• Dokk1 fylder ti år –IRIS og NEXT LIBRARY
• Otte politikeres bud på kultur, biblioteker og KV25
• National biblioteksstatistik
• Leder: Læsning er både ro i sindet og styrke til demokratiet
Forside: Læsning på trappen til Dokk1, der har 10 års jubilum. Foto: Dokk1.
Danmarks Biblioteker
Et biblioteks- og kulturmagasin 29 årg., nr. 2. september2025
Udgiver/Adresse
Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D
DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35
e-mail: db@db.dk www.db.dk
Redaktør
Mikkel Christoffersen (mc@db.dk), ansvarsh.
Kommende numre af Danmarks Biblioteker Tjek www.db.dk/magasiner
E-magasin
Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk – Magasinet
NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan
Tidligere numre og artikler
Se www.db.dk/magasiner
Abonnementspris
For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende kr. 60,-
Grafisk produktion
Stæhr Grafisk
Tryk
Kailow Graphic A/S
Denne tryksag er produceret under standarderne: DS 49001 CSR – ISO 14001. Miljø - ISO 9001 Kvalitet - OHSAS 18001 Arbejdsmiljø
Oplag
Distribueret 1.300 + 100 til anden uddeling ifølge Dansk Oplagskontrol
ISSN nr.: 1397-1026
Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse. Artikler m.v. afspejler alene pågældende skribents holdning.
Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, forperson. Claus Mørkbak Højrup (V) Hjørring, politisk næstforperson. Annette W. Godt, chef for Kulturmaskinen og Odense Biblioteker og faglig næstforperson.
Signe Bekker Dhiman (A) Aabenraa. Anette Mortensen (V) Stevns. Carsten Petersen (C) Sorø. Johs Poulsen (B) Herning. Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg. Kristine Nygaard, bibliotekschef Aalborg. Britta Thuun-Petersen, biblioteks- og borgerservicechef Viborg.
Det er glædeligt at se, at udlånstallene på landets biblioteker igen stiger. Danskerne – og særligt børn – finder tilbage til bøgerne. Det er et resultat af en stor indsats ude i de enkelte kommuner og ikke mindst af dygtige biblioteksledere, der med forskellighed, lokalt kendskab og faglighed har udviklet bibliotekerne til åbne, levende kultursteder.
Men tallene viser mere end bare fremgang for bøgerne. De fortæller os noget om et behov, der har været der længe, og som vi for alvor blev mindet om under corona: Behovet for fordybelse. Når verden larmer, og hverdagen er fragmenteret, kan en bog være et anker. Læsning kan give den ro i sindet, som vi allesammen har brug for – og samtidig skærper den vores blik for verden og vores evne til at forstå den.
Det er netop derfor, at læsning ikke kun skal ses som en fritidsaktivitet eller et undervisningsredskab, men som en demokratisk kompetence. At kunne fordybe sig, skelne mellem kilder, forstå nuancer og møde andre menneskers perspektiver er forudsætninger for at deltage aktivt og kvalificeret i samfundet. I en tid, hvor misinformation og polarisering fylder, er det en politisk opgave at sikre, at alle borgere – og især børn – får mulighed for at opbygge de evner.
Her kan vi lade os inspirere af det nylige folkeskoleforlig, hvor der blev afsat 540 mio. kr. til fysiske læringsmaterialer. Det er en vigtig investering i børns hverdag. Men vi bør samtidig spørge os selv: Hvor er den tilsvarende ambition for at sikre adgang til bøger og læsning – både fysisk og digitalt – uden for skoletiden? Bibliotekerne er det oplagte sted at forankre den indsats.
Hvis vi for alvor vil gøre læsning til en del af svaret på både ro i sindet og demokratiets styrke, så kræver det politisk vilje. Det kræver, at vi tænker bibliotekerne med, når vi investerer i børns læring og dannelse. Og det kræver, at vi ikke kun fejrer de høje udlånstal, men også giver bibliotekerne mulighed for at udnytte det fulde potentiale –fysisk og digitalt.
Bibliotekerne har vist, at de kan samle mennesker på tværs af alder, baggrund og interesser. Nu er det tid til, at vi politisk giver dem de rammer, der gør, at læselysten kan vokse hele året – til gavn for både den enkelte og for det samfund, vi ønsker at være.
16-19: Status på National indsats for børn og unges læseglæde og indlæg fra Varde Bibliotek.
26: Biblioteksplakater revisited! Ny publikation fra en spændende periode i bibliotekernes historie fra midten af 1960’erne og frem til efter årtusindskiftet, hvor både folke- og forskningsbiblioteker fik voksende betydning og nåede ud til nye brugergrupper. Rigt illustreret.
TEMA: KV 2025
4 Danmarks største vælgermøde
Paw Østergaard Jensen (A), Claus Mørkbak Højrup (V), Charlotte Haagendrup (M), Signe Bekker Dhiman (A), Filiz Sarah Thunø (A), Jes Lunde (B) og Carsten Petersen (C), Sorø
7 Kultur ER velfærd! Interview med Anne Møllegaard Mortensen (DF)
8 TEMA: DOKK1 10 ÅRS JUBILÆUM
Interview med Marie Østergård, chef for Bibliotekerne i Aarhus, og Elif Tinaztepe, arkitekt og partner hos Schmidt Hammer
Lassen Architects
Mikkel Christoffersen
12 IRIS: Dokk1’s nye alvorlige legeplads
Mikkel Christoffersen
14 NEXT LIBRARY: Aarhus’ internationale bibliotekskonference
Eller er det en festival?
Mikkel Christoffersen
16 To år med samarbejde om læseglæde
Lisbet Vestergaard
18 Læsning er noget, vi står sammen om Malene Langvad
20 Folkemødet og Kulturmødet Mors 2025
Michel Steen-Hansen
22 Når AI ændrer spillereglerne
Simon Rosenstand
24 Biblioteket som bindeled mellem borger og bæredygtighed
Henrik Jochumsen og Mia Høj Mathiasson
26 Biblioteket på plakaten
Leif Andresen
STATISTIK 2024
28 Folkebiblioteksstatistik 2024: Fortsat stigende lån
Leif Andresen
30 Statistik over udlån og udgifter
Leif Andresen
Op til kommunalvalget 18. november 2025 inviterer Danmarks Biblioteksforening alle biblioteker til at skabe et landsdækkende initiativ: Danmarks Største Vælgermøde. Med initiativet viser vi, hvordan kultur og bibliotek bidrager til et samfund, hvor vi ikke kun stemmer, men også deler viden, tænker sammen og bygger fællesskab. Vi giver også bibliotekerne en markant stemme i valgkampen som brobyggere mellem borgere og beslutningstagere.
Lad os sammen skabe Danmarks Største Vælgermøde og minde både borgere og politikere om, at biblioteket er demokratiets og kulturens hjertested. Læs mere på www.danmarksbiblioteker.dk Her kan du læse syv kommunalpolitikeres bud på KV25 og gode råd til bibliotekerne.
Bygningsmaler, nu næstformand i Malerforbundet
16 år i kommunalpolitik
DB: 11 år i Forretningsudvalget, de seneste 3½ som forperson
Hvorfor beskæftiger du dig med kulturpolitik og biblioteker?
Fordi det får vores samfund til at hænge sammen. Det kan være limen på tværs af skel som køn, alder, etnicitet, uddannelse og social baggrund. Fordi det løfter mennesker og tilbyder muligheden for at opleve andres perspektiv på livet, som de lever det og forstå deres udfordringer. På den måde udvikler det empati og omsorg.
Forventninger til KV25?
Jeg satser selvfølgelig på at blive genvalgt og holde fast i og fortsætte med de politikområder, jeg er optaget af i dag: De sociale og kulturelle områder og sammenhængen herimellem og at løfte mennesker med udfordringer og få lokalsamfundet Albertslund til at hænge endnu bedre sammen med stærk empati på tværs.
Et godt råd til biblioteker, der gerne vil fylde mere i den lokalpolitiske debat?
Vær modig! Vær ikke bange for politik, gå til grænsen og insister på bibliotekets demokratiske funktion - også selv om det er brevstemmested lokalt. Brug muligheden for at sætte brevstemmeafgivelse på pause og inviter byen og byens foreninger ind, så der er politik i biblioteksrummet. Tag ikke selv stilling i konkrete spørgsmål, men lad meninger brydes og kom også ud i byen med arrangementer med relevans i en tid med valgkamp. En kampagne lokalt for ‘god uenighed’ - altså civil opførsel på bedste måde er også en indirekte kommentar til en valgkamp, hvis man har svært ved at få lov til eller tør sætte debatter op.
Studielektor ved Aalborg University Business School 12 år i kommunalpolitik
DB: I bestyrelsen fra 2014 til 2017. Næstformand siden 2022
Hvorfor beskæftiger du dig med kulturpolitik og biblioteker?
Kulturpolitik handler om, hvordan vi bruger vores tid uden for arbejdet, og her spiller bibliotekerne en central rolle. Under coronanedlukningerne så vi tydeligt, hvor tomt og fattigt samfundslivet bliver, når kulturen sættes på pause. Bibliotekerne er demokratiets infrastruktur: De giver alle borgere fri og lige adgang til viden, fremmer læselyst, fordybelse og refleksion, og fungerer som åbne, neutrale mødesteder. Jeg mener, vi skal værne om dem og udvikle dem, fordi de er en af de mest inkluderende og værdifulde institutioner, vi har.
Forventninger til KV25?
Jeg forventer, at valgkampen som altid vil være domineret af store velfærdsområder som ældre, voksenhandicap og børn.
Det er vigtige områder, men jeg vil arbejde for at trække kulturen og fritidslivet tydeligere ind i debatten. For hvem vil bo i en kommune, hvor der ikke er noget af værdi at lave, når man har fri?
Et godt råd til biblioteker, der gerne vil fylde mere i den lokalpolitiske debat?
De skal selv være tydelige i fortællingen om deres værdi for samfundet: Hvordan de bidrager til dannelse, demokratiske samtaler og social sammenhængskraft. Det handler om at vise, at bibliotekerne ikke blot er bogudlån, men et nødvendigt fundament for et oplyst og engageret lokalsamfund.
Konsulent med bl.a. HR-opgaver 19 år i kommunalpolitik
DB: Første periode – og jeg er vild med det!
Hvorfor beskæftiger du dig med kulturpolitik og biblioteker?
Jeg har altid elsket bøger og mener, at bibliotekerne kan noget helt særligt. De er ikke kun steder for læring og litteratur, men også mødesteder for mennesker, der ikke nødvendigvis er til sport eller konkurrence. Kulturpolitik bliver ofte opfattet som noget ‘fint’ eller forbeholdt særligt indviede – men i virkeligheden er kultur for alle, og kulturpolitik bør være for alle. Det er netop den brede, inkluderende tilgang, jeg brænder for at arbejde med.
Forventninger til KV25?
Jeg håber det bedste – og frygter det værste!? Lokalt tror jeg desværre ikke, at kultur og biblioteker kommer til at fylde meget i valgkampen. Jeg forventer, at idræt og skoler vil være de
Folkeskolelærer, diplomuddannelse i erhvervspædagogik og psykologi
14 år i Aabenraa Byråd
DB: 8 år. Først i Lærings- og digitaliseringsudvalget, nu i Forretningsudvalget
Hvorfor beskæftiger du dig med kulturpolitik og biblioteker?
Fordi kultur giver både rødder og vinger. Jeg er mor til tre børn på 3, 11 og 18 år og ser hver dag, hvordan kultur og biblioteker gør en forskel i alle aldre – fra højtlæsning til ungdomslitteratur, faglitteratur til den studerende og i det hele taget livslang læring.
Bibliotekerne er vores vigtigste dannelsesinstitution, fordi de er for alle – uanset alder, køn eller baggrund. De er samtidig vores mest demokratiske kulturinstitution og et vigtigt værn mod ukritisk AI, algoritmer og clickbait.
Forventninger til KV25?
De store velfærdsområder bliver centrale, men jeg tror – og håber – at bosætning også bliver et stort tema, for det er en
store temaer. Jeg forventer, at tonen kan blive hård og til tider hetzpræget, og det vil jeg være ærgerlig over. Jeg har et lyst sind og håber på en ordentlig og konstruktiv debat.
Et godt råd til biblioteker, der gerne vil fylde mere i den lokalpolitiske debat?
Jeg mener, at det er lokalpolitikerne, der skal være med til at sætte bibliotekerne i spil – ikke kun som ‘bogcentraler og læringscentre’, men som ramme for den demokratiske samtale, dannelsen og læselysten hos vores børn (og voksne). Bibliotekerne skal fremhæves som en aktiv del af det lokale fællesskab og en vigtig kultur- og velfærdsinstitution.
udfordring i Sønderjylland, hvor jeg bor. Jeg tror på, at kultur og fritid spiller en afgørende rolle for, hvor folk vælger at slå sig ned. Tonen bliver sikkert hård, især på sociale medier, så vi skal holde fast i ordentligheden og respekten for hinanden og hinandens forskellige tilgange til tingene.
