DAKOBE nr. 268/2023

LEDER ved DAKOBEs formand

Vi har, med generalforsamlingen 2023, afrundet vores første treårige visionsplan (2020-2022/23) og er nu godt i gang med udmøntningen af DAKOBEs femårs fagpolitiske visions- og strategiplan frem mod 2025. Bestyrelsen har konstitueret sig og nye og eksisterende udvalgsposter er blevet fordelt. De mest markante ændringer er, at næstformandsposten bliver delt mellem to personer fremadrettet og at bestyrelses-suppleanten umiddelbart byder ind med bidrag til de udvalg, der mangler ressourcer.

Generalforsamlingen blev i år indledt med tre temaworkshops, der bestod af derma-kursus v./Patientforeningen Modermærkekræft, klangmeditation v./ Betina Manniche og yin unwind yoga v./ Anette Nygaard Bang. Derudover var

der et planlagt førstehjælp repetitionskursus, som også blev afholdt i formiddagstimerne inden generalforsamlingen. Hjerteligt tak til instruktørerne for inspirerende, oplysende, bevægende, afslappende og beroligende workshops.

Vores annoncører donerede igen i år flotte goodiebags og vi sender hjerteligt tak til Acupuntureshop, Dig i centrum, Moove Advertising og Pharma Nord. I poserne lå der kosttilskud, aku ører, nåle, cremer, tilbud om rabatter til både kurser og tryksager og meget andet godt.

Generalforsamling 2023 Beretning

I femårsplanen har vi committet os til, på bedst mulige måde, at fokusere på fremme af det fagpolitiske arbejde i brancheforeningen og til at understøtte og styrke medlemmernes faglighed og efteruddannelsestilbud.

Vi vil fortsat arbejde på at fremme samarbejdet på tværs af brancheforeninger og fagligheder, der hvor det er muligt og støtte op om arbejdet i paraplyorganisationerne.

Vi har sat os for at blive endnu mere synlige på diverse sociale informationsplatforme og her vil vi bidrage med den positive fortælling om komplementær og alternativ behandling.

Vi har lagt vægt på at opdatere DAKOBEs hjemmeside-brugerflade for både medlemmerne, for klienterne og øvrige brugere af komplementær og alternativ behandling ude i markedet. Hjemmesiden har

fået en forbedret behandlersøgefunktion samt et forhåndsgodkendt efteruddannelses-katalog til gensidig glæde for vores medlemmer og udbydere af kvalificerede kursus- og uddannelsestilbud.

Vi fortsætter med arbejdet for et løft af RAB-ordningen, - et arbejde, som har pågået både i foreningens egne rækker og i regi af arbejdet i SundhedsRådet.

Vi er begyndt arbejdet med at ny- og genregistrere behandlingsformer, som skal sikre, at vi som brancheforening fortsætter med at favne bredt. Her har vi godkendt 91 fag, der typisk vil ligger under et A2 medlemskab, medens 21 af disse, med tiden vil kunne opnå status af A1 medlemskab.

A2 medlemskabet er søsat for at imødekomme behandlere med mindre eller kortere uddannelser, så de kan søge optagelse på (næsten) lige fod med vores A1 medlemskab.

I 2022-2023 har vi optaget medlemmer indenfor tre nye A2 fag.

Vi har været og fortsætter med at tage på skolebesøg, hvor vi orienterer om DAKOBEs arbejde og om fordelene ved brancheforeningsmedlemsskab. Det har, ud over en stigning i antallet af elevmedlemmer, givet gode samarbejdsrelationer til skoler og andre interessenter.

DAKOBE har udviklet og afholdt en række nye kursustilbud og webinarer, som alle er og forsat vil være gratis for DAKOBEs medlemmerne. Donationerne fra bannerannoncørerne finansierer vores medlemskurser, et koncept vi introducerede i 2021.

Vi har sat forskning i fokus gennem vores deltagelse i et forskningsprojekt, der undersøger brugen af komplementær og alternativ behandling blandt mennesker med kroniske smerter.

Projektet løber frem til og med 2024 og er i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed. DAKOBEs medlemmer vil levere data til forskningsprojektet ved

at stille deres behandlingserfaringer til rådighed indenfor terapiformerne zoneterapi, massage, kranio sakral terapi og akupunktur.

Vi forventer, at forskningsresultaterne kan præsenteres i løbet af 2025.

Brobyggende samarbejde og forskningsbaseret vidensdeling i form af et nyt kommende dansk videncenter for komplementær og alternativ behandling, har vi medvirket i arbejdet for at lægge fundamentet til. Der bliver tale om et uafhængigt videns- og forskningscenter inspireret af den norske NAFKAM-model, som erstatning for det tidligere og nu nedlagte danske ViFAB. Her har vi været repræsenteret sammen med blandt andre SundhedRådet, LNS og RABforum, samt Lægeforeningen og patientforeningen Danske Patienter.

Vi udbygger fortsat vores kommunikationsstrategi samt vores tilstedeværelse på sociale medier og platforme, og vi har derfor søsat en ny podcast med titlen: Sundt Nok! Din podcast om komplementær og alternativ behandling.

Sundt Nok! podcasten vil til en start udkomme månedligt og vil henvende sig til behandlere og brugere af alternativ og komplementær behandling samt til sundhedsfagligt personale og andre interessenter.

For første gang vil DAKOBE, i 2023, deltage i Folkemødet på Bornholm, hvorfra vi ligeledes vil sende samt netværke og deltage i diverse sundhedsdebatter.

Vi vil introducere temaet ’Vi Gør Sundhed’ og vi ser frem til arbejdet med alle 2025 målene.

Med venlig hilsen Bestyrelsen.

Det vi møder i klinikken

MEGAREKSI

Af Redaktionen

I klinikken møder vi mange mennesker med forskellige udfordringer. Der er lige så mange måder at håndtere livets udfordringer og kriser på, som der er mennesker. Når vi står med klienten i klinikken, er det godt at have et basalt kendskab til “coping-strategier” så vi kan gennemskue, hvornår et mønster hos klienten er et udtryk for en bagvedliggende problematik, der evt. skal behandles et andet sted. Det er vigtig viden og indsigt for, at vi kan passe på os selv og støtte vores klienter på bedste vis.

Megareksi

Megareksi er en tilstand, hvor den berørte person oplever, at kroppen er for tynd, for let og ikke muskuløs nok. For at blive større og mere muskuløs, styrketræner mennesker med megareksi i timevis hver dag og følger særlige fedtfrie og proteinrige diæter for at opnå en større muskelmasse.

