Sportshop nr1 2016

Page 1

1 februar 2016

21. årgang

Newline

Vi er stadig tro mod funktionen Sportigan Klub & Erhverv

Vi går ”all in” på service og engagement

LØBEREN

Eksklusiv løbebutik i hjertet af København Fjeld & Fritid

Det er fint at være en niche…

Sportstrenden 2016 / 2017

2015:

Omsætningsvækst på 0,7 pct. i sportsbranchen

SKECHERS.DK


r e t o o c s k c i r t a ig

b 酶 L

t S

i

ed e n m e d m酶

m m so

n ere

TOP TEKST //

SUMMER

2015

STIGA GAMES

Stiga Sports AB 路 Tom Jensen 路 Tlf. 2166 8896 SPORTSHOP 2 MAJ 2015 27


TOP INDHOLD TEKST //

Eksklusiv løbebutik i hjertet af København I starten af februar åbnede LØBEREN en ny butik, der både i produktudvalg og indretning adskiller sig fra alle de traditionelle specialforretninger for løbere. Her bygges videre på det i forvejen etablerede digitale koncept, hvor onlineuniverset og butik kædes sammen via integrerede løsninger i butikken, der skal være med til at inspirere og fuldende købsoplevelsen. Men i LØBEREN København tages skridtet videre, og man integrerer onlineuniverset som en helt naturlig og bærende del af butiksindretningen. Kunden vil fra det øjeblik vedkommende træder ind i butikken blive mødt af en lang række skærme, hvorpå de kan se de flotte film med de nyeste løbeprodukter.

Vi går ”all in” på service og engagement ”Når man driver forretning i en mindre by, handler det om hele tiden at udvikle sig, for konkurrencen er så hård, at finder man ikke sin egen form, og de sportsgrene, der passer i lige præcis den by, man driver forretning i, så overlever man ikke”. Det mener Henrik Mølgaard, der for godt et år siden åbnede Sportigan i Hjallerup og 1. oktober 2015 overtog Sportigan i Løgstør. Samtidig har han etableret en pop-up skibutik, der kører rundt til de små byer, han ellers ikke når.

Omsætningsvækst på 0,7 pct. i sportsbranchen Året 2015 blev afsluttet med en julehandel, som langt fra var tilfredsstillende for sportsbranchen, idet branchen i december måned kom ud med en omsætningstilbagegang på 7 pct. i forhold til året før. Men sportsbranchen kunne glæde sig over nogle flotte vækstrater for henholdsvis oktober og november måned, som reddede årets sidste kvartal. Sportsbranchens omsætning for 2015 levede ikke op til branchens forventninger. Kun 43 pct. oplyser, at omsætningen levede op til deres budgetestimat. De foreløbige opgørelser viser, at sportsbranchen i 2015 kom ud med en mindre vækst på 0,7 pct.

Det er fint at være en niche Outdoor er en niche i sportsdetailhandlen. I denne niche finder man Mogens B. Larsen, der i dag driver såvel Ski & Tøj engrosvirksomheden og Fjeld & Fritid detailbutik på Frederiksborggade i København, en Fjällräven butik på Kultorvet samt ikke mindst en webshop. For selv om det fortsat er detailbutikkerne, der tegner sig for den største omsætning af de tre ben; detail, engros og websalg, ser Mogens Larsen en klar tendens til, at forskellen bliver mindre og mindre. Han ser en positiv fremtid for detailbutikkerne selv om websalget er støt stigende. ”Outdoorbranchen sælger så dyre produkter, at kunderne gerne vil prøve dem og røre ved dem, før de køber. Samtidig ligger der også en tryghed for kunden i at købe varen i en stor, fysisk butik frem for i en webshop. Vi har den viden, der skal til, og vi har udvalget”.

Vi er stadig tro mod funktionen Omdrejningspunktet for Newline er fortsat funktion og kvalitet, men funktionen er pakket ind i modedesignernes tendenser og farver, og der er skabt et nyt Newline udtryk – uden at man er gået på kompromis med kerneværdierne. ”Vi vil altid være tro imod funktionen. Funktionen var grundlaget, da Newline startede i begyndelsen af 80erne, og selv om vi har udviklet forretningen i dag, er det stadig målet om den optimale funktion, der driver os”. ”Vi er ofte blevet spurgt, om vi ikke har lyst til at gøre Newline bredere ved eksempelvis at gå ind i training og fitness, men konklusionen er klar: Vi holder fast i vores niche”, siger direktør og medejer Jesper Blicher Dahl.

Indhold 04 Kommentar 06

Ajour Danmark

09

Ajour Verden

10

Fjeld & Fritid Det er fint at være en niche…

12

2015: Omsætningsvækst på 0,7 pct. i sportsbranchen

14

Sportigan Klub & Erhverv

16

Sportstrenden 2016 / 2017

21

Playpark – sports- og adventuremesse

22

LØBEREN Eksklusiv løbebutik i hjertet af København

24

Newline Vi er stadig tro mod funktionen

26 Tom Jensen: 40 dejlige år i sportsbranchen

28

Sportsbranchens fire kædedirektører Året 2015 og forventninger til 2016

32

Sportigan Hjallerup og Løgstør Vi går ”all in” på service og engagement

34

2015: Fodtøj har haft den mest positive omsætningsudvikling

36

TEMA: Nyt til forårets fodbold-kunder

40

DSF – Medlemsservice

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016

3


// KOMMENTAR

Forbruget står i stampe …..

D

er er ikke sket den store omsætningsudvikling i sportsbranchen i de seneste år, hvor vi tidligere har set markedsstigninger på 3-5 pct. Året 2015 blev afsluttet med en julehandel, som langt fra var tilfredsstillende for sportsbranchen, idet branchen i december måned kom ud med en omsætningstilbagegang på 7 pct. Men sportsbranchen kan glæde sig over nogle flotte vækstrater for henholdsvis oktober og november måned, som redede årets sidste kvartal. Sportsbranchens samlede omsætning for 2015 Poul Erik Pedersen levede ikke op til branchens forventninger. Kun 43 pct. oplyser at omsætningen levede op til deres budgetestimat. DSFs opgørelser viser, at sportsbranchen i 2015 kom ud med en mindre vækst på 0,7 pct. Godt hver anden af sportsbranchens butikker har i 2015 haft positive væksttal. Her er det branchens butikker med en årlig omsætning på mellem 6 – 9 mill. kr., der har haft den mest positive omsætningsudvikling, idet 59 pct. her har haft en vækst. Den mindst tilfredsstillende omsætningsudvikling har været at finde hos branchens største butikker med en årlig omsætning på over 15 mill. kr. Her oplyser kun 46 pct. at de har haft en vækst. Udviklingen i omsætningen i 2015 har været mest positiv for sports­ butikker beliggende vest for Storebælt. Sportsbranchen har haft en vækst i halvdelen af årets måneder, men især december måned tabte branchen terræn. Det kan der være flere årsager til. Vi kan næsten ligesom landmændene endnu en gang sige, at vejret ikke var med os i december måned og Black Friday - som er et forholdsvis nyt fænomen herhjemme, i november måned var en af årsagerne til det dårlige omsætningsresultat i december. Samtidig må vi konstatere, at de samfundsøkonomiske konjunkturer og markedskonditionerne i detailhandelen heller ikke har været de bedste i 2015, hvilket også giver sig udtryk i den manglende forbrugsudvidelse. Ligeledes er forbrugernes indkøbsadfærd under forandring. Den manglende vækst har skabt en markedssituation, som har givet en stærk priskonkurrence. De danske forbrugere elsker besparelser. En gang imellem kan man få fornemmelse af, at forbrugerne køber besparelsesbudskabet uden at vurdere produktets værdi. Titusind kr.’s spørgsmålet er, om den danske økonomi i 2016 fortsat vil køre i et lavt gear. Ud fra usikkerheden i den globale økonomi, der har præget aktiemarkederne i den seneste tid, kan det godt se ud til at 2016 bliver tabt vækstår.

Den manglende vækst har skabt en markeds­ situation, som har givet en stærk priskonkurrence. De danske forbrugere elsker besparelser.

Men såfremt sportsbranchens forventninger til 2016 ”holder vand” bliver der fest i branchen, idet 86 pct. af branchens butikker og 84 pct. af branchens leverandører forventer en vækst i 2016.

Udgiver Danmarks Sportshandler Forening Langebrogade 5 • 1411 København K Telefon +45 43 43 46 46 Telefax +45 43 43 55 32 dsfweb@dsfweb.dk sportshop@sportshop.dk

Ansvarshavende udgiver Poul Erik Pedersen pep@sportshop.dk

Redaktion Pia Finne redaktion@sportshop.dk Poul Erik Pedersen pep@sportshop.dk

SKRIBENTER Pia Finne Poul Erik Pedersen Käthe Dahl-Jensen

Annoncer DSF telefon: +45 43 43 46 46 Administration / abonnement Käthe Dahl-Jensen kdj@sportshop.dk

Layout Simone Recht Grafisk produktion og Tryk ArcoRounborg a/s Forside: Sports Connection

Danmarks Sportshandler Forening (DSF) Langebrogade 5 • 1411 København K Telefon +45 43 43 46 46, Telefax +45 43 43 55 32 dsfweb@dsfweb.dk www.dsfweb.dk

Bestyrelse Bo Andersson, formand Intersport Sport Life A/S, Lyngby Steen Egede Hansen, viceformand Sportigan, Farum Henrik Rohleder, Intersport, Sønderborg DSF består af følgende medlemsgrupper: • butikker • leverandører • kæder Kontrolleret oplag: 2.800

FMK

FAGPRESSENS MEDIE KONTROL

4

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016

ISSN 13968521


TOP TEKST //

DANMARKS NYE SPORTSKÆDE – NU MED FRANCHISE Fire koncepter - et brand: SPORT 24 SPORT 24 Webshops SPORT 24 Business SPORT 24 Team

Webshops & Brand Microsites

SPORT24.DK TRUSTPILOT GIVER SPORT24.DK 9.6 AF 10 (PERFEKT)

VIP kundeklub & Mobilshop

EN INNOVATIV KÆDE -DER TØR GØRE EN FORSKEL

SPORT 24 FRANCHISE Peter Christiansen pch@sport24.dk Telefon 30 21 30 14

SPORTSHOP 1 FEBRUAR 2016

5


AJOUR // TOP TEKST

DANMARK

To blevet til én

Intersport Thisted overtog for nogle år siden nabolokalerne og udvidede butiksarealet til det tredobbelte. Men det har ikke været hensigtsmæssigt at fordele de mange varer i to adskilte butikker, fortæller indehaver Per Nørgaard. Samtidig har erhvervsafdelingen brug for mere plads. ”Når vi nu samler butikken i hovedbutikken, vil vi stadig have et butiksareal, der er dobbelt så stort som det gamle Intersport”, siger Per, hvis forretningsfilosofi er enkel. Hvis de ansatte trives, trives kunderne også. Og det er kunderne, der betaler de ansattes løn. Derfor har han meget fokus på organisationen: ”Jeg synes, at det går stærkt i hverdagen, der sker meget omkring os. Derfor er det magtpåliggende for mig, at teamet her i butikken fungerer. Det arbejder jeg meget med. Alle skal synes at det er sjovt at gå på arbejde”.

Nye Skechers skobutikker

Sports Connection i Bramming, som har distributionen af Skechers skomærket på de fire nordiske markeder, har med netop indgåede aftaler med franchisepartnere og lejekontrakterne på plads, fem nye Skechers Stores på vej og vil således komme op på at have etableret 15 Skechers monobrand butikker på bare to år. De nye konceptbutikker vil blive etableret med en i Broen i Esbjerg, hele to butikker i Aarhus i Bruuns Galleri og i Storcenter Nord, en i Slagelse og en i Helsinki i Finland. Peter Jørgensen, som er adm. direktør og hovedaktionær i Sports Connection, oplyser, at Skechers i de fire nordiske lande nu findes på hylderne i mere end 1250 sko- eller sportsbutikker.

Nye udfordringer

Rasmus Stadsgaard har valgt at afhænde sine aktiviteter i Sportigan den 29. februar 2016 for at søge nye udfordringer. Rasmus har solgt sin andel til Morten Halskov Nielsen, som dermed bliver ene-ejer af de to Sportigan butikker i Randers Storcenter og i Viborg.

6

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016

Ny Chief Commercial Officer i hummel

Salgsdirektør Simon Schiølin har valgt at starte selvstændig konsulent-og foredragsvirksomhed. ”Simon har været en særdeles vigtig aktør for vores salgsaktiviteter og vil især blive savnet for sit smittende humør og enorme engagement. Heldigvis skal vi ikke undvære ham helt, da han i fremtiden vil være tilknyttet som ekstern konsulent”. ”Det er samtidig med stor fornøjelse at vi kan meddele, at Søren Lund er tiltrådt som ny Chief Commercial Officer med ansvar for vores salgs- og marketingaktiviteter. Søren har de sidste mange år været ansat i LEGO som VP Sales i Tyskland og General Manager for Lego House i Danmark. Vi er glade for at have Søren om bord og byder ham velkommen i hummel”, udtales det fra hummel A/S.

Simon Schiølin

Søren Lund

XXL tester Danmark

XXL’s direktion har netop fremlagt kædens årsregnskab for 2015. Ved den lejlighed blev det oplyst, at XXL vil teste Danmark ved etablering af en e-handelsløsning i 2016. Man har allerede etableret et dansk team i København, som kender godt til det danske marked. XXL’s nethandelsløsning i Danmark vil komme til at bestå af aggressive priser og krafttig markedsføring. Det forventes ikke at investeringen i Danmark, vil give overskud de første år. XXL oplyser at investeringen, først vil være tilbagebetalt efter 4-5 år. XXL udelukker ikke butikker i Danmark – det er noget, der løbende vil blive vurderet, oplyser direktionen. Såfremt e-handelsløsningen i Danmark bliver vellykket, vil det ikke være utænkeligt at XXL går ind på andre markeder med tilsvarende løsning. Tidligere har XXL meddelt, at de ikke vil gå ind på det danske marked fysisk. Østrig er nok det nye land, hvor XXL først går ind med fysiske butikker. XXL oplyser, at dette marked ligner meget det svenske, ?? opmærksom på mærkevarer til lave priser. Det forventes, at XXL går ind med fysiske butikker i Østrig enten i 2017 eller 2018. XXL kæden havde en omsætningsvækst på 24 pct. i 2015 med en samlet omsætning på 5,1 milliarder danske kroner. Kædens organiske vækst var på 4,7 pct. E-handelen vækstede kraftigt i 2015. Den udgjorde 415 millioner danske kroner af omsætningen, hvilket var 8,2 pct. af den samlede kædeomsætning. XXL’s driftsresultat for 2015 - efter finansiering og skat udgjorde 364 millioner danske kroner. En stigning i forhold til året før, hvor resultatet var på 204 millioner danske kroner.


AJOUR TOP TEKST //

DANMARK

Skaberkultur, passion og nytænkning har givet succes

Sports Group Denmark så dagens lys i august 2012. Efter 10 år i Kina så Bjarne Jeppesen, at der var et hul i markedet for sportstøj, der er til at betale for forbrugeren, men samtidig holder en høj kvalitet. Denne strategi samtidig med at Sports Group Denmark har lagt sig fast på en langt lavere avance end tilsvarende leverandører – har givet stor succes. Sports Group Denmark har rundet 150 millioner i årsomsætning og forventer yderligere vækst i de kommende år hvor flere nye markeder er på listen. Denne succes er også skabt af benhårdt arbejde og en nytænkende måde at opbygge en virksomhed på.

Egne mærker og private labels Sports Group Denmark har på sine 3½ leveår allerede etableret sig med kvalitets-sportstøj – ikke blot på det danske marked, men også i lande som Norge, Island, Finland, Schweiz og Tyskland. Firmaet designer, producerer og distribuerer mærkerne Endurance, Whistler og Zig Zag. Nøgleordene er høj kvalitet og den rette pris. Foruden egne mærker er Sports Group Denmark specialist inden for private label, hvor produktkategorierne er stort set alt inden for sport. Sports Group Denmark kan assistere med alt lige fra design og prislabels til indfortoldning af varer. Som en del af strategien arbejder Sports Group Denmark også som agent- og distributørvirksomhed, der favner en af verdens førende handskeleverandører, det østrigske Zanier Gloves, og det populære Italienske sportstøjsmærke CMP.

Ny Sport24 Outlet i Svendborg

Midt i december så en ny butik dagens lys i Svendborg. Sport 24 Outlet åbnede en 950 kvadratmeter butik, som rummer et stort antal mærkevarer inden for sports-og fritidsbeklædning. Konceptet er mærkevarer til halv pris - og sådan er det hele året rundt. ”Vi syntes, der var for meget sportstøj, der blev sendt retur fra butikkerne, og derfor fik vi idéen til at købe restpartier med lagersalg for øje”, fortæller Allan Legardt Jensen, som er detailchef i Sport 24 Outlet. Han understreger, at der på ingen måde er tale om utidssvarende tøj, men om ting fra samme år, hvor der er et stort antal mærkevarer imellem.

