var rigtigt og aktuelt sidste år, er det ikke nødvendigvis i år.

Hvorfor er Lex vigtig og hvordan løser I opgaven?

- Fordi vi som individer og samfund har brug for let tilgængelig adgang til faktuel viden på dansk, så vi hver især kan lære nyt og bidrage til fællesskabet som oplyste samfundsborgere. Lex samarbejder med tusindvis af fagfolk om at formidle kvalitetssikrede og gennemarbejdede artikler. Lex tilstræber at kunne levere aktuel viden og opdateres derfor løbende. Som et offentligt gode er Lex finansieret af staten og fonde. Der er fri adgang til Lex, og der er ingen reklamer.

Hvordan finansieres drift og udvikling?

Med finanslovsbevillingen er Lex sikret en fuld grundfinansiering for årene 2024 og 2025 samt en delvis finansiering for 2026 og 2027. Bevillingen lægger det nødvendige fundament for et Lex, der kan være nogenlunde opdateret. Nye udviklingsprojekter finansieres med fondsstøtte. Lex har således modtaget støtte fra Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, TrygFonden og LEO Fondet til projekter, der strækker sig over 2023 til 2025.

Hvordan er brugen af Lex? - Lex giver både information om dagsaktuelle emner med man-

LEX – INDGANGEN TIL VIDEN

ge opslag og indeholder en bredt dækkende emnekreds. Dvs. at et begrænset antal artikler bruges rigtig meget, mens mange artikler bruges lidt. Men det skifter naturligvis: Antallet af opslag på artiklerne om Ukraine steg voldsomt umiddelbart efter Ruslands invasion – og artiklen om Ukraines nyere historie er blevet opdateret mange gange siden.

Der er ca. 1,6 mio. månedlige besøg på Lex med opslag af ca. 3,5 mio. artikler. Brugen afspejler mange forskellige behov og interesser. Folkeskoleeleverne og elever på ungdomsuddannelserne udgør ca. 20% af brugerne, mens studerende og undervisere omkring 20%. Resten af brugen kommer fra alle os andre, der enten skal tjekke noget eller ønsker at fordybe os i et emne.

Der er ca. 245.000 artikler og af disse blev næsten 87% læst mindst én gang i 2023. Det er bemærkelsesværdigt og meget glædeligt. Lex er – både målt på mængden af indhold og brugen – Danmarks største site for forskningsformidling.

Har I noget mål for brugernes tilfredshed med Lex? - Vi gennemførte i oktober/november 2023 en brugerundersøgelse, der viste, at 96% af vores brugere fandt det, de søgte, og at 99% følte sig sikre på svaret. Det er et niveau, som vi kun kan være tilfredse med.

Det er jo imponerede. Hvad gør Lex for at gøre Lex endnu mere kendt?

- Lex iværksætter en stor kendskabsindsats fra oktober 2024. Der bliver tale om kampagner på både TV og på sociale medier. Indsatsen vil strække sig hen over de næste tre år. En generøs støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden har gjort dette muligt.

Hvor kommer svarene fra?

Aktuelt har Lex tilknyttet ca. 850 forskere og andre fagpersoner, som hver især har ansvaret for et eller flere fagområder.

- Vi udvider løbende, men der er et stykke vej igen. Vi har dækket rundt regnet halvdelen af fagområderne på Lex, fortæller Erik Henz Kjeldsen.

Flere leksika i en brugergrænseflade giver overlapning. Hvordan vil Lex håndtere dette?

- Vi er i fuld gang med at lægge fem af vores værker sammen til ét leksikon. Når vi er færdige, vil brugerne i stedet for de fem værker møde ét samlet leksikon: Lex. Cirka 7.750 artikler fra Nordisk Mytologi, Symbolleksikon, Gyldendals Teaterleksikon og Dansk Kvindebiografisk Leksikon bliver flyttet og flettes sammen med de godt 155.000 artikler i Den Store Danske. Det samlede leksikon kalder vi blot for Lex.

Hvordan er samspillet med Google og andre søgemaskiner?

Det er ikke mindre end 87% af besøgene til Lex, som kommer fra søgemaskinerne.

Giver det nogle udfordringer?

Det gør det i allerhøjeste grad. Det stigende antal såkaldte nulklik-søgninger på Google, hvor brugeren bliver præsenteret for svar på spørgsmål direkte på søgeresultatsiden, har betydet at antallet af opslag på Lex ikke er steget som forventet.

Hvordan er forholdet til bibliotekerne?

Godt! Danmarks Biblioteksforening er medlem af Lex. Og vi forbereder et forslag om at lægge henvisninger til artikler i Lex ind på bibliotek.dk, således som Den Store Danske har været det tidligere.

LEIF ANDRESEN Bibliotekar Tidl. Chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek Fagansvarlig lex (biblioteksvæsen og bibliografi)

Danmarks Biblioteker 2024 - nr. 5/6

Hvad med de øvrige dele af Lex? - Vi overfører løbende artikler fra Trap Danmark, Trap Grønland og Trap Færøerne til Lex og opdaterer dem. Ligesom vi også gerne vil integrere og opdatere Dansk Biografisk Leksikon. Trap Danmark 6. udgave og en række af de andre værker på lex.dk vil samtidig være tilgængelige i deres oprindelige form. De er værker, som også skal stå som sig selv for eftertiden. Desuden arbejder vi i samarbejde med Store Norske Leksikon på Store Medicinske Leksikon. Som vi lancerer i en første udgave til november.

Erik Henz Kjeldsen har siden 1. januar 2020 været leder af redaktionen og siden 4. maj 2023 chefredaktør for lex.dk. Har tidligere været ansat som udviklingschef i Trap Danmark og i DR bl.a. som udviklingschef for nye medier, distributionschef og redaktør med ansvaret for DR’s radio og musiktilbud på dr.dk.

33

B I B L I OT E K S B E N Y T T E LS E

BIBLIOTEKET ER FOR ALLE, MEN IKKE TIL ALT Konkret inspiration til lokal indsats for udsatte borgere.

Hvordan skaber vi lokalt inviterende biblioteker med relevante tilbud til mennesker med psykisk og social udsathed?