Personer med megareksi er udfordret af en forstyrret opfattelse af egen krop. Perso-

Megareksi er en mere kendt betegnelse for det, der hedder ”muskeldysformi” og er en underkategori af diagnosen Body Dysmorphic Disorder. Megareksi er altså ikke en spiseforstyrrelse i diagnostisk forstand.

ner med megareksi oplever, at kroppen er mindre, end den faktisk er. Selvom han/ hun tager på i vægt og øger muskelmassen, opleves det ikke som tilstrækkeligt eller tilfredsstillende. Kontrollen med vægt, træning og specialkost fylder så meget, at det bliver vanskeligt for personer med megareksi at have en almindelig hverdag. Overdreven træningsadfærd og træningsafhængighed er meget udbredt. Det er ikke alle, der er træningsafhængige, hvis mål er store muskler, men megareksi er sjældent set uden træningsafhængighed.

➤ Fortsat fra forrige side

Symptomer og tegn

Personer med megareksi ønsker at opnå muskelmasse via fysisk træning, proteinrig diæt og kosttilskud. De lider ofte af angst, f.eks. kropsangst, depression, lavt selvværd samt en høj grad af neuroticisme og perfektionisme. Mennesker, der lider af megareksi, vil ofte have mange regler og ritualer for deres kost, træning og måltider. De træner mange timer og ofte også flere gange dagligt, og de mange regler og ritualer gør, at de har svært ved at ændre deres træningseller spisemønstre. Deres kost vil som regel bestå af specielle proteinrige diæter, og de takker ofte nej til sociale arrangementer, som kommer på tværs af deres trænings- og kostprogrammer. Når de deltager i sociale arrangementer, medbringer de som regel deres egen mad.

Træningen består ofte af styrketræning, da det er deres muskelmasse, de ønsker at øge. Personer med megareksi er derfor tilbøjelige til at begynde med at tage kunstigt fremstillede hormoner, som f.eks. anabole steroider for at fremskynde vægtøgningen i forbindelse med styrketræningen. Et tegn på megareksi kan derfor også være en

Steroidernes bagside

Som alle andre stoffer har steroiderne en bagside. Mennesker der lider af megareksi og bruger steroider, vil ofte slå bivirkninger og konsekvenser hen, men det er vigtigt at understrege faren ved langvarig brug af steroider; Kroppens processer og balance bliver forstyrret, og det kan medføre leverskader, hårtab, åreforkalkning, forstørret hjerte, udvikling af akne og udvikling af bryster (hos mænd). Derudover medfører brugen af steroider som regel altid psykiske forstyrrelser og høj aggressivitet samt manglende lyst og evne til at dyrke sex -altså at være impotens. Megareksi og anabole steroider hænger ikke altid sammen.

Det er dog vigtigt at understrege, at brugen af anabole steroider og megareksi ikke nødvendigvis hænger sammen. Mennesker der eksperimenterer med steroider har ikke nødvendigvis en spiseforstyrrelse, og mennesker der lider af megareksi gør ikke altid brug af steroider. At en person gør brug af anabole steroider i forbindelse med ønsket om vægtog muskeløgning, bør altid give anledning til bekymring, da der er en lang række alvorlige bivirkninger forbundet med dette, men man kan ikke ud fra dette konkludere, at personen lider af megareksi.

Aldrig stor nok og aldrig mand nok Ligesom ved de øvrige spiseforstyrrelser vil mennesker, der lider af megareksi, have et forstyrret kropsbillede. Hvor mennesker med anoreksi altid vil se sig selv, som større end de reelt er, vil mennesker der lider af megareksi altid se sig selv som mindre, end de reelt er. De vil ofte have en følelse af manglende maskulinitet og være angste for at virke små og svage. Uanset hvor mange kilo de tager på, og hvor meget de øger deres muskelmasse, vil de ikke føle sig gode eller store nok.

Lavt selvværd og kontrol over kroppen

Mennesker, der lider af megareksi, vil ofte have et lavt selvværd ligesom andre, der lider af en spiseforstyrrelse. Tidens kropsideal og fokus på en sund livsstil med træning kan være en del af grunden til, at nogle udvikler et lavt selvværd, men ligesom ved de øvrige

spiseforstyrrelser, kan det i lige så høj grad handle om svære følelser og oplevelser, som den enkelte ikke ved, hvordan han eller hun skal håndtere. Kontrollen over kroppen bliver en form for overlevelsesstrategi, som fjerner fokus fra de oprindelige følelser.

Tal om megareksi

Der findes kun meget begrænset viden om udbredelsen af megareksi. Megareksi lader dog til at være mest udbredt blandt mænd i alderen 17-35 år, og ses oftere blandt bodybuildere. Som behandler er det altid relevant at være opmærksom på, om et specifikt fokus hos klienten tager overhånd og bliver styrende for klientens livsførelse.

DAKOBEs medlems-kurser

Af Redaktionen

Det var med stor taknemmelighed og begejstring, at DAKOBE bød velkommen til Anja Funder og 17 medlemmer, som deltog ved webinaret om forskning.

Anja delte rundhåndet ud af sin viden og erfaring omkring brug af forskning og søgning af artikler. Anja demonstrerede hvordan vi som komplementære behandlere, selv kan indsamle data fra vores behandling af klienter. På den måde styrker vi vores faglighed og samtidig dokumenterer vi effekten af vores behandlinger.

En af vores deltagere, Mattia, har givet kursusudvalget denne tilbagemelding: Få ord om webinar d. 20/3 og 27/3 2023.

Tak Manuela og Anja for meget godt og informativt webinar. Jeg fik gode redskaber og nye idéer om hvordan jeg kan formidle f.ex. case-study, som jeg ikke på forhånd vidste at man kunne, eller hvordan. Det at jeg faktisk prøvede at lave mit eget case-study efter første del (som I godt gad læse) og derefter at få positiv kritik, giver mig noget som jeg kan tage med mig. Jeg må indrømme, at jeg er ikke så videnskabeligt nørdet som jeg måske skulle være ;0),

men det var skønt at få informationer om, hvordan man kan lede online efter bøger og artikler som er fakta-relateret og troværdige. Jeg er meget glad for at have deltaget. Så tusind tak for de 6 timer og den levende og inspirerende undervisning.

Mvh. Mattia.

