DANSIC13 - Magazine (Danish)

Page 36

Paneldebat 5c

Finansiering af social innovation

Det er én ting at få en god social idé, men en ganske anden at skaffe kapital til at føre idéen ud i livet. På sporet ”Finansiering af social innovation” sætter vi fokus på en afgørende præmis for eksekveringen af sociale projekter: Pengene. I paneldebatten har vi samlet fire deltagere med vidt forskellig baggrund, som har erfaring med forskellige led i processen med at skaffe eller kanalisere kapital til sociale projekter. Foruden en indledende erfaringsudveksling og idégeneration, vil vi bede debattørerne om at forholde sig til to overordnede problemstillinger. Vi skal for det første blive klogere på, hvad sociale virksomheder selv kan gøre for at skaffe kapital, men det skal også debatteres, hvad vi som samfund kan gøre for at forbedre mulighederne for at kanalisere kapital til social innovation.

Andreas Wester Hansen - Moderator

Andreas er projektleder i Boston Consulting Group, BCG, hvor han arbejder med kunder i den offentlige sektor i Danmark og udlandet. Før han kom til BCG i 2011 arbejdede han 10 år i den offentlige sektor i Danmark, de seneste 7 år i Finansministeriet, hvor han ledede større tværministerielle strategi- og omkostningsanalyser.

Lokale: Plenum Paneldebat 5c: Kl. 12.45 - 14.15

36


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
DANSIC13 - Magazine (Danish) by danishsocialinnovationclub - Issuu