Skal vi være mere rummelige? Turde sige fra? Hvilke dilemmaer og udfordringer oplever vi i mødet med udsatte borgere? Og overser vi potentialer og stærke relationer?

Det var nogle af spørgsmålene til Tænketanken Fremtidens Bibliotekers temadag i Dokk1 i Aarhus, hvor der var inspiration at hente fra både danske biblioteker, gadelivet og fagfolk.

Udsatte og biblioteker

Foto: pexels-tome-louro

Fremtidens biblioteksbrug i dag og i morgen, Tænketanken Fremtidens Biblioteks rapport, udkom i 2023. Rapporten giver et indblik i danskernes biblioteksbrug anno 2023 og præsenterer indsigter og redskaber til at arbejde med forskellige målgrupper i den danske befolkning. Undersøgelsen giver os dog ikke data på særligt udsatte danskere

og mennesker med social udsathed. En gruppe af danskere der skal tælles i stadig flere tusinder ifølge Rådet for Socialt Udsatte.

Personer, der på grund af f.eks. hjemløshed, misbrug eller sindslidelser befinder sig ’på kanten af samfundet’, som ofte har andre ønsker og behov end børnefamilierne og kulturbrugerne, som vi ofte fokuserer på.

Derfor blev der tirsdag den 20. august sat fokus på denne gruppe og deres forhold til danske folkebiblioteker. De har ofte andre behov end børnefamilierne og kulturbrugerne. De sidstnævnte er vi vant til at håndtere. Vi kender så nogenlunde deres ønsker og behov. Men hvad med de hjemløse? De udsatte? Mennesker som lever på gaden. Hvordan håndterer vi dem? Og hvordan bliver vi også et godt bibliotek for de udsatte?

På temadagen var der oplæg og idéer fra tre forskellige biblioteker og en workshop med billedkunstner Kenneth Balfelt.

Foto: Erik Stochholm Bjerre

D E T R U M M E L I G E B I B L I OT E K

Fra mødet på Dokk1

Partnerskaber er en nøgle I Aalborg har de oplevet en stigning i antallet af udsatte borgere og hjemløse, der kom til at fylde meget i centrum og også på biblioteket. “Men at håndtere dem og deres ønsker var jo ikke noget, vi lærte på biblioteksskolen”, fortalte Marie Sjøblom fra Aalborg Bibliotekerne. Derfor har man i dag udpeget nogle medarbejdere til at være koordinatorer, der altid kan træde til og hjælpe, hvis der er behov. Hertil har man allieret sig med samarbejdspartnere, der kender til de udsatte som f.eks. gadesygeplejersker, væresteder, herberg, politi og Udsatterådet. Samarbejdet giver støtte fra fagpersoner, der hver dag arbejder med udsatte målgrupper.

Det skaber koordinering og relationer, der kan bistå biblioteket i den daglige kontakt med de udsatte borgere: “Det er så vigtigt, at vi forstår de udsatte borgere og står på deres side og ikke kun på kommunens side”, fortalte bibliotekskonsulent Maria Sjøblom.

En social bibliotekar I Aarhus er man gået i en lidt anden retning nemlig ved at etablere et samarbejde sammen med de udsatte borgere. Her har Annette Andersen været ansat som social bibliotekar siden 2021.

Annette er selv tidligere bruger af Værestedet i Aarhus. Annette er i høj grad blevet brobygger mellem biblioteket i Dokk1 og værestederne. Hun kender miljøerne og ved, hvornår der skal rækkes ud, hvor man skal række ud og hvordan. Sammen med Annette laver de arrangementer sammen med udsatte borgere, arrangementer, hvor de udsatte brugergruppers kompetencer, kommer i spil, og hvor de ikke klientgøres. Der har f.eks. været nabofest, skriveværksteder, kunstudstilling, koncerter, læsekredse mm. Alt sammen arrangementer, hvor de udsatte brugeres interesser og talenter kommer i spil: “For os er Annette blevet en vigtig og værdsat kollega, der bidrager med en helt anden viden end den, vi andre kommer med”, fortalte Sara Bindeballe fra Aarhus Bibliotekerne.

Strategi og et fælles sprog

“Hjemløse og udsatte ikke bare er en ensartet gruppe. Der er både hjemløse, funktionel hjemløshed, hjemløse migranter, psykisk sårbare, ensomme og økonomisk dårligt stillede ældre,

Når det offentlige rum er ens hjem Men hvorfor kommer de udsatte borgere på bibliotekerne? Hvad får de her? Nogle af svarene gik på “anonymitet”, “basale behov som varme, net og toilet” og “kontakt med mennesker og personale, der ikke er del af systemet”.

Kenneth Balfelt, der sammen med sit team arbejder med projekter og inddragelse af brugere med social udsathed i offentlige rum, bød på temadagen ind med barske og hjerteskærende historier og reel viden om de udsatte mennesker, han møder rundt omkring i landets byer.

Tal med udsatte, ikke om dem. Balfelts viden og erfaringer vakte genklang hos temadagens deltagere. “Inddrag dem dér og på det niveau, I som biblioteker er klar til. Lad dem bruge deres kompetencer, deres talent. Giv dem en rolle, giv dem en funktion.

Skab synlighed om stedets politik og tiltag. Vær ikke bange for at gå ind i dialogen. Og vær ikke bange for at sige, hvad der er rammerne på jeres bibliotek. Bare de er ens for alle. For almindelige brugere som for udsatte. Og husk at sige ”hej”, byd velkommen.

Vis dem, at du ser dem. Allerede der er der en menneskelig relation i gang”.

“Måske skulle I tænke mere i at registrere alle de gange en snak eller håndtering med en udsat person gik godt”, opfordrede Kenneth Balfelt til sidst. I stedet for kun at registrere alle de problematiske tilfælde. En positiv optælling vil både kunne bruges som intern opbyggelig storytelling og eksternt til det politiske niveau.

Temadagen bød på forskelligartede erfaringer og praksisser, men var en givende start på en samtale, vi kommer til at arbejde videre med på tværs af bibliotekerne også fremover.