Et godt råd til biblioteker, der gerne vil fylde mere i den lokalpolitiske debat?
Vær nysgerrige og inviter til samtaler – også de svære. Biblioteket skal være et trygt sted at blive klogere på både verden og hinanden.
Folkeskolelærer
Min første periode i kommunalpolitik
DB: Min første periode i DB
Hvorfor beskæftiger du dig med kulturpolitik og biblioteker?
Fordi det for mig er det mest meningsfulde i kulturpolitik at beskæftige sig med. Jeg har tilbragt mange timer med min mor og søster på et bibliotek, hvor vi alle tre lærte at læse og havde en pause fra hverdagen. En stor del af min integration som barn startede i børnehaven og på biblioteket, som stadig den dag i dag er et offentligt rum med lige adgang for alle; høj og lav og uanset politisk orientering og social status. Biblioteket er vores vigtigste kulturinstitution.
Forventninger til KV25?
Jeg forventer meget om sundhedsloven og ældrereformen, men også om folkeskolen. Jeg har på fornemmelsen, at tonen
Økologisk landmand
Rådmand for Sundhed og Kultur i Aalborg siden 2021
DB: Medlem af Repræsentantskabet i siden 2021
Hvorfor beskæftiger du dig med kulturpolitik og biblioteker?
Kultur er af afgørende betydning for vores livsglæde, udvidelsen af vores horisont og for oplevelsen af fællesskab både for den enkelte og for samfundet som helhed. Bibliotekerne spiller en helt afgørende vigtig rolle som Danmarks mest betydningsfulde kulturinstitution.
Kontorfuldmægtig
20 år i kommunalpolitk
DB: 4 år i Forretningsudvalget
Hvorfor beskæftiger du dig med kulturpolitik og biblioteker?
Samfundsmæssigt handler det om adgang til viden, dannelse og fællesskab. Personligt om at se værdien i at kultur og litteratur styrker demokrati, kritisk tænkning og menneskers livskvalitet. Aktuel står biblioteker og kulturtilbud midt i digitalisering, mangfoldighed og bæredygtighed, hvorfor jeg gerne vil være med til og præge udviklingen.
bliver hård og kampen om at være mest klikket på de sociale medier ligesådan.
Et godt råd til biblioteker, der gerne vil fylde mere i den lokalpolitiske debat?
Jeg anbefaler, at chefer og ansatte på bibliotekerne taler sammen om at inspirere hinanden. Bibliotekerne skal være bedre til at fortælle deres lokalpolitikere, at en investering i biblioteket er en investering i børn og unges læsning, trivsel, viden og tværsektionelt samarbejde. For det er der ingen andre end bibliotekerne, der kan sikre, når man ønsker støtte samarbejde mellem skole og fritidslivet
Forventninger til KV25?
Jeg håber, at kommunalvalget kommer til at sætte stor fokus på miljøpolitik og på bedre vilkår for børn og unge.
Et godt råd til biblioteker, der gerne vil fylde mere i den lokalpolitiske debat?
Bibliotekerne gør et rigtigt fint arbejde med at sætte fokus på viden om centrale samfundsmæssige forhold. Bliv meget gerne ved med det.
Forventninger til KV25?
Jeg glæder mig til at tale fællesskab, integration og livslang læring.
Et godt råd til biblioteker, der gerne vil fylde mere i den lokalpolitiske debat?
At vide hvordan man understøtter læring og uddannelse, trivsel og fællesskab, digital dannelse og borgerservice, kultur og lokal identitet og investering i fremtiden.
Interview med Anne Møllegaard Mortensen (DF), kulturudvalgsforperson i Faaborg-Midtfyn kommune og for den politiske styregruppe i Kulturregion Fyn
Anne Møllegaard Mortensen har været medlem af Dansk Folkeparti siden 23/5 2007. Det er hendes sjette periode i lokalpolitik, og nu stiller hun op til nr. syv. Hun kom ind i politik via græsrodsarbejde, skole- og vindmøllesager og er den eneste DF-byrod i Danmark, der er forperson for det lokale kulturudvalg
Hvor meget fylder biblioteket i jeres arbejde med kulturen i kommunen?
- Jamen, biblioteket fylder rigtig, rigtig meget, og hvis jeg starter med biblioteket og begynder at tegne streger til, hvem de egentlig samarbejder med, så bliver det et stort billede. Jeg lavede faktisk helt konkret den øvelse til denne samtale –se illustrationen. Udvalget har måtte øge frekvensen af møder med biblioteket, fordi de spiller sådan en stor rolle.
- Vi har jo f.eks. Den kulturelle rygsæk, hvor vi samarbejder med skolerne. Det har kørt over 10 år og er et tilbud til børnene om at møde mange forskellige kulturtilbud i kommunen i hvert klassetrin. Her samarbejder biblioteket bl.a. med musikskolen og billedkunstskolerne. Biblioteket samarbejder også med aftenskolerne. Vi har kulturzoner i byerne, hvor biblioteket er involveret. De arbejder med lokalarkiverne og museerne og endda festivalerne. Biblioteket er blandet ind i så mange ting i kommunen, og jeg tænker tit, at vores bibliotekschef Birthe Mogensen og hendes folk må være enormt forpustede!
Rigtig mange borgere bruger vores biblioteker, og overskriften for det hele er ”Fællesskab.”
> Vi snakker så meget om velfærd, og det er også supervigtigt, men kultur ER velfærd! Vi har brug for kultur, natur og sundhed. I fællesskab.
Det siger jeg så tit som muligt. Også i KL og på Christiansborg, når jeg har mulig-
heden. Det var læren af corona-nedlukningerne. Vi sukkede efter fællesskabet.
- Mere internt i biblioteket arbejder vi meget med læselyst –særligt den trykte bog og ikke mindst at læse sammen. Noget tyder på, vi har været med til at knække koden med stigende udlånstal. Læselyst og fælleslæsning er også en del af Kultur på recept-initiativet.
Kultur på recept, kultur og bosætning - Kultur på recept afholder vi med de andre fynske kommuner (minus Middelfart) og med statslig støtte. Først med særligt sårbare og senere med unge og 60+ segmenterne. Det er et samarbejde mellem kultur-, sundheds- og socialforvaltningerne. Vi har inddraget bevægelse i naturen og guidet fælleslæsning i naturen. Borgerne har virkelig taget det til sig.
- Vi arbejder også en del med kultur som bosætningsfaktor. Jeg er en gang imellem ude at vie folk, og når det er tilflyttere, kan jeg ikke lade være med at spørge, hvorfor de valgte vores kommune. Jeg er jo nysgerrig! Dér hører jeg tit, at vi har et aktivt foreningsliv og et levende kulturliv, og det betyder noget for, hvor folk slår sig ned. Det prøver jeg at trække med ind i byrådssalen og gøre det til en almindelig del af arbejdet, men nogle gange er det lidt op ad bakke desværre.
Kultur og biblioteker i den kommunale valgkamp
- Sidste valgkamp handlede meget om kultur. Det var faktisk drevet af museerne, men vi snakkede også biblioteker. Det kommer igen i år. Jeg bruger selv kultur meget i valgkampen, og så må de andre jo også sige noget om det til sidst, men det kommer ikke automatisk.
> Mit råd til bibliotekerne er: Sig det højt! Brug kulturen og alt det, I gør.
- Jeg prøver altid at få de andre udvalgsmedlemmer med til Bibliotekspolitisk
Topmøde, og når det er lykkedes, har de altid meldt tilbage, at de gik hjem med så meget viden derfra. Det skal absolut altid anbefales, men, ja, italesæt kulturen. Gør den synlig!
/MC
Faaborg-Midtfyn kommune
52.300 indbyggere
Kommunesæde: Ringe
Borgmester: Hans Stavnsager (A)
Fire biblioteker i hhv. Fåborg, Ringe, Broby og Årslev
Den Kulturelle rygsæk https://rygsaek.fmk.dk/den-kulturellerygsaek/om-den-kulturelle-rygsaek
Marie Østergård: Hvad er historien om Dokk1?
Helt tilbage i 1998 begyndte Rolf Hapel (Fhv. stadsbibliotekar, Aarhus Kommune og forvaltningschef, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune/Red.) at spekulere i et nyt hovedbibliotek, fordi vi kunne se, vi ville vokse ud af det gamle i Mølleparken. Det ville dybest set kun kunne fungere som reolopbevaring uden muligheder for at gøre det til et sted, mennesker kunne komme og lære og blive inspirerede i øvrigt.
I 2003 bliver det bevilget som et led i en helhedsplan for havneområdet. Der skulle være to store institutioner – nærmest bastioner – som skulle markere det nye, åbne område, hvor der før var tung trafik, P-pladser, jernbane og afhegnede arealer. Dokk1 bliver den sydlige, og Incuba-Navitas (bl.a. ingeniørhøjskole og forskerpark/Red.) den nordlige.
Når man placerer et bibliotek her, er det jo fordi, biblioteker trækker mennesker og dermed aktivitet med sig, og det er nødvendigt, når man skal åbne et hidtil lukket byområde. Biblioteker er med til at byggemodne områder mentalt, de øger attraktiviteten og værdien af området. Det er veldokumenteret nu, og således også her på havnen. Det nye havneområde skulle ikke bestå af en mur af nye virksomhedsdomiciler, men
være åben for borgerne, og hvad er mere åbent for borgerne end biblioteket?
> Dokk1 er tænkt som et byrum, men med tag over. Det er et sted, hvor mennesker interagerer, filtrer sig ind i hinanden, møder nye mennesker og kan møde kultur, læring, nye oplevelser, inspiration af enhver art. Og alle må være her.
Hvad er særligt ved Dokk1?
Dokk1 er et stort byggeri. Man ser det ikke udefra, fordi det ligger, hvor det gør og er vinklet, som det er. Men det er stort! Det er både en gave og en udfordring. Alt bliver også nødt til at være stort indeni for at matche de to enorme etager, der udgør de borgerrettede rum. Kunstværkerne f.eks., men borgerne må aldrig føle sig små og ubetydelige. Så den store skala over det hele skal nede i øjenhøjde være i menneskeskala, og her er det langt hen ad vejen reolerne, der skaber struktur og veje i rummene.
Næsten alt i Dokk1 er udfærdiget efter intens medarbejder- og borgerinddragelse i en tiårig projektperiode. For medarbejderne betød det, at de tog Dokk1 til sig som deres egen, for de havde jo været med til at lave den.
Borgerne var med i utallige rul om alt fra møblerne, placeringen af service som f.eks. caféen, akustikken osv. Det var helt
ned til, at vi tog unge forældre og lod dem gå med små figurer på en plantegning og sagde: “Nu er du ankommet med dine små børn, og den ene vil til billedbøgerne, men den anden skal tisse. Hvad gør du?”
Vi arbejdede efter princippet Last responsible minute – hvornår skal noget være færdigt, for ellers bliver det uansvarligt –for jo længere tid man har, jo klogere bliver man. Og så sluttede vi faktisk med bøgerne. De kom til sidst. Man starter jo typisk med bøgerne, men man risikerer så, at resten kommer til at dreje om dém, og det var ikke det, vi ville.
Hvad er der sket på ti år?
Siden vi åbnede, har vi lavet så meget om! Bygningen kan jo udvikle sig. Det er hele idéen i den. IRIS er flyttet ind, hvor der var kontorer, DR er flyttet ind med sport og vejret, hvor der var en åben plads osv. Det er også grunden til, vi holder fast i sådan noget som NEXT. Vi skal hele tiden være på forkant og udvikle vores tilbud til borgerne, og bygningen skal hjælpe os. > Dokk1 er et fantastisk laboratorium. Et laboratorium
“Dokk1 er et stort byggeri. Man ser det ikke udefra, fordi det ligger, hvor det gør og er vinklet, som det er. Men det er stort! Det er både en gave og en udfordring.”
med 3.500 gæster hver dag. Og så er vi blevet endnu mere attraktive for partnere. Aarhus er en by fyldt med andre kulturinstitutioner, og de vil gerne lege med os –og omvendt.
Vi skal ikke starte med at forklare, hvad vi kan. De kan se det. I stor skala. Overordnet er kulturinstitutionerne i Aarhus dog enormt gode til at samarbejde i min erfaring. Antallet og kvaliteten af partnerskaber er i det hele taget en vigtig faktor for os.
Har Dokk1 så taget broderparten af biblioteksbrugen?
Vi holder meget øje med, om Dokk1 suger biblioteksbrugen til sig fra de andre biblioteker, og det gør den ikke. Vi kan se, at rigtig mange borgere har to biblioteker, de bruger; deres lokale og Dokk1. De kan forskellige ting og byder forskelligt ind på det, borgerne søger. Alle de partnerskaber og projekter, vi indgår i bliver også tit flyttet ud på de andre biblioteker. Alt skal absolut ikke være på Dokk1, men det er selvfølgelig en naturlig første sluse.
