Nyhedsbrev Februar 2009
Grøn Vækst Vi har nu udgivet vores bud på en samlet plan for udviklingen af dansk akvakultur frem til 2027. Udspillet skal ses i sammenhæng med det arbejde, der for nærværende pågår i regeringens udvalg for grøn vækst. Aftalen tager afsæt i den stigende efterspørgsel efter fisk. Som den trofaste læser vil vide, så anslår FAO, at den globale efterspørgsel vil stige med 50 mio. tons frem til 2015, mens produktionen kun kan forventes at stige med 43 mio. tons. FAO forventer ydermere, at 73 % af væksten vil komme fra akvakultur. Vi skal naturligvis have vores andel af væksten, og selvom vi står med en række stærke kort på hånden, så er der fortsat barrierer, som skal overvindes. Der skal investeres i ny og mere miljøvenlig teknologi på udbudssiden, og på afsætningssiden er der behov for øget differentiering, mere markedsføring og sidst – men ikke mindst – skal vi styrke værdikæden, så vi øger sammenhængskraften fra ”forbruger til opdrætter”. Det fremgår af den danske regerings handlingsplan for fiskeri- og akvakultur, at produktionen i akvakultur skal
Ansvarshavende redaktør og direktør: Brian Thomsen Formand: Karl Iver Dahl-Madsen Administration: Marianne Sneftrup (annoncer) Linda Busack Dyrlæge: Niels Henrik Henriksen
øges til 115.000 tons i 2013, idet miljøbelastningen pr. kg. fisk reduceres med 40 % svarende til en samlet maksimal N-udledning på 2.400 tons. Udviklingen understøttes via den Europæiske Fiskerifond, og med den seneste aftale for 2009 er der skabt en god platform for vækst. Vi arbejder på at realisere målet, og flere ting går i den rigtige retning, men der er fortsat en del stopklodser på vejen. De forvaltningsmæssige rammer volder problemer, og den lange række af klagesager er et krystalklart vidnesbyrd om, at noget må gøres. Vi mener derfor, at tiden nu er inde til at følge op på det tidligere arbejde i dambrugs-. og havbrugsudvalget, og derfor foreslår vi, at aftalen forhandles på plads i et nyt akvakulturudvalg med repræsentanter fra Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Akvakultur. Det kan du læse mere om på side 8. Vi ser ikke for os et langt og kompliceret udvalgsarbejde! ”Alle” ved i dag, hvor skoen trykker, og derfor tror vi på, at et koncentreret
Konsulenter: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen Lisbeth Jess Plesner Info: Bladet påtager sig intet erstatningsansvar somvirt følge Lorem est del monte del monte est af trykfejl i annoncer.
Dette nummer indeholder bl.a.: Side - 2 Certificering Side - 2 Møde med Aalborg Kommune Side - 3 Nye projektan- søgninger Side - 4 Nye medicin og hjælpestof afgørel- ser Side - 4 Velfærd hos ål Side - 4 Temadag Side - 7 Dyrlægens Hjørne Side - 8 Akvakulturudvalg
Udgives af: Dansk Akvakultur ISSN: 1902 - 276X Kontaktdata: Vejlsøvej 51 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 89 21 22 60 Fax: +45 89 21 22 61 danskakvakultur@danskakvakultur.dk www.danskakvakultur.dk
og konstruktivt udvalg vil kunne skabe hurtige resultater, så akvakulturerhvervet kan få deres ”vækstpakke.”