LISBETH OVERGAARD NIELSEN Leder af Program, partnerskab & demokrati Dokk1 | Aarhus Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2024 - nr. 5/6

På Vesterbro i København har de også oplevet en stigende tendens til at borgere, der lever i udsathed, benytter sig af biblioteket – Vesterbro Bibliotek og Kulturhus. Derfor har de ansat Christian Wodstrup Christiansen som relations-medarbejder. Christian har sin hverdag på biblioteket, men har også et stort netværk af socialfaglige kollegaer og ved, hvor biblioteket skal række ud for at få indsigt og hjælp.

pantsamlere mm.”, understregede Christian Wodstrup Christiansen. Samarbejdet med socialfaglige netværk og kolleger har givet Vesterbro Bibliotek og Kulturhus fælles håndteringsstrategier, øget personalets tryghed og dermed skabt et større overskud til at møde og tale med de udsatte brugere. Der er også færre konflikter og færre registrerede hændelser, selvom antallet af udsatte brugere ikke er faldet.

35

B Ø R N & K U LT U R

Børnekulturhuset i Roskilde:

EN KREATIV OASE Kreativt hus for børn skaber rammen for leg, og inspirerende miljø.

I hjertet af Roskilde – nærmere bestemt Algade 31 – ligger et unikt sted for børn: Kreativt hus for børn. Huset er skabt til at inspirere og stimulere børns kreativitet, nysgerrighed og fantasi. Gennem kunst, kultur og leg åbner huset for oplevelser og tilbyder fællesskaber, der kan følge børnene resten af livet.

Roskilde satser på børn og kultur Huset henvender sig primært til børn i alderen 4-10 år, der kommer med deres voksne. Huset er åbent for privatpersoner samt skoler og daginstitutioner i Roskilde Kommune.

“I Roskilde Kommune tror vi på, at børns møde med kulturen, kunsten og det kreative element er stærkt medvirkende til at skabe, danne og udvikle fremtidens medborgere. Kreativt hus for børn er en central del af Roskildes kulturelle byliv og vil i fremtiden fortsætte med at tilbyde en unik ramme for børns kreative udfoldelse. Alle børn og unge skal have mulighed for at opleve kunsten og kulturen helt tæt på, så den kan blive en del af deres liv”, siger Mogens Hallager (C), der er formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Roskilde Kommune.

Huset tilbyder et bredt spektrum af kreative workshops inden for musik, litteratur, billedkunst, scenekunst og film – alt sammen med fokus på æstetik og visuel kultur. Kreativt hus for børn åbnede i 2018 og drives af Roskilde Bibliotekerne.

“Koblingen til biblioteket spiller en central rolle i vores tilgang til at formidle litteratur og understøtte læsekultur på en mere åben og tilgængelig måde. Vi skaber nye måder at forstå litteraturen på og bruge den som afsæt til at få kreativitet og fællesskab til at

36

blomstre i nye former”, fortæller Christian Lauersen, der er biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde Kommune.

Fra historisk bygning til moderne børneunivers Børnekulturhuset har til huse i et bevaringsværdigt bygningsværk, der blev opført i 1901 som bolig for forvalteren af Roskilde Adelige Jomfrukloster. Med støtte fra Realdania, Roskilde Kommune samt Lokale og Anlægsfonden blev huset genåbnet i 2023 efter en omfattende renovering. Målet var at skabe et hus med lige adgang for alle børn – uanset baggrund eller behov.

Den nye indretning bygger på universelt design, hvilket sikrer, at alle børn og voksne kan deltage i aktiviteterne. Husets indretning indbyder f.eks. til, at man kan trække sig tilbage i det stille

ROSKILDE

FOR BØRN læring og kultur i et trygt

og eventyrligt for de kommende generationer. Den hjemlige følelse understøttes af, at der altid er en vært i huset – et velkendt ansigt, der byder velkommen og faciliterer aktiviteterne. Værten guider børnene i de kreative processer og sikrer, at alle føler sig velkomne, uanset hvor mange eller hvem der besøger huset.

børneværelse, hvis man har brug for det. Ombygningen og de nye udearealer danner rammen om et magisk univers, hvor børn kan fordybe sig i kunst og kreativitet.

“Børn er kreative af natur og ved at tilbyde dem et sted, hvor de kan møde kunst og kunstnere i børnehøjde, får de mulighed for at udtrykke sig kreativt og skabe noget sammen med deres familier og andre børn. Det inspirerer børn til at være medproducerende i stedet for blot at være passive tilskuere”, fortæller Christian Lauersen.

Et kreativt rum for børns udvikling Huset er ikke kun en fysisk bygning – men også et symbol på, hvordan historie, kultur og fantasi kan mødes og skabe noget nyt

Huset er opbygget i tre etager. I stueetagen er der fire udstillingsrum til fordybelse og undersøgelse. På første sal er der en lille biograf og værksted til kreative aktiviteter. Og i kælderen findes madpakkerum og garderobe. Udenfor kan børnene lege ved springvandet eller beundre kunstværker skabt af byens børn.

“Huset har været et hjem for en familie, og vi har ønsket at bevare den hjemlige stemning. Vores oplevelsesrum tager udgangspunkt i familiens liv og har fokus på fordybning og sansning. Det er vigtigt, at børnene føler sig trygge, så de frit kan udfolde deres kreativitet”, siger Silja Hjortkær-Løvik, der er børnekulturformidler i Kreativt hus for børn.

Fantasifulde illustrationer Illustrator Signe Kjær har skabt de mest finurlige og smukke vægmalerier, der fortæller husets historie i børnehøjde.

Signes illustrationer tager udgangspunkt i oberstløjtnant C.F. Løkkegaard og hans familie, der boede i huset fra 1940 til 1956.

På det tidspunkt fungerede bygningen som klosterforvalterbolig. Familien bestod af mor, far og de to små børn, Knud og Ingrid. Ingrid var bedste venner med Lise Nørgaard, der senere blev danmarkskendt forfatter og journalist. Lise var en hyppig gæst i huset og havde altid sin kongepuddel, Puk, med sig. Signe Kjær har malet portrætter af hele familien Løkkegaard og har også skabt et vægmaleri, der illustrerer, hvordan huset så ud i 1940.

Denne illustration fungerer ikke blot som et vægmaleri – men også som et dukkehus, så børnene selv kan være med til at skabe en hverdagshistorie for familien Løkkegaard.