Også Vibeke Friis sendte en tilbagemelding.

Tak for et fint og interessant webinar og en flot præsentation. Fin gennemgang af evidens pyramiden og nationale kliniske retningslinjer. Super med demo af søgning på PubMed, som jeg bruger en del. Alletiders med Case rapporter, som ikke kræver så mange ressourcer og kan benyttes i praksis.

Jeg har arbejdet med udvikling af lægemidler hos Novo Nordisk A/S og ved hvor meget der kræves for at komme op i toppen af evidens pyramiden, så det vil jeg ikke forsøge at kaste mig ud i selv.

Mvh. Vibeke Friis (Msc Pharm, akupunktør og kranio sakral terapeut).

Kursusudvalget sender en stor tak til Mattia og Vibeke for tilbagemeldingen.

Kilde: Foreningen Spiseforstyrrelser og selvskade. www.spiseforstyrrelser.dk

SÆD-DODDER

Af Ea Voergaard/redaktionen

Camelina sativa Dodder er navnet på en spinkel plante med gule blomster, der nemt kan forveksles med raps. Planten bliver ca. 60 cm. i højden og hører til i kålfamilien.

Det er en kålplante, der har været udgået af den danske landbrugsbevidsthed, trods den har været dyrket i tusinder af år grundet et højt næringsindhold. Nu er den på vej tilbage – som en nordisk pendant til Chia og Quinoa.

Camelina sativa Dodders frø, Sæd-dodder, er nemlig både olieholdige og proteinrige. De kan bruges i maden på samme måde som andre frø. Tilmed er blade og blomster også spiselige.

Camelina sativa er en af de mere resistente planter, der har et højt indhold af glucosinolater og måske derfor, er den gledet ud af landbruget.

Glucosinolater

Glucosinolater er en gruppe af bioaktive naturstoffer, som planter af kålfamilien producerer. Stoffer som glucoraphanin og progoitrin er blandt andre plantens modstandskraft mod microorganismer, insekter og andre farer, som planten naturligvis ikke kan løbe fra. Plantens evolution har gennem tiden udviklet dette biokemisk forsvar, der holder fjender i skak. Glucosinolaterne kommer til udtryk i smagsstoffer, der giver en skarp og bitter smag, som vi kender det fra blandt andre sennep, peberrod og ruccola.

Glucosinolater er også med til at gøre de korsblomstrede grøntsager ekstra sunde. Især broccoli er i flere videnskabelige studier blevet kædet sammen med en reduceret risiko for mange typer af kræft og hjertekar-sygdomme.

Kliniske studier har vist, at de gavnlige virkninger skyldes glucosinolatet glucoraphanin. Desværre svinger indholdet i broccoli meget. Derfor har man fremavlet en superbroccoli med ekstra højt indhold af glucoraphanin. Man skal dog spise over 400 gram superbroccoli om ugen for at opnå den efter sigende fulde cancerforebyggende effekt.

Plantens højt specialiserede organer såsom; blade, rødder, stængler, blomster og frø, samarbejder om plantens overlevelse på samme måde som vores lever, hjerte og andre organer har specialiseret sig i at varetage vores krops forskellige behov.

Bladene er ikke bare stedet, hvor planter indfanger energien fra sollys og gemmer den som sukker, men det er også her hvor glucosinolater bliver dannet. Denne proces kaldes biosyntese. Glucosinolaterne bliver dog ikke her.

Transportproteiner

Bladene producerer progoitrin, glucoraphanin og andre glucosinolater. Forsvarsstofferne fordeles mellem frø og andre udsatte

kender du den?

Ris:

Tilsæt sæddodder til slut i kogning af dine ris – det højner protein indtaget.

Risdeller:

Brug resten af gårsdagens ris med sæddodder, der med stor succes kan omdannes til deller, hvor friske krydderurter er en skøn tilføjelse.

Som pynt til frokosten.

Har du have, er Camelina en værdifuld biplante i det tidlige forår, den er meget hårdfør og kan sås tidligt.

https://madame-butterfly.dk/artikler/lokale-heltesaeddodder/

organer. Transportproteiner i bladcellerne og frøcellerne styrer, hvilke glucosinolater, som kommer ud og ind.

Som den betænksomme forælder planten er, pakker den sine frø med progoitrin, så frøene og de små kimplanter kan forsvare sig mod insekter og andre fjender. Mellem bladene og frøene transporteres glucosinolater gennem det system af kar, som forbinder roden med blade og frø.

Planters årer flyder med vand og sukkersaft. Transporten ud af bladcellerne og ind i frøet klares af særlige pumper, som slet og ret kaldes transportproteiner. Transportproteiner er også uundværlige i vores krop, hvor de blandt andet forestår optaget af næringsstoffer fra tarmen.

Her er forskellige måder at bruge Sæd-dodder på:

I salater som topping, i bagning, i havregryn eller grød.

Udblød 1 spsk. frø i 3 spsk. vand i 30 minutter og tilsæt sæd-dodder i din chiabudding.

Som erstatning for æg i vegansk bagning.

Sundt Nok!

Podcast om komplementær og alternativ behandling

Af redaktionen

DAKOBEs nye podcast med titlen: Sundt Nok! Din podcast om komplementær og alternativ behandling har fået sit helt eget univers på hjemmesiden www.sundtnok.dk hvor der ligeledes findes link til Podimo, YouTube, Instagram og Facebook.

Det er DAKOBEs ambition, at podcasten Sundt Nok! med tiden vil blive det foretrukne ’go-to’ medie for information, viden, fortællinger fra brugere, behandlerhistorier, forskning og meget mere vedrørende komplementær og alternativ behandling.

PODCASTS:

• Forskning / og tanker om nyt videnscenter

• Smertelindring af folk med kroniske smerter

• Behandlerbesøg / Klienternes oplevelser

• Feltarbejde & Forskningsresultater SDU (Statens Institut for Folkesundhed)

• Podcast Folkemødet 2023 - Vi gør Sundhed

Vi ønsker med denne nye podcast at samle viden mere bredt, samt at facilitere dialog og saglig debat mellem branchens, brugere, udøvere, eventuelle tvivlere og potentielle kritikere.

Vi ønsker at Sundt Nok! skal være mødested for ideudveksling og brobygning.

Til at begynde med vil Sund Nok! udkomme en gang om måneden, og pre-produktionerne har været i gang siden det sene efterår 2022.

