Nyhedsbrev Maj 2009
Regeringen byder på Grøn Vækst Regeringens længe ventede udspil til Grøn Vækst er nu bragt til torvs. Grøn vækst bygger på en vision om at skabe en ny grøn vækstøkonomi, hvor ”grønne løsninger” både løser miljøudfordringer og skaber vækst. Grøn Vækst skal bl.a. sikre: • Et vandmiljø af god kvalitet • Biodiversitet og mere og bedre tilgængelig natur • Færre drivhusgasser • Enkel og smidig regulering • Fremme af markedsbaseret økologi • En styrket og mere målrettet forsknings- og innovationsindsats • Investeringer i nye grønne teknologier Målsætningerne skal realiseres på baggrund af 4 hovedudfordringer: 1. 2/3 af Danmarks samlede areal anvendes i dag til landbrugsproduktionen, 2. Den hidtidige indsats for at forbedre vandmiljøet har ikke levet op til de forventede mål, 3. Udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 20 % i 2020 og 4. Kravene på de globale markeder skærpes, og den danske fødevareindustri har i de senere år tabt markedsandele til udenlandske konkurrenter. Udspillet indeholder både en
miljøplan og en strategi for Grøn Vækst. Akvakultur er nævnt som en selvstændig sektor, og det fremgår af udspillet, at Regeringen også ønsker at understøtte Grøn Vækst i akvakulturerhvervet.Væksten skal – ikke overraskende - ske under hensynstagen til målsætningen om god økologisk tilstand i fjorde, søer og vandløb. Regeringen har lyttet til vores ønsker, og det fremgår således af udspillet, at der nu skal etableres en enstrenget og mere enkel miljøregulering, og fremover skal ansvaret for sagsbehandlingen placeres hos én myndighed. Sagsbehandlingen skal endvidere smidiggøres ved nye digitale løsninger, og der skal etableres en ’fast track’ godkendelsesprocedure for anlæg med de nyeste dambrugsteknologier. Ligeledes er det målet, at alle dambrug skal have en miljøgodkendelse inden 2012. Desuden skal den nyeste forureningsbekæmpende teknologi lægges til grund for reguleringen. I forhold til kvælstof sætter planen som mål, at udledningen skal reduceres med ca. 19.000 tons, og i den forbindelse skal kvælstofreguleringen omlægges til et system baseret på omsættelige kvoter i 2012!
Dette nummer indeholder bl.a.: Side - 2 Så skal der grilles Side - 3 Hjørring Kommune godkender salt - vandsdambrug Side - 3 Projekter Side - 4 Miljødiplom til Rens Dambrug Side - 5 Økologisk fisk til lystfiskersøer Side - 6 Dyrlægens Hjørne Side - 8 Standarder og Certificering
Ansvarshavende redaktør og direktør: Brian Thomsen
Senior rådgiver: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen
Udgives af: Dansk Akvakultur ISSN: 1902 - 276X
Formand: Karl Iver Dahl-Madsen
Chef konsulent Lisbeth Jess Plesner
Kontaktdata: Vejlsøvej 51 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 89 21 22 60 Fax: +45 89 21 22 61
Administration: Marianne Sneftrup (annoncer) Linda Busack Dyrlæge: Niels Henrik Henriksen
Lorem est del monte virt del monte est
Info: Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer.
danskakvakultur@danskakvakultur.dk www.danskakvakultur.dk
Udspillet rummer en række muligheder – men bestemt også en del trusler - og vi er nu i færd med at nærlæse og fordøje udspillet.
Formandens syn og holdninger
Du finder Grøn Vækst dokumentet på vores hjemmeside www. danskakvakultur.dk, og vi hører som altid gerne din holdning til udspillet.
Velkommen til ”Grøn Vækst” planen
Yderligere informationer kan fås hos direktør Brian Thomsen på telefon 40 76 28 70.