Sektion med faglitteratur.
Elif Tinaztepe: Fortæl om dit forhold til Dokk1
Vi vandt jo arkitekt-konkurrencen i 2008, og jeg begyndte at komme på NEXT LIBRARYkonferencen fra og med 2009 for at suge inspiration til mig. Vi laver jo også biblioteker i mange andre lande, og det er det fantastiske ved NEXT. Det handler om biblioteker, men jo faktisk også om de store ting, der rører sig lige nu. Der er en historisk sammenhæng mellem Dokk1 og NEXT, men der er også en anden lighed; begge rejser sig og ser mod horisonten. Jeg boede i Aarhus i 17 år og var selv flittig bruger af Dokk1, men nu har jeg boet i København i tre år og kommer følgelig ikke nær så tit. Jeg savner det faktisk ret meget.
> Dokk1 er en bygning – en stor én af slagsen – men det er også en state of mind, en sindstilstand, en filosofi. Det er et fristed, hvor man er fri til at opleve, finde inspiration, eksperimentere og begå fejl, betragte eller deltage i livet, der folder sig ud omkring én.
Man kan altid lige se hen til noget, ind, op eller ned til noget. Det er et unikt sted. Der findes ikke noget lignende andre steder i verden, og det samme kan man i øvrigt sige om NEXT.
Hvad er designprincipperne i Dokk1?
Vi vidste, at med Dokk1 ville byens kulturelle hjerte i nogen grad flytte fra AROS ned til havnen, og bygningen skal lade havet og havnen møde midtbyen –lade begge strømme igennem. Derfor kan man altid orientere sig i bygningen. Man kan altid se byen eller havnen og ofte begge. Bygningen er et
Mødested / studieplads.
hængsel. Du kan gå til den fra alle sider, og den synes at dreje og møde dig, for den har ingen bagside. Det er et stort byrum overdækket af den enorme tagplade.
Der er de to meget store etager, hvor bøgerne fungerer som bygninger. De er faste. Imellem dem er der oaser af alle slags. Den største er medierampen, der forbinder de to enorme etager. Den kan fungere til alt fra udstillinger, studiepladser og mini-parkour for børnene. Der er også mindre oaser helt ned til alene- og tomandspladser, så man overalt kan være alene eller sammen –eller alene sammen. Men der er også niveauforskelle og godt udsyn alle steder, så man kan orientere sig efter, hvor man skal hen, eller hvad der kunne være interessant. Der er masser af sprækker i alle retninger, så man hele tiden får et glimt af noget spændende.
Akustikken er tænkt som et varierende landskab i sig selv, så lydene fortættes eller spredes afhængigt af, hvor man er. Der kan ikke være stille alle steder eller larm alle steder.
Vi designede med nogle faste elementer, der skulle være der –f.eks. multisal, projektrum, kontorer og selvfølgelig alle bøgerne – men eftersom bygningen var til borgerne, havde vi utroligt meget borgerinddragelse på alle aspekter ud fra nogle grundprincipper om åbenhed og plads til forskellighed og selvfølgelig foranderlighed, så bygningen kan følge med tiden.
Hvad slår dig ved Dokk1 nu efter 10 år?
For det første har det været fantastisk at være med til at skabe Dokk1. Vi besøger den stadig bare for at se, hvordan den udvikler sig. Jeg ved, Marie (Østergård/Red.) har en sjov planche med alt det, der er lavet om i de ti år. De er kreative mennesker derovre, og der er helt sikkert en kultur i og omkring
bygningen. De eksperimenterer, og ofte er bygningen med dem, og nogle gange stritter den imod, men alle ændringer respekteres de funktionelle og æstetiske principper. IRIS er et godt eksempel. Dér holdt Aarhus 2017 til oprindeligt (Organisationen bag Aarhus som europæisk kulturhovedstad/ Red.) Nu er der medielaboratorium, men de følger stadig principperne om åbenhed og frit udsyn gennem bygningen, de respekterer vores fokus på vertikaliteten overalt, så døre og skabe går helt op og adskiller sig materielt for at accentuere den lodrette dimension. Vi tager stadig bygherrer, som vi samarbejder med, på tur derover. På den måde både lærer vi stadig, og lader os inspirere af bygningen selv ti år efter åbningen.
Og så er der jo kunsten?
Ja, den har vi været med inde over og vurdere. Jeg er ret begejstret for de to hovedværker inde i bygningen: Gongen af Kirstine Roepstorff og Magic Mushrooms af Elmgreen & Dragset.
Dokk1 er en monumental bygning, så kunsten skal matche skalaen, og det gør den.
Magic Mushrooms er med til at forankre bygningen på Europaplads, synes jeg, og vi har sørget for, man kan se den mange steder oppefra Dokk1’s nederste etage. Gongen har fortællingen om de nyfødte børn –rørklokken kan aktiveres af nybagte forældre fra barselsgangen på Aarhus Universitetshospital i Skejby –det ny liv udenfor, og folk stopper altid lige op, når den lyder. Nogle gang klappes der. Det er det moderne kunst kan, når den er bedst; den overrasker og transformerer og skaber fællesskab.
MIKKEL CHRISTOFFERSEN Redaktør, Danmarks biblioteker
Fotos: Dokk1
IRIS er et spritnyt og internationalt set unikt mediepædagogisk laboratorium i Dokk1 i Aarhus. IRIS åbnede officielt d. 20. juni 2025, men har været igennem en intens testfase i vinter og forår med en begejstret hob af aarhusianske skoleelever.
Hvad i alverden er et mediepædagogisk laboratorium? Det er er sted, der huser mange forskellige medieteknologier, som borgerne kan eksperimentere med. Der kan f.eks. produceres podcasts, laves animationsfilm og rodes med forskellige ‘virkeligheder’ – såkaldt virtual, augmented og extended reality. Der kan mikrofotograferes ude i felten eller tages prøver, og resultaterne kan bringes hjem til analyse og (re-)mediering i valgfrit format – f.eks. tegnefilm som reportage. Hvis man er til learning by doing, bliver det ikke meget bedre end IRIS.
Navnet og historien
Alle spørger til navnet, men IRIS står ikke for noget, forklarer projektleder, Lisbeth Mærkedahl, Aarhus bibliotekerne. IRIS er et pigenavn, der lige tager brodden af et ofte maskulint orienteret teknologifokus. Det antyder noget, der blomstrer, og det bringer opmærksomheden over på brugeren; brugerens øje. I løbet af designfasen forsøgte man sig med, at IRIS måske kunne stå for Invent Reality, Ideate Stories, men selvom det egentlig var en præcis beskrivelse, blev det alligevel lidt for tungt og lidt for engelsk. Så nu er det bare IRIS.
IRIS’ historie kan forvaltningschef i Borgerservice & Biblioteker, Carsten Holst, på fingerspidserne. Han har været med hele vejen. Indtil 2018 var han nemlig direktør i Filmby Aarhus. Her ønskede han sig sammen med interesserede kolleger et nyt undervisningsformat til folkeskoler og gymnasier med fokus på filmmediet. Det blev til initiativet POV (Point of View), hvor man med udgangspunkt i mobiler og ipads – altså de teknologier, eleverne alligevel havde lige ved hånden –tog ud på undervisningsinstitutioner og underviste helt grundlæggende i narrativer – fortællinger; begyndelse, midte og slutning, greb og værktøjer og meget mere. Learning by doing var altså et pædagogisk grundelement, der var indarbejdet fra starten.
Senere kom samarbejde med Det Danske Filminsitut i København i stand. Filminstituttet har selv et filmlaboratorium –Film-X – henvendt til bl.a. grundskolen, men har også i sine servitutter, at der skal arbejdes og udbredes nationalt. I mel-
lemtiden ønskede Filmbyen sig en mere fast base. Samarbejdet mundede ud i tankerne om IRIS, der skulle ligge på Dokk1 for at udnytte bibliotekets store besøgstal og potentialet i sammenhængen med bibliotekets samling og øvrige services. Man søgte og fik fondsstøtte fra flere private fonde og tilmed en særlig driftsbevilling fra Aarhus byråd til faste personaler på IRIS. 20. juni kunne man så åbne dørene til det imponerende laboratorium i anledning af Dokk1’s egen 10-års fødselsdag.
Målgrupper
IRIS er først og fremmest til skolebørn, men også familier, og med tiden ikke-kommercielle foreninger og interne afdelinger i Aarhus kommune. Alle 6.- og 7. klasser får tilbudt et forløb med IRIS og med over 5.000 elever i 6. og 7. klasse fordelt på små 50 folkeskoler, bliver det til en del forløb.
Skolerne kan vælge alt fra mindre, standardiserede forløb eller større forløb med selvvalgte emner, hvor de både arbejder før besøget i IRIS og efter besøget med dét, de nu fik produceret. Demokrati er IRIS’ eget standardemne, men det kan moduleres og lægges ind i alle emner, ligesom et forløb omkring Søren Jessens kortroman Fiskepigen er tilbuddet til danskundervisningen. ”Vi fokuserer stadig meget på den teknologi, eleverne har i lommen i form af deres mobiler, men her er også et tilbud til skolerne om at komme ud og arbejde med noget state-of-the-art medieteknologi, der for alvor åbner helt nye muligheder,” siger Carsten Holst.
Teknologiforståelse møder dansk
Fiskepigen demonstrerer glimrende, hvad IRIS kan tilføre dansk og teknologiforståelse på én gang. Søren Jessens illustrerede kortroman handler om en storesøster og lillebror, der er blevet forladt af forældrene på en stormomsust ø omgivet af et frådende, oversvømmende hav. Storesøsteren fortæller den ikke helt almindelige lillebror historier for at fordrive tiden, mens de venter på, forældrene skal komme hjem. Fortællingen har en åben slutning, som nogle børn har svært ved at kapere, så de er fra starten motiverede til at arbejde med historien. Via motion capture kan én gruppe nu få en animeret ho-
vedperson til selv at besvare spørgsmål forberedt af en anden gruppe, så bogens hovedperson træder frem og interagerer med grupperne. På den måde bliver der både arbejdet med fortælling og medieteknologi, og det ender med et håndgribeligt output, der kan vises frem.
Det er kun ét af mange brugsscenarier i IRIS, der på mange måder er bygget op ligesom Dokk1 selv; fleksibelt, modulært, åbent og i stor skala. Selve indretningen – komplet med en central timeglasfigur, der udadtil fungerer som mediemuseum og indadtil som opbevaringsrum – er udført i samarbejde med Moesgaard Museum. IRIS kan rejse lidt ud af huset til andre af kommunens biblioteker via sæt af gear, men der er også to mindre afdelinger på hhv. Gellerup og Solbjerg bibliotekerne.
- Det er naturligvis digital dannelse, det hele handler om, fortæller Lisbeth Mærkedahl. Erfaringen med mange skolebørn er, at de nok kan finde ud af at bruge et par apps – og tit bedre end de voksne – men de har et meget løst greb om den bagvedliggende teknik, og deres kildekritiske evner som modtagere på sociale medier er heller ikke altid optimale.
> Filosofien med IRIS er handlemod og opdagelse. Ikke at producere noget perfekt, men at kaste sig ud i det og lære sammen i fællesskab. I nogle forløb produceres decideret fake news og anden misinformation, og det er ofte en øjenåbner for børnene, der pludseligt ser, hvordan den slags laves, og hvordan man kan genkende det, når man møder det.
Interview med Fiskerpigen
- Det er således ikke kun teknologiforståelse bredt, siger Carsten Holst. Det er indgående produktions- og genreforståelse, når IRIS bruges til sit yderste potentiale. Man håber at kunne inspirere børn til at arbejde mere bevidste med og blive selvsikre omkring deres egen fortælling. Dertil er der en pædagogisk sidegevinst, som både Lisbeth Mærkedahl og Carsten Holst fortæller om med matchende entusiasme. Der er ofte børn, der på den ene eller anden måde ikke befinder sig supergodt i de almindelige skoletimer, der pludselig i IRIS finder en arena at udfolde sig i med stor, kreativ energi. Pludselig ser man dem live op, mens de skaffer bundskrab fra vandpytter til mikroskoperne, producerer podcasts, navigerer virtual realityverdener osv.
Generationsmøder
- Den nærmeste fremtid for IRIS bliver bl.a. at åbne for familieforløb. Generationsmøder. Børn og forældre eller børn og bedsteforældre, der med instruktion kan producere noget sammen til at supplere samtalerne derhjemme. Det er så vildt, hvor meget de hjemlige samtaler og forhold former børnenes virkelighedsforståelse og mediekendskab, fortæller Lisbeth Mærkedahl. Ikke bare siver det igennem i børnenes forståelse af, hvad der foregår i verden. Det siver helt ned til, at når børn laver nyheder, skal de altid afsluttes med vejret!