Vi glæder os i redaktionen over at kunne præsentere første program i rækken af forhåbentligt mange vedkommende podcasts i fremtiden.

Instagram - Sundt Nok!

Podimo - Sundt Nok!

Youtube - Sundt Nok!

Journalføring og data-beskyttelsesforordningen

Af Redaktionen

RAB-registrerede Komplementære behandlere er forpligtiget til at føre journal og bliver dermed omfattet af databeskyttelsesforordningen, eller GDPR som lovgivningen også hedder. Men hvorfor er komplementære behandlere omfattet af GDPR?

Alle komplementære behandlere skal overholde persondataloven, fordi behandleren har en række oplysninger om personen (klienten/patienten), der søger behandling.

Persondataloven indebærer, at en komplementær behandler kun må indsamle, opbevare, registrere, bruge og/eller videregive oplysninger om sine klienter, hvis lovens regler giver ret til det.

Fra registerlovene til GDPR Siden 1970érne har vi i Danmark haft regler om hvilke personoplysninger, der må registreres. På hjemmesiden datatilsynet.dk kan du læse, hvordan det hele begyndte, da computeren blev indført, og flere instanser overgik til elektronisk databehandling. Det skabte en del frygt for, at oplysningerne kunne blive udnyttet på en måde, der krænkede borgernes personlige frihed og fred. Derfor blev adgangen til at registrere og videregive personoplysninger fastlagt i 1979 i lov om offentlige myndigheders registre og lov om private registre. Formålet med reglerne var at sikre, at brugen af personoplysninger skete på en sådan måde, at den enkelte borgers retsbeskyttelse og integritet ikke blev krænket. Reglerne var nogle af de første af sin slags på verdensplan.

Hvornår må en komplementær behandler behandle personoplysninger?

Det er reglerne i persondatalovens § 5, til § 8, som fortæller, hvornår en komplementær behandler må behandle personoplysninger. Udtrykket behandling af oplysninger dækker over en række forskellige måder at håndtere personoplysninger på. Udtrykket omfatter således f.eks. både indsamling, systematisering, registrering, opbevaring, brug og videregivelse af oplysninger.

En komplementær behandler har normalt både følsomme og ikke-følsomme oplysninger regi-

streret om sine klienter for at kunne tilrettelægge behandling af klienten og/eller yde rådgivning.

Ikke-følsomme oplysninger er f.eks. identifikationsoplysninger, så som klientens navn, adresse, telefonnummer og fødselsdato. Sådanne almindelige oplysninger vil normalt kunne registreres, i det omfang den komplementære behandler skal bruge oplysningerne som led i aftalen med klienten.

Reglerne om behandling af ikke-følsomme oplysninger findes i lovens § 6.

En følsom oplysning er f.eks. en oplysning om helbredsforhold, herunder misbrug af nydelsesmidler, alkohol m.v., seksuelle forhold og væsentlige sociale problemer.

Følsomme oplysninger er omfattede af bestemmelserne i lovens § 7 og § 8.

Den komplementære behandler må som udgangspunkt kun registrere følsomme oplysninger om en klient, hvis oplysningerne er nødvendige, og klienten har givet udtrykkeligt samtykke.

Hvordan skal samtykket udformes og indhentes?

Et samtykke er en aktiv tilkendegivelse, hvor klienten giver tilladelse til, at den komplementære behandler registrerer oplysninger om sig.

Datatilsynet anbefaler, at den komplementære behandler får et skriftligt samtykke fra klienten til sin registrering af følsomme personoplysninger.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt en samtykkeerklæring opfylder lovens krav, kan man altid spørge Datatilsynet eller søge efter en skabelon på datatilsynets hjemmeside.

https://datatilsynet.dk/databeskyttelse/ hvad-er-dine-forpligtelser

Boganmeldelse

”Kvinde kend dine hormoner –en bog om balance i alle aldre”

Af Ea Voergaard/redaktionen

Bogen er på 225 sider inddelt i 9 kapitler og skrevet af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin i et let læseligt sprog.

Trods bogens undertitel ”- en bog om balance i alle aldre”, sidder jeg tilbage med en oplevelse af, at bogens hovedbudskab er at medvirke til en øget opmærksomhed på medicinalindustriens ensidige brug af pantenterede hormonpræparater fremfor bioidentiske hormoner. Det giver en oplevelse af, at den ”krig” der bliver omtalt i bogen, (som medicinalindustriens ihærdige tiltag for at fremme et markedsbehov for pantenterede hormoner) fortsætter forfatterne, dog med omvendt fortegn og således bliver bioidentisk progesteron et mantra gennem bogen.

Mantraet er delvist på sin plads, idet bogens gennemgang af kvindens faser gennem livet belyser tilstande, der ofte bliver betragtet som almindelige gener. Tilstande mange kvinder ikke ved, de har mulighed for at ændre. Gennemgangen af de forskellige hormonelle faser bliver i høj grad sat i

kontrast til medicinalindustriens tolkning af markedsbehov, og i den kontekst tænder forfatterne de store alarmblink.

Det tegner et billede af, at kønshormoner er de styrende for kvindens generelle livskvalitet og det er skrøbeligt, da vi allerede tidligt i livet bliver udsat for hormonforstyrrende stoffer, som bliver ophobet i kroppen og bringer ubalance i hormonerne. Desværre er mange mennesker ikke vidende om denne fare, og da det samtidig kræver meget opmærksomhed i dagligdagen, at styrer udenom, kan det hurtigt opleves som om, at meget kan gå galt...

Nogle af kapitlerne bliver afsluttet med en liste af forskningsartikler. Det giver en oplevelse af, at der ligger et stort forarbejde bag bogen og det kan animere til at dykke ned i forskningsartikler generelt.

Første gennemlæsning af bogen gav dog en oplevelse af skepsis. Dels i forhold til forfatternes kritik af medicinalbranchen og dels i forhold til hvad jeg oplevede som mange lister med forskningsartikler. Ved anden gennemlæsning faldt oplevelsen af omfanget af forskningsartikler og trods min første skepsis, har jeg opfordret flere af mine klienter at læse bogen.

Det har været interessant at læse bogen og jeg har især taget budskabet, om øget opmærksomhed på bioidentisk progesteron til mig, som et muligt tilskud i flere faser af kvinders liv. Jeg anbefaler bogen til læsere, der søger større indsigt i og viden om hormoner.