Så kom den længe ventede Grøn Vækst plan. Der står nogle pæne ting om erhvervet. Bl.a. hedder det, at ”Regeringen ønsker også at understøtte Grøn Vækst blandt dambrug og havbrug” og endvidere, at der skal være en ”enstrenget og mere enkel miljøregulering”. Nu må vi i det nationale akvakulturvalg i gang med at udmønte de gode hensigter i praksis sammen med myndighederne og de relevante interesseorganisationer. I den udstrækning den ny ”grønne vækstplan” kan opfylde handlingsplanen om produktionsvækst op til 115.000 tons/år og inden for de fastlagte miljømæssige rammer, som er et maksimalt kvælstoftab på 2.400 tons/år og en 40 % reduktion af udledningen pr. produceret kg. fisk, er vores erhverv naturligvis indstillet på at udvise den nødvendige smidighed for at finde gode konkrete løsninger. Vi har hæftet os ved, at Grøn Vækst planen siger, at vi skal ”lægge den nyeste forureningsbekæmpende teknologi til grund for reguleringen.” Vores erhverv er et moderne erhverv, som ved, at konstant teknologisk innovation er en afgørende forudsætning for at sikre lønsomhed og miljøeffektivitet i en verden præget af stærk global konkurrence.Vi bruger med god hjælp fra samfundet mange midler på at forbedre vores produktion og på at reducere vores aftryk på omgivelserne. Og forudsat, at vi får de rigtige rammebetingelser, især på miljøområdet, vil vi gerne være fremme i skoene og som nogen af de første i verden fortsat indføre de nyeste dambrugs- og havbrugsteknologier. Imidlertid er det helt afgørende, at indførelsen af nye teknologier medfører en forøget konkurrencekraft. Hvis ”den nyeste forureningsbekæmpende teknologi” blot medfører, at vi får et højere omkostningsniveau end vores internationale konkurrenter, vil ingen ansvarlig virksomhed indføre den. Kort sagt vil vi gerne være med til en støt reduktion af vores miljømæssige fodaftryk, men kun hvis vi vokser og tjener penge imens. Vi er endvidere glade for, at Grøn Vækst planen på kvælstofområdet lægger op til en: ”markedsbaseret regulering med udgangspunkt i et system med omsættelige kvælstofkvoter”. Det er en ide vi selv har været med til at bringe frem, fordi det er den billigste måde at opfylde givne N-reduktionsmål på. Den bringer kvælstoffet derhen, hvor der er størst værditilvækst pr. kg kvælstof, og det er jo netop bl.a. inden for akvakultursektoren. Vi deltager gerne i den konkrete udmøntning af dette princip, og vil gøre gældende at vores ”startkvote” skal være 2.400 tons kvælstof, og at de omkostninger, der påføres erhvervet, skal tilbageføres til erhvervet f.eks. via yderligere investeringsstøtte og støtte til markedsføring. Alt i alt er regeringens grønne plan et godt oplæg til diskussionen om et moderne Danmark, der fortsat afkobler sin (forhåbentlig solide) økonomiske vækst fra miljøpåvirkningen. Karl Iver Dahl-Madsen
Grøn Vækst April 2009
Regeringen
Foto: Regeringens udspil til Grøn Vækst
Så skal der grilles!
Kampagnen ”Fisk 2 gange om ugen” vil over de næste måneder opfordre danskerne til at grille fisk. Aktiviteten gennemføres med støtte fra Den Europæiske Fiskerifond og Fødevareministeriet i tæt samarbejde med leverandører og detailhandel. Aktiviteten indledes med en event i København fredag den 22. maj, hvor Fiskebranchen stiller skarpt på grillet fisk med bl.a. smagsprøver og gode råd om grillning. Den centrale event følges op af 5-6 regionale events i perioden 23. maj til 23. juni. Der udgives et nyt 16 siders grill-hæfte med gode råd og ideer til, hvordan man griller fisk og skaldyr. Hæftet produceres i et oplag på 550.000 eksemplarer, og distribueres bredt gennem detailhandlen. Aktiviteten følges op med annoncering i dagblade, magasiner og på internettet. Du kan som altid søge yderligere inspiration på portalen www.2gangeomugen.dk.
Der er penge i avlsarbejde
Det norske forskningsråd – Nofima – har regnet på værdien af avlsarbejdet, og de når frem til, at avlsarbejdet tilfører fiskeopdrætterne en ekstra indtjening på 75 (norske) ører per kg. fisk.
