Danmarks Biblioteker nr. 2, 2021

Page 1

Nr 2. 2021

DANMARKS BIBLIOTEKER

ATTRAKTIVT BIBLIOTEK+ PÅ HØJE GLADSAXE TORV Bibliotekets værdi - nyt sprog • Mads Duedahl: Set fra MIN stol Hofmeister om hundredårigt partnerskab • VOXPOP - Kulturen Interview: Fremtidens Nota • Debat: Biblioteket - Urban Arena? Leder: Digital transformation – folkebibliotekerne er frontløbere


LEDER Forside: BIBLIOTEK+ åbner i april 2021 og er meget mere end et traditionelt filialbibliotek. Huset samler borgere, foreninger og Vores HG på Høje Gladsaxe Torv og tilbyder alle kommunens borgere nye rammer for bibliotekstilbud, kulturoplevelser og fællesskaber. Foto: Gladsaxe Bibliotekerne.

DIGITAL TRANSFORMATION Folkebibliotekerne er frontløbere Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 25 årg., nr. 2. 15. april 2021 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 3. 15. juni 2021 NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan. E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk. Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/bladarkiv Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk Kailow Graphic A/S Denne tryksag er produceret under standarderne: DS 49001 CSR – ISO 14001. Miljø - ISO 9001. Kvalitet - OHSAS 18001 Arbejdsmiljø

Oplag Distribueret 1.430 + 670 til anden uddeling ifølge Dansk Oplagskontrol ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, politisk næstformand – vakant, Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig næstformand. Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

Den 8. april holdes Det Bibliotekspolitiske Topmøde for første gang nogensinde ikke fysisk men digitalt, og Danmarks Biblioteksforening samler over 500 deltagere. Coronakrisen har sat vores velfærdssamfund under kraftigt krydspres. På den ene side længes vi alle efter igen at kunne mødes ansigt til ansigt i et smittefrit samfund, på den anden side har krisen givet den igangværende digitalisering af samfundet et markant boost. Bibliotekerne var i modsætning til andre dele af samfundet klar med brugerrettede digitale services, da corona ramte, og hvor de digitale tjenester før har haft svært ved at slå igennem, har coronakrisen ændret på den situation og nedlukningerne skabt ny interesse for digital brug af bøger, lydbøger, film, vejledning og for online begivenheder. I rigtigt mange kommuner har bibliotekerne nytænkt fysiske aktiviteter til virtuel formidling af bl.a. litteratur, læselyst og andre aktiviteter. Jeg er imponeret over bibliotekernes omstillingsindsats, hvor af mange ting vil have en blivende betydning også efter corona. Det burde nok ikke undre, for bibliotekerne har historisk set forstået at drage fordel af digitalisering både i relation til drift og samlinger, men også i stadig stigende grad i forhold til innovativ formidling. Som frontløbere da internetadgang fra midten af 1990’erne for alvor blev en mulighed til stærke lokale bidragydere, da overgangen til det digitale Danmark, også kaldt det største folkeoplysningsprojekt i nyere tid, for alvor skulle udrulles med starten på de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier. Altid som en af indgangene til digital dannelse. Nu har regeringen så inviteret toppen af erhvervslivet og det offentlige med helt ind i maskinrummet til et nyt digitaliseringspartnerskab, som ‘skal bringe Danmark og danske virksomheder ud af coronakrisen og stærkere ind i fremtiden’ og give anbefalinger til, hvordan man kan styrke digitaliseringen og bl.a. gøre den til en vigtig drivkraft for den grønne omstilling. Afsættet er dels den barske økonomiske realitet, som Danmark står over for samtidig med at klimapresset øges, men også den indsigt coronakrisen har givet. Coronakrisen har samtidig skabt nye løsninger. Det gælder lige fra nye produkter til nye kunstneriske udtryk og eksperimenter med måden, vi tilrettelægger vores hverdag og arbejde på – med muligheder for delvist hjemmearbejde og meget andet. Målet er inden udgangen af 2021 en ny strategi fra regeringen. Med bibliotekernes innovationsfokus og stærke forankring i kommuner og lokalsamfundene skal dette være en varm opfordring til, at man i det nye initiativ også medtænker den rolle kultur- og læringsinstitutioner spiller for stærk og stabil udvikling af det danske velfærdssamfund. Oplyste medborgere har altid været en forudsætning for det danske demokrati. Bibliotekerne skal fortsat aktivt understøtte og være garant for valid oplysning til borgerne. Til – som vi gør i Danmarks Biblioteksforening – at arbejde for ”At sikre alle borgere adgang til nødvendig viden, fysisk og digitalt”. Godt Topmøde!


INDHOLD Foråret er her og regeringen varsler genåbning af bl.a. landets biblioteker og andre kulturinstitutioner. Stiger tallet af coronasmittede ikke efter påske, kan vi måske gå på biblioteket igen fra 21. april. Med tre indslag om overbygningen, der sikrer en effektiv og velkoordineret dansk folkebiblioteksservice, sættes punktum for serien om biblioteksloven, der rundede 100 sidste år i marts. Erik Hofmeister tager temperaturen på den ene del – set fra Det Kgl. Bibliotek, mens Michael Wright ser i krystalkuglen for ny teknologisk udvikling på Nota, det nationale bibliotek for mennesker med syns- og læsehandicap. Vi skal blive mere skarpe på, hvor overbygning henholdsvis den lokale service starter, melder Centralbibliotekernes marts-konference om digital overbygning. Verden bliver større. Skal vi gå sammen? - spørger Lise Bach Hansen i et debatindlæg om biblioteket som urban arena. Hellen Niegaard

2

Leder

4

Genåbning 21. april 2021

5

Nyhedsklip - Ud af coronakrisen - Borgeren i den digitale transformation - LiteratureXchange 2021 Læsernes Bogpris

6

Tør du være i tvivl? Frirumsdebatter Camilla Pipaluk Skovgaard

8

Et biblioteksbesøg er mere end et tal Ny Roskilderapport Interview med Christian Lauersen Hellen Niegaard

13

[Set fra Min stol] Dannelse, fællesskaber og talenter Mads Duedahl (V)

14

VOXPOP – input til ny kulturpolitik Paw Østergaard Jensen (A) Evan Lynnerup (V) Lars Bornæs

17

Verden bliver større Lise Bach Hansen Fra Høje Gladsaxe Bibliotek til Bibliotek+ Julie Broch-Mikkelsen

21

Kulturbyggenyt fra Hjørring og Skanderborg Kornets hus i Hjørring Perron 1 - Museum Skanderborg

22

Hundredårigt partnerskab med fremtidsperspektiv Erik Hofmeister

26

Fremtidens NOTA Interview med direktør Michael Wright Hellen Niegaard

28

Læs med NOTA

28

Under opbygning og debat: Stærk digital overbygning efterspørges Hellen Niegaard

30

Randers Bibliotek rykker litteraturformidlingen udenfor Sofie Bock Troelsen

... 8

Det Kgl. Bibliotek vil nå bredere ud til flere

... 22

Randers: Formidling og service rykker både online og udendørs

... 30

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 2

18

Bagom besøgs- og udlånstal, biblioteket set med borgernes briller


A K T U E LT

Bibliotekerne genåbner 21. april Hvor man i lang tid alene har haft adgang til digitale services, telefonvejledning samt click-and-collect lån, er der forhåbentlig snart fysisk biblioteksadgang igen. Regeringen har i skrivende stund stillet genåbning af bibliotekerne i udsigt den 21. april. ■ Et flertal af partierne blev mandag aften den 22. marts enige om en samlet rammeaftale for genåbningen af Danmark. Fra 21. april er det planen at genåbne bl.a. store indkøbscentre og stormagasiner for almindelig handel. Desuden åbnes for udendørsservering på restauranter og caféer samt endelig

for museer, kunsthaller og altså biblioteker. Naturligvis med behørigt hensyn til smitterestriktionerne. ■ Et coronapas vil ifølge aftalepartierne bidrage til epidemikontrollen, så store dele af samfundet kan genåbne tidligere end ellers. Coronapasset skal vise, om borgeren er færdigvaccineret, har overstået infektion eller er testet negativ indenfor 72 timer (PCR/antigen-test). Børn under 15 år er undtaget. Fra sidst i marts fungerer appen ”MinSundhed” som et simpelt coronapas. Ultimo maj forventes en mere avanceret og brugervenlig app. //HN

Ses vi i Sønderborg til september?

VELKOMMEN TIL DB’s STORE KULTURKONFERENCE 2021 KULTURENS VÆRDI Danmarks Biblioteksforenings Kulturudvalg inviterer i et samarbejde med Biblioteket Sønderborg på en spændende konferencedag og friske kulturvitaminer

Hvad har corona gjort ved os - ved biblioteket og kulturen? DB Kulturkonferencen byder på: ■ Nye tanker, nye løsninger og ny arkitektur ■ Masser af debat med fagfolk og politikere og unge brugere ■ Vi varmer op til Kommunalvalget 2021

Foto: Thomas Mølvig

Program og tilmelding fra 15. maj på db.dk/kulturkonference2021


[NYHEDSKLIP...]

Borgeren i den digitale transformation. Et spor i den nye centralbiblioteksaftale anlægger et ”360 graders blik på udfordringer og muligheder for borgere og biblioteker” fra online guidede fælleslæsninger og

læsekredse til digitale formidlingsinstallationer. Desuden etableres et Bibliotekernes netværk for digital inklusion i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen for at understøtte den digitale borger i forlængelse af folkebibliotekernes indsats for at hjælpe borgerne i brugen af Borger.dk, NemID, eboks mv. Centralbibliotekerne i Odense og Vejle udruller sporet sammen med landets folkebiblioteker, se centralbibliotek.dk. Fokus i 2021 er på Digitale kulturelle aktiviteter, Borgeren og Biblioteket – digital dannelse og kompetencer samt Formidling i den udvidede virkelighed. LiteratureXchange 2021 tilbyder litteratur fra hele verden og forlagslanceringer fra 10. til 20. juni. Mød udenlandske og danske forfattere som Vigdis Hjorth, Sofi Oksanen, Caspar Eric og Leonora Christina Skov samt en række digitale live-arrangementer med forfattere som Salman Rushdie, Isabel Allende og Marilynne Robinson. Følg programudviklingen og tilmeld dig på den ny hjemmeside litx.dk.

Foto: Finn Frandsen, Ritzau Scanpix.

Ud af coronakrisen og stærkere ind i fremtiden. Krisen har ikke kun været hård for det danske samfund og danske virksomheder, den har også sat fokus på og accelereret digitale muligheder og løsninger. Regeringen har inviteret en række topledere fra både offentligt og privat hold ind i et nyt digitaliseringspartnerskab. Dette skal levere anbefalinger til, hvordan Danmark bedst kan udnytte digitaliseringen, og hvordan den kan blive en vigtig drivkraft i den grønne omstilling. Helt konkret skal der udvikles idéer til en samlet digitaliseringsstrategi, som regeringen forventer at offentliggøre sidst i 2021. Der arbejdes ad fem spor bl.a. et par for Fremtidens offentlige sektor og Fremtidens digitale erhverv og arbejdspladser ifølge fm.dk.

"Uanset din rolle i en familie burde romanen Er mor død være obligatorisk læsning, for hun borer fingeren ind i alle de åbne sår" – skrev Berlingske og gav norske Vigdis Hjorths roman seks stjerner, da den udkom på dansk i november 2020. Romanen er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2021. //HN

Læsernes Bogpris Vinderen er lige på trappen, og offentliggøres på Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 8. april! karer med deres bud på hvilke danske udgivelser fra 2020, som burde nomineres. Knap 50 forskellige titler blev indsendt og blandt dem er 10 meget stærke kandidater udpeget. Den hårde og svære udvælgelse blev foretaget af repræsentanter fra Danmarks Biblioteksforening, Litteratursiden og Bibliotekernes Temasamarbejde.

Læsernes Bogpris 2021 er i år en ren bibliotekspris som landets folkebiblioteker og andre har engageret sig i med stor energi og fuldt fokus på læserne, litteraturen og vores biblioteker!

Det stærke hold bag Læsernes Bogpris 2021 består af Danmarks Biblioteksforening, Litteratursiden og Bibliotekernes Temasamarbejde sammen med de danske folkebiblioteker, mens Berlingske har valgt Bag om nomineringerne ikke at deltage i år. Fra marts har der været I slutningen af 2020 kom landets bibliote-

MICHAEL HARTZ LARSEN

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 2

De 10 nominerede er Birgithe Kosovic: Det, du ikke vil vide, Henning Jensen: Gennem glasvæggen, Iben Mondrup: Tabita, Ida Jessen: Kaptajnen og Ann Barbara, Jesper Stein: Rampen, Karoline Stjernfelt: I morgen bliver bedre – Dronningen, Lone Frank: Størst af alt - om kærlighedens natur, Olga Ravn: Mit arbejmasser af omtale for afstemningen og bl.a. de, Stine Pilgaard: Meter i sekundet og uddeling af bogmærker på alle landets ho- Søren Fauth: Moloch – en fortælling om vedbiblioteker og via kommunernes filia- mit raseri. ler. Afstemningen har været i gang i perioden fra 11. marts til 4. april 2021. Vinderen Hvem bliver årets vinder? af prisen på 50.000 kroner afsløres i forbin- Tjek ind på www.laesernesbogpris.dk delse med Det Bibliotekspolitiske Topmødet 8. april 2021. Og det kan røbes, at løbet har været usædvanlig spændende og tæt.