Sports-mekka i Herning

Nike overtager salget af Converse i Norden

Converse Skandinavia har været en god forretning for Per Rasmussen og John Ginsborg, som har stået bag salget af Converse-sko i Norden. Over de seneste fem år har deres selskab Converse Scandinavia givet et overskud på mere end 380 mio. kr., men det er snart en saga blot. Fra 1. januar 2017 overtager Converse Inc., som ejes af Nike, styringen med salget af gummiskoene i Norden. ”De har ikke smidt os ud, men bare ikke ønsket at forlænge aftalen med os”, siger adm. direktør Per Rasmussen om den nye struktur til Børsen.

Trekløveret Torben Nielsen, Carsten Kristensen og René Stender er tilbage i butikslivet i Herning. De står bag byens nye, store Intersport-butik, som åbnede den 15. februar i Bredgade. ”Med 700 kvadratmeter fyldt med tøj, sko og udstyr til sport og fitness bliver det byens største sportsbutik”, siger Torben Nielsen. De tre herningensiske forretningsfolk har arbejdet sammen gennem mange år. De drev i fællesskab tre Sportsmaster-butikker i Herning City, Herning Centret og i Skive - indtil Sportsmaster-kæden blev solgt til en kapitalfond. Nu er de sammen igen og klar til at bruge de mange års branche-erfaring i den nye butik. René Stender vil sammen med Carsten Kristensen være at finde i butikken i det daglige, mens Torben Nielsen tager sig af administration og vareindkøb. ”Samtidig er ansat tre salgsassistenter og nogle hjælpere i butikken, som alle er uddannet i sportsbutikker, så de kan give kvalificeret rådgivning om de varer, vi sælger. Service er en del af vores varemærke”, siger Carsten Kristensen.

SPORTSHOP 1 FEBRUAR 2016

7


AJOUR // TOP TEKST

DANMARK

Renset for beskyldninger

Hummel bliver nu renset for beskyldninger om prisfusk i Danmark. Hummel har været under mistanke for at stille ulovlige krav til danske detailbutikker. Men efter to års efterforskning bliver sagen nu smidt i Bagmandspolitiets skraldespand. ”Vi har foretaget en konkret bevisbedømmelse og desuden afhørt personer i og omkring virksomheden. På den baggrund har vi skønnet, at beviserne ikke er stærke nok til at føre en strafferetslig sag”, udtaler specialanklager ved Bagmandspolitiet Niels Kjærsgaard til DR Nyheder.

Amazon og de tomme butikker Hvad koster Amazon det amerikanske samfund?

Det spørgsmål afdækker en helt ny rapport fra Civic Economics. Den konkluderer bl.a.: - Næsten halvdelen af de amerikanske stater opkræver ikke omsætningsafgift (sales tax) fra Amazon, og mange opkræver kun en begrænset afgift. I alt mister den offentlige sektor i USA på den konto 625 millioner dollars. - Amazons milliardhandel (i 2014 godt 44 milliarder US$) går uden om den lokale handel. Sammenligner man tallene for medarbejdere på Amazons distributionscentre (30.000 fuldtidsansatte og 104.000 deltidsansatte) med den mulige beskæftigelse i lokale butikker, så koster Amazon det amerikanske samfund omkring 136.000 fuld-tidsjob i detailsektoren. - Ifølge Civic Economics svarer disse job i detailsektoren til omkring 31.000 butikker, som alene i ejendomsskatter nok ville have betalt omkring 420 millioner US$ til stater og kommuner i USA. Direktøren for American Booksellers Association (ABA), Oren Teicher, udtalte ved offentliggørelsen af rapporten, at ”denne enestående undersøgelse gør det fuldstændigt klart, hvilke skadelige følger det har for den amerikanske økonomi, at Amazon forsøger at dominere detailhandelen. Vi håber, at rapportens kendsgerninger vil hjælpe politikerne og offentligheden til bedre at forstå behovet for mere diversitet i markedet. Vi håber også, at den får dem til at anerkende de langsigtede omkostninger ved tabet af en sund økonomi i lokalsamfundene”. Undersøgelsen kan ses på http://www.civiceconomics.com/empty-storefronts.html

Amazon og Danmark?

Ny ledelse i Inter­ sport Danmark A/S

Louise Bechmann er ansat som ny adm. direktør for Intersport Danmark A/S. Louise Bechmann er et kendt ansigt for de fleste. Hun startede som økonomidirektør i Intersport Danmark i starten af 2014 og fortsatte i denne stilling i Intersport Group Denmark efter omstruktureringen i foråret. Ansættelsen sker med omgående virkning hvorfor Louise Bechmann, i en kort overgangsperiode, samtidig med stillingen i Intersport Danmark vil være tilknyttet Intersport Group Denmark i nuværende job. Bestyrelsen har også besluttet at tilknytte Peter Bedsted som konsulent. ”Med sin store viden og kontaktflade til især sportsbranchen, skal Peter Bedsted konsolidere og videreudvikle butiksnettet for nuværende og kommende aktionærer i INTERSPORT Danmark”, oplyser bestyrelsesformand Bo Andersson.

”Det er desværre et mørketal, men der er ikke tvivl om, at Danmark også mister beskæftigelse og offentlige indtægter på grund af Amazons forretningsmetoder. Vi har et åbent marked i EU, og Amazon er i europæisk skattely, hvor det overhovedet er muligt”, fortæller direktør Olaf Winsløw fra Boghandlerforeningen. ”Danske boghandlere har siden Amazon åbnede i 1995 været presset af denne konkurrent og derfor måtte reducere bemandingen. Amazon sælger endnu ikke danske bøger, men rygterne herom er vedholdende. Vi opfordrer vores gode samarbejdspartnere, de danske forlag, til at tænke langsigtet før de går ind på Amazons betingelser. Det har nemlig stor betydning for hele det danske butiksliv og dermed for alle de forbrugere, som gerne vil handle lokalt”, slutter Olaf Winsløw.

Sport 24 Outlet til Ribe

Til april får ripenserne en ekstra sportsbutik. Det sker, når Sport 24 Outlet åbner i Marskcentret i de lokaler, hvor Jem & Fix tidligere holdt til. ”Marskcentret passer godt ind i vores profil omkring, hvor vores outlet butikker skal ligge. Ribe er en attraktiv handelsby især i forhold til turister”, siger Allan Jensen, der er detailchef i Sport 24 Outlet.

Louise Bechmann

8

SPORTSHOP 1

Peter Bedsted

FEBRUAR 2016


AJOUR TOP TEKST //

VERDEN

IWA OutdoorClassics 2016!

IWA OutdoorClassics, som er verdens førende messe for jagt, skydning og outdoor, afholdes i Nürnberg fra den 4. – 7. marts. Her mødes mere end 1.400 udstillere i ti messehaller. I dag omfatter jagt så meget mere end tidligere; ”landlig” og klassisk outdoor-beklædning er en global tendens, ikke kun for den typiske jæger, men også for modebevidste og et yngre publikum.

Hvorfor skal man besøge IWA OutdoorClassics? • Gør butikkens salg mere uafhængig af vejret Hos IWA OutdoorClassics finder man masser af ideer og produkter til at øge salget hele året rundt. Landlig og klassisk outdoor-beklædning er en global trend - og det det hele findes på IWA! • Find nye produkter Hvordan får man sine kunder interesseret i fritidsaktiviteter såsom udendørs aktiviteter, jagt og skydning - ting, som oftest stadig er domineret af mænd? Hvilke trends temaer kan bruges til at nå de unge? Hvilke mærker af overtøj vil også appellere til de modebevidste og urbane trendsættere? • Scandinavian Village Efter mange års succes fortsætter Scandinavian Village på IWA! Besøg hal 4A for alle skandinaviske mærker og den berømte skandinaviske bar. Her kan man møde Helsport, Mora of Sweden, Haglöfs, Aclima, Devold, Tretorn, Sasta, Woolpower, Nokian, Bergans, Walkstool, Trangia, Polyver, Fast turmat, WaterNLife og mange flere skandinaviske mærker!

Dansker ny topchef i Adidas

Danske Kasper Rørsted bliver ny topchef hos Adidas, det oplyser selskabet i en meddelelse til den tyske børs. Kasper Rørsted kommer fra den store tyske kosmetikvirksomhed Henkel, hvor han har været topchef de seneste otte år. Rørsted overtager posten efter den 61-årige Herbert Hainer fra den 1. oktober, men allerede i begyndelsen af august indtræder Rørsted i bestyrelsen. Kasper Rørsted har gennem de seneste mange år været en af de højest placerede danskere i det internationale erhvervsliv.

Peak Performance fremtidsplan

Efter et år som VD for Peak Performance har Nicolas Warchalowski offentliggjort virksomhedens forretningsplan for 2020 - Peak Performance Redefined. Peak Performance har i løbet af sine 30 år altid været forbundet med lige dele funktion og mode. Det har været et vellykket mix, der opbyggede et brand med et salg på over en milliard kroner, og det er det mix, som Nicolas Warchalowski ønsker at fortsætte. Men der vil være andre forandringer, der vil vise sig, når kollektionen til efterår/vinter 2016 lander i butikkerne. ”Peak Performance startede som et skitøjsmærke, men nu går vi videre til at blive et bredere funktionelt sportsbrand. Skikollektionen vil fortsat være den vigtigste og der vil vi være endnu bedre – de områder som vil komme til at forandres mest er motions-, fritidsog sportstøj”, udtaler Nicolas Warchalowski. Kilde: Sportsfack

Kraftig vækst

Under Armour har haft en kraftig vækst de seneste år og har i USA passeret adidas som det næststørste sportsvaremærke. Nu stormer det amerikanske mærkevare videre og indtager en tredjeplads i listen over verdens største sportsbeklædning- og sports­ skomærker – foran New Balance og Puma. Totalt har Under Armour øget salget med 28,5 pct. i 2015 og omsætningen endte på 3,9 milliarder dollar. Alene i fjerde kvartal var stigningen på 30,8 pct., melder Sporting Goods Intelligence (SGI). Det som er interessant er, at Under Armours salg uden for Nord-Amerika steg med hele 69,8 pct. til 138,7 millioner dollar i fjerde kvartal 2015. Salget uden for USA udgør 12 pct. af selskabets totale omsætning og øges kraftigt år for år. Målet er, at 18 pct. af omsætningen i 2018 skal ske internationalt.

Stadium dominerer i Sverige

At Stadium er Sveriges største sportskæde er ikke nyt for nogen. Ifølge undersøgelsen Brands of ­Tomorrow vil de også være det flere år fremad­ rettet. Undersøgelsen Brands of Tomorrow udføres af Lynx Eye og de har spurgt 4200 personer om deres syn på 286 forskellige varemærker og butikker. De er blevet spurgt, hvad de mener om varemærkerne i dag, og hvordan de ser på deres fremtid - og netop fremtidsscenariet er interessant. Den sportskæde, som kunderne mener har det største vækstpotentiale er Naturkompaniet og ifølge Lynx Eyes analyse af tallene, er det fordi deres kunder er selvstændige individer, der ønsker at leve deres liv fuldt ud, ønsker at udvikle sig som mennesker og gøre livsvalg, der er bæredygtige for fællesskabet. Stadium er nummer to, og får høje karakterer for anerkendelse og tilgængelighed af både butikker og e-handel. De andre store kæder XXL (3.), Sportamore (4.), Intersport (7.), Decathlon (8.) og TeamSportia (13) spås ikke samme vækstrate, hvorfor Stadiums plads på toppen ikke er truet lige nu. Kilde: Sportsfack

SPORTSHOP 1 FEBRUAR 2016

9


// MOGENS B. LARSEN

Det er fint at være en niche Outdoor er en niche i sportsdetailhandlen. I denne niche finder man Mogens B. Larsen, der ejer såvel butikkerne og webshoppen Fjeld & Fritid, samt engrosvirksomheden Ski & Tøj. Han ser en stor fordel i at sidde på begge sider af bordet – også for de butikker, der ellers køber varerne. Af Pia Finne

”J

eg havde besluttet, at når jeg blev 35 år, ville jeg være selvstændig”, Sådan lyder det fra Mogens Larsen, der i dag driver såvel Ski & Tøj engrosvirksomheden og Fjeld & Fritid detailbutik på Frederiksborggade i København og webshoppen samt yderligere en Fjällräven butik på Kultorvet. Han opgav et velbetalt job som adm. direktør i reklamebranchen og ikke mindst den strålende karriere, han havde foran sig, for at åbne en lille kælderbutik med skiudstyr i København. ”Egentlig var min plan at holde åbent om vinteren og lukket om sommeren, hvor jeg så kunne hygge mig med andre ting. Men sådan blev det dog ikke”, fortæller Mogens smilende, mens vi sidder på hans kontor over butikken på Kultorvet med et fantastisk kig til Københavns hektiske byliv. For når man er forretningsmand, som

10

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016

Mogens er, kan man ganske enkelt ikke lade være med at udvikle og videreudvikle. Det ligger i blodet, og efter at Mogens Larsen havde åbnet sin kælderbutik i december 1979, begyndte han at importere produkter til outdoor, og butikken, der skulle have været en ren skibutik blev en outdoorbutik. I 90erne åbnede Mogens Larsen sin store Fjeld & Fritid på Frederiksborggade med alt inden for outdoor fra rygsække og telte til vandrestøvler, tøj og udstyr samt turski og telemarkski. Siden kom også Fjeld & Fritids Fjällräven specialbutik til samt 1100 kvm. lager i Frihavnen med tre fuldtidsmedarbejdere og ikke mindst en webshop. For selv om det fortsat er detailbutikkerne, der tegner sig for den største omsætning af de tre ben; detail, engros og websalg, ser Mogens Larsen en klar tendens til, at forskellen bliver mindre og mindre. ”Forrige år voksende websalget med 46 pct., sidste år voksede det med 26 pct. og også i år er der vækst”, lyder det.

Mogens Larsen ser en stor fordel i at have alle tre ben i sin virksomhed. Ikke mindst detail og engros spiller rigtig godt sammen. ”Ved at jeg selv har butikker, har jeg allerede forhandlere af mine engrosvarer, og jeg tjener penge på varerne to steder. Det betyder, at jeg kan arbejde med lavere avancer – også til andre butikker, der indkøber produkterne”, forklarer Mogens Larsen. På websiden sælges primært varer til danske forbrugere, men også svenske og norske forbrugere køber flittigt ind. ”Mange af vore produkter er faktisk billigere, end de er i Norge og Sverige. En dunsovepose, vi sælger til 4000 kr., kan koste 8000 no. kr., og vi har set samme eksempler på støvler, der koster det dobbelte i Norge i forhold til i Danmark”.

Outdoor er en niche Netop fordi outdoor er et nichemarked, var det faktisk ikke vanskeligt for Mogens Larsen at få en egenimport af brands. Der var ganske


MOGENS B. LARSEN //

enkelt ikke nogen forhandlere i landet, og i dag har han godt 15 brands inde med alt fra telte og soveposer, rygsække og vandrestøvler samt avanceret udstyr til outdoor med Meindl vandrestøvler og tøj samt soveposer m.v. fra Mountain Equipment som de største. Ski & Tøj har desuden altid et stort lager. Det betyder, at butikkerne i de fleste tilfælde kan få leveret varer fra dag-til-dag. ”Vi har en lagerværdi på godt 20 mio. kr. i indkøbspris, så lageret er virkelig stort. Det gør jo, at butikkerne ikke behøver binde så mange penge i lagervarer”. Og Mogens Larsen har ingen problemer med, at de andre outdoorbutikker ikke vil købe hans varer. ”Vi er en lille, lukket branche, og så længe vi ikke forfordeler nogen, så er der ingen problemer. Tværtimod hører jeg på positivsiden, at sælger vi selv varerne i butikken, ved de andre forhandlere, at vi tror på produkterne”. Og sker der fejlkøb, kan Fjeld & Fritid sælge varerne til nedsatte priser i egne butikker og alligevel tjene lidt på det. ”Det betyder igen, at vi ikke lider så store tab, og dermed kan vi holde de lave avancer”. Endnu en fordel er, at Mogens Larsen og hans medarbejdere eksempelvis bruger en del tid på ispo, og således stoler de øvrige butikker på, at teamet har brugt tiden på at finde det rigtige til de danske butikker – inklusive deres egen.