Regnskabsstatistik 2008
Indtjeningen kan henføres til en kombination af højere pris og reducerede produktionsomkostninger.
FødevareErhverv har yderligere meddelt tilsagn til projekt ”regnskabsstatistik 2008”. Projektet gennemføres i samarbejde med Danmarks Statistik. Formålet med projektet er bl.a. at udarbejde regnskabsstatistikken for 2008, at gennemføre privat- og samfundsøkonomiske produktivitetsanalyser for forskellige typer af produktionsanlæg - ved blandt andet at inddrage miljøaspekter ved udledning fra akvakulturproduktionen – samt at tilpasse statistikken til de informationskrav, som EU pålægger medlemslandene.
Det sætter dit hjerte pris på
American Dietetic Association har lavet en top 25 over de madvarer, der bedst kan beskytte hjertet. Listen indeholder bl.a. laks, tun, hørfrø, tofu, havregrød, spinat, gulerødder og broccoli. Med det på tallerken har du sikret dig et solidt indtag af phytonæringsstoffer, karotinoider, polyfenoler, omega-3fedtsyrer, vitamin B, C og E samt magnesium, kalium og kalcium.
Yderligere informationer kan fås hos Villy J. Larsen på telefon 89 21 22 60 eller mobil 40 88 58 66
Vi siger god appetit, og noterer med ydmyg glæde, at rødvin lykkeligvis også er at finde på listen.
Alt til dambrug, hav- og ålebrug
Hjørring Kommune godkender et stort saltvandsdambrug
Klækkeudstyr • transport- og sortergrej • iltfordelere • foderautomater fugleværn • aluplader • baljer • spande • handsker • arbejdstøj • sko • støvler • net • vod • ketcher • sugekurve • beluftere • waders
Nordsøen Forskerpark har søgt om miljøgodkendelse af et saltvandsdambrug med en samlet produktion på op til 3.250 tons regnbueørreder - eller alternativt saltvandsfisk af andre arter. De årlige udledninger er beregnet til 87 tons BI5, 111 tons kvælstof og 7 tons fosfor. Udledning skal ske via en spildevandsledning fra Hirtshals Renseanlæg direkte til Nordsøen.
Alt i plastrør og slanger og tilhørende fittings
Vi er med til at sikre bredden
Hjørring Kommune har nu godkendt etableringen og driften af saltvandsdambruget, som er beliggende i nærheden af Nordsøen Forskerpark i Hirtshals.
Midtjysk Aqua ApS Vestermarken 3 • 8765 Klovborg
tlf. 70231218 • fax 76595020
Algeovervågning
FødevareErhverv har meddelt tilsagn til projekt ”algeovervågning”. Projektet gennemføres i samarbejde med DHI og Orbicon.
Se netbutikken på: www.midtjysk-aqua.dk
Formålet er at etablere et risikovurderingssystem baseret på en kombination af aktuelle målinger og modelforudsigelser. Vha. risikovarslingssystemet udvikles der en ”algeudsigt”, ganske som vi kender det fra vejr-udsigten.
Dambrugsteknologi
Vi har søgt og forventer at få tilsagn til projekt ”dambrugsteknologi”. Projektet gennemføres i samarbejde med DHI, DTU-Aqua, DMU/Århus Universitet, AquaCircle og Orbicon.
Systemet skal varsle havbrugerne og andre om opblomstringer af skadelige alger, så de kan optimere produktionen, mindske økonomiske tab og reducere behovet for anvendelse af medicin og hjælpestoffer.
Erfaringerne med modeldambrug har påvist flere akilleshæle. Rens-Tek projektet samt konklusionerne fra modeldambrugsmoniteringsprojektet og Master Management projektet peger således samstemmende på tre kritiske indsatsområder: 1. Optimering af anlæggenes evne til at fjerne kvælstof, 2. Håndteringen af slamproblematikken og 3. Optimering af vandkvaliteten. Hertil kommer, at der er et stort behov for at opsamle og evaluere driftsdata fra type1anlæg, og det er ligeledes vigtigt, at der sker en fortsat opsamling og opfølgning på resultaterne fra den videre drift af type 3 anlæggene.
