VOXPOP –input til ny kulturpolitik Paw Østergaard Jensen (A) Evan Lynnerup (V) Lars Bornæs

KUNST OG KULTUR

- fundamentet for det gode liv

Savnet af en dansk kulturpolitik vokser. Kulturpolitik og biblioteksudvikling fylder altid i Danmarks Biblioteksforenings arbejde, men coronakrisen har understreget, hvor stort et behov borgerne har for adgang til kultur og til bl.a. bibliotekerne. Det er i dag tydeligt for enhver, at regeringen oven i håndteringen af genåbning og klimapolitik har en meget væsentlig samfundsopgave i at få formuleret en egentlig dansk kulturpolitik. Med DB-kampagnen 2020-2021: Kulturdebat.nu, et dedikeret site, inviterer DB derfor politikere, kultur- og biblioteksfolk til at skrive om tre ting i Danmarks Biblioteker og på sitet, som de hver især mener skal indgå i en eventuel ny kulturpolitik. Ultimo 2021 samles op og et forslag overrækkes til regeringen. I dette blad er der indlæg fra Paw Østergaard Jensen (A), Evan Lynnerup (V) og Lars Bornæs –alle medlemmer af DBs forretningsudvalg.

Hvad skal med? Tjek Kulturdebat.nu

Tidligere har følgende leveret synspunkter til kulturdebatten: Række 1: Henrik Møller, MF (A). Morten Messerschmidt, MF (O). Zenia Stampe, MF (B). Jane Jegind, MF (V). Charlotte Broman Mølbæk, MF (F). Kim Valentin, MF (V).

Række 2: . Birgitte Bergman, MF (C). Winni Grosbøll (S). Franciska Rosenkilde (ALT). Charlotte Haagendrup (C). Svend Larsen, direktør Det Kgl. Bibliotek. Morten Hesseldahl, forfatter og adm. direktør for Gyldendal.

PAW ØSTERGAARD JENSEN (A), medlem af Albertslund Kommunalbestyrelse. Formand for Socialudvalget og medlem af Økonomiudvalget

Kultur skal berige

og udfordre - og bredes ud til flere

En kulturpolitik skal have ambitioner, der rækker videre end sig selv og sit kulturelle ressortområde. - Det er vigtigt at styrke samarbejdet mellem kulturinstitutioner og desuden at forpligte til et samarbejde mellem kultur og andre velfærdsområder. Der er jo socialpolitik i alting. Det lovbundne, forpligtende samarbejde mellem musikskolerne og folkeskolen, vi har i dag bør være et læringseksempel, der kan bredes ud.

- Forskelsbehandle for at ligestille. Alt for mange bruger i dag ikke de forskellige offentlige og offentligt støttede kulturtilbud. Ikke-brugerne skal man have et særligt fokus på af mange grunde. Det bør være enhver kulturpolitiks ambition at øge sammenhængskraften i et samfund, lokalt og på tværs af byer og regioner. At øge den fælles forståelse for andre befolkningsgrupper end ens eget sociale ophav og baggrund. Dét styrker demokratiet, hvilket også er en forudsætning for et velfungerende, trygt og stærkt velfærdssamfund.

- Vi skal med en kulturpolitik berige folks liv på mange måder og få flere til at bruge samfundets investering i kultur og kunst. Fordi vi har en samfundskontrakt om, at alle yder og alle nyder. Og fordi hvis flere end den halvdel, der i dag bruger biblioteket jævnligt, havde sin naturlige gang her, ville fake news f.eks. have en sværere gang på jorden. Den kritiske sans ville stige og reel information ville efterspørges. Hvis flere deltog i et fysisk debatmøde eller andet arrangement på biblioteket eller andet sted i kulturlandet og mødte mennesker, de ikke kendte i forvejen (som før og forhåbentligt efter corona), så ville tonen mellem mennesker blive mere respektfuld og lyttende. Vi ville på alle måder få et mere rummeligt, forstående og tolerant samfund.

Kultur og kunst skal også udfordre folk, give aha oplevelser, der fører til at stå stærkere i sin overbevisning eller giver mod til at turde overveje sine holdninger og livssyn. Det er godt, når det sker i respekt for andre.

EVAN LYNNERUP (V), medlem af Roskilde Byråd og af Kultur- og Idrætsudvalget

Fokus på kultur & lokalplaner, nutidskunst og nyt opsøgende bibliotekskoncept

Tænk på tværs - input til ny kulturpolitik

Efter mine snart 27 år i lokalpolitik har jeg oplevet den ene gang efter den anden, at der er lavet udstykninger, hvor fokus har været på infrastruktur og p-pladser. Men aldrig et ord om hvorledes kultur og kulturelle aktiviteter kunne indpasses og komme til udfoldelse, når ‘de rigtige mennesker’ flytter ind.

Mit store ønske er derfor fremover, at alle lokalplaner skal gennem Kultur- og Idrætsudvalget, inden de bliver endeligt vedtaget. Dermed kan der blive reserveret plads til kulturelle aktiviteter – og dermed slipper vi for store folkelige protester, når der skal findes plads til kulturen.

