mulighed for at drøfte og dykke dybere ned i danskfaget i deres samarbejde i team. Hun rejser i denne sammenhæng en kritik af idéen om professionelle læringsfællesskaber som en form for ”læringgørelse af uddannelse”, der ikke i tilstrækkelig grad giver plads til en kommunikation om fag og fagforståelse. Linda Ahrenkiel og Morten Rask Petersen argumenterer i kapitlet Didaktisk rekonstruktion og samarbejde i naturfag for, hvordan naturfagslæreres fagdidaktiske viden styrkes gennem at arbejde med en didaktisk rekonstruktion af faglig viden i forbindelse med udvikling af undervisningsmateriale. De tager her udgangspunkt i to cases, der foregår uden for skolens rammer i form af henholdsvis deltagelse i en science camp og gennem videreuddannelse. Roland Hackmann og Peter Holmboes kapitel, Professionelle læringsfællesskaber i digitale miljøer, ser på de muligheder og udfordringer, der ligger i brugerportalsinitiativet. Med fokus på blandt andet brug af data og onlinefællesskaber giver de et bud på, hvordan de fem centrale dimensioner i et professionelt læringsfællesskab kan tænkes i denne sammenhæng. I kapitlet Faglig vejledning og deprivatisering af praksis analyserer Thomas R.S. Albrechtsen med udgangspunkt i interview med skoleledere, hvilke muligheder og udfordringer der kan være i forbindelse med faglig vejledning i folkeskolen set i forhold til en deprivatisering af praksis, der udgør én af de centrale dimensioner i et professionelt læringsfællesskab. Birgitte Lund Nielsen redegør i sit kapitel, Professionel læring gennem undersøgelse af elevernes læring – eksempel fra QUEST/naturfag, for nogle af erfaringerne fra det omfattende projekt QUEST, som er et af de største projekter i en dansk kontekst, der har undersøgt organiseringen af professionelle læringsfællesskaber på tværs af skoler. Hun giver et bud på en model for, hvordan man i naturfag kan arbejde læringsorienteret i fagteam og undersøge ens egen praksis. De sidste to kapitler i antologien fokuserer, som nævnt, på henholdsvis skoleledelse og daginstitutioner. Merete Storgaard Jensen fokuserer i sit bidrag, Ledelse af vidensprocesser i skolens læringsfællesskaber, på de historiske udfordringer, der er knyttet til lærerprofessionen, og hvordan skoleledere i den sammenhæng kan være med til at fremme en professionel kapacitetsopbygning og kollaborativ kultur, fokusere på mål og faglighed, opbygge tillid og skabe fokus i læringsmiljøet. Ane Qvortrup, Majbritt Skriver og Lotte Tangaa Tjalve har i bogens sidste kapitel, Professionelle læringsfællesskaber i daginstitutionsregi, fokus på pædagogers professionalisme. I kapitlet berører de, hvad der internationalt vides om området, og diskuterer, hvordan didaktik og vidensdeling spiller en væsentlig rolle i det professionelle samarbejde i børnehaver.
11