Systemet skal sikre, at de enkelte havbrugere varsles hurtigt, hvis der er/kan komme algeproblemer. Algeudsigten giver løbende information om, hvor der kan forventes alger i forhøjede højere koncentrationer, hvordan algeforekomsten forventes at udvikle sig de følgende dage, og hvor algerne transporteres hen. Advarsler sendes direkte til havbrugerne via sms og/ eller e-mails. Desuden præsenteres risikovurderingen og overvågningsdata gøres tilgængelige på en Algeudsigtshjemmeside, der også vil indeholde funktioner til intern kommunikation mellem havbrugere og øvrige projektdeltagere.
Projekt ”dambrugsteknologi” adresser de samlede problemstillinger og muligheder for ny udvikling, og konsortiet bag projektet samler – for første gang – de mest kompetente aktører i en fælles indsats. Projektet er bygget op om 4 centrale arbejdspakker:
Projekt løber indtil september 2010.Yderligere informationer kan fås hos Lisbeth J. Plesner på telefon 89 21 22 66.
1. Reducere modeldambrugenes udledning af kvælstof via driftsoptimering samt optimeringer af nitrifikation og denitrifikations processer. 2. Tilvejebringe forslag til løsning af problemer med håndtering af slam. 3. Forebygge og mindske negative effekter af reduceret vandkvalitet med fokus på bl.a. geosmin, gasovermætning og reduktion af formalin forbrug. 4. Opsamle og evaluere måledata fra modeldambrug type 1.
om de sundhedsmæssige aspekter ved at spise fisk, æg og fjerkræ. Desuden kan gæsterne blive klogere på, hvordan produktionen af fødevarer påvirker klimaet. Udover udstillingen vil der på hvert center holdes en markedsdag med salg af økologiske produkter – herunder danske økologiske opdrætsfisk. De medvirkende centre er: AQUA i Silkeborg, Danmarks Akvarium i København, Nordsømuseet i Hirtshals, Naturama i Svendborg og Vadehavscentret.
Yderligere oplysninger kan fås hos direktør Brian Thomsen på telefon 40 76 28 70
Projektet udføres af Projektkonsulenterne i samarbejde med AQUA i Silkeborg og Økologisk Landsforening. Dansk Akvakultur er medlem af projektets styregruppe. For yderligere informationer - se projekthjemmesiden: www.fuglogfisk.dk
En dyrlæge takker af
Den 1. juli i år går jeg på pension efter ansættelse ved Sektion for Akvakultur, Fødevareregion Syd siden 2000. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige dambrugere og andre samarbejdspartnere tak for godt samarbejde, og ønsker de bedste vilkår for branchen de kommende år. Med venlig hilsen Preben Olsen
Interesserede er velkomne til at kontakte Villy J. Larsen på telefon 89 21 22 60 eller mobil 40 88 58 66.
Nyt miljødiplom til Rens Dambrug – for tredje gang i træk!
Onsdag d. 29. april 2009 klokken 17.30 blev 7 sønderjyske virksomheder hædret med et miljødiplom for en ekstraordinær miljøindsats af Grønt Netværk Sønderjylland. Det skete ved et arrangement på Vestkroen i Møgeltønder efter behørig rundvisning på Schackenborg Gods.
Præsentation af ”Projekt Fugl & Fisk” – et projekt med danske økologiske opdrætsfisk
En producentorganisation med deltagelse af en håndfuld producenter af økologiske opdrætsfisk, forarbejdningsvirksomheder og grossister af dansk økologisk fjerkræ og danske økologiske opdrætsfisk har søsat projekt ”Fugl og Fisk” – og fundet finansiering dertil via en række forskellige offentlige støttepuljer, fonde og andre private investorer. Projektet vil forløbe i 2009 – 2010.
Virksomhederne har i en miljøredegørelse beskrevet deres miljøforhold og sat mål for fremtidige miljøforbedringer – vel at mærke som rækker ud over lovens krav. Miljøforbedringerne er f.eks. at spare på energiforbruget, nedbringe udledningen af CO2, at reducere forbruget af kemikalier i produktionen etc.