Formandens syn og holdninger På havet er der plads Fiskeproduktionen i verden stiger kraftigt med over 5 % om året. Men hvor skal foderet komme fra, spørger både opdrætterne og de interesseorganisationer, der følger vores virke? Bl.a. WWF og Greenpeace peger meget rigtigt på, at fiskeproduktionens (og al anden animalsk produktions) vigtigste økologisk fodaftryk ikke er knyttet til selve produktionen, men derimod til produktionen af foderet, hvad enten det sker ved at fange fisk eller ved at dyrke planker på land. I det følgende er beskrevet mulighederne for at sikre en stabil forsyning med billigt foder, der produceres under miljømæssigt acceptable omstændigheder. Business-as-Usual vil være at basere sig på at fiske vilde bestande for at skaffe fiskemel og fiskeolie. Denne mulighed må forventes at aftage i betydning. Forsyningen er varierende, usikker og op ad til begrænset. Desuden er industrifiskeriet udsat for et betydeligt pres fra de grønne NGO’er, som peger på, at industrifiskeriet i mange tilfælde har en negativ virkning på natur og miljø. Dyrkning af foderplanter på land foregår allerede. I foderet til laksefisk er der nu kulhydrater fra korn, protein fra soja og landplanteolier. De sidste i en grad, så det risikerer at gå ud over det sundhedsmæssigt ønskværdige niveau for omega3 fedtsyrer i fiskene. Dette kan dog muligvis klares i den nære fremtid, i det flere af de stor agrofirmaer er tæt på at være klar med landplanter, der indeholder omega3 olier. Planteproduktion på land er i konkurrence med andre anvendelser om plads, vand, næringstoffer etc. Det er derfor interessant at undersøge muligheden for at dyrke foderet på havet. Vi ”Vandbønder” bliver ikke rigtige ”Vandmænd” før vi selv kan dyrke vores foder. Næsten halvdelen af den globale akvakulturproduktion er allerede muslinger og tang. Produktionen foregår især i Sydøstasien, klinet op ad kysten og er meget arbejdsintensiv.Vi kan flytte disse typer produktioner til de danske havområder (med et areal på 110.000 km2), hvis vi kan udvikle automatiserede teknologier til at dyrke tang og muslinger på åbent hav. Dansk Akvakultur vil tage initiativ til et havbrugsteknologisk udviklingsprogram for at fremme denne udvikling. Danmark har gode styrkepositioner (energi, skibe, biotek) for at kunne deltage aktivt i og blive en stor spiller i den internationale udvikling af Offshore- Havbrug. Også på dette område er ”Danskens Vej til Ros og Magt: Oh Sortladne Hav” Karl Iver Dahl-Madsen
Certificering af akvakultur Global Aquaculture Alliance (GAA) og GlobalGap har indgået en aftale om at samarbejde om certificeringssystemer for akvakultur. GAA udvikler standarder for akvakultur – Best Aquaculture Standards – og GlobalGap er et privat foretagende, der udvikler frivillige standarder for både landbrug og akvakultur. Det er planen, at de nu vil udvikle en fælles platform for certificering.
Store forventninger til det russiske marked Iflg. IntraFish er der udsigt til høj vækst i det russiske marked for fisk. I dag indtager russerne i gennemsnit ca. 7 kg. fisk per capita, men det tal forventes at blive fordoblet til ca. 16 kg. per capita i 2013. Det russiske fiskemarked forventes at vokse med 10 til 15 % per år, og væksten er primært drevet af vækst i delikatesse segmentet.
WWF står bag et nyt Aquaculture Stewardship Council WWF har dannet et Aquaculture Stewardship Council (ASC), som skal implementere standarder for certificering af opdrætsfisk. ASC vil blive akvakulturens pendant til Marine Stewardship Council (MSC). Det betyder bl.a., at ASC vil blive ansvarlig for at finde uafhængige auditører, der kan certificere anlæggene i henhold til de fastsatte standarder. WWF forventer, at ASC er operationel indenfor de næste to år. WWF arbejder i øjeblikket med standarder for 9 forskellige arter, hvoraf ørreder som bekendt er den ene.
Foreningen udgiver nyt ”white paper” om certificering Vi har som led i arbejdet med at udvikle certificeringsstandarder for ørredopdræt udgivet et white paper, som giver et samlet overblik over baggrunden, processen og det forventede resultat. Den udkommer både på dansk og engelsk, og vi er glade for at kunne vedlægge et eksemplar, som vi håber, at du vil læse med interesse. Du kan også finde en kopi på www.danskakvakultur.dk
Møde med Aalborg Kommune Den 28. januar mødtes vi med Aalborg Kommune. Fra vor side deltog bl.a. formanden for brancheudvalget for dambrug Peter Holm og foreningens direktør Brian Thomsen. Aalborg Kommune var bl.a. repræsenteret ved Rådmand Mariann Nørgaard og direktør Christian Bjerg.
Regnskabsstatistik Projektet skal gennemføre privat- og samfundsøkonomiske produktivitetsanalyser for forskellige typer af produktionsanlæg, og der skal endvidere udarbejdes en regnskabsstatistik for 2008. Der er kommet en ny EU forordning, som stiller ny krav til dataindberetning til EU systemet, og projektet skal tilpasse statistikken til de nye krav. Endelig skal statistikken videreudvikles, så den i endnu højere grad tilpasses brugernes behov og den fremtidige udvikling.