5


F R I R U M S D E B AT T E R

Med de folkeoplysende Frirumsdebatter rammes et behov, vi alle har for at tage del i en debatform, som gør os klogere, og som ikke bare er konfliktunderholdning, sådan som vi ofte oplever det i primetime på TV eller endnu værre på de Sociale Medier, hvor fronterne trækkes meget skarpt op og kun medfører yderligere konflikt og faktaresistens. Netop derfor tror jeg, at bibliotekerne har taget så godt imod vores nye fælles koncept, og brugt deres mange platforme til at dele debatterne og specielt frirumsformen. Samtidig har vi sammen med Frirummet og Dansk Folkeoplysnings Samråd valgt at lægge vores nationale kræfter sammen og vise, at folkeoplysningen er det fælles grundlag for folkestyret. Vigtigt at huske på specielt i et år med Kommunalvalg i november. Vi overvejer, hvordan konceptet eventuelt kan bruges i den sammenhæng.” Michel Steen-Hansen, direktør Danmarks Biblioteksforening

Aabenraa Biblioteker & Kulturhuse har fokus på digitale tilbud. Specielt under corona-nedlukningen – og tilbyder både egenproducerede foredrag og debatter, men også andres som ”Folkeoplysende Frirumsdebatter” og gør her opmærksom på det i byrummet. Fotos: Jean Tonnesen/ Aabenraa Biblioteker & Kulturhuse.

6


F O L K E O P LY S N I N G

TØR DU VÆRE I TVIVL? Den demokratiske debat går online med Frirumsdebatter. Det er en vigtig folkeoplysende opgave at værne om den demokratiske debat – også den digitale. I marts 2021 inviterede Danmarks Biblioteksforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Frirummet derfor til fem digitale Folkeoplysende Frirumsdebatter med plads til tvivl og dilemmaer.

P

olarisering og populisme. Fake news og faktaresistens. En digital parallelverden, hvor vi – særligt i denne tid – sidder bag hver vores skærm, og hvor en hård debattone sætter den demokratiske samtale under pres. Med folkeoplysningen som fællesnævner har Danmarks Biblioteksforening indledt et samarbejde med Dansk Folkeoplysnings Samråd og Frirummet om fem digitale Folkeoplysende Frirumsdebatter. Der er blevet afholdt én om ugen i hele marts måned om alt fra #Metoo og polariserende medier til idéen om en bæredygtig stat, Danmarks dilemmafyldte forhold til Kina, og hvorvidt vi kan vækste os til velfærd.

Refleksion og initiativ i front Det er Frirummet – et samarbejde mellem Højskolerne, Efterskolerne og Friskolerne - der har udviklet Frirumsdebatten. En debatform, der vil stå i kontrast til breaking news, hidsige kommentarspor og konfliktunderholdning, hvor nuancer og tvivl kan være svære at få øje på. I en Frirumsdebat er der tre runder. I frontrunden tegnes konfliktens centrale uenigheder tydeligt op, og tingene sættes på spidsen. Men herefter skal debattørerne i refleksionsrunden forholde sig til modpartens bedste argumenter, løfte sløret for deres egne tvivl og besvare et personligt spørgsmål. I debatten “Puster medierne til polarisering og politisk mistillid” blev forfatter Vincent Hendricks og chefredaktør Tom Jensen for eksempel bedt om at tænke tilbage i tiden og fortælle om deres eget forhold til konflikt. En Frirumsdebat afsluttes med initiativrunden, hvor publikum bliver opfordret til at deltage og bidrage til nye løsninger sam-

men med debattørerne. Ved de digitale debatter var der mulighed for at skrive spørgsmål i en Q&A-chat.

Konfliktens dilemma Frirumsdebatterne kritiserer konflikten – men kun, hvis den står alene. En tydelig konflikt er et vigtigt vilkår for en medrivende og levende debat. Konsensus er ikke målet, og uenighed er ikke forkert. Men hvis de debattører, der fylder i mediebilledet, sidder på magten og sætter dagsordenen ikke er villige til være i tvivl og rykke sig – hvorfor skulle borgerne så? Det underminerede ikke præst Sørine Gotfredsens autoritet, da hun italesatte tvivlen i debatten mod Camilla Søe, initiativtager til #enblandtos. Gotfredsen sagde, at hun godt kunne blive i tvivl om, hun har overset noget, når hun kritiserer opfattelsen af Metoo som et strukturelt problem. Det betyder ikke, at hun forlod sit standpunkt, men det var undertegnedes oplevelse, at tvivlen var med til at åbne samtalen. For hvis den demokratiske debat handler for meget om at beslutte sig for et standpunkt og holde stædigt fast i det, så glemmer vi nuancerne. Vi glemmer, at vi allesammen altid kan blive klogere. ■ Flere end 30 biblioteker valgte at dele de Folkeoplysende Frirumsdebatter på deres hjemmesider. Dermed blev der skabt øget lokal opmærksomhed om både arrangementerne, men også om biblioteket som ramme for den demokratiske debat.

CAMILLA PIPALUK SKOVGAARD Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 2

Puster medierne til polarisering og politisk mistillid? Programserien ”Folkeoplysende Frirumsdebatter” startede 2. marts med en debat mellem Vincent Hendricks, filosof og forfatter, og Tom Jensen, chefredaktør, Berlingske.

7


B I B L I OT E K E T S VÆ R D I

ET BIBLIOTEKSBESØG ER MERE END ET TAL

Borgeren skal i centrum for debatten om folkebibliotekets betydning.

Foto: Eva Lykke Jørgensen

Brugstal alene viser ikke, hvordan kultur og biblioteker danner, socialiserer og motiverer os.


F R I A D G A N G , F R I R U M & FÆ L L E S S K A B

Hvad betyder det, at vi i et samfund har et bibliotek? Helt ny undersøgelse nuancerer forståelsen af folkebibliotekets rolle og bygger på borgernes egne opfattelser af biblioteket.

O

fte handler debatten om folkebiblioteket og dets fremtid om stigning og fald i udlån, besøgstal og statistikker fra myndighederne. Nu har borgerne selv sat ord på, hvad folkebiblioteket betyder for dem. Når byråd og biblioteker i det næste års tid skal diskutere bibliotekernes udvikling i næste valgperiode og KL’s oplæg Udnyt bibliotekernes potentialer kan drøftelsernes kvalificeres med borgernes egne ord for bibliotekets værdi og betydning. Den helt nye undersøgelse, Folkebibliotekets betydning for borgerne i Danmark, fra Roskilde Centralbibliotek og konsulenthuset Seismonaut, sætter nemlig borgerne i centrum for debatten om folkebiblioteket.

Biblioteket set med borgernes briller Undersøgelsen viser, at folkebiblioteket har en mangfoldig betydning for borgerne, men at der også er betydninger, der er signifikante. For det første er borgerne glade for biblioteket som sted, et sted hvor man kan stole på det, man ser og hører. For det andet fremhæves medarbejderne og deres viden som væsentlig for biblioteket. Herudover ses bibliotekets betydning i relation til fire betydningsdimensioner: ■ Frirum: Folkebiblioteket er et frirum i hverdagen, hvor borgerne finder plads til fordybelse og tager sig tid til sig selv og hinanden. ■ Perspektiv: Folkebiblioteket er en troværdig formidler af viden og bidrager til et oplyst og kritisk perspektiv på tilværelsen. ■ Fællesskab: Folkebiblioteket er et sted, hvor man oplever samvær – alene eller sammen med andre – og understøtter fællesskabet ved at være et fælleseje uden økonomiske barrierer for adgang og brug.

sætter man ofte også pris på, at biblioteket findes for dem, der bruger det, og man har sandsynligvis brugt det og vil måske bruge det igen. Vi kan snakke om, hvem der bruger og ikke bruger biblioteket lige nu, men det undersøgelsen viser er, at biblioteket er der for dig hele livet. Er der præcis, når du har brug for det, og det har en værdi, fortæller Christian Lauersen, initiativtager til projektet og biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde Kommune. Ifølge undersøgelsen har 56% af borgerne brugt biblioteket indenfor det seneste år, 44% har ikke. Interessant er det, at otte ud af ti ikke-brugere (82%) tidligere har gjort brug af folkebiblioteket. Det vil sige, at kun hver femte ikke-bruger har aldrig før brugt biblioteket. Det svarer ifølge undersøgelsen til, at kun knap 6% af borgerne samlet set aldrig har brugt folkebiblioteket. Et resultat, der understreger betydningen af, at det lokale folkebibliotek til enhver tid skal være opdateret og tilgængeligt. Så vidt så godt – men hvad betyder brugen af folkebiblioteket så for borgerne?

Fri og lige adgang Langt størstedelen af borgerne (83%) mener, at folkebiblioteket er vigtigt, fordi det tilbyder fri og lige adgang til viden og kultur. Desuden mener 75% af borgerne, at folkebiblioteket er vigtigt, fordi det styrker lokalmiljøet. I klar overensstemmelse med grundtanken i folkebibliotekslovgivningen og i øvrigt samklang med den styrkede demokrativinkel, der bl.a. er indarbejdet i den nye norske bibliotekslov om biblioteket som sted for offentlig debat om bl.a. samfundet, og ikke mindst den markant øgede brug her i landet af biblioteket som lokalt, åbent mødested.

Bagom brugen Med en ambition om at komme bag om tal og statistikker invite-

■ Kreativitet: Folkebiblioteket er en kilde til inspiration og stimulerer borgernes fantasi og forestillingsevne. Folkebiblioteket kan også bidrage til at motivere borgerne til at prøve noget nyt og tilegne sig nye færdigheder.

Alle bruger biblioteket “96,5% af borgerne i Danmark bruger biblioteket på et eller andet tidspunkt i livet”. Undersøgelsen gør op med en udbredt forestilling om, at man enten er bruger eller ikke-bruger af biblioteket ved at vise, at langt de fleste af os bruger biblioteket i løbet af livet. - Sagen er, at borgerne bruger biblioteket, når de har behov for det – og selv om man aktuelt er ikke-bruger i statistisk forstand, Christian Lauersen. Foto: Eva Lykke Jørgensen

9


B I B L I OT E K E T S VÆ R D I

Det betyder meget for mig, at der er fri tilgang til viden. Eller... måske mere til litteratur. Det er jo det, man kan finde her. Jeg ville aldrig kunne købe alle de bøger jeg læser herfra”

Der er mange forskellige mennesker, der er fælles om stedet. Man deles om bøgerne. Deles om magasiner osv. Det samler et samfund” - Kvinde, 18 år

- Mand, 39 år

“ “

Vi bruger biblioteket til at udvide vores horisont og stille vores læsenysgerrighed. Vi låner og læser mange bøger, det en selvfølge for os” - Par, 50 år

Man kan finde bøger om alt muligt. Både noget til drenge og piger og til forældre og bedsteforældre” - Dreng, 13 år

“ “

Man kan tage flere chancer med bøger og prøve mange forskellige ting af” - Par, 33 år

På nettet - hvor starter man så? Hvad er redigeret? Hvad er validt? Er er der nogen, der har lavet et ordentligt redaktionelt arbejde? Her på biblioteket ved man, at man bliver præsenteret for relevant stof” - Mand, 39 år

Jeg kommer mest hyppigt med børnene. Vi bruger det som oplevelsessted. Og til at låne børnebøger”

Foto: William Beier

- Mand, 32 år

10

Brugercitater fra undersøgelsen


F R I A D G A N G , F R I R U M & FÆ L L E S S K A B

rede Roskilde Centralbibliotek og konsulenthuset Seismonaut både brugere og ikke-brugere til at deltage i undersøgelsen, der netop er offentliggjort. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2020 og omfatter 1.509 borgere i alderen 16-90 år. Ud over en national spørgeskemaundersøgelse, hvor borgerne har svaret på, hvad de har oplevet at få ud af deres brug af biblioteket, omfatter undersøgelsens empiri også ca. 30 kvalitative interviews og observationer foretaget på en række biblioteker. Folkebiblioteket og dets service spænder over mange forskelligartede muligheder og aktiviteter. For at skabe overblik har man her inddelt folkebibliotekernes tilbud i fire typer – Samlingen (både fysisk og digitalt), Arrangementerne, De fysiske faciliteter og Vejledning og hjælp fra personalet. Afgrænsningen er nøje gennemtænkt. - Det er en bevidst afgrænsning at spørge borgerne til bibliotekstilbud, vi antog, de fleste kender til. Bibliotekssamarbejde med f.eks. skoler og dagtilbud er også enormt relevant og værdifuldt, men den almindelige borger har meget ringe eller ingen indsigt i dette arbejde, hvorfor vi vurderede, at det ikke gav mening at spørge herom, fortæller Christian Lauersen. Dét og bibliotekets mange andre aspekter må vi afdække i kommende undersøgelser, siger han.

Nyt sprog for folkebibliotekets værdi Folkebiblioteket er ofte til debat, men hvad kendetegner den offentlige samtale om biblioteket? - Folkebiblioteket i Danmark bliver flittigt debatteret, og helt grundlæggende synes jeg, det er enormt positivt. Det er et udtryk for, at biblioteket er en relevant institution, og at medier, eksperter og beslutningstagere gerne bidrager til diskussionen af bibliotekets rolle. Sagen er dog, at drøftelserne om folkebibliotekets rolle og betydning ofte tager udgangspunkt i brugstal, som f.eks. udlåns- og besøgstal, og fokus på, om disse falder eller stiger. De tal er brugbare til at sige noget om aktivitet og brug af landets biblioteker, men ikke om effekten og værdien af folkebiblioteket og den betydning, det har for borger og samfund.