MIKKEL CHRISTOFFERSEN
Redaktør, Danmarks biblioteker Fotos: Dokk1
NEXT LIBRARY (også kendt som bare ”NEXT”) er muligvis verdens mest elskede, internationale bibliotekskonference, men forholdsvist ukendt i Danmark, selvom den afholdes i Aarhus hvert andet år. Det er noget af et paradoks.
Og andre paradokser trænger sig på. Når man deltager, træder man ind i en meget intim og social biblioteksboble, men konferencen er stor, international og foregår på Dokk1, mens biblioteket, borgerservice m.m. er åbne for offentligheden. NEXT har ry for virke improviseret grænsende til flippet til tider, men formål og afvikling, temaer og den særlige ”NEXT”-ånd er på ingen måder tilfældige. Og det hele starter med Dokk1.
Projektleder, Lisbeth Mærkedahl, og bibliotekschef, Marie Østergård, begge Aarhus Bibliotekerne, kan forklare det hele.
Historien
“Vi startede i 2001 med Norden møder verden“, fortæller Marie Østergård. “Allerede dengang havde vi planer om et nyt hovedbibliotek i Aarhus, og hvordan skulle det se ud? Det ville vi gerne have så meget inspiration til som muligt både fra bibliotekssektoren og fra Aarhus’ borgere. Vi besøgte en masse biblioteker, men vi fik også idéen at lade verden komme til Aarhus via en konference.”
Så det næste bibliotek i titlen NEXT LIBRARY var oprindeligt Dokk1, og det er det på en måde stadig. ”NEXT handler dybest set om, hvordan vi sammen kan lave verdens bedste biblioteker – både nye og eksisterende. Det er stadig visionen i 2025,” fastslår Marie Østergård.
Manglende opmærkomhed i Danmark
NEXT er så populær, at man undrer sig lidt i Aarhus over, der ikke kommer flere danske deltagere. “Vi behøver ikke danske deltagere, hvis målet bare var at sælge billetter”, fastslår projektleder Lisbeth Mærkedahl, “men vi er glade for at se dem, og antallet er mildt stigende.”
NEXT løber af stablen i ulige år. I 2023 solgte man alle billetter, inden programmet overhovedet var offentliggjort, og i 2025 blev de solgt på fem døgn hen over en weekend. Lidt
spøjst er det nu stadig, at en international og meget populær bibliotekskonference ikke har flere nationale deltagere. På alle andre bibliotekskonferencer er de nationale deltagere i klart overtal.
“Jeg får også nogle gange spørgsmålet, hvorfor vi bruger krudt på internationalt samarbejde,” fortsætter Marie Østergård. “Det er kun fra danske biblioteksfolk, jeg får det spørgsmål. Aldrig fra udenlandske kolleger. Svaret er naturligvis, at vi får så meget inspiration, og vi bliver involveret i så mange spændende ting, der alle sammen finder vej til Aarhus’ biblioteker og dermed Aarhusianerne. Nogle idéer er radikale og lige til at kaste sig over. Andre ligger latente og simrer, og når vi så pludselig skal lave noget 2-3 år efter, er vi allerede foran, for vi har en masse gode, velprøvede idéer grydeklar, og vi kan rykke med det samme.”
Det særlige ved NEXT
NEXT har ry for at være noget anderledes end andre internationale bibliotekskonferencer. De seneste to gange har man faktisk anvendt en festivalmetafor. “NEXT er ligesom at gå ind på en festivalplads, hvor man ved, man skal være 2-3 dage, og det er vildt intenst,” forklarer Lisbet Mærkedahl. “Vi arbejder utrolig meget med onboarding og værtsskab og facilitering. Det er en stor udfordring at have styr på 400 gæster, der meget hurtigt skal rystes sammen, men også føle sig velkomne og taget hånd om, mens Dokk1 jo buldrer løs på almindeligvis rundt omkring gæsterne.”
Programmet føles også vildtvoksende med sociale arrangementer allevegne, og mange seancer udenfor. Der er rigtignok tre temaer – demokrati, bæredygtighed og leg (som vej til læring) – men de er med vilje blandet i programmet, så det får karakter af en musikfestival, hvor der hele tiden er gode, relevante koncerter at gå til, uden at man nødvendigvis ser den styrende hånd bagved. Faktisk er det deltagerne selv, der i høj grad laver programmet, for inden den toårlige konference løber af stablen, spørger arrangørerne ud i netværket, hvad folk synes, er relevante te-
Marie Østergård: ”Hver gang vi har NEXT, kommer folk op og fortæller mig, hvor sindssygt dygtige vores medarbejdere er. Hver gang! Jeg bliver simpelthen så sindssygt stolt og taknemmelig for den flok her.”
maer, og herefter kommer alle forslagene til præsentationer, workshops og andre events.
“Du får ikke en traditionel Powerpoint om de seneste udviklinger i metadataformater på NEXT,” fastslår Marie Østergård. “Du får noget mere grundlæggende. Du får en intens, social boble at netværke med dine internationale kolleger i. Du får faglig inspiration på korte sessioner og workshops omkring det at arbejde i et bibliotek. Hvad skal det kunne for borgerne? Hvorfor møder du på arbejde, selvom du måske møder ressourcemangel, utidig politisk indblanding og i værste fald fysiske trusler derhjemme. Og vi giver hinanden håb. Hvis man skal forandre noget, bliver man nødt til at have håb.”
Og det er hele hemmeligheden. Folk tager fra NEXT og er tanket helt op med inspiration og håb og nye venskaber på tværs af sektoren. ”Og så kan man jo pludseligt alt,” tilføjer Marie Østergård.
Alt dette er ikke noget, Aarhus-folket bare påstår. Det fremgår tydeligt af reaktioner, evalueringer og kommunikation fra deltagerne. “Efter COVID-19 overvejede vi jo, om vi skulle stoppe her,” fortæller Marie Østergård. ”Var det nu? Så vi spurgte ud i netværket, og vi blev væltet bagover af reaktioner; mails, opringninger, videoer. Fortællinger om livs- og karriereændrende oplevelser. Budskabet var entydigt. NEXT skal absolut fortsætte. Og det gør den.”
Why I show up!
Et eksempel på, hvad NEXT LIBRARY gør anderledes. I 2025 på andendagen var dagens keynote ”Why I show up” med to amerikanske og en finsk oplægsholder. De beskrev hver for sig, hvad der havde bragt dem til bibliotekssektoren, og hvad der driver dem. Stemningen blev ret intens, da oplægsholderne var naturligt påvirkede af at dele personlige ting offentligt, men publikum greb dem, og det gav anledning for alle til at dele ærlige oplevelser med hinanden. Den afsluttende taler beskrev såkaldte civic sermons – civile prædikener – og det blev klart, at seancen var en civil prædiken. Så i stedet for at få forklaret konceptet i en Powerpoint prøvede alle at være med i én.
Satellitter i lige år
Der er faktisk også satellit-konferencer i lige år. Lokale NEXTkonferencer er afholdt i Chicago, Berlin og i 2026 er Sydkorea klar. “Folk kommer fra NEXT og er lidt høje på det og vil gerne afholde en lignende konference hjemme hos sig selv,” siger Lisbeth Mærkedahl. “Det kan måske være svært at få grønt lys til, når man prøver at beskrive det, men med NEXT-brandet i ryggen er det meget nemmere. Deltagere ved også, hvad det så går ud på, og vi hjælper gerne. Så længe det handler om samarbejde, netværk, dialog og eksperimentering, støtter vi op, og så er det bare så spændende at se, hvad de finder på –hvordan de bruger den overordnede NEXT-skitse.”
Gevinsten for Aarhus Økonomisk hviler NEXT i sig selv, men ikke inkl. arbejdstid. Det er dog med fuldt overlæg og en fantastisk investering, forklarer Marie Østergård. “Hvad vi får i organisationsudvikling, i kompetenceudvikling, i teambuilding ... det er voldsomt. Vores folk kommer ikke kun ind i andre lokale netværk, men også i internationale netværk, de så senere kan trække på.”
Lisbeth Mærkedahl supplerer: ”Det er vildt at mærke den energi og stemning, der er omkring NEXT. Alle vil være med, og de får prøvet sig af i andre faglige sammenhænge og med andre kolleger, end de plejer. Vi trækker på det, vi får af NEXT, indtil vi går i gang igen for alvor med planlægningen af næste udgave halvandet år senere!”
Tekst og fotos:
MIKKEL CHRISTOFFERSEN Redaktør, Danmarks biblioteker
Bekymringerne står i kø, når børns læsning er på dagsordenen i de offentlige debatter. I National indsats for børn og unges læseglæde har skolernes pædagogiske læringscentre (PLC’er) og folkebiblioteker i to år haft læseglæde som et positivt fælles tredje. Nu er resultaterne klar.
“Læse og glæde er to ord, der ikke kan være i samme sætning”. Ordene kommer fra et barn, der snakkede med sine klassekammerater om, hvad læseglæde er for en størrelse. Samtalen var rammesat af en biblioteksmedarbejder og skolebibliotekar, og de havde besluttet sig for at lade børnenes udsagn være pejlemærker i deres samarbejde. Eksemplet indkapsler, hvad den nationale indsats handlede om: Læseglæde og udvikling af tværfagligt samarbejde på den længere bane. Indsatsen sluttede den 1. juli 2025. På tværs af de mange prøvehandlinger, erfaringer og kompleksiteten i at arbejde på tværs af institutioner træder to hovedpointer frem. For det første: Børneinddragelse er en nøgle til at skabe læseglæde. Her er der god energi og innovationskraft at hente. For det andet: Børneinddragelse en af de vigtigste knapper at trykke på, når man skal udvikle samarbejdet på tværs af skolens og folkebibliotekets verden.
Hvad har vi lært?
Forskerne Stine Reinholdt Hansen, Martin Reng og Thomas Illum Hansen fra Center for Anvendt Skoleforskning har evalueret arbejdet i de 17 indsatskommuner. Evalueringen viser overordnet, at samarbejdet mellem skoler og biblioteker er lykkedes godt. På spørgsmålet om, hvad der er gået godt i kommunernes indsatser, fremhæver en stor andel af de lokale tovholdere netop samarbejdet mellem institutionerne som det, der har gjort den største forskel. Samtidig er de tværfaglige arbejdsfællesskaber meget forskellige. De varierer med, om der i forvejen var etableret et samarbejde, hvor mange skoler og parter, der har været involveret, og i hvor høj grad, deltagerne har oplevet opbakning fra deres ledelse. Mens nogle beskriver samarbejdet som en “bragende succes”, betegner andre det som en mere langsommelig proces, hvor de “til stadighed rykker hinanden nærmere.” Fælles er dog, at møder og samarbejdsrelationer er kommet i stand,
som, uanset afsæt og vilkår for samarbejdet, ikke ville have været etableret og haft samme virkninger, hvis ikke projektet havde gjort det muligt.
Samtidig tydeliggør tovholdernes svar, at det tværinstitutionelle samarbejde særligt er en udfordring for skolerne. Lærernes komplekse arbejdsvilkår, hvor forpligtelser i forhold til folkeskolens læreplaner og skolernes strategier og rammebetingelser, gør opgaven svær. Lærerne oplever, at der er mangel på tid og ressourcer, og selv med de muligheder, deltagelse i projektet har skabt, har skolerne flere steder været pressede. Det er en tendens i flere kommuner, at der er forskel på, hvor meget skoler og biblioteker har haft mulighed for at deltage og bidrage med i projektet. Samarbejdet har mange steder fungeret godt, når det har haft afsæt i og taget hensyn til institutionernes forskellige rammer og betingelser.
> Børneinddragelse har haft stor betydning for samarbejdet. Flere kommuner fremhæver inddragelsen som det vigtigste tiltag i deres indsats i forhold til at fremme børns læseglæde og til at være traditionsbrydende med deres læseaktiviteter.
Ud fra evalueringens resultater har forskerne formuleret anbefalinger til det videre arbejde. De anbefaler blandt andet, at man inddrager børn og unge på flere måder og niveauer, og at man kvalificerer inddragelsen fagligt ved hjælp af et fælles sprog om læseglæde. De betoner også vigtigheden af, at man undersøger de lokale forudsætninger for at samarbejde og finder en model, der passer til rammer, ressourcer og potentialer. Center for Anvendt Skoleforskning har i et parallelt spor og som en del af indsatsen udviklet og valideret et redskab til måling af børns læseglæde, som alle inden for feltet kan bruge i det fortsatte arbejde.
Principper og aktiviteter, der styrker samarbejdet Antropolog Ea Helth Øgendahl har fulgt indsatskommunerne og udarbejdet fire principper. De er målrettet alle folkebiblioteker, PLC’er, skole- og biblioteksledelser samt forvaltninger, der har mulighed for at styrke det tværgående samarbejde om læseglæde. Det kan for eksempel være gennem udmøntningen af fælles puljemidler eller ved strategiske beslutninger om øget samarbejde.