Som et led i projektet vil gæsterne på mindst fem af Danmarks største akvarier og andre oplevelsescentre i 2009/2010 blive meget klogere på sammenhængen mellem natur, sundhed, dyrevelfærd, klima og økologisk produktion af fisk og fjerkræ. Centrene vil på skift lægge hus til en vandreudstilling og et fødevaremarked med overskriften Fugl og Fisk – Økologisk Kvalitet.
De 7 virksomheder som modtog miljødiplom var: Aabenraa havn, Enstedværket, Jordrens Syd, Meldgård Miljø, Sønderjysk Undervognscenter, Hydro Aluminium og Rens Dambrug for 3. Gang i træk.
Majken og Olaf S. Meyer ses fra venstre både forest og bagerst som nr. 2
Fakta om Grønt Netværk Sønderjylland Grønt Netværk Sønderjylland er en forening af virksomheder og myndigheder, som samarbejder om miljø- og arbejdsmiljøspørgsmål. Erfaringer udveksles via information, erfa-møder, temadage og virksomhedsbesøg. Formålet med samarbejdet er at medvirke til en miljø- og arbejdsmiljømæssig bæredygtig udvikling i private og offentlige virksomheder i Sønderjylland.
Udstillingen vil fortælle om livet for de frie fugle og fisk i naturen, og om forholdene for fisk og fjerkræ ved økologisk produktion. Desuden vil udstillingen formidle viden
Interesserede er velkomne til at kontakte Villy J. Larsen på tlf.: 89 21 22 60 eller mobil 40 88 58 66.
Todbøl Dambrug nu klar med økologiske kvalitetsfisk til udsætning i danske lystfiskesøer med hang til en grøn profil
opdrætsørreder til de danske lystfiskersøer, fortæller Klaus Futtrup.
Todbøl Dambrug har nu snart 3 års jubilæum som producent af økologiske ørreder i Thy. De økologiske opdrætsørreder med det røde Ø-mærke sælges blandt andet i danske Irma butikker og fra Fiskerhuset i Thisted via internettet med stor succes. Nu er tiden kommet til at åbne en ny afsætningskanal for store økologiske kvalitets ørreder: Økologiske kvalitetsfisk til udsætning i grønne danske lystfiskesøer! ”Siden vi omlagde dambruget til økologisk produktion har vi løbende haft henvendelser fra flere ejere af danske lystfiskersøer. Der har været en klar interesse i at kunne aftage økologiske kvalitetsfisk til udsætning i danske lystfiskersøer med hang til en grøn profil”, beretter Klaus Futtrup. Allerede i september 2007 havde ”Fisk & Fri” en stor artikel i dette landets største lystfiskermagasin med overskriften ”Fremtidens P&T – Økologiske fiskesøer”. Disse tanker om fremtiden bliver nu til virkelighed.
Ejerne af det økologiske dambrug lancerer derfor nu dette nye interessante tilbud til danske lystfiskere med hang til bæredygtig Put & Take fiskeri. I Sverige har muligheden allerede eksisteret i en årrække. Allerede i 2002 blev over 80 % af den svenske produktion af økologiske opdrætsfisk afsat til udsætning i lystfiskersøer. Klaus Futtrup har desuden flere gange solgt af sine økologiske opdrætsfisk til udsætning i tyske lystfiskersøer med fokus på økologi og bæredygtighed. ”Med den interesse der findes blandt de danske forbrugere for forskellige økologiske produkter og grønne oplevelser, finder vi at tiden nu er inde til også at lancere de økologiske
Folk med interesse i køb af økologiske kvalitetsfisk til udsætning i lystfiskersøer er velkomne til at kontakte Klaus Futtrup på telefon 97 93 48 80 - eller via e-mail: amkjeldgaard@ ofir.dk Læs evt. mere om de danske økologiske opdrætsfisk på projekthjemmesiden: www.eco-aquafish.dk
Intervet/Schering-Plough Animal Health leverer produkter og viden til den danske akvakultur
Lautrupbjerg 2 · 2750 Ballerup · Tlf. 44 39 50 00 · Fax 44 39 50 02
Nyt logo 180 x 136.indd 1
19-09-2008 09:39:06
DYRLÆGENS HJØRNE Integreret kontrol af fiskedræber-parasitten Ichthyophthirius multifiliis
stoffer såsom pereddikesyre kan have samme effekt. Det vil dog være nødvendigt at gentage en sådan vandbehandling hyppigt, idet tomocyst-stadiet i dammen ikke berøres nævneværdigt af stofferne. Der vil derfor hele tiden udgå nye sværmerstadier fra cysten, hvorfor vandet skal behandles hyppigt for at ramme disse. Der er derfor god grund til at kombinere sværmerkontrol med andre strategier for at slippe af med parasitten. Den fritsvømmende tomont, som danner tomocysten ved at producere en klæbrig gelékapsel omkring sig, er også særdeles modstandsdygtig overfor de omtalte hjælpestoffer, hvorfor man må bruge andre metoder til at fjerne dette stadium.