Tre outdoorbutikker side om side Faktisk, fortæller Mogens Larsen, ligger tre af landets største outdoor-butikker; Fjeld & Fritid, Spejdersport og Friluftsland næsten side om side – i hvert fald med få hundrede meters afstand fra hinanden – og det, ser Mogens Larsen, som en kæmpe fordel. ”Vi har kunder, der kommer langvejs fra – faktisk fra hele landet. Når vi ligger side om

side, gør vi det muligt for kunderne at se alt, hvad der findes på markedet til outdoor, for tilsammen repræsenterer vi stort set alt, der findes på markedet, og kunderne har derfor mulighed for at vælge. Ind imellem er det så os, de vælger, andre gange vælger de at handle med én af de andre butikker. Men alt i alt er det en kæmpe fordel for os alle – og for kunderne. For forbrugerne søger letheden, og her kan de overskue markedet og prøve tingene inden for få hundrede meter”. I butikkerne sælger Mogens Larsen naturligvis egne varer, men han sælger også andre brands fra eksempelvis Fjällräven og Teva med flere.

Netsalget går strygende Mens det bliver sværere og sværere at holde omsætning i butikkerne, stormer netsalget frem. Men Mogens Larsen slår fast, at der skal professionalisme til – også på nettet. ”Det er bestemt ikke billigt at udvikle en professionel webshop, lagerstyringssystemet skal være avanceret og effektivt, og man skal have lagerkapaciteten”. I dag har man som nævnt kunder fra hele Skandinavien og så langt væk fra som Singapore, hvor en mand bestilte vandrestøvler fra Danmark…

Passionerede outdoor mennesker I Fjeld & Fritid er alle de ansatte passionerede outdoor mennesker, der enten står på ski, vandrer eller andet. ”Faktisk har vi en medarbejder, der sideløbende er guide og ekspert i Bhutan og Himalaya. Så de mennesker, der skal på tur dertil, kommer naturligvis ind til os”. I butikkerne har man den tommelfingerregel, at man ikke ansætter unge mennesker under 20 år. ”Vi vil gerne have personale med nogle år på

bagen og med pondus. Vi sælger dyre varer, og kunderne køber tryghed. Derfor skal de føle, vores medarbejdere har et stort knowhow – og større end man kan have det som helt ung”. Mogens Larsen ser en tendens til at flere og flere dyrker outdoor. Når trenden samtidig går imod at flere får mere fritid, og at reallønnen stiger, at kunderne har råd til kvalitet, så mener han, det tegner lovende for outdoorbranchen. Men for ham betyder det ikke, at han skal have flere butikker. ”Mine to butikker, webshoppen og engrosbutikken og godt 40 ansatte i alt er rigeligt”, siger han. Han ser en positiv fremtid for detailbutikkerne selv om websalget er støt stigende. ”Outdoorbranchen sælger så dyre produkter, at kunderne gerne vil prøve dem og røre ved dem, før de køber. Samtidig ligger der også en tryghed for kunden i at købe varen i en stor, fysisk butik frem for i en webshop. Vi har den viden, der skal til, og vi har udvalget”. Selv om Mogens Larsen ikke påtænker at stoppe i virksomheden i den nærmeste fremtid, så er han dog i gang med at planlægge et generationsskifte. ”Planen er, at min svigersøn Asger Reinholdt Christensen skal overtage jobbet som adm. direktør, og min datter ejer i dag 35 pct. af virksomheden”. Selv vil Mogens Larsen bruge mere tid på sin interesse - nemlig cykling. ”Jeg har et projekt kørende med at kortlægge flere cykelruter i Nordsjælland med udgangspunkt i Hillerød”, fortæller han. Sidste år holdt han sommerferie på cyklen i Andalusien, men hvor turen går hen i år, har han endnu ikke besluttet. n

SPORTSHOP 1 FERBUAR 2016

11


// DSF BRANCHEBAROMETER

2015: Omsætningsvækst på 0,7 pct. i sportsbranchen Året 2015 blev afsluttet med en julehandel, som langt fra var tilfredsstillende for sportsbran­ chen, idet branchen i december måned kom ud med en omsætningstilbagegang på 7 pct. i for­ hold til året før. Men sportsbranchen kunne glæde sig over nogle flotte vækstrater for henholds­ vis oktober og november måned, som reddede årets sidste kvartal. Sportsbranchens omsætning for 2015 levede ikke op til branchens forventninger. Kun 43 pct. oplyser, at omsætningen levede op til deres budgetestimat. De foreløbige opgørelser viser, at sportsbranchen i 2015 kom ud med en mindre vækst på 0,7 pct. DSF-branchebarometer viser, at sportsbranchens forventninger til 2016 er særdeles positive, idet 86 pct. af branchens butikker og 84 pct. af branchens leveran­ dører forventer en vækst.

Af Poul Erik Pedersen

SF-branchebarometer viser, at 72 pct. af sportsbranchens butikker i december måned har haft en omsætningstilbagegang, hvilket har resulteret i en omsætningstilbagegang på 7 pct. Tilfredshedsgraden for omsætningsudvik­ lin­gen i december måned ligger måske over­raskende højest hos branchens butikker med en årlig omsætning på mellem 3,5 – 6 mill. kr. Her oplyser 46 pct. at de har haft en vækst i december måned. Tilfredshedsgraden er lavest hos branchens største butikker med en årlig omsætning på over 15 mill. kr. Her oplyser kun 22 pct. at de har haft en vækst i december måned. Rent geografisk er tilfredshedsgraden for december måned højest for sportsbutikker beliggende vest for Storebælt.

butikker med en årlig omsætning på mellem 6 - 9 mill. kr. Her oplyser 56 pct. at omsætningen har levet op til deres forventninger. Tilfredshedsgraden er lavest hos branchens butikker med en årlig omsætning på mellem 9 – 15 mill. kr. Her oplyser kun 21 pct. af de adspurgte butikker, at omsætningen har levet op til deres budgetforventninger. Hos branchens leverandører er tilfredshedsgraden højest hos branchens største leverandører med en årlig omsætning på over 60 mill. kr. Her oplyser 72 pct., at omsætningen har levet op til deres budgetforventninger. Tilfredshedsgraden er lavest hos branchens leverandører med en årlig omsætning på mellem 30 - 60 mill. kr. Her oplyser kun 42 pct. at omsætningen har levet op til deres forventninger.

Levede omsætningen i 2015 op til forventningerne?

Den faktiske omsætningsudvikling i branchens butikker

Tilfredsgraden for sportsbranchens omsætningsudvikling i 2015 er rimelig forskellig mellem branchens butikker og branchens leverandører. Her oplyser henholdsvis 43 pct. og 62 pct., at omsætningen i 2015 har levet op til deres budgetforventninger. Hos branchens butikker er omsætningsforventningerne blevet bedst indfriet hos

DSF-branchebarometer viser, at sportsbranchen i seks af årets 12 måneder har haft en vækst. Branchens omsætning i oktober og november reddede året, idet julehandlen ikke var tilfredsstillende for sportsbranchen. De foreløbige undersøgelser viser, at sportsbranchen i 2015 kom ud med en vækst på 0,7 pct. Godt hver anden af branchens butikker har i

D

12

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016

2015 haft positive tal, idet 53 pct. oplyser, at de har haft en omsætningsvækst. Det er branchens butikker med en årlig omsætning på mellem 6 - 9 mill. kr., der har haft den mest positive omsætningsudvikling. Her oplyser 59 pct. af de adspurgte, at de har haft en vækst i 2015. Den mindst tilfredsstillende omsætningsudvikling har været at finde hos branchens største butikker med en årlig omsætning på over 15 mill. kr. Her oplyser kun 46 pct., at de har haft en omsætningsvækst. Omsætningsudviklingen i 2015 har været mest positiv for sportsbutikker beliggende vest for Storebælt. Sportsbutikker beliggende i Jylland og Fyn oplyser enstemmigt 54 pct., at de har haft en omsætningsvækst. Sportsbutikker beliggende på Sjælland og Øerne har den mindst positive omsætningsudvikling. Her oplyser kun 43 pct. at de har haft en omsætningsvækst.

Den faktiske omsætningsudvikling hos branchens leverandører DSF-branchebarometer viser, at omsætningsudviklingen hos branchens leverandører i 2015 er mere positiv end hos branchens butikker. Her oplyser 69 pct. af branchens leverandører, at de har haft en omsætningsvækst. Den mest positive omsætningsudvikling har


DSF BRANCHEBAROMETER //

været at finde hos branchens leverandører med en årlig omsætning på mellem 15 – 30 mill. kr. og branchens største leverandøer med en årlig omsætning på over 60 mill. kr. Her oplyser henholdsvis 71 pct. og 76 pct. at de har haft en omsætningsvækst i 2015. Den mindst positive omsætningsudvikling har været at finde hos branchens leverandører med en årlig omsætning på mellem 30 – 60 mill. kr. Her oplyser godt hver anden – nemlig 58 pct., at de har haft en vækst i 2015.

Sportsbranchens forventninger til 2016 DSF-branchebarometer viser, at hvis både branchens butikkers og branchens leverandørers forventninger til 2016 ”holder vand” bliver det et særdeles tilfredsstillende 2016 for sportsbranchen. Hos sportsbranchens butikker forventer 86 pct. og hos branchens leverandører forventer 84 pct. en omsætningsvækst i 2016. n DSF-branchebarometer bliver udarbejdet hvert kvartal på basis af data fra sportsbranchens butikker og leverandører. Her deltager såvel både mindre og større virksomheder. Inden for detailleddet er det både butikker i og uden for et kædesamarbejde.

Fig. 1: Den faktiske omsætningsudvikling i december 2015

Fig. 2: Levede omsætningen i 2015 op til forventningerne?

Detail

Detail

28%

Ja

43% 57%

Stigning

72%

Nej

Tilbagegang Leverandør 62% 38%

Ja Nej

Fig. 3: Den faktiske omsætningsudvikling i 2015

Fig. 4: Forventet udvikling i omsætningen for 2016

Detail

Detail

53% 47%

Stigning Tilbagegang

Stigning

Leverandør

Leverandør 69% 31%

86% 14% Tilbagegang

Stigning Tilbagegang

84% 16%

Stigning Tilbagegang

Kilde: Branchebarometer: Danmarks Sportshandler Forening januar 2016

SPORTSHOP 1 FEBRUAR 2016

13


// SPORTIGAN

Vores kon­ cept er helt be­ vidst ikke mål­ rettet landets største virk­ somheder, men de virksomhe­ der, der bor og færdes i lokal­ samfundene

Sportigan har stor succes med

klub- og erhvervssalg Sportigan Klub & Erhverv har vist sig at være en så stor succes, at man nu har skabt et koncept, der arbejdes professionelt med på kædeplan, og som man skyder ressourcer i videreudviklingen af. ”De butikker, der er gået ind i det, har hentet markedsandel”, siger Lars Elsborg.

Af Pia Finne

N

y vin på gamle flasker. Sådan kalder kædedirektør Lars Elsborg Sportigans nye store satsning på Sportigan Klub & Erhverv. Og selv om konceptet, som han siger, er velkendt, betyder den nye satsning, at de butikker, der for alvor er gået ind i konceptet i 2015 henter markedsandele. ”At vi har fokus på de lokale foreninger og det lokale erhvervsliv, er der som sådan ikke noget nyt i. Men vi har fået så stor opbakning fra vore butikker til projektet, at vi har valgt at opgradere det til et koncept, som vi har sat både ressourcer og manpower af til at udvikle”, fastslår Lars Elsborg, og han pointerer, at Sportigan er vokset stærkt på Klub & 14

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016

Erhverv og at indtjeningen vokser. ”I Klub & Erhverv har vi mulighed for at lave andre typer leverandøraftaler og at arbejde med andre typer leverandører end de gængse, og det har vist sig at være en succes, vi kan lave en omsætning på”.

Det lokale islæt Sportigan Klub & Erhverv er baseret på, at det er de lokale butikker, der taler med og tager fat på de små og mellemstore virksomheder, håndværksmestre med videre i lokalområdet samt ikke mindst sportsklubber, -foreninger og efterskoler. ”Vores koncept er helt bevidst ikke målrettet landets største virksomheder, men de virksomheder, der bor og færdes i lokalsam-

fundene og som har behov for sportstøj til firmafodbold, profiltøj eller en julegave til medarbejderne”. Sportsklubber og -foreninger er fortsat den største kunde i Sportigan Klub & Erhverv. Faktisk fortæller Lars Elsborg, at Sportigan Klub & Erhverv – på trods af størrelsen - har lige så mange klub- og erhvervskunder som Intersport og SPORTMASTER. Men også efterskolerne er ved at blive rigtig gode kunder. ”Ikke mindst vores tiltag med Five Seasons har stor succes på det segment. Samtidig mener vi, der er et stort uforløst potentiale i det lokale erhvervsliv”. Fra kædekontoret laves målrettede kampagner og et brandingværktøj, som butikkerne kan anvende for få midler, og frem for alt


SPORTIGAN //

har man skabt et webshopmodul, hvor hver enkelt kunde har sin side med de produkter, der er relevante. ”Systemet er opbygget så enkelt, at butikkerne på 10 minutter kan etablere en individualiseret webshop til eksempelvis en efterskole, hvor de ting, de efterspørger, vil være at finde”, forklarer Lars Elsborg, der klart mener, at netop i denne omnichannel-tid er det måden at arbejde med klub- og erhvervssegmentet på. I dag er 35 butikker med i Sportigan Klub & Erhverv-konceptet, og Lars Elsborg forventer, at man om to år er dobbelt så mange. ”Vi har fået butikker med, der ellers havde opgivet klub- og erhvervssalget, fordi det var for besværligt. Vi har nu brugt vores interne tid på at skabe et koncept, der fungerer, og som er nemt at håndtere, og det giver pote”.

Find vej i den hårde konkurrence Lars Elsborg mener, konkurrencen i sportsbranchen i dag er så hård, at man er nødt til at finde sin egen vej i den. ”Og om pengene kommer fra det ene eller andet sted er jo ligegyldigt”. Derfor indgår salg til foreninger og erhverv

også som en bærende tanke i Sportigans nye strategiproces. ”Vores styrke er vores lokaltilknytning. Vore butiksindehavere lever ude i byerne, de er en del af foreningslivet, de er en del af cityforeningen og handelsstandsforeningen

Vi har fået butikker med, der ellers havde opgivet klub- og erhvervs­ salget, fordi det var for besværligt

tualiseret Klub & Erhverv, og skabt et professionelt værktøj, der er nemt at have med at gøre, og som det kan ses allerede nu, skaber omsætning. Også bruttoavancen er - nok så vigtigt - stigende i de butikker, der arbejder med konceptet. ”Det er jo skønt at skabe noget, der virker”,siger Lars Elsborg med et smil, og netop derfor fastslår han også klart, at det er noget, man vil arbejde videre med og intensivere. ”Det har udviklet sig fra et lille bitte projekt til et fuldt koncept. Næste skridt er bl.a. et vareudvalg, der udelukkende beskæftiger sig med Sportigan Klub & Erhverv”, slutter Lars Elsborg, der glæder sig til at udvikle Sportigan Klub & Erhverv yderligere i de kommende år. n

eller gågadeforeningen. De er involverede, og de har stærke bånd i lokalsamfundet. Dem skal vi fokusere på og udnytte. Vi skal med andre ord gøre en dyd af en nødvendighed”. På Sportigans kædekontor har man koncep-

SPORTSHOP 1 FEBRUAR 2016

15


// SPORTSTRENDEN 2016/17

Sportstrenden 2016/2017 De naturlige og blide farve­ nuancer mikses med skønt farvespræl i trenden til efter­ året og vinteren 2016/2017 fra InMouv, der i Skandinavi­ en repræsenteres af svenske ColourHouse. Trend-historierne rummer alt fra skisport til yoga og holdsport.

URBAN SIGNALETIK Et super grafisk og professionelt basketball tema, der er inspireret af reflektive detaljer og oversized urban geometri enten i monokrome eller i to-tonede udgaver.

Af Pia Finne

Der er som altid masser af spændende nyt i sportstrenden til den kommende sæson. Denne gang gælder det vintersæsonen 2016/2017, hvor vi ser på såvel de nye farver som de nye stilmæssige udviklinger inden for alt fra skisport over fitness og løb til welness, outdoor og team sport. Trenden er skabt af trendbureauet InMouv, der i Skandinavien repræsenteres af ColourHouse i Göteborg.

Et super grafisk og professionelt basketball tema

SARTORIAL WINTER Alpint skiløb er inspireret af city chic og helt uforlignelige koder med materialer og mikromønstre, der understreges af kontrastende tekniske detaljer. Skitøjet til både mænd og kvinder er skabt enten til livet på løjperne eller til mere fritidsbrug.

De lyse naturlige nuancer er med i trenden

16

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016

Sartorial Winter er skitøj inspireret af modens tøj – mikromønstre spiller en hovedrolle


SPORTSTRENDEN 2016/17 //

DIGITAL GRA’FIT POWERS En række udendørs fitness aktiviteter som work outs appellerer mere og mere til kvinder, der vil have moderigtigt og stadig praktisk tøj. Digitale blomsterprints spiller en hovedrolle i dette tema, og bruges naturligvis på produkter, der er tilpasset vinteren.