Attraktiv sundheds- og behandlingsforsikring igennem DAKOBE

Attraktiv sundheds- og behandlingsforsikring igennem DAKOBE og FordelsPension,v./ Keller & Partners, registrerede exam. pensionsrådgivere. Sammen har vi udviklet en attraktiv sundheds- og behandlingsforsikring til foreningens medlemmer.

Ordningen etableres igennem Gjensidige Forsikring A/S.

HVORFOR:

• Hurtig hjælp og afklaring, hvis du bliver syg eller kommer til skade, så du kan komme tilbage og passe din virksomhed.

• Behandlingsgaranti indenfor 10 dage

FORDELE:

• Skarp pris kr. 2.490,- / år + statsafgift (ca. 2/3 af præmien kan være fradragsberettiget)

• En af de mest udvidede dækninger på området

• Tegnes uden afgivelse af helbredsoplysninger

• Løbetid helt til 70 år

• Ægtefælle kan også tilmeldes ordningen til samme pris

• Hvis begge ægtefæller er omfattet af ordningen, er børn gratis medforsikret til 21 år.

Placeboeffekten

Af Ea Voergaard/redaktionen

I blad 265 bragte vi en artikel om, hvordan kroppen smertelindrer sig selv og hvilke faktorer, der spiller negativt ind i forhold til smerteoplevelsen. I nærværende artikel vil vi gerne sætte placeboeffekten i rampelyset. Vi vil kigge på, hvad placeboeffekten er og diskuterer, om det er muligt at bruge viden om placeboeffekt konstruktivt i de komplementære behandlinger.

Vidensgrundlaget i denne artikel kommer overvejende fra et Livestream foredrag med Lene Vase afholdt ved folkeuniversitet d. 5/10-2022, samt et interview med Malaika Naliane Lange, der gennem sit kandidatspeciale i Folkesundhedsvidenskab på Aarhus Universitet, har lavet en kvalitativ undersøgelse af placeboeffektens betydning hos psykiatere med fokus på patienter diagnosticeret med depression.

Hvad er placeboeffekt?

Lene Vase fortæller, at tidligere blev placebo forbundet med patien tens oplevelse af en fysisk respons på et inaktivt medikament, eksempelvis en ople velse af smertelindring selv om patienten var ”behandlet” med et inaktivt stof. I dag ved vi, at der sker en aktiv respons i hjernen, trods det inaktive medikament. Men hvis medikamentet er inaktivt, hvad udløser så hjerneresponsen?

Nutidens placebodefinitioner tager udgangspunkt i den psykosociale kontekst, som behandlingen foregår i, og man lægger vægt på, at placeboresponsen relaterer sig til patientens oplevelse af behandlingen eller til den mening, patienten tillægger sygdommen eller behandlingen.

Lene Vase har en lang række forskningsprojekter bag sig. Hun har i samarbejde med internationale forskere gennemført en række undersøgelser af placeboeffekter hos forskellige typer af smertepatienter. Lene Vase har flere igangværende forskningsprojekter vedr. Placebo - og Nocebo-effekter.

Allerede i 1955 var man opmærksom på placebo, fortæller Lene Vase. Her udgav en forsker ved navn Beecher metaanalysen “The powerful placebo”1, hvor han beskrev, at en tredjedel af alle patienter oplever en reduktion af f.eks. smerte, når de får en placebobehandling. Det er dog ikke ensbetydende med, at en tredjedel af alle patienter oplever en placeboeffekt, da smertereduktionen nemlig ikke behøver at skyldes en

Lene Vase, cand psyk., Professor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Leder af PN Research Lab.

1 Beecher HK. The powerful placebo. JAMA 1955;159:1602-6.

sådan effekt. Den kan lige så godt skyldes spontan helbredelse eller regression til gennemsnittet.

For at være sikker på, at det er en placeboeffekt, man måler, forklarer Lene Vase, er det nødvendigt at sammenligne smertemål hos en placebobehandlet gruppe med smertemål hos en ubehandlet kontrolgruppe. Denne metode er blevet benyttet i nyere meta-analyser, og her viser resultaterne samstemmende, at der eksisterer signifikante placeboeffekter i forhold til smerte.

Der er imidlertid uenighed om, hvor store disse placeboeffekter er, da de varierer i forhold til, hvad man vil undersøge. Lene Vase uddyber, hvordan det hænger sammen:

I kliniske forsøg, hvor placebo bliver brugt som en kontrolbetingelse for det aktive medikament, er placeboeffekten lille. I forsøg hvor man undersøger hvilke faktorer, der bidrager til placeboeffekten, er placeboeffekten imidlertid moderat til stor.

Man har i en stor undersøgelse af patienter med irritabel tyktarm påvist, at størrelsen af placeboeffekten stiger, jo mere kontakt, empati og positive informationer patienterne får fra behandleren. Således er placeboeffekten tæt på at følge et dosis-respons-forhold, fortæller Lene Vase og refererer til et forsøg lavet i 20082, der også viste, at effekten af placebobehandling kan være lige så stor som effekten af aktive medicinske standardbehandlinger.

Der er altså enighed om, at placeboeffekten findes. Den store udfordring er at finde ud af, hvilke psykologiske, neurologiske og fysiologiske mekanismer, der indgår i place boeffekter, fortæller Lene Vase.

Udløser forventning det forventede?

En af de faktorer, der er velundersøgt og som ser ud til at have stor betydning for placeboeffekten, er forventninger. Lene Vase refererer til psykologen Irving Kirsch, der er en af fortalerne for, at patienter opnår smertelindring ved placebobehandling, fordi de forventer, at behandlingen vil lindre deres smerte.

Patienters forventninger kan påvirkes af en lang række faktorer. Eksempel vis hvis patienterne tidligere har oplevet, at indsprøjtninger med morfin giver smertelindring, er der større sandsynlighed for, at de også vil opleve smertelindring, hvis de får injektioner med saltvand. Dette fænomen kan skyldes folks erfaring, men det kan også forklares ud fra fysiologiske betingningsmekanismer, forklarer Lene Vase.

Derudover ser relationen til behandleren ud til at spille en rolle. Hvis en læge giver en smertestillende injektion, har denne en større effekt, end hvis den samme injektion gives af en infusionspumpe. De verbale suggestioner, lægen giver i behandlingssituationen, ser også ud til at være afgørende. Lene Vase fortsætter; Hvis lægen fortæller patienterne, at den behandling, de får, ”enten er placebo eller et aktivt smertelindrende medikament”, vil patienterne ofte være usikre på, om de opnår smertelindring.