■ Huset, dets rammer og vægmalerierne fungerer som en slags katalysator for børnenes fantasi, hvor materialer, temaer og aktiviteter er nøje udvalgt for at stimulere nye ideer og eksperimenter.

Huset er også åbent for privatpersoner, velkommen forbi.

Danmarks Biblioteker 2024 - nr. 5/6

LOUISE MEAN NIELSEN Fotos: Ty Strange

37

BØRN & LÆSNING

ORDLØSE BILLEDBØGER BYGGER BRO TIL FORÆLDRENE PLC-medarbejder Hatun Bilgin har grebet bolden, og som en del af projektet Den nationale indsats for børn og unges læseglæde har hun introduceret ordløse billedbøger til forældre og børn i indskolingen. Hun fortæller om konceptet og om at omsætte idéen i praksis.

Jeg fik idéen, da jeg havde en klasse med her på skolebiblioteket for at låne bøger. Her kommer en dreng hen til mig og er sur og frustreret. Han smider to bøger på bordet, og jeg siger: “Åh, du ser lidt sur ud - er det ikke lige bøger for dig? Han svarer: “Jeg ved det ikke, jeg har ikke læst dem”. Så siger jeg; “Hvorfor har du ikke læst dem, skal du så ikke låne dem igen?” “Nej, for mor og far kan ikke læse dansk”.

38

Jeg kunne med det samme se, at der var et problem. Hans læseglæde blev knækket fuldstændigt, fordi mor og far ikke kunne dansk. Når jeg kigger på klasse-sammensætningen og elevernes baggrunde, er der mange tosprogede. Der kan det være svært at stille forældrene i den situation – at når børnene kommer glade hjem med en bog og gerne vil læse sammen, så kan det ikke lade sig gøre. Fordi forældrene ved faktisk ikke, hvad der står, uanset hvor meget de gerne vil.

Jeg satte mig ned med den her dreng, og vi tog en bog, hvorefter jeg begyndte at læse lidt. Jeg læste dog ikke hele teksten, men stoppede undervejs og bad ham fylde hullerne ud. Jeg spurgte: “Hvad tror du så der sker?” Så var det hans tur til at fortælle lidt og selv digte videre.

LÆSEGLÆDE

På Nymarkskolen i Slagelse kan forældresamarbejdet om læsning godt være en udfordring. Det gælder særligt, hvis forældrene taler meget lidt eller slet intet dansk.

Hvordan får man skabt en god læsekultur i hjemmet, hvis sproget risikerer at spænde ben for en fælles oplevelse med bøger?

“Men er det bare det?”, spurgte han. Og ugen efter var han tilbage efter flere bøger. Vi er som voksne vant til, at man læser det op, som står i bogen. Man digter ikke bare. Men i stedet for, at det er mig som voksen, der skal læse en bog op, hvor barnet skal lytte, kunne det i stedet være barnet selv, der fortæller mig, hvad historien handler om. For en ting er, at man læser teksten, men en anden ting er, at der også er billeder.

Dialogisk læsning kan hjælpe de sprogfattige børn Jeg havde dialogisk læsning hele sidste år med 0. og 1. klasse, og her kommer der altid en masse gode tanker og en masse refleksioner. Det er den tankegang, der ligger til grund for mit arbejde med de ordløse bøger. I forlængelse deraf tænkte jeg: “Hvis vi nu tager sprogbarrieren ud, kunne det så være, at mor og far godt vil og kan være med?”

Det handler også om, at man viser, hvordan man som familie kan udvide sit sprog derhjemme - også det sprog, som mor og far taler. Hvis tingene fungerer derhjemme, så tror jeg kun, der er gevinst ved det.

Vi havde den første forældreaktion i foråret, hvor forældrene kom på skolebiblioteket sammen med børnene. Her kunne jeg se, at forældrene blev aktive, og børnene blev endnu mere aktive. En af drengene, en dygtig læser, blev faktisk til en start også lidt provokeret af det. Han var vant til at skulle roses for at kunne læse tekster, og her var der ingen ord. Her måtte han så lytte til sin mor, der opmuntrede ham til at kikke på billederne. Pludselig læste han sammen med hende. Med de ordløse bøger blev børnene medskabere i langt højere grad, og forældrene kunne involvere sig på en anden måde. Den her måde at læse sammen på er noget, man kan dele som familie, uden at det er kravstyret.

ge sig ind i fortællingen. Eksemplet med drengen og hans mor på biblioteket viser også, at mange børn er vant til, at det er de voksne, der fortæller, hvad det rigtige er, sådan at det legende og fantasifulde bliver svært. Den her tilgang udvider idéen om, hvad en bog skal kunne.

En måde at nå en ny målgruppe Idéen med ordløse bøger kan du i min optik ikke lave uden forældrene. Det handler om, at de skal gøre det som et fælles familieprojekt, og så skal vi sådan set bare facilitere det og sætte rummet og rammerne til rådighed. Vores første møde med forældrene var som sagt her på skolen, og mange forældre kendte ikke en gang biblioteket her.

Næste gang bliver på folkebiblioteket, hvor vi tager børnene med. Vi beder forældrene hente dem efter skole der. Så kan de have en hyggelig stund sammen og måske også få lånt nogle bøger. Hvis vi har forældrenes opbakning til det, kunne vi godt tænke os at gøre det til en fast ting på folkebiblioteket f.eks. den første fredag hver måned. Folkebiblioteket her fandt også ud af, at de faktisk ikke havde så mange ordløse bøger før projektet her.

Nu er der købt ind til både vores PLC og folkebiblioteket.

■ Slagelse Kommune deltager sammen med 16 andre indsatskommuner i projektet National indsats for børn og unges læseglæde - et styrket samarbejde mellem folkeskolens pædagogiske læ-ringscentre og folkebibliotekerne, der løber fra 2023-2025 og er støttet af Udviklingspuljen under Slots- og kulturstyrelsen.