Kvinder ønsker beklædning til udendørs fitness, der kombinerer moden med det praktiske

Rødt og blåt er vigtige farver i trekkingtrenden

Blomsterprint er en del af trenden

TREK TO PERFORM Dette dedikerede trekkingtema leger med kontrasterne i looks, der bevæger sig væk fra ”uniformeringen”. Præstation og en høj ydelse er oversat til beklædning med ærmer og mere naturlige typer bukser med indflydelse fra sportswear.

Bukserne er mere inspirerede af sportswear end af outdoor

SPORTSHOP 1 FEBRUAR 2016

17


// SPORTSTRENDEN 2016/17

SHARP RUNNERS Rette og skarpe linjer danner grundlag for dette løbetema inspireret af en verden af sportsvogne og oversat til en moderne grøn serie sportstøj. Lethed og høj ydelse er blandt formålene med de materialer, der bruges. De er næsten transparente og kan bruges som basisbeklædning.

Lethed og høj ydelse er blandt målene med tøjet, der også kan bruges som basislag

Jakke med vaffelmønster over tights med keramisk print

TRAINING DAYS

Tøj til træning handler i høj grad om livsstil

Tøj til træning er i høj grad kommet til at handle om livsstil, og tøjstilen forgrener sig ud fra det oprindelige udtryk til at mikse sig med mere urbane produkter. Beklædningen er fortsat skabt til træning og fleece mikses med tekniske overflader i tætsiddende faconer.

Faconerne er tætsiddende, materialerne er tekniske

18

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016


SPORTSTRENDEN 2016/17 //

PREMIUM SPIRIT I Premium Spirit er nøgleordene det ultra tekniske og de rene linjer.

I dette rene freeride-tema er det ultra tekniske og de enkle linjer nøgleordene. Asymmetriske linjer kan stadig ses, men de er mere diskrete og detaljerne ses i matchende nuancer, der skaber en rolig helhed.

SNOW NATURE En kunstnerisk kultur med tydelige mønstre og farver ses

Freestylers har igennem lang tid været inspireret af den urbane og den mere kunstneriske kultur med tydelige mønstre og farver, og de leder efter nye identiteter, der er direkte forbundet med naturen og respekten for miljøet.

Naturen og respekten for miljøet er i fokus

SPORTSHOP 1 FEBRUAR 2016

19


// SPORTSTRENDEN 2016/17

RETRO COMPRESSOR Dette tema er dedikeret til det tekniske undertøj eller ”base layer”, der traditionelt er designet i ”Warrior” stil. Men tøjet inderst inde er blevet et super mode-produkt på sin egen måde. Det gælder en ”retro tech” tilgang med en farveskala, der baserer sig på de blå, røde og hvide toner samt grafiske mønstre.

De blå, hvide og røde farvetoner er store

Det tekniske ”base layer” er blevet et fashion produkt

TRENDFARVERNE

Der arbejdes med forskellige farveholdninger i trenden til efteråret og vinteren alt efter sportsgren. Her gives en oversigt: FREESTYLE OG SNE: En lyst til de naturlige og blide nuancer ses til dette segment, der er vant til skarpere kontraster og kunstnerisk indflydelse. LØB/FITNESS: Sportsgrenene bliver mere individuelle og trendy og appellerer til et større publikum. En mere åben farvepalet skabes her af neutrale nuancer og tekniske mode-toner. WELLNESS, YOGA OG DANS: I et super feminint univers er de ”nude” nuancer stadig dominerende dog tilført mere energiske farvetoner. TEAM SPORT OG TRÆNING: Blå og røde farver forbliver essentielle i disse sportsgrene. Grå giver et moderne udtryk og orange tilfører en mere teknisk fornemmelse. BASISBEKLÆDNING: Til de fleste sportsgrene hører basisbeklædning. Klare farver ses – ikke mindst til bjergsportsgrene. OUTDOOR: Her er farvepaletten baseret på røde og orange toner mikset med mørk grå og naturlige nuancer. SKIWEAR: En urban og moderne inspireret farveskala baseret på grå, skjorteblå og en guld til at skabe modspil. Orange bruges som accenter og giver en teknisk fornemmelse.

20

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016


SPORTS- OG ADVENTURE MESSE //

Gå SPORT AMOK Der bliver fokus på sport blandt forbrugerne, når der afholdes Playpark – en sports- og adventure messe - i Lokomotivværkstedet. Arrangøren Christian Gregersen håber også at branchen vil benytte muligheden for at mødes. Af Pia Finne

Gregersen, der dog tilføjer, at FC Nordsjællands fodbolddrenge kommer og spiller en streetfodboldmatch. Og selv om det er en forbrugermesse, ser han gerne, at det også bliver et sted, hvor branchens professionelle kan mødes. ”Det bliver ikke en messe, hvor der kan handles mellem leverandører og detailbutikker, men man kan styrke netværket og handle senere”, lyder det fra Christian Gregersen.

N

ordens største sports- og adventure messe, Playpark, slår 19. - 20. marts dørene op for 100 topmærker og 50 live aktiviteter. De 11.000 m2 byder blandt andet på Danmarks første is klatre– væg, rapelling, zipline, quickjump, bueskydning, super skateboard, løbebaner og adventure rejser. ”En meget stor del af den danske befolkning dyrker sport i en eller anden form. Derfor mener vi klart, der er plads til en messe, hvor der netop sættes fokus på sporten, og ikke mindst på adventure sporten”. Det siger Christian Gregersen, der sammen med Anders Hedme er drivkræfterne bag Playpark, der arrangeres af Copenhagen Health Week. Han fortæller, at man primært satser på de nye sportsgrene som isklatring, rapelling med videre, men også eksempelvis på løb, der er meget oppe i tiden, og streetfodbold og videre siger han, at de store sportsbeklædningsfirmaer allerede har meldt deres ankomst. ”Mere traditionelle sportsgrene som badminton, fodbold og håndbold, satser vi ikke så meget på”, lyder det fra Christian

Lav puls giver gratis adgang

Der satses primært på nye sportsgrene som isklatring, rapelling med videre

En to-dages Playpark billet koster 99 kr. og den giver også adgang til Fodboldmessen, Copenhagen Golfshow samt Copenhagen Bike Show. Og har man en puls på minimum 120, giver det gratis indgang på alle messerne. (Pulsen måles i indgangen til Lokomotivværkstedet). Foruden 50 gratis aktiviteter inkluderer Playpark et væld af energi-rige og sunde smagsprøver samt mange tilbud på sportsog adventure udstyr. Playpark har åbent lørdag 19. marts og søndag 20. marts kl. 9-18. Der er gratis shuttle til Lokomotivværkstedet, hvis man downloader Uber app. n

SPORTSHOP 1 FEBRUAR 2016

21


// LØBEREN

Eksklusiv løbebutik i hjertet af København Lørdag den 6. februar blev der sat helt nye standarder for, hvad det vil sige at være en special­ forretning for løbere. Her åbnede LØBEREN en ny butik, der både i produktudvalg og indretning adskiller sig fra alle de traditionelle specialforretninger for løbere.

22

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016


LØBEREN //

Af Käthe Dahl-Jensen

“D

en 5. februar, på vores 20 års fødselsdag, havde vi reception i vores nye butik på Nørre Farimagsgade i København. Vi var spændte på, hvad leverandører og venner af butikken ville sige om det projekt, vi har arbejdet så intensivt på det sidste år. Men endnu vigtigere var det, hvordan kunderne ville tage imod butikken, da vi slog dørene op den 6. februar. Og det er med slet skjult stolthed, at vi kan sige, at LØBEREN København er blevet taget ufattelig godt imod! Bedre end vi har kunne håbe på. Men der er ikke tid til at hvile på laurbærrene - det er nu, at butikken skal vise sit værd og vise, at der er plads til en eksklusiv løbebutik i København, der tænker nyt og anderledes i forhold til, hvad vi har set før herhjemme. Vi glæder os til fremtiden!” “Vi har nytænkt, hvad det vil sige, at være en løbebutik. Vi har hævet overliggeren og vil præsentere Løbedanmark for en eksklusiv og inspirerende butik, der i sig selv vil være en oplevelse at besøge”, udtaler direktør Ebbe Nielsen. “Vi har designet og indrettet butikken i tæt samarbejde med vores største leverandører og to reklamebureauer fra henholdsvis Rotterdam og London. Butikken er blandt de første i Europa til at præsentere de nyeste og mest eksklusive løbeprodukter, som man ikke finder andre steder”. “Det skal være nyt, lækkert og inspirerende at besøge butikken. Derfor har vi arbejdet uhyre meget med indretningen og stylingen af butikken - både fysisk og digitalt. Vi arbejder med nogle meget korte sæsoner og mange produktlanceringer, så der hele tiden sker noget nyt og lækkert i butikken”, siger Ebbe Nielsen.

“Man kan gå på opdagelse på vores hjemmeside og læse om alle produkterne og om, hvordan man kommer i gang med at løbe sin første 5 km’er. Formålet er, at inspirere og vejlede, så man som kunde går hjem med en fornemmelse af, at den her butik, og den her købsoplevelse, var noget helt specielt”.

Nyt digitalt koncept Med åbningen af butikken i København, bygger LØBEREN videre på det i forvejen etablerede digitale koncept, hvor onlineuniverset og butik kædes sammen via integrerede løsninger i butikken, der skal være med til at inspirere og fuldende købsoplevelsen. “Vores hjemmeside og sociale medier er en stor del af vores identitet og kommunikation. Det er medier, som kunderne bruger flittigt for blive klædt godt på mentalt og fysisk, så de kan nå deres løbemål”. ”Men i LØBEREN København tager vi det skridtet videre, og integrerer onlineuniverset som en helt naturlig og bærende del af butiksindretningen. Kunden vil fra det øjeblik vedkommende træder ind i butikken blive mødt af en lang række skærme, hvorpå de kan se de flotte film med de nyeste løbeprodukter. Et live-feed af billeder fra vores mange kunder strømmer ind på skærmene”, siger Ebbe Nielsen og fortsætter:

Central placering Den nye butik Nørre Farimagsgade 65 ligger kun et par minutters gang fra Nørreport Station og Torvehallerne. Det LØBERENs forhåbning, at løbere fra både København og resten af Danmark vil besøge den nye butik, når de vil se de nyeste trends inden for løb. “Vi arbejder på, at LØBEREN København bliver et samlingssted for løbere i København. Et sted, hvor man går hen, når man vil inspireres og have en kompetent vejledning. Vi vil derfor, i løbet af foråret, arrangere en længere række af foredrag, workshops i butikken og løbetræninger rundt i København”, siger Daniel Greve, der er den nye chef i den 400 m² store butik. “Jeg ser frem til at stå i spidsen for 15 dygtige, passionerede medarbejdere, der stod klar til at give en masse løbere en god oplevelse og service i butikken på åbningsdagen”, siger Daniel Greve. n

Om LØBEREN LØBEREN er en moderne løbeudstyrsbutik med et bredt sortiment af alt i udstyr til løb. LØBEREN er stedet at gå hen, hvis man er på jagt efter løbeudstyr af bedste kvalitet og en personlig og kompetent vejledning - uanset om man er nybegynder, der skal i gang med at løbe, eller om man er garvet maratonløber.

LØBEREN har butikker 8 steder i landet:

• Esbjerg • Hillerød • København • Lyngby • Roskilde • Vejle • Aalborg • Aarhus

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016

23


// NEWLINE

Vi er stadig tro mod

funktionen Omdrejningspunktet for Newline er fortsat funk­ tion og kvalitet, men funktionen er pakket ind i modedesignernes tendenser og farver, og der er skabt et nyt Newline udtryk – uden at man er gået på kompromis med kerneværdierne. Af Pia Finne

”V

i vil altid være tro imod funktionen. Funktionen var grundlaget, da Newline startede i begyndelsen af 80erne, og selv om vi har udviklet forretningen i dag, er det stadig målet om den optimale funktion, der driver os”. Det siger direktør og medejer Jesper Blicher Dahl, der kom til Newline i 2008. ”Vi er ofte blevet spurgt, om vi ikke har lyst til at gøre Newline bredere ved at eksempelvis at gå ind i training og fitness, og naturligvis har vi som forretningsfolk tænkt over det, men konklusionen er klar: Vi holder fast i vores niche. Vi udvikler beklædning til løbere – og vil forbrugerne bruge det til eksempelvis fitness, er det naturligvis fint med os”. Jesper Blicher Dahl slår fast, at det bl.a. hænger sammen med, at Newline skal klare sig i et marked, der er præget af store spillere. ”Da Per og jeg overtog Newline i 2008, skulle vi finde vores position. Vi havde allerede den gang ambitioner om at tage Newline ud internationalt, og vores holdning var, det var bedre at gøre med et nichebrand. Samtidig havde vi en fornemmelse af, at der var ved at ske noget designmæssigt inden for funktionel beklædning, og vi var klar over, at skulle vi have en plads i markedet, skulle vi arbejde med designet frem for at arbejde på at gøre kollektionen bredere”. Således har man holdt fast i Newline-historien, der tog sin begyndelse, da jægersoldaten Helge Petersen sidst i 70erne trænede til militær femkamp i bomuldstøj, og mens han hang oppe i skyerne i sin faldskærm, undrede han sig over, hvordan det kunne være, at hans tøj var vådt, men faldskærmen var tør, når han nåede jorden. Han klippede derfor en faldskærm op og syede en jakke i faldskærmsstoffet, og det blev startskuddet til Newline.

Vi er ikke noget modebrand I 2010 valgte Newline at samarbejde med nogle eksterne modedesignere for ad den vej at give kollektionen et designmæssigt løft, og man kan klart sige, at Newlines funktionelle løbekollektion er blevet mere modeorienteret. ”Men det er en hårfin balance, for vi er på ingen måde et modebrand. Funktionen er fortsat i højsædet”, forklarer Jesper Blicher Dahl. 24

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016


NEWLINE

Netop mikset af funktion og mode gav da også en del sammenstød, da de meget funktionstænkende produktionsfolk blev sat sammen med designere fra modeverdenen. ”De brugte en sæson på at finde retningen og det fælles fodslaw, men i dag er der skabt en super dynamik i udviklingen af nye kollektioner”. Jesper Blicher Dahl fortæller også, at det var helt bevidst, at man valgte designere fra modeverdenen og ikke fra sportsverdenen. ”Vi ville have den nye vinkel på det”, siger han med et smil. Ikke mindst for at gøre op med det lidt konservative image, brandet havde fået. ”Da jeg kom til Newline i 2008, talte jeg med agenter og forbrugere, og responsen var klar; Newlines kvalitet, funktion og holdbarhed var uovertruffen. Designet var konservativt grænsende til det lidt kedelige. Det tog vi naturligvis til os, og startede en forandringsproces”. I dag arbejder Newlines tekniske designteam tæt sammen med tre eksterne designere. En farveekspert, der er lokaliseret i Paris og sikrer at kollektionerne afspejler tidens farver samt to trendeksperter, som arbejder på henholdsvis herre- og damekollektionen. Det tekniske team og de tre designere arbejder tæt sammen, og i dag er der opnået et dynamisk samspil mellem de to grupper, fortæller Jesper Blicher Dahl, der beskriver, at udviklingen er gået ”fra sammenstød til samspil”, og han slår fast, at man fremadrettet holder sig til at arbejde med beklædning. ”Vi havde på et tidspunkt en ambition om at være fuldblodsleverandør på løb, og det omfattede også sko. Men det blev ingen succes. Spillerne på det marked, er ganske enkelt for store. Så med det eventyr, har vi erkendt, at beklædning til løb er vores niche”. Men foretager man forandringer, som det har været tilfældet hos Newline, skal man også have modet til at tage de konsekvenser, det kan give, og således har den nye retning betydet ændringer blandt såvel kunder som i distributionen og blandt agenterne i Europa. ”Faktisk har vi ændret det meste af vores agent set-up i Europa, men nu, synes jeg, vi har en velspillede organisation”.

Man skal kunne se det er NewIine I dag har Newline en stærk position på det danske marked, man har godt fat i Europa, og Japan og Hong Kong er næste skridt. ”Vi forsøger at være dem, der formår at kombinere funktion og mode i kollektionerne, og vores mål er at nå derhen, hvor forbrugerne, når de ser produktet, kan se, det er Newline”. På det danske marked er man således bredt funderet, men Jesper Blicher Dahl vil dog gerne samarbejde med flere løbe­ specialbutikker. ”Positioneringsmæssigt vil vi gerne være

//

i de butikker, der går i dybden og nørder med løb, og der er klart nogle eksperter i Danmark”. Den position Newline har i dag er således væsentligt anderledes end den, man havde for syv år siden. ”De kunder, vi har på det danske marked, vil vi gerne udvikle os med. Vi skal fremadrettet hjælpe med at sælge Newline ud ad butikken, vi arbejder med logistikken, og kan i dag tilbyde dag-til-dag levering til alle”, lyder det, og Jesper Blicher Dahl er ikke i tvivl om, at Newline med de udfordringer butikkerne har i forhold til lagerlikviditet, cash flow med videre, vil være en stærk partner. Han ser det danske marked som ”modent”, hvor det i højere grad handler om at optimere og blive bedre. Newlines helt store indsatsområde er lige nu udlandet.