Selve undersøgelsen er færdig. Der er lavet en one-pager, der i korte træk skal formidle et relativt omfattende dokument samt en brugsguide med metode og undersøgelsesdesign, og nu starter anden del af projektet. - En rapport, som ingen snakker om, har ikke meget værdi, så den skal ud og påvirke og nuancere samtalen om folkebiblioteket, skabe debat og engagere biblioteksfolk, beslutningstagere, medier og borgere til at drøfte bibliotekets rolle og værdi med udgangspunkt i betydningen for borgerne selv.

Koncept med snowball-effekt Man skal ikke se den nye undersøgelse som et opgør med New Public Management og brug af statistik. - Jeg bruger selv statistik og data utroligt meget i mit arbejde, men det giver mig kun en del af billedet. Når det handler om biblioteker – og om kultur generelt, har vi behov for at udvide og nuancere det sprog, vi bruger. Brugstal viser ikke, hvordan kultur og biblioteker danner os, socialiserer os og motiverer os. Jeg tror ikke, at man kan måle værdien af kultur som sådan, men vi kan godt finde nogle andre greb til at forstå, hvad biblioteker og kultur betyder i et samfund og for den enkelte borger. Grebet her har ganske simpelt været at sætte borgeren i centrum for drøftelsen af folkebibliotekets betydning, værdi og effekt i vores samfund. Altså ikke eksperter, ikke biblioteksfolket, ikke statistik – men borgeren, pointerer Christian Lauersen engageret. - Jeg er helt bevidst om, at denne undersøgelse ikke er den fulde sandhed, og derfor går et af projektets andre ben også på at frigive metode og undersøgelsesdesign, så andre biblioteker og gerne andre kulturinstitutioner kan genbruge det og gøre det i forskellige skalaer. Lavede man undersøgelsen på Stevns eller i Aarhus ville resultatet formentlig være anderledes i både fokus og resultat, da alle biblioteksvæsener er forskellige. Vi håber, den vil blive brugt og vil kunne få en form for snowball-effekt, så det på en ny måde kan synliggøres, hvad kulturen kan i vores samfund i større skala. Vil andre tage metoden og tankegangen til sig og

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 2

Foto: Thit Andersen

Foto: William Beier

I undersøgelsen er der en dreng på 13 år, der om sit formål med at tage på biblioteket siger: “Jeg kommer her forbi for at se, om der er nogen, jeg kender. Jeg kommer her hver dag i stedet for at

tage hjem til et tomt hus”, og den betydning kan jeg ikke læse ud af statistikken. I regnearket er det blot et tal, men for den dreng er betydningen jo så meget mere end det. Det er alt det, der ligger bag tallene, vi gerne vil fange, forklarer Christian Lauersen.

11


B I B L I OT E K E T S VÆ R D I

efterprøve den til nye undersøgelser og nye samtaler, er der en chance for, at vi reelt får ændret sproget for folkebibliotekets værdi og betydning.

Inspiration til nytænkning Når det kommer til folkebibliotekets betydning for den enkelte og for samfundet, er Christian Lauersen personligt inspireret af den amerikanske sociolog Eric Klinenberg og hans syn på ‘Palaces for the People’ som f.eks. biblioteker og deres værdi som offentlige ‘delte steder’ for samfundet og den enkelte – afledt af bl.a. faktisk brugeradfærd og oplevelser under en stor hedebølge i Chicago. I det konkrete undersøgelsesdesign og dets fire dimensioner har Roskilde Centralbibliotek og konsulentfirmaet Seismonaut ladet sig inspirere af The Cultural Value Project, et britisk forskningsprojekt finansieret af Arts and Humanities Research Council (2016, AHRC) i England, hvis konklusion er, at det er nødvendigt at tage afsæt i den individuelle førstehåndsoplevelse, når man skal se mere principielt på kulturens betydning.

- Vi vil gerne, at undersøgelsens resultater ikke kun drøftes i en snæver bibliotekssammenhæng, men i kontekst af bredere samfundsmæssig dagsorden. I relation til den offentlige samtale om ensomhed som en stigende udfordring i Danmark, har vi nu borgernes ord for, at biblioteket understøtter samvær og fællesskab. Drøfter vi øget misinformation, fake news, sociale mediers ekkokamre og presset på den offentlige samtale, har borgerne her peget på, at folkebiblioteket er et frirum, og det man møder, er noget man kan stole på. Det er bl.a. i sådanne sammenhænge, at folkebibliotekets betydning for borgerne bør drøftes, slutter Christian Lauersen.

HELLEN NIEGAARD Fotos: Roskilde Centralbibliotek

■ Behovet for nyt sprog til at drøfte biblioteket på er markant, og bevågenheden omkring Folkebibliotekets betydning for borgere i Danmark er stor. - Der er voldsomt stor interesse for den fra både ind- og udland. Vi er ved at oversætte den til engelsk, fordi efterspørgslen fra en omverden, der ikke taler dansk, er ganske massiv. Vi kan klart mærke, at vi har fat i noget, der også er relevant uden for Danmarks grænser.

Foto: INSP Media

Christian Lauersen og teamet bag undersøgelsen skal nu for alvor i gang med at udbrede resultaterne, og kan i det kommende år træffes i forskellige mødesammenhænge rundt om selve undersøgelsen.

12

Rapporten kan hentes på: kortlink.dk/2ayf8 Her findes også brugsguide og one-pager.


[SET FRA MIN STOL] En national kulturpolitik:

Dannelse, fællesskaber og talenter

Mads Duedahl (V) Rådmand i Aalborg Kommune, Sundheds og Kulturforvaltningen. Medlem af Aalborg byråd siden 2010. Kulturpolitikken skal sidestilles med andre politikområder. Det kræver vilje og en kulturminister med holdninger. Kulturområdet har mange hellige køer; fordelingen af statslige midler mellem Øst- og Vestdanmark og medieområder for at nævne et par. Det dur ikke, at sådanne drøftelser lægges i syltekrukker eller forhandles i andre ministerier. Kulturministeriet skal træde i karakter. Det bliver man ikke nødvendigvis populær af, men det giver respekt og relevans.

Den gamle socialdemokratiske kæmpe Ivar Nørgaard forudsagde, at Kulturministeriet en dag ville blive mere betydningsfuld end Finansministeriet. At det er en samfundsopgave at skabe en aktiv kulturpolitik, der giver kulturen en større plads i vores liv. Jeg må tørt konstatere, at der er meget lang vej endnu. Selv i denne coronatid, hvor nødvendigheden af kulturen står lysende klart for enhver, har kulturen stået nederst på den politiske dagsorden. Kulturen er blevet italesat som et mindre betydningsfuldt politikområde, selvom manglen på kulturaktiviteter i høj grad afspejles i vores mentale sundhed lige nu. Alligevel betragtes kulturen som krymmel på kagen – som noget, der godt kan undværes – et område, der må vente. Som kulturrådmand har det været næsten ubærligt at følge.

Hvis jeg skal pege på tre områder, som jeg gerne så i en national kulturpolitik, så er det dannelse, fællesskaber og talenter.

kulturen og for lokalsamfundene. Det skal anerkendes. Sidst, men ikke mindst, skal vi styrke vores fokus på vækst- og talentlaget. Jeg har enorm respekt for den kunstner, som satser sig selv fuldt og helt og forfølger drømmen om et kunstnerisk virke. Coronaen har sat en stopper for, at de kan prøve sig selv af – der er ingen publikummer, ingen turneer eller udstillinger osv. Jeg frygter, at vi får et hul i talentkæden de næste år, fordi lovende talenter har valgt skolebænken eller det faste job. Generelt skal vi vise langt større anerkendelse for dem, der kan, vil og tør i kulturens verden.

Man siger, at dannelse er det, der er tilbage, når man har glemt, hvad man har lært. Dannelse og viden er vigtigere end nogensinde i en tid med fake news og halve sandheder på SoMe. Kulturen kan give os perspektiv og evnen til at se tingene fra den andens side – og det er særdeles vigtigt i en tid hvor polariseringen viser sig i mange lande.

Så set fra min stol er kulturen ikke et mindre betydningsfuldt politikområde. Kultur er meget mere end krymmel på velfærdskagen. Det er kernefuldt rugbrød, som kroppen og hjernen bliver skør af at undvære.

Frivilligheden er et kæmpe tandhjul i kulturlivet. F.eks. har Nibe Festival 4.500 frivillige, som hvert år sætter scener op, tjekker billetter, henter kunstnere i lufthavnen osv. Kulturens frivillige skaber værdi for sig selv, for

Pressefoto: Aalborg Kommune

Mads Duedahl har efter mere end ti år i byrådet besluttet ikke at stille op til KV21 men i stedet til Regionsrådet.

Flere indspark til kulturpolitikken

>>>

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 2

Coronapandemien har sat sundhedssystemet under pres. Men det har også været et socialt eksperiment, hvor vores frihed og fællesskaber har været stærkt begrænset. Aldrig har vi læst så mange bøger, sunget så meget fællessang, streamet så mange film eller kastet os ud i så mange kreative udfoldelser. Kulturen har ikke kun været vigtig for os – den har været en nødvendighed. For vores livsglæde, vores velbefindende og for vores oplevelse af samhørighed.

13


N Y K U LT U R P O L I T I K

KUNST OG KULTUR - fundamentet for det gode liv Savnet af en dansk kulturpolitik vokser. Kulturpolitik og biblioteksudvikling fylder altid i Danmarks Biblioteksforenings arbejde, men coronakrisen har understreget, hvor stort et behov borgerne har for adgang til kultur og til bl.a. bibliotekerne. Det er i dag tydeligt for enhver, at regeringen oven i håndteringen af genåbning og klimapolitik har en meget væsentlig samfundsopgave i at få formuleret en egentlig dansk kulturpolitik. Med DB-kampagnen 2020-2021: Kulturdebat.nu, et dedikeret site, inviterer DB derfor politikere, kultur- og biblioteksfolk til at skrive om tre ting i Danmarks Biblioteker og på sitet, som de hver især mener skal indgå i en eventuel ny kulturpolitik. Ultimo 2021 samles op og et forslag overrækkes til regeringen. I dette blad er der indlæg fra Paw Østergaard Jensen (A), Evan Lynnerup (V) og Lars Bornæs – alle medlemmer af DBs forretningsudvalg.

Hvad skal med? Tjek Kulturdebat.nu

Tidligere har følgende leveret synspunkter til kulturdebatten: Række 1: Henrik Møller, MF (A). Morten Messerschmidt, MF (O). Zenia Stampe, MF (B). Jane Jegind, MF (V). Charlotte Broman Mølbæk, MF (F). Kim Valentin, MF (V). Række 2: . Birgitte Bergman, MF (C). Winni Grosbøll (S). Franciska Rosenkilde (ALT). Charlotte Haagendrup (C). Svend Larsen, direktør Det Kgl. Bibliotek. Morten Hesseldahl, forfatter og adm. direktør for Gyldendal. Række 3: Morten Visby, formand dansk forfatterforening. Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe Kommune. Marie Østergård, chef for Aarhus Kommunes Biblioteker. Jeppe Bjørn, kultur- og bibliotekschef Lyngby-Taarbæk kommune. Rikke Rottensten, museumsinspektør. Henrik Jochumsen, lektor, dr. art, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet. 14


VOX P O P PAW ØSTERGAARD JENSEN (A), medlem af Albertslund Kommunalbestyrelse. Formand for Socialudvalget og medlem af Økonomiudvalget

Kultur skal berige og udfordre - og bredes ud til flere En kulturpolitik skal have ambitioner, der rækker videre end sig selv og sit kulturelle ressortområde. - Det er vigtigt at styrke samarbejdet mellem kulturinstitutioner og desuden at forpligte til et samarbejde mellem kultur og andre velfærdsområder. Der er jo socialpolitik i alting. Det lovbundne, forpligtende samarbejde mellem musikskolerne og folkeskolen, vi har i dag bør være et læringseksempel, der kan bredes ud. - Forskelsbehandle for at ligestille. Alt for mange bruger i dag ikke de forskellige offentlige og offentligt støttede kulturtilbud. Ikke-brugerne skal man have et særligt fokus på af mange grunde. Det bør være enhver kulturpolitiks ambition at øge sammenhængskraften i et samfund, lokalt og på tværs af byer og re-

EVAN LYNNERUP (V), medlem af Roskilde Byråd og af Kultur- og Idrætsudvalget

Fokus på kultur & lokalplaner, nutidskunst og nyt opsøgende bibliotekskoncept Tænk på tværs - input til ny kulturpolitik Efter mine snart 27 år i lokalpolitik har jeg oplevet den ene gang efter den anden, at der er lavet udstykninger, hvor fokus har været på infrastruktur og p-pladser. Men aldrig et ord om hvorledes kultur og kulturelle aktiviteter kunne indpasses og komme til udfoldelse, når ‘de rigtige mennesker’ flytter ind. Mit store ønske er derfor fremover, at alle lokalplaner skal gennem Kultur- og Idrætsudvalget, inden de bliver endeligt vedtaget. Dermed kan der blive reserveret plads til kulturelle aktiviteter – og dermed slipper vi for store folkelige protester, når der skal findes plads til kulturen.