Vi præsenterede en samlet plan for den fremtidige udvikling af akvakultur i Aalborg Kommune, og vi havde en god og konstruktiv drøftelse om det videre arbejde. Vi aftalte bl.a. at vi vil styrke kommunikationen med kommunen, og det indebærer bl.a. en tættere dialog mellem dambrugerne og kommunen. Vi er nu i færd med at sætte planen op i et nyt lay-out, og du modtager en kopi, når arbejdet er afsluttet.
Selvrensende indløbsrist/faunasigte Projektet har til formål at udvikle en selvrensende indløbsrist, der kan tilpasses de aktuelle vandløbsforhold hen over året. Der er tale om et roterende skivefilter, hvor vandet ledes gennem en risteflade, som er udskiftelig i intervallerne 1-2-3-4-5-6 mm hulstørrelse. Om foråret benyttes den fine ristestørrelse, medens de grovere riste f.eks. benyttes om efteråret, hvor vandløbene ofte transporterer store mængder blade og henfalden grøde. Herudover vil valget af ristestørrelse kunne bestemmes af andre forhold som sandvandring i vinterperioden.
Nye projektansøgninger Tirsdag den 3. februar udløb tidsfristen for at indsende ansøgninger til Den Europæiske Fiskerifond. Selvom vi har kendt tidsfristen i en god rum tid, må vi konstatere, at der altid er ekstraordinær travlhed i ugerne op til. Men det lykkedes igen – ikke mindst takket være et rigtig godt samarbejde med vores viden leverandører – at få gjort ansøgninger færdig og sendt ind, inden klokken faldt i slag. Du får her en kort beskrivelse af de indsendte ansøgninger, og har du mod på yderligere, kan du læse de samlede projektbeskrivelser på vores hjemmeside:
Algeovervågning Formålet med dette projektet er at etablere et risikovurderingssystem, der er baseret på en kombination af aktuelle målinger og modelforudsigelser.Vha. risikovarslingssystemet udvikles en algeudsigt i lighed med vejrudsigten. Risikovurderingen skal varsle om opblomstringer af skadelige alger, så havbrugerne kan optimere produktionen,
Økologi: Der kommer som bekendt et nyt EU regelsæt for økologi, og projektet skal støtte de nuværende økologiske anlægs tilpasning til det nye regelsæt. Derudover skal projektet støtte omlægningen af de første danske havbrug til økologisk drift.
S TA R T
for sær lig små yngel til byder v i dAn-e X 13 i granula 62 t fra 0,4 mm .
Yngelfoder
Markedets mindste pille - markedets bedste startfoder Med markedets mindste varmekstruderede pille tilbyder du din yngel et foder af høj kvalitet fra den allerførste start. Udsøgte råvarer og BioFocus sikrer god appetit og vækst – samt stærke og sunde fisk. Kernen i Bio-Optimal START er BioMars særlige teknologi, der gør det muligt at fremstille en pille på kun 0,5 mm. Varmekstruderingen giver en stabil pille af høj fysisk kvalitet. Det sikrer et godt miljø omkring fiskene. Ekstruderingen afsluttes med en ekspansion, der giver en lettere pille med ideel synkehastighed.
BioMar A/S - Mylius Erichsensvej 35 - DK-7330 Brande - tlf. 97 18 07 22 - info@biomar.dk - www.biomar.dk Bio-Optimal START er ikke certificeret til økologisk fiskeproduktion.
mindske økonomiske tab som følge af skadelige alger samt reducere behovet for anvendelse af medicin og hjælpestoffer.
indtil en samlet miljøgodkendelse foreligger, er brugen af medicin og hjælpestoffer på de enkelte eksisterende anlæg at betragte som værende lovlig.
Dambrugsteknologi Projektet adresserer de nøgleproblemstillinger, der er peget på i både RensTek og MMS projektet, og der stilles skarpt på tre kritiske indsatsområder: 1. Optimering af modeldambrugenes evne til at fjerne kvælstof, 2. Håndteringen af slamproblematikken og 3. Optimering af vandkvaliteten. Projektet skal endvidere opsamle og evaluere driftsresultaterne fra modeldambrug type 1, og der følges op på resultaterne fra type 3 anlæg. Der er indlagt en større informationspakke i ansøgningen, og vi håber derfor, at vi i løbet af 2009 kan udbyde nye kurser, afholde erfa møder og indbyde jer til flere temadage.