Sådanne verbale suggestioner bruges ofte i kliniske forsøg, og her ses typisk små placeboeffekter. Hvis lægen derimod fortæller patienterne, at den behandling de får, ”har vist sig at lindre smerte hos nogle patienter”, vil

2 Kaptchuk TJ, Kelley JM, Conboy LA et al. Compo nents of placebo effect: randomized controlled trial in patients with irri table bowel syndrome. BMJ 2008;336:9991003.

patienten typisk have højere forventninger til effekten af behandlingen. I forsøg, hvor man bruger denne type af verbale suggestioner, ses ofte store placeboeffekter.

I en række forsøg har man direkte spurgt patienterne om deres forventning til smertebehandlingen og sammenholdt dette med deres faktiske smertelindring efter behandlingen. Forventningen er blevet målt ved at spørge patienterne, hvad de forventer, at deres smerteniveau vil være efter behandlingen, og bede dem indikere dette på en visuel analogskala fra ”ingen smerte” til ”værst tænkelige smerte”.

Det har vist sig, at patienternes forventning om smertelindring kan forklare op til 80 procent af variansen i deres smertemål både efter placebobehandling og efter konventionel medicinsk behandling. Det betyder populært sagt, forklarer Lene Vase, at hvis man kender patienternes forventning til behandlingen, kan man med op til 80 procents sandsynlighed forudsige, hvor god en smertelindring de vil opnå af behandlingen.

Følelsernes indflydelse på placeboeffekten

Patienternes forventning om smertelindring kan i høj grad påvirke de følelser, de har i forhold til behandlingen. Lene Vase forklarer, at inden for de senere år er der kommet større fokus på at forstå hvilke følelser, der indgår i placeboeffekten. Det er tidligere blevet foreslået, at placeboeffekten skulle være en afslapningsrespons. Når patienter får en placebobehandling, føler de sig overbeviste om, at de nu vil få det bedre, hvilket får dem til at slappe af - og selve denne afslapning kan have en gavnlig effekt på deres tilstand. Denne hypotese er blevet understøttet af nyere forskning, siger Lene Vase og fortæller herefter, at mange kroniske smertepatienter har et dybt ønske om smertelindring, der ofte er mindre realistisk end forventningen om smertelindring. En patient kan godt have et stærkt ønske om, at en behandling vil lindre smerten, samtidig med at han/hun har en meget lav forventning om, at behandlingen rent faktisk vil lindre smerte.

Lene Vase uddyber hvordan samspillet mellem patienternes forventninger om smertelindring og deres ønske om smertelindring, har vist sig at kunne forudsige nogle af de følelser, de har i forbindelse med behandlingen. Hvis patienterne har høje forventninger om, at behandlingen vil lindre deres smerte, ser de ud til at give slip på deres intense ønske om smertelindring, og denne psykologiske ændring ser ud til at mindske deres angstniveau og føre til større smertelindring i forbindelse med placebobehandling. Angstreduktion er en af de centrale følelser, der har vist sig at være relateret til placeboeffekten. Lene Vase fortæller, at indtil nu har man primært fokuseret på, om placeboeffekter er relaterede til en reduktion af negative følelser som angst og depression. I fremtiden vil det være interessant at se på, i hvilket omfang positive følelser som lettelse og tilfredshed også bidrager til en placeboeffekt.

Hvad sker der i hjernen ved placeboeffekt?

Under livestream webinaret viser Lene Vase billeder af, hvordan man med hjerne scanningsteknikker har gjort det muligt at undersøge, hvad der sker i hjernen på folk, der oplever smertelindring i forbindelse med en placeboeffekt. Lene refererer til et forsøg fra 2002, hvor Petrovic et al3, lavede en positronemissionstomografi (PET)-undersøgelse, hvor de påførte raske forsøgspersoner smerte og gav hver af personerne hhv. et opioidmedikament, et placebomedikament og ingen behandling.

Man havde fortalt forsøgspersonerne, at der ville blive givet to potente smertestillende behandlinger, og at den ene af behandlingerne ville indeholde et opioidmedikament. I realiteten indeholdt den ene behandling et opioidmedikament, mens den anden behandling var en placebobehandling.

Lene vase fortæller om forsøget, at hos de personer der oplevede en smertelindrende effekt ved placebobehandling, var der en højere grad af aktivering i orbitofrontal cortex, anterior cingulate cortex og den peri-

3 Petrovic P, Kalso E, Petersson KM et al. Placebo and opioid analgesia-imaging a shared neuronal network. Science 2002;295:1737-40.

akveduktale grå substans under smertelindring med et opioidmedikament. Disse områder er kendetegnet ved en høj koncentration af opioidreceptorer, forklarer Lene. Det betød at Petrovic, der udførte forsøget, fortolkede resultaterne således, at folk, der oplever en placeboeffekt, i højere grad er i stand til at aktivere et opioidnetværk, der er relateret til frigivelse af endogene opioider.

Det betyder, at kroppens naturlige smertedæmpende system ser ud til at være aktiveret under en placeboeffekt. Lene Vase fortæller at en anden forskergruppe, Wager et al, gik videre og undersøgte, hvad der sker under selve placeboeffekten ved hjælp af en functional magnetic resonance imaging (fMRI)-undersøgelse4

Her blev forsøgspersoner udsat for smertefulde stimuli og fik enten ingen behandling eller placebobehandling. Hos de personer, der oplevede smertelindring under placebobehandling, fandt man reduceret aktivitet i den såkaldte smertematrix. Lene forklarer, at det er dele af hjernen, der involverer områder som thalamus, anterior insula cortex og anterior cingulate cortex, og her fandt man

altså mindre aktivitet end hos de personer, der ikke fik nogen behandling.

En reduceret hjerneaktivitet i relativt tidlige processeringsområder som thalamus tyder på, at placebobehandlingen går ind og hindrer smertefulde stimuli i at nå hjernen og dermed skaber en reel smertelindrende effekt. Dette fund er senere blevet verificeret i en undersøgelse af kroniske smertepatienter fortæller Lene Vase.

Man har også undersøgt, hvad der sker i den fase, hvor forsøgspersoner forventer smertelindring i forbindelse med placebobehandling, men hvor smertelindringen endnu ikke er indtruffet5, fortæller Lene Vase. Her så man øget aktivitet i præfrontale områder, rostral anterior cingulate cortex (rACC), og i den periakvæduktale grå substans (PAG). De præfrontale områder med øget aktivitet involverede hjernestrukturer, der tidligere har vist sig at være relaterede til forventning om smertelindring og ønske om smertelindring.