Principperne zoomer ind på det fælles udviklingsrum, at være sammen om læseglæde, fælles fortælling, og den organisatoriske forankring. De peger på, at man skal skabe plads til fælles udviklingsrum , hvor der også er fokus på at lære hinandens fagligheder at kende. Samarbejdet handler om at være sammen om læseglæden og litteraturens værdi og potentiale. For at udbrede og forankre arbejdet skal man fra begyndelsen have blik for formidling af en stærk fælles fortælling om det fælles arbejde og for organisatorisk forankring af arbejdet og samarbejdet.
> Øgendahl har også identificeret fire læseglædeaktiviteter, som det er særligt godt at være fælles om. Det drejer sig om arrangementer med børn og forældre, fælles bogindkøb med børnene, børnene som eksperter på læseglæde og fællesskaber for børn og unge, der læser.
Aktiviteterne bygger på inddragelse af børn, og de skaber mulighed for samspil mellem fagligheder og mulighed for at bygge bro mellem de fysiske lokationer (folkebibliotek og folkeskoler).
De er valgt ud fra den præmis, at det er aktiviteter, hvor begge fagligheder kommer i spil, og hvor begge fagligheder ser en relevans i fokus og målgruppe for aktiviteten. Et andet fælles-
Kulturministeriet udsendte i 2022 et open call om bud på, hvordan en landsdækkende indsats kunne skabe læseglæde og stærk læsekultur i børn og unges liv gennem et styrket samarbejde mellem PLC’er og folkebiblioteker. Et bredt sammensat konsortium med Tænketanken Fremtidens Biblioteker som projektleder fik i 2023 opgaven. Kulturministeriet støttede med 8,7 mio. kr. De 17 indsatskommuner var Gentofte, Aalborg, Ikast-Brande, Stevns, Slagelse, Hjørring, Tønder, Rødovre, Odder, Kerteminde, Esbjerg, Kolding, Silkeborg, Langeland, Viborg, Vejen og Rebild. Styregruppen bestod af repræsentanter for Bibliotekschefforeningen, Centralbibliotekerne, CFU Danmark, Danmarks Biblioteksforening, Dansk Magisterforening, Landsforeningen Skole & Bøger, Pædagogisk LæringsCenterForening og Slots- og Kulturstyrelsen.
træk er, at de bygger på kendskab til hinandens faglige kompetencer og faglige arenaer og dermed kan være første byggesten til mere samarbejde.
Når man skal samarbejde om børn og unges læseglæde på tværs af professioner, er det hensigtsmæssigt at udvikle et fælles sprog om læsning og en fælles viden. Det kræver, at man løbende kommunikerer med hinanden og har indsigt i og er nysgerrige på, hvad hinanden laver. Marianne Eskebæk Larsen fra Nationalt Videncenter for Læsning har lavet et redskab til at udvikle et sådant fælles sprog. Det er et refleksionsforløb, der falder i fire faser, og som giver anvisninger til, hvordan man udøver professionel nysgerrighed i praksis. Forløbet giver især mening at gennemføre, hvis man laver det sideløbende med konkrete læseglædetiltag for og med børn, som man udvikler sammen på tværs af skole og folkebibliotek.
De næste skridt
Alt materialet er samlet på projektsitet på fremtidensbiblioteker.dk, hvor man også finder et danmarkskort med de 17 indsatskommuners aktiviteter og en arbejdsbog. Flere af kommunernes koncepter ligger på Sprog- og Læsesporet, og centralbibliotekerne kommer til at bruge erfaringer fra indsatsen i deres nye roller som regionale læsecentre de næste fire år. I juni 2025 oplyste Kulturministeriet, at der er afsat 20,4 mio. til et konsortiesamarbejde om at styrke læsekultur blandt særligt børn og unge. Jorden er gødet for at bygge videre på de mange erfaringer med samarbejde –og for at få læse og glæde til at optræde i samme sætning.
Læs mere på fremtidensbiblioteker.dk/brn-og-unges-lseglde
LISBET VESTERGAARD
Projektleder, Tænketanken Fremtidens Biblioteker
Næsten alle børn møder et skolebibliotek i løbet af deres opvækst. Derfor er kommunens skoler og skolebiblioteker en oplagt og afgørende samarbejdspartner for Varde Bibliotek. Med et fælles ønske om at give kommunens børn gode, vedvarende læsevaner og et forhold til læsning, som er fyldt med glæde, fordybelse og forundring, står vi stærkest sammen.
Med en politisk ambition om at skabe en forenet biblioteksdrift i hele Varde Kommune tegner samarbejdet mellem folkeog skolebibliotekerne kun til at blive tættere i de kommende år. Der bliver tale om en fasevis og lokalt tilpasset implementering, men allerede nu er samarbejdet forankret i blandt andet to kombi-biblioteker; det vil sige skole- og folkebibliotek under samme tag og på de samme bogreoler, to skolebiblioteker bemandet med folkebibliotekets personale og i det aktuelle projekt, Book Squads
Tid til det relationelle
- Ved at forene folke- og skolebiblioteker forventer vi at kunne bevare en god kvalitet af de lokale bibliotekstilbud i fremtiden. Vi skal skele mindre til forskellene mellem os og i stedet fokusere på styrker og muligheder ved at samarbejde. Når vi arbejder hen mod en forenet biblioteksdrift, handler det ikke om, at vi fra folkebiblioteket skal ind og erstatte skolebibliotekerne, men vi skal finde ud af, hvordan vi kan gøre ting smartere, så vi kan spare tid og ressourcer. Det gør vi blandt andet ved at procesoptimere og sørge for at have samme systemdrift, så vi kan drage nytte af den erfaring, vi har med mediestyring, materialedrift og -pleje, fortæller Pernille Østergaard Sørensen, som er kulturleder på Varde Bibliotek og fortsætter: - De ressourcer, der frigives, kan bruges på børnene og på kvalificeret, personlig vejledning og formidling af litteratur. Det er jo én af de ting, som skolebibliotekarerne er så dygtige til; deres relationelle arbejde med børnene er helt uvurderlig, når det kommer til at have øje for, hvad der interesserer og motiverer den enkelte. Ved at stå sammen om biblioteksdriften, så bliver systemer og rutiner samtidig mindre sårbare, når rutinerede medarbejdere stopper og deres store kendskab til samlingen forsvinder med dem.
- Der er en kernefaglighed her – et traditionelt bibliotekshåndværk, som skal frem i lyset, for den giver os muligheder i den daglige drift, som kommer både os og lånerne til gode, og jeg tror på, at vi kan opnå ting sammen, som vi ikke kan uden hinanden, fortæller hun.
Samme mission
På Agerbæk Bibliotek bor skolebibliotek og folkebibliotek sammen i ét kombi-bibliotek. Sådan har det været siden 2020. En gang i ugen mødes skolebibliotekar Tove Søndergaard og Helle Krogh med filialleder Louise Tranborg. Nogle gange er der praktiske gøremål på dagsordenen, andre gange skal nye projekter udtænkes.
- Én ting er, at vi kommer langt ved fælles hjælp med det praktiske, men vi supplerer også hinanden i det formidlingsfaglige. Tove og Helle ved, hvad der interesserer og motiverer de enkelte elever, og jeg kommer med redskaber og systemer fra folkebiblioteket, som gør det nemmere at administrere vores samling, fortæller Louise Tranborg og bliver suppleret af Helle Krogh:
- Samtidig kommer Louise med en fornemmelse af, hvad der rører sig på andre biblioteker. Hvis noget er et hit andre steder, er der en god chance for, at det også hitter her.
Det nyeste skud på stammen i samarbejdet er projektet Book Squads.
Fyldte bogkasser
Det er torsdag formiddag, klokken har lige ringet frikvarteret til ende og 4. klasse på Agerbæk Skole summer. De næste to lektioner står der Book Talk på skemaet. Ida Maria Christensen, formidler på Varde Bibliotek, fortæller:
- Et af de første skridt i Book Squads var at finde ud af, hvad børnene interesserer sig for. Først fik vi et overblik over temaer, som optager dem og ud fra det, har vi fundet en masse forslag til bøger, som vi tror, de kan lide. Men vi udfordrer dem også lidt ved at præsentere dem for genrer, de ikke kender så godt i forvejen.
Med sig har hun to kasser fyldt til randen med bøger. Der går ikke længe før katederet er stuvende fyldt med bogstakke. Ele-
verne taler ivrigt med, når der dukker en bog op, de allerede har læst. I pausen stimler eleverne sammen om katederet for at se nærmere på de mange bøger – og skrive de bedste ned til næste bibliotekstime.
- Næste skridt er, at eleverne skal udvælge de bøger, vi skal købe ind til dem – og så skal vi sammen finde en masse gode måder at formidle dem og læseglæden på, fortæller Ida Marie Christensen.
Begejstring smitter
Med undertitlen “Læsning er noget, vi er sammen om” tager læseglæde-projektet Book Squads udgangspunkt i, at fællesskab omkring læsning er helt afgørende for børn og unges motivation, hvis de skal vælge læsningen til. Projektet er støttet af Kulturministeriets læseglædepulje og fire af kommunens skoler står sammen med Varde Bibliotek om at give mellemtrinnet et læseboost. Udover læsefællesskab er børneinddragelse og et mærkbart bogindkøb en bærende præmis for projektet.
- Vi er glade for at være en del af projektet. Børnenes egen begejstring for de bøger, som de læser og anbefaler, smitter mere, end når vi voksne anbefaler –og det skal vi bruge til noget. Jeg kan mærke på eleverne, at de glæder sig til at være med til at vælge og modtage de nye bøger, fortæller Helle Krogh og fortsætter: - Allerede nu kan vi mærke, at Book Squads kommer til at gøre en forskel, for det sætter tanker i gang om, hvordan vi kan inspirere børnene og flytte læsningen tættere på dem. Forhåbentligt kan det leve videre i mange år.
Én stor pulje
- Vi ved, at fysiske bøger har stor værdi for børnene, uanset hvor stærke læsere de er. Derfor er det en vigtig del af at styrke børns begejstring for læsning, at øge tilgængeligheden af bøger, fortæller Pernille Østergaard Sørensen.
Projekter som Book Squads er én vej til flere bøger. En anden er, at man med fremtidens forenede biblioteker i Varde Kommune slår alle bibliotekernes samlinger sammen, og med ét gør materialetilgængeligheden mærkbart større for kommunens børn. Sådan er det allerede nu på kommunens to kombibiblioteker, hvor de samtidig har adgang til det landsdækkende lånesamarbejde. Med de forenede biblioteker bliver det
sådan for alle kommunens skolebiblioteker. Den enkelte skole skal fortsat selv indkøbe materialer, og de kan vælge at have et udvalg af bøger, som ikke kan lånes udenfor skolen. For de fleste materialer vil det dog være sådan, at de kan udlånes til andre biblioteker, men automatisk kommer tilbage til skolen efter aflevering.
- Da vi blev til et kombi-bibliotek, fik vi pludselig et meget større udvalg af bøger. Oftest kan bøgerne komme hurtigt hertil, når vi reserverer dem fra kommunens eller et af landets andre biblioteker. Før kunne der gå lang tid fra, et barn havde ytret ønske om en bog, til den var fremme – og så havde barnet mistet interessen. Det betyder også, at vi bedre kan imødekomme, når en bestemt bog er et hit. Vi kan få fat i mere end ét eksemplar, så børnene kan læse bogen samtidig og have et fællesskab omkring det, forklarer Tove Søndergaard.
- Det tætte samarbejde har også betydning for, hvordan vi bruger vores eget budget til indkøb. Vi kan fokusere på at købe det, der er særligt relevant for skolen; vi kan anskaffe flere eksemplarer af dét, som børnene er optagede af, for langt det meste af alt det andet kan vi få adgang til via folkebibliotekerne, fortæller Helle Krogh.
- Løsningen for de forenede biblioteker er ikke færdig endnu, og der kommer til at være tale om en fasevis implementering, som tager højde for den enkelte skole samtidig med, at vi skaber et bibliotekstilbud, der øger materialetilgængeligheden og bygger bro fra det ene bibliotek til det andet, forklarer Pernille Østergaard Sørensen.
Fra et bibliotek til et andet
Netop brobygningen mellem kommunens forskellige biblioteker er vigtig, for mens skolebibliotekerne bliver brugt af stort set alle børn, så er billedet ikke det samme på folkebiblioteket.
