de grundlæggende karakteristika. Et professionelt læringsfællesskab bygger på følgende fem sammenhængende dimensioner: 1. Fælles vision og værdier 2. Fokus på elevers læring 3. Reflekterende dialoger 4. Deprivatisering af praksis 5. Samarbejde. Denne analyseramme er oprindelig blevet udviklet af Louis og Kruse (1995) og har været vejledende for senere undersøgelser af fænomenet (Albrechtsen 2013; Rolff 2014). I disse dimensioner ligger der selvfølgelig et behov for yderligere uddybning, fordi de i praksis kan realiseres på forskellige måder – som kan være mere eller mindre effektive. En sådan uddybning vil netop ske i de bidrag, som findes i denne bog. Med dette udgangspunkt er følgende definition af et professionelt læringsfællesskab ganske rammende: ”Et professionelt læringsfællesskab er en pædagogisk gruppe, der deler og kritisk reflekterer over deres praksis med henblik på at fremme både elever og læreres læring og dermed støtte skoleudviklingen” (Sleegers m.fl. 2013, s. 120). Et hovedformål med professionelle læringsfællesskaber er altså at skabe rum for systematiske undersøgelser af elevers læring og læringsprogression og faglig fordybelse og ikke mindst for en fælles undervisningsudvikling. Undervisningsudvikling og skoleudvikling hænger nemlig tæt sammen (Meyer 2016). Som Andreas Helmke også nævner: ”Forskningsresultater og erfaringer taler deres klare sprog: Opbakning i lærerkollegiet, gensidig støtte og teamarbejdet fremmer udvikling af undervisningen” (Helmke 2013, s. 285). Det bør dog understreges, som Helmke også gør, at et professionelt læringsfællesskab ikke er en nødvendighed, men bestemt en fremmende betingelse for vellykket undervisningsudvikling, fordi der selvfølgelig er meget, man kan og er nødt til at gøre på egen hånd som lærer i dagligdagen.
7