➤ Fortsættes næste side

4 Wager TD, Rilling JK, Smith EE et al. Placebo-induced changes in fMRI in the anticipation and experience of pain. Science 2004;303: 1162-1167.

5 Price DD, Fields HL. The contribution of desire and expectation to placebo analgesia: implications for new research strategies. I: Harrington A, red. The placebo effect: an interdisciplinary exploration. Harvard University Press, 1997.

Områderne rACC - og især PAG - er kendt for at have en høj koncentration af opioidreceptorer, og de kan derfor være relateret til frigivelse af endogene opioider forklarer Lene Vase og fortæller herefter at det er derfor muligt, at forventning om smertelindring og til dels ønske om smertelindring kan aktivere områder i midthjernen og hjernestammen, der frigiver endogene opioider, og ad den vej skabe smertelindring.

Frigivelse af endogene opioider

Allerede i begyndelsen af 1970’erne var det muligt at påvise, at placeboeffekter kan blokeres af naloxon, som er en opioidantagonist, fortæller Lene og fortsætter; Det indikerer, at placeboeffekter kan være forårsaget af endogene opioider. Dette fund er i overensstemmelse med undersøgelser, hvor man har fundet en øget mængde af endorfiner i cerebrospinalvæsken under placeboeffekt. Lene Vase henviser til hjerne skanningsundersøgelser, der har vist øget aktivitet i my-receptorer (en særlig type opioidreceptorer) under placeboeffekt.

Man har imidlertid også i flere undersøgelser fundet, at ikke alle typer af placeboeffekt kan blokeres af naloxon, og derfor må nogle placeboeffekter også være nonopioid medieret. Lene forklarer at for bedre at forstå, hvilke forhold der påvirker, om placeboeffekt er opioid- eller nonopioidmedierede, foretog Benedetti et al, en elegant undersøgelse6, hvor de udsatte raske forsøgspersoner for smertefulde stimuli og inducerede placeboeffekter på tre forskellige måder.

En gruppe fik blot verbale suggestioner om, at de ville få et stærkt smertestillende medikament, hvorefter de fik en saltvandsindsprøjtning. En anden gruppe fik morfininjektioner i dagene før, de fik saltvandsindsprøjtningen, og blev således betinget med et opioidmedikament. Den sidstnævnte gruppe fik keterolakinjektioner før saltvandsindsprøjtningen og blev således betinget med et nonopioidmedikament.

Alle tre grupper opnåede signifikante placeboeffekter, men det var kun de placeboeffekter, der var induceret via verbale suggestioner og morfinbetingning, der kunne blokeres af opioidantagonisten og dermed var opioidmedierede. Placeboeffekter, der var induceret via nonopioidbetingning, var ikke opioidmedierede.

Tidligere erfaringer og forventninger ser således ud til at være afgørende for, om placeboeffekten er opioid- eller nonopioidmedieret fortæller Lene Vase.

Inddragelse af Placeboeffekten som del af behandling

Hvordan kan placeboeffekter udnyttes i praksis? En gennemgang af de forskellige forsøg Lene Vase gennemgår i sit Livestream viser, at placeboeffekter faktisk kan føre til smertelindring. Det betyder, at vi bør forholde os til, hvordan vi kan omsætte og gøre brug af viden om Placeboeffekten i praksis.

Vil det være uetisk at arbejde bevidst med at skabe rammer, som det er påvist fremmer placeboeffekt?

Eller vil det i virkeligheden være uetisk ikke at tilrettelægge behandlingen på en måde, hvor vi netop tilgodeser at behandlingsritualet, patientens forventning om behandlingseffekt og reduktion i negative følelser, som følge af tid til at lytte, samtale og skabe en tillidsfuld relation, øger den samlede behandlingseffekt?

Ovenstående spørgsmål har vi vendt med Malaika, der i sit kandidatspeciale har beskæftiget sig med placeboeffekten i behandling af depression.

Malaika fortæller, at set fra hendes side har Komplementære og alternative behandlere netop den force, at vi ofte har bedre tid til at spørge ind – og lytte til klienten, hvor igennem vi kan skabe en tryg og tillidsfuld relation. Det er en faktor, der er vigtig for placeboeffektens fremkomst.

Det betyder, at vi kan fremme placebo ved at tage os tid og gøre vores ypperste for at skabe rammer og italesætte behandlingen på en måde, der giver mening for klienten. I praksis er det vigtigt at spørge til de for-

6 Benedetti F. Mechanisms of placebo and placebo related effects across diseases and treatments. Ann Rev Pharmacol Toxicol 2008;48:33-60.

Fortsat fra forrige side

ventninger og følelser, klienten har i forhold til behandlingen, og optimere dem på en realistisk måde. Det kan blandt andet gøres ved at give optimistiske, men selvfølgelig realistiske verbale forventninger til smertelindring, eller behandlingens effekt. Malaika pointerer, at det også er vigtigt at være opmærksom på Placeboeffektens ”onde tvilling” Nocebo.

Det er blandt andet når effekten af information giver bagslag. Malaika uddyber, hvordan vi kan komme til at gøre mere skade end gavn, hvis vi kommer til at give klienten information, der skaber negativ effekt. Et eksempel er information om bivirkninger af en given behandling eller medikament. Det kan føre til bekymring og udvikling af de selvsamme oplyste bivirkninger.

Et andet aspekt er vigtigheden af, at vi tør kigge kritisk på os selv som behandler, på

vores teknikker og teorier, fordi vi kan komme til at fastholde vores klienter i en sygdomsopfattelse, der kan skabe et afhængighedsforhold, hvis vi ikke er opmærksomme på hvordan vi taler om sygdom og diagnoser i samtalen med vores klienter.

Når det er sagt, er der god grund til at antage, at en større viden om psykologiske og neurofysiologiske faktorer, der fremmer Placeboeffekter, vil kunne støtte klienten til at tænke og føle i baner, der er mere optimale for terapeutisk effekt. Malaika er af den forståelse, at så længe der gives sandfærdige verbale forventninger fra behandler til klient, er denne praksis etisk forsvarlig. Faktisk kan det siges at være mere forsvarligt at udnytte placebofaktorer end at undlade dem, da de kan øge den samlede behandlingseffekt.