Halo: High Altitude Low Opening Selvom Newlines fokus er på funktionen, har modetankerne og designersamarbejderne dog åbnet en lidt uventet dør. Faktisk er Newline superhot i verdens mest trendskabende modebutikker med brandet Halo. Det gælder butikker som Storm i København, Hyperbeast i Hong Kong, Space Ninety 8 i New York, Soto i Berlin, Kapok i Hong Kong og Singapore, Hrvst Store i Munchen og 424 Fairfax i Los Angeles. ”Da vi begyndte at kombinere mode og funktion, strejfede tanken os, om det var muligt at bringe Newline ud i modesegmentet. Vi havde en løbende dialog med Rasmus Storm fra Storm i København, og en dag var Rasmus med ude hos Jægerkorpset, der stadig bruger Newlines produkter. ”Jægerne springer stadig i faldskærm i den dragt, Newline skabte for 30 år siden. Den spurgte de, om vi ikke kunne lave igen. Det blev udgangspunktet for Halo-konceptet, og vi besluttede os for at bære konceptet ud i en helt anden verden, nemlig modens”, fortæller Jesper Blicher Dahl, der tilføjer, at navnet Halo, netop udspringer fra Jægerkorpset, når de springer ud med faldskærm fra stor højde, men åbner skærmen tæt på jorden: ”High altitude low opening = Halo”. Ideen med Halo er da også, at det, når man markedsfører og brander sig i nogle af de bedste modebutikker i verden, drypper på Newline. ”I princippet har vi ingen ambitioner om at blive et stort modebrand, men markedet er spændende, så vi har besluttet os for at forsøge og se hvor det ender”, siger Jesper Blicher Dahl med et smil, og fortæller at Halo-distributionen er yderst selektiv, og at man har overladt salget til et agentur, der i forvejen arbejder med modebranchen. ”Vi vil holde fokus i egen butik, og vores sælgere skal ikke til at sætte sig ind i en helt anden verden. Vi fortsætter med at udvikle

Newline, som vi har besluttet, vi vil, og Halo udvikler sig sideløbende i det segment, der gerne vil kombinere sport og mode”. I det hele taget fortæller Jesper Blicher Dahl på beskeden jysk manér, at Newline er inde i en positiv udvikling, og at den vil fortsætte i den kommende sæson. n SPORTSHOP 1 FEBRUAR 2016

25


// STIGA

Jeg har haft 40 dejlige år i

SPORTSBRANCHEN

Tom Jensen, der står for salget af Stiga på det danske marked, takker af 1. maj. Han kalder det vemodigt, og han er ikke i tvivl om, at han vil komme til at savne alle de skønne mennesker, der er i sportsbranchen. ”Men tiden er nu”, siger han, og fortæller om sine 40 år i branchen. Af Pia Finne

F

or 40 år siden begyndte Tom Jensen i sportsbranchen. Men 1. maj har han valgt at sige farvel til en branche, som han holder meget af, og som har givet ham utroligt meget igennem årene. »Og der er slet ingen tvivl: Jeg kommer til at savne alle de fantastiske mennesker, jeg har mødt igennem årene, og jeg kommer til at savne den energi og det drive, der altid har været i sportsbranchen. Men tidspunktet nu er det rigtige for mig at stoppe”, lyder det fra Tom Jensen, der de seneste 16 år har solgt Stiga på det danske marked.

26

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016

At Tom Jensen overhovedet begyndte i sportsbranchen var lidt af en tilfældighed. ”Jeg kommer fra en noget hård barndom, og allerede som 17-årig stak jeg af ind til militæret – en tid som også indebar halvandet år på Cypern som FN soldat. Men jeg fandt ud af, at det ikke var mig, og da jeg kom tilbage fik jeg et job på lageret hos sportsengrosfirmaet Guldmann. Her var jeg i ni år, indtil Ole Meldal spurgte om jeg kunne tænke mig at være med til at starte Sano Sport op med ham og John Hartvigsen. Det havde jeg naturligvis, og her stiftede jeg første gang bekendtskab med Stiga. Da Sano Sport lukkede, blev det Performance Sport,

og jeg avancerede fra lagermand til sælger og ekspeditionschef”, fortæller Tom Jensen glad. ”Jeg har ingen uddannelse, så det har helt igennem været ”learning by doing”, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde et godt kundetække. Jeg kunne tale med kunderne, og jeg lærte dem hurtigt at kende. Jeg udviklede med andre ord mit service-gen”. Og Tom har altid følt sig velkommen ude i sportsbranchen. I øvrigt ikke sært med hans altid venlige, glade og rolige væsen. ”Mit motto har altid været, at man skal være lige så glad, når man går ud ad døren, som da man kom ind – uanset om man har fået en ordre eller ej”.


STIGA

Mulighed for udvikling Hos Performance Sport, der ligeledes blev ejet af Ole Meldal, fik Tom for alvor muligheden for at udvikle sig. ”Jeg fik lov til utroligt mange ting, og det blev det endelige springbræt i forhold til at blive sælger i sportsbranchen”. I 2000 lukkede man Performance Sport, og Tom blev ansat direkte hos Stiga i Sverige til at varetage salget på det danske marked, hvilket han nu har gjort i 16 år. ”Vi byggede stille og roligt salget op i Danmark. Det første år var omsætningen på under en million, og år 2 blev jeg lovet en bonus, hvis vi nåede 2,5 mio. kr. Det gjorde vi! Siden er det gået stille og roligt fremad – selvfølgelig med nogle bump på vejen”, fortæller Tom Jensen. Faktisk fortæller han med et smil, at der gik 10 år før han fik en skriftlig kontrakt med Stiga. ”Da jeg fyldte 60, for 6 år siden, sagde jeg til Mats Bandstigen, der var CEO i Stiga, at nu måtte jeg have en skriftlig kontrakt for at få mulighed for efterløn. Vi talte lidt om, hvornår jeg da ville stoppe, og allerede dengang sagde jeg, at mit mål var at fejre mit 40 års jubilæum i sportsbranchen. Det har jeg nu opnået”. I øvrigt fortæller Tom Jensen, at hans beslutning om at stoppe i tide blev yderligere forstærket af, at netop Mats Bandstigen gik bort i en alder af 46 år i maj 2015. ”Mats var en god ven, og det fik mig til at tænke over, at man skal huske at nyde livet, mens man har det…”

Branchen har ændret sig Når Tom Jensen ser tilbage på sine 40 år i sportsbranchen, ser han en branche, der har ændret sig meget. ”Kapitalkæderne er kommet på banen, butikkerne styres af kapitalfonde, sortimenterne i butikkerne er blevet meget smallere, og der er ikke længere samme plads til de små mærker, der er med til at skabe en spændende sportsbutik”. Han ser en udvikling, hvor butikkerne bliver mere og mere ens, hvor ingen tør tage chancer, og hvor man som leverandør skal være med i kæderne. ”Ellers kan du godt glemme alt om at sælge dine varer”, lyder det. Netop dét betyder også, at der er en stor brancheglidning i sportsbranchen, mener Tom Jensen. ”Der findes godt 130 sportsleverandører på det danske marked. Sportsbranchen handler med de 20. De resterende mærkevarer må finde andre distributionskanaler, og det bliver ofte de store supermarkeder og varehuse; noget, der kan skabe problemer for sportsbranchen i fremtiden”. Ud over at butikkerne er ens, mener Tom

Jensen også, at den kraftige ensretning og den meget topstyrede ledelsesform betyder, at medarbejderne bliver mindre engagerede. Han ser tilbage på dengang, man satte sig på kontoret over en kop kaffe med butikkens indehaver. ”I dag står der en sikkert hammerdygtig ung butikschef. Men de har ikke samme erfaring og føling og flow med tingene fra indkøb til salg, og det er synd for branchen”. At branchen heller ikke længere har en sportsmesse som Sportex, mener Tom Jensen er katastrofalt. ”Branchens unge mennesker har ikke længere et sted, hvor de kan mødes og se, hvad branchen har at byde på. Få nye input og nye informationer og i det hele taget få fornemmelsen for branchen. Og uden den bliver sportsbranchen bare endnu et job, hvor man står og udleverer varer”. ”Jeg synes, det er rigtig synd, at de unge, på grund af manglen af Sportex, bliver frataget muligheden for at få følingen, engagementet og stemningen fra sportsbranchen, og ikke mindst møde andre sportsdetailhandlere – ikke bare fra deres egen kæde – men på tværs af kæderne”, lyder det fra Tom Jensen, og i sidste ende mener han, det er synd for den danske sportsbranche. ”Resultatet kan blive uengagerede medarbejdere, der lige så godt kunne have solgt brød og kaffe som sportsudstyr”.

//

Torben P”, siger Tom med et stort smil. Stiga skal fremover sælges i Danmark af Wøhlk Sportswear, og Tom Jensen ønsker dem alt mulig held og lykke. ”Stiga er jo mit barn, og jeg håber, det kommer til at køre fint i fremtiden”. Spørger man Tom, hvorfor han er blevet i sportsbranchen i 40 år, lyder svaret: ”Det er menneskene. Der er en åbenhed og en ærlighed i branchen, og samtidig er det en branche, der hele tiden er i udvikling med nye produkter, nye chancer og nye muligheder”. ”Og det skal ikke undre mig andet, end der om 5-8 år vokser en ny urskov op af iværksættere og specialbutikker. Held og lykke til dem”. n

Tom oplyser, at han holder en farvelreception for forretningsforbindelser og venner fredag den 29. april 2016 kl. 14 - 17 på privatadressen: Rolandsvej 10, Frølunde, 4220 Korsør.

Nu skal jeg lægge telefonen fra mig Tom Jensen er ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning, han har truffet, selv om han kommer til at savne de mange skønne mennesker i sportsbranchen. ”Det bliver underligt ikke at skulle have telefonen i nærheden 24/7, og at jeg stedet kan bruge min energi på at spille golf, passe mine fugle, min have og mine syv børnebørn. Og så har jeg jo fortsat min erfa gruppe med

Nu behøver Tom Jensen ikke længere sidde foran computeren med telefonen i hånden 24/7. I stedet kan han nyde tilværelsen, og det glæder han sig til.

Golf vil Tom også gerne have mere tid til.

SPORTSHOP 1 FEBRUAR 2016

27


// KÆDEDIREKTØRER

Året 2015 og forventninger til 2016 SportShop har talt med direktørerne i branchens fire kæder om, hvordan 2015 er forløbet, og ikke mindst om, hvad de forventer af 2016. Alle er de enige om, at konkurrencen i branchen bli­ ver endnu hårdere, men også om at udviklingen i detailhandlen er begyndt at vende. Af Pia Finne

[

Eksisterende butikker skal være up-to-date

”2015 ændrede sig fra skidt til godt i april, og siden er det gået fint. Black Friday var kæmpestor, men så fladede det ud, og julehandlen blev ikke så stor som forventet”, fortæller Henrik Bruun. Dog tilføjer han, at man online havde en kæmpe fremgang omkring julesalget i november og december, og således endte året positivt. ”Danskerne er for alvor begyndt at købe julegaver på nettet. De er stressede og sparer tid, og de behøver hverken at se eller prøve produkterne”, lyder det fra Henrik Bruun, og han slår fast, at onlinesalget er det, der gør, at der var en tilfredsstillende fremgang på både top- og bundlinje i Sport24 i 2015. Butiksmæssigt åbnede Sport24 fem nye butikker i 2015, og man lukkede en. Således er kæden i dag oppe på 47 egne butikker og tre franchisebutikker. Netop Sport24’s franchisekoncept er for alvor blevet boostet i 2015. Den første butik åbnede først på året, de restende to sidst i 2015, men Henrik Bruun slår fast at det går rigtig fint med de nye franchisepartnere. ”Vi har brugt meget energi på såvel nye egne butikker og franchisebutikker i 2015. I det hele taget har vi gjort en del for at optimere vores forretningsmodel såvel i den fysiske detailhandel som online”.

28

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016

Sport24’s fran­ch­isekoncept er for alvor blevet boostet i 2015. Den første butik åbnede først på året, de restende to sidst i 2015, men det slås fast at det går rigtig fint med de nye franchise­ partnere.

Det forventes i 2016

”2016 bliver et år, hvor vi vil bruge yderligere ressourcer på at satse online. I 1. kvartal 2016 etablerer vi et helt nyt 4000 kvm. lager set-up, der fremadrettet skal danne grundlag for et øget online salg”. Ellers, fortæller Henrik Bruun, er planen at bruge færre kræfter på nyetableringer i 2016 og flere kræfter på uddannelse af personale samt på at renovere de eksisterende butikker.

Henrik Bruun, adm. direktør Sport24

”For os handler det ikke blot om at skulle åbne nye butikker. Det er lige så vigtigt, at de eksisterende butikker hele tiden er up-todate og indbydende - og det er jo i øvrigt en løbende proces”. En del af Sport24’s butikker blev allerede renoveret i 2015, og nu kommer turen til de resterende. Samtidig skal såvel facader som skilte i butikkerne også renoveres i samtlige butikker. ”2015 var tilfredsstillende, og vi forventer en lige så tilfredsstillende udvikling i 2016. Kunderne er begyndt at købe varer igen. Vi har tilpasset omkostningerne og tilpasset vores forretningsmodel, så nu ser vi fortrøstningsfuldt fremad”, fastslår Henrik Bruun, og han slutter af med at påpege, at man i Sport24 har fokus på at drive sine egne butikker, og at man arbejder med egne strategier og ikke skeler så meget til, hvad andre kæder og butikker på markedet gør.


KÆDEDIREKTØRER //

”I 2015 blev vi en større familie med den københavnske sneaker-butik Rezet og ikke mindst webshoppen Unisport, og vi har etableret Sport Nordic Group, som fælles enhed for de tre bannere. Det har været en stor forandring for os i året, der er gået”, fortæller Jens Høgsted, og han fortsætter: For SPORTMASTER var 2015 et fint år, hvor ni ud af de 10 ting, vi måler os selv på, bevægede sig i den rigtige retning. Ikke alle med den hastighed, vi gerne have set, men en klar positiv udvikling”. Digitaliseringen fylder meget i huset, og Jens Høgsted slår fast, at man ikke mindst med Unisport ombord samt med kundeklub og in-store løsning nærmer sig en markant stor online omsætning og en god platform for vidensdeling og optimering. ”Derfor var den omnichannel pris vi modtog i sommeren 2015 vigtigt – ikke mindst internt”. Herudover er man i SPORTMASTER glade for, at det lykkedes at få et så fint samarbejde op at køre med leverandørerne, som det er sket. ”Vi har tætte partnerskaber, der går på alt andet end blot de daglige transaktioner, vareindkøb med videre. Og så er vi naturligvis glade for de butikker, vi har bygget op i 2015”. SPORTMASTER butikken på Strøget skal nu danne skabelon for andre butikker, der skal bygges om i 2016. Hvor mange butikker, der drejer sig om, vil Jens Høgsted ikke afsløre, men han nævner

[

For SPORTMASTER var 2015 et fint år, hvor ni ud af de 10 ting, vi måler os selv på, bevægede sig i den rigtige retning.

dog, at man har skrevet kontrakt på en ny butik på Strøget i to etager.

Det forventes i 2016

”Vort mål for 2016 er, at vi i højere grad skal mestre de ting, vi har sat i søen frem for at sætte mange flere ting i gang. Online og omnichannel skal fortsat bindes sammen med de fysiske butikker, og det vil komme til at fylde meget. Og så skal vi arbejde med vores vareflow. Med input fra butikkerne skal der skabes en balance i de enkelte butikker, hvor butikschefen bl.a. er med til at balancere kategorierne, så vi får den helt rigtige produktsammensætning i den enkelte butik”. Generelt mener Jens Høgsted, at der kommer til at ske en del på konkurrencesiden i 2016, og han mener, det absolut er noget, man skal være opmærksom på.

Jens Høgsted, adm. direktør SPORTMASTER

”Det gælder de store internationale spillere, der enten allerede er i Danmark, eller som er på vej til at etablere sig her. Det drejer sig om kæder som XXL, JD, Size og Sportamore, og det gælder både på nettet og i den fysiske detailhandel. Vi er stadig OBS på den lokale konkurrence, men den kender vi. ”De store og de digitales” indtog i Danmark efterlader en del flere spørgsmål”. Jens Høgsted ser faren i, at de store internationale kæder etablerer sig på det danske marked med en pose strategiske penge, der skal bruges til at købe markedsandele, og han mener, de kan skabe støj på markedet. ”Selv om det selvfølgelig ikke er holdbart i længden at købe sig til en omsætning, kan det godt give dønninger, og dybest set har vi brug for at konsolidere markedet, ikke få flere salgssteder”.