Læs mere om den samlede indsats her: fremtidensbiblioteker.dk/brn-og-unges-lseglde

Der skal ikke være et rigtigt og et forkert svar

Det betyder meget, hvordan man præsenterer bøger, og hvad man bruger dem til. For mig handler det også om, at man kan le-

AMANDA ØSTERGAARD EGEBO Projektkoordinator Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Tank Op. Tænketanken Fremtidens Biblioteker lancerer deres egen podcast Tank Op er til dig, der gerne vil holde dig opdateret på aktuel biblioteksudvikling - lige fra børns læsevaner, informationskompetencer og målgruppebaseret viden til bibliotekernes arbejde med verdensmål. Værterne består af Tænketankens Fremtidens Bibliotekers egne projektledere, der giver dig den nyeste viden, faglig inspiration, konkrete cases og værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde med biblioteker.

LYT HER:

Danmarks Biblioteker 2024 - nr. 5/6

Tilgangen med de ordløse bøger tænker jeg helt klart også kan bruges både på mellemtrinnet og i udskolingen. Der sker desværre ofte det, at når eleverne bliver ældre stopper de med at undre sig over noget, fordi de har fået at vide, at der altid er et rigtigt og et forkert svar. Så hvorfor skulle man så undre sig? Jeg tager også mig selv i det, når min søn stiller mig et spørgsmål, og jeg bare svarer: “Sådan er det bare.” Og det er så dumt, fordi man ødelægger nysgerrigheden og kreativiteten.

Udskolingselever har svært ved at stille kritiske spørgsmål, fordi de har fået at vide, at ‘sådan er det bare’. Med ordløse bøger er der ikke noget rigtigt eller forkert svar. Min 5. klasse ville være vildt gode til det her - hvor de f.eks. skulle prøve at digte en historie sammen.

Eleverne kan også øve sig på gangen i skolen og måske prøve at optage deres stemmer på voice recorder, mens de bladrer og læser eller fortæller. Derefter kan det jo lægges op på skoletube.

39

B I B L I OT E K S F E S T I VA L

Danskernes kamp med det fremmedartede Dyk ned i historien fra den 18. til den 23. november 2024. Her inviterer centralbibliotekerne alle landets biblioteker til at dykke ned i dansk historie og få de historiske materialer og samlinger frem i lyset.

“Med lånte fjer” som tema for festivalen udforskes, hvordan dansk kultur er blevet formet af idéer, stilarter og genstande lånt eller stjålet fra udlandet.

Det er tredje år i træk, at de danske centralbiblioteker og Det Kgl. Bibliotek samarbejder om en festival for folkebibliotekernes brugere. Formålet er at sætte fokus på historien og skabe opmærksomhed omkring landets mange kulturarvssamlinger. Og på hvordan vi tog alt det fremmede og gjorde det hjemligt og dansk. Fra Æsops fabel om kragen der smykkede sig med påfuglefjer, kommer udtrykket “at pynte sig med lånte fjer”.

Det danske samfund er fyldt med begreber, stilarter og kulturgenstande, som er blevet hentet hjem fra udlandet. Eksemplerne er mange, og breder sig fra kristendommen, demokrati og popmusik til bogstaver, matematik og mobiltelefoner. Historien har ofte flyttet sig ved åbensindet dialog og inspiration, men lige så ofte har det været krig, kolonisering og tyveri, der har bragt det fremmede ind i den danske kultur.

Gennem udveksling, møder, lån og tyveri fra andre kulturer er den danske historie blevet til. Med festivalen sætter kaster vi lys over danskernes kamp med det fremmedartede. Bibliotekernes festival for historie en er bibliotekernes mulighed for at gøre historien nærværende for deres brugere med streamede foredrag og samtaler, som kan tilpasses det enkelte bibliotek.

Hvad er på programmet?

Festivalens program spænder bredt. I løbet af festivalugen dykkes ned i historien om mad og kager med madhistoriker Caroline Nyvang og arkivar Anna Katrine Werge Bønnelycke. De vil fortælle os historien bag ægte dansk mad. Historikerne Dan H. Andersen og Rasmus Glenthøj vil samtale om 1700-tallets store nordiske krig og skilsmissen fra Norge i 1814. Skibsarkæolog Morten Ravn tager os med på en rejse tilbage til den danske oldtid. Fra Flensborg skal vi høre om dengang man forsøgte at bytte De Vestindiske Øer for Sønderjylland. Og lørdag den 23. november, festivalens hoveddag, byder bibliotekerne på mad, fællesskab og historie fra kl. 11 til 15. Fra bronzealderen til i dag vil

40

vi diskutere møder mellem kulturer, blandt andet med historiker og tidligere chefredaktør Bo Lidegaard samt musiker og debattør Isam B.

Hvad gør bibliotekerne selv?

Festivalens program er udformet, så det kan skaleres til bibliotekernes egne ønsker. Man kan tilbyde de streamede arrangementer, som de er. Man kan invitere borgerne ned på biblioteket til en fælles oplevelse og måske endda supplere programmet med egen litteraturformidling og aktiviteter. Det er op til den enkelte kommunes biblioteker.

■ Tilmeld jeres kommune nu. Få løbende opdateringer og adgang til livestreaming og materialer her: https://aalborgbibliotekerne.nemtilmeld.dk/515/ Følg festivalen historiefestival.dk. Her kan man kan orientere sig i det landsdækkende program og læse mere om aktiviteterne.

MARTIN CAMPOSTRINI Projektleder, Roskilde Bibliotekerne

N Y T F R A B I B L I OT E K S F R O N T E N

Ny bogbus til borgerne i Roskilde Bogbussen, Roskildes mobile bibliotek for alle børn og voksne, kører ud lastet med gode tilbud på alle hylder.

Man kan både låne bøger, musik og andet - og aflevere her. Ligesom man kan bestille alt fra bibliotekerne i øvrigt til bogbussen. Helt siden 1947 har der været en bogbus i Roskilde Kommune, og det er den eneste kommune på Sjælland, der i dag har en bogbus. Den nuværende bus er fra 2001 og udtjent, så den skal sælges.

Den nye bogbus kommer til at køre efter fast køreplan mandag-torsdag. Fredag vil blive brugt til opsøgende arbejde og særlige bookinger af bl.a. lokale institutioner og andre. /Roskilde Bibliotekerne

En ny flot bogbus er på vej, og den kommer ud på sin første tur sidst på året. Design og visuelt udtryk står virksomheden Lykk Design ved Kristina Lykke, som bl.a. tilbyder indretning af biblioteker og læringscentre, for. Bussen har plads til ca. 2.000 materialeenheder. Dens interiør er fleksibelt og tilpasses i forhold til, hvor bogbussen skal hen - og hvem der skal besøge den.