AKTIVITETSKALENDER

Her finder du de kommende kurser og øvrige aktiviteter, vi tilbyder alle medlemmer i DAKOBE.

Der kan løbende blive tilføjet nye kurser. Hold dig opdateret via nyhedsbrevet og hjemmesiden om indhold og praktisk.

GDPR QUIZZEN

I hvilket årstal blev loven om registrering og videregivelse af personoplysninger fastlagt?

Se svaret nederst på side 22.

Velkommen til......

Vi har sagt velkommen til disse nye medlemmer, siden sidste DAKOBE-blad

DAKOBE

Etisk Råd

Lea Nikander

ER-formand er@dakobe.dk

Bestyrelse

Manuela Lærke

Formand: Forretningsudvalg, Web-ansvarlig/IT-koordinator, STPS/Paraply org. repræsentation, PR-Marketing og Kommunikatio, Groves Mindelegat / Forskningsansvarlig, Blad-redaktion, Podcast-redaktion, Kursusudvalg, HR og Personaleansvar, Sekretariat ml@dakobe.dk

Anja Christensen

Delt Næstformand: Forretningsudvalget, Blad-Redaktion, PR-Marketing og

Kommunikation ac@dakobe.dk

Ture Paepke ER-medlem er@dakobe.dk

Anne Bornhøft Mikkelsen ER-medlem er@dakobe.dk

Sekretariat

Bitten Gubi Mørz

Kontorchef/Sekretariatsansvarlig sekretariat@dakobe.dk

Intern Kritisk Revisor

Britta Andersen

Intern Kritisk Revisor ba@dakobe.dk

Bitten Gubi Mørz

Delt Næstformand: Forretningsudvalget, Optagelsesudvalg, Referent, Kontorchef/ Sekretariats-ansvarlig bgm@dakobe.dk

Anne Guldborg Nielsen

GDPR-ansvarlig, Optagelsesudvalget, Skoleudvalget ag@dakobe.dk

Ea Birgitte Voergaard

Kursusudvalg, Podcast-redaktion ebv@dakobe.dk

Lone Frydenlund

Kasserer og bogfører, PR-Marketing og Kommunikation, Blad-redaktion, Podcast-redaktion, Skoleudvalg lf@dakobe.dk

Suppleant

Oona Moon

Fagspecifikke bidrag til udvalg, hvor ressourcer mangler: Podcast-redaktion, Blad-redaktion, PR-Marketing og

Kommunikation om@dakobe.dk

Svar på GDPRQuiz på side 20: år 1979

Alt det med småt...

Sekretariat: DAKOBE

Danmarks Komplementære Behandlere

Betonvej 10, C15, 4000 Roskilde

Tlf: 70 20 70 45

Mail: sekretariat@dakobe.dk

Telefontid:

Mandag kl. 09:00 – 12:00

Tirsdag kl. 09:00 – 12:00

Onsdag kl. 13:00 – 16:00

Torsdag kl. 09:00 – 12:00

Fredag kl. 09:00 – 12:00

Redaktionen: redaktion@dakobe.dk

Website: www.dakobe.dk

Bladet DAKOBE udgives af Danmarks Komplementære Behandlere i Danmark.

Grafisk produktion og trykning Moove Advertising, Esbjerg

Medieinfo

Format: 170 x 240 mm

Antal sider: 24

Oplag: 770 stk.

Udgivelse: 4 gange årligt. Marts/maj/september/december

Kontakt og booking af annoncer:

DAKOBEs Sekretariat

Redaktionen

Betonvej 10

4000 Roskilde

Tlf. 70 20 70 45

Mail: redaktion@dakobe.dk

Udgivelse og deadline:

DAKOBE-bladet udkommer 4 gange årligt.

Marts: deadline 7. februar

Maj: deadline 24. april

September: deadline 21. august

December: deadline 9. november

Eftertryk tilladt med kildeangivelse, efter indhentet tilladelse hos forfatter eller redaktionen.

DAKOBE er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at RAB-registrere akupunktører, hypnoterapeuter, kinesiologer, massører, zoneterapeuter, KST og psykoterapeuter og behandlere, der arbejder med Body-SDS og Manuvision.

Alle DAKOBEs aktive behandleres baggrund og uddannelse er undersøgt og godkendt inden deres optagelse i foreningen.

En eventuel klage over et af DAKOBEs aktive medlemmer, skal sendes skriftligt til formanden for DAKOBEs Etiske Råd, Lea Nikander –er@dakobe.dk .

Annoncerne i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for DAKOBEs holdning, men for annoncørens egen holdning.

Der tages forbehold for taste- og trykfejl.

Annoncer:

1/1 side - 150 x 210 mm (bxh)

Bagside eller side 2

Kr. 4.500,-

1/1 side - 150 x 210 mm (bxh)

Kr. 4.000,-

1/2 side - bredformat - 150 x 101 mm (bxh)

1/2 side - højformat - 71 x 210 mm (bxh)

Kr. 2.150,-

1/4 side - 71 x 101 mm (bxh)

Kr. 1.125,-

1/6 side - 71 x 64,6 mm (bxh)

Kr. 640,-

1/9 side - 44,6 x 64,6 mm (bxh)

Kr. 525,-

Gentagelsesrabat:

Annonce redigerbar i 3 fortløbende numre8% Annonce enslydende i 4 fortløbende numre -10% Annonce enslydende i 8 fortløbende numre -20%

Annoncerne leveres som højtopløste pdf-filer i min. 300 dpi.

Nutraceutisk efteruddannelse for komplementære behandlere

Få ny viden om livsvigtige næringsstoffer, som kan hjælpe dine klienter og gavne din praksis.

NU FÅR DU ENDNU MERE

PÅ UDDANNELSEN:

• 16 moduler med den nyeste viden indenfor sundhed, kost og kosttilskud.

• Undervisning af biopat Pernille Lund, læge Claus Hancke og jordemoder Birgit Thalwitzer.

• 5 weekender med overnatning og fuld forplejning på Kursuscenter Knudshoved ved Nyborg.

• Certicikat på gennemført uddannelse.

• RAB-godkendt uddannelse svarende til 47 timer.

• Indkald ca. hver 2. måned, hvilket giver god tid til at implementere din viden i praksis.

Yderligere information og tilmelding på www.pharmanord.dk/uddannelse

Ved spørgsmål kontaktes

kursusleder Tanja Reinholt på tlf. 75 85 74 00.