Præsentation 1a & 1b
Social innovation i et presset velfærdssamfund Hvordan skal man som social iværksætter agere i forhold til den offentlige sektor i Danmark? Det danske velfærdssamfund er under pres pga. den nuværende økonomiske krise. Af den årsag lider den offentlige sektor under store nedskæringer og nulvækst og får ikke i samme omfang som tidligere tilført de økonomiske ressourcer, der kræves i forhold til at imødekomme de sociale behov, som eksisterer i samfundet. I stedet øjner sociale iværksættere muligheder for at starte initiativer, der kan imødekomme disse behov. Iværksætterne oplever imidlertid vanskeligheder ved at agere i samspillet med det offentlige system i Danmark pga. komplekse bureaukratiske regler, krav og betingelser. Erik Schrøder vil i relation til dette spor præsentere sin historie om sin socialøkonomiske virksomhed Multitaske.dk. Multitaske, der ligger midt på Nørrebrogade, producerer og sælger tasker af brugte cykelslanger, og ansætter medarbejdere, som har udfordringer i at finde job på det ordinære arbejdsmarked. Virksomheden har i sin opstartsfase og nuværende drift været meget afhængig af støtte og finansiering fra den offentlige sektor, hvorfor det er relevant at inddrage denne virksomheds opstartshistorie i debatten om social innovation i det pressede velfærdssamfund.
Lokale: PH110 Præsentation 1a: Kl. 11.00 - 11.25 Præsentation 1b: Kl. 11.35 - 12.00
14