Velfærd hos ål Så er reguleringen af fiskevelfærd nået til ål. Europa Rådet har således udsendt deres første udkast til nye anbefalinger på området. Dansk Akvakultur ser med stor tilfredshed på de foreliggende udkast. Modsat hvad vi så da det hele begyndte for ca. 8-10 år siden, så tager reglerne nu udgangspunkt i både videnskab og praktiske erfaringer.Vi vurderer i øjeblikket, at vi gennem vores moderne åleanlæg ikke får vanskeligheder ved at opfylde de kommende krav. Hvis alt går som forventet vil de nye regler blive indsat i en egentlig fiskevelfærdsbekendtgørelse i løbet af 2-3 år.
Opskæringsvirksomheder Projektet skal bl.a. tilvejebringe viden om eksisterende og nye hygiejniseringsmetoder til behandling af vand fra opskæringsvirksomheder, og Veterinærinstituttet skal vurdere, hvilke eksisterende hygiejniseringsmetoder der opfylder kravene i lovgivningen til inaktivering af patogener. Endelig skal projektet opsamle og evaluere erfaringer fra et nyanlagt nedsivningsanlæg.
Kompetencer w w w w w w w w w w w w w
Herudover er vi med i et større fællesprojekt om bl.a. omega-3, som involverer den samlede fiskerisektor. Projektet skal belyse variation i indholdet af sundhedsgavnlige næringsstoffer som følge af individ-forskelle, årstid, geografisk herkomst og fodersammensætning. Projektets resultater forventes at bidrage til afsætning af fisk ved forbedret information til forbrugerne og kunder. Målet med projektet er også at hjælpe i kostplanlægningen og dermed bidrage til at forbedre befolkningens sundhedstilstand. De påviste variationer i fiskenes ernæringsværdi vil også kunne danne grundlag for eventuelle fremtidige moniteringsprogrammer af for eksempel omega-3 indholdet i udvalgte fiskearter. For de opdrættede fisk vil resultaterne endvidere kunne anvendes i en evt. justering af fiskenes ernæringsværdi via det tildelte foder.
Selskabsret Skatteret Virksomhedstransaktioner Insolvens og rekonstruktion Ansættelsesret Offentlig ret Fast ejendom Proces – og voldgiftsret Erstatnings – og forsikringsret Familie – og arveret Landbrugsret Miljøret Strafferet leoni advokater Generalkommandoen Sct. Mathias Gade 96 B 8800 Viborg Tlf. 86 62 06 00 Fax 86 62 06 49 post@leoniadvokater.dk
Som nævnt er alle ansøgninger nu indsendt, og vi afventer nu den videre sagsbehandling i FødevareErhverv.
Kontakt advokat Per Steffensen
Nye M/H afgørelser i Miljøklagenævnet Miljøklagenævnet er nu gået i gang med at træffe afgørelser i de resterende medicin- og hjælpestof sager fra daværende Ribe Amt. Der er således i øjeblikket truffet afgørelser i ca. 20 ud af de mere end 50 sager. Som forventet hjemsendes alle sager til fornyet behandling i de nye kommuner med den begrundelse, at Ribe Amt forvaltningsmæssigt simpelthen ikke gjorde deres arbejde godt nok. I afgørelserne anbefaler Miljøklagenævnet, at den fremtidige M/H-regulering udelukkende sker ved at indarbejde forholdet i en samlet miljøgodkendelse på de enkelte dambrug. Miljøklagenævnet slår endvidere fast, at
Temadag om renseteknologier Den 22. januar havde AquaCircle indbudt til en temadag om rensningsteknologier. 78 personer var mødt op, så det må siges, at AquaCircle havde ramt et område, der har interesse. Det var også en stor glæde, at der var en ligelig fordeling af tilhørerne – 1/3 dambrugere, 1/3 forskere og 1/3 fra udstyrsindustrien. Temadagen blev indledt med en række udfordringer, Lisbeth Plesner fra DA stillede det retoriske spørgsmål,
om der i det hele taget er flere udfordringer, nu hvor modeldambrug type 3 er en realitet. Karl Iver Dahl-Madsen talte om politiske og teknologiske udfordringer, og Thomas Bjerre Larsen fra Miljøstyrelsen talte om kommende krav til udledninger – miljøteknologiske udfordringer. Derefter prøvede de resterende indlægsholdere at give svar på udfordringerne:
Morten Møller Klausen fortalte om brug af ozon, ultraviolet lys og mere avancerede metoder til vandrensning. Denne slags metoder er effektive ved en række problemer, som f.eks. geosmin, patogene bakterier og parasitter, men det er endnu ikke er klart, om der også er økonomi i denne form for renseteknologier. Bent Højgaard gav en gennemgang af de mange ting der kan måles og overvåges. Han kom også ind på at de mange data oftest ikke anvendes videre i styring og regulering på anlæggene.