Der kommer til at ske en del på konkurrencesiden

SPORTSHOP 1 FEBRUAR 2016

29


// KÆDEDIREKTØRER

”Vores samlede omsætningsudvikling på hele kæden var faktisk ganske fin i 2015. Men ser vi isoleret på vore butikker, der har været med i såvel 2014 som 2015, er ”ganske fint” en overdrivelse. Butikkerne har været i stand til at fastholde indtjeningsniveauet, men der ses ingen stigninger”, lyder det fra kædedirektør Lars Elsborg. Dog understreger han, at status quo - med den meget hårde toplinje konkurrence, der er i øjeblikket på det danske sportsmarked - er tilfredsstilende. Lars Elborg kalder butikkernes performance for en ”pose blandede bolcher”. ”Nogle butikker underperformer, andre overperformer helt vildt”. Og han ser ikke et entydigt billede af, hvilken type butik, der klarer sig og hvilken type, der ikke gør det. Dog er der tydelige tegn på, at de butikker, der har valgt at satse hårdt på Sportigan Klub & Erhverv, klarer sig lidt bedre end andre. ”På Klub & Erhverv er vores omsætningsniveau nemlig steget markant, og derfor har vi også valgt at eskalere det fra at være et lille sideprojekt til at være et fuldt koncept, som vi arbejder seriøst og professionelt med”, fortæller Lars Elsborg, der mener at Klub & Erhverv understøtter den profil, Sportigan gerne vil have som den lokale sportsbutik med fokus på det lokale, og hvor man kender sportsklubberne og det lokale erhvervsliv. På kædeniveau fortæller Lars Elsborg, at basisforretningen er inde i en fin gænge. ”Vi har desværre måttet lukke en butik i Grenå i efteråret, og det koster naturligvis

[ 30

nogle penge, men den samlede omsætning på kædecenteret er steget i 2015 i forhold til 2014 på grund af en større tilvækst end afgang af butikker. Den omsætning, der er genereret af de eksisterende butikker, er uændret, og alt i alt er omsætningen således steget med 4 pct. på toppen”.

Det forventes i 2016 Lars Elsborg forventer, at konkurrencen på markedet bliver endnu hårdere i 2016. ”Men det kan vi ikke ændre ved. Kampen mellem de to største kæder om markedsandel sætter sine spor, og det marked må vi forstå at agere i”. Han fortæller, at man i Sportigan har valgt at ”dukke sig lidt for stormvejret” og finde sin vej igennem det. Men han er ikke i tvivl om, at der kommer til at ske en udvikling i 2016 i branchen. ”Der er praktisk talt ved at ske en disruption i branchen. Måden, de største leverandører agerer på, er med til at bryde branchen ned. Ikke alle sortimenter er længere tilgængelige for os som butikker, og det må vi forholde os til. Men det er sindssygt spændende og udfordrende, og såvel som det åbner op for nye komplikationer, åbner det også op for nye konstellationer og indtjeningsmuligheder”. Lars Elsborg mener, den nye branchesituation kan være med til at ændre den udprægede tendens, der er til at alle kæder i dag løber efter de samme varer.

Vil styrke såvel vertikale som horisontale samarbejder

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016

Lars Elsborg, adm. direktør Sportigan Danmark

De butikker, der har valgt at satse hårdt på Sportigan Klub & Erhverv, klarer sig lidt bedre end andre.

”Nu bliver vi tvunget til at gentænke, og det kan give nye muligheder på tværs af samarbejder”. Og Lars Elborg ser i princippet åbninger for nye samarbejder inden for alle kategorier. Alt i alt ser han et 2016 med nye muligheder, og han melder også klart ud, at han ikke giver op på en indtjeningsforøgelse i 2016. ”Konkurrencesituationen vil kun blive hårdere. Derfor skal vi kigge på vores leverandøraftaler, vi skal kigge på nye konstellationer og på vores housebrands. Vi skal med andre ord styrke såvel de vertikale som de horisontale samarbejder. Det vil også sige samarbejdet mellem kæden og butikkerne omkring indkøb. Vi skal rykke endnu tættere sammen i bussen og udnytte de styrker, vi har. Vi skal arbejde med de lokale særkende, for det er det, der adskiller Sportigan fra andre kæder. Vi tør lade de selvstændige butiksindehavere tænke selv, og tro mig; der er mange gode hjerner derude”, slutter Lars Elsborg.


KÆDEDIREKTØRER //

[

Den gamle kæmpe rejser sig

For et år siden var Intersport i Danmark på mange måder i knæ. Økonomien var presset efter flere fejlslagne investeringer og der var uenighed om den fremtidige struktur. I det tidlige forår blev der fundet en løsning. Som største aktionær i Danmark overtog OBI Sport A/S den daglige drift af Intersports centrale funktioner. ”Det var en kæmpe opgave vi kastede os ud i. Vi vidste det var den rigtige vej frem for både de lokale butiksejere, OBI og Intersport i Danmark, men det var også en af den slags beslutninger, som blev taget uden et fuldstændigt overblik”, fortæller Peter Lau Larsen, der er CEO i det der tidligere hed OBI, nu Intersport Group Denmark. Han fortæller, at arbejdet med at revitalisere Intersport i Danmark på nuværende tidspunkt er længere fremme end ventet. Samtidig ligger han dog heller ikke skjul på, at der fortsat er rigeligt at tage fat på. ”For os er det helt essentielt, at vi er i stand til at differentiere os og give den enkelte butiksejer plads til at udnytte de muligheder der er lokalt. Samtidig skal vi gøre Intersport super attraktiv for nye partnere, så vi kan øge vores samlede volumen og markedsandel i Danmark. Det kan vi allerede nu se, at vi er lykkedes med. De første nye Intersport butikker er på plads i Herning, Stege og Tønder. Der er flere på vej og vi har mange møder med butikker eller personer, der gerne vil være en del af vores koncepter”, siger Peter Lau Larsen.

Peter Lau Larsen, adm. direktør Intersport Group Denmark

Vi skal gøre Intersport super attraktiv for nye part­ nere, så vi kan øge vores samlede volumen og markeds­ andel.

Intersport Group Denmark har konstant fokus på initiativer, der kan styrke driften af de enkelte butikker. Kæden kom acceptabelt igennem 2015, men formåede ikke at skabe den vækst i omsætningen, som man havde håbet. Forklaringen skal ifølge Peter Lau Larsen findes i det udskilningsløb, der lige nu er i gang blandt kæderne i den danske sportsbranche. ”Det er et benhårdt kapløb, hvor ingen af deltagerne kender distancen. Jeg er dog ikke i tvivl om Intersport vil komme ud som en af vinderne. Når jeg kan sige det, så skyldes det helt ubetinget det fantastiske fundament som vores kæde bygger på. Vi er en del af en koncern med ca. 5800 butikker verden over, så selv om vi ikke har set vækst i Danmark i 2015, så er Intersport på verdensplan vokset

fem procent. Derfor er Intersports indkøbspower overfor de helt store leverandører større end nogensinde, så modsat vores konkurrenter i Danmark er vi sikret adgang til de mest attraktive produkter, og det ser jeg som en kæmpe fordel”. I 2015 har Intersport Group Denmark investeret bredt og har blandt andet åbnet en række nye butikker under sneakersbrandet The Athletes Foot. De skal dog i høj grad ses som et supplement til de eksisterende butikker. ”Intersport er helt uomtvisteligt en ’sport performance’ kæde. Ud over at have adgang til et meget bredt sortiment fra de internationale giganter, har vi også vores egne eksklusive brands, som i flere kategorier er blandt Europas både største og stærkeste, eksempelvis er McKinley Europas største outdoorbrand. Vi vil i 2016 have fokus på at udvikle alle vores fire koncepter (Intersport, Sport Direct, The Athlete’s Foot og Outlet). Vi skal optimere driften på alle parametre og møde kunderne der hvor de er, uanset om det er online eller de i fysiske butikker, og vi tror faktisk på fremgang for de danske sportshandlere i 2016”, slutter Peter Lau Larsen.

SPORTSHOP 1 FEBRUAR 2016

31


// SPORTIGAN HJALLERUP OG LØGSTØR

Vi går ”ALL IN” på service og engagement ”Jeg er drevet af nysgerrighed, og ser jeg en god mulighed, kan jeg ikke lade være med at tage den”. Det siger Henrik Mølgaard, der inden for et år åbnede Sportigan i Hjallerup og Løgstør. Samtidig har han etableret en pop-up skibutik, der kører rundt til de små byer, han ellers ikke når. Af Pia Finne

Pop-up skishops

”N

år man driver forretning i en mindre by, handler det om hele tiden at udvikle sig, for konkurrencen er så hård, at finder man ikke sin egen form, og de sportsgrene, der passer i lige præcis den by, man driver forretning i, så overlever man ikke”. Det mener Henrik Mølgaard, der for godt et år siden åbnede Sportigan i Hjallerup og 1. oktober 2015 overtog han Sportigan i Løgstør. ”Vi prøver at udvikle forretningen, så vi ikke er afhængige af, hvordan det lige går i Hjallerup. Det potentiale fandt vi i Løgstør”, fortæller Henrik Mølgaard. Butikkerne har samme størrelse, men i Løgstør er der et stort og blomstrende foreningsliv. Noget af det, Henrik Mølgaard virkelig satser på. ”Vi samarbejder meget med de lokale virksomheder og det lokale sports- og foreningsliv, og så ser vi meget på, hvilke varer, der sælges i de enkelte byer, og satser på det, frem for at kopiere de store kæder i de store byer”, forklarer Henrik Mølgaard, og det har givet pote.

32

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016

Ét af de områder, Henrik Mølgaard således netop har valgt at satse på, er vintersport og skiløb. Der, hvor de store kæder ikke har så meget fokus. ”Derfor vælger vi at gribe den bold. Vi har en stor viden på området, og vi ved, der er et marked for det”. Skileverandørerne bakker også helt op om Henrik Mølgaards nye koncept. ”De er glade for at blive valgt til i et marked, hvor mange butikker vælger skisporten fra”. Men Henrik Mølgaard har bestemt ikke grebet salget af vintersportsudstyr traditionelt an. ”Vi har et kæmpe udvalg, og vi samarbejder med de største leverandører. Men vi har også erkendt, at der slet ikke er kunder nok til det store udvalg i en enkelt lille by”. Netop derfor har Henrik taget tyren ved hornene. Han har lejet en lastbil og et crew til at køre den, og laver nu pop-up skishops i en række nordjyske byer. ”Vi gør det, fordi vi kan se, der er et mar-

ked for det! Indtil videre har vi besøgt 3-4 byer uden for vores normale salgsområde. Vi lejer os ind i en nedlagt Netto, en idrætshal eller et andet lokale, der ikke bliver brugt, og etablerer skibutik for en weekend. Vi har været i gang siden nytår og med kæmpe succes”, fortæller Henrik Mølgaard. De byer, han vælger at besøge, er byer, hvor man typisk ikke kan købe produkterne, og hvor skientusiaster skal køre turen til Aalborg for at få det rigtige udstyr; ski, støvler og tøj ”Vi skal være der for alle dem, der ikke gider tage turen til Aalborg. I stedet prøver vi at blive deres foretrukne skibutik ved at besøge dem, og det er folk i de mindre lokalsamfund typisk rigtig glade for”. Pop-up skibutikken på hjul er blevet fantastisk godt modtaget, og Henrik Mølgaard kalder det både spændende og sjovt at arbejde med. Inden han parkerer i en ny by annonceres butikken naturligvis, og ikke mindst de sociale medier, anvender Henrik.


SPORTIGAN HJALLERUP OG LØGSTØR //

”Faktisk ser 25.000 mennesker vores opslag, og der skal mange af de små byer, vi besøger, til, for at nå op på det antal”. Allerede nu er Henrik i fuld gang med at videreudvikle konceptet, og han vil bruge foråret på at finde ud af, om pop-up butikken kan rumme andre varegrupper på andre tidspunkter af året.

Vi må gå vore egne veje Henrik Mølgaard tænker hele tiden i nye, anderledes baner, for han er ikke i tvivl om, at det er det, der skal til, hvis man skal overleve, og spørger man ham, hvad der er, der driver ham, er svaret ganske enkelt: ”Jeg vil gerne overleve med min butik. Det gør jeg ikke, hvis jeg ikke tænker nyt og ud ad boksen. Vi oplever et stigende pres fra de andre kæder, men vi oplever også et betydeligt stigende pres fra leverandører som Nike og adidas. Derfor er det essentielt, at vi går vore egne veje, og finder de områder, hvor vi kan agere mere frit”. Henrik Mølgaard er dog også bevidst om, at når man tager chancer, er der også mulighed for at fejle. Men den risiko er han villig til at tage. ”Ellers kan man jo ikke vide, om det bliver en succes”, siger han med et smil. ”Vi tør forsøge, og vi tør lave fejl, og vi kommer helt sikkert også til at opleve, at vi kommer til en by, hvor ingen møder op. Men så tager vi det med! Jeg har været i sportsbranchen i 15 år, og jeg har haft tusindvis af ekspeditioner, men jeg synes, det er en udfordring hver gang. Det motiverer mig vildt at finde mine egne veje, og det er vel dét, der driver mig”.

Sports- og foreningslivet Henrik Mølgaard arbejder på flere fronter, og således spiller sportsklub- og foreningslivet også en vigtig rolle i hans forretningskoncept. ”Det næste fokusområde bliver turismen”,

siger han. ”Vi vil ud og være der, hvor turisterne er, og vi vil sælge det til dem, der efterspørger”. Så det kan være næste projekt pop-up projekt. Udgangspunktet for det er, at der ikke er turister i Hjallerup. ”Det betyder, at vi går i fire måneder sommeren igennem uden så mange kunder. Det skal vi naturligvis gøre noget ved”. At købe butikken i Løgstør var første skridt på vejen, idet Løgstør dels har et godt klubog foreningsliv og dels har mange turister. ”Så når der er stille i Hjallerup er der gang i den i Løgstør og omvendt”. Om grunden til, at Henrik Mølgaard netop vælger at satse på turisterne forklarer han, at jo mere han kan sælge af produkter, der ikke netop er de mærker, hvor han har svært ved at konkurrere, jo bedre er det for ham. Og det er netop de mærker, turisterne køber!

Jeg er drevet af nysgerrighed Selv om Henrik Mølgaard har åbnet to nye butikker inden for et år, er det ikke umiddelbart hans plan at eje endnu flere butikker. Men modsat vil han heller ikke love, at det ikke sker… ”Ser jeg en god mulighed, kan jeg ikke lade være med at tage den. Men jeg opsøger ikke potentielle nye butikker. Får jeg nys om det, undersøger jeg det, og ser jeg potentialet, så slår jeg nok til”, siger han med et smil. Opstår mulighederne ikke, har han det strålende med at bruge sin energi på at udvikle de to butikker – og de andre tiltag – han allerede har gang i. Selv fortæller Henrik Mølgaard, at han er drevet af nysgerrighed, og af en konstant lyst til at udfordre sig selv. ”Det er vel derfor, man er blevet selvstæn-

dig”, slår han fast, og tilføjer, at det jo handler om at se, om de ideer, man får, kan føres ud i livet. ”Og i øvrigt; hvis man hele tiden udfordrer sig selv og stiller krav, opstår der nye ideer”. Netop derfor har han også sprunget helt over den tendens, der er, til at konkurrere på udvalg og pris. ”Det kan vi alligevel ikke. Til gengæld kan vi konkurrere på service og engagement, så det går vi ”all in” på”. Omdrejningspunktet er naturligvis butikkerne, men Henrik Mølgaard forklarer, at ”hemmeligheden” bag et godt klubsalg er at bakke op om arrangementerne, at være til stede og at klare opgaver og tage styring på arrangementer for de frivillige ude i klubberne, så de føler, de får så meget hjælp som muligt. Således har Henrik Mølgaard bygget butikken i Hjallerup op fra bunden, og i dag – et år efter – samarbejder man med over 30 klubber i området. I Løgstør overtog han en klub- og foreningsportefølje, og som han understreger, at man klart har ambitioner om at udvikle. Når det gælder det lokale erhvervsliv, sker samarbejdet omkring arbejdsbeklædning, og også her går samarbejdet begge veje. ”De køber arbejdsbeklædning hos os. Vi gør, hvad vi kan for deres medarbejdere”. ”Og fordelen i et lille samfund er, at virksomhederne er meget glade for at kunne støtte op om en lokal butik. Både butikker og erhvervsliv er meget fokuserede på netop at være lokale, og fremadrettet handler det netop om at få skabt samarbejder, som begge har udbytte af. Det er måden, vi kan konkurrere på: Service og samarbejde”. n

SPORTSHOP 1 FEBRUAR 2016

33


// DSF-BRANCHEBAROMETER

Fodtøj har haft den mest positive omsætningsudvikling Fritidsbeklædning

Af Poul Erik Pedersen

Sportsbeklædning DSF-branchebarometer viser, at 24 pct. af branchens butikker har haft en omsætningsvækst, 66 pct. oplyser at omsætningen har været status quo og kun 10 pct. oplyser, at de har haft en direkte omsætningstilbagegang på sportsbeklædning. Den mest positive omsætningsudvikling har været at finde hos branchens største butikker med en årlig omsætning på over 15 mill. kr., her oplyser 34 pct. at de har haft en omsætningsvækst. Rent geografisk har vækstprocenten inden for sportsbeklædning været størst hos butikker beliggende i Jylland, idet 36 pct. oplyser at de har haft en omsætningsvækst. Sportsbutikker beliggende på Sjælland og Øerne har haft den mindst positive omsætningsudvikling inden for sportsbeklædning, idet kun 9 pct. oplyser at de har haft en omsætningsvækst. 34

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016

Fritidsbeklædning er det produktområde der i 2015 har haft den mindst positive omsætningsudvikling. Kun 14 pct. af branchens butikker oplyser, at de har haft en vækst, 56 pct. oplyser at omsætningen har været status quo og 30 pct. oplyser, at de har haft en direkte omsætningstilbagegang. Det er branchens butikker med en årlig omsætning på mellem 6 - 9 mill. kr., der kan fremvise den mest positive omsætningsudvikling inden for fritidsbeklædning. Her oplyser 29 pct. at de har haft en omsætningsvækst. Sportsbranchens butikker med en årlig omsætning på mellem 3,5 - 6 mill. kr. har haft den mindst positive omsætningsudvikling, idet kun 3 pct. af de adspurgte butikker her oplyser, at de har haft en omsætningsvækst. Rent geografisk har sportsbutikker beliggende i Storkøbenhavn haft den mest positive omsætningsudvikling, idet 20 pct. oplyser,

at de har haft en omsætningsvækst. Kun 9 pct. af sportsbutikkerne beliggende i Jylland oplyser, at de har haft en omsætningsvækst inden for fritidsbeklædning.