- Vi skal med en kulturpolitik berige folks liv på mange måder og få flere til at bruge samfundets investering i kultur og kunst. Fordi vi har en samfundskontrakt om, at alle yder og alle nyder. Og fordi hvis flere end den halvdel, der i dag bruger biblioteket jævnligt, havde sin naturlige gang her, ville fake news f.eks. have en sværere gang på jorden. Den kritiske sans ville stige og reel information ville efterspørges. Hvis flere deltog i et fysisk debatmøde eller andet arrangement på biblioteket eller andet sted i kulturlandet og mødte mennesker, de ikke kendte i forvejen (som før og forhåbentligt efter corona), så ville tonen mellem mennesker blive mere respektfuld og lyttende. Vi ville på alle måder få et mere rummeligt, forstående og tolerant samfund. Kultur og kunst skal også udfordre folk, give aha oplevelser, der fører til at stå stærkere i sin overbevisning eller giver mod til at turde overveje sine holdninger og livssyn. Det er godt, når det sker i respekt for andre.

har valgt at udstille af lokalhistoriske fund og blå kaffekander o.l. Prøv at tænke nyt – kan vi undvære de fysiske rammer? Ja. Museet for Samtidskunst i Roskilde har droppet deres udstillingslokaler og vil fremover vise deres nutidskunst sammen med andre. Et vovet eksperiment, som frigiver mange kroner til nutidskunsten i stedet for til mursten. På den måde vil kunsten komme til os i stedet for, at vi skal komme til den. Det samme kunne godt ind tænkes i bibliotekspolitikken, som er en stærk spiller på det kulturelle område. Hvad med at tænke i det opsøgende bibliotek – at bibliotekaren kommer ud af biblioteket i stedet for, at vi kommer ind på biblioteket? På mange måder er det fint, at der bygges spændende og imponerende bibliotekshuse. Men kunne vi ikke i kulturens hellige navn bruge de færdigheder, formidlingskompetencer og kreative evner, som bibliotekarerne har på en ny og endnu mere udadvendt måde? Vi er i Danmark rigtig gode til at arbejde i søjler! Det gør vi også, når det handler om kultur. På mange måder har det også været i orden, men jeg er overbevist om, at kulturen kunne udvikle sig endnu mere sprudlende, hvis vi fremover går mere på tværs af disse søjler. Samarbejde på tværs vil give helt nye dimensioner og et mere sprudlende kulturliv. Det fortjener vi som genstart oven på corona pandemien. Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 2

Vi betragter det næsten som en naturlov, at et museum har fysiske lokaler, hvor man kan gå rundt og se på det, man nu

gioner. At øge den fælles forståelse for andre befolkningsgrupper end ens eget sociale ophav og baggrund. Dét styrker demokratiet, hvilket også er en forudsætning for et velfungerende, trygt og stærkt velfærdssamfund.

15


N Y K U LT U R P O L I T I K LARS BORNÆS, bibliotekschef, Silkeborg Bibliotekerne

En national kulturpolitik i Danmark? Jo tak, det ville da være en rigtig god ide. Vi er ganske enkelt for lille et sprogområde til at mangle en. Sidst vi på den front så noget samlende, noget visionært, var i den kulturpolitiske redegørelse fra 1997. Herefter har skiftende regeringer og skiftende kulturministre haft held til at drible kulturen ud af enhver væsentlig politisk sammenhæng. Jeg ved ikke hvad det skyldes. Kulturpolitik i velfærdsøkonomisk perspektiv er blevet forladt af politikerne. Til gengæld ser vi oftere et markedsøkonomisk bofællesskab imellem kulturen og forskellige aktører på markedet. Et bofællesskab af nærmest klaustrofobisk karakter. Det er det her med, at hvis nu en arie udløser eksport af 1 ton skinker. Hvor meget giver en hel opera så? Det også ok, men kun med måde, kultur koster, det ved vi sgu da godt. Men jeg tror, at vi fra tid til anden skal lade skinker være skinker – og i stedet for plante en national kulturpolitik lige præcis, der hvor den skal gro. Eller rettere, vi skal først have skabt en ny dansk kulturpolitik og så skal vi placere den lige midt i diskussionen om visionen for og indholdet af fremtidens danske velfærdssamfund. Men før vi når så langt, skal banen for udarbejdelsen af en ny dansk kulturpolitik lige kridtes op. Der er 4 hjørneflag på min bane.

Foto: Charlotte Henard cc by sa

1. Hjørneflag Først og fremmest skal vi revitalisere forestillingen eller mindsettet, hvad meningen med en kulturpolitik er. Det er vigtigt at etablere en politisk forståelse for og engagement i bundlinjer, som ikke i første omgang handler om kroner og ører. Bundlinjer som derimod funderer og forpligter kulturpolitikken i det enkelte menneskes liv, livsduelighed og handlemuligheder.

16

Bundlinjer som baserer sig på politikkens evne til at (gen)skabe den demokratiske dialog, kreativitet, fællesskaber og først og fremmest livskvalitet. Kulturpolitikken skal have fat i det enkelte menneske og det enkelte menneskes mulighed for at udfolde sig sammen med andre. Kulturpolitikken skal facilitere indsigten og udsynet. Da jeg er bosiddende i Vestjylland bør jeg nok indskyde, at ovenstående IKKE kan betale sig på kort sigt – til gengæld har vi i det lange perspektiv ikke råd til at lade være. Nu er fundamentet og mindsettet for en kulturpolitik etableret. 2. Hjørneflag Jeg kunne ønske mig, at ledemotivet i den konkrete politik blev ”det nye velfærdssamfund” og ”public service/folkeoplysning”. Og ikke mindst spændingsfeltet imellem disse to positioner, samt selvfølgelig deres indbyrdes sammenhæng. 3. Hjørneflag Digitalisering eller vores fælles samfundsmæssige digitale transformation. Det digitale er ikke kun et hjælpemiddel. Det et livsvilkår – og dermed på alle måder et væsentligt vilkår for kulturen. 4. Hjørneflag Penge! En ny ambitiøs kulturpolitik kommer nok til at koste. Ikke en jetjager – men alligevel. I denne tid, hvor alle politikker skal blåstemples i finansministeriet, vil mit forslag til et nul-sumsspil være, at vi tager halvdelen af kirkeskatten og opretter en public service pulje. Det er jo lidt den samme branche – livsmestringsbranchen! Ingen tvivl om, at vi trænger til en dansk national kulturpolitik. Ingen tvivl om, at bibliotekerne som landets væsentligste public service-institutioner skal spille en stor rolle i sådan en politik – og ikke mindst i udfoldningen af denne. Det kræver naturligvis en ny bibliotekslov – men det er vel også muligt?


D E B AT: B I B L I O T E K E T – U R B A N A R E N A

VERDEN BLIVER STØRRE Biblioteket som rum for information, inspiration og kultur og som samfundets urbane arena. Hvorfor ikke gøre det sammen? - spørger Lise Bach Hansen. “Libraries are crucial in a culture where information is challenged”. Sådan siger den amerikanske pop-artist Laurie Anderson i en video fra 2017, der ligger på Det Kgl. Biblioteks YouTube-kanal. Videoen blev produceret i forbindelse med hendes optræden i Den Sorte Diamant som del af et stort transatlantisk samarbejde imellem en række nordiske biblioteker samt New York Public Library. Projektet hed Arctic Imagination, og over en periode på to år blev der afholdt samtaler mellem kunstnere, forfattere og tænkere rundt på bibliotekernes scener i New York, Stockholm, Oslo, Nuuk og København. Laurie Anderson fortæller i videoen om sin vision for biblioteker: “Biblioteker over hele USA skal i et fælles netværk bringe inspirerende, samfundsrelevante temaer i spil. Biblioteker findes jo både i bittesmå lokale miljøer og kæmpestore urbane arenaer”. Men hun fortæller også, at en af udfordringerne i Trumps USA var, at ikke alle diskussioner var mulige! Hendes forslag om at fokusere på ytringsfrihed var f.eks. blevet afvist af bibliotekarerne som værende alt for politisk. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark, hvor bibliotekerne med deres mange forfattersamtaler er en lysende platform for den fri debat. Og under Arctic Imagination-projektet var de kunstnere, forfattere, forskere og politikere, der deltog i samtalerne, ikke bange for at reflektere over klimaproblematikken, der er så tæt knyttet til den forsvindende is i Arktis. De visioner og forestillinger, som de danske og internationale optrædende skabte på biblioteksscenerne, endte ud over de mange videostatements som Laurie Andersons, desuden i en stor bog, der samlede idéerne. Men med de digitale muligheder, vi kender til nu, kunne et sådan projekt, have nået endnu flere deltagere. Idéen om, at biblioteker som rum for information og inspiration kan tage fælles temaer op på deres publikumsarenaer ved hjælp af digitale livestreaminger, er der masser af potentiale i, tror jeg! Vi har på litteratur- og talks-scenen på Det Kgl. Bibliotek de seneste år haft mange gode indikatorer på, at vi biblioteker kan møde rigtig mange i debat- og refleksionsrum. Og langt inden vi grundet pandemien blev tvunget til at tænke i digitale publikumsløsninger, gik 35 biblioteker nemlig sammen med os, da vi fik besøg i Dronningesalen af den franske præsident Emmanuel Macron. Han havde sagt ja til at lave én offentlig optræden i Danmark, og han valgte Det Kgl. Biblioteks Dronningesal, netop fordi det er et bibliotek! Den liberale, franske præsident elsker litteratur og biblioteker, og heldigvis var sympatien gensidig. De 35 folkebiblioteker, der sluttede op om arrangementet, arrangerede egne Europa-events, hvor publikum mødte op for at opleve livestreamingen af præsidenten, hvor han diskuterede Europas fremtid med den danske statsminister. Potentialet i at så mange havde lyst til at samles om livestreamingen, gav os naturligvis mere lyst til at udforske fremtidsudsigterne i at skabe store, fælles biblioteksoplevelser. Og man kan hævde, at pandemien og teknologien har skubbet os alle sammen ind i fremtiden med rekordfart. Vi er flyttet ud i en digital galakse. Eller galaksen er flyttet til os.

Dette digitale univers giver også muligheder for, at mange flere kan møde de internationale forfatternavne, som ofte kun når til København. Borgerne kan samles på det lokale bibliotek eller endda hjemme og alligevel være heldige at deltage med spørgsmål sendt digitalt til forfatteren (eller præsidenten) på scenen i Diamanten. Bibliotekerne har med den type events et kolossalt digitalt og demokratisk potentiale, som vi blot er i gang med at udforske med tanke på at give flest mulig adgang til disse offentlige samlingssteder for debat og idéudveksling. Og interessen var ikke til at tage fejl af, da vi i efteråret kun kunne have få publikummer i salen, men 25 folkebiblioteker og ungdomsuddannelser var med på en livestreaming fra Dronningesalen af en samtale med den svenske journalist og forfatter Matilda Gustavsson, eller da vi senere på efteråret havde 40 biblioteker og ungdomsuddannelser rundt omkring i Danmark med på livestreamingen af den franske forfatter Thomas Piketty. Zoomer man og tænker på, at der er 3.000 folkebiblioteker i Norden, kan man apropos det nordiske samarbejde med Arctic Imagination for alvor se potentialet. Tænk hvad man kunne diskutere på tværs af de nordiske grænser med de digitale muligheder i en så stor region, der deler samme sprog. På Det Kgl. Bibliotek fik vi faktisk en henvendelse fra Kulturhuset i Stockholm, om de kunne være med på livestreamingen af Macron. Da de fandt ud af, at han skulle i dialog med Lars Løkke Rasmussen, syntes de dog, det blev for ‘dansk’, men i princippet angik hans europæiske visioner jo i ligeså høj grad svenskerne som danskerne. Til november har vi den norske forfatter Karl Ove Knausgaard på scenen. Rammen for interviewet med ham vil være HC Andersen, fordi han tildeles HC Andersen-prisen. Igen har rigtig mange folkebiblioteker sluttet sig til og laver i forbindelse live streamingen, deres egen pre-events, der fokuserer på en af nordisk litteraturs allerstørste nulevende forfattere. Men principielt burde dette arrangement jo være mindst lige så interessant for digitale seere i Norge. ■ Om Laurie Andersons vision, om de amerikanske bibliotekers netværk lykkes, er uvis. Men hendes budskab om at bibliotekerne kan spille en central rolle i en verden, hvor der bliver sat spørgsmål ved fakta og viden, minder os om, hvor vigtigt det er at værne om bibliotekernes rolle som centrum for upartisk information, kultur og dannelse. Ingen steder er så demokratiske som vore biblioteker. Det eneste adgangskrav er – interesse.

LISE BACH HANSEN Kulturafdelingen, Det Kgl. Bibliotek 17


B I B L I OT E K S I N D R E T N I N G

FRA HØJE GLADSAXE BIBLIOTEK TIL BIBLIOTEK+ Lokalt samarbejde skaber nyt attraktivt kultur- og bibliotekstilbud til Høje Gladsaxes 4.500 borgere. Når BIBLIOTEK+ snart åbner på Høje Gladsaxe Torv, får borgere i Gladsaxe et nyt kulturelt og socialt mødested, som de selv er med til at skabe og forme, og som er med til at styrke trygheden og fællesskabet i området. Høje Gladsaxe Bibliotek flytter sammen med ’Vores HG’, seniorklubber og flere foreninger i det nye Bibliotek+

Bibliotekschef Jakob Lærkes i køkkenet. Han glæder sig til, at borgere og foreninger kan mødes til anderledes kulturoplevelser, madlavning og fællesskab.

