
1 minute read
Præsentation 2a & 2b Design til bunden af den danske pyramide
’Mobil Oasen’ er et projekt designet til at give børn, som mistrives og viser tidlige tegn på psykiske problemer, et frirum i naturen, hvor der er tid til at lytte, til fordybelse, til at lege og til at skabe netværk. Dette forbyggelsestiltag inspirerer med plads, frisk luft, masser af lys, mindre støj og stress til færre sygedage, bedre motorik, bedre koncentration, stimulation af kreativiteten, færre konflikter, mere hensynsfuldhed og lydhørhed overfor hinanden.
Chris Evers fra SPRiNGSTERS – VelfærdsFonden vil beskrive designprocessen og de bagvedliggende tanker for projektet samt dele de nuværende udviklingspunkter, som er i gang i forbindelse med projektet. Ydermere vil samarbejdet med det offentlige, og de muligheder som nytænkende design skaber, blive beskrevet.
Advertisement
Lokale: PH311
Præsentation 2a: Kl. 11.00 - 11.25
Præsentation 2b: Kl. 11.35 - 12.00
Præsentation 2a & 2b Taler
Chris Evers Chris er direktør ved SPRiNGSTERS – VelfærdsFonden og har en fortid som chef og direktør for en række større konsulentvirksomheder samt flere store frivillig-organisationer – bl.a. hos Ældre Sagen, AIDSFondet, Læger uden Grænser og Lederne.
Inspirationen til at arbejde med social innovation har han endvidere hentet fra forskningsinstitutioner og fonde i lande, som gennem de sidste ti år har haft stor fokus på emnet – bl.a. fra Stanford og Harvard University samt Skoll og Ashoka Foundation. Den erfaring anvender han nu i SPRiNGSTERS – VelfærdsFonden´s regi, og han motiveres af fondens arbejde med at skabe social værdi, løse oversete velfærdsudfordringer og udnytte muligheder, hvor det traditionelle velfærdssystem ikke slår til.