- Det betyder noget, at børnene føler sig hjemmevante. Det gør det nemmere for dem og deres familier at bruge vores tilbud nu og i fremtiden. Hvis vi sikrer, at skolebibliotekerne og folkebibliotekerne kører efter samme logik, så bliver det lettere for alle at finde det, de har brug for. Det kommer både personale og lånere til gavn, forklarer Pernille Østergaard Sørensen og fortsætter:
- Vi har også afskaffet gebyrer ved for sen aflevering for lånere under 18 år. Det har vi gjort dels for at tilpasse os skolebibliotekernes virkelighed, men også fordi det øger chanceligheden i forhold til biblioteks- og kulturvaner hos kommunens børn. Via skolerne får folkebiblioteket adgang til alle børn, uanset om deres forældre er biblioteksbrugere eller ej. Skolerne tilbyder værdifulde muligheder for også at nå de børn, der ellers ikke oplever at have adgang til litteratur og læsefællesskaber, hvilket er afgørende for deres læsevaner.
Kontaktoplysninger:
Pernille Østergaard Sørensen, Personale- og Kulturleder på Varde Bibliotek, psra@vardebib.dk, 79 94 83 71
Varde Bibliotek
Fotos: Zakarias Jensen, Varde Bibliotek
Bibliotekerne var her, der og allevegne på Folkemødet 2025, men med et klart mål om at dagsordensætte særligt tre temaer nemlig læselyst, informationskompetencer og fremtidsforestillinger.
Fra læsekrise til læsehåb Læsning fyldte både på de politiske scener og i børnehøjde.
Statsminister Mette Frederiksen åbnede læsefesten med DR’s Orm fra Minisjang. Hun kaldte læsning en superkraft, der er helt afgørende for både demokrati og trivsel. Spørgsmålet er så: Hvordan styrker vi børnenes lyst til at læse?
Det spørgsmål satte Danmarks Biblioteksforening og partnere til debat i samtalen “Skal vi betale vores børn for at læse?”
Panelet, der bestod af repræsentanter fra skoler, gymnasier biblioteker og forældreorganisationer, var enigt. Læsning kræver et fælles løft på tværs af hjemmet, institutionerne og kulturtilbuddene. Som Filiz Sarah Thunø, byrådsmedlem i Roskilde og formand for læringsudvalget i Danmarks Biblioteksforening, formulerede det: “Læsning er ikke lærerens ansvar alene – eller forældrenes. Det er vores allesammens. Et samfundsansvar.”
De unge skal ikke søge information i blinde
En anden demokratisk dagsorden, der fyldte meget, var de unges evne til at navigere i et informationslandskab præget af generativ AI. Til debatten “ChatGPT: Elevernes ven eller fjende?” samlede Tænketanken Fremtidens Biblioteker repræsentanter fra eleverne, fagbevægelsen, gymnasierne og bibliote-
kerne. De diskuterede, hvordan vi styrker informationskompetencerne på ungdomsuddannelserne, hvor kun tre ud af ti møder en bibliotekar på uddannelsesstedet.
Panelisterne var enige om, at når AI-værktøjer kan levere hurtige svar, bliver det vigtigere end nogensinde, at de unge kan søge, vurdere og bearbejde information. Ikke kun som led i deres uddannelse, men også som borgere i et digitaliseret demokrati. Panelisterne var straks mere uenige om, hvordan ressourcerne er bedst brugt.
At tænke fremtiden i flertal Folkemødet blev også platform for en håbefuld dagsorden om fremtidskompetencer. Med afsæt i projektet Sammen om fremtiden deltog bibliotekerne i samtaler om FN’s Fremtidspagt og det samfund, vi ønsker os. Her blev futures literacy og fremtidsværksteder præsenteret som redskaber til at styrke borgernes evne til at forestille sig – og handle på – ønskværdige fremtider. Det særlige ved denne samtale? At blodtrykket falder i stedet for at stige. Smilene kommer frem. Håb får luft, og fællesskaber spirer.
Tre dagsordener – ét fælles mål
Fra læselyst og informationskompetencer til håbefulde fremtidsdrømme viste bibliotekerne på årets Folkemøde, at de er meget mere end boglade og udlån: De er demokratiske mødesteder og digitale læringscentre, hvor fortid, nutid og fremtid bindes sammen.
MICHEL STEEN-HANSEN
Kulturmødet Mors har udviklet sig til en af årets vigtigste begivenheder for alle, der interesserer sig for kulturens rolle i samfundet. Over 35.000 mennesker deltog i år for at høre samtaler og debatter, opleve kunst og musik – og ikke mindst diskutere, hvordan kultur kan gøre en forskel i en verden præget af krig, kriser og klimaforandringer.
Bibliotekerne var med hele vejen. Igen i år havde vi vores eget telt, hvor Aalborg Bibliotekerne, Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med de lokale biblioteker i området stod bag en række arrangementer og debatter. Men bibliotekernes engagement rakte langt ud over teltdugen – vi deltog i samtaler og diskussioner på tværs af scener og temaer.
Selv bidrog jeg i debatter om alt fra læselyst og bogmoms til informationskompetencer i en verden med Trump og AI – og om kulturens rolle i den grønne omstilling. Overalt mødte jeg engagerede mennesker, der ønsker at styrke fællesskab, dannelse og demokrati gennem kulturen. Det er netop her, bibliotekerne spiller en særlig rolle – som folkelig infrastruktur og demokratisk mødested.
> Derfor benyttede vi også anledningen til at rejse et vigtigt spørgsmål til Folketingets Kulturudvalg, som var til stede med både statsminister, kulturminister og flere politikere: Skal bibliotekerne ikke have en tydeligere rolle i den nationale kulturpolitik?
Folkebibliotekerne er allerede landets mest besøgte kulturinstitution og arbejder mange steder aktivt med borgerinddragelse, demokratisk deltagelse og bæredygtig omstilling. Men
fordi det ikke fremgår eksplicit af biblioteksloven, bliver indsatsen prioriteret meget forskelligt på tværs af kommuner.
Vi spørger derfor politikerne: Bør der ikke afsættes midler i finansloven 2025-2030 til at koordinere og videreudvikle bibliotekernes rolle i samfundets store samtaler?
Kulturmødet viser med al tydelighed, at der er behov for steder, hvor mennesker kan mødes, lytte, diskutere og finde nye perspektiver sammen. Bibliotekerne er allerede en sådan arena – men med en mere ambitiøs national kulturpolitik kan vi gøre endnu mere.
Hvordan står det til med informationskompetencerne i en tid, hvor elever og studerende dagligt anvender generativ AI? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for det store vidensprojekt, Fremtidens informationskompetencer – i en tid med AI , som Tænketanken Fremtidens Biblioteker har stået i spidsen for i tæt samarbejde med centrale aktører fra den danske bibliotekssektor.
Vi har fra projektets begyndelse i 2024 haft et klart sigte: At blive klogere på, hvordan elever og studerende søger, vurderer og bearbejder information i uddannelsesøjemed. Hvordan de navigerer i et digitalt informationslandskab, hvor grænserne mellem fakta, fiktion og alt det derimellem er i hastig forandring.
Det er med det sigte, at vi med en bred partnerkreds i ryggen har foretaget en dybdegående undersøgelse af de unges informationssøgning. Og det er på ryggen heraf, at vi har iværksat et udviklingsarbejde, der er mundet ud i konkrete anbefalinger fra hhv. eksterne eksperter og fagfolk, der anviser, hvordan man kan omsætte det nye vidensgrundlag til praksis. Hermed lægger vi de første trædesten til nye metoder og tværgående samarbejder, der skal skærpe de unges informationskompetencer i en tid, hvor de for alvor får brug for dem.
De unge skal stramme op. Det er de voksnes ansvar I samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen har Tænketanken Fremtidens Biblioteker foretaget en mobiletnografisk undersøgelse og opfølgende interviews på tværs af de tre ud-
En bred partnerkreds lægger med ny viden og strategiske anbefalinger trædestenene til bibliotekernes og uddannelsernes fremtidige samarbejde om at styrke elever og studerendes kritiske omgang med information i en tid, hvor generativ AI er blevet hverdag.
dannelsesniveauer: Udskoling, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Undersøgelsen og det dertilhørende anbefalingskatalog blev præsenteret på en konference i januar 2025 i København. De har sidenhen været genstand for debat og faglige samtaler på diverse konferencer og folke-, kultur og topmøder.
Resultaterne er da også tankevækkende. Undersøgelsens unge har stor tillid til deres evne til at finde svar online, og de er da også langt hen ad vejen i stand til at lægge en strategi herfor. Alligevel peger undersøgelsen på, at de unge skal blive bedre til at omsætte deres søgestrategier til praksis, at de skal skærpe deres kritisk sans og tilegne sig en mere bevidst brug af nye teknologier.
> Spørger man de unge, hvad der skal til for at højne deres niveau, er beskeden klar:
De efterspørger hjælp til at forstå de generative AI-værktøjer og til at anvende dem i undervisningssammenhæng. De ønsker klare rammer for, hvad de må og ikke må. Og så efterspørger de større faglig legitimitet hos deres undervisere. De ønsker at blive undervist af eksterne eksperter, der ved, hvad de taler om. Så er de til gengæld ikke så optagede af, hvor meget eller ofte de bliver undervist. Så længe der er progression i undervisningen, og den foregår i skole- eller undervisningstiden.
Deltagere fra partnerkredsen i paneldebat.
Biblioteket som kassebånd eller læringscenter
Her skulle man måske tro, at bibliotekarerne og informationsspecialisterne havde en åben spillebane med deres faglighed og ekspertise. Ikke hvis man spørger de unge.
> Flere af undersøgelsens unge ved slet ikke, hvor biblioteket er. Andre sammenligner bibliotekaren med en kassedame, der nok er omgivet af information, men ikke nødvendigvis ved synderligt meget om den.
Denne lidet flatterende opfattelse af bibliotekaren og biblioteksfagligheden står i skærende kontrast til opfattelsen hos eksterne eksperter fra medieverdenen, universiteterne, det private erhvervsliv og fondene. De fremhæver bibliotekaren og biblioteket som nøglespillere et hav af gange i deres anbefalingskatalog, hvori de identificerer seks strategiske indsatsområder: Teknologiforståelse, dataetik, dannelse, kendskab, opkvalificering og samarbejde.
Kataloget er tænkt som både strategisk afsæt og praktisk værktøj. Det giver beslutningstagere, undervisere og biblioteksfolk konkrete pejlemærker for, hvor de skal sætte ind i en fremtidig indsats. Og her er bibliotekerne altså ikke til at komme uden om, hvis de for alvor tager opgaven på sig. Hvis de kan reaktualisere sig selv som et læringscenter for informationskompetencer, som både elever, studerende og undervisere kender, stoler og kan trække på.
Fælles retning på kryds og tværs
Projektets styrke ligger så afgjort i det brede samarbejde: Fra central- og forskningsbiblioteker til læringscentre og ungdomsuddannelser har projektets partnere bidraget med deres
Projektets partnere
Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Danmarks Biblioteksforening, DM og Bibliotekschefforeningen, ADD-projektet, centralbibliotekerne, Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskolernes Biblioteksforening, Pædagogisk LæringsCenterForening, Det Kgl. Bibliotek, Kolding Bibliotekerne, Køge Bibliotek, Biblioteket Sønderborg, Silkeborg Bibliotek og VIA Bibliotek.
Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.
perspektiver og erfaringer, der har været helt afgørende for sikre, at det nye vidensgrundlag har den rette faglighed og forankring i sektoren. Det er alfa og omega, når vi står med en fælles udfordring, der kræver fælles handling og langsigtet samarbejde.
I det tidlige efterår udgiver vi et hæfte med anbefalinger og greb til undervisningen af elever og studerende i informationskompetencer. Det er udarbejdet af biblioteks- og uddannelsesfolk på tværs af fagskel og uddannelsestrin. Heri slår de fast, at informationskompetencerne ikke er blevet mindre relevante, men at de skal formidles på en ny måde til en ny tid præget af nye værktøjer. Heri anviser de, hvordan nye samarbejder kan se ud, og hvilke tiltag de kan tage afsæt i.
Fremtidens informationskompetencer er således ikke blot et vidensprojekt, men en invitation til handling og samarbejde. En påmindelse om, at vi skal tage unges informationskompetencer alvorligt og understøtte dem med faglig legitimitet. Bibliotekerne har en oplagt mulighed for at markere sig som hovedaktør – på uddannelsesstederne og i alle mulige andre sammenhænge, hvor også vi de knap så unge har brug for hjælp til at navigere i en ny digital virkelighed.
Du kan læse undersøgelsen og de eksterne eksperters anbefalingskatalog på kortlink.dk/2sywr. Du kan også lytte til en podcast på kortlink.dk/2t2xt
SIMON ROSENSTAND Projektleder Danmarks Biblioteksforening Tænketanken Fremtidens Biblioteker
Hvad er en mobiletnografisk undersøgelse?
I den mobiletnografiske undersøgelse er 30 deltagende unge blevet bedt om at løse en række opgaver samt udfylde en dagbog relateret til deres informationssøgning i undervisningen. De har kunnet løse opgaverne på diverse devices og sende deres svar i forskellige formater såsom tekst, lydfiler, screenshots m.v. På den måde giver mobiletnografien os mulighed for at komme helt tæt på den enkelte respondents digitale liv. Undersøgelsen er foretaget af Tænketanken Mandag Morgen og beror på data indsamlet i samarbejde med Epinion.