18

Fra uro til fælles mødested og nyt bibliotek

Mere end et bibliotek

Lokalbiblioteket i Høje Gladsaxe har gennem de seneste år været udfordret af, at centerkernen i Høje Gladsaxe Centeret blev lukket, og bibliotekstilbuddet dermed blev isoleret på bagsiden af bygningen. Det har i perioder skabt uro og utryghed og ført til, at færre besøgte biblioteket. Gladsaxe Bibliotekerne og Gladsaxe Kommune har derfor arbejdet for at finde en holdbar løsning for lokalbiblioteket. Nye muligheder viste sig, da et lejemål i centerets front blev ledigt, og de ekstra kvadratmeter betyder, at Høje Gladsaxe Bibliotek nu rykker sammen med boligsociale indsatser, foreninger, sundhedstilbud og kulturelle aktiviteter i det nye BIBLIOTEK+

BIBLIOTEK+ skal være mere end et traditionelt filialbibliotek. Huset rummer alt fra aktivitetsrum, som kan bruges adskilt eller slås sammen, krea-rum, et rundt køkken, der både kan drikkes kaffe og undervises i til studieceller, caféområde, læsehule og et børnebibliotek, hvor man kan flyve en tur i Mimbo Jimbos helikopter. - Her er plads til alle, der har lyst til at være en del af, bidrage eller give noget tilbage til huset og fællesskabet. Du er også velkommen til blot at komme i huset, deltage i aktiviteter, låne en bog eller mødes med andre. Det afspejler indretningen af huset,


GLADSAXE

I den nye børneafdeling er der både plads til fordybelse og leg. Bl.a. i Mimbo Jimbos helikopterhus.

Fokus på forsider og inspiration til den næste læseoplevelse i materialeopstillingen.

som er fleksibel og nemt kan tilpasses forskellige formål – hvad enten det er krimiklub, fællesspisning eller en koncert, forklarer filialleder Martin Timmermann.

Fleksibilitet og alsidighed

At lave borgerinddragelse under den verserende corona-epidemi har naturligt udfordret processen, da det har været vanskeligt at samle folk på tværs af alder og baggrund, ligesom planlægningen af processen har krævet mange løbende justeringer. Alligevel er alle, der har ønsket det, blevet inddraget eller hørt under-

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 2

Ifølge bibliotekschef Jakob Lærkes har fleksibilitet og alsidighed været en væsentlig del af husets udtryk – også fordi de cirka 1.000 kvadratmeter skal være for folk fra hele kommunen. - For at sikre at faciliteterne passer og understøtter den fremtidige brug af huset, har vi i løbet af efteråret inddraget borgere, relevante aktører, lokale foreninger og seniorklubber i realiseringen af det nye hus i Høje Gladsaxe.

Skranke – NOAA Architects, som har stået for hele indretningen, har designet et unikt vartegn for huset af tegl og farverige mursten, der kommer til at omkranse husets velkomstområde.

19


B I B L I OT E K S I N D R E T N I N G

Fra april flytter sekretariatet 'Vores HG' sammen med biblioteket og forskellige lokale foreninger i det nye bydelshus på ’forsiden’ af Høje Gladsaxe Centeret. Planen er at etablere et grønt udemiljø med plads til cykel og løbehjulsparkering udenfor.

vejs, og de ønsker, behov, forbehold eller idéer, der er kommet ind, er blevet behandlet og tænkt med ind i bygge- og indretningsprocessen.

dejlig mad og have godt socialt samvær i nye og smukke rammer, fortæller klubbens formand Gunner Laursen.

Sammen kan vi mere - Vi skal rumme bibliotek, Vores HG og foreningerne, og det stiller store krav til, at det skal være så fleksibelt som muligt. Og jeg håber, at huset bliver et sted, hvor alle typer mennesker har lyst til at komme og hænge ud, et sted med liv. Og samtidig et sted der kan skabe et udgangspunkt for positive tilbud, hvor man har lyst til at give noget tilbage, fortæller han.

Forventningsfulde foreninger Foreningerne glæder sig og flere foreninger har allerede tilkendegivet, at de gerne vil rykke deres aktiviteter ind i de nye, indbydende lokaler. Nogle af dem, som ser frem til at bruge de nye faciliteter, er madklubben Mad & Mænd; - Vi har haft mulighed for at se de nye lokaler under byggeprocessen, hvor vi kunne se omridset af det nye hus. Det levede op til vores forventninger og var imponerende. Så nu venter vi bare på genåbningen af samfundet, så vi kan tage de nye lokaler i brug. Vi glæder os i hvert fald voldsomt meget til at få lavet noget

Tilblivelsen af BIBLIOTEK+ ligger i forlængelse af den aftale, som boligorganisationer, politi og kommune indgik i 2018, der bl.a. handler om at skabe et trygt og attraktivt kvarter. Med det nye fælles hus bliver samarbejdet mellem de lokale aktører yderligere styrket: - Sammen kan vi mere, end vi kan hver for sig. BIBLIOTEK+ er næste skridt i det stærke samarbejde, der allerede er i området, fortæller Christine Bille og Helle Jelstrup fra den boligsociale indsats, Vores HG, som også rykker ind i huset. De håber, at det nye samlingssted vil give flere lyst og mod på at indgå i de lokale fællesskaber, og at det yderligere bidrager til at styrke fortællingen om Høje Gladsaxe. JULIE BROCH-MIKKELSEN Specialkonsulent, Gladsaxe Bibliotekerne Fotos: Gladsaxe Bibliotekerne

FAKTA Det tidligere Høje Gladsaxe Bibliotek flytter sammen med den boligsociale indsats, Vores HG, ind i det nye hus med navnet BIBLIOTEK+ NOAA Architects står bag indretningen af lokalerne, som dækker over 933 m2 og rummer bibliotek og bydelshus med kulturelle aktiviteter, mødesteder, faciliteter for foreninger m.m. BIBLIOTEK+ er stadig under opbygning. Det forventes at stå færdig medio april. Vores HG & Høje Gladsaxe Helhedsplan Helhedsplaner er boligsociale projekter, som indeholder forskellige projekter og aktiviteter til gavn for et boligområde. I Høje Gladsaxe er helhedsplanen opstået som et samarbejde mellem de lokale boligorganisationer samt Gladsaxe Kommune. Helhedsplan 2017-2020 løber videre i 2021 og er for alle og er med til at fremme beboernes egne initiativer og et endnu stærkere sammenhold mellem Høje Gladsaxes ca. 4.500 beboere, se voreshg.dk. 20


K U LT U R BY G G E N Y T

Foto: Reiulf Ramstad Arkitekter

Kornets Hus i Hjørring. Et nationalt videns- og inspirationscenter og et anderledes museum med kulturtilbud om korn og madkultur. Tegnet af Reiulf Ramstad mens ildsjælen bag er nordjyske Jørn Ussing Larsen. Her kan man blive klogere og opleve kornet fra spire til brød og få inspiration til sund madkultur. Huset er på 680m2 og har et stort åbent bageri, en spændende interaktiv udstilling mm. Formål: At udbrede kendskabet til kornets betydning for vores civilisation - historisk, samfundsmæssigt og kulturelt. Økonomien bag projektet er på omkring 26 mio. kroner inkl. udvikling af forskellige formidlingsaktiviteter. Bidragydere er Realdania med 12,6 mio. kroner, Nordea Fonden med 6,5 mio., mens Hjørring Kommune og andre fonde står for resten. ”Vi tror meget på Kornets Hus som et autentisk og anderledes oplevelsestilbud også til bl.a. regionens mange turister. Der er desuden et stigende fokus på samspillet mellem kost og sundhed, og jeg er overbevist om, at Kornets Hus kan være med til at understøtte denne udvikling yderligere på en sjov og interessant måde for hele familien," siger Arne Boelt (A), borgmester i Hjørring Kommune, om initiativet. Tjek kornetshus.dk

Foto: Museumsinspektør Lene Høst-Madsen

Perron 1 på Skanderborg Station. Med Kunst og kultur - To Go kan man i fremtiden bruge ventetid på bus og tog i et helt nyt

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 2

museum. Et trinbræt til historien med et anderledes koncept vil Skanderborg Kommune og Skanderborg Museum give folk oplevelser med på rejsen i et tidligere posthus klos op ad stationens perroner. De 2.000m2 indrettes til nyt museum – med egen ventesal og café – til glæde ikke kun for Skanderborg Kommunes egne borgere, men også for de mange, der hver dag skifter tog og har ventetid i byen. Til museet skal tilknyttes arbejdende værksted for arkæologiske udgravninger og lokalarkiv med læsesal. Projektet har modtaget 12 mio. kroner fra Realdania. Om projektet siger borgmester Frands Fischer (V). ”Det er unikt at lave museum på en station, hvor rigtig mange mennesker færdes hver dag. Det findes ikke andre steder i Danmark. Jeg er sikker på, at Skanderborg Museum med Perron 1 bliver et endnu større aktiv for borgerne - ikke bare i Skanderborg Kommune, men også uden for kommunen.” Skanderborg Station er i dag et trafikknudepunkt, og det skønnes, at flere tusinde mennesker dagligt passerer stationen. Det kommende museumsprojekt er en del af helhedsplanen for stationsområdet, hvor der også skal gennemføres en større omlægning af trafikken i samarbejde med DSB og Banedanmark. Tjek museumsskanderborg.dk. //HN

21


B I B L I O T E K E T, L O V E N & FÆ L L E S S K A B E T

HUNDREDÅRIGT PARTNERSKAB MED FREMTIDSPERSPEKTIV Det Kgl. Bibliotek vil nå bredere ud. Gennem 100 år har den nationale overbygning sikret viden til borgerne via de danske folkebiblioteker. Før alene i form af bøger, i dag med en bred palet af fysiske og digitale tilbud. Erik Hofmeister introducerer Det Kgl. Biblioteks services til folkebibliotekerne.

Adgang til viden for alle er sikret gennem biblioteksloven. Men ingen kommunale biblioteker kan have alle de bøger og materialer, borgerne lokalt har behov for. Dét sikres af landets nationale overbygning i form af Det Kgl. Bibliotek og centralbibliotekerne. I løbet af de sidste ca. 25 år har Det Kgl. Biblioteks overbygningsfunktion udviklet sig til både at handle om fysisk materiale og digitalt materiale i bred forstand. Og perspektivet er en stadig udvidelse også til andre samarbejdsformer. Helt overordnet har vi på Det Kg. Bibliotek et mål om at nå bredere ud, - at give flere adgang til mere. Og vi ser folkebibliotekerne som en vigtig samarbejdspartner i dette arbejde. Det Kgl. Bibliotek er i dag en central leverandør af materialer til de danske folke-, forsknings- og firmabiblioteker. Vi udlåner årligt over 500.000 materialer til danske biblioteker og indkøber løbende materialer, som de danske folkebiblioteker efterspørger.

Historisk afsæt, overbygning og partnerskab Statsbiblioteket blev etableret i 1897 og i løbet af 1920’ere voksede funktionen som overbygning for landets folkebiblioteker frem og i 1938 blev rollen som overcentral stadfæstet med et nyt reglement. Efter fusionen mellem Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket til Det Kgl. Bibliotek i 2017 fungerer Det Kgl. Bibliotek som national overbygning for folkebibliotekerne og er således med til at sørge for distribution af viden til de danske folkebiblioteker og videre ud i det danske samfund. Med fusionen er der nye muligheder for at samtænke services til folkebibliotekerne og udvikle nye partnerskaber med folkebibliotekerne. I det følgende beskriver jeg i oversigtsform Det Kgl. Biblioteks nuværende ydelser til folkebibliotekerne, vores mål, perspektiver og udfordringer.

En unik samling – som skal udbredes Foruden Det Kgl. Biblioteks indkøbte materialer består de store samlinger hovedsagelig af pligtafleverede materialer. I 2019 havde Det Kgl. Bibliotek mere end 13 mio. bøger, 350.000 manuskripter, 21 mio. grafiske dokumenter, 410.000 kartografiske enheder, 430.000 musikalier og mere end 16.000 fysiske tidsskrifter. Det Kgl. Bibliotek har imidlertid også en omfattende samling

22

Erik Hofmeister. Foto: Ida Jensen, AU Foto

af materialer, som ikke umiddelbart kan indgå i udlån uden for biblioteket, og hvor digitalisering er en vej frem til åbning af samlingerne. Lad mig nævne nogle af de store samlinger, som kan have bred interesse for mange kulturhistorisk og lokalt interesserede borgere: Billedsamlingen består af mere end 17 mio. billeder, hvoraf ca. 300.000 er digitaliseret. Størstedelen udgør den kulturhistoriske samling med tegninger, grafiske tryk og fotografier af steder, begivenheder og personer. Den store samling af småtryk, der blandt andet består af foreningstidsskrifter, årsberetninger og regnskaber, personaleblade, udstillingskataloger, prislister over varer, foreningers love og vedtægter og meget andet. Avissamlingen indeholder ud over de digitaliserede lands- og regionalaviser også en omfattende samling af lokal- og ugeaviser med stor lokalhistorisk interesse.


D E T K G L . B I B L I OT E K

Det Kgl. Bibliotek, Aarhus

Det Kgl. Bibliotek, København

Det Kgl. Biblioteks samling er enorm, og og her kan man eksempelvis finde en illustration af De siamesiske brødre fra Genova, omtalt i lægen og anatomen Thomas Bartholins (1616-80) sælsomme beretninger, et foto af ”Ørkenræven”, alias feltmarskal Erwin Rommel, i Vejers på den jyske vestkyst d. 4. december 1943 og et håndskrevet brev fra H.C. Ørsted (1777-1851) om bølgebevægelser i vand.