Kurt Buchmann, Fakultet for Biovidenskab, Københavns Universitet, Stigbøjlen 7, DK-1870 Frederiksberg C Fiskedræberinfektioner i danske dambrug er problematiske, og lad det være sagt med det samme, der findes ingen snuptagsløsninger lige om hjørnet. Med en kombination af mekaniske hjælpemidler og brug af hjælpestoffer er der imidlertid mulighed for med en stadig integreret indsats for at holde sygdommen under kontrol. Det anbefales at udnytte både vandbehandling for at dræbe infektive sværmere, at filtrere vandet for tomonter (inden de når at danne cyster og efterfølgende sværmere) samt at udnytte fiskens immunrespons til mindske infektionsniveauet. Snylterens livscyklus – kort fortalt Fiskedræberparasitten Ichthyophthirius multifiliis har fire stadier i sin livscyklus (Fig. 1). Stadiet i fiskens hud kaldes trofont-eller ernæringsstadiet. Det er det som indkapsles i fiskens hud og gæller og observeres med det blotte øje som hvide pletter. Hvis man kigger nærmere på parasitten i mikroskopet kan man observere at den besidder en hesteskoformet kerne (Fig. 2). Når trofonten har nået en vis størrelse på 0,5-1,0 mm trænger den ud fra fiskens overflader og svømmer rundt i vandet, som et stort fimredyr. Udtrængningen skaber huller i fiskens overflade, og det giver mulighed for bakterie- og svampeangreb. Den frigjorte parasit kaldes tomonten og vil indenfor få timer finde et egnet sted at fasthæfte sig og danne en tynd gele-agtig skal omkring sig. Dette stadium kaldes tomocysten. Inde i cysten forekommer dernæst en lang række celle-delinger, hvorved der kan fremkomme op mod 1000 nye små celler, der også er fimrehårsklædte. Disse små celler trænger ud af cysten som små sværmere, der i kort tid – som regel mindre end et par døgn – svømmer rundt i vandfasen og leder efter en fisk. Disse sværmere benævnes enten tomitter eller theronter. Det er disse små sværmere, som borer sig ind i fiskens hud og siden tager ophold der og udvikler sig til det synlige trofont-stadium (de hvide pletter). I forbindelse med at de små sværmere i meget stort tal trænger ind i huden generes ørreden betragteligt, som blev den stukket af utallige nåle. En normal reaktion fra fiskens side på et sådant angreb kan være heftig spring-aktivitet som forsøger den at undgå plagen ved at springe op af vandet.
Figur 1. Livscyklus for fiskedræberparasitten Ichthyophthirius multifilis. Tegningen er fra Buchmann & Bresciani (2001). An introduction to parasitic diseases of freshwater trout. DSR-publishers, Frederiksberg
Kontrol af tomonter Nye forsøg har vist, at vandfiltrering kan fjerne de såkaldte tomonter fra vandet inden, at de når at hæfte sig fast til faste overflader og producere nye sværmere. Da man kan anvende vandfiltrering ved hjælp af de såkaldte mikrosigter i moderne fiskeopdrætsanlæg vil den slags mekanik kunne bidrage til kontrol af sygdommen, hvis den vel at mærke kombineres med andre tiltag. Dambrugere både i Danmark og andre lande bruger mekanisk filtrering af vandet i større eller mindre udstrækning og intensivering af denne metode synes at være vejen frem. Kontrol ved immunisering Fisken er i stand til at reagere på fiskedræber-infektioner med sit immun-forsvar. Således kan det påvises, at en svag og ikke dødelig infektion, som bringes til ophør, ved f.eks. at bringe fisken i rent vand eller behandles, kan fremkalde en modstandskraft mod nye infektioner af begrænset omfang (Fig. 3). Der er dog grænser for hvad fisken kan modstå af angreb, selvom den har opnået en vis immunitet. Derfor kan man ikke basere fiskedræber-kontrol alene på immunitetsudvikling.