Kenneth Janning talte om bedre biologisk rensning og kom ind på optimeringsmuligheder ved ændring af driftformerne – han talte om den alt for tykke biofilm, der ofte ses i biofiltrene og om nye teknologier af interesse for dambrugserhvervet. I takt med at vi bliver dygtigere til at rense både produktionsvand, og udledningsvand stiger mængden af slam – eller rettere fiskegylle. Per Elberg Jørgensen fortalte om mulighederne for at opkoncentrere slammet, og Steen Michael Nielsen talte om de gode erfaringer, man gennem 20 år har høstet med mineralisering af slam, der foregår i bede med tagrør, som efter anlæggelse kan stå uden nævneværdig vedligehold i 8-12 år, før de skal tømmes. Niels Henrik Henriksen stillede det, retoriske, spørgsmål – om vi kan rense os ud af problemer med medicin og hjælpestofrester i udledningsvandet. Erik Arvin fortsatte denne linje og fortalte om erfaringer fra forsøg med brug af brintoverilte i opdrætsanlæg.
Deltagere på temadagen
Dagen sluttede, noget forsinket grundet den glædelige spørgelyst, med indlæg fra Peder Nielsen og Jacob Bregnballe
Vi udfører alt arbejde inden for Dambrug: - Fagentreprise - Totalentreprise
- Hovedentreprise - Projektering
Vore fagområder
Vi er medlem af
Se mere på
- Levering af komplette biofilteranlæg - Rørarbejde og grundvandssænkning - Lydisolerede teknikhuse - Jordarbejde - Betonarbejde - Stålarbejde - Beluftning - Element leverance - Og meget mere
www.HME.dk eller ring 98 66 11 00 og få et godt tilbud
Kalender og eksportallene
der begge skitserede kommende generationer af modelbrug. Peder Nielsen kom blandt andet ind på at fremtiden nok vil byde på runde bassiner i stedet for firkantede.
Kalenderen og eksportallene kan denne gang ses på vores hjemmeside.
Dagens indlæg kan ses/genses på AquaCircles hjemmeside: http://www.aquacircle.org/default.aspx?pageid=164
Nyt medlem
Specialviden inden for akvakultur
Revision Regnskab Økonomistyring Skatterådgivning
0066-07
Vi byder velkommen til RK Plast A/S fra Skive
PricewaterhouseCoopers Hjaltesvej 16 7500 Holstebro Tlf. 9611 1800 holstebro@pwc.dk www.pwc.dk/holstebro
Viden i hver eneste sæk ... www.aller-aqua.com
AA_UK_bag_174x120.indd 1
05/09/05 9:35:46
DYRLÆGENS HJØRNE overilte og vinder større og større indpas i efterbehandlingen af spildevand fra rensningsanlæg i sydeuropa og Nordamerika. Det kraftige oxidationsmiddel pereddikesyre har en meget effektiv antimikrobiel effekt, ved såvel lav temperatur som ved relativ høje forekomster af organisk materiale i vandet. Pereddikesyre omsættes som følge af kemisk oxidation ved kontakt med organisk materiale, mens brintoverilte omsætningen er styret af mikroorganismernes enzymaktivitet – især enzymets katalase. Pereddikesyre kan ikke nedbrydes enzymatisk, og forsøg har vist, at pereddikesyren kan hæmme bakterierne totalt, og derved forhindre en fuldstændig enzymatisk nedbrydning af brintoverilte.
Pereddikesyre - et voldsomt effektivt hjælpestof Nye undersøgelser ved DTU-Aqua i Hirtshals har belyst omsætningen af Peraqua Plus i akvakulturanlæg med biofiltre. Det aktive oxidationsmiddel – pereddikesyre- omsættes relativt hurtigt, men er mere reaktivt end brintoverilte og kan føre til skader på de gavnlige mikroorganismer i biofiltret. Forsøgene skal dokumentere mulighederne for at bruge pereddikesyre som et alternativ hjælpestof til formalin.