Det Kgl. Bibliotek, Aarhus

Kortsamlingens materialer består af kort, søkort, atlas, glober m.m. og rummer 410.000 kartografiske enheder. Samlingen indeholder blandt andet ca. 300.000 kort og atlas, hvoraf 23.376 kort er digitaliseret.

- Vi har et stort ønske og et mål om at gøre egne fysiske samlinger mere tilgængelige for borgere i hele landet gennem digitalisering. At digitalisere alt er helt urealistisk, og derfor fokuserer vi på at digitalisere samlinger med høj brugerefterspørgsel.

Kompetencecenter for fjernlån Det Kgl. Bibliotek fungerer som leverandør til folkebiblioteker af materiale, som ikke findes i folkebibliotekernes samlinger. Det Kgl. Bibliotek er det sted, man henvender sig til, når andre mu-

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 2

Folkemindesamlingen består af materialer, hvor det ældste er fra 1600-tallet, men hovedparten er fra 1840'erne til i dag. Det drejer sig først og fremmest om håndskrevet materiale, men der indgår også især avisudklip og småtryk (skillingsvisetryk, folkebøger, trykte lejlighedssange, nodetryk m.m.). Folkemindesamlingen bevarer almindelige menneskers livsopfattelser, erindringer, traditioner, sang, musik og dagligdags historier for eftertiden. Som nationalbibliotek råder Det Kgl. Bibliotek naturligvis også over en omfattende samling af håndskrifter. Fra tidlig middelalder indtil den nyeste tid. Håndskrifterne belyser hovedsageligt,

men ikke udelukkende europæisk og især dansk historie, litteratur- og kulturhistorie. Hvad enten der er tale om illuminerede håndskrifter eller breve, manuskripter, dagbøger, skitser eller lignende papirer, gælder det, at hvert enkelt dokument er et uerstatteligt unikum. Endvidere er der igennem mange år opbygget væsentlige samlinger af fag- og skønlitteratur på udenlandske sprog. Dét at stille faglig og videnskabelig litteratur til rådighed for alle har kendetegnet overcentral-opgaven.

23


B I B L I O T E K E T, L O V E N & FÆ L L E S S K A B E T

ligheder er udtømt. Desuden forsøger vi derudover at fremskaffe det, vi ikke har i egen samling. Det Kgl. Bibliotek er kompetencecenter for fjernlån. Vi er specialister i at finde de hurtigste og bedste leverandører af materialer, så vi kan skaffe fysiske materialer, bøger, artikler, aviser, cd’er og dvd’er fra andre biblioteker verden rundt. Vi afsøger biblioteksdatabaser og andre kilder i hele verden for at finde og skaffe materialer, som vi ikke selv har. Vi modtager årligt modtager ca. 50.000 bestillinger fra biblioteker. Vi deler løbende vores specialviden og erfaring med biblioteker og biblioteksmedarbejdere i hele Danmark blandt andet via et oprettet netværk for lånesamarbejde og via artikler i Det Kgl. Biblioteks nyhedsbrev – For Biblioteker.

Medier og aviser Mediestream er Det Kgl. Biblioteks indgang til digitale samlinger af dansk kulturarv i form af aviser, radio, tv og reklamefilm. Den fulde adgang til indholdet i Mediestream kan tilgås ved fysisk tilstedeværelse på Det Kgl. Biblioteks lokationer samt på Det Danske Filminstitut. Men folkebiblioteker har mulighed for at tilbyde deres brugere adgang til aviser fra perioden 1921 - 2001 ved at tegne abonnement på Mediestream Folkebibliotek. Det drejer sig om 6,5 mio. avissider fordelt på 67 titler oveni de fem millioner sider fra før 1920, som i forvejen ligger frit tilgængelige for brugere af Mediestream. (Se artikel om Mediestream i Danmarks Biblioteker 2020 nr. 2, side 27: kortlink.dk/2ax82).

Digitale muligheder og livestreaming Depotfunktionen Samarbejdet går begge vej. Folkebibliotekerne bidrager også til Det Kgl. Biblioteks samlinger, da de sender eksemplarer af folkebibliotekernes kasserede bøger m.v. Disse materialer supplerer den nationale samling med udlånseksemplarer til udveksling i det nationale lånesamarbejde. Funktionen er IT-understøttet. Det Kgl. Bibliotek modtager årligt ca. 10.000 materialer via Depotfunktionen, så den er vigtig i forhold til at sikre at materialerne fortsat er tilgængelig for alle borgere i Danmark.

Sammen med folkebibliotekerne arbejder vi på at formidle relevante services på folkebibliotekernes platforme, så de er mere synlige både for slutbrugerne og for de biblioteksansatte. Der digitaliseres løbende materialer fra Det Kgl. Biblioteks fysiske samling, og der er i den forbindelse fokus på kuratering og formidling af materialerne – tilgængeliggørelse er ikke nok. Det Kgl. Bibliotek har desuden deltaget aktivt i formidling af licenser via centralbibliotekernes Ambassadørnetværk, og vil i forbindelse med centralbibliotekernes nye rammeaftale fortsætte samarbejdet om at formidle services.

Styrket Digital Artikelservice I skrivende stund står Det Kgl. Bibliotek over for at kunne genåbne den populære service Digital Artikelservice, som har været lukket ned efter bibliotekssystemskiftet. Når en bruger søger og bestiller artikler i Bibliotek.dk, tilbyder Digital Artikelservice en nem og hurtig levering af digitaliserede artikler direkte i brugerens mailboks. Det er det enkelte folkebibliotek, som kan tilbyde denne service til borgerne i kommunen via et abonnement på Digital Artikelservice. Vi har i nedlukningsperioden under coronakrisen indgået en ny og bedre aftale med Copydan og lancerer Digital Artikelservice med en ny prismodel.

Materialer til sproglige minoriteter Det Kgl. Bibliotek er i biblioteksloven forpligtet til at fremskaffe materialer med henblik på flygtninges og indvandreres behov. Det gør vi ved at indkøbe materialer på flere forskellige sprog og udlåne depoter. Indkøbet af materialer er bestemt af, hvor vanskelig et sprog er at indkøbe og katalogisere, efterspørgsel samt den demografiske udvikling i målgruppen, og det justerer vi en gang om året. Foruden depoterne er det muligt at låne alle fysiske materialer indkøbt af Det Kgl. Bibliotek til den flersproglige samling via netpunkt/bibliotek.dk.

24

Det Kgl. Bibliotek har i tidens løb digitaliseret bøger i forskellige projekter. Nogle af disse ligger registreret i bibliotekets bibliografiske database og eksporteres til DanBib og er dermed tilgængelige som en del af bibliotek.dk. For nærværende er der tale om tre typer: DOD - Digitalisering-on-demand, digitaliserede noder samt statslige netpublikationer. Det Kgl. Bibliotek deltager tillige i redaktionen for eKurser.nu, der er folkebibliotekernes formidlingsplatform for korte videokurser til borgerne. Redaktionen udvælger forskellige aktuelle og relevante temaer, og i 1. kvartal 2021 er temaet kulturarv med hovedfokus på den digitale kulturarv fra Det Kgl. Bibliotek. Webinarer og tutorials er i de senere år også blevet en fast del af værktøjskassen til formidling af vores samlinger og services til ansatte på folkebibliotekerne, og det suppleres med mere traditionelle formidlingsformer som nyhedsbreve og temadage. - Siden 2018 har vi med stor succes tilbudt livestreaming til folkebibliotekerne fra International forfatterscene fra Dronningesalen på Diamanten. Tilbuddet giver folkebiblioteker i hele landet muligt for at tilbyde borgerne deltagelse i live events med store internationale navne. Vi har bl.a. tilbudt livestreaming med Macron og Thomas Piketty.


D E T K G L . B I B L I OT E K

Fremtidig udvikling Det Kgl. Bibliotek arbejder til stadighed på at gøre de digitale samlinger tilgængelige for brugere i hele landet og på at sikre, at adgangen er nem og tidssvarende. Vi ønsker at bringe den digitale kulturarv i spil som et redskab og en ressource for endnu flere brugere og at sikre tilgængelighed og åbenhed, hvor det er muligt. Det skal være enkelt for brugerne at finde og benytte Det Kgl. Biblioteks digitale samlinger. Vi vil finde adgangsformer, hvor materialet kan være tilgængeligt online – på Det Kgl. Biblioteks egne lokationer og/eller på folkebibliotekerne.

Barrierer og brugerundersøgelser Som bekendt er der mange begrænsninger for en fri og uhindret adgang til digitale samlinger, og adgang gives i videst muligt omfang inden for de gældende juridiske rammer, som udgøres af lovgivning; individuelle aftaler indgået mellem biblioteket og enkelte rettighedshavere; licensaftaler med kommercielle udbydere og kollektive aftaler med rettighedsorganisationer (aftaler med licensvirkning). Det Kgl. Bibliotek har i dag mulighed for at give adgang til alt pligtafleveret materiale ved besøg på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus og København med kun én samtidig adgang til et dokument. Det giver en geografisk forskelsbehandling. Derfor har Det Kgl. Bibliotek peget på at udligne denne geografiske forskelsbehandling ved at udvide denne adgang til at kunne ske på landets folkebiblioteker. Det er sket i forbindelse med forberedelse af ændring af ophavsretsloven med henblik på at kunne give adgang til pligtafleverede digitale materialer for én bruger ad gangen også på landets folkebiblioteker. Det Kgl. Biblioteks primære fokus på adgangsområdet er at tilgængeliggøre de digitale samlinger på bibliotekets egne platforme. Men afhængigt af aktuelle ressourcer og eksterne samarbejder ønsker vi også at eksponere de digitale samlinger på folkebibliotekernes platforme. Det Kgl. Bibliotek medvirker til at etablere adgang til de digitale samlinger via databrønden og dermed brugbar i folkebibliotekernes lokale system. Det Kgl. Bibliotek gennemførte i andet halvår 2018 en brugerundersøgelse blandt folkebiblioteker for at måle kendskabsgrad til servicetilbud og interesse/relevans. Undersøgelsen har overordnet vist, at der generelt er stort kendskab til og interesse for Det Kgl. Biblioteks samlinger, services og arrangementer. Undersøgelserne viste, at der er et stort og positivt potentiale for at udbrede Det Kgl. Biblioteks tilbud med henblik på at øge brug og kendskab.

Det Kgl. Bibliotek arbejder videre med resultaterne af brugerundersøgelserne og vil bruge dette i det fortsatte arbejde med at udvikle forskellige samarbejdsformer mellem Det Kgl. Bibliotek og folkebibliotekerne.

Nye perspektiver Når det gælder overbygningen, har Det Kgl. Bibliotek gennem de senere år styrket samarbejdet med landets seks centralbiblioteker om materialeforsyningen, og det er blevet intensiveret på baggrund af centralbibliotekernes nye rammeaftale. Det sker bl.a. via afdækning af muligheder for fælles materialeindkøb og et projekt om at udvikle et digitalt produktkatalog på centralbibliotek.dk for den nationale materialeoverbygning, hvor samtlige produkter og services fra centralbibliotekerne og Det Kgl. Bibliotek vil blive præsenteret i et brugervenligt design. Det Kgl. Bibliotek ser et potentiale i at styrke folkebibliotekernes lokale rolle og lokalområdets identitet gennem tilgængeliggørelse og synliggørelse af relevant kulturarv på lokalt plan. Ud over kulturarv ser Det Kgl. Bibliotek endvidere et potentielt udviklingsområde i bibliotekerne som lærings- og dannelsesmiljø. Det kan både være som fysisk lærings- og dannelsesrum, og i relation til tilgængeliggørelse af materialer. Det Kgl. Bibliotek har efter nedlæggelsen af DEFF siden 2019 forhandlet, administreret og formidlet licenser til ungdomsuddannelsesinstitutioner, som også mange folkebiblioteker betragter som et naturligt betjeningsområde. På dette område er der et samarbejdspotentiale, som endnu ikke er udforsket. Med hensyn til materialeanskaffelse på det digitale område står vi måske over for et kommende paradigmeskifte fra ‘just in case’ til ‘just in time’ for digitalt materiale, således som det for længst har fundet sted i forhold til fysisk materiale. Særligt i forhold til digitalt fødte indhold, der er indlejret i databaser, vil kun en bevægelse imod mere fleksible, forbrugsbaserede forretningsmodeller kunne sikre reel fri og lige adgang. ■ Det Kgl. Bibliotek ønsker fremadrettet at fortsætte dialogen og samarbejdet i sektoren, så vi sammen kan nå bredere ud til flere med et relevant og tidssvarende tilbud.

ERIK HOFMEISTER Vicedirektør, Det Kgl. Bibliotek Fotos: Det Kgl. Bibliotek

Biblioteket, loven & fællesskabet

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 2

Lov om biblioteksvirksomhed, i daglig tale: biblioteksloven, fyldte 100 år i marts 2020. Begivenheden er her i bladet markeret af en række artikler: Leif Andresen om ”Digitalisering af lånesamarbejdet” og fælles nationale onlinetjenester via Danbib og bibliotek.dk i DB 01/220. Rolf Hapel så i ”Vejen til 2000-loven” på baggrunden for loven med afsæt i UBIS (Udvalget for Bibliotekerne i Informationssamfundet, KUM 1997) i DB 02/2020, mens Jens Thorhauge skrev selve ”Fortællingen om tilblivelse og implementering” og et vigtigt minut i bibliotekshistorien i DB 03/2020. I DB 04/20 fulgte en artikel om centralbibliotekerne ”Nye CB-aftaler med fælles vision og temaspor” af Kamma Kirk Sørensen. Serien slutter i dette nummer med to indslag. Udover af artiklen om Det Kgl. Bibliotek også et interview med Michael Wright, direktør for NOTA (tidl. Blindebiblioteket) - læs med på de følgende sider.