Hæftet Borgere i social udsathed på biblioteket har fokus på socialt udsatte borgere og biblioteket. At arbejde med denne brugergruppe kalder ofte på andre kompetencer, strategier og greb end det klassiske biblioteksarbejde rummer.

Med arbejdshæftet er det ønsket at sætte fokus på, hvordan vi kan lave gode, respektfulde og relevante bibliotekstilbud for brugergruppen samtidig med, at vi forholder os til de øvrige biblioteksbrugere. Arbejdshæftet bidrager med viden om brugergruppen, inspirationscases fra eksisterende indsatser samt øvelser til refleksion og dialog.

De kommende tre hæfter udgives løbende i oktober 2024 og handler om unge og udsathed, biblioteksrummet i det inkluderende bibliotek og kulturhus samt publikumsudvikling i fremtidens biblioteker.

Til at inspirere og understøtte det lokale arbejde med segmenter, brugerdata og publikumsudvikling udgiver Tænketanken Fremtidens Biblioteker i efteråret 2024 fire nye arbejdshæfter. Det første er netop lanceret.

Find arbejdshæfterne på Tænketanken Fremtidens Bibliotekers hjemmeside: fremtidensbiblioteker.dk/biblioteksbrug.

KRISTINE LYKKE ROED Projektleder/Biblioteksbrug i dag og i morgen Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Danmarks Biblioteker 2024 - nr. 5/6

Nyt arbejdshæfte: Borgere i social udsathed på biblioteket

41

I N T E R N AT I O N A LT

WEEK17 - 2025 National Library Week for Sustainable Change and Development Nordic libraries come together for WEEK17. We invite you to take part in a unique event in 2025. A number of libraries from the Nordic countries will jointly promote initiatives supporting the UN Sustainable Development Goals in their respective libraries together with local citizens.

ONLINE KICKOFF - 5. Nov. 10.00 (CET) find link on facebook.com/SDGWEEK17 Why not join us? You’ll receive practical tips and ideas that you may easily adapt to your own context and use to start integrating sustainable development into your library’s work. Contact Thomas Sture Rasmussen, Danish DB2030 co-ordinator – tsr@db.dk.

42

I N T E R N AT I O N A LT

IFLA LANCERER INTERNET MANIFEST AI, IT og SoMe – udviklingen på det informationsteknologiske felt har totalt ændret hverdagen.

Med afsæt i bibliotekernes særlige rolle i det digitale rum og med en række anbefalinger til forskellige aktører relancerer IFLA efter 10 år sit Internet Dokument.

Internetmanifestet version 2024 repræsenterer en opdateret tilgang og vision om internettet og er blevet til med indspark fra biblioteksstemmer fra det meste af verden med baggrund i bibliotekernes fokus og forskelligartede hverdag.

Verden er siden sidste internetmanifest blev offentliggjort i 2014 blevet til et meget anderledes sted. Ikke mindst i forhold til den måde vi får adgang til og udveksler informationer på, måder der ændrer sig hele tiden, men bibliotekets rolle i forhold til at sikre adgang til information på internettet og opgaven som lokal gateway er stadig væsentlig og for mange lokalsamfund helt afgørende.

“With the world and our lives becoming increasingly digital, our commitment to global communities remains. This new document represents a unification of library voices in regard to the Internet, it provides our vision of the Internet we want”, lød det bl.a. fra IFLA ved lanceringen i august 2024, der også ser manifestet som en vej til at sikre, at bibliotekets stemme forbliver relevant og stærk i de internationale diskussioner, der former vejen frem i Internet Governance-processer.

Midt i den eksisterende og voksende digitale kløft mener IFLA, at det er afgørende at have øje for at minimere risikoen for at ef-

Bibliotekernes demokratiske rolle Et par nedslag fra IFLA’s konference Culture, Knowledge and Community.

Hvad er på spil i forhold til demokratiet, og hvordan er bibliotekernes muligheder for at spille positivt ind i den agenda?

Konferencen først i oktober i Barcelona var for mig endnu et godt eksempel på, hvordan global udvikling kan give bibliotekssektoren inspiration til nye handlemuligheder og en bedre forståelse af, hvad der er på spil i forhold til demokratiet og adgang til reel viden samt omkring bibliotekernes mulighed for at spille positivt ind i den agenda i andre dele af verden.

Next Steps – en uddybning af særlige aspekter og aktuelle udfordringer følger i hælene på lanceringen. I de kommende måneder er det IFLA’s ambition at frigive en række ‘annexes’, uddybende bilag til manifestet, der kan tjene som tematisk og politisk vejledning for biblioteks- og ikke-biblioteksinteressenter. Disse annexes vil blive fulgt op af en række webinarer som en måde at understøtte bibliotekernes kapacitet med hensyn til forskellige temaer og som måder at komme videre på nationalt og lokalt.

Find manifestet her: kortlink.dk/ifla/2qyu7

KIRSTEN BOELT Medlem af IFLA Governing Board Fmd. for Ordkraft Medlem af DB Repræsentantskab

Tankevækkende - og reelt inspirerende - var også et indlæg fra Vickery Bowles, chef for Toronto Public Library, om en omfattende Freedom of Speech-kampagne på de sociale medier, i biblioteket med debatter og samtaler samt i form af kæmpestore billboards rundt om i millionbyen.

Som tidligere DB-formand og lokalpolitiker er jeg i den europæiske IFLA-komité særligt optaget af bibliotekernes rolle som demokratisk platform og som borgernes hus. Vi forbereder nu i en undergruppe af komitéen et webinar i foråret om “Democracy and public participation” – deltag gerne. Følg med på IFLA.org.

STEEN BORDING ANDERSEN Medlem af IFLA Regional Division Committee Europe

Danmarks Biblioteker 2024 - nr. 5/6

Især var et indlæg, som vores russiske repræsentant kom med, tankevækkende. JA - du læste rigtigt. Lederen af Moskvas statsbiblioteks afdeling for udenlandsk litteratur er en del af vores komité i øvrigt sammen med en ukrainsk repræsentant.