Sportsfodtøj DSF-branchebarometer viser, at fodtøj er det produktområde, der har haft den mest positive omsætningsudvikling i 2015, som det også var tilfældet året før. Når vi taler sportsfodtøj har hele 41 pct. af branchens butikker haft en omsætningsvækst, 29 pct. oplyser at omsætningen har været status quo og 30 pct. oplyser, at de har haft en direkte omsætningstilbagegang. Den mest positive omsætningsudvikling har været at finde hos branchens butikker med en årlig omsætning på mellem 3,5 - 6 mill. kr. Her oplyser 49 pct. at de har haft en omsætningsvækst. Den mindst tilfredsstilende omsætningsudvikling har været at finde hos branchens butikker med en årlig omsætning på mellem


DSF-BRANCHEBAROMETER //

DSF-branchebarometer viser, at sportsbranchens butikker i 2015 kom ud med en mindre vækst på 0,7 pct. Som de seneste år har omsætningsudviklingen været mest positiv for produktområdet fodtøj – det gælder såvel sports- som fritidsfodtøj.

Fig. 1: Sportsbeklædning Sportsbutikkernes omsætningsudvikling i 2015 i forhold til året før 24%

Fremgang Uændret

66% 10% Tilbagegang

Fig. 2: Fritidsbeklædning Sportsbutikkernes omsætningsudvikling i 2015 i forhold til året før 14% Fremgang Uændret

56% 30%

6 - 9 mill. kr. Her oplyser kun 32 pct. at de har haft en omsætningsvækst inden for sportsfodtøj. Rent geografisk er det sportsbutikker beliggende i Storkøbenhavn, der har haft de mest positive væksttal, idet 46 pct. af disse butikker oplyser, at de har haft en omsætningsvækst inden for sportsfodtøj.

Fritidsfodtøj Omsætningsudviklingen inden for fritidsfodtøj er næsten status quo i forhold til året før. DSF-branchebarometer viser, at 36 pct. af branchens butikker oplyser, at de har haft en vækst, 34 pct. oplyser at omsætningen har været status quo og 30 pct. oplyser, at de har haft en omsætningstilbagegang. Det er branchens butikker med en årlig omsætning på mellem 9 - 15 mill. kr., der har haft den største vækstrate, idet 41 pct. af disse butikker oplyser, at de har haft en omsætningsvækst. Omsætningsudviklingen har været mindst positiv hos branchens største butikker med en årlig omsætning på over 15 mill. kr. Her oplyser kun 28 pct., at de har haft omsætningsvækst inden for fritidsfodtøj.

Hardware / rekvisitter DSF-branchebarometer viser, at 36 pct. har haft en vækst inden for hardware / rekvisitter,

44 pct. oplyser at omsætningen har været status quo og 30 pct. oplyser, at de har haft en omsætningstilbagegang. Det er branchens butikker med en årlig omsætning på mellem 6 – 9 mill. kr., der har haft den største vækstrate, idet 49 pct. af disse butikker oplyser, at de har haft en omsætningsvækst. Omsætningsudviklingen har været mindst positiv hos branchens mindste butikker med en årlig omsætning på op til 3,5 mill. kr. Her oplyser kun 28 pct., at de har haft en omsætningsvækst inden for hardware / rekvisitter. Rent geografisk er det sportsbutikker beliggende i Jylland, der har haft de mest positive væksttal inden for hardware / rekvisitter, idet 46 pct. af disse oplyser at de har haft en omsætningsvækst inden for dette produktområde i 2015. n

Tilbagegang

Fig. 3: Sportsfodtøj Sportsbutikkernes omsætningsudvikling i 2015 i forhold til året før 41%

Fremgang

29%

Uændret

30%

Tilbagegang

Fig. 4: Fritidsfodtøj Sportsbutikkernes omsætningsudvikling i 2015 i forhold til året før 36%

Fremgang

34%

Uændret

30%

Tilbagegang

Fig. 5: Hardware/rekvisitter Sportsbutikkernes omsætningsudvikling i 2015 i forhold til året før 36% 44% 30%

Fremgang Uændret Tilbagegang

Kilde: Branchebarometer: Danmarks Sportshandler Forening januar 2016

SPORTSHOP 1 FEBRUAR 2016

35


FODBOLD

Nyt til forårets fodbold-kunder Af Pia Finne

Der er masser af nyheder, som butikkerne kan præ­ sentere for forårets fod­ boldhungrende kunder. Det gælder nye støvler, men også målmandshandsker, fodbol­ de, boldpumper, tøj og elek­ tronik, der kan forbedre præ­ stationerne. Vi har samlet en række af de nyheder, der kan præsenteres for forbrugerne, mens fodboldbanerne tørrer og bliver klar til kamp. Cesc Fàbregas er blandt de spillere, der spiller med den nye evoPOWER 1.3 fra PUMA.

Overvåg sundhed, fitness og vægt

Polar er klar med et unikt vægtkontrolsystem.

Polar introducerer nu et komplet vægtkontrol system, der kombinerer Polar Balance Bluetooth® Smart vægt, Polar aktivitetsmåler og Polar Flow app og webservice. Polar Balance hjælper brugerne med at nå deres vægtmål og også holde vægten nede. Der fastsættes et vægtmål i Polar Flow. Når man vejer sig på Polar Balance vægten, sendes vægt til Polar wearable fitness måleren eller direkte til Polar Flow app. Polar Balance holder styr på brugernes aktivitet og vægt og giver også motiverende feedback og praktiske råd, såsom at tilskynde til at øge den daglige aktivitet med en bestemt mængde eller mindske kalorieindtag.

Næste generation evoPOWER Hos PUMA er for meget kraft aldrig nok, når det gælder fodbold. Derfor har man netop introduceret den nye evoPOWER 1.3. Den strålende gule fodboldstøvle har en helt ny ydersål og forbedret materiale, der kombineres for at sikre en endnu større fleksibilitet i bevægelsen af foden. Den nye evoPOWER 1.3 vil blive brugt at PUMA’s “power”-eksperter; Cesc Fàbregas, Mario Balotelli, Olivier Giroud og Yaya Touré blandt mange andre. Som de tidligere støvler i PUMA’s evoPOWER familie, er den nye evoPOWER 1.3 stadig bygget op efter principperne i barfodsspark, og er således beregnet til at forstærke det, kroppen naturligt gør. Ved at tage dette koncept til et helt nyt niveau, giver evoPOWER 1.3 nu endnu mere fleksibilitet igennem ydersålen, hvilket fører til mere sparkekraft.

36

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016


FODBOLD Der tændes op under præstationerne New Balance Football har præsenteret den seneste farvestilling i Visaro-serien.Visaro spillerne kontrollerer spillet men en høj grad af kreativ boldfordeling, og med den nye slående farvekombination af Lava og Fireball, er designet med til at fyre op under præstationerne. Visaro støvlerne er designet til spillere, der skaber chancer. De er alle steder på én gang, og spiller en afgørende rolle i kampen.

New Balance Visaro er til spilleren, der skaber chancer. Her i den nye farvestilling Lava og Fireball.

Til streetfoldbold MONTA STREETMATCH™ fra Select er en fodbold til Street matches. Bolden har en ydre skal af rå denim, som udover at være ret cool, giver absolut optimale spilegenskaber, ligesom den sikrer spilleren en suveræn boldkontrol. Akkurat som denim jeans bliver Street Match bolden kun bedre, efterhånden som den slides. Inderst er bolden forsynet med en speciel blære med LowBounceEffect™, som gør den langt nemmere at styre på gaden end en traditionel fodbold. Str. 4-bolden er i officiel street fodbold størrelse. MONTA STREETMATCH™ fra Select er en fodbold til Street matches.

Furon i sort og impulsive orange New Balance Football lancerer endnu en farvekonstellation i Furon serien. Efter en fantastisk fan-reaktion på Blackout Furon støvlerne, har New Balance således bevaret det ikoniske underspillede sorte overlæder men tilført farve med detaljer i impulsiv orange. Støvlerne er specielt designet til spillere, der ”tager chancer” på banen, og de bruges som den første af Valencia CF anbriber Álvaro Negredo. Støvlerne er bygget til de spillere, der er afhængige af deres fart og bevægelighed, og således er Furon netop designet til at maksimere den del af fysikken. New Balance R&D teamet har samarbejdet tæt med professionelle spillere, og de har indarbejdet den seneste teknologi i forhold til at skabe en “gaming-changing” Furon støvle, der giver spillere, der har øje for at score mål, mulighed for at nå deres fulde potentiale.

New Balance Furon fodboldstøvlen fås nu i en sort og impulsive orange farvekonstellation.

SPORTSHOP 1 FEBRUAR 2016

37


FODBOLD hummel tilbage på landsholdet Det danske sportsbrand hummel, der har rødder dateret tilbage til 1923, har netop indgået et samarbejde med DBU. Så efter næsten 12 år uden de ikoniske vinkler på landsholdstøjet er hummel nu tilbage med en 8-årig samarbejdsaftale, der løber frem til 2024 på tværs af alle fodboldlandshold. Med referencer til de glade 80’ere, verdens mest trofaste fans og et uforglemmeligt Europamesterskab i 1992, har hummel og DBU således genoptaget samarbejdet med en fælles mission om at bakke landsholdet op og samle danskerne under de røde og hvide faner. Målet for samarbejdet er at nå nye højder, og hummel glæder sig over potentialet herfor. Søren Lund, kommerciel direktør i hummel udtaler: ”Vores samarbejde med DBU spænder over alle 15 danske fodboldlandshold. Det giver os spændende muligheder for at komme i tæt kontakt med spillerne og de danske fans, og dermed tage vores fodboldnation til et nyt niveau. Det danske foldboldlandshold og hummel har en lang og stolt historie bag sig, hvorfor vi glæder os til at komme i gang med samarbejdet og på ny motivere den fælles kampgejst”. hummelejer og bestyrelsesformand Christian Stadil tilføjer: “Det danske fodboldlandshold og DBU er allerede en del af vores brand DNA, så det er som at komme hjem igen og en stor dag for os. Vi tror grundlæggende på, at vi sammen med DBU kan skabe værdi og historie for Danmark og de danske fans, og at vi sammen kan skabe positiv forandring gennem fodbolden”.

Det danske sportsbrand indledte sit første sponsorat af landsholdet den 1. januar 1979 og har – udover en periode fra 2004 til 2016 – været trofast leverandør af fodboldtøj og fællesskab. Bag partnerskabet ligger derfor også dybe følelser, sammenhold og vinderhistorik. Kommerciel direktør for DBU Katja Moesgaard siger herom: ”Vi er meget begejstrede over at have hummel tilbage som sponsor. Mærkets dybe rødder i både Danmark og fodboldkulturen stemmer rigtig godt overens med vores ønsker for en stærk samarbejdspartner. Med hummel vinkler tilbage på ærmerne, er vi sikre på, at vores nationale fodboldstolthed når nye højder”. Designprocessen omkring den nye nationale spilledragt er allerede skudt i gang. Tro mod Dannebrog, de rød-hvide farver og med et løfte om nye ikoniske designs ledes der frem mod et færdigt resultat, som offentliggøres sommeren 2016. Dermed sparkes samarbejdet i gang lige op til en af verdens største sportsbegivenheder; nemlig OL i Brasilien hvor den nye landsholdstrøje får debut. En anden stor milepæl for samarbejdet bliver EM på hjemmebane i 2020, hvor målet er at samle danskerne og skabe en stor EMfest i de rød-hvide farver. Aftalen er omfattende og spænder over herrelandshold, kvindelandshold, fodboldskoler samt en række fælles initiativer målrettet de danske fans.

Den nye Absolute Super Grip EM handske fra Uhlsport.

I mål for det franske landshold Hugo Lloris, der er målmand i Tottenham og på det franske landshold, spiller med den nye Absolute Super Grip EM handske fra Uhlsport. ”Absolute Super Grip EM handsken er vores topmodel med stødabsorbering ved knoerne, boksesikker håndryg og kraftig beskyttende håndledslukning”, fortæller Torben P fra Torben P. Gribefladen er Uhlsports nyudviklede patenterede Super grip, som selv de glatte bolde klæber til. Handsken leveres sammen med ½ liter rengøringsmiddel.

Ny Tempo bold fra Select.

hummel har netop indgået en 8-årig samarbejdsaftale med DBU på tværs af alle fodboldlandshold.

38

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016


FODBOLD Lethed giver fart PUMA har netop lanceret evoSPEED SL-S, den nye super letvægts fodboldstøvle med et syntetisk overlæder, der giver ekstra holdbarhed til hverdagsbrug. evoSPEED blev introduceret af PUMA sidste sommer. Den nye evoSPEED SL-S er for spillere, der også vil være lettere end let-følelsen til hver træning. PUMA spillere som Sergio Agüero, Marco Reus, Antoine Griezmann og Marco Verratti bruger de nye evoSPEED SL-S i en flot strålende gul og atomic blå farvekonstellation. Sergio Agüero siger, “De nye støvler er bare super gode. Spillere stiller forskellige krav til deres fodboldstøvler. Jeg kan godt lide at have den samme støvle på til træning og til kamp, og det kan jeg med den nye evoSPEED SL-S. Samtidig betyder det meget for mig at have en let støvle, der hjælper mig med at nå maksimal fart på få sekunder eller let at skifte retning, dét, der er nøglen til min spillestil”.

Kompressionsbukser mindsker skader Select har i tæt samarbejde med en erfaren sportsfysioterapeut og den norske håndbold landsholdsspiller Håvard Tvedten skabt fremtidens kompressionsshorts og ærme-, læg- og lårkompressionsbind. Nu lancerer man også lange kompressionsbukser til både herrer og damer. De varmer og støtter, og de er fremstillet af 80 pct. polyamid og 20 pct. elastan med anatomisk pasform. De har et 4-vejs stræk for øget mobilitet og komfort. De mindsker risikoen for fremtidige skader og har et svedtransporterende mesh-indsats på lænden.

Fodboldtræneren giver god mulighed for at selvtræne.

Select er klar med lange kompressionsbukser.

Bold til tempo Selects nye Tempo-fodbold er IMS godkendt til klubkampe og træning. Den er skabt af holdbart PU-syntet­ læder lamineret med 3 mm EVA-skum, der sikrer optimal blødhed, og konstrueret med 32 termisk bundne paneler for minimal vandoptagelse og udvidelse samt et lige svæv. En nyudviklet kombination af underforing og frithængende Zero Wing-­ blære giver bolden et livligt opspring og optimal rundhed.

Fodboldtræner med snor i Med denne fodboldtræner fra Aserve er der nu mulighed for at selvtræne og forbedre koordineringen med bolden. Bolden placeres i velcrolommen, bæltet spændes omkring kroppen og man er nu klar til at træne. Foldboldtræneren passer til alle fodbolde, og kan tilpasses den enkelte bruger. Den er fremstillet i slidstærkt neopren og har en længde på op til 5,5 meter. SPORTSHOP 1 FEBRUAR 2016

39


// MEDLEMSSERVICE

DSF

Medlemsservice – gør en forskel

Som medlem af Danmarks Sportshandler Forening har du også adgang til profes­ sionel rådgivning om personale- eller erhvervslovgivningsmæssige forhold.