25


B I B L I O T E K E T, L O V E N & FÆ L L E S S K A B E T

Michael Wright. Foto: Nota/Thomas Cato

FREMTIDENS NOTA Vil Kunstig Intelligens, Machine Learning, robotter og syntetisk tale bane vejen for en bedre og mere individualiseret service til det nationale biblioteks 200.000 brugere i fremtiden? Michael Wright, direktør for Nota siden 2008, er ikke i tvivl. Innovation og ny teknologi vil kunne give landets mange syns- og læsehandicappede brugere af Nota et langt bredere og mere attraktivt udvalg af bøger. Aktuelt er Nota i gang med at se på sine brugere –på ‘hvad vi har at tilbyde og på lånemønstrene’. Det sker som del af arbejdet med en ny rammeaftale for virksomheden for 2022-2025. På mindre end 10 år er brugertallet gået markant op og er firedoblet. Fra et mål på omkring 50.000 brugere i 2013 til 215.000 i december 2021. Netop i dag har man 195.500. Meget imponerende og det hænger sammen med, at ’du er i stand til at imødekomme nogle reelle behov med noget, der virker for de pågældende brugere’, fastslår Michael Wright, som tilbage i 2012 fik at vide, at en plan om 50.000 brugere og en tilvækst på årlige 6.000 var et meget ambitiøst mål at sætte sig.

Udviklingen frem mod 2025 - Vi arbejder lige nu på en ny omverdensanalyse og kigger både

på os selv, på vores produkter og på vores brugere – og på omverdenen i øvrigt. Vi prøver at se på, hvad der mon sker over de næste fem år. Så godt som man nu kan, lyder det med et lille smil fra Michael Wright. Vi tager chancen og kigger med i krystalkuglen. Forberedelserne til den næste fireårig rammeaftale for 2022 til 2025 skal være klar inden udgangen af i år. Teknologi og teknologisk innovation er nøglen til fremtiden.

Sker der noget med formaterne? - Er der noget, der er svært at spå om, er det den teknologiske, mediemæssige udvikling. Men Kunstig Intelligens og Machine Learning vil formentlig få ret stor indflydelse på, hvordan vi griber tingene an i fremtiden. Det kan komme til at betyde to ting. Den ene, at du måske i højere grad kan customarisere produkterne til meget mere specificerede brugerupper, end vi kan i dag. Måske endda individualisere dem i højere grad. Den anden er, at

NOTA & OVERBYGNINGSFUNKTION Nota ifølge §15 i Lov om biblioteksvirksomhed (2000): ”Danmarks Blindebibliotek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale til bibliotekerne med særligt henblik på informationsformidling til blinde, svagtseende, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst. Danmarks Blindebibliotek formidler lån fra ind- og udland i tilknytning til folkebibliotekernes betjening af den omtalte gruppe af brugere. Stk. 2 Danmarks Blindebibliotek kan rådgive biblioteksvæsenet om forhold af betydning for betjeningen af gruppen af brugere, der er nævnt i stk. 1.” Reelt fungerer stk. 1 ikke længere i praksis, da udlån sker direkte til slutbrugeren. Men Nota samarbejder forsat med folkebibliotekerne om vejledning til ordblinde og læsesvage voksne og f.eks. som led i projektet Gør det lettere – en national indsats for læsesvage borgere. Aktuelt desuden via Læstlyst-projektet Vilde historier – fælles sagn og myter med Lolland og Roskilde Bibliotekerne.

26


INTERVIEW du kan gøre tingene meget mere automatisk, at du forbedrer dine produkter gennem automatisk Machine Learning. Det er ikke noget, vi arbejder meget med endnu, men på det her område – bøger, er jeg overbevist om, at det kommer til at spille en rolle, og vi vil tilpasse formatet, så det er anvendeligt for vores brugere.

hed for os, og vi prøver os frem her i løbet af 2021 og ser, hvordan det fungerer. Vi skal så huske på, at en syntetisk tale ikke er en konstant – netop her vil også Kunstig Intelligens og Machine Learning kommer ind over og vil kunne forbedre produktet.

Nota har før haft fokus på syntetisk tale? Hvem er jeres brugere? - De er meget forskellige, og vi har knap 200.000 fra 5 til 110 år. Vi har over 100, der er over 100 år gamle, og det tal vil stige. Hos os holder forestillingen om one-size-fits-all overhovedet ikke. Ikke alene på grund af brugernes aldersspredning, men selvfølgelig også på grund af typerne af læsevanskeligheder, der er meget forskellige. Derfor skal vi differentiere, det er jo også sådan i dag men sker nærmest lidt håndholdt. Fremover vil vi kunne gøre meget nemmere og hurtigere. Tingene kan blive mere automatiserede, og vi kan i langt højere grad forfine vores produkter til nogle bestemte grupper og måske helt ned på individ-niveau. Synshandicappede er en mere eller mindre konstant mindre brugergruppe, mens ordblindegruppen er stærkt voksende. I dag er det sådan, at synshandicap udpræget er noget, der kommer med alderen. Vi ser gudskelov få blinde nyfødte, og man er desuden blevet meget bedre til at behandle.

- Ja for år tilbage, og der lærte vi, at det både kan være dyrt, og kan give gråd og tænders gnissel. Men netop fordi vi tidligere arbejdede med det, er vi så heldige, at vi i dag har en stor lydordsbank – udtryk som ingen andre har. Den har vi foreløbig snakket lidt med Google om, fordi vi har tænkt os at bruge Googles syntetiske tale, og om ikke vi kunne lege lidt sammen. Så kunne vi forbedre den danske syntetiske tale ud over det, som de store aktører vil kunne præsentere. Vi vil ikke kun stille det til rådighed for Google, men åbent for dem der er interesseret i at lave syntetisk tale til det danske marked. Så det kan godt have nogle meget positive perspektiver for denne udvikling i et lille land som Danmark, fordi markedet her er for lille og sproget mærkeligt.

Nota har et særligt fokus på undervisningsområdet? - Vi laver rigtigt meget på undervisningsområdet lige fra forskolen til universitetsniveauet. Det gør vi efter aftale med Børne- og Undervisningsministeriet og med Uddannelses- og Forskningsministeriet. Er man under uddannelse i hele det forløb og mangler en lærebog, kan man henvende sig her og bestille en lærebog. Det vil sige, man kan få den indlæst og tilpasset til noget, der er brugbart for den pågældende. Det kan den enkelte studerende eller elev - eller en underviser eller en anden - selv gøre. Det foregår håndholdt, og her tror jeg, at teknologien og automatisering vil kunne gøre meget. Og det vil så også kunne betyde, at vi kan betjene mange flere brugere. Tjek alle Nota services på Nota.dk. HELLEN NIEGAARD

Bliver jeres indlæsere i fremtiden erstattet af robotter?

>>>

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 1

- Noget andet er, at ikke engang alle skønlitterære bøger kommer som lydbøger. Men det er meget, meget hurtigt at lægge syntetisk tale på en e-tekst, og det vil vi faktisk kunne gøre on-demand. Dermed vil tekster, som i dag ikke findes med lyd, kunne få lyd – og vi vil kunne tilbyde et meget større udvalg af titler. Det er en vigtig ting for Nota, for er udvalget kedeligt, gider ingen bruge os. Derfor skal vi også kunne tilbyde noget, der er attraktivt for alle vore forskellige brugergrupper. Det er en stor mulig-

NOTA I TAL Medlemmer i alt, ca. 195.500. Nota Bibliotek tilbyder over 40.000 lyd- og punktog e-bøger: Skønlitteratur, faglitteratur og bøger til brug for studie eller arbejde. Besøg på Nota.dk: Pr. døgn omkring 4.000-5.000. Besøg februar 2021: 243.095 og i hele 2020: 3.421.563. Bøger og udlån – streaming, download eller via udsendelse: Februar 2021: 207.685. I 2020: 2.626.308. Kilde Nota.dk

Foto: COLOURBOX

- Et andet godt spørgsmål, men jeg tror ikke, det vil ske i løbet af de næste fem år. Eller måske bliver der tale om et både og. Vi leger lidt med at prøve at lægge syntetisk tale på skønlitterære lydbøger i stedet for menneskelig indlæsning. Vi vil køre det som et forsøg i nær fremtid. Den syntetiske tale i dag er så god, at man kan holde ud at høre på den. Så må det briste eller bære, og brugerne vurdere om det giver mening og til hvilke typer af bøger, det gør det. Nogen har f.eks. peget på fagbøger, fordi de stort set aldrig bliver indlæste. Det kunne de så måske blive nu. Mens andre modsat har fremhævet, at det ikke går, fordi der er mange fagudtryk, og det er utrolig vigtigt, at de bliver udtalt helt rigtigt, så misforståelser ikke opstår. Når det gælder skønlitterære bøger, er der omvendt mange, der har spurgt, om syntetisk tale virkelig kan måle sig med human tale og f.eks. en skuespillers indlæsning af en roman? Det kan den jo nok ikke.

27


O V E R BY G N I N G

UNDER OPBYGNING OG DEBAT: Godt afsæt for den videre dialog ... Her er holdsvis den lokale service starter .. og vi Livlig debat om materialeoverbygningen

E

Foto: COLOURBOX

n national temadiskussion blev 2. marts startskuddet til en ny serie temamøder arrangeret af centralbibliotekerne for at sikre afstemning af både fokus og forventninger mellem på den ene side landets centralbiblioteker og Det Kgl. Bibliotek som nationalbibliotek og på den ene side landets folkebiblioteker.

LÆS med Nota Er man læse- eller synshandicappet, og har man svært ved at læse en almindelig bog eller tekst, er Nota måske løsningen. Statens bibliotek for mennesker med syns- eller læsehandicap, tidligere kaldet Danmarks Blindebibliotek, har til opgave at sikre lige adgang til viden, samfundsdeltagelse, uddannelse og oplevelser for mennesker lige fra den 10-årige ordblinde dreng til den 85-årige senblinde kvinde – også mennesker under uddannelse og i beskæftigelse. For at kunne bruge Nota, skal man meldes ind – som f.eks. privatperson, elev eller underviser – og man skal kunne dokumentere sit synshandicap mv. Det sker via Nota.dk. Hvad skal Nota? Kort fortalt gør Nota trykte tekster tilgængelige i digitale formater som lydbøger, e-bøger og punktbøger. Ikke alle findes som købeklare produkter, derfor indlæser og producerer Nota også selv traditionelle, trykte bøger til de relevante formater og de forskellige platforme. Man kan bruge Nota via pc’en eller via mobilen og Nota Bibliotek-app. Disse ting gør Nota på vegne af staten som en institution under Kulturministeriet. At drive en institution som Nota koster i 2021 knap 86 mio. kroner. Bevillingen fra Kulturministeriet er på ca. 39 mio. kroner, mens 30 mio. kroner kommer fra Børne- og Undervisningsministeriet samt andre driftsindtægter/tilskud. Nota arbejder under fireårige rammeaftaler. Hvordan fungerer Nota? Nota samarbejder med andre myndigheder, skoler og andre uddannelsesinstitutioner samt folkebiblioteker og forlag for at tilstræbe, at flest mulige bøger og mest muligt undervisningsmateriale bliver tilgængeligt for relevante grupper i samfundet. Nota har 80 ansatte og består af seks afdelinger: Kontaktcenter, Bibliotek, Skole- & Studieservice, IT, Digital Produktion og Lydproduktion samt Økonomi & Kommunikation. I hovedkvarteret i Nakskov sidder størstedelen af Notas medarbejdere i historiske omgivelser på byens gamle rådhus. På Østerbro i København sidder Notas IT-afdeling og lydproduktion. Nota udvikles i samarbejde med et rådgivende udvalg med repræsentanter som f.eks. Dansk Blindesamfund, Døvblinde og Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark og her sidder desuden en repræsentant for de danske folkebiblioteker.