Forebyggelse af infektion Kontrol af sværmerne Det er i laboratoriet blevet dokumenteret at stoffer som formalin, brintoverilte, natriumpercarbonat (soda med brintoverilte), natrium-klorid (køkkensalt) og tilmed hvidløgssaft kan dræbe sværmerstadiet i vandet og derved forhindre infektion af fisken. Andre desinficerende
DYRLÆGENS
sværmere der trods de ovenfor nævnte tiltag alligevel angriber fiskene kan derved blive afstødt af fiskene under forudsætning af at angrebene er begrænsede. Det kræver derfor en stadig overvågning og indsats at holde sig fri fra fiskedræberen ved hjælp af en kombination af de beskrevne metoder.
Figur 2.Trofont inde i fiskens hud, som den fremtræder i lysmikroskopet. Parasitterne er ca 0,5 mm i diameter, har en lys hesteskoformet kerne og er beklædt med fimrehår (K. Buchmann)
Immunitet mod fiskedræber 70
60
Integreret indsats for at bekæmpe infektionen Som angivet ovenfor eksisterer der ikke en let og enkel metode til at kontrollere infektionerne. Der er dog i snylterens biologi en del forhold, der betyder at man kan sætte strategisk ind i bekæmpelsen. Som man ved fra sygdomsbekæmpelse blandt andre former for dyrehold vil en strategi baseret på forebyggelse, hygiejne og immunrespons være at foretrække. I dambrug kan man således bruge filtrering af vand med 70 mikrometer filtre for at fjerne tomonter. Selvom man ikke får fat i alle tomonter med den metode, vil hver eneste fjernelse af en enkelt tomont betyde, at der er 1000 færre infektive sværmere til at genere fiskene i den efterfølgende uge. Da metoden ikke er 100 procent sikker skal man regelmæssigt behandle vandet med miljøvenlige stoffer for at dræbe de sværmere, der uundgåeligt vil blive dannet. Natriumpercarbonat i koncentrationer på 20-30 mg/l har god effekt på sværmerne. Da fiskene igennem sæsonen vil blive udsat for fiskedræberinfektioner vil der blive opbygget en vis modstandskraft i fiskene. De
Antal parasitter pr fisk
50
40
30 Immun Non-immun
20
10
0 0
3
5
7
9
11
13
15 17 19 21 23 Dage efter første infektion
25
27
29
31
33
35
Immun 37
39
41
43
Figur 3. Regnbueørreden kan udvikle en immunitet mod begrænsede infektioner af fiskedræber. Efter at være blevet inficeret (med 60 parasitter pr fisk) blev fiskene flyttet til rent vand hver dag i en periode, hvorved trofonterne forlod fisken og man forhindrede en ny infektion. Efterfølgende viste de helbredte fisk sig modstandsdygtige overfor en ny infektion, i modsætning til kontrol-fisk der ikke tidligere havde haft infektion (disse viste sig modtagelige) (forsøg af Jens Sigh og Kurt Buchmann).
Temadag med FødevareErhverv og Dansk Akvakultur på Ferskvandscentret
Positivt afkast...her og nu!
Fredag, den 24. april 2009 blev der afholdt temadag i samarbejde mellem FødevareErhverv og Dansk Akvakultur. Anledningen var, at FødevareErhverv som et led i arbejdet med administrationen af EU`s Fiskerifond har fået udarbejdet rapporten ”Vurdering af markedsudsigterne for akvakulturproduktion i Danmark”. DTU-Aqua, GEMGA, og Fødevareøkonomisk Institut har i samarbejde stået for udarbejdelsen af benævnte rapport. Rapporten blev præsenteret og drøftet i forbindelse med temadagen, hvor emnet gav anledning til livlige drøftelser.