Overforbrug af ressourcer er en af de største udfordringer i forhold til en bæredygtig fremtid. Derfor er vi nødt til at ændre vores vaner og mindske vores forbrug.
Spørgsmålet er, hvilken rolle
folkebiblioteket kan spille for at understøtte delingsøkonomien og cirkulært forbrug.
Det har det nu afsluttede nordiske forskningsprojekt UPSCALE: Upscaling sustainable collaborative consumption using public libraries søgt at give svar på. Projektet har gennem fire år og på baggrund af casestudier i Danmark og Norge undersøgt, hvordan folkebiblioteker har arbejdet med at understøtte ændringer i vores forbrugsmønstre og de normer, værdier og rutiner, der knytter sig hertil.
Vi har i to tidligere artikler i Danmarks Biblioteker introduceret til UPSCALE og beskrevet udvalgte resultater. I denne afsluttende artikel vil vi konkludere på vores studier ved at fokusere på de roller, som projektet har vist, at folkebiblioteket kan spille i forhold til at ændre vores forbrugsmønster og herigennem bidrage til bæredygtig udvikling. Overordnet har projektet vist, at biblioteket gennem sin lokale placering, brede kontakt til befolkningen og fundering i en cirkulær forbrugspraksis (udlån af materialer) kan være et væsentligt og nødvendigt bindeled mellem bæredygtigt forbrug, verdensmål og borgere, lokalsamfund, erhvervsliv, politikere, NGO’er med videre. Samtidigt er det blevet tydeligt, at biblioteket også, i kraft af sin solide institutionelle og organisatoriske forankring, kan fungere som bindeled mellem det lokale, det nationale og det internationale. Tre niveauer, der hver især er afgørende for, at arbejdet med cirkulært og bæredygtigt forbrug kan blive en succes. Netop funktionen som bindeled rummer særlige potentialer, idet den giver mulighed for at samle og forbinde aktører, aktiviteter og ressourcer om et fælles mål, sætte viden og erfaringer i spil og hermed give momentum for innovative forandringsprocesser.
Fire forskellige roller
I projektet har vi identificeret fire forskellige og væsentlige roller, som folkebiblioteker i Danmark og Norge har indtaget som bindeled mellem borger og bæredygtighed. Hver især er de karakteriseret ved særlige aktiviteter, visioner og forventninger og særlige måder at facilitere læring og erfaringsdannelse på. Her beskriver vi kortfattet de enkelte roller. I det konkrete ar-
Folkebibliotekets arbejde med deli
bejde vil rollerne som oftest interagere, og grænserne mellem dem derfor opleves som flydende.
Den første rolle har vi valgt at kalde for Biblioteket som delingshub. Det kan både dreje sig om biblioteker, der udlåner ting som f.eks. værktøj og hobbyudstyr, som man måske ellers ville købe, eller biblioteker, der deler tag eller tilbud med organisationer, der arbejder ud fra samme mission. Et eksempel på det første er Odense Hovedbibliotek og det nu afsluttede projekt Det Bæredygtige Bibliotek med udlån af såkaldte Bæredygtighedskit. Det sidstnævnte kommer særligt til udtryk i Norge, hvor NGO’en BUA (Barn-Unge-Aktivitet) udlåner sports- og fritidsudstyr for at fremme friluftsaktiviteter, lige muligheder og inklusion gennem deling og genbrug – enten samlokaliseret eller i tæt samarbejde med biblioteker. Bibliotekets funktion som bindeled knytter sig her til integrationen mellem delingen af ting og udstyr på linje med de øvrige funktioner og aktiviteter i biblioteket til en udvidelse af biblioteket som et mere omfattende center for deling og netværksdannelse. Hertil kommer deling af erfaringer mellem de involverede på workshops, festivaler og events.
Den anden rolle kalder vi Biblioteket som arena. Når biblioteket indtager denne rolle, faciliterer det rum og muligheder
for, at lokale borgere kan involveres i deling og bæredygtighed gennem f.eks. frødeling eller reparationscaféer. Ofte sammen andre partnere i lokalsamfundet som uddannelsesinstitutioner, NGO’er og startups. Mange biblioteker i både Danmark og Norge arbejder i dag med dette. Funktionen som bindeled knytter sig her til inddragelse af lokale aktører, facilitering af aktiviteter, deling af erfaringer med – og ideer til – bæredygtigt forbrug og ændringer af forbrugsvaner, inspiration til handling og opbygning af netværk og partnerskaber. Med andre ord fungerer biblioteket som en agora eller arena for civilsamfundets engagement i bæredygtighedsdagsordenen.
Den tredje rolle er Biblioteket som (udbyder af) infrastruktur Denne rolle er specifikt koblet til UPSCALE-projektet, idet projektet har udført forsøg i Norge med at bruge lånerkort til udlån af værktøj i isenkram- og byggemarkedskæden Jernia’s butikker. Formålet har været at eksperimentere med alternative former for deling i andre (kommercielle) miljøer for herigennem at udvide vores mindset og erfaringer i forhold til deling.
Bibliotekets lånerkort bliver her en indgang til at låne i stedet for at købe, og den tillid, der omgiver biblioteket, bliver et aktiv til at udvide delingsperspektivet til nye sfærer. Funktionen
som bindeled knytter sig til bibliotekets infrastruktur (lånerkort og IT-systemer) som udgangspunkt for deling og erfaringsudveksling mellem biblioteker, kommercielle aktører og brugere.
I en bredere betydning af begrebet infrastruktur giver denne rolle som bindeled mening i bibliotekets centrale placering, brede tilgængelighed og integrerede udlånspraksis.
Den fjerde og sidste rolle betegner vi som Biblioteket som forandringsagent. I denne rolle arbejder biblioteket for at skabe partnerskaber og opbygge netværk og alliancer, der placerer biblioteket som en helt central aktør i bæredygtig udvikling og grøn omstilling. Det drejer sig ikke mindst om at skabe mere formelle netværk med politikere, biblioteksforeninger ogorganisationer, NGO’er og sociale bevægelser mv.
I Danmark har især Ballerup Bibliotek og Danmarks Biblioteksforening været en driver for denne rolle – først i lokalsamfundet og siden i det landsdækkende netværk DB2030. Funktionen som bindeled kommer til udtryk i alt fra at udbrede konkrete erfaringer med succesfulde delings- og bæredygtighedsaktiviteter over at skabe og promovere visioner om en bæredygtig fremtid og til at facilitere forandringsprocesser i samfundet, ikke blot på lokalt niveau men også på nationalt og internationalt niveau. Et eksempel er Uge 17 – bibliotekernes bæredygtighedsuge, der har bevæget sig fra lokal til national event i Danmark til i dag også til at være en årlig begivenhed i en række andre lande.
Bibliotekerne alene løser naturligvis ikke vores overforbrug af ressourcer, men ved arbejde med de roller, som vi har beskrevet, kan de være del af løsningen. UPSCALE har vist, hvordan biblioteket kan være bindeleddet mellem bæredygtighedsvisioner, borgere og andre aktører.
At spille en væsentlig rolle i forhold til store samfundsforandringer er ikke nyt for biblioteket, det ligger i dets DNA. Således har biblioteket før og nu været bindeled mellem befolkning, oplysning, demokrati og social mobilitet. I dag handler det så også om at ændre vores forbrugsvaner, om cirkulær økonomi og om at skabe en grønnere fremtid. Uden biblioteket ville vi sandsynligvis stå med et ”missing link”.
Resultaterne fra det samlede forskningsprojekt er publiceret i rapporten Biblioteket som drivkraft for mer bærekraftig forbruk: Erfaringer fra UPSCALE 2020-24 . Rapporten kan downloades på CICERO Research Archive: kortlink.dk/oslo/2syrs.
HENRIK JOCHUMSEN
Lektor, dr. art., Institut for Kommunikation Københavns Universitet
MIA HØJ
MATHIASSON
Ph.d. Adjunkt, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab, SDU
Dansk Bibliotekshistorisk Selskab og Syddansk Universitetsbibliotek står for en spændende vandreudstilling af biblioteksplakater og en publikation om udstillingen og biblioteksplakater i øvrigt.
Udgangspunktet for udstillingen er samlingen af biblioteksplakater, der i sin tid er indsamlet af medarbejdere ved den tidligere Danmarks Biblioteksskole og nu findes i Den Bibliotekshistoriske
Samling på Københavns Universitet. Samlingen dokumenterer en vigtig periode i bibliotekernes historie fra midten af 1960’erne og frem til efter årtusindskiftet, hvor både folke- og forskningsbibliotekerne fik voksende betydning og nåede ud til nye brugergrupper.
Bibliotekerne inddrog på den tid en række nye medier, som også omfattede udlån af plakater. Både de centrale biblioteksinstitutioner som Bibliotekscentralen og senere Dansk Bibliotekscenter, de store forskningsbiblioteker, lokale folkebiblioteker og andre bibliotekstyper udgav plakater og inviterede kendte kunstnere og andre billedmagere til at udforme plakater. Udstillingen af biblioteksplakaterne giver et fint indblik i bibliotekernes moderne guldalder.
I det ændrede mediebillede efter årtusindskiftet har plakater fået en anden placering. Der udgives stadig biblioteksplakater, men ikke i samme omfang og med samme kunstneriske og formidlingsmæssige ambitioner som tidligere.
•Juli-sep. 2025
CBS Bibliotek, Frederiksberg
•Oktober 2025
Aalborg Universitetsbibliotek
•Januar 2026
Bornholm Biblioteker, Rønne
•Feb-april 2026
Syddansk Universitetsbibliotek, Kolding
•Dec. 2026
Odense Bibliotekerne
Plakaten på omslaget til Biblioteket på plakaten er fra Bibliotekets Dag i 1993 og er udformet af multikunstneren Dido Ntanbwe Lusaba fra Den Demokratiske Republik Congo.
Emnerne er ikke længere bibliotekernes brede formidling, men i højere grad målrettede kampagner for bibliotekernes aktiviteter og muligheder.
Udstillingen er dokumenteret med Biblioteket på plakaten, som er et genoptryk fra tidsskriftet Bogvennen 2022/2023. Publikationen er rigt illustreret med bl.a. reproduktioner af 41 plakater. Forfatter er Nan Dahlkild, lektor Danmarks Biblioteksskole fra 1977 og nu lektor emeritus ved Københavns Universitet.
Nye plakater
En række større forskningsbiblioteker har aftalt en plakatkonkurrence, hvor hvert af bibliotekerne har valgt en lokal kunstner til at lave en plakat i A1-format.
En ”hovedplakat” med mange elementer, der tilsammen giver udtryk for den mangfoldighed af viden, oplevelse og inspiration, som bibliotekerne byder på.
Lyrik – biblioteket har bøgerne. Landskab med regnbue og blomster. Af Bent Karl Jacobsen.
Derudover har bibliotekerne frie hænder, idet dog at man på en eller anden måde tydeligt skal kunne afkode afsenderen. Bibliotekerne har til udgangen af december 2025 til at levere, og disse plakater vil indgå i vandreudstillingen.
Dansk Bibliotekshistorisk Selskab er i dialog med yderligere et antal biblioteker. Hvis I gerne vil have udstillingen til jeres bibliotek kontakt René Steffensen på e-mail rs.lib@cbs.dk.
Bibliotekarforbundets plakat til Bibliotekets dag 12. september 1989 i anledning af 200året for den franske revolution. Med sin moderne udgave af maleren Delacroix’ franske friheds-personifikation Marianne med hjertet på rette sted understregede plakaten bibliotekernes forankring i klassiske demokratiske værdier.
Børnebiblioteket. Et kig ind i eventyrenes rige gennem nøglehullet omgivet af blomster. Esben Hanefelt Kristensen.1982
Bogen giver dig alt. Biblioteket giver dig bogen. Ib Spang Olsen illustrerer med sin frodige plakat fra 1990 den nære sammenhæng mellem bøger og biblioteker
Eventyr. Svend Otto S. 1975. Den glade eventyrtrold blev ikon for børnebibliotekerne.
Biblioteket på plakaten: Udstilling af danske biblioteksplakater Forord af Bertil Fabricius Dorch. Tekst af Nan Dahlkild.
Dansk Bibliotekshistorisk Selskab og Syddansk Universitetsbibliotek, 2025. 72 sider.
LINK: kortlink.dk/bibliotekshistoriskselskab/2syrd LEIF ANDRESEN
Bibliotekar
Tidl. chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek
Folkebiblioteksstatistik 2024 kommentar
Folkebibliotekernes fysiske udlån er stigende igen for 2024, og det er de fysiske bøger, som står for stigningen. Også udlånet af digitale bøger stiger og i samme takt. De fysiske bøger udgør 69,4% af fysiske bøger og e-bøger tilsammen. Også på andre fronter er folkebibliotekernes aktiviteter for opadgående.