Pavel Kuzmin fortalte, hvordan man arbejder med demokrati i børnehøjde i Rusland. I princippet en interessant vinkel, men også en kæmpe modsætning, fordi vi mest fik en lang række tal for bogudlån, arrangementer og faciliteter, men intet om hvorledes man sikrer en demokratisk debat; alligevel konkluderede han, at målet var at give de unge i Rusland en mulighed for at tænke og handle selv. Vi var målløse.

terlade marginaliserede stemmer i lokale som internationale processer. Ligesom man ser det globale biblioteksnetværk som en mulighed for at skabe opmærksomhed omkring retten til adgang til information online og at kunne kommunikere helt centrale i forhold til de samfund, bibliotekerne betjener. Og for hvem biblioteket i mange dele af verden ofte er den eneste adgang til pålidelig information via internettet.

43

I N T E R N AT I O N A LT

Vicki McDonald, præsident for IFLA, takker for den massive opbakning til Trend Report 2024 på Brisbanekonferencen ”Information Futures Summit. Stronger Together” den 2. oktober.

rapport

Facing the future of information with confidence:

IFLA TREND REPORT 2024 Bliv klogere på internationale tendenser og udviklingskrav til bibliotekerne.

Med den nye IFLA Trend Report 2024 er der støtte og inspiration til at geare bibliotekerne, så de reelt kan håndtere de store spørgsmål og udfordringer, som borgere verdenen over møder nu og i den nærmeste fremtid.

Rapporten blev offentliggjort på Information Futures Summit i Brisbane først i oktober, og er et must og en central ressource for de kommuner, biblioteker, bibliotekarer og biblioteksforeninger, der ønsker at tage bestik af digitaliseringen og transformationen af bibliotekerne – for at skabe og sikre relevant biblioteksservice til borgerne.

Face the future Trend rapport 2024 afspejler meget klart en verden præget af nye teknologier, kunstig intelligens og den måde, som information og viden bruges og misbruges på, og hvor begreber som ophav, validitet og sandhed er under omkalfatring. Rapporten sætter også fokus på, at de nye teknologier er ujævnt distribueret – jo mere online vi bliver, jo mere kan der opstå adgangsbarrierer til vigtige informationskilder. Men på samme tid åbnes der op for mere inkluderende digitale netværk, hvor teknologien kan connecte folk på tværs af kulturelle baggrunde og landegrænser.

Den allerførste Trend Report, IFLA Trend Report 2013, blev lanceret i Singapore, og fik enorm udbredelse. Den viste sig at være en vigtig international publikation for ‘biblioteksejere’ – stater

“

og kommuner – samt f.eks. universiteter og naturligvis biblioteker og medarbejdere på tværs af kloden. Her forsøgte man at koble bibliotekernes fremtidige opgaver sammen med en verden i transition og vise, hvordan bibliotekerne kunne og skulle placere sig i forhold til en række globale megatrends. Siden 2013 er der kommet en række mindre væsentlige opdateringer på 2013 rapporten, men efterhånden var der nok behov for en mere gennemgribende analyse af bibliotekernes samfundsplacering i dag.

Form fremtiden – 7 trends Syv centrale trends forventes at få indflydelse på de kommende års biblioteksudvikling. Hver af dem har både positive og negative aspekter:

• TREND 1: Knowledge practices are changing, and the future holds both opportunities and challenges for equity in knowledge systems • TREND 2: AI and other technologies are transforming society, and how we create, share and use information • TREND 3: Trust is being renegotiated, especially in government and media

The future holds both opportunities and challenges for improving equity in knowledge systems.

44

IFLA

“

The goal of the 2024 Trend Report – and indeed of so much of IFLA’s work – is to provide the tools, structures, inspiration and energy necessary for libraries and library and information workers to face the future with optimism.

• TREND 4: Skills and abilities are becoming more complex, but also essential • TREND 5: Digital technologies and their benefits are unevenly distributed • TREND 6: Information systems are using more resources, impacting the planet • TREND 7: People are seeking community connections – spaces to share are key

bejdere m.fl. på alle niveauer. Denne ‘praktiske’ del er helt klart en styrke for den nye trend rapport, idet det giver gode muligheder for at bruge rapporten meget proaktivt inden for egen organisation eller institution.

■ Tjek IFLA Trend Report og dens meget udførlig litteraturliste, herunder henvisning til en lang række digitale dokumenter, som er helt sikkert en inspiration til at gå på opdagelse i. www.ifla.org/trend-report.

Rapporten er opbygget med både en review-del, hvor man går i detaljer med de syv trends og en scenarie-del, hvor man i højere grad forsøger at skabe fremtidsbilleder og perspektivere udviklingen med udgangspunkt i de identificerede trends. Scenarierne defineres som visioner af, hvordan fremtiden for information og viden kan komme til at se ud i fremtiden. De bygger på analyser af interaktionen mellem de forskellige trends, og hvad det kan betyde for informations- og vidensmiljøet i et 5-10-årigt perspektiv.

Ways to play – kom i gang Brug rapporten aktivt, lyder opfordringen. Professor Michael Dezuanni og Dr. Kim Osman fra Digital Media Research Centre, Queensland University of Technology, har ført pennen.

Rapporten afsluttes med en “Ways to play” sektion og en opfordring til at bruge den aktivt, og sektionen byder på en række spørgsmål, som kan bruges af biblioteker og biblioteksmedar-

ANDREW CRANFIELD EBLIDA Executive Committee for DB HELLEN NIEGAARD Redaktør Fotos: IFLA/Flickr

Kirsten Boelt læser op under Librarian Flash Mob i Brisbane, ved IFLA Information Futures Summit.

45

I N T E R N AT I O N A LT

Blåt stempel til EBLIDA

ELAN – EN REALITET EBLIDA og EU har netop underskrevet aftalen om Creative Europe Network-projektet ELAN (European Library Association Network), som er noget af en drøm, der går i opfyldelse for os, skriver Mikkel Christoffersen, direktør for den europæiske biblioteksorganisation.