Ned til 5g, ca. 20 gange pr. døgn Spar foder, arbejdstid, ilt... her og nu. Positivt afkast af køb... typist 30% forrentning af kapital.
Formiddagens program var sammensat af forskellige orienterende indlæg fra Dansk Akvakultur – herunder: Status på medicin og hjælpestoffer v/ Niels Henrik Henriksen, Avlarbejde v/ dyrlæge Torben Nielsen, Grøn Vækst v/ Karl Iver Dahl Madsen og diverse sager v/ Brian Thomsen.
Kontakt: Jan Bonde tlf.: 20717011 eller kontoret
SpotFish udfoderanlæg til dambrug og havbrug.
Se videoklip www.bopil.dk
IT-management-system for alle.
Bopil Aqua a/s
R
FødevareErhverv stod for eftermiddagens program som dels var en præsentation benævnte rapport, dels et indlæg om de forskellige støttemuligheder som Fiskerifonden giver mulighed for.
SpotFish
Fish feeding systems…
Fish feeding and management…
Bopil Aqua a/s Pilene 10 DK-6470 Sydals Tlf.: +45 74 40 70 25 E-mail: jb@bopil.dk
Mødet var godt besøgt, da 37 personer havde fundet vej til Silkeborg denne forårsdag.
Standarder og certificering
Som det sikkert er de fleste bekendt har Dansk Akvakultur besluttet aktivt at deltage i udarbejdelse af standarder for bæredygtigt opdræt.Verdensnaturfonden (WWF) har taget initiativ til en række såkaldte akvakultur-dialoger, og det er i ørred-dialogen at Dansk Akvakultur lægger kræfterne.Vi har opnået støtte fra den europæiske fiskerifond til arbejdet, hvor blandt andet DTU-Aqua, DMU, WWF og andre medvirker. Akvakultur-dialogen er baseret på: • En bred deltagelse fra alle interesserede – det vil sige at alle led i kæden fra producent til salgsledet, såvel som eksterne interessegrupper, f.eks. grønne- og forbrugerorganisationer, inviteres med. • At arbejdet baseres på konsensus. Det betyder at man via dialogerne taler sig frem til løsninger som der kan opnås bred enighed om. • At, der er tale om en åben og gennemsigtelig proces, hvor alt materiale gøres tilgængeligt for alle der måtte have interesse i processen. • At, dialogen baseres på viden. Det vil sige at resultater fra forskning og videnskab lægges til grund for dialogen og resultaterne af denne – ikke følelser og holdninger. • At standarderne være målbare og en certificering af opdræt efter disse standarder afhænger derfor af, om det pågældende opdræt kan dokumentere at leve op til standarderne.
Påvirkning Princip Kriterie Indikator Standard
Definition Problemet vi ønsker at minimere Det styrende princip
Eksempel Overvægt
Opdræts-eksempel Vandforurening
Holde en sund vægt
Bevare og beskytte vandmiljøet Udledninger Kvælstofkoncentrationen i udledningsvand
Fokusområde for påvirkning Spisevaner Hvad skal måles for at beKalorier stemme omfanget af påvirkningen Værdi og/eller område < 25 kalorier/kg kropsvægt som måleresultaterne skal ligge indenfor for at kunne dokumentere at påvirkningen mindskes
< 4mg/l totalkvælstof i udløbsvand
Det første møde i ørred-dialogen blev afholdt i november 2008 i København. Her talte man sig frem til enighed om en række områder, hvor ørredopdræt kunne påvirke det omgivende miljø negativt. Man tog også fat på at definere principper. Siden har vi set nærmere på principper, kriterier, indikatorer og mulige standarder og har skelet til dialogerne for andre opdrætsarter (laks, tilapia og pangasius). Bestyrelsens certificeringsudvalg har holdt møde og drøftet fremdrift og vores indspil til det næste dialog-møde, som finder sted i forbindelse med FEAPs årsmøde, på Færøerne sidst i maj. Køreplanen er 5-6 sådanne dialog-møder, med mellemliggende høringsrunder, før et sæt standarder kan forventes at foreligge.
Kalender og eksporttal
Kalender og eksporttal finder I på vores hjemmeside.