Rådgivning inden for bl.a. følgende områder: • • • • • • • • • • • • •

Ansættelseskontrakter Ophævelse af ansættelsesforhold Regler og overblik omkring barsel Unges arbejdstid – hvornår, hvor meget, hvordan Løn og pension – aktuelle satser Information om overenskomster Ferielovgivning Dagpengelovgivning Elevforhold Konkurrenceklausuler og kundeklausuler Købeloven Prismarkedsføring Etc.

Kontrakter og skriftlige vejledninger Danmarks Sportshandler Forening har udarbejdet forskellige standardkontrakter, ansættelseskontrakter, agentkontrakter m.fl. Danmarks Sportshandler Forening udarbejder løbende ”gode råd” og vejledninger om relevante personale- og erhvervslovgivningsmæssige interesser for både branchens butikker og leverandører. Disse vejledninger kan rekvireres gratis af medlemmer.

Top 3 – rekvirerede vejledninger Seneste kvartal: • Notat om arbejdstidsregler • Notat om ferie • Notat om elever

40

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016


MEDLEMSSERVICE //

Nye satser og beløbsgrænser i 2016

Beløbsgrænser i skattelovgivning

Fra 4. januar 2016 gælder nye satser for: • sygedagpenge – lønmodtagere • forsikring for mindre virksomheder (sygedagpengedækning fra 2. fraværsdag) • sygedagpenge – selvstændige erhvervsdrivende - forsikring fra 1. fraværsdag - forsikring fra 3. fraværsdag • barselsdagpenge • g-dage

Indkomstår Skattefri kørselsgodtgørelse Kørsel (bil eller motorcykel) op til 20.000 km./år Kørsel (bil eller motorcykel) ud over 20.000 km./år Kørsel på egen cykel, knallert eller EU-knallert

2015 kr./km 3,70

2016 kr./km 3,63

2,05

1,99

0,52

0,52

Du kan som medlem gratis rekvirere de nye satser ved at sende en mail på dsfweb@dsfweb.dk eller hente dem på www.dsfweb.dk

Skattefri rejsegodtgørelse Fortæring (sats pr. døgn) Tillæg til rejsegodtgørelsessats Logi (sats pr. døgn) Maksimalt rejsefradrag

Kr. 471,00 147,00 202,00 25.900,00

Kr. 477,00 149,00 205,00 26.200,00

Kr. 1.100,00

Kr. 1.100,00

5.700,00

5.800,00

2.600,00 800,00

2.700,00 800,00

Satser for refusion fra AUB 2016 Lønrefusion Gennem AUB er det muligt at få refunderet elevløn, når virksomhedens elev er på skole. Det er en betingelse, at virksomheden og eleven har en godkendt uddannelsesaftale, at eleven ikke arbejder samtidig med sit skoleophold samt at eleven får udbetalt overenskomstmæssig løn. AUB udbetaler en højere lønrefusion for voksenelever, hvis der er søgt og AUB har godkendt eleven som voksenelev. Eleven skal ved uddannelsesaftalens indgåelse være fyldt 25 år og skal have en løn der ifølge overenskomsten ikke er lavere end lønnen til en ufaglært. 1. års elever 2. års elever 3. års elever 4. års elever Voksen

2.310 kr. pr. skoleuge 2.550 kr. pr. skoleuge 2.880 kr. pr. skoleuge 3.390 kr. pr. skoleuge 4.630 kr. pr. skoleuge

Befordringstilskud Virksomheden kan gennem AUB få refunderet 80 pct. af udgifterne til elevens transportudgifter til og fra skoleophold. Dette gælder når eleven tager det billigste offentlige transportmiddel og når den samlede længde er mindst 20 km. pr. dag (rejsedag).

Kost og logi AUB udbetaler refusion af udgifter ved skoleophold på kostafdeling, der er tilknyttet en institution for erhvervsrettet uddannelse. Der kan ikke betales refusion for praktikophold på en kostafdeling. Retten til refusion gælder for kostophold, der tidligst er begyndt den 1. januar 2015. Retten til refusion gælder for kostophold, der er: - nødvendige, dvs. at transporttiden mellem elevens hjem og nærmeste skole er mindst fem kvarter eller - aftalt mellem eleven og arbejdsgiver og skolen ikke er nærmeste skole. Der skal være indgået en erhvervsuddannelsesaftale mellem arbejdsgiver og eleven, og skoleopholdet skal være led i en erhvervsuddannelse. AUB får oplysninger om elevens ophold fra kostafdelingen og udbetaler automatisk refusionen på baggrund af disse oplysninger og først når elevens skoleophold er afsluttet og betalt. Vær opmærksom på, at det er en betingelse, at der udbetales overenskomstmæssig løn til eleven for at få ret til at få refusion fra AUB. Læs mere herom på www.virk.dk

Personalegoder Skattefri bagatelgrænse for mindre personalegoder Bagatelgrænse for arbejds­ relaterede personalegoder Værdi af fri telefon Skattefritagelse for julegaver

Bankernes checksamarbejde ophører Ved udgangen af 2016 ophører bankernes checksamarbejde, idet det simpelthen er blevet for dyrt, oplyser Finansrådet. Antallet af udstedte check er siden midt 80’erne faldet fra over 200 millioner styk til 2,3 millioner i 2014 og cirka 1 million i første halvår af 2015. Finansrådet mener, at de erhvervskunder, der fortsat bruger checks, med fordel kan bruge mere effektive elektroniske alternativer som konto-til-konto overførsler eller tilbagebetalinger via Betalingsservice. Ophævelsen af check-samarbejdet betyder, at de enkelte banker ikke længere er forpligtet til at indløse check udstedt af andre banker. De enkelte banker kan dog fortsætte med at udstede check til egne kunder eller indgå aftaler med andre banker om indløsning af check.

Pligt til digital selvbetjening Fra den 1. december 2015 har syge medarbejdere haft pligt til at benytte digital selvbetjening i forbindelse med kommunens opfølgningsarbejde. Pligten til digital selvbetjening gælder i følgende tre situationer: - Udfyldelse af oplysningsskemaet, som den syge får tilsendt via Nemrefusion, når arbejdsgiver har anmeldt sygefraværet via Nemrefusion. Skemaet skal udfyldes og returneres inden for en frist på 8 dage. Overskrides fristen, mister arbejdsgiver refusionen, medmindre der er en rimelig grund til overskridelsen. - Hvis medarbejderen har kommentarer til de oplysninger, som ­arbejdsgiveren har indberettet i Nemrefusion. - Når medarbejderen skal anmode om sygedagpenge (dette er kun relevant, når medarbejderen skal have sygedagpenge fra kommunen). Den digitale selvbetjening sker via ”Mit sygefravær”, der tilgås enten via et link i brevet fra Nemrefusion, www.borger.dk/sygedagpenge eller www.mitsygefravaer.dk. Medarbejderen ”underskriver” med NemID. Der skal søges om tilladelse for hver sygeperiode før 8 dages fristens udløb.

SPORTSHOP 1 FEBRUAR 2016

41


// MEDLEMSSERVICE

Godtgørelse af elafgift

Ændringer i gebyrer eller indførelse af nye gebyrer

Mange butikker glemmer at få godtgjort deres elafgift. Momsregistrerede virksomheder kan normalt få godtgjort størstedelen af den elafgift, som de betaler, såfremt elektriciteten anvendes til belysning, drift af computere og tekniske anlæg mv. – her kan opnås en godtgørelse på op til 88,1 øre pr. kWh. Elektricitet, der anvendes til opvarmning, til airconditionering og til el-vandvarmere godtgøres med 50,2 øre pr. kWh. Størrelsen af elafgiften fremgår af fakturaerne fra forsyningsselskaberne og godtgørelsen sker i praksis over de periodiske momsangivelser. For virksomheder, der afregner moms månedsvis, vil førstkommende refusionsmulighed derfor være den 25. februar 2016. Virksomheder, der afregner moms kvartalsvist eller halvårligt, må vente til den 1. marts 2016.

Der må kun ændres i gebyrerne eller indføres nye gebyrer, hvis forbrugerne inden købet er oplyst herom. Derudover skal kunden oplyses om, hvilke kriterier, der gør sig gældende for at ændre eller indføre nye gebyrer. Når der ændres eller indføres et nyt gebyr, indeholder markedsføringsloven regler om, hvordan kunderne skal informeres om dette. I markedsføringsloven skelnes der mellem væsentlige og ikke-væsentligt ændringer i gebyrerne. Forbrugerombudsmanden betragter som udgangspunkt ændringer i gebyrerne på mere end 10 procent som væsentlige, mens ændringer på mindre end 10 procent er ikke-væsentlige. Forskellen mellem væsentlige og ikke-væsentlige ændringer har betydning for, hvordan kunderne skal orienteres om gebyrændringerne. Indførelse af nye gebyrer, vil som udgangspunkt altid udgøre en væsentlig ændring.

Ny lov om ansættelsesklausuler…

Flere APV-besøg

Loven betyder, at det nu bliver dyrere at indgå konkurrence- og kundeklausuler. De nye regler trådte i kraft den 1. januar 2016 og gælder for klausuler, der indgås fra denne dato og senere. Loven begrænser virksomhedernes muligheder for at indgå konkurrence-, kunde- og jobklausuler- og det bliver dyrere. Alle lønmodtagere vil fremover være omfattet af loven, dvs. også ikke-funktionærer. Både konkurrence- og kundeklausuler vil fremover kun kunne aftales for en periode på maksimalt 12 måneder. Hvis virksomheden vælger at kombinere konkurrence- og kundeklausuler, kan der alene indgås aftaler på op til 6 måneders varighed. Klausulen er kun gyldig, hvis medarbejderen har været ansat i minimum 6 måneder hos arbejdsgiveren. Konkurrenceklausuler kan fortsat ikke gøres gældende, hvis en opsigelse ikke er sagligt begrundet i medarbejderens forhold. Uddybende notat kan rekvireres på dsfweb@dsfweb.dk

Antallet af tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet ændres i 2016, idet virksomheder med størst risiko for arbejdsmiljøproblemer vil få flere tilsynsbesøg – mens virksomheder, der har styr på arbejdsmiljøet, kan se frem til færre tilsyn fra Arbejdstilsynet. En ny lov vedtaget i Folketinget i december indebærer blandt andet, at andelen af virksomheder, der udvælges til risikobaseret tilsyn - fordi de ofte har problemer med arbejdsmiljøet, øges fra 55 til 80 procent. Fremover bliver virksomheder som hovedregel varslet digitalt om Arbejdstilsynets besøg mindst en måned før besøget – så virksomheden har mulighed for at forberede sig på det. Besøget bliver imidlertid ikke varslet med en dato – og er derfor fortsat uanmeldt. Så husk at tjekke jeres digitale postkasse.

Reglerne for brug af gebyrer? Det er tilladt at opkræve gebyrer fra kunderne, men der er en række betingelser, der skal være opfyldt for at man holder sig inden for reglerne.

Aftalt på forhånd Den første forudsætning for, at der kan opkræves et gebyr af kunden er, at gebyret er aftalt på forhånd og dermed er en del af aftalen. Det vil sige, at kunden allerede inden gennemførelsen af købet skal være oplyst om, at der kan blive opkrævet et gebyr og hvor stort gebyret er. Oplysningerne om gebyret og størrelsen af gebyret skal oplyses tydeligt til forbrugerne, og det er derfor ikke nok, oplysningerne alene fremgår af en underside på hjemmesiden.

Gebyrets størrelse I nogle tilfælde er det ved lov bestemt, hvor stort et gebyr maksimalt må være. Det gælder for eksempel for rykkergebyrer, hvor det i renteloven er bestemt, at et rykkergebyr maksimalt må være på 100 kroner. Hvis der opkræves gebyrer fra kunder for deres betalinger via Nets, må gebyret kun hedde ”nets-gebyr”, hvis gebyrets størrelse alene svarer til omkostningen til Nets. Det er i orden at tage et højere gebyr for betalingen, hvis gebyret ikke hedder ”Nets-gebyr”, dog må gebyrets ”navn” ikke give forbrugerne opfattelsen af, at der alene er tale om virksomhedens omkostninger til Nets. For andre gebyrer gælder det alene, at gebyret ikke må være urimeligt. Det vil altid være en konkret vurdering af det enkelte gebyr, der afgør om størrelsen af gebyret er urimeligt. Hvis et gebyr vurderes at være urimeligt, kan myndighederne i forbindelse med en klagesag enten nedsætte eller helt se bort fra gebyret. 42

SPORTSHOP 1

FEBRUAR 2016

Checkliste samt vejledning til udfyldelse af APV kan hentes på DSF hjemmeside www.dsfweb.dk

De første sager om fradrag for værdiforringelse De første afgørelser fra Forbrugerklagenævnet om værdiforringelse har været ventet med spænding, da der har været usikkerhed om, hvordan værdiforringelsen skal beregnes. De første to sager er nu afgjort. Spændingen blev alligevel ikke udløst. Begge web-shop erhvervsdrivende havde klumret i det ved ikke at opfylde forbrugeraftalelovens pligt til inden salget at give korrekt oplysning om fortrydelsesretten, ligesom den ene ikke havde formidlet standardfortrydelsesformularen til kunden. Disse fejl betød, at de erhvervsdrivende ikke kunne foretage fradrag for værdiforringelse, selv om der tydeligvis var tale om en værdiforringelse af varerne. ”Sagerne viser, hvor vigtigt det er for de erhvervsdrivende, der sælger varer og ydelser på nettet, at opfylde forbrugeraftalelovens oplysningskrav korrekt”, udtaler jurist i FDIH Tina Morell, og fortsætter: ” Vi ser desværre stadig webshops, der ikke giver korrekte oplysninger om fortrydelsesretten, eller som ikke formidler standardfortrydelsesblanketten til deres kunder, og det er rigtig ærgerligt, for det behøver ikke være så svært”. Du kan rekvirere vejledning til overholdelse af oplysningspligten vedrørende fortrydelsesretten ved at sende en mail til dsfweb@dsfweb.dk


TOP TEKST //

Fordi selv en ironman

KAN FÅ EN SKADE

Som medlem af DSF betaler du mindre og får samtidig en branchetilpasset forsikring af høj standard, når du tegner en forsikring hos If. Du får en fast tilknyttet kontaktperson, der har erfaring fra netop din branche, og endelig får du en VIP-postkasse, hvor du kan anmelde skader døgnet rundt.

DU FÅR BLA. DISSE FORDELE: • Frit valg mellem årlig, kvartalsvis og månedlig betaling • En enkel løsning med færre papirer og kun én samlet faktura for alle jeres forsikringer • En skræddersyet forsikringspakke til sportshandlere

VIL DU VIDE MERE SÅ RING TIL OS PÅ 70 12 12 22

SPORTSHOP 1 FEBRUAR 2016

43

12007-1 - HEP 0115

DSF forsikring i samarbejde med If


Al henvendelse: SportShop · Langebrogade 5 · 1411 København K · Tlf. 43 43 46 46

rgh_Final AnnNYESTE 26/08/03 14:46 Side 1

Tag det rigtige valg Tag det rigtige valg -udnyt Danmarks Fotohandler Forenings mange stærke sider - udnyt Danmarks Sportshandler Forenings mange stærke sider

Gør som de fleste af dine branchekolleger har gjort – meld dig ind i Danmarks Sportshandler Forening

• fokus på at sikre medlemmerne de bedste betingelser Gør som de fleste af dine branchekolleger har gjort – og nødvendig information i højsædet meld •digrelevant ind i Danmarks Fotohandler Forening og deltag i

og deltag i sportsbranchens stærkeste netværk, og få fotobranchens • kontantestærkeste medlemsfordele som og kaster netværk, få noget af sig suveræn service og kontante medlemsfordele, der vil suveræn • viservice taler medlemmernes sag i den politiske og kontante medlemsfordele, der virkelighed vil give give din butik et forspring i sportsbranchen.

din butik et forspring i fotobranchen.

Et medlemskab af Danmarks Sportshandler Forening giver • fokus på at sikre medlemmerne de bedste betingelser serviceydelser, der letter din hverdag og kan være en Danmarks Sportshandler Forening – • relevant og nødvendig information i højsædet forsikring mod ubehageligheder og unødvendige omkosteller hør mere om hvad vi kan gøre for dig på • kontante medlemsfordele som kaster noget af sig ninger. Endvidere giver medlemskabet adgang til en række • vi taler medlemmernes sag i den politiske virkelighed telefon 43 43 46 46 andre medlemsfordele.

Meld dig ind i

Et medlemskab af Danmarks Fotohandler Forening giver Danmarks Sportshandler Forening • Brancheorganisation for sportsbranchen i Danmark serviceydelser, der letter din hverdag og kan være en forDanmarks Fotohandler Forening – sikring mod ubehageligheder og unødvendige omkosteller hør mere om hvad vi kan gøre for dig på Meld dig ind i

telefon 70 226 246

ninger. Endvidere giver medlemskabet adgang til en


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.