Baggrund
I akvakultur sammenhæng er valg af hjælpestof et vanskeligt kompromis. Stoffets nyttige egenskaber overfor parasitter og sygdomsvoldende mikroorganismer skal holdes op mod de eventuelle bivirkninger brugen måtte påføre opdrætsfiskene og vandløbet. Og indgår der biofilter enheder i anlæggene skal der tages yderligere hensyn. Der findes ikke et universelt hjælpestof, og samtidig er det en smule optimistisk at regne med, at et kemikalie vil kunne dække alle tænkelige betingelser. Det er malakit grønt og formalin tydelige eksempler på. Idet hjælpestoffer er omgæret af det paradoksale forhold, at de kun skal virke mod uønskede mikroorganismer, efterlader det en teoretisk behandlingsmargin, hvor stoffet er virksomt uden de nævnte utilsigtede bivirkninger (Figur 1).
CH3CO2H + H2O2
CH3CO3H +H2O
Pereddikesyre + vand
Fig. 2: Peredddikesyre er ustabilt og findes som et blandingsprodukt i ligevægt med brintoverilte, vand og eddikesyre.
Nye resultater og ny viden
Forsøg i 12 ens recirkulerede anlæg med doseringer på hhv. 8, 16 og 24 ml Peraquaplus pr. m3 viste høje omsætningsheder af pereddieksyre (halveringstider på < 1 time), men gav også anledning til biofilter kollaps. Således var der forøget nitritindhold over en periode på fire uger i de anlæg, der blev udsat for de højeste peraquaplus koncentrationer.Ved dosering på 8 ml/m3 var virkningen på biofiltret beskedent, og gav kun anledning til en mindre stigning i nitrit. Fra tyske undersøgelser er der vist behandlingseffektivitet ved endnu lavere doseringer, og Peraqua vil derfor fortsat være en mulig kandidat. Forsøg med omsætning af pereddikesyre ved forskellig biomasse viste en klar sammenhæng mellem fisketæthed og halveringstid – og fiskene klarede vel at mærke doseringen på 8 ml pr. m3. Fremtidige behandlingsprocedurer kunne omfatte længerevarende vandbehandlinger ved lav PAA koncentration, hvorefter et eventuel gennemløb i biofiltret efter behandlingen kunne fjerne den resterende del uden at filtret hæmmes. Resultaterne ved indeværende forsøg er efter alt at dømme ”overdrevne” m.h.t. påvirkning af nitrifikationprocessen, idet anlæggenes biofilm var meget tynde som følge af en relativ beskeden organisk belastning. I anlæg med større organisk belastning og kraftigere biofilm har tilsvarende Peraquaplus doseringer ikke haft nævneværdig effekt på ammonium – og nitrit niveauerne, og teoretisk vil kortvarige dosering kunne have om ikke positive, så neutral effekt på biofiltrenes virke.
Behandlingsmargin
Driftsforhold
Eddikesyre + Brintoverilte
Behandlingsintensitet (konc. og kontakttid) Lav Mellem Høj
Effektiv behandling overfor uønskede parasitter Fiskenes tilstand
Biofiltrets stabilitet Arbejdsmæssige A b jd i sikkerhedshensyn Udledningsforhold / miljømæssige effekter
Figur 1: Udvalgte forhold af betydning for valg af hjælpestof. Hjælpestoffet kan anvendes i et koncentrationsinterval hvor der kan opnås en behandlingseffekt uden at have negative bivirkninger. Blå og grønne pile viser to forskellige hjælpestoffers (f.eks. formalin og brintoverilte) virke og det resulterende behandlingsråderum.
Perspektiver
Forsøgene viste, at pereddikesyre i små mængder omsættes i biofiltre uden at føre til nævneværdige påvirkninger af biofiltrenes omsætning af ammonium og nitrit. Kontrollerede dosis-respons undersøgelser (Heinecke & Buchmann, 2009) overfor eksempelvis fiskedræber og costia, bør være centrale kommende tiltag til fastlæggelse af, hvor stort behandlingsråderummet reelt er. Ligeledes skal der afprøves og udvikles målerudstyr der sikrer opretholdelse af en given pereddikesyre koncentration under behandlingsforløbet.