Vi betragter det næsten som en naturlov, at et museum har fysiske lokaler, hvor man kan gå rundt og se på det, man nu har valgt at udstille af lokalhistoriske fund og blå kaffekander o.l. Prøv at tænke nyt –kan vi undvære de fysiske rammer? Ja. Museet for Samtidskunst i Roskilde har droppet deres udstillingslokaler og vil fremover vise deres nutidskunst sammen med andre. Et vovet eksperiment, som frigiver mange kroner til nutidskunsten i stedet for til mursten. På den måde vil kunsten komme til os i stedet for, at vi skal komme til den.

Det samme kunne godt ind tænkes i bibliotekspolitikken, som er en stærk spiller på det kulturelle område. Hvad med at tænke i det opsøgende bibliotek –at bibliotekaren kommer ud af biblioteket i stedet for, at vi kommer ind på biblioteket? På mange måder er det fint, at der bygges spændende og imponerende bibliotekshuse. Men kunne vi ikke i kulturens hellige navn bruge de færdigheder, formidlingskompetencer og kreative evner, som bibliotekarerne har på en ny og endnu mere udadvendt måde?

Vi er i Danmark rigtig gode til at arbejde i søjler! Det gør vi også, når det handler om kultur. På mange måder har det også været i orden, men jeg er overbevist om, at kulturen kunne udvikle sig endnu mere sprudlende, hvis vi fremover går mere på tværs af disse søjler. Samarbejde på tværs vil give helt nye dimensioner og et mere sprudlende kulturliv. Det fortjener vi som genstart oven på corona pandemien.

LARS BORNÆS, bibliotekschef, Silkeborg Bibliotekerne

En national kulturpolitik i Danmark?

Jo tak, det ville da være en rigtig god ide.

Vi er ganske enkelt for lille et sprogområde til at mangle en. Sidst vi på den front så noget samlende, noget visionært, var i den kulturpolitiske redegørelse fra 1997. Herefter har skiftende regeringer og skiftende kulturministre haft held til at drible kulturen ud af enhver væsentlig politisk sammenhæng.

Jeg ved ikke hvad det skyldes. Kulturpolitik i velfærdsøkonomisk perspektiv er blevet forladt af politikerne. Til gengæld ser vi oftere et markedsøkonomisk bofællesskab imellem kulturen og forskellige aktører på markedet. Et bofællesskab af nærmest klaustrofobisk karakter. Det er det her med, at hvis nu en arie udløser eksport af 1 ton skinker. Hvor meget giver en hel opera så? Det også ok, men kun med måde, kultur koster, det ved vi sgu da godt.

Men jeg tror, at vi fra tid til anden skal lade skinker være skinker – og i stedet for plante en national kulturpolitik lige præcis, der hvor den skal gro. Eller rettere, vi skal først have skabt en ny dansk kulturpolitik og så skal vi placere den lige midt i diskussionen om visionen for og indholdet af fremtidens danske velfærdssamfund. Men før vi når så langt, skal banen for udarbejdelsen af en ny dansk kulturpolitik lige kridtes op. Der er 4 hjørneflag på min bane.

1. Hjørneflag

Først og fremmest skal vi revitalisere forestillingen eller mindsettet, hvad meningen med en kulturpolitik er. Det er vigtigt at etablere en politisk forståelse for og engagement i bundlinjer, som ikke i første omgang handler om kroner og ører. Bundlinjer som derimod funderer og forpligter kulturpolitikken i det enkelte menneskes liv, livsduelighed og handlemuligheder. Bundlinjer som baserer sig på politikkens evne til at (gen)skabe den demokratiske dialog, kreativitet, fællesskaber og først og fremmest livskvalitet. Kulturpolitikken skal have fat i det enkelte menneske og det enkelte menneskes mulighed for at udfolde sig sammen med andre. Kulturpolitikken skal facilitere indsigten og udsynet. Da jeg er bosiddende i Vestjylland bør jeg nok indskyde, at ovenstående IKKE kan betale sig på kort sigt –til gengæld har vi i det lange perspektiv ikke råd til at lade være. Nu er fundamentet og mindsettet for en kulturpolitik etableret.

2. Hjørneflag Jeg kunne ønske mig, at ledemotivet i den konkrete politik blev ”det nye velfærdssamfund” og ”public service/folkeoplysning”. Og ikke mindst spændingsfeltet imellem disse to positioner, samt selvfølgelig deres indbyrdes sammenhæng.

3. Hjørneflag

Digitalisering eller vores fælles samfundsmæssige digitale transformation. Det digitale er ikke kun et hjælpemiddel. Det et livsvilkår – og dermed på alle måder et væsentligt vilkår for kulturen.

4. Hjørneflag

Penge! En ny ambitiøs kulturpolitik kommer nok til at koste. Ikke en jetjager – men alligevel. I denne tid, hvor alle politikker skal blåstemples i finansministeriet, vil mit forslag til et nul-sumsspil være, at vi tager halvdelen af kirkeskatten og opretter en public service pulje. Det er jo lidt den samme branche – livsmestringsbranchen! Ingen tvivl om, at vi trænger til en dansk national kulturpolitik. Ingen tvivl om, at bibliotekerne som landets væsentligste public service-institutioner skal spille en stor rolle i sådan en politik – og ikke mindst i udfoldningen af denne. Det kræver naturligvis en ny bibliotekslov – men det er vel også muligt?