28

Går centralbibliotekerne den ene vej og nationalbiblioteket den anden, lød optakten i foråret 2020 til en intens debat gennem en række numre her i bladet om bibliotekernes digitale overbygning. Spørgsmålet blev rejst af Lars Bornæs og Ditte Schjødt, Silkeborg Bibliotekerne, der efterlyste en overbygning, der reelt sikrer fri og lige adgang til digitalt indhold af kvalitet – de spurgte også: Hvorfor overlader vi ungdomsuddannelserne til Google? Hurtigt herefter kom Andrew Cranfield og Peter Lindgaard, biblioteksledere i henholdsvis Tønder og Varde Kommuner, på banen med indslaget Digital Overbygning – Blålys eller nyt strategisk rum? Og spørgsmålene blev vendt af flere andre og i øvrigt drøftet ivrigt året igennem i forskellige faglige fora, bl.a. afledt af statens nye rammeaftaler med landets centralbiblioteker, der trådte i kraft 1. januar i år, men også af det stigende behov for en stærk digital overbygning. - Debatten i dag har været enormt inspirerende og præget af stor energi. Vi er på rette spor, lød det afslutningsvis fra Pernille Schaltz, pva. Centralbibliotekerne, der så frem til samarbejdet mellem overbygningens parter i 2021 og fremover. Foreløbig inviterer CB’erne til fire såkaldte tematiske samtalesaloner hen over sommeren, og det hele afsluttes med en endelig Strategipræsentation i september i år. På mødet fik landets samlede digitale overbygning ordet. Her var indlæg fra både Slots- og Kulturstyrelsen, som finansierer centralbiblioteksvirksomheden, Det Kgl. Bibliotek og endelig Det Digitale Folkebibliotek (DDF), den ny forening af kommunernes biblioteker, som er en fusion af tidligere statslige DDB og eReolen.dk, bibliotekernes fælles online tjenester. Og siden fulgte drøftelser i mindre gruppefora. - Borgernes læsevaner har ændret sig under corona. Hvordan skal den moderne overbygning se ud? Digital læsning fylder mere og digitale materialer fylder mere i bibliotekernes udgifter – en udvikling, vi må forvente fortsætter. Udfordringen er: Hvordan får man råd til at finansiere den stigende efterspørgsel efter digitale materialer samtidig med, at fysiske materialer fortsat er meget efterspurgte? Vi skal sikre et øget fokus på et sammenhængende Biblioteksdanmark. På øget koordinering og samarbejde i sektoren på tværs af kommuner og centrale aktører, lød det fra Annette Bach, enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen. Hvis ene nye udvalg, Biblio-


D I G I TA L I S E R I N G

Stærk digital overbygning efterspørges brændstof til videre udvikling. Vi skal blive mere skarpe på, hvor overbygning henskal have et opgør med søjletænkningen mellem overbygningens aktører. fyldte starten på en serie nye temamøder om landets digitale overbygning. tekernes Koordinationsforum, med repræsentation af forsknings-og uddannelsesbibliotekerne (DFFU), folke- og centralbibliotekerne, PLC, Det Kgl. Bibliotek, Nota, KL og Danmarks Biblioteksforening netop skal arbejde med mere dialog på tværs af sektoren. Overbygning eller sidebygning? Hvad er og hvad kan en digital materialeoverbygning være? Bibliotekerne skal pege ind på, hvad behovene er. Målet med materialeoverbygningen de næste år er en række optimeringer af indkøbsstrukturer, at arbejde mere struktureret med udvikling og nye samarbejder – især på det digitale område og gennem en nationalt koordineret indsats at styrke formidlingen, mindede Dorthe Thuesen, chefindkøber Det Digitale Folkebibliotek, om og gennemgik bl.a. situationen og brugen omkring af de tre overbygningslicenser eReolen Global, PressReader og RB Digital. Husk vi skal være læringsdynamo – og ikke alene kulturdynamo. Vi skal huske at diskutere strategisk retning og drøfte, hvilken retning folkebibliotekerne skal tage i fremtiden bl.a. i relation til ungdomsuddannelserne. Hvem skal betale, hvem skal have adgang? Hvor er der overlapning, og hvordan skal CB-pengene bruges? Hvad med musikken? Mangler der viden om at formidle licenserne i uddannelsesinstitutionerne... Vinkler og indspark fra mødets virtuelle sal var der mange af dagen igennem. Øget anvendelse af digitale informationsressourcer i ungdomsuddannelserne er et af Det Kgl. Biblioteks strategiske initiativer, og licenser til ungdomsuddannelserne et samarbejdspotentiale, fortalte Erik Hofmeister, vicedirektør for Det Kgl. Bibliotek, bl.a. men fastslog også, at Det Kgl. Bibliotek ikke kommer til at betale for licenserne til ungdomsuddannelserne. Hofmeister informerede om Det Kgl. Biblioteks rolle som overcentral og KB’s rammemål. Når det gælder Kulturarv, at målet at nå bredere ud. KB vil gøre det lettere at finde de digitale kulturarvsmaterialer og gøre sine egne fysiske samlinger mere tilgængelige for

borgere i hele landet med f.eks. livestreaming samt øge borgernes brug af bibliotekets landsdækkende tilbud. Når det gælder digital materialeoverbygning kan der være forskellige vilkår. En lang række af eksisterende services stilles til rådighed uden betaling. Andet kan være betalingsbelagt, men pris på Digital Artikelservice reduceres. Adgang vil gå fra et ”just in case” fokus til et ”just in time”. Dannelse og læring skal tænkes på nye måder. Udviklingen karakteriseres af globalisering og individualisering. Kampen om borgernes opmærksomhed er stor, vi er står i et paradigmeskift med meget skarp konkurrence. Vores samlinger udgør en meget lille del af borgernes informationsunivers, påpegede Jakob Heide Petersen, formand for Danskernes Digitale Folkebibliotek. DDF’s grundlæggende udfordring er at skabe et slagkraftigt og ambitiøst digitalt bibliotek, som 98 kommuner er enige om trods forskelle i behov, ambitioner og betalingsevne/-villighed lokalt. Kan den digitale materialeoverbygning være løftestang for fællesskabet, spurgte han, og understregede, at borgerne skal opleve et sammenhængende univers. Han så meget gerne konkret samarbejde mellem CB’erne og Det Digitale Folkebibliotek i forhold til overbygningens udvikling. ■ Søjletænkningen skal udfordres, og vi skal tænke på tværs af sektorer og institutioner, det gælder både fysiske og digitale biblioteksservices. En styrket og tydelig overbygning er en kerneopgave for landets seks centralbiblioteker og Det Kgl. Bibliotek. Og det skal ske i god balance med DDF – og alle bibliotekerne. I sidste ende til fordel for landets borgere og biblioteksbrugere af alle slags var nogle af dagens konklusioner ved Thomas Angermann. Glæd dig til artiklen i næste nummer af Danmarks Biblioteker om det intensiverede samarbejde mellem Det Kgl. Bibliotek og centralbibliotekerne. HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 3

29


CORONA FORMIDLING

RANDERS BIBLIOTEK RYKKER LITTERATURFORMIDLINGEN UDEN

Foto: PixaBay

Den klassiske formidling på Randers Bibliotek bliver i løbet af 2021 til gåture og GPS-løb med litteraturen som følgesvend.

Anden nedlukning hos Randers Bibliotek har været en travl periode. For mens der kun er begrænsede åbningstider på hovedbiblioteket, har bibliotekets ansatte knoklet for stadig at kunne betjene borgerne og lave arrangementer. Formidlingen og servicen er både rykket udendørs og online – og meget er kommet for at blive. Blandt andet har Randers Bibliotek rykket litteraturformidling og skoletilbud ud under åben himmel. Der har været så stor interesse for bibliotekets initiativer, at der skulle oprettes ekstra hold og skabes flere tilbud. - Vi er imponerede over, hvor hurtigt og hvor gode medarbejderne har været til at tænke nyt, siger Mette Haarup, bibliotekschef på Randers Bibliotek.

Gå med på litteraturen Som så mange andre led bibliotekets ansatte af en vis skærmtræthed. Derfor fik de idéen til at rykke litteraturen udenfor. - Det er ikke alle ting, vi har i en analog udgave, som fungerer digitalt. Der har vi tænkt nogle gode tanker om, hvor og hvad der egner sig bedst, siger Lene Graugaard-Jensen, der er chef for litteratur og læring. I april ser en ny og utraditionel læsekreds dagens lys. Den hedder Tænkepauser og Traveture, og her mødes deltagerne seks gange i løbet af foråret. Deltagerne skal hver gang læse en af de populære Tænkepause-bøger fra Aarhus Universitet, og så skal de mødes og drøfte bogens tema på en vandretur i Randers.

Naturtræning & litteratur Randers Bibliotek har også i samarbejde med DGI skabt et andet udendørsprojekt. I foråret kan alle mellem 60 og 75 år komme til at opleve træning i naturen. Ud over at deltagerne får glæden ved leg, øvelser og fællesskab i naturen, vil der også indgå både skøn- og faglitteratur alle otte gange, holdet mødes. 30

- Vi er to formidlere, som lige er blevet uddannede instruktører i naturtræning. Det bliver meget spændende at blande det med litterære oplevelser, siger Inger Nygaard Kaad, der er koordinator for Kultur og Formidling.

Vandring med forfatter Et af højdepunkterne i Randers Biblioteks program for 2021 er forfattervandring i august. I år er det de romanaktuelle forfattere Helle Helle, Thomas Korsgaard og Nikoline Werdelin, som deltagerne kan høre på en og samme aften. - Sidste år afholdt vi en forfattervandring med tre kendte forfattere på en smuk tur rundt i Randers. Selvom det først er i august, så glæder vi os allerede meget til at gentage succesen i år, fortæller Inger Nygaard Kaad. Da holdet Kultur og Formidling tilbage i januar begyndte at planlægge udendørsarrangementer i foråret, var det en satsning. - Vi meldte klart ud til deltagerne, at hvis der fortsat var restriktioner ved holdstart, så flyttede vi datoerne længere frem på året, fortæller Inger Nygaard-Kaad. I skrivende stund er forsamlingsforbuddet på 50 personer udendørs for blandt andet kulturinstitutioner. Det giver arrangørerne lidt mere ro i maven. - Nu glæder vi os helt vildt til at komme i gang med vores udendørsarrangementer, fortæller Inger Nygaard Kaad.

GPS-løb til skoler og frie børn – og voksne Skoleelever og deres lærere trænger også til at komme væk fra skærmen efter flere måneder med undervisning hjemme. Det har holdet Skole og Uddannelse på Randers Bibliotek mærket, efter de har lavet Book Walk for 5.-8. klasse. Løbet er et GPS-løb, som er sat op i appen Mapop – læring i bevægelse. Der er en rute i Randers midtby, men der er også åbent for, at løbet kan skræddersyes til andre klassetrin og lokalområder.


RANDERS

Randers Bibliotek byder også på litteraturoplevelser for de mindre udenfor. Her lytter en flok søde børn fra Børnehuset Riismøllen på besøg ved vores filial i Randers Øst - Dronningborg til min kollega Betina, der læser en hylemorsom bog om Sallys far. Foto: Randers Bibliotek.

FOR

- Vi er næsten lagt ned af bookinger, og nu har vi fået meget travlt med at oprette ruter rundt om i Randers kommune. Men det er rigtig godt at mærke, at vi har lavet noget, der er behov for på skolerne, fortæller Signe Brinkmann, der er koordinator for Skole og Uddannelse. Alle børnefamilier i Randers og omegn har også kunne deltage i et Mapop-løb. I vinterferien skulle børn og deres voksne bekæmpe en bogorm ved at gå rundt til forskellige poster. Løbet kunne gennemføres i 10 forskellige steder i kommunen. Børn og Unge har også sørget for at have et løb klar til påskeferien, hvilket har trukket hundredvis af tilmeldinger på Facebook allerede inden påskeferien er gået i gang.

Biblioteket som nyt online samlingspunkt Teknologien har også hjulpet biblioteket med at kunne skabe helt nye online oplevelser og fællesskaber.

SoMe ansvarlig til at indse, at man ikke være et digitalt bibliotek uden at producere videoindhold. ■ Randers Bibliotek vil nu arbejde på at gøre mange af både de digitale og udendørs formidlingsopfindelserne under corona til permanente tilbud. - Vores medarbejdere har været så seje til at finde på nye formidlingsformer. Meget af det er kommet for at blive – også i en virkelighed uden corona, siger Lene Graugaard-Jensen, der er chef for litteratur og læring.

SOFIE BOCK TROELSEN SoMe ansvarlig Randers Bibliotek

Den trofaste strikkeklub har savnet at mødes på biblioteket, og derfor har de ansatte hjulpet dem med at skabe et møderum på Teams. - Der har været et rigtig fint fremmøde, og nogle nye og yngre deltagere er kommet til strikkecaféen. Snakken går derudad mellem generationerne, det er rigtig skønt, fortæller Lena Koldsø, der afholder strikkecaféerne.

Vores video-indhold bliver set og interageret med, også lang tid efter at det er blevet sendt live. Vi har testet og leget os til videoerfaring, og nu kan vi næsten ikke få nok. Det har fået mig som

INDEN FOR RETNINGSLINJERNE I retningslinjerne fra Kulturministeriet er forsamlingsforbuddet den 22. marts hævet til 50 personer for udendørs aktiviteter i organiseret regi. Dette gælder for offentlige myndigheder, organisationer, foreninger, virksomheder og kulturinstitutioner. Der er ikke krav om test i forbindelse med udendørs arrangementer. Randers Bibliotek opfordrer alle medarbejdere, der møder fysisk på arbejde, til at lade sig teste en gang om ugen.

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 2

På Facebook har biblioteket afholdt fællessang for voksne og musikleg for børn. Der har været forskellige online versioner af den traditionelle Bogcafé. Alt sammen noget, der er blevet optaget, men sendt ud live.

31


Afsender: Danmarks Biblioteksforening

SORTERET MAGASINPOST

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

42781

DE 17 VERDENSMÅL KOM NU I GANG! Danmark skal være foregangsland på bæredygtighed, klima og verdensmål. Verdensmålene er en del af det globale fællesskab og ansvarlighed for vores fælles planet.

Gør det globale lokalt Med et bibliotek i hver kommune har vi netværket og platformen til at bidrage til fælles løsninger i samarbejde med andre aktører.

HENT Bibliotekernes Verdensmålserklæring db2030.dk

BIBLIOTEKET: Borgernes indgang til verdensmålene


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.