Kan formalin erstattes?
Formalin bruges i betydelige mængder, men på flere dambrug er den traditionelle vandbehandlingspraksis blevet uforenelig med det udmeldte vandkvalitetskrav (se DMU rapport 699, 2009). Det er derfor nødvendigt at ændre driftspraksis, og i den forbindelse prøve nye desinfektions-midler og behandlingsstrategier. Blandingen PeraquaPlus® indeholder pereddikesyre og brint-
Akvakulturudvalg Vi har drøftet vores ønske om at få nedsat et akvakulturudvalg med en række væsentlige aktører, og vi er glade for at kunne meddele, at vi nu har fundet sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Kommunernes Landsforening i en fælles henvendelse til miljøministeren og fødevareministeren, hvor vi samlet anmoder om, at der etableres et akvakulturudvalg.Vi bringer brevet her i uforkortet udgave, og du kan også læse det på vores hjemmeside. Til fødevareminister Eva Kjer Hansen og miljøminister Troels Lund Poulsen 2. februar 2009 Kære Eva Kjer Hansen og Troels Lund Poulsen Det er nu næsten 7 år siden dambrugsudvalget og havbrugsudvalget afsluttede deres arbejde. Det danske akvakulturerhverv har siden da gennemgået en rivende udvikling, hvilket bl.a. kan ses af investeringer i ny teknologi, som er steget fra ca. 54 mio. kr. i 2004 til forventet ca. 250 mio. kr. i år. På det politiske plan har den danske regering vedtaget en ambitiøs strategi for udvikling af fiskeri og akvakultur. For akvakulturens vedkommende er det primære mål at øge produktionen fra ca. 40.000 tons til over 100.000 tons. EU Kommissionen har med den nye Europæiske Fiskerifond sat en ny og mere progressiv retning for udvikling af Europæisk akvakultur, og kommissionen barsler netop nu med en ambitiøs strategi. Der er over de senere år opnået mange positive resultater i opdrætssektoren. For ferskvandsdambrugenes vedkommende illustreres det bedst ved, at op mod en 1/3 af deres produktion i dag sker i såkaldte modeldambrug, men der er fortsat uløste problemstillinger. Væksten i akvakultur skal ske på et miljømæssigt forsvarligt grundlag, og erhvervet står foran en stor udfordring, når kravene fra miljømålsloven skal efterleves, men nye teknologier forventes at kunne imødekomme både de nye krav og ønsket om vækst. Det er således afgørende, at de forvaltningsmæssige rammer tillader vækst og udvikling, og her må det desværre konstateres, at der fortsat er store problemer på en række områder. Det drejer sig bl.a. om miljøgodkendelser, medicin og hjælpestoffer, vandindvinding, opstemninger m.m. Den lange række af klagesager vidner om et kaotisk og fragmenteret regelsæt, og der er stort behov for, at der etableres et enkelt og sammenhængende regelsæt, som sammenkæder erhvervets ønsker om vækst og samfundets miljømål. På den baggrund anbefaler vi, at der udarbejdes en samlet plan for udviklingen af det danske opdrætserhverv, og at der parallelt hermed udformes forslag til nyt regelsæt for akvakultur. Det er vores overbevisning, at en sådan plan vil tjene både miljøets og erhvervets interesser. Vi skal derfor venligst opfordre ministrene til at tage initiativ til at nedsætte et nyt akvakulturudvalg. De tidligere udvalgsarbejder var forankret i fødevareministeriet, og Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening samt Kommunernes Landsforening indstiller, at akvakulturudvalget denne gang forankres i miljøministeriet. Dansk Akvakultur er neutral i forhold til valg af ”tovholder”. Udvalget kan bestå af medunderskriverne samt repræsentanter for jeres ministerier. I kommissoriet kan anføres, at udvalgets primære opgaver er at udarbejde en samlet plan for udviklingen af dansk akvakultur og at udarbejde forslag til et nyt samlet regelsæt for sektoren. Udvalgets arbejde tidsbegrænses til maksimum to år. Vi skal afslutningsvis understrege formandspostens store betydning for udvalgets arbejde, og vi vil anbefale, at formandsposten besættes med eksempelvis en tidligere politiker fra folketingets miljø- og planlægningsudvalg. Venlig hilsen Dansk Akvakultur Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Naturfredningsforening Kommunernes Landsforening