Der er tale om et omfattende fireårigt projekt i perioden 2025-28 og et særdeles ambitiøst arbejdsprogram. Med valget af EBLIDA til at udføre det, får organisationen det blå stempel fra EU, som repræsentant for biblioteksforeninger og biblioteker i Europa.

Under overskriften “Build capacity in Europe’s library associations” skal der nu opbygges og videreudvikles kapacitet i Europas biblioteksforeninger på flere områder. Områderne matcher EU’s strategiske fokus, som de er udtrykt i EU’s Work Plan for Culture 2023-26. Områderne er også yderst relevante for biblioteker, da de drejer sig om samfunds- og medieændringer.

Projektets 7 Work Packages Work Package 1 og 7 handler om administration og kommunikation og udgør de øvrige fem projektets centrale indsatser.

Work Packages 2-4: I én skal der laves store undersøgelser om situationen i Europas biblioteksforeninger. Hvad er udfordringerne, og hvor er kompetenceudviklingsbehovene? Med en klar kobling til den såkaldte OMC-proces (Library priority Action within the European Council Work Plan for Culture).

I en anden drejer det sig om kultur i samfundet, og om en større og praktisk strategisk publikumsudvikling og engagement i biblioteker inkl. kampen mod desinformation. Mens en tredje har fokus rettet mod bæredygtighed og klimaindsats særligt udtrykt gennem biblioteksforeninger og biblioteker – altså hvad kan disse institutioner selv gøre som et supplement til den kommunikative rolle.

Work Package 5 rækker ud mod europæiske lande uden for EU som Ukraine, Moldova, Serbien og Tyrkiet som led i kampen for demokrati, ytringsfrihed og kulturel ytringsfrihed.

Endelig er digital transformation fokus i den sjette. Specifikt adresserer den biblioteksforeningers og bibliotekers beredskabsniveau med hensyn til e-udlån, metaverser og kunstig intelligens.

■ “Vi er utroligt stolte af dette godkendelsesstempel” siger Mikkel Christoffersen i EBLIDA’s Newsletter fra september. Og påpeger, at EBLIDA skylder sine medlemmer stor tak og ser frem til samarbejdet i de kommende fire år.

ANDREW CRANFIELD EBLIDA Executive Committee

46

Illustration:Colourbox

Stor opkvalificeringsindsats på vej til Europas biblioteksforeninger og dermed til de enkelte medlemslandes biblioteker og Europas millioner af biblioteksbrugere.

P U B L I C L I B R A RY O F T H E Y E A R 2 0 2 4

Foto:Snøhetta

Beijing Library, Kina, vinder årets internationale bibliotekspris Biblioteket skiller sig ud med sine spektakulære og innovative, bæredygtige løsninger. Prisen blev overrakt i på et stort internationalt biblioteksmøde i Barcelona den 7. oktober.

Biblioteket er en imponerende ny gigantbygning tegnet af det norske arkitektfirma Snøhetta i et samarbejde med ECADI, East China Architecture Design and Research Institute. Byggeriet fungerer som et moderne knudepunkt for læring, videndeling, social interaktion og samfundsengagement. Interiøret følger konceptet og integrerer områder designet til konferencer, udstillinger, forestillinger og restaurering af gamle bøger. Bygningen inkorporerer desuden nye teknologier, der reducerer dens CO2aftryk.

Som bruger og besøgende i biblioteket ankommer man til verdens største klimatiserede læserum. Herigennem forbindes bøger, mennesker og natur med hele bygningen. Et forum omgivet af terrasser og et biblioteksrum der afspejler landskabet i den nærliggende Tonghui-flod og dens skulpturelle dale og bakker.

Juryformand Jakob Lærkes uddyber juryens afgørelse: “Dette års felt af nominerede biblioteker er særligt stærkt. Fra store og imponerende prestigebygninger til innovative og bæredygtige løsninger samt hvordan man transformerer en eksisterende biblioteksbygning til et helt nyt resultat. Beijing Library skiller sig ud som en levende og indbydende boghimmel med så mange ting at byde på såvel som imponerende bæredygtige løsninger i bygningen. Juryen var især imponeret over, hvordan mennesker, bøger og natur hænger sammen i hele designet og programmeringen af bygningen. Det skiller sig virkelig ud som et godt eksempel på et bibliotek for fremtiden.”

■ Funktionel og bæredygtig arkitektur samt kreative it-løsninger og en styrket lokal kultur er således i fokus, når verdens bedste folkebibliotek skal udpeges. Hele 16 biblioteker fra 10 forskellige lande har været i spil til prisen årets folkebibliotek. /HN

Danmarks Biblioteker 2024 - nr. 5/6

Terrasserne i biblioteket fungerer som en uformel zone til at slappe af, tale eller læse. Søjlerne, der understøtter det imponerende himmellignende tag, er udstyret med klimastyringsteknologier, herunder belysning, akustikkontrol og regnvandsopsamling. Beijing-biblioteket demonstrerer ikke kun sin enestående

forbindelse til miljøet gennem sit naturprægede design, men understreger også dets engagement i bæredygtighed ved at reducere kulstofemissioner, grønne kontorrutiner og ved fremme af en dele- og cirkulær økonomi. Beijing Library lægger særlig vægt på at sikre miljøpåvirkningen gennem hele bygningens livscyklus og har tidligere modtaget Kinas Green Building Evaluation Label (GBEL) Three Star, den højeste standard for grønne bygninger i landet.

47

ID-NR: 42781

DET BIBLIOTEKSPOLITISKE TOPMØDE Herning 24. og 25. april 2025 Velkommen til Højhuset Kulturhotel!

Bibliotekerne i en ny national kulturpolitik Hvor bevæger kulturpolitikken sig hen?

Og hvad betyder den lokalt?

Deltag i debat og workshops på landets største netværksmøde for kulturpolitikere, biblioteks- og forvaltningsfolk samt centrale aktører.

Sæt kryds i kalenderen nu!

Program og tilmelding fra januar 2025 på https://dbtop.dk

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

Vi har inviteret centrale folketingspolitikere, ministre, kommunalpolitikere og bl.a. Svend Brinkmann, kulturordfører Katrine Daugaard (LA), forfatter Glenn Bech, Olivia Orlandi Grant fra Ungdomsbureaet og CEPOS.