De kommunale biblioteksudgifter
Landsgennemsnittet for de kommunale biblioteksnettoudgifter pr. indbygger stiger med 6,6% fra 437 kr. til 466 kr. pr. indbygger fra 2023 til 2024. Det er en klar bedring i forhold til 2022 til 2023, hvor stigningen var 0,6%. Sætter man stigningen i biblioteksnettoudgifter i forhold til, at forbrugerprisindekset steg med 1,4% fra 2023 til 2024, og at kommunernes nettodriftsudgifter stiger med 5,7% fra 2023 til 2024, så tegner der sig et pænt billede med en højere stigning for bibliotekerne.
Der er rykket lidt rundt i toppen af tabellen over de kommunale biblioteksnettoudgifter pr. indbygger: Gladsaxe er sprunget fra 4. pladsen til topplacering, og det med en pæn stigning fra 716 til 850 kr. pr. indbygger i biblioteksnettoudgifter. Tårnby beholder sin andenplads også med en flot stigning 730 til 840 kr. pr indbygger. Helsingør er fortsat på tredjepladsen med en stigning fra 722 til 756 kr. pr. indbygger. Derimod dykker Albertslund fra en førsteplads til en fjerdeplads med et fald fra 773 kr. til 707 kr. pr indbygger.
Udlånet af fysiske materialer
På landsplan er antallet af udlån pr. indbygger steget fra 4,2 til 4,3 – og lidt mere præcist en stigning på 0,14 af udlån pr. indbygger. Det er marginalt, men det er den rigtige vej. For trykte bøger alene er det mere tydeligt: En stigning fra 3,7 til 3,9 udlån pr. indbygger.
Der er ikke sket meget i toppen af tabellen over udlån pr. indbygger. Det er fortsat Gentofte, som ligger i spidsen med en stigning fra 8,9 til 9,6 med Allerød på andenpladsen med en stigning fra 8,7 til 8,9 udlån pr. indbygger. Trækkes interurbanudlån fra det samlede udlån, så ville Allerød ligge på førstepladsen med i 2024 8,7 udlån (ekskl. interurbanudlån), hvor Gentofte som stort centralbibliotek har 6,9 udlån (ekskl. interurbanudlån). Allerøds udlånstal er meget imponerende! Bornholm er faldet lidt fra 7,1 til 6,9 og er nu på 5. pladsen i forhold til tredjepladsen i 2023. Roskilde stiger fra 6,8 til 7,0 og ligger nu på tredjepladsen. Lyngby-Taarbæk ligger uændret på 4. pladsen med en fin stigning fra 6,7 til 6,9 udlån pr. indbygger. I hele tal er det samlede udlån på landsplan steget fra 24.892.932 udlån til 25.875.496 og dermed en stigning på 3,95%. Dette skal også ses i lyset af det årlige fald i udlån i årene 2009-2018, der faktisk udgjorde 5,1% årligt i gennemsnit. Hvis man derfor lige et øjeblik lukker øjnene for coronaen og skulle estimere et 2024 udlånstal ud fra 2018 udlånstallet (dvs. med 5% fald pr. år), så ville 2024-tallet have været knap 22,0 mio. udlån – og tallet er klart større med 25,9 mio. Derfor:
Det foregående årtis løbende fald i udlånet af biblioteksmaterialer er for alvor brudt.
Ser man på bøger specifikt, tegner der sig et tilsvarende billede. Blot var det årlige fald i udlån i årene 2009-2018 for bøger 3,7%. Et estimat for udlånet af bøger i 2024 baseret på 2018 ville være 19,5 mio. udlån, hvor det faktiske udlån er 23,5 mio. bøger. Så derfor er det foregående årtis løbende fald i udlånet af bøger brudt endnu mere markant end for biblioteksmaterialer generelt.
Udlån fordelt på materialetyper
Fordelingen af udlånet af fysiske materialer viser entydigt, at det er udlånet af bøger, som bærer stigningen i udlån.
Materialetyper2023 2024 Ændring%
Bogligt materiale22.347.86523.552.0475,39 Lydbøger 167.418140.267-16,22
Musikoptagelser395.170362.060-8,38
Levende billeder738.953687.274-6,99
Multimediematerialer179.257159.759-10,88
Andre materialer141.820144.401 1,82
I alt, monografier23.970.48325.045.8084,49
Seriepublikationer922.449829.688-10,06
Alle materialetyper24.892.93225.875.4963,95
Udlånet af fysiske lydbøger falder lige så markant fra 2023 til 2024, som det var tilfældet for 2022 til 2023. Udlån af musik cd’er mv. og film/video falder i samme takt som for 2022 til 2023., mens multimedier som fysiske materiale 2023-2024 falder i modsætning til året før. Udlånet af tidsskrifter/seriepublikationer har et større fald end for 2022-2023.
Digitalt udlån
Det digitale udlån af E-tidsskrifter og andre e-serier er steget markant fra 2023 til 2024 med 37,2%. E-bøger og lydbøger er steget mindre markant med 5,0%, mens E-multimedieoptagelser er faldet med 5,1%. Samlet giver det en ganske pæn stigning i det digitale udlån 2023 til 2024 med 6,4%. Den tunge del er e-bøger og lydbøger med 10.365.370 downloads svarende til 76,3 af de digitale udlån.
Statistikken specifikt for E-reolen (hentet fra den individbaserede statistik) har for 2024 et udlån på 9.843.538 enheder, hvilket vil sige, at E-reolen dækker 95% af det digitale udlån. Folkebibliotekerne abonnerer på flere andre forskellige kilder med e-bøger f.eks. på engelsk, som naturligvis også hører med til billedet af brugen af e-bøger.
Fysiske og digitalt udlån
Det er forsat udlånet af fysiske bøger, som er tyngden i folkebibliotekernes udlån. Udlånet af fysiske bøger udgør 69,4% af udlånet fysiske bøger og e-bøger tilsammen. Udlånet af fysiske bøger og e-bøger stiger i samme takt.
Bestand
Da der ved 2022-statistikken blev afsløret en alvorlig dobbeltindberetning fra et stort bibliotek (som helt forkert betød en stigning i den samlede bestand for folkebibliotekerne), er bestandsoplysningerne blevet gået nøjere igennem. Denne gang viser der sig et urealistisk udsving i bogbestanden for et andet noget mindre bibliotek. Biblioteket har undersøgt sagen, og det viser sig, at der i nogle foregående år ved en fejl er medregnet bestand fra skolebibliotekerne. Denne justering skal i sagens natur ikke medregnes ved beregning af udvikling af den samlede fysiske materialebestand i folkebibliotekerne. Med denne justering er den fysiske materialebestand faldet med 1,7%, hvilket er en klar opbremsning i faldet. De foregående fem år er faldet svinget mellem 4,4% og 3,1%.
Interurbant lånesamarbejde
Folkebibliotekernes udlån til andre biblioteker er steget fra 2023 til 2024 med 11,8% til 1.224.427 enheder. For bøger alene udgør stigningen 13,6%. Stigningen i det interurbane udlån er således større end for det samlede udlån, hvilket kan ses både som en bedre udnyttelse af bibliotekernes samlede materialebestand – og som en konsekvens af lokale kassationer. For 79 folkebiblioteker er der tale om en stigning i det interurbane udlån, mens de øvrige har et fald. Ændringerne ligger fra en stigning på 33,7% til et fald på 27,6%.
Folkebibliotekernes indlån fra andre biblioteker udviser fra 2023 til 2024 ifølge Statistikbanen en stigning på 8,5%. Det lyder jo umiddelbart fint. Ved at se på de underliggende tal med opdeling på 20 materialetyper, så tegner der sig et bemærkelsesværdigt billede. Den eneste materialetype, som ser nogenlunde troværdig ud, er bøger med en lille stigning på 0,6%.
Men alle de øvrige tal er ret underlige – eksempelvis:
•Musikoptagelser (digitale) stiger fra 5.360 til 43.233 = 707%
•Levende billeder (digitale) stiger fra 4.922 til 65.804 = 1.237%
•Lydbøger (digitale) stiger fra 1.481 til 11.485 = 676%.
Ser man på årene forud, så var der for disse materialetyper et meget markant fald fra 2020 til 2021, som varede ved for 2022 og 2023.
Det hører med i det skæve billede, at tallene for folkebibliotekernes udlån til andre folkebiblioteker for disse materialetyper ikke viser samme billede. F.eks. er udlån og indlån af digitale musikoptagelser næsten ens i 2020, hvorefter indlånet er 67% af udlånet i 2021-2023 og i 2024 49%. Ud- og indlån til andet end folkebiblioteker er helt marginalt for andet end bøger. Disse forhold kalder på en nærmere undersøgelse, som Danmarks Statistik som leverandør af biblioteksstatistik må have ansvaret for.
Personale
Folkebibliotekernes personale udgjorde ultimo 2024 1686,3 årsværk og er fra 2023 til 2024 faldet med 1,9%. For bibliotekarer er faldet 1,3%, for øvrigt akademisk personale 0,5% og øvrigt personale er faldet med 3,1 %.
Betjening af institutioner
Der er flere børneinstitutioner og gymnasier/hf, som har fået
betjeningsordninger med det lokale folkebibliotek. Derimod tydelige fald for betjeningsordninger med sygehuse og institutioner for voksne.
Betjening af institutioner20232024Ændring %
Sygehuse, hospitaler mv.86 -25,0
Institutioner for voksne 716621-13,3
Institutioner for børn 6.9446.9480,1
Fængsler og arresthuse 4645 -2,2
Gymnasier og hf 112120 7,1
Øvrige skoler mv. 637620 -2,7
Øvrige institutioner mv. 242243 0,4
Arrangementer, udstillinger og besøgstal
Der er en klar positiv udvikling med pæne stigninger for arrangementer og udstillinger og i benyttelse af bibliotekerne i form af besøg og antallet af aktive lånere.
Aktivitet 20232024Stigning %
Arrangementer på biblioteket 30.34434.16312,6
Udstillinger på biblioteket3.4894.03415,6
Besøgstal 31.1 mio.32.5 mio.4,5
Aktive personlige lånere (i 1.000)1.91 mio.1.95 mio.2,1
Folkebibliotekernes betjeningssteder
Der er også sket en positiv udvikling i bibliotekernes tilgængelig i form af fysiske tilstedeværelse. To filialer og fem servicepunkter er åbnet ved udgangen af 2024 i forhold til 2023.
Bibliotekstype 2023 2024 Hovedbiblioteker 97 97 Filialer 316 318 Bogbusser 16 16
Betjeningssteder m materialesaml429 431
Servicepunkter 126 131 Alle betjeningssteder 555 562
Slots- og Kulturstyrelsen leverer data om biblioteker og betjeningssteder til Danmarks Statistik, mens det øvrige ansvar for biblioteksstatistik for nogle år siden overgik til Kulturministeriets departement.
Folkebibliotekerne har igen gjort det godt
Folkebibliotekerne har gjort det rigtig godt. Et klart stigende udlån og flere besøg, arrangementer og udstillinger. Ikke mindst er den trykte bogs position klart styrket.
> Der er ovenfor redegjort for forskellige fejl og mangler. Det giver anledning til en overvejelse, om ikke det er på tide, at folkebiblioteksstatistikken bliver underkastet et grundigt review. Danmarks Statistik og Systematic som statistikleverandør og dataleverandør bør i hvert fald have røde ører.
Danmarks Biblioteker ser nærmere på de nævnte problematikker i det næste blad.
Danmarks Statistiks Statistikbank: kortlink.dk/2t28n LEIF ANDRESEN Bibliotekar
Tidl. chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek
Danmarks Biblioteksforening bringer to tabeloversigter afledt af biblioteksstatistikken 2024:
•Udlån pr. indbygger i 2024
•Biblioteks(netto)udgifter pr. indbygger i 2024
Tallene vedr. biblioteksaktiviteter bygger på kommunernes 2024-oplysninger til Danmarks
Statistik. Statistikken er udarbejdet for Danmarks Biblioteker af Leif Andresen, tidl. chefkonsulent ved Det Kgl. Bibliotek.
585
563
557
545
542
Den 18. november 2025 går de voksne til kommunalvalg. Derfor afholder folkebibliotekerne igen Børnevalg i ugerne op til kommunalvalget
De 10 friske kandidater, som børnene kan stemme på, afsløres den 27. oktober på www.børnevalg.dk og på landets biblioteker.
Fra 27. oktober til 18. november kan børn over hele landet stemme på deres yndlingskandidat og -bog på biblioteket.
Børnevalget arrangeres af Danmarks Biblioteksforening og Ballerup Bibliotekerne og afholdes i samarbejde med de danske folkebiblioteker over hele landet.
Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K
Afsender: Danmarks